Spring til indhold

Retsinformation

Forsvarets bedømmelseskort. Afgørelsessag. Forfremmelse

FOU nr 1997.128UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Forsvarets bedømmelseskort. Afgørelsessag. Forfremmelse

A klagede til mig over at

Forsvarschefen og Forsvarsministeriet havde afvist at han havde krav på at få

en nærmere begrundelse for den vurdering som Det Værnsfælles Bedømmelsesråd

havde foretaget af ham ved udstedelsen af bedømmelseskort.

Sagens omstændigheder var

følgende:

Den 7. oktober 1994

udleverede Forsvarskommandoen en kopi af et bedømmelseskort vedrørende A

udarbejdet af Det Værnsfælles Bedømmelsesråd. Bedømmelseskort udarbejdes af

Det Værnsfælles Bedømmelsesråd til brug for Forsvarschefens besættelse af -

eller indstilling til Forsvarsministeriet om besættelse af - ledige

stillinger.

Bedømmelsesrådet havde bl.a. anført følgende i bedømmelseskortet:

"Funktion i bestridte

stillinger siden tilbagevenden til SVN efter tjenestefrihed uden løn i

perioden

3 MAJ 1991 - 1. MAR 1992 har været meget tilfredsstillende og

funktionsmuligheder på niveau, der forudsætter en højere grad, vurderes meget

gode.

Herudover fremgår det af

foreliggende bedømmelser, at OK, som KL, gennemgik STK/Forvaltning med et

mindre tilfredsstillende resultat. Han har indtil 1985 været jævnt bedømt.

Fra 1985 synes OK at have

fungeret optimalt og er meget velbedømt. OK er arbejdsom, kreativ og

initiativrig og har en frisk personlig adfærd. OK er hurtig og omhyggelig i

sit

arbejde, men mangler til tider lidt i forbindelse med opfølgning af de mange

gode ideer, han fremkommer med.

OK vurderes at være bredt

Læs alt

anvendelig inden for managementområdet. Han anses for anvendelig i en række

KK-stillinger, specielt inden for det forsyningsmæssige område.

Bedømmelsesrådets konklusion

BDR finder, at ovenstående

tilsvarer egnetbetegnelsen egnet."

I brev af 14. oktober 1994

bad A bedømmelsesrådet om at uddybe visse af rådets udsagn i

bedømmelseskortet.

A anførte bl.a. følgende i brevet:

"På den baggrund skal

jeg indledningsvis anmode om at måtte få tilsendt kopi af bedømmelseskort fra

tidligere behandling i BRD. Det fremgår af ref., at en bedømmelse har fundet

sted. Det var jeg ikke klar over, og jeg kender ikke resultatet.

2. Da det nye bedømmelseskort

rummer udtryk og anbringender, som jeg ikke kan identificere mig med, skal

jeg

endvidere anmode om, at følgende uddybes nærmere:

Pkt. II, midt : 'Han har

indtil 1985 været jævnt bedømt'. Jeg går ud fra, at det særligt drejer sig om

tiåret 1975-1985, hvorfra jeg kun erindrer én 'jævn' bedømmelse (CH GLK 79)

og

én meget dårlig bedømmelse (STK/forvaltning 80/81).

Da jeg finder det anførte

udsagn forkert på de - efter min erindring - givne præmisser, anmodes BRD om

at

udvirke, at der tilsendes mig kopi af alle bedømmelser i den pågældende

periode, så jeg kan opfriske hukommelsen. Samtidig vil jeg gerne have, at BRD

redegør mere præcist for, hvorledes man er nået frem til den generelle

vurdering 'jævn'.

3. Pkt. II, videre : 'Fra

1985 synes OK at....'. BRD anmodes om at oplyse, hvad der i denne sammenhæng

menes med udsagnsordet 'synes', der efter gængs forståelse her skal fortolkes

således, at BRD ikke fæster lid til de efter 1985 afgivne bedømmelser,

tilsyneladende bortset fra den sidste som anført nedenfor.

4. Pkt. II, 3. afsnit : I alt

væsentligt er dette afgørende afsnit en refleksion af den sidst afgivne

bedømmelse (31 JULI 94), som er udtryk for SOK opfattelse af mit arbejde som

presseofficer igennem 9 måneder (= 3.75 % af 20 års tjeneste). Specielt det

sidste led i afsnittet finder jeg belastende, og omend det meget vel kan

forekomme

i en PB, hvis der havde foreligget forgæves henstillinger til den pågældende

om

at rette på forholdene, så kan det ikke med føje bringes i generel anvendelse

på et bedømmelseskort, hvor den bedømtes samlede tjeneste gennem 10 eller 20

år vel skal være belyst. Jeg henholder mig her til det i ref anførte om

bedømmelsesgrundlaget."

Den 11. november 1994 rykkede

A for svar på sit brev af 14. oktober 1994. Den 17. november 1994 besvarede

Forsvarskommandoen

A's brev af 14. oktober 1994. Forsvarskommandoen anførte bl.a. følgende:

"Formanden for VF BDR,

oberst ..., har overdraget ref. a til Forsvarskommandoens

Personelforvaltningsafdeling for at få effektueret Deres ønske om at få

tilsendt bedømmelsesmateriale, idet der for militært personel i søværnet kun

findes ét bedømmelsesarkiv, der beror hos den relevante personelforvaltende

myndighed, der i Deres tilfælde er Forsvarskommandoen (FKO). Det ønskede

materiale vedlægges som bilag.

3. I tilknytning til

ovenstående kan det oplyses, at VF BDR af principielle årsager ikke behandler

henvendelser fra det vurderede personel. Jf. ref b er bedømmelsesrådene

direkte

underlagt Forsvarschefen, og de er således selvstændige råd, der ikke er en

organisatorisk del af FKO. Da FKO ikke er involveret i rådenes arbejde, ser

Personelforvaltningsafdelingen sig ikke i stand til at begrunde VF BDR

vurderinger. Personelforvaltningen er dog altid rede til at give den i ref c,

pkt. 24 anførte orientering."

Som bilag til

Forsvarskommandoens brev var vedlagt de bedømmelsesskemaer og -kort som A

havde bedt om at modtage.

A rettede herefter i brev af

25. november 1994 henvendelse til formanden for bedømmelsesrådet med

anmodning

om at formanden over for A redegjorde for bedømmelsesrådets hjemmel til ikke

at

besvare henvendelser fra de bedømte, samt oplyste hvordan det kunne gå til at

breve stilet til en myndighed blev åbnet, vurderet og besvaret af en anden

myndighed.

Da A ikke havde modtaget svar

på sin henvendelse, bad han i brev af 19. december 1994 Forsvarschefen om at

sørge for at hans breve blev besvaret. Den 16. januar 1995 rykkede A

Forsvarschefen

for svar på sin forespørgsel.

Forsvarschefen besvarede i

brev af 19. januar

1995 A

's

henvendelser. I brevet var bl.a. følgende anført:

"I den forbindelse skal

jeg indledningsvis oplyse, at en myndigheds udtalelser eller indstillinger

til

en anden forvaltningsmyndighed ikke er at betragte som 'afgørelser' i

forvaltningslovens forstand, hvorfor bedømmelsesrådene ikke er forpligtet til

at begrunde eller uddybe foretagne vurderinger.

3. For så vidt angår det

forhold, at Bedømmelsesrådet har overdraget Deres brev til

personelforvaltningen, kan jeg oplyse, at almindelige fortrolige oplysninger

i

forvaltningslovens forstand, jf. lovens kapitel 8, kan videregives, når der

er

et sagligt grundlag herfor, hvilket anses at være tilfældet i denne sag, hvor

De

bl.a. har anmodet om udlevering af materiale, der kun forefindes ved

Personelforvaltningsafdelingen.

...

Der er ikke tilsvarende

adgang til at anke bedømmelsesrådenes skøn og vurdering, idet det også

fremgår,

at der alene er tale om skøn og vurderinger, som jeg benytter mig af i

forbindelse med de indstillinger, som personelforvaltningen fremlægger for

mig

ved forslag om udnævnelse m.m.

5. Deres henvendelse til mig

har været drøftet med en repræsentant fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, som

har bekræftet over for mig, at der udover kopi af bedømmelseskort intet

skriftligt materiale foreligger ved Bedømmelsesrådet på de personer, der har

været forelagt for rådet.

6. Jeg kan afslutningsvis

oplyse, at jeg med den givne anledning har bestemt, at det forhold, at

bedømmelsesrådene ikke er forpligtet til at begrunde skøn og vurderinger

eller

høre det personel, der forelægges rådene, eller besidder skriftligt materiale

udover kopi af bedømmelseskort, vil blive tilføjet forklaringerne på bagsiden

af bedømmelseskortene ved førstkommende revision. Herudover vil det også

blive

medtaget i relevante bestemmelser. Begge steder vil der endvidere blive

medtaget oplysning om, at henvendelser vedrørende faktuelle fejl f.eks.

vedrørende tjenesteperiode, funktioner m.m. vil kunne rettes til den

relevante

personelforvaltende myndighed."

I brev af 21. januar 1995

meddelte A Forsvarschefen at han agtede at gå videre med sagen, og at han

formentligt ville indbringe sagen for mig. I den anledning meddelte

Forsvarschefen i brev af 23. januar 1995 at A kunne klage til

Forsvarsministeriet

over Forsvarschefens besvarelse af hans henvendelse.

A indbragte herefter i brev

af 2. februar 1995 sagen for Forsvarsministeriet. I brevet anførte A bl.a.

følgende:

"Jeg har imidlertid i

mine henvendelser ikke taget sigte på klage, kun på at opnå kontakt med det

uafhængige organ BRD, så de diffuse punkter i rådets sagsbehandling kan blive

forklaret for mig. Dette er fortsat min hensigt, og det kan vel næppe

bebrejdes

mig, at jeg således interesserer mig for min egen sag og ikke uden videre vil

lade uklarheder passere.

4. Når rådet angiveligt ikke

ønsker at besvare spørgsmål fra det personel, hvis ansættelses-, arbejds-,

karriere-, og pensionsmæssige forhold man har så afgørende indflydelse på,

mener jeg dels at man udviser ringe hensyn til personellet, dels at man er i

direkte konflikt med Forvaltningsloven, herunder særligt

- § 1, stk. 1,...

- § 2, stk. 1,...

- § 7, stk. 1,...

- og i øvrigt med lovens hensigt.

5. At der uden for lovens

rammer iøvrigt kan anlægges en rimelighedsbetragtning og en

personelplejemæssig synsvinkel, hvorefter det burde være hævet over enhver

tvivl, at de ansatte har krav på nærmere redegørelser i så vigtige forhold,

som

der er tale om, er en anden sag.

...

7. Vedrørende mit spørgsmål

om, hvorledes det kan forekomme, at et FTR-P brev til BRD som et selvstændigt

organ kan blive videresendt til et helt andet organ, in casu PSF 2, gælder,

at

Forsvarschefens nettoholdning hertil er indifferent. ... jeg finder, at netop

det forhold, at man holder BRD skarpt adskilt fra FKO burde medføre, at

breve,

der er adresseret til én part forbliver i denne parts varetægt og behandles

efter den anførte klassifikation. Forsvarsministeriet anmodes om at udtale,

hvorvidt man er enig heri."

Den 23. februar 1995

anerkendte Forsvarsministeriet modtagelsen af A's brev, og meddelte A at hans

henvendelse var sendt i høring ved Forsvarskommandoen. Den 8. marts 1995

besvarede Forsvarskommandoen ministeriets brev af 23. februar 1995.

Forsvarskommandoen anførte bl.a. følgende i brevet:

"Ifølge KFF B.4-28, §3

afgiver bedømmelsesrådene en udtalelse til FC til brug ved dennes indstilling

til FMN om udnævnelser. Bedømmelsesrådenes udtalelser og vurderinger er

således ikke alene bestemmende for FC efterfølgende indstilling til FMN, idet

der bl.a. også indgår faktorer som antallet af officerer med vurderingerne

'meget egnet' og 'egnet', og behovet for officerer i næsthøjere grad i det

enkelte værn. Udnævnelsesmulighederne i de forskellige værn er

konjunkturbestemte

og forandres som følge af antallet af officerer med de forskellige

bedømmelsesrådsvurderinger og antallet af mulige udnævnelser. Det er bestemt,

at en officer skal være vurderet mindst 'egnet' for at blive indstillet til

udnævnelse til næsthøjere grad.

...

Oplysninger om personers

arbejds- og ansættelsesforhold er, hvad forvaltningsloven kalder almindelige

fortrolige, som en myndighed efter bestemmelserne i § 28, stk. 3, må

videregive, når der er sagligt grundlag herfor. Som anført i FKO skr. af 17

NOV

1994 er det FKO, der er i besiddelse af det materiale, som ønskes udleveret i

kopi. Dette anser FKO som værende en saglig begrundelse for, at formanden har

videregivet anmodningen til FKO, hvilket også fremgår af FC skr. af 19 JAN

1995."

Den 7. april 1995 rykkede A

Forsvarsministeriet for svar. I brev af 2. maj 1995 bad A ministeriet om at

oplyse ham om hvorpå sagen beroede, og i brev af 29. maj 1995 rykkede han for

svar på sine breve af 7. april og 2. maj

1995. A

rykkede på ny ministeriet den

3. juni 1995.

Den 8. juni 1995 modtog

Forsvarsministeriet pr. telefax kopi af Forsvarschefens Direktiv for

Bedømmelsesrådenes virke.

Forsvarsministeriet traf

afgørelse i sagen den 9. juni 1995. I afgørelsen anførte ministeriet bl.a.

følgende:

"Forsvarsministeriet

skal hertil bemærke, at en afgørelse i den forvaltningsretlige teori forstås

som en udtalelse, der fastsætter, hvad der er eller skal være ret i et

foreliggende tilfælde. En myndigheds indstilling eller udtalelse til en anden

forvaltningsmyndighed til brug for en sags afgørelse er ikke en 'afgørelse' i

forvaltningslovens forstand (Justitsministeriets vejledning om

forvaltningsloven, kap. II).

I henhold til cirkulære om

bedømmelsesråd inden for Forsvarschefens område (KFF B.4-28), § 3, afgiver

Det

Værnsfælles Bedømmelsesråd udtalelse til Forsvarschefen til brug ved dennes

indstilling til Forsvarsministeriet om udnævnelser. Der er således alene tale

om sagkyndige udtalelser til brug for den videre sagsbehandling, og

Forsvarsministeriet finder på denne baggrund ikke, at udtalelserne kan

sidestilles med afgørelser i forvaltningslovens forstand. Bedømmelsesrådet er

derfor ikke forpligtet til at uddybe eller nærmere begrunde afgivne

udtalelser

over for den bedømte.

...

KFF B.4-28, § 1, fastslår, at

bedømmelsesrådene inden for forsvarschefens område henhører direkte under

forsvarschefen. Det Værnsfælles Bedømmelsesråds virke består udelukkende i

afgivelse af udtalelser til brug for Forsvarskommandoen. Rådets sekretariats-

og arkivfunktioner varetages af Forsvarskommandoens personelforvaltning.

Forsvarsministeriet finder på denne baggrund ikke, at Det Værnsfælles

Bedømmelsesråd kan betegnes som en selvstændig forvaltningsmyndighed, hvorfor

reglerne i forvaltningslovens § 28 om videregivelse af oplysninger til en

anden

forvaltningsmyndighed ikke finder anvendelse.

Ved vurderingen af, om

formanden for Det Værnsfælles Bedømmelsesråd var berettiget til at videregive

Deres henvendelse til Forvaltningssektion Søværnet (PSF2), skal det således

alene påses, om videregivelsen var berettiget i henhold til reglerne om

tavshedspligt (forvaltningslovens § 27, jf. straffelovens § 152). Da

videregivelsen tjente til opfyldelse af Deres ønske om indsigt i

bedømmelseskort

og personelbedømmelser, finder Forsvarsministeriet, at videregivelsen må

anses for berettiget. Forsvarsministeriet er opmærksom på, at videregivelsen

formentlig har været medvirkende årsag til, at De først ved

Forsvarskommandoens

skrivelse af 17/11 1994 modtog de ønskede akter og fik oplyst, at De ikke

ville

få svar fra bedømmelsesrådet. Ministeriet finder dog, det måtte have været

muligt inden for fristen i forvaltningslovens § 10, stk. 2, (rettelig § 16,

stk. 2; min tilføjelse) at orientere Dem om årsagen til forsinkelsen, hvilket

er meddelt Forsvarskommandoen og Det Værnsfælles Bedømmelsesråd.

Afslutningsvis skal

ministeriet bemærke, at personelbedømmelserne ligesom bedømmelseskortet er en

del af det materiale, der indgår i vurderingen, når der tages stilling til

evt.

udnævnelse."

I brev af 12. juni 1995 klagede

A til mig over at Forsvarsministeriet havde truffet afgørelse om at

bedømmelsesrådet ikke skulle begrunde sine udtalelser over for de bedømte. A

anførte udtrykkeligt at han ikke ønskede at jeg undersøgte spørgsmålet om

bedømmelsesrådets formands videregivelse af hans breve. Han anførte endvidere

følgende i brevet:

"

Anmodning a.

Min henvendelse til

Ombudsmanden har således til formål

generelt

at få fastslået, om et bedømmelseskorts indhold, således som dette formes af

Det Værnsfælles Bedømmelsesråd og anvendes i praksis i forsvaret, er en

'afgørelse' i Forvaltningslovens forstand.

Anmodning b.

Jeg skal endvidere specielt

anmode om at få afdækket, hvorvidt Det Værnsfælles Bedømmelsesråd,

Forsvarschefen og Forsvarsministeriet, findes med føje at have afvist at

svare

- henholdsvis foranstalte svar givet - på min henvendelse, og om man har

opfyldt partsbeføjelsen ved udelukkende at tilsende mig bedømmelseskortet,

uanset dettes formulering.

7. For så vidt angår

forsvarets bedømmelseskort hævder jeg, at disse er 'udfærdigede

forvaltningsakter' og at myndighedens herpå nedfældede udsagn er den

herskende

'ret', på hvis

direkte baggrund

Forsvarschefen til Forsvarsministeriet indstiller om forfremmelse. Sådan

forholder det sig i praksis, og der er derfor tale om meget vigtige

dokumenter,

såvel for den enkelte som velsagtens også for ministeriet.

At det er myndigheden

'Forsvarschefen' der formelt træffer beslutningen og fremsender indstilling

til Forsvarsministeriet, har i denne sammenhæng ingen særlig betydning, idet

retsgrundlaget forlods er fastlagt af bedømmelsesrådet.

8. Jeg finder, at der

foreligger et fejlskøn og at der er praktiseret en meget skarp udøvelse af

forvaltningsmyndigheden, når man afviser mig under henvisning til, at '...en

myndigheds udtalelser eller indstillinger til en anden forvaltningsmyndighed

til brug for en sags afgørelse ikke er at betragte som 'afgørelser' i

Forvaltningslovens

forstand.....'

Bedømmelseskort kan nemlig ikke siges at være 'til brug' for en sags

afgørelse. Det er i praksis selve afgørelsen.

...

At denne afgørelse finder

direkte anvendelse på Forsvarschefens ekspedition af sagen til ministeriet

kan

næppe bestrides, ligesom det formentlig aldrig er set, at ministeriets

udpegning afviger fra de tilgåede indstillinger, som alle efterkommes. Der er

således tale om en kutyme med karakter af kontinuert ekspedition, hvorved

bedømmelsesrådets

udtalelse notorisk

er

en afgørelse.

...

Der er ikke hermed sagt, at

en positiv vurdering automatisk medfører indstilling til forfremmelse, men

modsætningsvis står det vistnok fast, at en mindre god udtalelse, herunder

betegnelsen 'egnet' (som i praksis er 'ikke egnet'), med sikkerhed afskærer

herfra, med mindre helt særlige forhold gør sig gældende. Formentlig bliver

dokumenter med betegnelsen 'egnet' og derunder slet ikke tilstillet

Forsvarschefen m.v.

...

Man har ikke villet svare

mig, og det har i nogen grad vanskeliggjort klageindgivelse efter

Forvaltningslovens § 16, stk. 4, at 'første instans' slet ikke har reageret,

så

jeg havde noget at forholde mig til fra sagkyndig side.

Først når jeg er kommet til

klarhed om meningen, kan jeg med rimelighed bedømme, om der er grund til at

klage over konklusionen."

I anledning af A's klage bad

jeg i brev af 19. juni 1995 Forsvarsministeriet, Forsvarschefen og Det

Værnsfælles Bedømmelsesråd om udtalelser til A's klage. Jeg bad endvidere

Forsvarsministeriet oplyse om ministeriet havde besvaret A's rykkere af 7.

april, 2. og 29. maj 1995.

Den 21. september 1995 modtog

jeg udtalelser fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarskommandoen og

Forsvarsministeriet

af henholdsvis 19. juli, 3. august og 20. september 1995. Bedømmelsesrådet

anførte bl.a. følgende i sin udtalelse:

"Bedømmelsesrådet

vurderer sig alene at være berettiget til i denne sag at udtale sig om,

hvorledes Bedømmelsesrådet arbejder, og hvorledes et bedømmelseskort

fremkommer.

Bedømmelsesrådet behandler

alene de officerer, der fremlægges af Personelstaben.

Et bedømmelseskort udfærdiges

på baggrund af de på bedømmelsestidspunktet foreliggende personelbedømmelser,

tidligere udfærdigede bedømmelseskort, tjenestepapirer m.v., som modtaget fra

Personelstaben.

...

Det udfærdigede

bedømmelseskort og tilsendte papirer (personelbedømmelser m.v.) returneres

til

Personelstaben.

Bedømmelsesrådet beholder en

kopi af det udfærdigede bedømmelseskort, og alt kladdemateriale

tilintetgøres.

3. Som det vil fremgå af

ovennævnte opbevares der ved Bedømmelsesrådet ikke noget materiale, der

senere

kan anvendes til, forklare eller belyse i nærmere detaljer, den tekst, der er

påført bedømmelseskortet."

Forsvarskommandoen anførte

bl.a. følgende i sin udtalelse:

"Ved ref d (Kundgørelse

for Forsvaret B.4-28 af 3. november 1989 om bedømmelsesråd inden for

Forsvarschefens område; min tilføjelse) har Forsvarsministeriet (FMN)

fastsat,

at der nedsættes bedømmelsesråd med det formål at bedømme egnetheden til

udnævnelse til højere grader for officerspersonel af graderne

oberstløjtnant/kommandørkaptajn og lavere. Rådene afgiver udtalelser til

Forsvarschefen (FC) til brug ved dennes indstilling til FMN om udnævnelser.

Rådene vurderer det personel, som FC ønsker behandlet i rådene, og

sammentræder

normalt 4 gange om året. Egnetheden til udnævnelse udtrykkes ved en af

følgende

betegnelser:

I særlig grad egnet.

Meget egnet.

Egnet.

Ikke egnet.

...

5. FC har ved ref. e

(Forsvarschefens direktiv for Bedømmelsesrådenes Virke af januar 1993; min

tilføjelse) fastsat supplerende retningslinier og forretningsorden for

rådene.

I dette direktiv er følgende vejledende forhold for fastsættelse af

egnethedsbetegnelserne

anført:

I særlig grad egnet

anvendes for den i alle henseender meget

velkvalificerede officer, der ubetinget skønnes at kunne bestride samtlige de

med næsthøjere grad normalt forbundne tjenestestillinger og hæver sig

betydeligt over gennemsnittet af officerer, som vedkommende kan sammenlignes

med.

Officerer med denne

egnethedsbetegnelse vil normalt komme i betragtning til fremrykket

udnævnelse.

...

6. Når FC skal indstille til

FMN om udnævnelse af en orlogskaptajn til kommandørkaptajn sker udvælgelsen

af

den pågældende på baggrund af 2 uafhængige instansers råd, nemlig

Bedømmelsesrådet og

personelforvaltningen.

Bedømmelsesrådsvurderingen

baserer sig på det af personelforvaltningen udleverede materiale, herunder

personelbedømmelser,

bedømmelseskort, udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig

tjeneste, samt øvrige relevante akter, som belyser officeren, der skal

vurderes.

Ved personelforvaltningens

rådgivning af FC om hvem, der skønnes bedst egnet til udnævnelse til en

ledigbleven stilling, indgår ud over det generelle materiale, som jf. ovenfor

også stilles til rådighed for rådet følgende:

Vandelsmæssige

betragtninger,

bedømmelsesrådsvurdering,

særlige krav for

bestridelse af den ledige stilling,

særlige færdigheder,

kundskaber etc.,

geografiske forhold, og

hvorvidt den pågældende

ønsker at blive indstillet.

Vedrørende

bedømmelsesrådsvurderingerne er det personelforvaltningens krav, at den

indstillede officer skal være vurderet mindst 'egnet'. Der er således ikke

noget krav om, at den pågældende officer

skal

være vurderet 'meget egnet', og mange faktorer gør, at

udnævnelsesmulighederne

for officerer med de forskellige egnethedsbetegnelser og i de forskellige

værn

er konjunkturbestemte. Dette skyldes bl.a. forhold som:

Antallet af officerer med

de enkelte egnethedsvurderinger,

antallet af ledigblevne

stillinger, og

særlige krav for

bestridelse af de enkelte stillinger.

...

Ad pkt. 5:

Det fremgår af skr. (A's brev til mig; min tilføjelse),

at VF BDR tilsender det personel, der har været forelagt rådet, kopi af

bedømmelseskortet. Dette er ikke i overensstemmelse med praksis, idet det er

personelforvaltningen, der i lighed med hvad der er gældende for

FORPUBS-skemaer, tilsender kopi af kortet, og forvaltningen påfører

originaleksemplaret bemærkning om, at kopi er udleveret til den bedømte.

Denne

praksis er indført i 1992, idet kopier før den tid kun blev udleveret efter

skriftlig anmodning fra den bedømte officer.

...

Ad pkt. 8:

Jf. ovenstående er bedømmelseskortet ikke selve afgørelsen.

Bedømmelsesrådsudtalelsen indgår som en del af det grundlag, omend vægtig,

hvorpå FC vurderer hvilke officerer, der bør indstilles til udnævnelse eller

besætte særlige stillinger."

I Forsvarsministeriets udtalelse

er bl.a. følgende anført:

"Af direktivets punkt 3

(pkt. 3 i Forsvarschefens direktiv for Bedømmelsesrådenes Virke; min

tilføjelse) fremgår bl.a., at det enkelte bedømmelsesråd indkaldes af

formanden, der leder forhandlingerne og forelægger alt materiale, der kan

tjene

rådet til vejledning om det personel, der skal bedømmes. Det er

Forsvarskommandoens

personelstabs forvaltningsafdeling eller de operative kommandoers ansvar, at

relevant bedømmelsesgrundlag forelægges rådene. Normalt omfatter dette

bedømmelseskort,

personelbedømmelser, udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig

tjeneste og International Evaluation Reports. Herudover forelægges relevante

akter, som i øvrigt belyser officeren, der bedømmes, og som ikke fremgår af

personelbedømmelserne (fx. straffeoplysninger, sikkerhedssager, oplysninger

vedrørende økonomiske samt helbredsmæssige forhold og lignende). Hvis rådene

har grund til at antage, at sådanne akter findes, men ikke er forelagt, kan

Forsvarskommandoens personelstabs forvaltningsafdeling eller de operative

kommandoer anmodes om at fremskaffe disse.

Når et eller flere af et

bedømmelsesråds medlemmer anser det for ønskeligt, kan formanden indkalde

skriftlige udtalelser fra enkeltpersoner om den officer, der skal bedømmes.

Sådanne udtalelser vil normalt kun kunne indhentes hos de chefer, der har

medvirket ved bedømmelsen af den pågældende. Udtalelserne sendes og påtegnes

i

overensstemmelse med de for personelbedømmelser i almindelighed gældende

regler. Såfremt nævnte skriftlige udtalelser måtte kræve en mundtlig

uddybning,

kan formanden indkalde de personer, der har udfærdiget/påtegnet udtalelserne.

De pågældendes deltagelse i møderne er begrænset alene til afgivelse af den

ønskede redegørelse.

...

Forsvarsministeriet kan

oplyse, at ministeriet træffer afgørelse i sager om udnævnelse af personel

til

stillinger i lønramme 35 og derover. Kompetencen til udnævnelse af personel i

lønrammer under lønramme 35 er uddelegeret. Afgørelse om udnævnelse af en

orlogskaptajn (lønramme 31-34) til kommandørkaptajn (lønramme 36-37) træffes

af Forsvarsministeriet efter indstilling fra Forsvarschefen.

Til Forsvarschefens

indstillinger til Forsvarsministeriet i sager om udnævnelse til

kommandørkaptajn er vedlagt den pågældende officers seneste bedømmelseskort

fra bedømmelsesrådet, de 2 sidste personelbedømmelser samt et curriculum

vitae.

Endvidere er vedlagt en liste over de evt. orlogskaptajner, der af

bedømmelsesrådet er bedømt 'meget egnet', og som er placeret foran den

indstillede i den militære aldersorden.

Ved udnævnelse til

kommandørkaptajn (og tilsvarende grad, oberstløjtnant, i hæren og

flyvevåbnet)

følger Forsvarsministeriet i altovervejende grad Forsvarschefens indstilling.

Til spørgsmålet om, hvorvidt

en udtalelse fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd er en afgørelse i

forvaltningsretlig forstand, skal Forsvarsministeriet bemærke, således som

det

også er anført i ministeriets skrivelse af 9/6 1995 til ..., at en afgørelse

i

den forvaltningsretlige teori forstås som en udtalelse, der fastsætter, hvad

der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. En myndigheds

indstilling eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for

en

sags afgørelse er ikke en 'afgørelse' i forvaltningslovens forstand.

Forsvarsministeriet skal i denne forbindelse henvise til det, der er anført i

kap. II, s. 9 og 10, i Justitsministeriets vejledning fra 1986 om

forvaltningsloven.

Bedømmelsesrådene henhører

som anført direkte under Forsvarschefen. Det Værnsfælles Bedømmelsesråds

virke

består udelukkende i afgivelse af udtalelser til brug for Forsvarschefen.

Det er Forsvarsministeriets

opfattelse, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelser til Forsvarschefen

til brug ved dennes indstilling til Forsvarsministeriet om udnævnelser alene

må betragtes som sagkyndige udtalelser til brug for den videre

sagsbehandling.

Forsvarsministeriet finder derfor ikke, at udtalelserne kan sidestilles med

afgørelser i forvaltningslovens forstand. Bedømmelsesrådet er som følge heraf

ikke forpligtet til at uddybe eller nærmere begrunde afgivne udtalelser over

for den bedømte.

...

Forsvarsministeriet skal

endvidere bemærke, således som det også er anført i ministeriets skrivelse af

9/6 1995, at man ikke finder, at Det Værnsfælles Bedømmelsesråd kan betragtes

som en selvstændig forvaltningsmyndighed.

Folketingets Ombudsmand har

anmodet Forsvarsministeriet om at oplyse, hvilke meddelelser ministeriet har

givet A på baggrund af A's rykkerskrivelser af 7/4, 2/5 og 29/5 1995.

Forsvarsministeriet skal i den anledning oplyse, at disse rykkerskrivelser

ikke er blevet besvaret. Dette må betragtes som en sagsbehandlingsfejl, som

ministeriet beklager."

Jeg sendte den 22. september

1995 udtalelserne til A med henblik på at han fik lejlighed til at fremkomme

med bemærkninger til udtalelserne. I brev af 28. september 1995 anførte han

bl.a. følgende:

"4. Her omtales

spørgsmålet om bedømmelsesrådets indflydelse på udnævnelserne i samråd med

forvaltningen. Det hedder, at retsgrundlaget ikke - som hævdet af mig - er

fastlagt af bedømmelsesrådet, før Forsvarschefen foretager sin indstilling.

Dette er utvivlsomt korrekt i

henhold til gældende bestemmelser, men i det daglige forholder det sig

formentlig anderledes, - det er ihvertfald det indtryk, som er fremherskende.

Det ville således være

interessant at få undersøgt, hvor mange af bedømmelsesrådets 'meget egnet'

udtalelser, som ikke er blevet fulgt af en indstilling til forfremmelse.

Jeg mener fortsat, at

i praksis

er det sådan, at rådets

udtalelse er det retsgrundlag, som i uændret form gennemløber instanserne.

...

Også her vil det være

interessant at se, hvor mange officerer med betegnelsen 'egnet', som er

blevet

indstillet til forfremmelse og blevet udnævnt.

...

... jeg tager til

efterretning, at tidligere råds vurdering medinddrages i sagsbehandlingen.

Det rejser så i mit tilfælde

et spørgsmål om, hvad der i mine bedømmelser fra 1987, hvor det daværende råd

betegnede mig som 'meget egnet' og indtil 1994, hvor det nuværende råd

betegner

mig som 'egnet', har bevirket denne nedvurdering. Så vidt jeg kan læse i

bedømmelserne i den pågældende periode, er jeg meget velbedømt hele vejen, og

på de to vigtige punkter 'funktionsmuligheder i nuværende stilling' og 'i

nærmeste højere grad' hedder det i alle tilfælde 'meget tilfredsstillende' og

'meget gode', altså bedst mulige udtalelse.

...

Bortset fra den juridiske

vurdering i ministeriet m.v., som resulterer i, at man ikke vil forpligte

bedømmelsesrådet til at skulle uddybe sine udtalelser, finder jeg, at der

også

kan argumenteres for kollegiale og personelplejemæssige årsager til at

forklare

nærmere, hvis der måtte være behov. Dette aspekt har ministeriet slet ikke

taget stilling til. Der er ellers intet i vejen for at udøve en

oplysningsret,

selv om man mener sig fritaget for en oplysningspligt."

I anledning af A's

bemærkninger bad jeg i brev af 6. oktober 1995 Det Værnsfælles

Bedømmelsesråd,

Forsvarschefen og Forsvarsministeriet om udtalelser til de af A fremførte

bemærkninger.

Den 22. januar 1996 modtog

jeg udtalelserne fra Det Værnsfælles Bedømmelsesråd, Forsvarskommandoen og

Forsvarsministeriet af henholdsvis 30. oktober 1995, 1. november 1995 og 19.

januar 1996.

Det Værnsfælles

Bedømmelsesråd henholdt sig til sin tidligere udtalelse, mens

Forsvarskommandoen bl.a. anførte følgende i sin udtalelse:

"

Generelle kommentarer:

FKO skal overordnet fremføre, at Det Værnsfælles

Bedømmelsesråd ikke vurderes at være omfattet af Forvaltningsloven, idet Det

Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelser ikke bruges i afgørelsessager.

Baggrunden er, at udnævnelsen fra orlogskaptajn til kommandørkaptajn ikke

sker

via ansøgning men forfremmelsen foretages ved tjenestebefaling.

Det Værnsfælles

Bedømmelsesråds virke og udtalelser er således en del af den faktiske

forvaltningsvirksomhed.

... Praksis har hidtil

været,

at officerer er blevet forelagt Det Værnsfælles Bedømmelsesråd ca. hvert 3.

år.

...

FKO har ikke statistikker

over, i hvilken udstrækning differentieringen 'egnet/meget egnet' er

afgørende

for forfremmelse. FKO finder ikke at der er baggrund for fremstilling af

disse

statistikker.

FKO skal dog fastslå, at

forfremmelse foretages på baggrund af:

·

Særlige krav for bestridelse af den ledige

stilling,

·

særlige færdigheder, kundskaber etc.,

·

vandelsmæssige betragtninger,

·

bedømmelsesrådsvurdering,

·

geografiske forhold, og

·

hvorvidt den pågældende ønsker at blive

indstillet.

Dette betyder, at Det

Værnsfælles Bedømmelsesråds udtalelse ikke alene er afgørende for, hvorvidt

en

officer forfremmes. Der er blandt majorer og orlogskaptajner med

videreuddannelse, som forvaltes af FKO, således adskillige eksempler på, at

personel, der er vurderet 'meget egnet' til udnævnelse, ikke er blevet

udnævnt,

ligesom der er eksempler på, at personel, der er vurderet 'egnet', er blevet

udnævnt.

FKO skal dog fremhæve, at

kandidater til forfremmelse primært søges i gruppen af officerer, der er

vurderet 'meget egnet' til udnævnelse."

Forsvarsministeriet fremkom

ikke med nye synspunkter i forhold til det i ministeriets udtalelse af 20.

september 1995 og Forsvarskommandoens seneste udtalelse anførte.

Til brug for min vurdering af

sagen har en af mine medarbejdere telefonisk forespurgt Forsvarsministeriet

om

eventuelle interne regler for Forsvarskommandoens forelæggelse for

Forsvarschefen af emner til en ledig stilling. Forsvarsministeriet oplyste at

der ikke var sådanne regler, men oplyste at i praksis blev kun én officer

forelagt Forsvarschefen. Forsvarschefen bliver dog orienteret om hvilke andre

officerer Forsvarskommandoen har vurderet i relation til den ledige stilling.

Det blev endvidere oplyst at Forsvarskommandoen begynder fra 'toppen', dvs.

først undersøger de officerer der er vurderet 'i særlig grad egnet', dernæst

officerer med vurderingen 'meget egnet' og sidst officerer med vurderingen

'egnet'. Hvis Forsvarskommandoen skønner at der er et tilstrækkeligt antal

officerer med en god bedømmelsesrådsvurdering, vil de officerer der måtte

have

en dårligere bedømmelsesrådsvurdering, ikke blive inddraget i

Forsvarskommandoens

vurdering af hvilken officer der skal indstilles. Om en officer der er

vurderet

'egnet', således vil kunne komme i betragtning til forfremmelse, afhænger

således af hvor mange officerer der er bedre bedømt.

Når Forsvarskommandoen skal

udvælge den officer som skal forelægges Forsvarschefen, vil

Forsvarskommandoen

som udgangspunkt tage den officer der har den bedste vurdering. Der kan dog

ske

fravigelse af dette princip hvis den pågældende officer er meget ung i den

militære aldersorden, eller der er tale om en speciel stilling hvor en anden

officer besidder nogle særlige kvalifikationer. Forsvarskommandoen vurderer

endvidere om der efter bedømmelsesrådets udfærdigelse af bedømmelseskortet er

fremkommet oplysninger der kan ændre vurderingen af den pågældende.

Ombudsmandens udtalelse

"

1. Fremgangsmåden ved besættelse af stillinger

a.

Alle officerer der vurderes efter reglerne i Forsvarsministeriets kundgørelse

nr. B. 4-28 af 3. november 1989, skal forelægges for bedømmelsesrådet hvert

3. år.

Til brug for bedømmelsesrådets vurdering af de pågældende officerer modtager

bedømmelsesrådet følgende:

Udtalelser fra den pågældendes umiddelbart overordnede. Jeg har forstået at

sådanne udtalelser udarbejdes jævnligt.

Bedømmelseskort fra tidligere vurderinger i bedømmelsesrådet.

Udtalelser efter kursusgennemgang eller efter særlig tjeneste.

International Evaluation Reports. Det er ikke nærmere angivet hvilke

oplysninger disse rapporter indeholder.

Eventuelle andre tjenestepapirer vedrørende den pågældende som

Forsvarskommandoen er i besiddelse af. Det er oplyst at disse papirer kan

indeholde oplysninger om straffe, sikkerhedssager, økonomiske og

helbredsmæssige forhold og lignende.

Det er Forsvarskommandoens og

de operative kommandoers ansvar at alt relevant materiale forelægges for

bedømmelsesrådet. Af myndighedens udtalelser fremgår det imidlertid at

bedømmelsesrådet hvis rådet har en formodning om at ikke alt materiale er

forelagt, kan (skal) rekvirere yderligere materiale fra Forsvarskommandoen

eller de operative kommandoer.

Bedømmelsesrådet kan - hvis

et rådsmedlem finder det ønskeligt - indhente supplerende udtalelser om den

pågældende, normalt dog kun fra de chefer der har medvirket til at afgive

udtalelser om den pågældende.

Herudover kan rådet indkalde

de personer der har udfærdiget eller påtegnet udtalelser om den pågældende,

med

henblik på en uddybning af de skriftlige udtalelser.

Det må således lægges til

grund at ansvaret for at oplysningerne om den pågældende er tilstrækkelige

til

at udfærdige et bedømmelseskort, reelt ligger hos bedømmelsesrådet.

b. Når bedømmelsesrådet har modtaget de oplysninger som rådet anser

for nødvendige, udfærdiger rådet et bedømmelseskort om den pågældende der som

hovedregel skal indeholde en af fire vurderinger: 'I særlig grad egnet',

'meget

egnet', 'egnet' eller 'ikke egnet'. I ganske særlige tilfælde kan rådet dog

anføre at rådet ikke på nuværende tidspunkt er i stand til at vurdere den

pågældendes egnethed.

c. Rådet sender bedømmelseskortet til Forsvarskommandoen sammen med

alt det materiale der har været forelagt rådet. Forsvarskommandoen sender en

kopi af kortet til rådet og efter 1992 tillige til den bedømte officer.

Herefter opbevares

bedømmelseskortene af Forsvarskommandoen.

d. Når en officersstilling skal besættes, modtager Forsvarschefen

fra Forsvarskommandoen bedømmelseskort mv. på den - efter Forsvarskommandoens

opfattelse - bedst egnede officer. Endvidere orienterer Forsvarskommandoen

Forsvarschefen om hvilke andre officerer Forsvarskommandoen har vurderet med

henblik på besættelse af den ledige stilling. En officer der er bedømt 'ikke

egnet' vil ikke blive forelagt for Forsvarschefen, uanset antallet af

officerer med andre vurderinger.

e. På baggrund af det materiale som Forsvarschefen modtager fra

Forsvarskommandoen,

besætter Forsvarschefen stillingen eller indstiller til Forsvarsministeriet

hvem der skal besætte stillingen.

Forsvarsministeriet har

oplyst at ministeriet kun modtager de fulde oplysninger om den officer der

bliver indstillet af Forsvarschefen, men bliver orienteret om eventuelle

andre

officerer der er bedømt 'meget egnet' og som er placeret foran den

indstillede

i den militære aldersorden. Forsvarsministeriet vil som regel - uden at

foretage sig yderligere - følge Forsvarschefens indstilling, men kan dog bede

Forsvarschefen om yderligere oplysninger eller eventuelt afvise at udnævne

den

indstillede officer.

2. Partshøring og begrundelse

a. Spørgsmålet om forfremmelse (ansættelse i en højere stilling)

er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, jf. Kaj Larsen mfl.,

Forvaltningsret (1994), s. 143. At afgørelsen meddeles som en

tjenestebefaling

og ikke som et tilbud om ansættelse i en højere stilling, er uden betydning i

den forbindelse. Jeg har derfor ikke fundet det nødvendigt at undersøge om

forfremmelser inden for forsvaret kan ske ved tjenestebefaling mod den

pågældendes ønske.

b. I det omfang bedømmelsesrådets vurderinger anses for at være

afgørelser i forvaltningslovens forstand, skal vurderingerne begrundes efter

forvaltningslovens regler uanset om det må antages at bedømmelsesrådet er en

selvstændig myndighed eller ej, jf. dog nedenfor. Jeg har derfor ikke fundet

tilstrækkeligt grundlag for at undersøge om bedømmelsesrådet er en

selvstændig

myndighed eller ej.

c. I bemærkningerne til forvaltningslovens § 2 er bl.a. følgende

anført om spørgsmålet om hvornår der foreligger en afgørelse i

forvaltningslovens

forstand:

'Som fremhævet af

offentlighedsudvalget i betænkningen side 338 må forslaget om at udvide

offentlighedsprincippet til at omfatte al forvaltningsvirksomhed ses på

baggrund af, at de reale hensyn, der ligger bag gennemførelsen af

offentlighed

i forvaltningen, efter udvalgets opfattelse principielt taler med samme

styrke

for at lade reglerne herom gælde i såvel afgørelsessager som i andre slags

sager, jfr. herved også betænkningen side 110.

Noget tilsvarende gælder ikke

generelt i forhold til de almindelige regler for forvaltningens

sagsbehandling,

der er optaget i det foreliggende forslag til forvaltningslov. Regler om

forudgående partshøring i lovforslaget kapitel 5 lader sig således ikke med

samme mening udstrække til at skulle finde anvendelse på alle former for

forvaltningens virksomhed, og det samme gælder i hvert fald i det væsentlige

reglerne om begrundelse af forvaltningsafgørelser i lovforslagets kapitel 6,

jfr.

således også begrundelsesudvalgets betænkning side

40f.

Det anførte er baggrunden

for, at lovforslagets § 2 indeholder en snævrere afgrænsning af

anvendelsesområdet for forvaltningslovens regler end den, der er foreslået i

offentlighedsloven.

...

Med udtrykket 'truffet

afgørelse' sigtes til udfærdigelse af retsakter, dvs. udtalelser, der går ud

på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde.

...

En myndigheds indstilling

eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags

afgørelse er ikke en afgørelse i lovens forstand, uanset om høringssvaret

måtte

være bindende for den hørende myndighed.'

Som det fremgår af

bemærkningerne til forvaltningslovens § 2, er definitionen af en afgørelse

nært

knyttet til hvem der på et givent område formelt set fastsætter hvad der er

eller skal være ret, idet det fremgår at selv i det tilfælde hvor en

indstilling er bindende, så er indstillingen ikke en afgørelse i

forvaltningslovens forstand.

d. Kompetencen til at ansætte militært personel ligger hos

Forsvarsministeriet der efter det oplyste har delegeret denne kompetence til

Forsvarschefen for så vidt angår stillinger til og med lønramme 34. Det er

således Forsvarsministeriet/Forsvarschefen der i forvaltningslovens forstand

træffer afgørelse i forfremmelsessager.

Det er derfor også

Forsvarsministeriet/Forsvarschefen der efter forvaltningsloven er forpligtet

til at foretage den fornødne partshøring og til at begrunde afgørelsen om

manglende forfremmelse.

Lægges det til grund at

bedømmelsesrådet ikke er en selvstændig myndighed, men derimod en del af den

myndighed der betegnes som Forsvarschefen, medfører det at bedømmelseskortet

organisatorisk

set udstedes af

Forsvarschefen.

e. Således som fremgangsmåden ved forfremmelser er beskrevet

ovenfor, under 1, er forholdet herefter følgende:

1

°

For stillinger i

lønramme 34

og derunder vil

Forsvarschefen allerede med en bedømmelsesrådsvurdering som 'ikke egnet'

træffe afgørelse vedrørende spørgsmålet om forfremmelse for den pågældende

inden for de næste tre år. Der vil derfor opstå et særligt problem med hensyn

til partshøringspligten efter forvaltningslovens § 19, idet det først er når

konklusionen 'ikke egnet' er en realitet at det er muligt at konstatere at

der

er tale om en afgørelse i forvaltningslovens forstand. I denne situation vil

Forsvarschefen derfor være nødsaget til at meddele den pågældende at

Forsvarschefen

påtænker at vurdere den pågældende som 'ikke egnet', og herefter give den

pågældende lejlighed til at fremkomme med eventuelle bemærkninger til

oplysninger om faktiske omstændigheder af væsentlig betydning for sagen.

Først

herefter vil et endeligt bedømmelseskort kunne udstedes med begrundelse efter

forvaltningslovens § 24.

2

°

For de officerer der agtes

vurderet 'egnet' og derover, vil afgørelsen først blive truffet når der

finder

en stillingsbesættelse sted. Retsstillingen for disse officerers vedkommende

vil derfor være lig retsstillingen for officerer der hvis de forfremmes, skal

forfremmes til en stilling i lønramme 35 og derover, jf. nedenfor.

3

°

For stillinger i

lønramme 35

og derover vil afgørelsen

først blive truffet når der finder en stillingsbesættelse sted.

Forsvarsministeriets

afgørelse om forfremmelse over for de officerer der ikke bliver forfremmet,

men som havde ønsket forfremmelse, vil være en afgørelse der ikke fuldt ud

giver de pågældende medhold. Det er oplyst at stillingerne ikke besættes

efter ansøgning, hvorfor det ikke umiddelbart kan konstateres hvilke

officerer der er interesseret i forfremmelse. Også i dette tilfælde vil

ansættelsesproceduren derfor gøre det vanskeligt på forhånd at fastslå

kredsen

af parter. Udgangspunktet måtte nærmest være at samtlige officerer der er

indplaceret sådan i det militære hierarki at vedkommende har mulighed for

at blive ansat i den pågældende stilling, må anses for at være parter i

sagen. Forsvarsministeriet ville derfor være forpligtet til efter

forvaltningslovens § 19 at partshøre et større antal officerer og dernæst

over for hver enkelt der ikke forfremmes, begrunde afgørelsen om

forfremmelsen.

Jeg bemærker at

Forsvarsministeriet/Forsvarschefen ved disse begrundelser ikke i alle

tilfælde

blot vil kunne henvise til bedømmelsesrådets vurdering, men efter

omstændighederne

må forholde sig selvstændigt til bedømmelsesrådets vurderinger og eventuelle

indsigelser og spørgsmål fra den bedømte officer.

Det anførte om partshørings-

og begrundelsesforpligtelsen i de nævnte sager vil medføre en række

uhensigtsmæssigheder. Det vil bl.a. ofte være sådan at partshørings- og

begrundelsespligten først indtræder nogen tid efter at vurderingen, er

foretaget.

Desuden vil pligten til at begrunde vurderingen forskydes fra dem der har

foretaget vurderingen, til Forsvarsministeriet/Forsvarschefen. En

begrundelsespligt

som Forsvarskommandoen i sit brev af 17. november 1994 til Dem i øvrigt har

meddelt at Forsvarskommandoen ikke er i stand til at opfylde.

f. Ved vurderingen af forsvarets forfremmelsesprocedure må det

tillægges betydning at bedømmelsesrådets vurderinger har væsentlig betydning

- og for så vidt angår bedømmelsen 'ikke egnet' er af altafgørende betydning

-

for en officers mulighed for at komme i betragtning til en stilling på højere

niveau inden for de næste tre år. Det må endvidere tillægges betydning at

bedømmelsesrådets arbejde har til formål at sikre at myndigheden ved

besættelse

af en ledig stilling ansætter den bedst egnede til at varetage stillingens

funktioner.

Jeg henviser endvidere til at

Forsvarschefen i forbindelse med den foreliggende sag har peget på at der kan

være fejl i bedømmelseskortene og grundlaget for disse, jf. Forsvarschefens

brev af 19. januar 1995: 'henvendelser vedrørende faktuelle fejl f.eks.

vedrørende

tjenesteperiode, funktioner m.m. vil kunne rettes til den relevante

personelforvaltende myndighed.' Forsvarschefens sagsbehandling på dette

område

vil i et vist omfang kunne forhindre at der træffes afgørelse på et urigtigt

grundlag, men det vil dog næppe i alle henseender være tilstrækkeligt, idet

fejlagtige eller svagt funderede oplysninger vedrørende den pågældendes

økonomiske og helbredsmæssige forhold, eventuelle mundtlige udtalelser over

for rådet mv. ikke altid kan forventes at blive korrigeret ved

Forsvarschefens

sagsbehandling.

For at modvirke de praktiske

vanskeligheder der er redegjort for ovenfor, ved iagttagelsen af

forvaltningslovens regler om partshøring og begrundelser, og for at sikre

både

den enkeltes retsstilling i relation til forfremmelsesmuligheder samt for at

sikre at stillingerne inden for forsvaret bliver besat med den bedst egnede,

mener jeg derfor det ville være ønskeligt om den der blev bedømt, umiddelbart

derefter gives mulighed for at få afklaret eventuelle tvivlsspørgsmål og i

øvrigt gives mulighed for at fremkomme med eventuelle bemærkninger til det

materiale som ligger til grund for bedømmelsesrådets vurdering af den

pågældende.

g. Jeg har samtidig hermed gjort Forsvarsministeriet bekendt med

min opfattelse, og jeg har henstillet til Forsvarsministeriet at ministeriet

overvejer hvordan proceduren ved besættelse af officersstillinger kan

tilrettelægges således at den enkelte officers retsstilling forbedres, og

således at det sikres at udstedelsen af bedømmelseskortene - og dermed

besættelsen af stillingerne - sker på grundlag af korrekte oplysninger.

...

3. Deres sag

Som det fremgår af det der er

anført ovenfor, foreligger der i Deres tilfælde en afgørelse i

forvaltningslovens forstand på det tidspunkt da forsvarsministeren udnævner

en

kommandørkaptajn. En sådan afgørelse skal efter forvaltningslovens kapitel 6

begrundes, og der skal eventuelt forinden foretages partshøring (kapitel 5).

Om

Deres tjenestemæssige forhold på nuværende tidspunkt er sådan afklaret at de

nævnte forpligtelser er indtrådt, har jeg ikke kendskab til.

I betragtning af de

forholdsvis komplicerede spørgsmål som den fremgangsmåde forsvaret anvender i

sager om forfremmelse, rejser i relation til iagttagelse af

forvaltningslovens

bestemmelser, og hvis afklaring må forventes at tage endnu nogen tid, har jeg

meddelt Forsvarschefen at jeg går ud fra at Forsvarschefen vil være

indstillet

på - såfremt De fremsætter ønske herom - under en samtale med Dem nærmere at

redegøre for baggrunden for den bedømmelse der er givet af Dem.

4. Sagsbehandling

Forsvarsministeriets

behandling af sagen rejser et spørgsmål om besvarelsen af Deres rykkerbreve.

De rykkede første gang ministeriet for svar i brev af 7. april 1995. På det

tidspunkt havde Forsvarsministeriet modtaget en udtalelse om sagen fra

Forsvarskommandoen.

Jeg havde fundet det

ønskeligt om ministeriet i anledning af Deres rykker havde oplyst Dem om at

ministeriet havde modtaget udtalelsen.

De rykkede næste gang

ministeriet i brev af 2. maj 1995. Efter pkt. 208 i Justitsministeriets

vejledning til forvaltningsloven skal rykkere fra parten der er rimeligt

begrundet i sagsbehandlingstiden, besvares med det samme.

Jeg finder det beklageligt at

ministeriet ikke besvarede Deres brev af 2. maj 1995.

De rykkede på ny ministeriet

i brev af 29. maj og 3. juni 1995. Myndighederne er ikke forpligtet til at

besvare rykkere fra parten hvis sagen er tæt på at blive afsluttet. Da

Forsvarsministeriet i brev af 9. juni 1995 besvarede Deres klage, mener jeg

ikke der er grundlag for at kritisere ministeriets manglende besvarelse af

Deres breve af 29. maj og 3. juni 1995.

Jeg har samtidig hermed gjort

Forsvarsministeriet bekendt med min opfattelse.

Jeg har endvidere samtidig

hermed gjort Forsvarschefen bekendt med at jeg finder det beklageligt at

Forsvarschefen

i sit brev af 19. januar 1995 uanset bestemmelsen i forvaltningslovens § 25,

stk. 1, undlod at gøre Dem bekendt med Deres mulighed for at klage til

Forsvarsministeriet."

Lignende dokumenter