Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i sag om indstilling til Nato. Afgørelsesbegrebet

FOU nr 1998.117UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i sag om indstilling til Nato. Afgørelsesbegrebet

Sagens omstændigheder var

følgende:

I 1995 forrettede A tjeneste -

med midlertidig grad som oberst - ved NATO-hovedkvarteret (SHAPE) i

Mons,

Belgien. I løbet af sommeren 1995 blev A fra Forsvarskommandoen orienteret om

at det var hensigten at indstille ham til stillingen som Faculty Advisor ved

NATO Defence College i Rom fra 1. september

1996. A

havde selv givet udtryk for

at han ønskede denne stilling. Af et notat af 13. juni 1995 om besættelsen af

stillingen som Faculty Advisor fremgik det at man blandt de der på daværende

tidspunkt havde tilkendegivet interesse for stillingen, ville indstille A.

Det

fremgik endvidere af notatet at man var opmærksom på at der hermed blev tale

om

varetagelse af to udlandsstillinger i fortsættelse af hinanden hvilket

generelt blev søgt undgået, men at A blev tillagt de bedste forudsætninger

for

at udfylde stillingen.

I brev af 15. august 1995

skrev Forsvarskommandoen følgende til Forsvarsministeriet:

"Emne: Tillæggelse af

midlertidig grad som oberst (hæren) samt beordring.

Ref.: Telefonisk drøftelse

FMN - FKO.

Bilag: 1. 2 stk. personelbedømmelser

og bedømmelseskort i kopi.

2. Curriculum Vitae.

Læs alt

1. Forsvarskommandoen (FKO)

indstiller herved, at

oberstløjtnant (hæren), midlertidig oberst

(hæren)

(A), Chief Exer. Coordination Section/SHAPE,

fortsat tillægges midlertidig

grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordres til varig tjeneste som

Faculty Advisor ved NATO Defence College i Rom fra 1. september 1996.

2. Der henvises til vedlagte

personelbedømmelser og bedømmelseskort, hvoraf det fremgår, at

oberstløjtnanten

af Bedømmelsesrådet er vurderet 'meget egnet' til udnævnelse.

På grund af oberstløjtnantens

bedømmelsesstatus, tjeneste ved Forsvarsakademiet samt i en NATO-stab,

hans gennemgang af kursus ved NATO Defence College i 1993 samt gode

menneskelige egenskaber, finder FKO ham meget velegnet til stillingen.

Undertegnede kan tiltræde

Bedømmelsesrådets vurdering.

3. Indstillingen er en følge

af, at Danmark skal genbesætte stillingen efter oberstløjtnant, midlertidig

oberst (B)."

I et notat af 31. oktober

1995 fra Forsvarskommandoen, personalestaben, blev det foreslået at

Forsvarskommandoen tog indstillingen af A op til revurdering. Baggrunden var

ifølge notatet nogle oplysninger navnlig om A's hustrus adfærd der efter det

oplyste ville gøre en ansættelse af A problematisk. Det fremgik af sagen at

der

efterfølgende blev indhentet andre tilsvarende oplysninger.

Den 8. december 1995 skrev

Forsvarskommandoen følgende til Forsvarsministeriet:

"Emne:

Tilbagekaldelse af indstilling.

Ref.: a. PS.403.12010/PSF1-16956

af 15 OKT

(august, min rettelse)

1995.

b. PS.403.12010/PSF1-023

af 30 NOV 1995.

1. Ved ret. a. indstillede

Forsvarskommandoen (FKO), at oberstløjtnant (hæren), midlertidig oberst

(hæren)

(A), Chief Exer. Coordination Section/SHAPE,

fortsat blev tillagt

midlertidig grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordret til varig

tjeneste som Faculty Advisor ved NATO Defence College i Rom fra 1 SEP 1996.

Denne indstilling

tilbagekaldes hermed.

2. Tilbagekaldelsen er

begrundet med personlige forhold, ønsket om at fordele den attraktive

udenlandstjeneste

på flest mulige personer samt behovet for at anvende OB+ A

som næstkommanderende ved Sønderjyske

Artilleriregiment.

3. Ved ref. b. har FKO

indstillet, at oberstløjtnant (navnet udeladt her) (hæren) blev tillagt

midlertidig grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordret i stillingen

fra

samme dato."

A havde forinden (den 1.

december 1995) haft en samtale med oberst C og oberstløjtnant D. Ifølge

referatet heraf var det på det tidspunkt besluttet at indstillingen af A

skulle

trækkes tilbage. Det blev nævnt at de faktorer der havde været

udslagsgivende,

var at han ville få to perioder i udlandet, at der var flere velkvalificerede

kandidater, og at der var tvivl om hvorvidt hans ægtefælle ville være en

hensigtsmæssig repræsentant.

I brev af 19. december 1995

klagede A til forsvarschefen over Forsvarskommandoens personelforvaltning. A

anførte bl.a. at det efter hans opfattelse var meget betænkeligt at man havde

lagt vægt på nogle ufordelagtige oplysninger om hans hustru uden at han på

nogen

måde var blevet gjort bekendt med disse oplysninger. A bestred at der skulle

være hold i disse "oplysninger" (hvis nærmere indhold A ikke

kendte).

Han henviste bl.a. til en række skriftlige udtalelser, herunder fra sine

foresatte i Belgien der kun havde særdeles fordelagtige ting at sige om A's

hustru. Samtidig bad A om aktindsigt i de oplysninger der var fremkommet om

hans hustru.

22. december 1995 svarede

forsvarschefen A bl.a.:

"I den anledning skal

jeg understrege, at selvom der var planer om anvendelse ved NATO Defence

College, er der på intet tidspunkt givet løfter om denne tjeneste.

Personelforvaltningen har løbende givet underretning om status i kandidaturen

til stillingen, hvilket jeg finder positivt. Jeg kan på denne baggrund godt

forstå, hvis der nu er skuffelse over ikke at blive beordret til Rom i 1996.

Det er imidlertid min

opfattelse, at udlandstjeneste, der af de fleste opfattes meget attraktivt,

generelt skal tilbydes så mange officerer som muligt. Den nuværende

udlandstjeneste ved SHAPE taler således imod yderligere NATO-tjeneste.

I tilknytning til klagen er

anmodet om aktindsigt. Denne del har jeg overdraget til Personelstaben, der

vil

vende tilbage i sagen ultimo januar 1996."

Af et notat af 6. februar

1996 fra Forsvarskommandoen fremgik at A den samme dag telefonisk blev

orienteret om at hans anmodning om aktindsigt ville blive besvaret inden for

en

til to uger og ikke som tidligere meddelt ultimo januar 1996.

A fik svar på sin anmodning

om aktindsigt i Forsvarskommandoens brev af 8. marts 1996:

"Emne:

Anmodning om aktindsigt.

Ref.: a. FC brev af 22 DEC

1995.

b. Lov nr. 572 af 19 DEC 1985 om offentlighed i

forvaltningen.

c. Lov nr. 571 af 19 DEC 1985, Forvaltningsloven.

d. Møde 1 DEC 1995.

Bilag: 1. Curriculum Vitae på

OB+ (A).

2. FKO skr. FTR-P PS.

403.12010/PSF1-16956 af 15 AUG 1995.

3. FKO skr. FTR-P PS.

403.12010/PSF1-030 af 8 DEC 1995.

4. Uddrag af FINM PAV, kap. 9 om forvaltningsloven.

Under henvisning til ref. skal Forsvarskommandoen (FKO)

hermed vende tilbage i sagen vedrørende Deres kandidatur til en stilling ved

NATO Defence College i Rom.

Ved Deres skr. af 19 DEC 1995 anmodede De om aktindsigt

i alle dokumenter vedrørende sagsbehandlingen omkring Deres kandidatur. På

denne baggrund tilsendes vedlagte dokumenter, jf. bilag 1-3.

FKO skal oplyse, at man har behandlet Deres anmodning

om aktindsigt i henhold til ref. b, idet sagsbehandlingen vedrørende Deres

kandidatur ikke er en afgørelsessag i henhold til ref. c., men en

ledelsesbeslutning

(se bilag 4, pkt. 3).

Forsvarschefen har ved ref. a. anført, at

udlandstjeneste generelt skal tilbydes så mange officerer som muligt samt at

Deres kandidatur til stillingen alene var et udtryk for en planlagt

anvendelse,

der på intet tidspunkt var Dem lovet. Hertil kommer den opståede tvivl, som

redegjort ved ref. d., om Deres mulighed for at repræsentere Danmark i social

sammenhæng. Samlet har disse forhold haft betydning for forvaltningens

stillingtagen

til Deres kandidatur til den aktuelle stilling.

Med baggrund i Forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal

Forsvarskommandoen gøre opmærksom på, at det tilkendegives alle, at en

eventuel

klage over afgørelsen inden 14 dage kan sendes til Forsvarsministeriet,

Holmens Kanal 42, 1060 København K."

A fik således ikke indsigt i oplysningerne om hans

hustru og den 1. april 1996 klagede Hovedorganisationen af Officerer i

Danmark

til Forsvarsministeriet for A over aktindsigtsafgørelsen. Organisationen

anførte bl.a. at der var tale om en afgørelsessag hvor A var part og derfor

havde ret til aktindsigt i medfør af forvaltningsloven. Organisationen

klagede

samtidig over at Forsvarskommandoen havde været næsten tre måneder om at

besvare en anmodning om aktindsigt samtidig med at A fik meddelt en frist på

14 dage til at anke afgørelsen.

I anledning af klagen

indhentede Forsvarsministeriet en udtalelse af 16. april 1996 fra

Forsvarskommandoen.

Ministeriet traf afgørelse i

sagen den 4. juli 1996:

"...

I den anledning skal

Forsvarsministeriet oplyse, at Forsvarskommandoen i den omhandlede sag ikke

har

truffet afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forsvarskommandoen foretog

ved

sin skrivelse af 15. august 1995 en indstilling til Forsvarsministeriet med

henblik på ministeriets godkendelse af en evt. midlertidig tillæggelse af

oberstgrad og den videre indstilling til NATO Defence College, der har

kompetencen til at træffe afgørelse.

Forsvarskommandoens senere

tilbagekaldelse af indstillingen ved skrivelse af 8. december 1995 kan ej

heller betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Forvaltningsloven gælder

alene for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet

afgørelse

af en forvaltningsmyndighed, jfr. lovens §2 stk.1. En myndigheds indstilling

eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags

afgørelse er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og en

indstillingssag

er således ikke omfattet af lovens regler, herunder reglerne for parters

aktindsigt. For nærmere orientering herom henvises til Justitsministeriets

vejledning om forvaltningsloven (udsendt 1986) pkt. 10., der vedlægges.

Den af Forsvarskommandoen

foretagne administrative sagsbehandling vedrørende indstillingen af oberst

(A) og den senere tilbagekaldelse heraf er således ikke omfattet af

forvaltningslovens regler, herunder reglerne om parters aktindsigt.

Med hensyn til mulighederne

for at kræve aktindsigt i henhold til offentlighedslovens regler skal det

oplyses, at sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige alene er

omfattet af lovens §6 om notatpligt, jfr. offentlighedslovens §2 stk. 1. Der

består således ikke et krav på aktindsigt for oberst (A) eller hans hustru i

henhold til offentlighedsloven.

Med hensyn til den lange tid,

der er medgået til Forsvarskommandoens behandling af oberstens begæring om

aktindsigt, har Forsvarskommandoen oplyst, at man den 22. december 1995 som

foreløbigt svar meddelte obersten, at han kunne forvente et endeligt svar ved

udgangen af januar 1996. Sagsbehandlingen af dette svar trak imidlertid

længere

ud end forventet, hvorfor obersten først modtog endeligt svar den 8. marts

1996.

Forsvarskommandoen har

endvidere oplyst, at når man i sin afgørelse til obersten har anført en

klagefrist på 14 dage, var det alene for ved periodens udløb at kunne

konstatere, om sagen kunne betragtes som afsluttet, eller om der skulle

foretages mere i sagen. Såfremt obersten havde tilkendegivet behov for

yderligere tid, ville man have taget et sådan ønske til efterretning.

Forsvarsministeriet har i

denne sags anledning henledt Forsvarskommandoens opmærksomhed på, at den

anførte tidsfrist på uheldig måde har kunnet misforstås som en egentlig

klagefrist, hvortil der knytter sig retsvirkninger."

A's klage af 17. december

1996 forelagde jeg for Forsvarsministeriet der den 20. maj 1997 bl.a. udtalte

følgende:

"...

Som det fremgår af sagen,

klagede Hovedorganisationen af Officerer i Danmark på vegne af

oberstløjtnanten

ved skrivelse af 1. april 1996 til Forsvarsministeriet over et afslag på

aktindsigt, som Forsvarskommandoen havde meddelt oberstløjtnanten ved

skrivelse

af 8. marts 1996.

Som svar på

Hovedorganisationens klage meddelte Forsvarsministeriet ved skrivelse J.nr.

5.kt. 96-0041-44/0708 af 4. juli 1996, at oberstløjtnanten ikke

havde krav på aktindsigt, idet sagen omhandlede Forsvarskommandoens

indstilling

i en sag om

ansættelse

eller forfremmelse i det

offentlige, jf. henholdsvis forvaltningslovens 2, stk. 1, modsv., og

offentlighedsloven §2, stk.1.

Med hensyn til ombudsmandens

ønske om en udtalelse, kan Forsvarsministeriet i det hele henholde sig til

den

begrundelse, som ministeriet gav Hovedorganisationen af Officerer i Danmark

ved

den nævnte skrivelse af 4. juli 1996.

Sagens akter, herunder

interne notater mv., vedlægges i original."

I en kommentar til udtalelsen

anførte A i brev af 18. juni 1997 bl.a. følgende:

"2. Det ligger

naturligvis uden for mit felt at tage stilling til det formelle indhold i

bestemmelserne vedr. aktindsigt. Jeg vil dog gerne påpege, at det forekommer

mig urimeligt, hvis aktindsigt kan nægtes på grundlag af en skelnen mellem en

indstillende og en besluttende myndighed, især i en situation, hvor den

besluttende myndighed automatisk følger en indstilling fra den indstillende

myndighed uden at søge oplysninger om en indstillings baggrund.

En sådan praksis åbner

mulighed for, at en myndighed kan unddrage sig, at en borger får kendskab til

en sags rette sammenhæng, idet det blot kan overlades til den indstillende og

underordnede myndighed at gennemføre den pinlige del af en sagsbehandling.

Ved en sådan sagsbehandling er den beskyttelse, som retten til aktindsigt

skulle give den enkelte, reelt sat ud af kraft.

3. Normalt roser forsvaret

sig af at have et totalt åbnet personelbedømmelsessystem, hvor fx.

personelbedømmelser skal gennemgås med den bedømte, som herefter skal

underskrive bedømmelsen. Dette skal sikre, at den bedømte har fuld klarhed

over, hvilke oplysninger forvaltningen har om ham.

I denne sag synes det som om

der eksisterer et parallelt bedømmelsessystem, som absolut ikke er åbent og

som

totalt afskærer muligheden for at gendrive evt. urigtige oplysninger.

Forholdet virker paradoksalt

når man betænker, at det ikke er længe siden at Justitsministeren i

fjernsynet

bekræftede, at en rocker, som blev flyttet til et andet fængsel p.g.a. en

klage, har ret til at se sine papirer, herunder at få oplyst, hvem der har

klaget.

4. Det er naturligvis en

uholdbar situation for min hustru som civil borger ikke at vide konkret,

hvilke

informationer om hende, som det offentlige ligger inde med eller hvem, der

har

plantet dem. Situationen gør samtidig, at det reelt er umuligt at modbevise

oplysningerne.

..."

A's brev kommenterede

Forsvarsministeriet bl.a. således i brev af 23. september 1997:

"...

Alle indstillinger som

Faculty Advisor besættes efter en udbudsrunde blandt de nationer, der

bidrager

til skolens drift. Danmark besætter normalt en af disse stillinger med en

oberstløjtnant/kommandørkaptajn, der tillægges midlertidig højere grad som

oberst/kommandør.

NATO Defence College udsender

ca. 1 gang årligt meddelelse om, hvilke stillinger, der bliver ledige i det

kommende år, og inviterer nationerne til at byde på disse. Såfremt det efter

drøftelse mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet besluttes, at

Danmark skal byde på en ledig stilling, indstiller Forsvarskommandoen en

kandidat til ministeriet. Forsvarskommandoen udvælger den pågældende efter en

vurdering af, hvorvidt han opfylder de af college fastsatte krav i

stillingen,

samt om han opfylder kravene for tillæggelse af midlertidig højere grad. Hvis

ministeriet er enig med Forsvarskommandoen i, at kandidaten er egnet,

indstilles denne af ministeriet til NATO Defence College.

Den endelige udvælgelse

blandt de indstillede kandidater sker ved college. College tilstræber at

opretholde en vis regional og værnsvis balance i gruppen af Faculty Advisors,

men der er ingen garanti for, at en ledig stilling tilfalder en bestemt

nation.

NATO Defence College lægger desuden vægt på, at kandidaterne besøger Rom mhp.

interviews, inden udvælgelsen finder sted. Vælges den danske kandidat,

beordres

han af Forsvarsministeriet.

Forsvarskommandoens

indstilling til Forsvarsministeriet er en indstilling om tillæggelse af

midlertidig højere grad og beordring. Forsvarsministeriet kan ikke ekspedere

sagen, før NATO Defence Colleges accept af den indstillede kandidat

foreligger.

Ministeriet foretager dog en vurdering af den indstillede, jf. ovenfor.

Vurderingen skal afklare, om kandidaten opfylder kravene i stillingen samt

kravene for tillæggelse af midlertidig højere grad. Denne vurdering adskiller

sig ikke fra den vurdering, der sker i forbindelse med Forsvarskommandoens

indstillinger i alle andre personelsager af tilsvarende karakter og på

tilsvarende niveau.

..."

I brev af 14. november 1997

fremsatte A yderligere bemærkninger til sagen som Forsvarsministeriet

kommenterede i brev af 5. december 1997. I brev af 11. december 1997

fremsatte

A sine afsluttende bemærkninger til sagen.

Ombudsmandens udtalelse

"

a) Afgørelseskompetencen for stillingens besættelse

På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder det Forsvarsministeriet har

anført i udtalelsen af 23. september 1997, må jeg lægge til grund at

proceduren vedrørende besættelse af en stilling som Faculty Advisor ved NATO

Defence College er følgende:

Forsvarskommandoen foretager på baggrund af en liste over egnede kandidater

en indstilling af én kandidat til Forsvarsministeriet. Hvis ministeriet kan

følge indstillingen, skal den pågældende godkendes af NATO Defence College.

NATO kan afslå at modtage den pågældende enten - f.eks. efter et interview -

på grund af en (negativ) vurdering af den pågældende person eller fordi man

ønsker en kandidat fra et andet NATO-medlemsland. Hvis NATO Defence College

udvælger den person Forsvarsministeriet - efter indstilling fra

Forsvarskommandoen - har indstillet til stillingen, skal han beordres til

stillingen af Forsvarsministeriet, jf. ministeriets udtalelse af 23.

september 1997. Denne beordring er - selv om den meddeles som en

tjenestebefaling - en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette har jeg

tidligere lagt til grund, jf. f.eks. min udtalelse af 17. oktober 1997

vedrørende bedømmelsesrådets vurderinger (min sag j.nr.

1995-1252-800 - Forsvarsministeriets j.nr. 2kt.

93-434-32/0856). Jeg må forstå at Forsvarsministeriet er enig heri.

Jeg må herefter lægge til grund at den endelige afgørelse om at en kandidat

skal tiltræde en stilling ved NATO Defence College, træffes af

Forsvarsministeriet. Jeg er således ikke enig med ministeriet når det i

afgørelsen af 4. juli 1996 anføres at det er 'NATO Defence College der har

kompetencen til at træffe afgørelse'. NATO har (naturligvis) mulighed for at

afslå en indstillet kandidat, men har ikke den endelige afgørelse i sagen der

først træffes ved Forsvarsministeriets beordring af den pågældende. Selv om

jeg må gå ud fra at en udvælgelse af en dansk kandidat fra NATO Defence

College normalt vil være ensbetydende med at Forsvarsministeriet beordrer den

pågældende til at tiltræde stillingen, er ministeriet

naturligvis ikke forpligtet hertil. Hvis der - f.eks efter NATO Defence

Colleges godkendelse - indtræder forhold der rejser tvivl om den pågældendes

(fortsatte) egnethed, kan ministeriet således træffe afgørelse om ikke at

udsende den pågældende.

b) Forholdet til forvaltningsloven

Forsvarsministeriet har bl.a.

begrundet afslaget på aktindsigt med at der ikke er tale om en sag omfattet

af

forvaltningsloven, jf. lovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen er sålydende:

'§ 2, stk. 1. Loven gælder

for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af

en

forvaltningsmyndighed.'

I udtalelsen af 4. juli 1996

har Forsvarsministeriet om bestemmelsen anført følgende:

'En myndigheds indstilling

eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags

afgørelse er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og en

indstillingssag

er således ikke omfattet af lovens regler, herunder reglerne for parters

aktindsigt.'

Det anførte om at en

myndigheds indstilling ikke er en afgørelse, er i overensstemmelse med den

almindelige forståelse af afgørelsesbegrebet. En myndighed der afgiver en

indstilling til en anden myndighed, har således ikke efter forvaltningsloven

en direkte pligt til at foretage partshøring over eller begrunde en

indstilling, heller ikke selv om indstillingen er bindende for den myndighed

der formelt skal træffe afgørelsen. Det er således sidstnævnte myndighed der

må tage stilling til hvorvidt der for eksempel skal partshøres over

(oplysninger i) den anden myndigheds indstilling, idet denne indstilling

naturligvis

er en del af den samlede afgørelsessag.

Forsvarsministeriet synes

således i det ovenfor citerede afsnit at antage at der er tale om en særlig -

fra afgørelsessagen forskellig - indstillingssag. Jeg er ikke enig i denne

opfattelse: Uanset at Forsvarskommandoens indstilling til Forsvarsministeriet

ikke i sig selv er en afgørelse, er sagen som sådan en afgørelsessag idet

Forsvarsministeriet træffer den endelige afgørelse om besættelse af

stillingen,

jf. ovenfor, under pkt. a. Jeg bemærker hertil at også sager hvor der aldrig

bliver truffet en realitetsafgørelse - f.eks. fordi en klage eller en

ansøgning

tilbagekaldes, eller fordi en indstilling tilbagekaldes af den indstillende

myndighed - også er omfattet af forvaltningslovens § 2, stk. 1, om

'afgørelsessager'.

Det følger af det anførte at

der efter min opfattelse foreligger en sag omfattet af forvaltningsloven,

hvor

(A) er part. (A)'s anmodning om aktindsigt i oplysningerne om hans hustru

burde

således have været afgjort efter reglerne i forvaltningsloven, se videre

nedenfor, under pkt.

e.

c. Forholdet til offentlighedsloven

Idet Forsvarsministeriet i

sin afgørelse også tager stilling til adgangen til aktindsigt i forhold til

offentlighedsloven, skal jeg bemærke følgende:

Som omtalt ovenfor, under pkt.

a

, må jeg lægge til grund at det er

Forsvarsministeriet der træffer den endelige afgørelse i en sag om ansættelse

af en dansk kandidat ved NATO Defence College. Efter offentlighedslovens § 2,

stk. 1, gælder lovens regler om retten til aktindsigt (for andre end en sags

parter) ikke 'for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges

tjeneste'. Hvor spørgsmålet om (A)'s adgang til aktindsigt som part skal

vurderes efter forvaltningslovens regler, jf. ovenfor, under pkt.

b

, indebærer begrænsningen i

offentlighedslovens § 2, stk. 1, at andre, herunder (A)'s hustru, ikke har

ret

til aktindsigt i sagen. Det følger dog af offentlighedslovens § 4 at der

kan

gives aktindsigt medmindre andet

følger af regler om tavshedspligt mv.

Offentlighedsloven (og

forvaltningsloven) gælder alene for danske myndigheder, jf. f.eks. betænkning

nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s.

90f

og

Offentlighedsloven med kommentarer af John Vogter (1992), s. 52. Hvis

der således er tale om at en udenlandsk myndighed eller organisation (f.eks.

EU eller NATO) træffer afgørelse i en sag om ansættelse eller forfremmelse,

er

dette ikke en sag om 'ansættelse eller forfremmelse i det offentliges

tjeneste'

i offentlighedslovens § 2, stk. 1's, forstand. Hvis der i sådanne sager

begæres

aktindsigt i dokumenter hos en dansk myndighed (der eks. har givet

indstilling

til den udenlandske myndighed eller organisation), kan en anmodning om

aktindsigt

ikke afvises med henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 1. Spørgsmålet

må i stedet vurderes efter reglerne i offentlighedslovens kapitel 3 om

undtagelser fra retten til aktindsigt.

d. Fristen for klage over aktindsigtsafgørelsen

I Forsvarskommandoens

afgørelse af 8. marts 1996 blev (A) vejledt om 'at en eventuel klage over

afgørelsen inden 14 dage kan sendes til Forsvarsministeriet...' Der gælder

ingen almindelig frist for udnyttelsen af en klagemulighed, og en klagefrist

kræver således lovhjemmel, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994),

s.

640. Der er ikke ved lov eller i henhold til lov fastsat frist for klager

over

Forsvarskommandoens afgørelser på aktindsigtsanmodninger til

Forsvarsministeriet. Jeg er således enig med Forsvarsministeriet i at det var

beklageligt at Forsvarskommandoen anførte fristen som en egentlig klagefrist.

e. Konklusion

Som det fremgår af det der er

anført ovenfor, er det min opfattelse at (A)'s anmodning om aktindsigt skal

vurderes efter forvaltningsloven idet (A) har været part i en afgørelsessag.

Jeg har samtidig hermed gjort Forsvarsministeriet bekendt med min opfattelse,

og jeg har henstillet til ministeriet at genoptage sagen om (A)'s

aktindsigtsanmodning

i de pågældende oplysninger, navnlig om (A)'s hustru.

Jeg har bedt Forsvarsministeriet om at

overveje om min opfattelse i øvrigt - ud over spørgsmålet om aktindsigt -

giver

ministeriet anledning til at foretage sig noget vedrørende sagsbehandlingen

forud for Forsvarskommandoens tilbagekaldelse af indstillingen til

Forsvarsministeriet.

Jeg har udbedt mig

underretning om den afgørelse der træffes."

Lignende dokumenter