Aktindsigt i dronningens nytårstale
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i dronningens nytårstale
Sagens nærmere omstændigheder
var følgende:
I et brev af 20. juni 1997
klagede journalisten A over at Statsministeriet den 29. maj 1997 afslog hans
begæring om aktindsigt i al korrespondance mellem Statsministeriet og hoffet
vedrørende dronning Margrethes nytårstaler for årsskifterne 1994-95, 1995-96
og
1996-97 med henvisning til at der var tale om interne dokumenter, og at
dokumenterne ikke indeholdt ekstraheringspligtige oplysninger.
A bad mig samtidig undersøge
om Statsministeriets afgørelse var korrekt hvad angik hans begæring om
aktindsigt i ministeriets korrespondance med hoffet og Udenrigsministeriet
vedrørende dronningens tale til Letlands præsident den 18. marts 1997.
I sit brev til A af 29. maj
1997 anførte Statsministeriet følgende som begrundelse for afslaget på
aktindsigt i korrespondancen vedrørende nytårstalerne:
"...
Vedrørende nytårstalerne kan
det oplyses, at Statsministeriet ud over de endelige udgaver af talerne er i
besiddelse af de taleudkast, som ministeriet har oversendt til hoffet.
Det fremgår imidlertid af
betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s. 236, at i sager,
der afgøres ved kongelig resolution, må kongen og den forvaltningsmyndighed,
der har behandlet sagen, anses for én myndighed, hvorfor indstillinger til
kongen utvivlsomt må bedømmes som interne arbejdsdokumenter.
Da udarbejdelsen af
dronningens nytårstale sker med sædvanlig ministergodkendelse, er det
Statsministeriets opfattelse, at brevveksling mellem ministeriet og hoffet om
nytårstalen på samme måde må anses for interne arbejdsdokumenter, som i
Læs alt
medfør
af offentlighedslovens § 7 er undtaget fra aktindsigt.
Det er herved lagt til grund,
at dokumenterne ikke indeholder oplysninger, som er ekstraheringspligtige i
medfør af offentlighedslovens § 11, stk. 1.
..."
I sin klage til mig af 20.
juni 1997 anførte A bl.a. følgende:
"...
Statsministeriets begrundelse
for at afslå aktindsigten forekommer mig tvivlsom, idet der næppe, som det
anføres i afslaget, kan være tale om at anvende betænkning nr. 875/1978 om
offentlighedslovens revision, side 236, i denne sammenhæng.
Dronningens nytårstale har
vundet hævd som monarkens personlige budskab til det danske folk. Den udgør
dermed en af de helt få sammenhænge, hvor dronningen har en reel selvstændig
rolle
og funktion.
Statsministeriets brug af
bestemmelsen om sager, der afgøres ved kongelig resolution, handler derimod
om
sager, hvor regeringen træffer en beslutning, som dronningen derefter sætter
i
kraft i form af en resolution. Altså groft sagt en tillempning af, at Danmark
er et indskrænket monarki.
Karnov (med Germer og Poul
Andersen som kilde) siger om grundlovens § 2, at i bestemmelsen om, at
monarkiet er indskrænket, ligger kun, hvad der følger af grundlovens øvrige
indhold.
Grundloven indskrænker ikke
monarkens ret til at holde taler, og derfor må talen være holdt på
dronningens
vegne og ikke på regeringens. Dette argument underbygges da også af, at
statsministeren holder sin egen nytårstale.
Som et yderligere argument må
fremhæves, at dronningens nytårstale i befolkningen i udpræget grad anses for
at være regentens moralske/menneskelige budskab. Det har derfor betydelig
offentlig interesse, om og i givet fald på hvilken måde Statsministeriet
forsøger at påvirke dronningens nytårstale.
..."
A anførte endvidere at
Statsministeriet ved afgørelsen havde sat ekstraheringspligten i
offentlighedslovens § 11 ud af kraft.
Med hensyn til
Statsministeriets svar på A's begæring om aktindsigt i korrespondancen om
dronningens tale til den lettiske præsident anførte A at han fandt det højst
mærkværdigt at der ikke fandtes så meget som et telefonnotat i sagen. A
henviste i den forbindelse til offentlighedslovens § 6.
I et brev til mig af 12.
august 1997 henholdt Statsministeriet sig til afgørelsen af 29. maj 1997 og
tilføjede følgende:
"...
Uafhængigt af ovenstående
skal Statsministeriet endvidere henvise til bestemmelsen i
offentlighedslovens
§ 13, stk. 1, nr. 6, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det
omfang, det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til bl.a.
offentlige
interesser.
..."
Ombudsmandens udtalelse
"1. Dronningens deltagelse i statsstyret
Regeringsformen i Danmark er indskrænket-monarkisk, jf. grundlovens § 2, 1.
punktum. Kongen (dronningen) har med de i grundloven fastsatte
indskrænkninger den højeste myndighed over rigets anliggender og udøver den
gennem ministrene, jf. grundlovens § 12. Om den nærmere forståelse af disse
bestemmelser kan der henvises til den statsretlige litteratur, bl.a. Alf
Ross, Dansk Statsforfatningsret I (1980), s. 244, Peter Germer,
Statsforfatningsret (1995), s. 25, og Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 2
(1996), s. 40.
I grundlovens §§ 13 og 14 er der bl.a. givet nærmere regler om regentens
forfatningsretlige stilling. Bestemmelserne har følgende ordlyd:
'
§13.
Kongen er ansvarsfri, hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for
regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov.
§14.
Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han
bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens
underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger
giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres
underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for
beslutningen.'
Max Sørensen anfører i Statsforfatningsret (1973), s. 64-65, bl.a. følgende
om regentens deltagelse i statsstyret:
'...
Nøje forbundet med princippet om kongens ansvarsfrihed og ministrenes ansvar
er reglerne i grl. § 14 om ministrenes kontrasignatur af kongens
beslutninger. De tjener som en formel garanti for, at kongen ikke handler på
egen hånd, men under effektiv medvirken af en ansvarlig minister.
...
De akter, der iflg. § 14
kræver kontrasignatur, er kongens beslutninger vedrørende 'lovgivningen og
regeringen'. Dette udtryk må efter formålet forstås vidt. Det omfatter
således
enhver beslutning det tilkommer kongen at træffe som led i
lovgivningsproceduren,
både fremsættelse og stadfæstelse af lovforslag. Endvidere de
forvaltningsakter,
der udfærdiges ved kgl. resolution, samt de særlige beslutninger der træffes
af
kongen i henhold til enkelte grundlovsbestemmelser (udnævnelse og
afskedigelse
af ministre, udskrivning af nyvalg til folketinget m.m.). Sammenfattende kan
reglen
siges at omfatte enhver beslutning der træffes af kongen som led i
statsstyret.
Uden for reglens område
falder kongens private dispositioner. Omend det normalt vil være nogenlunde
klart, hvornår en disposition er af privat karakter, kan der dog forekomme
tvivlsomme grænsetilfælde. Disse må da afgøres under hensyn til tradition og
praksis. Det står således fast i praksis, at kongen uden kontrasignatur kan
udnævne hoffets embedsmænd, herunder også kabinetssekretæren, der er kongens
privatsekretær og rådgiver og i et vist omfang virker som mellemled mellem
ministrene og kongen. Endvidere er der tradition for, at tildeling af
ordensdekorationer sker uden kontrasignatur.
...
Reglen i § 14 omfatter
'beslutninger'. Dette ord må forstås som svarende til begrebet retsakter,
d.v.s. sproglige tilkendegivelser der går ud på at fremkalde de i indholdet
angivne retsvirkninger, være sig af generel eller konkret art.
...
Kongens deltagelse i
statsstyret kan imidlertid også tænkes at finde udtryk på anden måde end ved
udfærdigelse af retsakter. Som eksempel kan nævnes modtagelsen af et fremmed
statsoverhoveds officielle besøg eller kongens aflæggelse af officielt besøg
i
udlandet, eller udtalelser fremsat over for fremmede ambassadører om statens
udenrigspolitik. Udtalelser der fremsættes i lejlighedstaler, f.eks. ved
årsskiftet eller på historiske mindedage, kan indeholde politiske
tilkendegivelser eller vurderinger. Selv ved sin blotte tilstedeværelse kan
kongen i visse situationer lægge en politisk holdning for dagen. I alle
sådanne
tilfælde må det følge af princippet om kongens ansvarsfrihed og ministrenes
ansvar, at kongen på forhånd bør sikre sig en ministers, normalt
statsministerens,
tilslutning.
...'
Peter Germer anfører i
Statsforfatningsret, 2. udg. (1995), s. 29, bl.a. følgende om
kontrasignaturreglen:
'...
Da der i grundlovens § 14, 3.
pkt., tales om beslutningers gyldighed, kan bestemmelsen om
ministerkontrasignatur kun angå retsakter. Fremsætter kongen udtalelser, der
ikke har karakter af retsakter, opstår der intet spørgsmål om
ministerkontrasignatur,
men hvis sådanne udtalelser - eller kongens faktiske handlinger i øvrigt - må
antages at kunne få politisk betydning, kræves der ifølge grundlovens § 13
forudgående tilslutning fra en minister. Private handlinger kan kongen
foretage uden ministergodkendelse.
...'
Tilsvarende synspunkter
findes i Poul Andersen, Dansk Statsforfatningsret (1954), s. 172.
Jeg har forstået
Statsministeriet således at det er ministeriets opfattelse at dronningen i
forbindelse med nytårstalen og taler ved statsbesøg ikke handler som
privatperson, men som led i statsstyret. Det er derfor Statsministeriets
opfattelse at sådanne taler er omfattet af grundlovens § 13 og dermed
omfattet
af ministrenes ansvar.
Dette kan ikke give mig
anledning til bemærkninger; jeg henviser også til den ovenfor gengivne
statsforfatningsretlige litteratur. Uanset om dronningens nytårstale -
således
som De anfører - i nogen måde måtte blive opfattet som et mere personligt
præget budskab, kan dette dog ikke i sig selv forrykke den retlige vurdering
af
talens karakter.
2. Statsministeriets afslag
på aktindsigt
Dronningens nytårstaler
Statsministeriet har som
hjemmel til at afslå aktindsigt henvist til offentlighedslovens § 7. Som
begrundelse herfor anfører ministeriet at brevveksling mellem ministeriet og
hoffet om nytårstalen er interne arbejdsdokumenter, og paralleliserer til
retstilstanden
for så vidt angår sager der afgøres ved kongelig resolution, jf. betænkning
nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s. 236. Endvidere finder
Statsministeriet ikke at dokumenterne indeholder ekstraheringspligtige
oplysninger, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1.
Offentlighedslovens § 7 har
følgende indhold:
'Retten til aktindsigt
omfatter ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter anses
dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til eget
brug,
brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed og
brevveksling mellem en kommunalbestyrelse og dennes
udvalg, afdelinger og andre organer eller mellem disse organer indbyrdes.'
Offenlighedsloven indeholder
i § 11, stk. 1, følgende regler om aktindsigt i faktiske oplysninger som er
indeholdt i interne dokumenter:
'Oplysninger i dokumenter,
der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske omstændigheder, der er
af
væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset disse bestemmelser
meddeles
i overensstemmelse med lovens almindelige regler.'
I betænkning nr. 325/1963 om
offentlighed i forvaltningen, s.
58f,
foreslog kommissionen i § 4, stk. 1, litra a, i udkast til offentlighedslov
at 'indstillinger til Kongen' udtrykkeligt blev undtaget fra retten til
aktindsigt
(udkastets § 4, stk. 1, litra a).
I forarbejderne til den
tidligere offentlighedslov (lov nr. 280 af 10. juni 1970) er bl.a. anført
følgende om baggrunden for ikke at følge kommissionens forslag på dette punkt
(Folketingstidende 1969-70, tillæg A, sp. 591):
'...
Bestemmelsen, der angiver
visse dokumenter, som ikke er undergivet offentlighed, svarer med enkelte
ændringer til kommissionsudkastets § 4, men er opstillet og affattet i
overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i partsoffentlighedslovens §
6.
Bestemmelsen i
kommissionsudkastets stk. 1, litra a, om indstillinger til kongen
er ikke medtaget; denne bestemmelse må anses
for overflødig ved siden af bestemmelsen i forslagets § 5, nr. 4.
...'
I betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision, s. 236, er der for så vidt angår
forvaltningsmyndigheders indstillinger til regenten anført følgende:
'...
Udvalget har... ikke... fundet det påkrævet udtrykkeligt at undtage en
forvaltningsmyndigheds indstillinger til kongen, som det ved
offentlighedslovens gennemførelse blev anset for overflødigt at medtage i §
5,
nr. 1, på grund af bestemmelsen i § 5, nr. 4, om brevveksling 'inden for
samme
myndighed'. I sager, der afgøres ved kgl. resolution, må kongen og den
forvaltningsmyndighed,
der har behandlet sagen, anses for én myndighed, og indstillinger til kongen
må
derfor utvivlsomt bedømmes som interne arbejdsdokumenter i relation til
bestemmelsen i § 9 i udvalgets lovudkast. Udvalget skal i denne forbindelse
bemærke,
at sager, hvor kongen kan handle uden ministerkontrasignatur, f.eks. hans
privatretlige
dispositioner, udnævnelse og afskedigelse af hofembedsmænd, ordenstildelinger
osv., overhovedet ikke kan anses for omfattet af loven.
...'
Som det fremgår af
offentlighedsloven § 7, omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds
interne arbejdsdokumenter. Jeg har på baggrund af tilblivelseshistorien for
bestemmelsen ikke grundlag for at kritisere at Statsministeriet finder at
regenten og forvaltningsmyndigheden bliver betragtet som én myndighed i de
situationer hvor regenten deltager i statsstyret. Det forhold at der i
betænkning
nr. 857/1978 kun udtrykkeligt er henvist til de situationer hvor regenten
udfærdiger kongelige resolutioner, kan efter min opfattelse ikke tale for et
andet resultat. Baggrunden herfor er bl.a. at udfærdigelsen af kongelige
resolutioner stilles i modsætning til regentens private dispositioner.
Som anført under afsnit 1 gav
det mig ikke anledning til bemærkninger at Statsministeriet fandt at
dronningen
ved afholdelse af nytårstaler ikke handler som privatperson, men som led i
statsstyret. På den baggrund kan det heller ikke give mig anledning til
kritik
at ministeriet fandt at korrespondancen mellem hoffet og Statsministeriet
vedrørende talerne var interne dokumenter.
Statsministeriet meddelte
endvidere i afgørelsen af 29. maj 1997 at sagens dokumenter ikke indeholdt
ekstraheringspligtige oplysninger.
Ved min gennemgang af
Statsministeriets akter i sagen har jeg ikke fundet at sagens dokumenter
indeholdt oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for
sagsforholdet. Jeg kan derfor heller ikke kritisere denne del af
Statsministeriets
afgørelse.
Talen til den lettiske præsident
For så vidt angår Deres klage
over Statsministeriets afslag på Deres begæring om aktindsigt i sagen om
dronningens tale til den lettiske præsident, har jeg lagt til grund at
Statsministeriet ikke er i besiddelse af akter i sagen ud over en kopi af
talens ordlyd. Derfor kan ministeriets afslag på aktindsigt ikke give mig
anledning til bemærkninger.
Det tilføjes at jeg ikke har
foretaget en vurdering af hvorvidt Statsministeriet burde have taget notater.
Baggrunden herfor er at offentlighedslovens § 6 efter sin ordlyd kun gælder i
sager hvor en forvaltningsmyndighed træffer afgørelse. Jeg har ikke fundet
tilstrækkelig anledning til at gennemføre en ombudsmandsundersøgelse af
spørgsmålet om hvorvidt Statsministeriet på andet grundlag end efter
offentlighedslovens § 6, burde have taget notater i sagen. Jeg henviser i den
forbindelse til ombudsmandslovens § 16, stk. 1, hvorefter ombudsmanden afgør
om en klage giver tilstrækkelig anledning til undersøgelse.
Samlet har jeg således ikke
grundlag for at kritisere Statsministeriets afgørelse af 29. maj 1997.
..."
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i korrespondance vedrørende kongens nytårstale. Sag nr. 25/01328 Retsinformation · 17. maj 2025
- Aktindsigt i Statsministeriets korrespondance vedrørende dronningens tale under et officielt besøg på Færøerne Retsinformation · 24. maj 2008
- 2018-13. Aktindsigt i brevveksling med kongehuset Retsinformation · 17. maj 2018
- 2020-12. Statsministeriets delvise afslag på aktindsigt i materiale om planlagt præsidentbesøg. Dato: 8. april 2020. Sag nr. 19/04818 Retsinformation · 1. maj 2020
- 2012-16. Ikke aktindsigt i oplysninger om dronningens tildeling af storkorset til kongen af Bahrain Retsinformation · 25. oktober 2012
- Aktindsigt i momsrefusioner til kongehuset Retsinformation · 5. oktober 2006