Forsvarets bedømmelseskort. Afgørelsessag. Forfremmelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forsvarets bedømmelseskort. Afgørelsessag. Forfremmelse
A klagede til mig over at
Forsvarschefen og Forsvarsministeriet havde afvist at han havde krav på at få
en nærmere begrundelse for den vurdering som Det Værnsfælles Bedømmelsesråd
havde foretaget af ham ved udstedelsen af bedømmelseskort.
Sagens omstændigheder var
følgende:
Den 7. oktober 1994
udleverede Forsvarskommandoen en kopi af et bedømmelseskort vedrørende A
udarbejdet af Det Værnsfælles Bedømmelsesråd. Bedømmelseskort udarbejdes af
Det Værnsfælles Bedømmelsesråd til brug for Forsvarschefens besættelse af -
eller indstilling til Forsvarsministeriet om besættelse af - ledige
stillinger.
Bedømmelsesrådet havde bl.a. anført følgende i bedømmelseskortet:
"Funktion i bestridte
stillinger siden tilbagevenden til SVN efter tjenestefrihed uden løn i
perioden
3 MAJ 1991 - 1. MAR 1992 har været meget tilfredsstillende og
funktionsmuligheder på niveau, der forudsætter en højere grad, vurderes meget
gode.
Herudover fremgår det af
foreliggende bedømmelser, at OK, som KL, gennemgik STK/Forvaltning med et
mindre tilfredsstillende resultat. Han har indtil 1985 været jævnt bedømt.
Fra 1985 synes OK at have
fungeret optimalt og er meget velbedømt. OK er arbejdsom, kreativ og
initiativrig og har en frisk personlig adfærd. OK er hurtig og omhyggelig i
sit
arbejde, men mangler til tider lidt i forbindelse med opfølgning af de mange
gode ideer, han fremkommer med.
OK vurderes at være bredt
Læs alt
anvendelig inden for managementområdet. Han anses for anvendelig i en række
KK-stillinger, specielt inden for det forsyningsmæssige område.
Bedømmelsesrådets konklusion
BDR finder, at ovenstående
tilsvarer egnetbetegnelsen egnet."
I brev af 14. oktober 1994
bad A bedømmelsesrådet om at uddybe visse af rådets udsagn i
bedømmelseskortet.
A anførte bl.a. følgende i brevet:
"På den baggrund skal
jeg indledningsvis anmode om at måtte få tilsendt kopi af bedømmelseskort fra
tidligere behandling i BRD. Det fremgår af ref., at en bedømmelse har fundet
sted. Det var jeg ikke klar over, og jeg kender ikke resultatet.
2. Da det nye bedømmelseskort
rummer udtryk og anbringender, som jeg ikke kan identificere mig med, skal
jeg
endvidere anmode om, at følgende uddybes nærmere:
Pkt. II, midt : 'Han har
indtil 1985 været jævnt bedømt'. Jeg går ud fra, at det særligt drejer sig om
tiåret 1975-1985, hvorfra jeg kun erindrer én 'jævn' bedømmelse (CH GLK 79)
og
én meget dårlig bedømmelse (STK/forvaltning 80/81).
Da jeg finder det anførte
udsagn forkert på de - efter min erindring - givne præmisser, anmodes BRD om
at
udvirke, at der tilsendes mig kopi af alle bedømmelser i den pågældende
periode, så jeg kan opfriske hukommelsen. Samtidig vil jeg gerne have, at BRD
redegør mere præcist for, hvorledes man er nået frem til den generelle
vurdering 'jævn'.
3. Pkt. II, videre : 'Fra
1985 synes OK at....'. BRD anmodes om at oplyse, hvad der i denne sammenhæng
menes med udsagnsordet 'synes', der efter gængs forståelse her skal fortolkes
således, at BRD ikke fæster lid til de efter 1985 afgivne bedømmelser,
tilsyneladende bortset fra den sidste som anført nedenfor.
4. Pkt. II, 3. afsnit : I alt
væsentligt er dette afgørende afsnit en refleksion af den sidst afgivne
bedømmelse (31 JULI 94), som er udtryk for SOK opfattelse af mit arbejde som
presseofficer igennem 9 måneder (= 3.75 % af 20 års tjeneste). Specielt det
sidste led i afsnittet finder jeg belastende, og omend det meget vel kan
forekomme
i en PB, hvis der havde foreligget forgæves henstillinger til den pågældende
om
at rette på forholdene, så kan det ikke med føje bringes i generel anvendelse
på et bedømmelseskort, hvor den bedømtes samlede tjeneste gennem 10 eller 20
år vel skal være belyst. Jeg henholder mig her til det i ref anførte om
bedømmelsesgrundlaget."
Den 11. november 1994 rykkede
A for svar på sit brev af 14. oktober 1994. Den 17. november 1994 besvarede
Forsvarskommandoen
A's brev af 14. oktober 1994. Forsvarskommandoen anførte bl.a. følgende:
"Formanden for VF BDR,
oberst ..., har overdraget ref. a til Forsvarskommandoens
Personelforvaltningsafdeling for at få effektueret Deres ønske om at få
tilsendt bedømmelsesmateriale, idet der for militært personel i søværnet kun
findes ét bedømmelsesarkiv, der beror hos den relevante personelforvaltende
myndighed, der i Deres tilfælde er Forsvarskommandoen (FKO). Det ønskede
materiale vedlægges som bilag.
3. I tilknytning til
ovenstående kan det oplyses, at VF BDR af principielle årsager ikke behandler
henvendelser fra det vurderede personel. Jf. ref b er bedømmelsesrådene
direkte
underlagt Forsvarschefen, og de er således selvstændige råd, der ikke er en
organisatorisk del af FKO. Da FKO ikke er involveret i rådenes arbejde, ser
Personelforvaltningsafdelingen sig ikke i stand til at begrunde VF BDR
vurderinger. Personelforvaltningen er dog altid rede til at give den i ref c,
pkt. 24 anførte orientering."
Som bilag til
Forsvarskommandoens brev var vedlagt de bedømmelsesskemaer og -kort som A
havde bedt om at modtage.
A rettede herefter i brev af
25. november 1994 henvendelse til formanden for bedømmelsesrådet med
anmodning
om at formanden over for A redegjorde for bedømmelsesrådets hjemmel til ikke
at
besvare henvendelser fra de bedømte, samt oplyste hvordan det kunne gå til at
breve stilet til en myndighed blev åbnet, vurderet og besvaret af en anden
myndighed.
Da A ikke havde modtaget svar
på sin henvendelse, bad han i brev af 19. december 1994 Forsvarschefen om at
sørge for at hans breve blev besvaret. Den 16. januar 1995 rykkede A
Forsvarschefen
for svar på sin forespørgsel.
Forsvarschefen besvarede i
brev af 19. januar
1995 A
's
henvendelser. I brevet var bl.a. følgende anført:
"I den forbindelse skal
jeg indledningsvis oplyse, at en myndigheds udtalelser eller indstillinger
til
en anden forvaltningsmyndighed ikke er at betragte som 'afgørelser' i
forvaltningslovens forstand, hvorfor bedømmelsesrådene ikke er forpligtet til
at begrunde eller uddybe foretagne vurderinger.
3. For så vidt angår det
forhold, at Bedømmelsesrådet har overdraget Deres brev til
personelforvaltningen, kan jeg oplyse, at almindelige fortrolige oplysninger
i
forvaltningslovens forstand, jf. lovens kapitel 8, kan videregives, når der
er
et sagligt grundlag herfor, hvilket anses at være tilfældet i denne sag, hvor
De
bl.a. har anmodet om udlevering af materiale, der kun forefindes ved
Personelforvaltningsafdelingen.
...
Der er ikke tilsvarende
adgang til at anke bedømmelsesrådenes skøn og vurdering, idet det også
fremgår,
at der alene er tale om skøn og vurderinger, som jeg benytter mig af i
forbindelse med de indstillinger, som personelforvaltningen fremlægger for
mig
ved forslag om udnævnelse m.m.
5. Deres henvendelse til mig
har været drøftet med en repræsentant fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, som
har bekræftet over for mig, at der udover kopi af bedømmelseskort intet
skriftligt materiale foreligger ved Bedømmelsesrådet på de personer, der har
været forelagt for rådet.
6. Jeg kan afslutningsvis
oplyse, at jeg med den givne anledning har bestemt, at det forhold, at
bedømmelsesrådene ikke er forpligtet til at begrunde skøn og vurderinger
eller
høre det personel, der forelægges rådene, eller besidder skriftligt materiale
udover kopi af bedømmelseskort, vil blive tilføjet forklaringerne på bagsiden
af bedømmelseskortene ved førstkommende revision. Herudover vil det også
blive
medtaget i relevante bestemmelser. Begge steder vil der endvidere blive
medtaget oplysning om, at henvendelser vedrørende faktuelle fejl f.eks.
vedrørende tjenesteperiode, funktioner m.m. vil kunne rettes til den
relevante
personelforvaltende myndighed."
I brev af 21. januar 1995
meddelte A Forsvarschefen at han agtede at gå videre med sagen, og at han
formentligt ville indbringe sagen for mig. I den anledning meddelte
Forsvarschefen i brev af 23. januar 1995 at A kunne klage til
Forsvarsministeriet
over Forsvarschefens besvarelse af hans henvendelse.
A indbragte herefter i brev
af 2. februar 1995 sagen for Forsvarsministeriet. I brevet anførte A bl.a.
følgende:
"Jeg har imidlertid i
mine henvendelser ikke taget sigte på klage, kun på at opnå kontakt med det
uafhængige organ BRD, så de diffuse punkter i rådets sagsbehandling kan blive
forklaret for mig. Dette er fortsat min hensigt, og det kan vel næppe
bebrejdes
mig, at jeg således interesserer mig for min egen sag og ikke uden videre vil
lade uklarheder passere.
4. Når rådet angiveligt ikke
ønsker at besvare spørgsmål fra det personel, hvis ansættelses-, arbejds-,
karriere-, og pensionsmæssige forhold man har så afgørende indflydelse på,
mener jeg dels at man udviser ringe hensyn til personellet, dels at man er i
direkte konflikt med Forvaltningsloven, herunder særligt
- § 1, stk. 1,...
- § 2, stk. 1,...
- § 7, stk. 1,...
- og i øvrigt med lovens hensigt.
5. At der uden for lovens
rammer iøvrigt kan anlægges en rimelighedsbetragtning og en
personelplejemæssig synsvinkel, hvorefter det burde være hævet over enhver
tvivl, at de ansatte har krav på nærmere redegørelser i så vigtige forhold,
som
der er tale om, er en anden sag.
...
7. Vedrørende mit spørgsmål
om, hvorledes det kan forekomme, at et FTR-P brev til BRD som et selvstændigt
organ kan blive videresendt til et helt andet organ, in casu PSF 2, gælder,
at
Forsvarschefens nettoholdning hertil er indifferent. ... jeg finder, at netop
det forhold, at man holder BRD skarpt adskilt fra FKO burde medføre, at
breve,
der er adresseret til én part forbliver i denne parts varetægt og behandles
efter den anførte klassifikation. Forsvarsministeriet anmodes om at udtale,
hvorvidt man er enig heri."
Den 23. februar 1995
anerkendte Forsvarsministeriet modtagelsen af A's brev, og meddelte A at hans
henvendelse var sendt i høring ved Forsvarskommandoen. Den 8. marts 1995
besvarede Forsvarskommandoen ministeriets brev af 23. februar 1995.
Forsvarskommandoen anførte bl.a. følgende i brevet:
"Ifølge KFF B.4-28, §3
afgiver bedømmelsesrådene en udtalelse til FC til brug ved dennes indstilling
til FMN om udnævnelser. Bedømmelsesrådenes udtalelser og vurderinger er
således ikke alene bestemmende for FC efterfølgende indstilling til FMN, idet
der bl.a. også indgår faktorer som antallet af officerer med vurderingerne
'meget egnet' og 'egnet', og behovet for officerer i næsthøjere grad i det
enkelte værn. Udnævnelsesmulighederne i de forskellige værn er
konjunkturbestemte
og forandres som følge af antallet af officerer med de forskellige
bedømmelsesrådsvurderinger og antallet af mulige udnævnelser. Det er bestemt,
at en officer skal være vurderet mindst 'egnet' for at blive indstillet til
udnævnelse til næsthøjere grad.
...
Oplysninger om personers
arbejds- og ansættelsesforhold er, hvad forvaltningsloven kalder almindelige
fortrolige, som en myndighed efter bestemmelserne i § 28, stk. 3, må
videregive, når der er sagligt grundlag herfor. Som anført i FKO skr. af 17
NOV
1994 er det FKO, der er i besiddelse af det materiale, som ønskes udleveret i
kopi. Dette anser FKO som værende en saglig begrundelse for, at formanden har
videregivet anmodningen til FKO, hvilket også fremgår af FC skr. af 19 JAN
1995."
Den 7. april 1995 rykkede A
Forsvarsministeriet for svar. I brev af 2. maj 1995 bad A ministeriet om at
oplyse ham om hvorpå sagen beroede, og i brev af 29. maj 1995 rykkede han for
svar på sine breve af 7. april og 2. maj
1995. A
rykkede på ny ministeriet den
3. juni 1995.
Den 8. juni 1995 modtog
Forsvarsministeriet pr. telefax kopi af Forsvarschefens Direktiv for
Bedømmelsesrådenes virke.
Forsvarsministeriet traf
afgørelse i sagen den 9. juni 1995. I afgørelsen anførte ministeriet bl.a.
følgende:
"Forsvarsministeriet
skal hertil bemærke, at en afgørelse i den forvaltningsretlige teori forstås
som en udtalelse, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et
foreliggende tilfælde. En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden
forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en 'afgørelse' i
forvaltningslovens forstand (Justitsministeriets vejledning om
forvaltningsloven, kap. II).
I henhold til cirkulære om
bedømmelsesråd inden for Forsvarschefens område (KFF B.4-28), § 3, afgiver
Det
Værnsfælles Bedømmelsesråd udtalelse til Forsvarschefen til brug ved dennes
indstilling til Forsvarsministeriet om udnævnelser. Der er således alene tale
om sagkyndige udtalelser til brug for den videre sagsbehandling, og
Forsvarsministeriet finder på denne baggrund ikke, at udtalelserne kan
sidestilles med afgørelser i forvaltningslovens forstand. Bedømmelsesrådet er
derfor ikke forpligtet til at uddybe eller nærmere begrunde afgivne
udtalelser
over for den bedømte.
...
KFF B.4-28, § 1, fastslår, at
bedømmelsesrådene inden for forsvarschefens område henhører direkte under
forsvarschefen. Det Værnsfælles Bedømmelsesråds virke består udelukkende i
afgivelse af udtalelser til brug for Forsvarskommandoen. Rådets sekretariats-
og arkivfunktioner varetages af Forsvarskommandoens personelforvaltning.
Forsvarsministeriet finder på denne baggrund ikke, at Det Værnsfælles
Bedømmelsesråd kan betegnes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvorfor
reglerne i forvaltningslovens § 28 om videregivelse af oplysninger til en
anden
forvaltningsmyndighed ikke finder anvendelse.
Ved vurderingen af, om
formanden for Det Værnsfælles Bedømmelsesråd var berettiget til at videregive
Deres henvendelse til Forvaltningssektion Søværnet (PSF2), skal det således
alene påses, om videregivelsen var berettiget i henhold til reglerne om
tavshedspligt (forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152). Da
videregivelsen tjente til opfyldelse af Deres ønske om indsigt i
bedømmelseskort
og personelbedømmelser, finder Forsvarsministeriet, at videregivelsen må
anses for berettiget. Forsvarsministeriet er opmærksom på, at videregivelsen
formentlig har været medvirkende årsag til, at De først ved
Forsvarskommandoens
skrivelse af 17/11 1994 modtog de ønskede akter og fik oplyst, at De ikke
ville
få svar fra bedømmelsesrådet. Ministeriet finder dog, det måtte have været
muligt inden for fristen i forvaltningslovens § 10, stk. 2, (rettelig § 16,
stk. 2; min tilføjelse) at orientere Dem om årsagen til forsinkelsen, hvilket
er meddelt Forsvarskommandoen og Det Værnsfælles Bedømmelsesråd.
Afslutningsvis skal
ministeriet bemærke, at personelbedømmelserne ligesom bedømmelseskortet er en
del af det materiale, der indgår i vurderingen, når der tages stilling til
evt.
udnævnelse."
I brev af 12. juni 1995 klagede
A til mig over at Forsvarsministeriet havde truffet afgørelse om at
bedømmelsesrådet ikke skulle begrunde sine udtalelser over for de bedømte. A
anførte udtrykkeligt at han ikke ønskede at jeg undersøgte spørgsmålet om
bedømmelsesrådets formands videregivelse af hans breve. Han anførte endvidere
følgende i brevet:
"
Anmodning a.
Min henvendelse til
Ombudsmanden har således til formål
generelt
at få fastslået, om et bedømmelseskorts indhold, således som dette formes af
Det Værnsfælles Bedømmelsesråd og anvendes i praksis i forsvaret, er en
'afgørelse' i Forvaltningslovens forstand.
Anmodning b.
Jeg skal endvidere specielt
anmode om at få afdækket, hvorvidt Det Værnsfælles Bedømmelsesråd,
Forsvarschefen og Forsvarsministeriet, findes med føje at have afvist at
svare
- henholdsvis foranstalte svar givet - på min henvendelse, og om man har
opfyldt partsbeføjelsen ved udelukkende at tilsende mig bedømmelseskortet,
uanset dettes formulering.
7. For så vidt angår
forsvarets bedømmelseskort hævder jeg, at disse er 'udfærdigede
forvaltningsakter' og at myndighedens herpå nedfældede udsagn er den
herskende
'ret', på hvis
direkte baggrund
Forsvarschefen til Forsvarsministeriet indstiller om forfremmelse. Sådan
forholder det sig i praksis, og der er derfor tale om meget vigtige
dokumenter,
såvel for den enkelte som velsagtens også for ministeriet.
At det er myndigheden
'Forsvarschefen' der formelt træffer beslutningen og fremsender indstilling
til Forsvarsministeriet, har i denne sammenhæng ingen særlig betydning, idet
retsgrundlaget forlods er fastlagt af bedømmelsesrådet.
8. Jeg finder, at der
foreligger et fejlskøn og at der er praktiseret en meget skarp udøvelse af
forvaltningsmyndigheden, når man afviser mig under henvisning til, at '...en
myndigheds udtalelser eller indstillinger til en anden forvaltningsmyndighed
til brug for en sags afgørelse ikke er at betragte som 'afgørelser' i
Forvaltningslovens
forstand.....'
Bedømmelseskort kan nemlig ikke siges at være 'til brug' for en sags
afgørelse. Det er i praksis selve afgørelsen.
...
At denne afgørelse finder
direkte anvendelse på Forsvarschefens ekspedition af sagen til ministeriet
kan
næppe bestrides, ligesom det formentlig aldrig er set, at ministeriets
udpegning afviger fra de tilgåede indstillinger, som alle efterkommes. Der er
således tale om en kutyme med karakter af kontinuert ekspedition, hvorved
bedømmelsesrådets
udtalelse notorisk
er
en afgørelse.
...
Der er ikke hermed sagt, at
en positiv vurdering automatisk medfører indstilling til forfremmelse, men
modsætningsvis står det vistnok fast, at en mindre god udtalelse, herunder
betegnelsen 'egnet' (som i praksis er 'ikke egnet'), med sikkerhed afskærer
herfra, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Formentlig bliver
dokumenter med betegnelsen 'egnet' og derunder slet ikke tilstillet
Forsvarschefen m.v.
...
Man har ikke villet svare
mig, og det har i nogen grad vanskeliggjort klageindgivelse efter
Forvaltningslovens § 16, stk. 4, at 'første instans' slet ikke har reageret,
så
jeg havde noget at forholde mig til fra sagkyndig side.
Først når jeg er kommet til
klarhed om meningen, kan jeg med rimelighed bedømme, om der er grund til at
klage over konklusionen."
I anledning af A's klage bad
jeg i brev af 19. juni 1995 Forsvarsministeriet, Forsvarschefen og Det
Værnsfælles Bedømmelsesråd om udtalelser til A's klage. Jeg bad endvidere
Forsvarsministeriet oplyse om ministeriet havde besvaret A's rykkere af 7.
april, 2. og 29. maj 1995.
Den 21. september 1995 modtog
jeg udtalelser fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarskommandoen og
Forsvarsministeriet
af henholdsvis 19. juli, 3. august og 20. september 1995. Bedømmelsesrådet
anførte bl.a. følgende i sin udtalelse:
"Bedømmelsesrådet
vurderer sig alene at være berettiget til i denne sag at udtale sig om,
hvorledes Bedømmelsesrådet arbejder, og hvorledes et bedømmelseskort
fremkommer.
Bedømmelsesrådet behandler
alene de officerer, der fremlægges af Personelstaben.
Et bedømmelseskort udfærdiges
på baggrund af de på bedømmelsestidspunktet foreliggende personelbedømmelser,
tidligere udfærdigede bedømmelseskort, tjenestepapirer m.v., som modtaget fra
Personelstaben.
...
Det udfærdigede
bedømmelseskort og tilsendte papirer (personelbedømmelser m.v.) returneres
til
Personelstaben.
Bedømmelsesrådet beholder en
kopi af det udfærdigede bedømmelseskort, og alt kladdemateriale
tilintetgøres.
3. Som det vil fremgå af
ovennævnte opbevares der ved Bedømmelsesrådet ikke noget materiale, der
senere
kan anvendes til, forklare eller belyse i nærmere detaljer, den tekst, der er
påført bedømmelseskortet."
Forsvarskommandoen anførte
bl.a. følgende i sin udtalelse:
"Ved ref d (Kundgørelse
for Forsvaret B.4-28 af 3. november 1989 om bedømmelsesråd inden for
Forsvarschefens område; min tilføjelse) har Forsvarsministeriet (FMN)
fastsat,
at der nedsættes bedømmelsesråd med det formål at bedømme egnetheden til
udnævnelse til højere grader for officerspersonel af graderne
oberstløjtnant/kommandørkaptajn og lavere. Rådene afgiver udtalelser til
Forsvarschefen (FC) til brug ved dennes indstilling til FMN om udnævnelser.
Rådene vurderer det personel, som FC ønsker behandlet i rådene, og
sammentræder
normalt 4 gange om året. Egnetheden til udnævnelse udtrykkes ved en af
følgende
betegnelser:
I særlig grad egnet.
Meget egnet.
Egnet.
Ikke egnet.
...
5. FC har ved ref. e
(Forsvarschefens direktiv for Bedømmelsesrådenes Virke af januar 1993; min
tilføjelse) fastsat supplerende retningslinier og forretningsorden for
rådene.
I dette direktiv er følgende vejledende forhold for fastsættelse af
egnethedsbetegnelserne
anført:
I særlig grad egnet
anvendes for den i alle henseender meget
velkvalificerede officer, der ubetinget skønnes at kunne bestride samtlige de
med næsthøjere grad normalt forbundne tjenestestillinger og hæver sig
betydeligt over gennemsnittet af officerer, som vedkommende kan sammenlignes
med.
Officerer med denne
egnethedsbetegnelse vil normalt komme i betragtning til fremrykket
udnævnelse.
...
6. Når FC skal indstille til
FMN om udnævnelse af en orlogskaptajn til kommandørkaptajn sker udvælgelsen
af
den pågældende på baggrund af 2 uafhængige instansers råd, nemlig
Bedømmelsesrådet og
personelforvaltningen.
Bedømmelsesrådsvurderingen
baserer sig på det af personelforvaltningen udleverede materiale, herunder
personelbedømmelser,
bedømmelseskort, udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig
tjeneste, samt øvrige relevante akter, som belyser officeren, der skal
vurderes.
Ved personelforvaltningens
rådgivning af FC om hvem, der skønnes bedst egnet til udnævnelse til en
ledigbleven stilling, indgår ud over det generelle materiale, som jf. ovenfor
også stilles til rådighed for rådet følgende:
Vandelsmæssige
betragtninger,
bedømmelsesrådsvurdering,
særlige krav for
bestridelse af den ledige stilling,
særlige færdigheder,
kundskaber etc.,
geografiske forhold, og
hvorvidt den pågældende
ønsker at blive indstillet.
Vedrørende
bedømmelsesrådsvurderingerne er det personelforvaltningens krav, at den
indstillede officer skal være vurderet mindst 'egnet'. Der er således ikke
noget krav om, at den pågældende officer
skal
være vurderet 'meget egnet', og mange faktorer gør, at
udnævnelsesmulighederne
for officerer med de forskellige egnethedsbetegnelser og i de forskellige
værn
er konjunkturbestemte. Dette skyldes bl.a. forhold som:
Antallet af officerer med
de enkelte egnethedsvurderinger,
antallet af ledigblevne
stillinger, og
særlige krav for
bestridelse af de enkelte stillinger.
...
Ad pkt. 5:
Det fremgår af skr. (A's brev til mig; min tilføjelse),
at VF BDR tilsender det personel, der har været forelagt rådet, kopi af
bedømmelseskortet. Dette er ikke i overensstemmelse med praksis, idet det er
personelforvaltningen, der i lighed med hvad der er gældende for
FORPUBS-skemaer, tilsender kopi af kortet, og forvaltningen påfører
originaleksemplaret bemærkning om, at kopi er udleveret til den bedømte.
Denne
praksis er indført i 1992, idet kopier før den tid kun blev udleveret efter
skriftlig anmodning fra den bedømte officer.
...
Ad pkt. 8:
Jf. ovenstående er bedømmelseskortet ikke selve afgørelsen.
Bedømmelsesrådsudtalelsen indgår som en del af det grundlag, omend vægtig,
hvorpå FC vurderer hvilke officerer, der bør indstilles til udnævnelse eller
besætte særlige stillinger."
I Forsvarsministeriets udtalelse
er bl.a. følgende anført:
"Af direktivets punkt 3
(pkt. 3 i Forsvarschefens direktiv for Bedømmelsesrådenes Virke; min
tilføjelse) fremgår bl.a., at det enkelte bedømmelsesråd indkaldes af
formanden, der leder forhandlingerne og forelægger alt materiale, der kan
tjene
rådet til vejledning om det personel, der skal bedømmes. Det er
Forsvarskommandoens
personelstabs forvaltningsafdeling eller de operative kommandoers ansvar, at
relevant bedømmelsesgrundlag forelægges rådene. Normalt omfatter dette
bedømmelseskort,
personelbedømmelser, udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig
tjeneste og International Evaluation Reports. Herudover forelægges relevante
akter, som i øvrigt belyser officeren, der bedømmes, og som ikke fremgår af
personelbedømmelserne (fx. straffeoplysninger, sikkerhedssager, oplysninger
vedrørende økonomiske samt helbredsmæssige forhold og lignende). Hvis rådene
har grund til at antage, at sådanne akter findes, men ikke er forelagt, kan
Forsvarskommandoens personelstabs forvaltningsafdeling eller de operative
kommandoer anmodes om at fremskaffe disse.
Når et eller flere af et
bedømmelsesråds medlemmer anser det for ønskeligt, kan formanden indkalde
skriftlige udtalelser fra enkeltpersoner om den officer, der skal bedømmes.
Sådanne udtalelser vil normalt kun kunne indhentes hos de chefer, der har
medvirket ved bedømmelsen af den pågældende. Udtalelserne sendes og påtegnes
i
overensstemmelse med de for personelbedømmelser i almindelighed gældende
regler. Såfremt nævnte skriftlige udtalelser måtte kræve en mundtlig
uddybning,
kan formanden indkalde de personer, der har udfærdiget/påtegnet udtalelserne.
De pågældendes deltagelse i møderne er begrænset alene til afgivelse af den
ønskede redegørelse.
...
Forsvarsministeriet kan
oplyse, at ministeriet træffer afgørelse i sager om udnævnelse af personel
til
stillinger i lønramme 35 og derover. Kompetencen til udnævnelse af personel i
lønrammer under lønramme 35 er uddelegeret. Afgørelse om udnævnelse af en
orlogskaptajn (lønramme 31-34) til kommandørkaptajn (lønramme 36-37) træffes
af Forsvarsministeriet efter indstilling fra Forsvarschefen.
Til Forsvarschefens
indstillinger til Forsvarsministeriet i sager om udnævnelse til
kommandørkaptajn er vedlagt den pågældende officers seneste bedømmelseskort
fra bedømmelsesrådet, de 2 sidste personelbedømmelser samt et curriculum
vitae.
Endvidere er vedlagt en liste over de evt. orlogskaptajner, der af
bedømmelsesrådet er bedømt 'meget egnet', og som er placeret foran den
indstillede i den militære aldersorden.
Ved udnævnelse til
kommandørkaptajn (og tilsvarende grad, oberstløjtnant, i hæren og
flyvevåbnet)
følger Forsvarsministeriet i altovervejende grad Forsvarschefens indstilling.
Til spørgsmålet om, hvorvidt
en udtalelse fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd er en afgørelse i
forvaltningsretlig forstand, skal Forsvarsministeriet bemærke, således som
det
også er anført i ministeriets skrivelse af 9/6 1995 til ..., at en afgørelse
i
den forvaltningsretlige teori forstås som en udtalelse, der fastsætter, hvad
der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. En myndigheds
indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for
en
sags afgørelse er ikke en 'afgørelse' i forvaltningslovens forstand.
Forsvarsministeriet skal i denne forbindelse henvise til det, der er anført i
kap. II, s. 9 og 10, i Justitsministeriets vejledning fra 1986 om
forvaltningsloven.
Bedømmelsesrådene henhører
som anført direkte under Forsvarschefen. Det Værnsfælles Bedømmelsesråds
virke
består udelukkende i afgivelse af udtalelser til brug for Forsvarschefen.
Det er Forsvarsministeriets
opfattelse, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelser til Forsvarschefen
til brug ved dennes indstilling til Forsvarsministeriet om udnævnelser alene
må betragtes som sagkyndige udtalelser til brug for den videre
sagsbehandling.
Forsvarsministeriet finder derfor ikke, at udtalelserne kan sidestilles med
afgørelser i forvaltningslovens forstand. Bedømmelsesrådet er som følge heraf
ikke forpligtet til at uddybe eller nærmere begrunde afgivne udtalelser over
for den bedømte.
...
Forsvarsministeriet skal
endvidere bemærke, således som det også er anført i ministeriets skrivelse af
9/6 1995, at man ikke finder, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråd kan betragtes
som en selvstændig forvaltningsmyndighed.
Folketingets Ombudsmand har
anmodet Forsvarsministeriet om at oplyse, hvilke meddelelser ministeriet har
givet A på baggrund af A's rykkerskrivelser af 7/4, 2/5 og 29/5 1995.
Forsvarsministeriet skal i den anledning oplyse, at disse rykkerskrivelser
ikke er blevet besvaret. Dette må betragtes som en sagsbehandlingsfejl, som
ministeriet beklager."
Jeg sendte den 22. september
1995 udtalelserne til A med henblik på at han fik lejlighed til at fremkomme
med bemærkninger til udtalelserne. I brev af 28. september 1995 anførte han
bl.a. følgende:
"4. Her omtales
spørgsmålet om bedømmelsesrådets indflydelse på udnævnelserne i samråd med
forvaltningen. Det hedder, at retsgrundlaget ikke - som hævdet af mig - er
fastlagt af bedømmelsesrådet, før Forsvarschefen foretager sin indstilling.
Dette er utvivlsomt korrekt i
henhold til gældende bestemmelser, men i det daglige forholder det sig
formentlig anderledes, - det er ihvertfald det indtryk, som er fremherskende.
Det ville således være
interessant at få undersøgt, hvor mange af bedømmelsesrådets 'meget egnet'
udtalelser, som ikke er blevet fulgt af en indstilling til forfremmelse.
Jeg mener fortsat, at
i praksis
er det sådan, at rådets
udtalelse er det retsgrundlag, som i uændret form gennemløber instanserne.
...
Også her vil det være
interessant at se, hvor mange officerer med betegnelsen 'egnet', som er
blevet
indstillet til forfremmelse og blevet udnævnt.
...
... jeg tager til
efterretning, at tidligere råds vurdering medinddrages i sagsbehandlingen.
Det rejser så i mit tilfælde
et spørgsmål om, hvad der i mine bedømmelser fra 1987, hvor det daværende råd
betegnede mig som 'meget egnet' og indtil 1994, hvor det nuværende råd
betegner
mig som 'egnet', har bevirket denne nedvurdering. Så vidt jeg kan læse i
bedømmelserne i den pågældende periode, er jeg meget velbedømt hele vejen, og
på de to vigtige punkter 'funktionsmuligheder i nuværende stilling' og 'i
nærmeste højere grad' hedder det i alle tilfælde 'meget tilfredsstillende' og
'meget gode', altså bedst mulige udtalelse.
...
Bortset fra den juridiske
vurdering i ministeriet m.v., som resulterer i, at man ikke vil forpligte
bedømmelsesrådet til at skulle uddybe sine udtalelser, finder jeg, at der
også
kan argumenteres for kollegiale og personelplejemæssige årsager til at
forklare
nærmere, hvis der måtte være behov. Dette aspekt har ministeriet slet ikke
taget stilling til. Der er ellers intet i vejen for at udøve en
oplysningsret,
selv om man mener sig fritaget for en oplysningspligt."
I anledning af A's
bemærkninger bad jeg i brev af 6. oktober 1995 Det Værnsfælles
Bedømmelsesråd,
Forsvarschefen og Forsvarsministeriet om udtalelser til de af A fremførte
bemærkninger.
Den 22. januar 1996 modtog
jeg udtalelserne fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarskommandoen og
Forsvarsministeriet af henholdsvis 30. oktober 1995, 1. november 1995 og 19.
januar 1996.
Det Værnsfælles
Bedømmelsesråd henholdt sig til sin tidligere udtalelse, mens
Forsvarskommandoen bl.a. anførte følgende i sin udtalelse:
"
Generelle kommentarer:
FKO skal overordnet fremføre, at Det Værnsfælles
Bedømmelsesråd ikke vurderes at være omfattet af Forvaltningsloven, idet Det
Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelser ikke bruges i afgørelsessager.
Baggrunden er, at udnævnelsen fra orlogskaptajn til kommandørkaptajn ikke
sker
via ansøgning men forfremmelsen foretages ved tjenestebefaling.
Det Værnsfælles
Bedømmelsesråds virke og udtalelser er således en del af den faktiske
forvaltningsvirksomhed.
... Praksis har hidtil
været,
at officerer er blevet forelagt Det Værnsfælles Bedømmelsesråd ca. hvert 3.
år.
...
FKO har ikke statistikker
over, i hvilken udstrækning differentieringen 'egnet/meget egnet' er
afgørende
for forfremmelse. FKO finder ikke at der er baggrund for fremstilling af
disse
statistikker.
FKO skal dog fastslå, at
forfremmelse foretages på baggrund af:
·
Særlige krav for bestridelse af den ledige
stilling,
·
særlige færdigheder, kundskaber etc.,
·
vandelsmæssige betragtninger,
·
bedømmelsesrådsvurdering,
·
geografiske forhold, og
·
hvorvidt den pågældende ønsker at blive
indstillet.
Dette betyder, at Det
Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelse ikke alene er afgørende for, hvorvidt
en
officer forfremmes. Der er blandt majorer og orlogskaptajner med
videreuddannelse, som forvaltes af FKO, således adskillige eksempler på, at
personel, der er vurderet 'meget egnet' til udnævnelse, ikke er blevet
udnævnt,
ligesom der er eksempler på, at personel, der er vurderet 'egnet', er blevet
udnævnt.
FKO skal dog fremhæve, at
kandidater til forfremmelse primært søges i gruppen af officerer, der er
vurderet 'meget egnet' til udnævnelse."
Forsvarsministeriet fremkom
ikke med nye synspunkter i forhold til det i ministeriets udtalelse af 20.
september 1995 og Forsvarskommandoens seneste udtalelse anførte.
Til brug for min vurdering af
sagen har en af mine medarbejdere telefonisk forespurgt Forsvarsministeriet
om
eventuelle interne regler for Forsvarskommandoens forelæggelse for
Forsvarschefen af emner til en ledig stilling. Forsvarsministeriet oplyste at
der ikke var sådanne regler, men oplyste at i praksis blev kun én officer
forelagt Forsvarschefen. Forsvarschefen bliver dog orienteret om hvilke andre
officerer Forsvarskommandoen har vurderet i relation til den ledige stilling.
Det blev endvidere oplyst at Forsvarskommandoen begynder fra 'toppen', dvs.
først undersøger de officerer der er vurderet 'i særlig grad egnet', dernæst
officerer med vurderingen 'meget egnet' og sidst officerer med vurderingen
'egnet'. Hvis Forsvarskommandoen skønner at der er et tilstrækkeligt antal
officerer med en god bedømmelsesrådsvurdering, vil de officerer der måtte
have
en dårligere bedømmelsesrådsvurdering, ikke blive inddraget i
Forsvarskommandoens
vurdering af hvilken officer der skal indstilles. Om en officer der er
vurderet
'egnet', således vil kunne komme i betragtning til forfremmelse, afhænger
således af hvor mange officerer der er bedre bedømt.
Når Forsvarskommandoen skal
udvælge den officer som skal forelægges Forsvarschefen, vil
Forsvarskommandoen
som udgangspunkt tage den officer der har den bedste vurdering. Der kan dog
ske
fravigelse af dette princip hvis den pågældende officer er meget ung i den
militære aldersorden, eller der er tale om en speciel stilling hvor en anden
officer besidder nogle særlige kvalifikationer. Forsvarskommandoen vurderer
endvidere om der efter bedømmelsesrådets udfærdigelse af bedømmelseskortet er
fremkommet oplysninger der kan ændre vurderingen af den pågældende.
Ombudsmandens udtalelse
"
1. Fremgangsmåden ved besættelse af stillinger
a.
Alle officerer der vurderes efter reglerne i Forsvarsministeriets kundgørelse
nr. B. 4-28 af 3. november 1989, skal forelægges for bedømmelsesrådet hvert
3. år.
Til brug for bedømmelsesrådets vurdering af de pågældende officerer modtager
bedømmelsesrådet følgende:
Udtalelser fra den pågældendes umiddelbart overordnede. Jeg har forstået at
sådanne udtalelser udarbejdes jævnligt.
Bedømmelseskort fra tidligere vurderinger i bedømmelsesrådet.
Udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig tjeneste.
International Evaluation Reports. Det er ikke nærmere angivet hvilke
oplysninger disse rapporter indeholder.
Eventuelle andre tjenestepapirer vedrørende den pågældende som
Forsvarskommandoen er i besiddelse af. Det er oplyst at disse papirer kan
indeholde oplysninger om straffe, sikkerhedssager, økonomiske og
helbredsmæssige forhold og lignende.
Det er Forsvarskommandoens og
de operative kommandoers ansvar at alt relevant materiale forelægges for
bedømmelsesrådet. Af myndighedens udtalelser fremgår det imidlertid at
bedømmelsesrådet hvis rådet har en formodning om at ikke alt materiale er
forelagt, kan (skal) rekvirere yderligere materiale fra Forsvarskommandoen
eller de operative kommandoer.
Bedømmelsesrådet kan - hvis
et rådsmedlem finder det ønskeligt - indhente supplerende udtalelser om den
pågældende, normalt dog kun fra de chefer der har medvirket til at afgive
udtalelser om den pågældende.
Herudover kan rådet indkalde
de personer der har udfærdiget eller påtegnet udtalelser om den pågældende,
med
henblik på en uddybning af de skriftlige udtalelser.
Det må således lægges til
grund at ansvaret for at oplysningerne om den pågældende er tilstrækkelige
til
at udfærdige et bedømmelseskort, reelt ligger hos bedømmelsesrådet.
b. Når bedømmelsesrådet har modtaget de oplysninger som rådet anser
for nødvendige, udfærdiger rådet et bedømmelseskort om den pågældende der som
hovedregel skal indeholde en af fire vurderinger: 'I særlig grad egnet',
'meget
egnet', 'egnet' eller 'ikke egnet'. I ganske særlige tilfælde kan rådet dog
anføre at rådet ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at vurdere den
pågældendes egnethed.
c. Rådet sender bedømmelseskortet til Forsvarskommandoen sammen med
alt det materiale der har været forelagt rådet. Forsvarskommandoen sender en
kopi af kortet til rådet og efter 1992 tillige til den bedømte officer.
Herefter opbevares
bedømmelseskortene af Forsvarskommandoen.
d. Når en officersstilling skal besættes, modtager Forsvarschefen
fra Forsvarskommandoen bedømmelseskort mv. på den - efter Forsvarskommandoens
opfattelse - bedst egnede officer. Endvidere orienterer Forsvarskommandoen
Forsvarschefen om hvilke andre officerer Forsvarskommandoen har vurderet med
henblik på besættelse af den ledige stilling. En officer der er bedømt 'ikke
egnet' vil ikke blive forelagt for Forsvarschefen, uanset antallet af
officerer med andre vurderinger.
e. På baggrund af det materiale som Forsvarschefen modtager fra
Forsvarskommandoen,
besætter Forsvarschefen stillingen eller indstiller til Forsvarsministeriet
hvem der skal besætte stillingen.
Forsvarsministeriet har
oplyst at ministeriet kun modtager de fulde oplysninger om den officer der
bliver indstillet af Forsvarschefen, men bliver orienteret om eventuelle
andre
officerer der er bedømt 'meget egnet' og som er placeret foran den
indstillede
i den militære aldersorden. Forsvarsministeriet vil som regel - uden at
foretage sig yderligere - følge Forsvarschefens indstilling, men kan dog bede
Forsvarschefen om yderligere oplysninger eller eventuelt afvise at udnævne
den
indstillede officer.
2. Partshøring og begrundelse
a. Spørgsmålet om forfremmelse (ansættelse i en højere stilling)
er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. Kaj Larsen mfl.,
Forvaltningsret (1994), s. 143. At afgørelsen meddeles som en
tjenestebefaling
og ikke som et tilbud om ansættelse i en højere stilling, er uden betydning i
den forbindelse. Jeg har derfor ikke fundet det nødvendigt at undersøge om
forfremmelser inden for forsvaret kan ske ved tjenestebefaling mod den
pågældendes ønske.
b. I det omfang bedømmelsesrådets vurderinger anses for at være
afgørelser i forvaltningslovens forstand, skal vurderingerne begrundes efter
forvaltningslovens regler uanset om det må antages at bedømmelsesrådet er en
selvstændig myndighed eller ej, jf. dog nedenfor. Jeg har derfor ikke fundet
tilstrækkeligt grundlag for at undersøge om bedømmelsesrådet er en
selvstændig
myndighed eller ej.
c. I bemærkningerne til forvaltningslovens § 2 er bl.a. følgende
anført om spørgsmålet om hvornår der foreligger en afgørelse i
forvaltningslovens
forstand:
'Som fremhævet af
offentlighedsudvalget i betænkningen side 338 må forslaget om at udvide
offentlighedsprincippet til at omfatte al forvaltningsvirksomhed ses på
baggrund af, at de reale hensyn, der ligger bag gennemførelsen af
offentlighed
i forvaltningen, efter udvalgets opfattelse principielt taler med samme
styrke
for at lade reglerne herom gælde i såvel afgørelsessager som i andre slags
sager, jfr. herved også betænkningen side 110.
Noget tilsvarende gælder ikke
generelt i forhold til de almindelige regler for forvaltningens
sagsbehandling,
der er optaget i det foreliggende forslag til forvaltningslov. Regler om
forudgående partshøring i lovforslaget kapitel 5 lader sig således ikke med
samme mening udstrække til at skulle finde anvendelse på alle former for
forvaltningens virksomhed, og det samme gælder i hvert fald i det væsentlige
reglerne om begrundelse af forvaltningsafgørelser i lovforslagets kapitel 6,
jfr.
således også begrundelsesudvalgets betænkning side
40f.
Det anførte er baggrunden
for, at lovforslagets § 2 indeholder en snævrere afgrænsning af
anvendelsesområdet for forvaltningslovens regler end den, der er foreslået i
offentlighedsloven.
...
Med udtrykket 'truffet
afgørelse' sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud
på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.
...
En myndigheds indstilling
eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags
afgørelse er ikke en afgørelse i lovens forstand, uanset om høringssvaret
måtte
være bindende for den hørende myndighed.'
Som det fremgår af
bemærkningerne til forvaltningslovens § 2, er definitionen af en afgørelse
nært
knyttet til hvem der på et givent område formelt set fastsætter hvad der er
eller skal være ret, idet det fremgår at selv i det tilfælde hvor en
indstilling er bindende, så er indstillingen ikke en afgørelse i
forvaltningslovens forstand.
d. Kompetencen til at ansætte militært personel ligger hos
Forsvarsministeriet der efter det oplyste har delegeret denne kompetence til
Forsvarschefen for så vidt angår stillinger til og med lønramme 34. Det er
således Forsvarsministeriet/Forsvarschefen der i forvaltningslovens forstand
træffer afgørelse i forfremmelsessager.
Det er derfor også
Forsvarsministeriet/Forsvarschefen der efter forvaltningsloven er forpligtet
til at foretage den fornødne partshøring og til at begrunde afgørelsen om
manglende forfremmelse.
Lægges det til grund at
bedømmelsesrådet ikke er en selvstændig myndighed, men derimod en del af den
myndighed der betegnes som Forsvarschefen, medfører det at bedømmelseskortet
organisatorisk
set udstedes af
Forsvarschefen.
e. Således som fremgangsmåden ved forfremmelser er beskrevet
ovenfor, under 1, er forholdet herefter følgende:
1
°
For stillinger i
lønramme 34
og derunder vil
Forsvarschefen allerede med en bedømmelsesrådsvurdering som 'ikke egnet'
træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om forfremmelse for den pågældende
inden for de næste tre år. Der vil derfor opstå et særligt problem med hensyn
til partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19, idet det først er når
konklusionen 'ikke egnet' er en realitet at det er muligt at konstatere at
der
er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. I denne situation vil
Forsvarschefen derfor være nødsaget til at meddele den pågældende at
Forsvarschefen
påtænker at vurdere den pågældende som 'ikke egnet', og herefter give den
pågældende lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til
oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagen.
Først
herefter vil et endeligt bedømmelseskort kunne udstedes med begrundelse efter
forvaltningslovens § 24.
2
°
For de officerer der agtes
vurderet 'egnet' og derover, vil afgørelsen først blive truffet når der
finder
en stillingsbesættelse sted. Retsstillingen for disse officerers vedkommende
vil derfor være lig retsstillingen for officerer der hvis de forfremmes, skal
forfremmes til en stilling i lønramme 35 og derover, jf. nedenfor.
3
°
For stillinger i
lønramme 35
og derover vil afgørelsen
først blive truffet når der finder en stillingsbesættelse sted.
Forsvarsministeriets
afgørelse om forfremmelse over for de officerer der ikke bliver forfremmet,
men som havde ønsket forfremmelse, vil være en afgørelse der ikke fuldt ud
giver de pågældende medhold. Det er oplyst at stillingerne ikke besættes
efter ansøgning, hvorfor det ikke umiddelbart kan konstateres hvilke
officerer der er interesseret i forfremmelse. Også i dette tilfælde vil
ansættelsesproceduren derfor gøre det vanskeligt på forhånd at fastslå
kredsen
af parter. Udgangspunktet måtte nærmest være at samtlige officerer der er
indplaceret sådan i det militære hierarki at vedkommende har mulighed for
at blive ansat i den pågældende stilling, må anses for at være parter i
sagen. Forsvarsministeriet ville derfor være forpligtet til efter
forvaltningslovens § 19 at partshøre et større antal officerer og dernæst
over for hver enkelt der ikke forfremmes, begrunde afgørelsen om
forfremmelsen.
Jeg bemærker at
Forsvarsministeriet/Forsvarschefen ved disse begrundelser ikke i alle
tilfælde
blot vil kunne henvise til bedømmelsesrådets vurdering, men efter
omstændighederne
må forholde sig selvstændigt til bedømmelsesrådets vurderinger og eventuelle
indsigelser og spørgsmål fra den bedømte officer.
Det anførte om partshørings-
og begrundelsesforpligtelsen i de nævnte sager vil medføre en række
uhensigtsmæssigheder. Det vil bl.a. ofte være sådan at partshørings- og
begrundelsespligten først indtræder nogen tid efter at vurderingen, er
foretaget.
Desuden vil pligten til at begrunde vurderingen forskydes fra dem der har
foretaget vurderingen, til Forsvarsministeriet/Forsvarschefen. En
begrundelsespligt
som Forsvarskommandoen i sit brev af 17. november 1994 til Dem i øvrigt har
meddelt at Forsvarskommandoen ikke er i stand til at opfylde.
f. Ved vurderingen af forsvarets forfremmelsesprocedure må det
tillægges betydning at bedømmelsesrådets vurderinger har væsentlig betydning
- og for så vidt angår bedømmelsen 'ikke egnet' er af altafgørende betydning
-
for en officers mulighed for at komme i betragtning til en stilling på højere
niveau inden for de næste tre år. Det må endvidere tillægges betydning at
bedømmelsesrådets arbejde har til formål at sikre at myndigheden ved
besættelse
af en ledig stilling ansætter den bedst egnede til at varetage stillingens
funktioner.
Jeg henviser endvidere til at
Forsvarschefen i forbindelse med den foreliggende sag har peget på at der kan
være fejl i bedømmelseskortene og grundlaget for disse, jf. Forsvarschefens
brev af 19. januar 1995: 'henvendelser vedrørende faktuelle fejl f.eks.
vedrørende
tjenesteperiode, funktioner m.m. vil kunne rettes til den relevante
personelforvaltende myndighed.' Forsvarschefens sagsbehandling på dette
område
vil i et vist omfang kunne forhindre at der træffes afgørelse på et urigtigt
grundlag, men det vil dog næppe i alle henseender være tilstrækkeligt, idet
fejlagtige eller svagt funderede oplysninger vedrørende den pågældendes
økonomiske og helbredsmæssige forhold, eventuelle mundtlige udtalelser over
for rådet mv. ikke altid kan forventes at blive korrigeret ved
Forsvarschefens
sagsbehandling.
For at modvirke de praktiske
vanskeligheder der er redegjort for ovenfor, ved iagttagelsen af
forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelser, og for at sikre
både
den enkeltes retsstilling i relation til forfremmelsesmuligheder samt for at
sikre at stillingerne inden for forsvaret bliver besat med den bedst egnede,
mener jeg derfor det ville være ønskeligt om den der blev bedømt, umiddelbart
derefter gives mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål og i
øvrigt gives mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til det
materiale som ligger til grund for bedømmelsesrådets vurdering af den
pågældende.
g. Jeg har samtidig hermed gjort Forsvarsministeriet bekendt med
min opfattelse, og jeg har henstillet til Forsvarsministeriet at ministeriet
overvejer hvordan proceduren ved besættelse af officersstillinger kan
tilrettelægges således at den enkelte officers retsstilling forbedres, og
således at det sikres at udstedelsen af bedømmelseskortene - og dermed
besættelsen af stillingerne - sker på grundlag af korrekte oplysninger.
...
3. Deres sag
Som det fremgår af det der er
anført ovenfor, foreligger der i Deres tilfælde en afgørelse i
forvaltningslovens forstand på det tidspunkt da forsvarsministeren udnævner
en
kommandørkaptajn. En sådan afgørelse skal efter forvaltningslovens kapitel 6
begrundes, og der skal eventuelt forinden foretages partshøring (kapitel 5).
Om
Deres tjenestemæssige forhold på nuværende tidspunkt er sådan afklaret at de
nævnte forpligtelser er indtrådt, har jeg ikke kendskab til.
I betragtning af de
forholdsvis komplicerede spørgsmål som den fremgangsmåde forsvaret anvender i
sager om forfremmelse, rejser i relation til iagttagelse af
forvaltningslovens
bestemmelser, og hvis afklaring må forventes at tage endnu nogen tid, har jeg
meddelt Forsvarschefen at jeg går ud fra at Forsvarschefen vil være
indstillet
på - såfremt De fremsætter ønske herom - under en samtale med Dem nærmere at
redegøre for baggrunden for den bedømmelse der er givet af Dem.
4. Sagsbehandling
Forsvarsministeriets
behandling af sagen rejser et spørgsmål om besvarelsen af Deres rykkerbreve.
De rykkede første gang ministeriet for svar i brev af 7. april 1995. På det
tidspunkt havde Forsvarsministeriet modtaget en udtalelse om sagen fra
Forsvarskommandoen.
Jeg havde fundet det
ønskeligt om ministeriet i anledning af Deres rykker havde oplyst Dem om at
ministeriet havde modtaget udtalelsen.
De rykkede næste gang
ministeriet i brev af 2. maj 1995. Efter pkt. 208 i Justitsministeriets
vejledning til forvaltningsloven skal rykkere fra parten der er rimeligt
begrundet i sagsbehandlingstiden, besvares med det samme.
Jeg finder det beklageligt at
ministeriet ikke besvarede Deres brev af 2. maj 1995.
De rykkede på ny ministeriet
i brev af 29. maj og 3. juni 1995. Myndighederne er ikke forpligtet til at
besvare rykkere fra parten hvis sagen er tæt på at blive afsluttet. Da
Forsvarsministeriet i brev af 9. juni 1995 besvarede Deres klage, mener jeg
ikke der er grundlag for at kritisere ministeriets manglende besvarelse af
Deres breve af 29. maj og 3. juni 1995.
Jeg har samtidig hermed gjort
Forsvarsministeriet bekendt med min opfattelse.
Jeg har endvidere samtidig
hermed gjort Forsvarschefen bekendt med at jeg finder det beklageligt at
Forsvarschefen
i sit brev af 19. januar 1995 uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 25,
stk. 1, undlod at gøre Dem bekendt med Deres mulighed for at klage til
Forsvarsministeriet."
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i sag om indstilling til Nato. Afgørelsesbegrebet Retsinformation · 3. marts 2003
- 2015-48. E-mails udvekslet mellem Forsvarsministeriet og Værnsfælles Forsvarskommando som led i ministerbetjening. Ekstrahering Retsinformation · 29. september 2015
- 2015-48. E-mails udvekslet mellem Forsvarsministerie og Værnsfælles Forsvarskommando som led i ministerbetjening. Ekstrahering Retsinformation · 29. september 2015
- 2016-31. Forsvarschefens udtalelser i en tale var misvisende og kunne skabe usikkerhed om de ansattes ret til at ytre sig kritisk Retsinformation · 8. september 2016
- Forslag til Lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer om forsvarets uddannelser og om organiseringen af ledelsen af forsvaret) Retsinformation · 21. marts 2013
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation m.v. (Ændringer i forsvarets uddannelser og i organiseringen af ledelsen af forsvaret) Retsinformation · 29. maj 2013