Aktindsigt i sag om indstilling til Nato. Afgørelsesbegrebet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i sag om indstilling til Nato. Afgørelsesbegrebet
Sagens omstændigheder var
følgende:
I 1995 forrettede A tjeneste -
med midlertidig grad som oberst - ved NATO-hovedkvarteret (SHAPE) i
Mons,
Belgien. I løbet af sommeren 1995 blev A fra Forsvarskommandoen orienteret om
at det var hensigten at indstille ham til stillingen som Faculty Advisor ved
NATO Defence College i Rom fra 1. september
1996. A
havde selv givet udtryk for
at han ønskede denne stilling. Af et notat af 13. juni 1995 om besættelsen af
stillingen som Faculty Advisor fremgik det at man blandt de der på daværende
tidspunkt havde tilkendegivet interesse for stillingen, ville indstille A.
Det
fremgik endvidere af notatet at man var opmærksom på at der hermed blev tale
om
varetagelse af to udlandsstillinger i fortsættelse af hinanden hvilket
generelt blev søgt undgået, men at A blev tillagt de bedste forudsætninger
for
at udfylde stillingen.
I brev af 15. august 1995
skrev Forsvarskommandoen følgende til Forsvarsministeriet:
"Emne: Tillæggelse af
midlertidig grad som oberst (hæren) samt beordring.
Ref.: Telefonisk drøftelse
FMN - FKO.
Bilag: 1. 2 stk. personelbedømmelser
og bedømmelseskort i kopi.
2. Curriculum Vitae.
Læs alt
1. Forsvarskommandoen (FKO)
indstiller herved, at
oberstløjtnant (hæren), midlertidig oberst
(hæren)
(A), Chief Exer. Coordination Section/SHAPE,
fortsat tillægges midlertidig
grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordres til varig tjeneste som
Faculty Advisor ved NATO Defence College i Rom fra 1. september 1996.
2. Der henvises til vedlagte
personelbedømmelser og bedømmelseskort, hvoraf det fremgår, at
oberstløjtnanten
af Bedømmelsesrådet er vurderet 'meget egnet' til udnævnelse.
På grund af oberstløjtnantens
bedømmelsesstatus, tjeneste ved Forsvarsakademiet samt i en NATO-stab,
hans gennemgang af kursus ved NATO Defence College i 1993 samt gode
menneskelige egenskaber, finder FKO ham meget velegnet til stillingen.
Undertegnede kan tiltræde
Bedømmelsesrådets vurdering.
3. Indstillingen er en følge
af, at Danmark skal genbesætte stillingen efter oberstløjtnant, midlertidig
oberst (B)."
I et notat af 31. oktober
1995 fra Forsvarskommandoen, personalestaben, blev det foreslået at
Forsvarskommandoen tog indstillingen af A op til revurdering. Baggrunden var
ifølge notatet nogle oplysninger navnlig om A's hustrus adfærd der efter det
oplyste ville gøre en ansættelse af A problematisk. Det fremgik af sagen at
der
efterfølgende blev indhentet andre tilsvarende oplysninger.
Den 8. december 1995 skrev
Forsvarskommandoen følgende til Forsvarsministeriet:
"Emne:
Tilbagekaldelse af indstilling.
Ref.: a. PS.403.12010/PSF1-16956
af 15 OKT
(august, min rettelse)
1995.
b. PS.403.12010/PSF1-023
af 30 NOV 1995.
1. Ved ret. a. indstillede
Forsvarskommandoen (FKO), at oberstløjtnant (hæren), midlertidig oberst
(hæren)
(A), Chief Exer. Coordination Section/SHAPE,
fortsat blev tillagt
midlertidig grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordret til varig
tjeneste som Faculty Advisor ved NATO Defence College i Rom fra 1 SEP 1996.
Denne indstilling
tilbagekaldes hermed.
2. Tilbagekaldelsen er
begrundet med personlige forhold, ønsket om at fordele den attraktive
udenlandstjeneste
på flest mulige personer samt behovet for at anvende OB+ A
som næstkommanderende ved Sønderjyske
Artilleriregiment.
3. Ved ref. b. har FKO
indstillet, at oberstløjtnant (navnet udeladt her) (hæren) blev tillagt
midlertidig grad som oberst (hæren) og uden ansøgning beordret i stillingen
fra
samme dato."
A havde forinden (den 1.
december 1995) haft en samtale med oberst C og oberstløjtnant D. Ifølge
referatet heraf var det på det tidspunkt besluttet at indstillingen af A
skulle
trækkes tilbage. Det blev nævnt at de faktorer der havde været
udslagsgivende,
var at han ville få to perioder i udlandet, at der var flere velkvalificerede
kandidater, og at der var tvivl om hvorvidt hans ægtefælle ville være en
hensigtsmæssig repræsentant.
I brev af 19. december 1995
klagede A til forsvarschefen over Forsvarskommandoens personelforvaltning. A
anførte bl.a. at det efter hans opfattelse var meget betænkeligt at man havde
lagt vægt på nogle ufordelagtige oplysninger om hans hustru uden at han på
nogen
måde var blevet gjort bekendt med disse oplysninger. A bestred at der skulle
være hold i disse "oplysninger" (hvis nærmere indhold A ikke
kendte).
Han henviste bl.a. til en række skriftlige udtalelser, herunder fra sine
foresatte i Belgien der kun havde særdeles fordelagtige ting at sige om A's
hustru. Samtidig bad A om aktindsigt i de oplysninger der var fremkommet om
hans hustru.
22. december 1995 svarede
forsvarschefen A bl.a.:
"I den anledning skal
jeg understrege, at selvom der var planer om anvendelse ved NATO Defence
College, er der på intet tidspunkt givet løfter om denne tjeneste.
Personelforvaltningen har løbende givet underretning om status i kandidaturen
til stillingen, hvilket jeg finder positivt. Jeg kan på denne baggrund godt
forstå, hvis der nu er skuffelse over ikke at blive beordret til Rom i 1996.
Det er imidlertid min
opfattelse, at udlandstjeneste, der af de fleste opfattes meget attraktivt,
generelt skal tilbydes så mange officerer som muligt. Den nuværende
udlandstjeneste ved SHAPE taler således imod yderligere NATO-tjeneste.
I tilknytning til klagen er
anmodet om aktindsigt. Denne del har jeg overdraget til Personelstaben, der
vil
vende tilbage i sagen ultimo januar 1996."
Af et notat af 6. februar
1996 fra Forsvarskommandoen fremgik at A den samme dag telefonisk blev
orienteret om at hans anmodning om aktindsigt ville blive besvaret inden for
en
til to uger og ikke som tidligere meddelt ultimo januar 1996.
A fik svar på sin anmodning
om aktindsigt i Forsvarskommandoens brev af 8. marts 1996:
"Emne:
Anmodning om aktindsigt.
Ref.: a. FC brev af 22 DEC
1995.
b. Lov nr. 572 af 19 DEC 1985 om offentlighed i
forvaltningen.
c. Lov nr. 571 af 19 DEC 1985, Forvaltningsloven.
d. Møde 1 DEC 1995.
Bilag: 1. Curriculum Vitae på
OB+ (A).
2. FKO skr. FTR-P PS.
403.12010/PSF1-16956 af 15 AUG 1995.
3. FKO skr. FTR-P PS.
403.12010/PSF1-030 af 8 DEC 1995.
4. Uddrag af FINM PAV, kap. 9 om forvaltningsloven.
Under henvisning til ref. skal Forsvarskommandoen (FKO)
hermed vende tilbage i sagen vedrørende Deres kandidatur til en stilling ved
NATO Defence College i Rom.
Ved Deres skr. af 19 DEC 1995 anmodede De om aktindsigt
i alle dokumenter vedrørende sagsbehandlingen omkring Deres kandidatur. På
denne baggrund tilsendes vedlagte dokumenter, jf. bilag 1-3.
FKO skal oplyse, at man har behandlet Deres anmodning
om aktindsigt i henhold til ref. b, idet sagsbehandlingen vedrørende Deres
kandidatur ikke er en afgørelsessag i henhold til ref. c., men en
ledelsesbeslutning
(se bilag 4, pkt. 3).
Forsvarschefen har ved ref. a. anført, at
udlandstjeneste generelt skal tilbydes så mange officerer som muligt samt at
Deres kandidatur til stillingen alene var et udtryk for en planlagt
anvendelse,
der på intet tidspunkt var Dem lovet. Hertil kommer den opståede tvivl, som
redegjort ved ref. d., om Deres mulighed for at repræsentere Danmark i social
sammenhæng. Samlet har disse forhold haft betydning for forvaltningens
stillingtagen
til Deres kandidatur til den aktuelle stilling.
Med baggrund i Forvaltningslovens § 25, stk. 1, skal
Forsvarskommandoen gøre opmærksom på, at det tilkendegives alle, at en
eventuel
klage over afgørelsen inden 14 dage kan sendes til Forsvarsministeriet,
Holmens Kanal 42, 1060 København K."
A fik således ikke indsigt i oplysningerne om hans
hustru og den 1. april 1996 klagede Hovedorganisationen af Officerer i
Danmark
til Forsvarsministeriet for A over aktindsigtsafgørelsen. Organisationen
anførte bl.a. at der var tale om en afgørelsessag hvor A var part og derfor
havde ret til aktindsigt i medfør af forvaltningsloven. Organisationen
klagede
samtidig over at Forsvarskommandoen havde været næsten tre måneder om at
besvare en anmodning om aktindsigt samtidig med at A fik meddelt en frist på
14 dage til at anke afgørelsen.
I anledning af klagen
indhentede Forsvarsministeriet en udtalelse af 16. april 1996 fra
Forsvarskommandoen.
Ministeriet traf afgørelse i
sagen den 4. juli 1996:
"...
I den anledning skal
Forsvarsministeriet oplyse, at Forsvarskommandoen i den omhandlede sag ikke
har
truffet afgørelse i forvaltningslovens forstand. Forsvarskommandoen foretog
ved
sin skrivelse af 15. august 1995 en indstilling til Forsvarsministeriet med
henblik på ministeriets godkendelse af en evt. midlertidig tillæggelse af
oberstgrad og den videre indstilling til NATO Defence College, der har
kompetencen til at træffe afgørelse.
Forsvarskommandoens senere
tilbagekaldelse af indstillingen ved skrivelse af 8. december 1995 kan ej
heller betragtes som en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Forvaltningsloven gælder
alene for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet
afgørelse
af en forvaltningsmyndighed, jfr. lovens §2 stk.1. En myndigheds indstilling
eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags
afgørelse er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og en
indstillingssag
er således ikke omfattet af lovens regler, herunder reglerne for parters
aktindsigt. For nærmere orientering herom henvises til Justitsministeriets
vejledning om forvaltningsloven (udsendt 1986) pkt. 10., der vedlægges.
Den af Forsvarskommandoen
foretagne administrative sagsbehandling vedrørende indstillingen af oberst
(A) og den senere tilbagekaldelse heraf er således ikke omfattet af
forvaltningslovens regler, herunder reglerne om parters aktindsigt.
Med hensyn til mulighederne
for at kræve aktindsigt i henhold til offentlighedslovens regler skal det
oplyses, at sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentlige alene er
omfattet af lovens §6 om notatpligt, jfr. offentlighedslovens §2 stk. 1. Der
består således ikke et krav på aktindsigt for oberst (A) eller hans hustru i
henhold til offentlighedsloven.
Med hensyn til den lange tid,
der er medgået til Forsvarskommandoens behandling af oberstens begæring om
aktindsigt, har Forsvarskommandoen oplyst, at man den 22. december 1995 som
foreløbigt svar meddelte obersten, at han kunne forvente et endeligt svar ved
udgangen af januar 1996. Sagsbehandlingen af dette svar trak imidlertid
længere
ud end forventet, hvorfor obersten først modtog endeligt svar den 8. marts
1996.
Forsvarskommandoen har
endvidere oplyst, at når man i sin afgørelse til obersten har anført en
klagefrist på 14 dage, var det alene for ved periodens udløb at kunne
konstatere, om sagen kunne betragtes som afsluttet, eller om der skulle
foretages mere i sagen. Såfremt obersten havde tilkendegivet behov for
yderligere tid, ville man have taget et sådan ønske til efterretning.
Forsvarsministeriet har i
denne sags anledning henledt Forsvarskommandoens opmærksomhed på, at den
anførte tidsfrist på uheldig måde har kunnet misforstås som en egentlig
klagefrist, hvortil der knytter sig retsvirkninger."
A's klage af 17. december
1996 forelagde jeg for Forsvarsministeriet der den 20. maj 1997 bl.a. udtalte
følgende:
"...
Som det fremgår af sagen,
klagede Hovedorganisationen af Officerer i Danmark på vegne af
oberstløjtnanten
ved skrivelse af 1. april 1996 til Forsvarsministeriet over et afslag på
aktindsigt, som Forsvarskommandoen havde meddelt oberstløjtnanten ved
skrivelse
af 8. marts 1996.
Som svar på
Hovedorganisationens klage meddelte Forsvarsministeriet ved skrivelse J.nr.
5.kt. 96-0041-44/0708 af 4. juli 1996, at oberstløjtnanten ikke
havde krav på aktindsigt, idet sagen omhandlede Forsvarskommandoens
indstilling
i en sag om
ansættelse
eller forfremmelse i det
offentlige, jf. henholdsvis forvaltningslovens 2, stk. 1, modsv., og
offentlighedsloven §2, stk.1.
Med hensyn til ombudsmandens
ønske om en udtalelse, kan Forsvarsministeriet i det hele henholde sig til
den
begrundelse, som ministeriet gav Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
ved
den nævnte skrivelse af 4. juli 1996.
Sagens akter, herunder
interne notater mv., vedlægges i original."
I en kommentar til udtalelsen
anførte A i brev af 18. juni 1997 bl.a. følgende:
"2. Det ligger
naturligvis uden for mit felt at tage stilling til det formelle indhold i
bestemmelserne vedr. aktindsigt. Jeg vil dog gerne påpege, at det forekommer
mig urimeligt, hvis aktindsigt kan nægtes på grundlag af en skelnen mellem en
indstillende og en besluttende myndighed, især i en situation, hvor den
besluttende myndighed automatisk følger en indstilling fra den indstillende
myndighed uden at søge oplysninger om en indstillings baggrund.
En sådan praksis åbner
mulighed for, at en myndighed kan unddrage sig, at en borger får kendskab til
en sags rette sammenhæng, idet det blot kan overlades til den indstillende og
underordnede myndighed at gennemføre den pinlige del af en sagsbehandling.
Ved en sådan sagsbehandling er den beskyttelse, som retten til aktindsigt
skulle give den enkelte, reelt sat ud af kraft.
3. Normalt roser forsvaret
sig af at have et totalt åbnet personelbedømmelsessystem, hvor fx.
personelbedømmelser skal gennemgås med den bedømte, som herefter skal
underskrive bedømmelsen. Dette skal sikre, at den bedømte har fuld klarhed
over, hvilke oplysninger forvaltningen har om ham.
I denne sag synes det som om
der eksisterer et parallelt bedømmelsessystem, som absolut ikke er åbent og
som
totalt afskærer muligheden for at gendrive evt. urigtige oplysninger.
Forholdet virker paradoksalt
når man betænker, at det ikke er længe siden at Justitsministeren i
fjernsynet
bekræftede, at en rocker, som blev flyttet til et andet fængsel p.g.a. en
klage, har ret til at se sine papirer, herunder at få oplyst, hvem der har
klaget.
4. Det er naturligvis en
uholdbar situation for min hustru som civil borger ikke at vide konkret,
hvilke
informationer om hende, som det offentlige ligger inde med eller hvem, der
har
plantet dem. Situationen gør samtidig, at det reelt er umuligt at modbevise
oplysningerne.
..."
A's brev kommenterede
Forsvarsministeriet bl.a. således i brev af 23. september 1997:
"...
Alle indstillinger som
Faculty Advisor besættes efter en udbudsrunde blandt de nationer, der
bidrager
til skolens drift. Danmark besætter normalt en af disse stillinger med en
oberstløjtnant/kommandørkaptajn, der tillægges midlertidig højere grad som
oberst/kommandør.
NATO Defence College udsender
ca. 1 gang årligt meddelelse om, hvilke stillinger, der bliver ledige i det
kommende år, og inviterer nationerne til at byde på disse. Såfremt det efter
drøftelse mellem Forsvarskommandoen og Forsvarsministeriet besluttes, at
Danmark skal byde på en ledig stilling, indstiller Forsvarskommandoen en
kandidat til ministeriet. Forsvarskommandoen udvælger den pågældende efter en
vurdering af, hvorvidt han opfylder de af college fastsatte krav i
stillingen,
samt om han opfylder kravene for tillæggelse af midlertidig højere grad. Hvis
ministeriet er enig med Forsvarskommandoen i, at kandidaten er egnet,
indstilles denne af ministeriet til NATO Defence College.
Den endelige udvælgelse
blandt de indstillede kandidater sker ved college. College tilstræber at
opretholde en vis regional og værnsvis balance i gruppen af Faculty Advisors,
men der er ingen garanti for, at en ledig stilling tilfalder en bestemt
nation.
NATO Defence College lægger desuden vægt på, at kandidaterne besøger Rom mhp.
interviews, inden udvælgelsen finder sted. Vælges den danske kandidat,
beordres
han af Forsvarsministeriet.
Forsvarskommandoens
indstilling til Forsvarsministeriet er en indstilling om tillæggelse af
midlertidig højere grad og beordring. Forsvarsministeriet kan ikke ekspedere
sagen, før NATO Defence Colleges accept af den indstillede kandidat
foreligger.
Ministeriet foretager dog en vurdering af den indstillede, jf. ovenfor.
Vurderingen skal afklare, om kandidaten opfylder kravene i stillingen samt
kravene for tillæggelse af midlertidig højere grad. Denne vurdering adskiller
sig ikke fra den vurdering, der sker i forbindelse med Forsvarskommandoens
indstillinger i alle andre personelsager af tilsvarende karakter og på
tilsvarende niveau.
..."
I brev af 14. november 1997
fremsatte A yderligere bemærkninger til sagen som Forsvarsministeriet
kommenterede i brev af 5. december 1997. I brev af 11. december 1997
fremsatte
A sine afsluttende bemærkninger til sagen.
Ombudsmandens udtalelse
"
a) Afgørelseskompetencen for stillingens besættelse
På baggrund af oplysningerne i sagen, herunder det Forsvarsministeriet har
anført i udtalelsen af 23. september 1997, må jeg lægge til grund at
proceduren vedrørende besættelse af en stilling som Faculty Advisor ved NATO
Defence College er følgende:
Forsvarskommandoen foretager på baggrund af en liste over egnede kandidater
en indstilling af én kandidat til Forsvarsministeriet. Hvis ministeriet kan
følge indstillingen, skal den pågældende godkendes af NATO Defence College.
NATO kan afslå at modtage den pågældende enten - f.eks. efter et interview -
på grund af en (negativ) vurdering af den pågældende person eller fordi man
ønsker en kandidat fra et andet NATO-medlemsland. Hvis NATO Defence College
udvælger den person Forsvarsministeriet - efter indstilling fra
Forsvarskommandoen - har indstillet til stillingen, skal han beordres til
stillingen af Forsvarsministeriet, jf. ministeriets udtalelse af 23.
september 1997. Denne beordring er - selv om den meddeles som en
tjenestebefaling - en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Dette har jeg
tidligere lagt til grund, jf. f.eks. min udtalelse af 17. oktober 1997
vedrørende bedømmelsesrådets vurderinger (min sag j.nr.
1995-1252-800 - Forsvarsministeriets j.nr. 2kt.
93-434-32/0856). Jeg må forstå at Forsvarsministeriet er enig heri.
Jeg må herefter lægge til grund at den endelige afgørelse om at en kandidat
skal tiltræde en stilling ved NATO Defence College, træffes af
Forsvarsministeriet. Jeg er således ikke enig med ministeriet når det i
afgørelsen af 4. juli 1996 anføres at det er 'NATO Defence College der har
kompetencen til at træffe afgørelse'. NATO har (naturligvis) mulighed for at
afslå en indstillet kandidat, men har ikke den endelige afgørelse i sagen der
først træffes ved Forsvarsministeriets beordring af den pågældende. Selv om
jeg må gå ud fra at en udvælgelse af en dansk kandidat fra NATO Defence
College normalt vil være ensbetydende med at Forsvarsministeriet beordrer den
pågældende til at tiltræde stillingen, er ministeriet
naturligvis ikke forpligtet hertil. Hvis der - f.eks efter NATO Defence
Colleges godkendelse - indtræder forhold der rejser tvivl om den pågældendes
(fortsatte) egnethed, kan ministeriet således træffe afgørelse om ikke at
udsende den pågældende.
b) Forholdet til forvaltningsloven
Forsvarsministeriet har bl.a.
begrundet afslaget på aktindsigt med at der ikke er tale om en sag omfattet
af
forvaltningsloven, jf. lovens § 2, stk. 1. Bestemmelsen er sålydende:
'§ 2, stk. 1. Loven gælder
for behandlingen af sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af
en
forvaltningsmyndighed.'
I udtalelsen af 4. juli 1996
har Forsvarsministeriet om bestemmelsen anført følgende:
'En myndigheds indstilling
eller udtalelse til en anden forvaltningsmyndighed til brug for en sags
afgørelse er ikke en afgørelse i forvaltningslovens forstand, og en
indstillingssag
er således ikke omfattet af lovens regler, herunder reglerne for parters
aktindsigt.'
Det anførte om at en
myndigheds indstilling ikke er en afgørelse, er i overensstemmelse med den
almindelige forståelse af afgørelsesbegrebet. En myndighed der afgiver en
indstilling til en anden myndighed, har således ikke efter forvaltningsloven
en direkte pligt til at foretage partshøring over eller begrunde en
indstilling, heller ikke selv om indstillingen er bindende for den myndighed
der formelt skal træffe afgørelsen. Det er således sidstnævnte myndighed der
må tage stilling til hvorvidt der for eksempel skal partshøres over
(oplysninger i) den anden myndigheds indstilling, idet denne indstilling
naturligvis
er en del af den samlede afgørelsessag.
Forsvarsministeriet synes
således i det ovenfor citerede afsnit at antage at der er tale om en særlig -
fra afgørelsessagen forskellig - indstillingssag. Jeg er ikke enig i denne
opfattelse: Uanset at Forsvarskommandoens indstilling til Forsvarsministeriet
ikke i sig selv er en afgørelse, er sagen som sådan en afgørelsessag idet
Forsvarsministeriet træffer den endelige afgørelse om besættelse af
stillingen,
jf. ovenfor, under pkt. a. Jeg bemærker hertil at også sager hvor der aldrig
bliver truffet en realitetsafgørelse - f.eks. fordi en klage eller en
ansøgning
tilbagekaldes, eller fordi en indstilling tilbagekaldes af den indstillende
myndighed - også er omfattet af forvaltningslovens § 2, stk. 1, om
'afgørelsessager'.
Det følger af det anførte at
der efter min opfattelse foreligger en sag omfattet af forvaltningsloven,
hvor
(A) er part. (A)'s anmodning om aktindsigt i oplysningerne om hans hustru
burde
således have været afgjort efter reglerne i forvaltningsloven, se videre
nedenfor, under pkt.
e.
c. Forholdet til offentlighedsloven
Idet Forsvarsministeriet i
sin afgørelse også tager stilling til adgangen til aktindsigt i forhold til
offentlighedsloven, skal jeg bemærke følgende:
Som omtalt ovenfor, under pkt.
a
, må jeg lægge til grund at det er
Forsvarsministeriet der træffer den endelige afgørelse i en sag om ansættelse
af en dansk kandidat ved NATO Defence College. Efter offentlighedslovens § 2,
stk. 1, gælder lovens regler om retten til aktindsigt (for andre end en sags
parter) ikke 'for sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges
tjeneste'. Hvor spørgsmålet om (A)'s adgang til aktindsigt som part skal
vurderes efter forvaltningslovens regler, jf. ovenfor, under pkt.
b
, indebærer begrænsningen i
offentlighedslovens § 2, stk. 1, at andre, herunder (A)'s hustru, ikke har
ret
til aktindsigt i sagen. Det følger dog af offentlighedslovens § 4 at der
kan
gives aktindsigt medmindre andet
følger af regler om tavshedspligt mv.
Offentlighedsloven (og
forvaltningsloven) gælder alene for danske myndigheder, jf. f.eks. betænkning
nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s.
90f
og
Offentlighedsloven med kommentarer af John Vogter (1992), s. 52. Hvis
der således er tale om at en udenlandsk myndighed eller organisation (f.eks.
EU eller NATO) træffer afgørelse i en sag om ansættelse eller forfremmelse,
er
dette ikke en sag om 'ansættelse eller forfremmelse i det offentliges
tjeneste'
i offentlighedslovens § 2, stk. 1's, forstand. Hvis der i sådanne sager
begæres
aktindsigt i dokumenter hos en dansk myndighed (der eks. har givet
indstilling
til den udenlandske myndighed eller organisation), kan en anmodning om
aktindsigt
ikke afvises med henvisning til offentlighedslovens § 2, stk. 1. Spørgsmålet
må i stedet vurderes efter reglerne i offentlighedslovens kapitel 3 om
undtagelser fra retten til aktindsigt.
d. Fristen for klage over aktindsigtsafgørelsen
I Forsvarskommandoens
afgørelse af 8. marts 1996 blev (A) vejledt om 'at en eventuel klage over
afgørelsen inden 14 dage kan sendes til Forsvarsministeriet...' Der gælder
ingen almindelig frist for udnyttelsen af en klagemulighed, og en klagefrist
kræver således lovhjemmel, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994),
s.
640. Der er ikke ved lov eller i henhold til lov fastsat frist for klager
over
Forsvarskommandoens afgørelser på aktindsigtsanmodninger til
Forsvarsministeriet. Jeg er således enig med Forsvarsministeriet i at det var
beklageligt at Forsvarskommandoen anførte fristen som en egentlig klagefrist.
e. Konklusion
Som det fremgår af det der er
anført ovenfor, er det min opfattelse at (A)'s anmodning om aktindsigt skal
vurderes efter forvaltningsloven idet (A) har været part i en afgørelsessag.
Jeg har samtidig hermed gjort Forsvarsministeriet bekendt med min opfattelse,
og jeg har henstillet til ministeriet at genoptage sagen om (A)'s
aktindsigtsanmodning
i de pågældende oplysninger, navnlig om (A)'s hustru.
Jeg har bedt Forsvarsministeriet om at
overveje om min opfattelse i øvrigt - ud over spørgsmålet om aktindsigt -
giver
ministeriet anledning til at foretage sig noget vedrørende sagsbehandlingen
forud for Forsvarskommandoens tilbagekaldelse af indstillingen til
Forsvarsministeriet.
Jeg har udbedt mig
underretning om den afgørelse der træffes."
Lignende dokumenter
- Afgørelse — Københavns Kommune Huslejenævnene · 24. april 2025
- DEN UDENRIGS- OG SIKKERHEDSPOLITISKE KOMITÉS AFGØRELSE (FUSP) 2025/1413 af 9. juli 2025 om udnævnelse af EU's øverstbefalende for Den Europæiske Unions militæroperation i Bosnien-Hercegovina og om ophævelse af afgørelse (FUSP) 2022/1611 (BiH/40/2025) EU-lovgivning · 9. juli 2025
- RÅDETS AFGØRELSE 2008/298/FUSP af 7. april 2008 om ændring af Rådets afgørelse 2001/80/FUSP om oprettelse af Den Europæiske Unions Militærstab EU-lovgivning · 7. april 2008
- Standardfordelinger for viss kategorier af skrivelser Retsinformation · 25. september 1997
- FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.810-1 om bestemmelser for tjenesterejser til udlandet for enkeltpersoner og mindre grupper Retsinformation · 25. september 1997
- Tjenestemandsrettens dom af 17. september 2015 i sag TR2014.0005 Arbejdsretten m.fl. · 17. september 2015