Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i dronningens nytårstale

FOU nr 1997.293UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i dronningens nytårstale

Sagens nærmere omstændigheder

var følgende:

I et brev af 20. juni 1997

klagede journalisten A over at Statsministeriet den 29. maj 1997 afslog hans

begæring om aktindsigt i al korrespondance mellem Statsministeriet og hoffet

vedrørende dronning Margrethes nytårstaler for årsskifterne 1994-95, 1995-96

og

1996-97 med henvisning til at der var tale om interne dokumenter, og at

dokumenterne ikke indeholdt ekstraheringspligtige oplysninger.

A bad mig samtidig undersøge

om Statsministeriets afgørelse var korrekt hvad angik hans begæring om

aktindsigt i ministeriets korrespondance med hoffet og Udenrigsministeriet

vedrørende dronningens tale til Letlands præsident den 18. marts 1997.

I sit brev til A af 29. maj

1997 anførte Statsministeriet følgende som begrundelse for afslaget på

aktindsigt i korrespondancen vedrørende nytårstalerne:

"...

Vedrørende nytårstalerne kan

det oplyses, at Statsministeriet ud over de endelige udgaver af talerne er i

besiddelse af de taleudkast, som ministeriet har oversendt til hoffet.

Det fremgår imidlertid af

betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s. 236, at i sager,

der afgøres ved kongelig resolution, må kongen og den forvaltningsmyndighed,

der har behandlet sagen, anses for én myndighed, hvorfor indstillinger til

kongen utvivlsomt må bedømmes som interne arbejdsdokumenter.

Da udarbejdelsen af

dronningens nytårstale sker med sædvanlig ministergodkendelse, er det

Statsministeriets opfattelse, at brevveksling mellem ministeriet og hoffet om

nytårstalen på samme måde må anses for interne arbejdsdokumenter, som i

Læs alt

medfør

af offentlighedslovens § 7 er undtaget fra aktindsigt.

Det er herved lagt til grund,

at dokumenterne ikke indeholder oplysninger, som er ekstraheringspligtige i

medfør af offentlighedslovens § 11, stk. 1.

..."

I sin klage til mig af 20.

juni 1997 anførte A bl.a. følgende:

"...

Statsministeriets begrundelse

for at afslå aktindsigten forekommer mig tvivlsom, idet der næppe, som det

anføres i afslaget, kan være tale om at anvende betænkning nr. 875/1978 om

offentlighedslovens revision, side 236, i denne sammenhæng.

Dronningens nytårstale har

vundet hævd som monarkens personlige budskab til det danske folk. Den udgør

dermed en af de helt få sammenhænge, hvor dronningen har en reel selvstændig

rolle

og funktion.

Statsministeriets brug af

bestemmelsen om sager, der afgøres ved kongelig resolution, handler derimod

om

sager, hvor regeringen træffer en beslutning, som dronningen derefter sætter

i

kraft i form af en resolution. Altså groft sagt en tillempning af, at Danmark

er et indskrænket monarki.

Karnov (med Germer og Poul

Andersen som kilde) siger om grundlovens § 2, at i bestemmelsen om, at

monarkiet er indskrænket, ligger kun, hvad der følger af grundlovens øvrige

indhold.

Grundloven indskrænker ikke

monarkens ret til at holde taler, og derfor må talen være holdt på

dronningens

vegne og ikke på regeringens. Dette argument underbygges da også af, at

statsministeren holder sin egen nytårstale.

Som et yderligere argument må

fremhæves, at dronningens nytårstale i befolkningen i udpræget grad anses for

at være regentens moralske/menneskelige budskab. Det har derfor betydelig

offentlig interesse, om og i givet fald på hvilken måde Statsministeriet

forsøger at påvirke dronningens nytårstale.

..."

A anførte endvidere at

Statsministeriet ved afgørelsen havde sat ekstraheringspligten i

offentlighedslovens § 11 ud af kraft.

Med hensyn til

Statsministeriets svar på A's begæring om aktindsigt i korrespondancen om

dronningens tale til den lettiske præsident anførte A at han fandt det højst

mærkværdigt at der ikke fandtes så meget som et telefonnotat i sagen. A

henviste i den forbindelse til offentlighedslovens § 6.

I et brev til mig af 12.

august 1997 henholdt Statsministeriet sig til afgørelsen af 29. maj 1997 og

tilføjede følgende:

"...

Uafhængigt af ovenstående

skal Statsministeriet endvidere henvise til bestemmelsen i

offentlighedslovens

§ 13, stk. 1, nr. 6, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det

omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a.

offentlige

interesser.

..."

Ombudsmandens udtalelse

"1. Dronningens deltagelse i statsstyret

Regeringsformen i Danmark er indskrænket-monarkisk, jf. grundlovens § 2, 1.

punktum. Kongen (dronningen) har med de i grundloven fastsatte

indskrænkninger den højeste myndighed over rigets anliggender og udøver den

gennem ministrene, jf. grundlovens § 12. Om den nærmere forståelse af disse

bestemmelser kan der henvises til den statsretlige litteratur, bl.a. Alf

Ross, Dansk Statsforfatningsret I (1980), s. 244, Peter Germer,

Statsforfatningsret (1995), s. 25, og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 2

(1996), s. 40.

I grundlovens §§ 13 og 14 er der bl.a. givet nærmere regler om regentens

forfatningsretlige stilling. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

'

§13.

Kongen er ansvarsfri, hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for

regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.

§14.

Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han

bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens

underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger

giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres

underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for

beslutningen.'

Max Sørensen anfører i Statsforfatningsret (1973), s. 64-65, bl.a. følgende

om regentens deltagelse i statsstyret:

'...

Nøje forbundet med princippet om kongens ansvarsfrihed og ministrenes ansvar

er reglerne i grl. § 14 om ministrenes kontrasignatur af kongens

beslutninger. De tjener som en formel garanti for, at kongen ikke handler på

egen hånd, men under effektiv medvirken af en ansvarlig minister.

...

De akter, der iflg. § 14

kræver kontrasignatur, er kongens beslutninger vedrørende 'lovgivningen og

regeringen'. Dette udtryk må efter formålet forstås vidt. Det omfatter

således

enhver beslutning det tilkommer kongen at træffe som led i

lovgivningsproceduren,

både fremsættelse og stadfæstelse af lovforslag. Endvidere de

forvaltningsakter,

der udfærdiges ved kgl. resolution, samt de særlige beslutninger der træffes

af

kongen i henhold til enkelte grundlovsbestemmelser (udnævnelse og

afskedigelse

af ministre, udskrivning af nyvalg til folketinget m.m.). Sammenfattende kan

reglen

siges at omfatte enhver beslutning der træffes af kongen som led i

statsstyret.

Uden for reglens område

falder kongens private dispositioner. Omend det normalt vil være nogenlunde

klart, hvornår en disposition er af privat karakter, kan der dog forekomme

tvivlsomme grænsetilfælde. Disse må da afgøres under hensyn til tradition og

praksis. Det står således fast i praksis, at kongen uden kontrasignatur kan

udnævne hoffets embedsmænd, herunder også kabinetssekretæren, der er kongens

privatsekretær og rådgiver og i et vist omfang virker som mellemled mellem

ministrene og kongen. Endvidere er der tradition for, at tildeling af

ordensdekorationer sker uden kontrasignatur.

...

Reglen i § 14 omfatter

'beslutninger'. Dette ord må forstås som svarende til begrebet retsakter,

d.v.s. sproglige tilkendegivelser der går ud på at fremkalde de i indholdet

angivne retsvirkninger, være sig af generel eller konkret art.

...

Kongens deltagelse i

statsstyret kan imidlertid også tænkes at finde udtryk på anden måde end ved

udfærdigelse af retsakter. Som eksempel kan nævnes modtagelsen af et fremmed

statsoverhoveds officielle besøg eller kongens aflæggelse af officielt besøg

i

udlandet, eller udtalelser fremsat over for fremmede ambassadører om statens

udenrigspolitik. Udtalelser der fremsættes i lejlighedstaler, f.eks. ved

årsskiftet eller på historiske mindedage, kan indeholde politiske

tilkendegivelser eller vurderinger. Selv ved sin blotte tilstedeværelse kan

kongen i visse situationer lægge en politisk holdning for dagen. I alle

sådanne

tilfælde må det følge af princippet om kongens ansvarsfrihed og ministrenes

ansvar, at kongen på forhånd bør sikre sig en ministers, normalt

statsministerens,

tilslutning.

...'

Peter Germer anfører i

Statsforfatningsret, 2. udg. (1995), s. 29, bl.a. følgende om

kontrasignaturreglen:

'...

Da der i grundlovens § 14, 3.

pkt., tales om beslutningers gyldighed, kan bestemmelsen om

ministerkontrasignatur kun angå retsakter. Fremsætter kongen udtalelser, der

ikke har karakter af retsakter, opstår der intet spørgsmål om

ministerkontrasignatur,

men hvis sådanne udtalelser - eller kongens faktiske handlinger i øvrigt - må

antages at kunne få politisk betydning, kræves der ifølge grundlovens § 13

forudgående tilslutning fra en minister. Private handlinger kan kongen

foretage uden ministergodkendelse.

...'

Tilsvarende synspunkter

findes i Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), s. 172.

Jeg har forstået

Statsministeriet således at det er ministeriets opfattelse at dronningen i

forbindelse med nytårstalen og taler ved statsbesøg ikke handler som

privatperson, men som led i statsstyret. Det er derfor Statsministeriets

opfattelse at sådanne taler er omfattet af grundlovens § 13 og dermed

omfattet

af ministrenes ansvar.

Dette kan ikke give mig

anledning til bemærkninger; jeg henviser også til den ovenfor gengivne

statsforfatningsretlige litteratur. Uanset om dronningens nytårstale -

således

som De anfører - i nogen måde måtte blive opfattet som et mere personligt

præget budskab, kan dette dog ikke i sig selv forrykke den retlige vurdering

af

talens karakter.

2. Statsministeriets afslag

på aktindsigt

Dronningens nytårstaler

Statsministeriet har som

hjemmel til at afslå aktindsigt henvist til offentlighedslovens § 7. Som

begrundelse herfor anfører ministeriet at brevveksling mellem ministeriet og

hoffet om nytårstalen er interne arbejdsdokumenter, og paralleliserer til

retstilstanden

for så vidt angår sager der afgøres ved kongelig resolution, jf. betænkning

nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s. 236. Endvidere finder

Statsministeriet ikke at dokumenterne indeholder ekstraheringspligtige

oplysninger, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1.

Offentlighedslovens § 7 har

følgende indhold:

'Retten til aktindsigt

omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter anses

dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget

brug,

brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed og

brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes

udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.'

Offenlighedsloven indeholder

i § 11, stk. 1, følgende regler om aktindsigt i faktiske oplysninger som er

indeholdt i interne dokumenter:

'Oplysninger i dokumenter,

der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er

af

væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser

meddeles

i overensstemmelse med lovens almindelige regler.'

I betænkning nr. 325/1963 om

offentlighed i forvaltningen, s.

58f,

foreslog kommissionen i § 4, stk. 1, litra a, i udkast til offentlighedslov

at 'indstillinger til Kongen' udtrykkeligt blev undtaget fra retten til

aktindsigt

(udkastets § 4, stk. 1, litra a).

I forarbejderne til den

tidligere offentlighedslov (lov nr. 280 af 10. juni 1970) er bl.a. anført

følgende om baggrunden for ikke at følge kommissionens forslag på dette punkt

(Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 591):

'...

Bestemmelsen, der angiver

visse dokumenter, som ikke er undergivet offentlighed, svarer med enkelte

ændringer til kommissionsudkastets § 4, men er opstillet og affattet i

overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedslovens §

6.

Bestemmelsen i

kommissionsudkastets stk. 1, litra a, om indstillinger til kongen

er ikke medtaget; denne bestemmelse må anses

for overflødig ved siden af bestemmelsen i forslagets § 5, nr. 4.

...'

I betænkning nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision, s. 236, er der for så vidt angår

forvaltningsmyndigheders indstillinger til regenten anført følgende:

'...

Udvalget har... ikke... fundet det påkrævet udtrykkeligt at undtage en

forvaltningsmyndigheds indstillinger til kongen, som det ved

offentlighedslovens gennemførelse blev anset for overflødigt at medtage i §

5,

nr. 1, på grund af bestemmelsen i § 5, nr. 4, om brevveksling 'inden for

samme

myndighed'. I sager, der afgøres ved kgl. resolution, må kongen og den

forvaltningsmyndighed,

der har behandlet sagen, anses for én myndighed, og indstillinger til kongen

må

derfor utvivlsomt bedømmes som interne arbejdsdokumenter i relation til

bestemmelsen i § 9 i udvalgets lovudkast. Udvalget skal i denne forbindelse

bemærke,

at sager, hvor kongen kan handle uden ministerkontrasignatur, f.eks. hans

privatretlige

dispositioner, udnævnelse og afskedigelse af hofembedsmænd, ordenstildelinger

osv., overhovedet ikke kan anses for omfattet af loven.

...'

Som det fremgår af

offentlighedsloven § 7, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds

interne arbejdsdokumenter. Jeg har på baggrund af tilblivelseshistorien for

bestemmelsen ikke grundlag for at kritisere at Statsministeriet finder at

regenten og forvaltningsmyndigheden bliver betragtet som én myndighed i de

situationer hvor regenten deltager i statsstyret. Det forhold at der i

betænkning

nr. 857/1978 kun udtrykkeligt er henvist til de situationer hvor regenten

udfærdiger kongelige resolutioner, kan efter min opfattelse ikke tale for et

andet resultat. Baggrunden herfor er bl.a. at udfærdigelsen af kongelige

resolutioner stilles i modsætning til regentens private dispositioner.

Som anført under afsnit 1 gav

det mig ikke anledning til bemærkninger at Statsministeriet fandt at

dronningen

ved afholdelse af nytårstaler ikke handler som privatperson, men som led i

statsstyret. På den baggrund kan det heller ikke give mig anledning til

kritik

at ministeriet fandt at korrespondancen mellem hoffet og Statsministeriet

vedrørende talerne var interne dokumenter.

Statsministeriet meddelte

endvidere i afgørelsen af 29. maj 1997 at sagens dokumenter ikke indeholdt

ekstraheringspligtige oplysninger.

Ved min gennemgang af

Statsministeriets akter i sagen har jeg ikke fundet at sagens dokumenter

indeholdt oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for

sagsforholdet. Jeg kan derfor heller ikke kritisere denne del af

Statsministeriets

afgørelse.

Talen til den lettiske præsident

For så vidt angår Deres klage

over Statsministeriets afslag på Deres begæring om aktindsigt i sagen om

dronningens tale til den lettiske præsident, har jeg lagt til grund at

Statsministeriet ikke er i besiddelse af akter i sagen ud over en kopi af

talens ordlyd. Derfor kan ministeriets afslag på aktindsigt ikke give mig

anledning til bemærkninger.

Det tilføjes at jeg ikke har

foretaget en vurdering af hvorvidt Statsministeriet burde have taget notater.

Baggrunden herfor er at offentlighedslovens § 6 efter sin ordlyd kun gælder i

sager hvor en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse. Jeg har ikke fundet

tilstrækkelig anledning til at gennemføre en ombudsmandsundersøgelse af

spørgsmålet om hvorvidt Statsministeriet på andet grundlag end efter

offentlighedslovens § 6, burde have taget notater i sagen. Jeg henviser i den

forbindelse til ombudsmandslovens § 16, stk. 1, hvorefter ombudsmanden afgør

om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.

Samlet har jeg således ikke

grundlag for at kritisere Statsministeriets afgørelse af 29. maj 1997.

..."

Lignende dokumenter