Spring til indhold

Retsinformation

Bygge- og Boligstyrelsens sektortilsyn

FOU nr 1997.97UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bygge- og Boligstyrelsens sektortilsyn

Det fremgår af sagen at A var

beboer i afdelingen X under et almennyttigt boligselskab og formand for

afdelingsbestyrelsen.

Den 5. april 1995 meddelte A

på vegne af afdelingsbestyrelsen Solrød Kommune at afdelingsbestyrelsen ikke

kunne godkende og underskrive regnskabet for

1994. A

henviste bl.a. til en budgetoverskridelse

vedrørende konto 116 og til at der vedrørende beløbet på konto 305 manglede

en

specifikation af hvad afdelingen havde fået for pengene.

Den 12. april 1995 oplyste

kommunen at den havde bedt bestyrelsen for boligselskabet behandle

bemærkningerne og træffe beslutning om afklaring inden regnskabet i

underskreven stand blev sendt til kommunen.

Den 20. juni 1995

kommenterede boligselskabet over for kommunen A's brev. Af brevet fremgik

bl.a.:

"...

Der nævnes kt. 116 - forbrug

af henlagte midler - hvor der har været et merforbrug på kt. 47.857. Vi skal

først fastslå, at regnskabet sammenlignes med budget 1994, som er lig med

budget 1993, idet afdelingsbestyrelsen ikke har godkendt budget 1994. På

tidspunktet

for udarbejdelse af budget 1993 - det var i eftersommeren 1992 - var ikke

påregnet at der skulle opføres containergård, hvorfor udgiften ikke hører

hjemme på kt. 116.

Iøvrigt skal det oplyses, at

af forbruget i 1994 er ca. halvdelen udskiftning af ventiler - på varmeanlæg

Læs alt

-

mens den anden halvdel er udskiftning af køleskabe. At overskridelse af et

budget ikke altid kan undgåes, er eksempelvis køleskabene udtryk for, idet en

nødvendig udskiftning kan være påkrævet uden antallet af udskiftningen, kan

forudses.

Ligeledes udgifterne på kt.

305 - på kr. 411.858 - kunne ikke godkendes. Udgiften vedrørende den kommende

renoveringssag, dækker det arbejde som ingeniør og arkitekt har udført i

forbindelse med de projekter og modeller der har været udført. Selskabet har

anmodet teknikerne om en nærmere beskrivelse, som snarest vil fremkomme.

Det skal iøvrigt om

budgetterne bemærkes, at vi ingen skriftlig godkendelse har for årene 1993,

1994 og 1995. Hele spørgsmålet om den manglende godkendelse af regnskabet,

har

været behandlet på bestyrelsesmødet d. 19. juni 1995. Bestyrelsen besluttede,

at man ikke kan følge afdelingsbestyrelsen, men at man godkender regnskabet

for

1994, bl.a. på grundlag af førnævnte bemærkninger.

..."

Den 9. oktober 1995 godkendte

Solrød Kommune regnskabet for afdelingen X.

Den 25. oktober 1995 bad A

Bygge- og Boligstyrelsen om blandt andet at tage stilling til regnskabet for

1994 for afdelingen X.

Den 7. november 1995 svarede

Bygge- og Boligstyrelsen. Af svaret fremgik bl.a.:

"...

Det fremgår bl.a. af det

vedlagte materiale, at Boligselskabernes Landsbyggefond den 3.7.1995, som

svar

på (A)'s henvendelse af 3.1.1995 vedrørende afdelingens årsregnskab for 1992,

har henvist til, at tvister mellem afdelingsmødet og selskabets bestyrelse

vedrørende godkendelse af årsregnskab, afgøres af den tilsynsførende

kommunalbestyrelse. Det fremgår endvidere, at fonden samtidig har sendt kopi

af

sit brev og sine bemærkninger vedrørende de principielle regler for kontering

af de omhandlede konti til boligselskabets revisor, (boligselskabet) og

Solrød

Kommune.

Som allerede meddelt (A), jf.

styrelsens brev af 16.11.1993, er det den tilsynsførende kommunalbestyrelse,

der som tilsynsmyndighed træffer den administrative afgørelse, og

kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for styrelsen. Den

endelige

afgørelse af tvister mellem en afdelingsbestyrelse, boligselskab og den

tilsynsførende kommunalbestyrelse henhører under domstolene.

Vedrørende det retslige

grundlag for kommunens beføjelse henvises til lov om boligbyggeri, hvor man

specielt skal henvise til lovens §§ 15 og 18, samt til afsnit 8-10 i

Boligstyrelsens dagældende cirkulære af 25.10.1985 om almennyttige

boligselskabers

økonomi og til de nugældende regler i kap. 15 og kap. 19 i Boligstyrelsens

bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 om almennyttig boligvirksomhed med senere

ændringer.

Folketingets Ombudsmand har,

på (A)'s henvendelse af 20.9.1995 vedrørende boligselskabets

regnskabsførelse,

i sit brev af 12.10.1995, som styrelsen har modtaget kopi af, over for (A)

bl.a. oplyst, at (A) har mulighed for at forelægge sagen for Bygge- og

Boligstyrelsen, hvis (A) er utilfreds med kommunalbestyrelsens afgørelse,

idet

styrelsen da vil tage stilling til, om man kan behandle sagen.

Bygge- og Boligstyrelsen skal

oplyse, at styrelsen i princippet først vil blive en del af det offentlige

tilsyn med boligselskaberne, når der foreligger en kommunal indberetning, jf.

§ 65, stk. 2, i den ovennævnte bekendtgørelse af 4.2.1994.

En indberetning til styrelsen

skal omfatte en udførlig redegørelse for de påtalte forhold, herunder for

evt.

allerede trufne foranstaltninger og selskabets reaktion herpå. Samtidig skal

oplyses om evt. tidligere påtale af lignende forhold over for selskabet.

Indberetningen skal endvidere indeholde en detaljeret indstilling fra

kommunalbestyrelsen om, hvorledes de påtalte forhold kan berigtiges.

Styrelsen har ikke modtaget

en sådan indberetning i denne sag.

Herudover antages Bygge- og

Boligstyrelsen med henvisning til almindelige forvaltningsretlige og

statsretlige

principper at have en overordnet tilsynsforpligtelse. Denne indebærer, at

styrelsen af egen drift kan tage sager op, hvor styrelsen bliver opmærksom

på,

at der er fare for tab af statslige midler.

Bygge- og Boligstyrelsen har

med udgangspunkt i styrelsens ovenfor beskrevne ulovbestemte tilsyn med de

almennyttige boligselskaber gennemgået sagen. Styrelsen finder på dette

grundlag ikke anledning til at foretage videre, hvorfor man ikke kan

imødekomme

(A)'s anmodning.

..."

Den 20. november 1995 klagede

A til mig.

Den 18. december 1995

meddelte jeg A at hendes klage over Bygge- og Boligstyrelsens svar af 16.

november 1993 vedrørende boligselskabets regnskab for 1992 var forældet i

forhold til ombudsmandsloven. Jeg var derfor afskåret fra at tage stilling

til denne del af klagen. Samtidig bad jeg Bygge- og Boligstyrelsen om en

udtalelse

om A's klage over styrelsens svar af 7. november 1995 vedrørende regnskabet

for

1994 og om at redegøre for regelgrundlaget der førte til at styrelsen som

anført i brevet af 7. november 1995 generelt afviste at behandle sager som

ikke

beroede på en indberetning fra en kommune til Bygge- og Boligstyrelsen, eller

som vedrørte tilfælde hvor styrelsen blev opmærksom på at der var fare for

tab

af statslige midler.

Den 3. januar 1996 oplyste A

mig om at hun havde modtaget et meget positivt svar fra Bygge- og

Boligstyrelsen i form af styrelsens brev af 22. december 1995 vedrørende

afdelingens renoveringssag. A var dog stadig utilfreds med styrelsens

udtalelse

om at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kunne indbringes for styrelsen, og

at den endelige afgørelse henhørte under domstolene. Det var A's opfattelse

at de samme regler måtte være gældende på alle områder for almennyttig

boligvirksomhed.

Den 9. januar 1996 bad jeg

Bygge- og Boligstyrelsen om at inddrage A's brev af 3. januar 1996 i

grundlaget

for sin udtalelse.

Den 18. april 1996 udtalte

Bygge- og Boligstyrelsen sig. Af udtalelsen fremgik bl.a.:

"...

Indledningsvist redegøres for

styrelsens praksis i sager om tilsyn med de almennyttige boligselskaber,

derefter redegøres for styrelsens svar på de ovennævnte konkrete

henvendelser.

Reglerne om tilsyn med de

almennyttige boligselskaber fremgår af lov om boligbyggeri § 18

(Boligministeriets

lovbekendtgørelse nr. 668 af 4.8.1995) samt kapitel 19 i Bygge- og

Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 med senere ændringer om

almennyttig boligvirksomhed.

Det fremgår af lovens § 18,

stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligselskabets

afdelinger

er beliggende, som fører tilsynet med, at de af boligministeren fastsatte

regler for almennyttig boligvirksomhed overholdes. Kommunalbestyrelsen kan

som

led i dette tilsyn træffe sådanne foranstaltninger, som skønnes nødvendige

for

at sikre en forsvarlig drift af selskabet.

Det er styrelsens opfattelse,

at der ikke er almindelig klageadgang til Bygge- og Boligstyrelsen over

kommunalbestyrelsens afgørelse. Baggrunden herfor er den øgede

decentralisering

af administrationen af regelsættet for almennyttig boligvirksomhed og de

deraf

begrænsede ressourcer for styrelsen. Styrelsens opfattelse af klageadgangen

er

tidligere behandlet af Folketingets Ombudsmand. Styrelsen skal i den

forbindelse henvise til følgende skrivelser fra Ombudsmanden: Skrivelse af

24.3.1992

i sag j. nr. 1992-637-163, skrivelse af 6.4.1992 i sag j. nr. 1992-745-163

samt

skrivelse af 27.1.1994 i sag j. nr. 1994-125-163.

Bygge- og Boligstyrelsen

behandler derimod indberetninger fra kommunalbestyrelser vedrørende

boligselskaber, som ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud, og/eller

hvis

forhold iøvrigt har givet anledning til væsentlig kritik. Dette fremgår af §

65

i ovennævnte bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 om almennyttig boligvirksomhed

med senere ændringer.

Herudover antages Bygge- og

Boligstyrelsen med henvisning til almindelige forvaltningsretlige og

statsretlige principper at have en overordnet tilsynsforpligtelse, hvilket

indebærer, at styrelsen af egen drift kan tage sager op, hvori der indgår

spørgsmål af principiel karakter. Styrelsen træffer selv afgørelse om hvilke

konkrete spørgsmål, der kan anses at være af principiel karakter.

I sager, som Bygge- og

Boligstyrelsen tager op på baggrund af en indberetning fra en

kommunalbestyrelse,

eller som styrelsen tager op af egen drift i medfør af den overordnede

tilsynsbeføjelse, har styrelsen fortolket boligbyggerilovens § 18, stk. 6,

således, at den er tillagt samme beføjelser som kommunalbestyrelsen. I

forlængelse af det ovenfor anførte om, at der ikke antages at være almindelig

klageadgang

til Bygge- og Boligstyrelsen, antager styrelsen derimod ikke, at bestemmelsen

udover disse tilfælde giver Boligministeriet tilsvarende beføjelser, som er

omhandlet i boligbyggerilovens § 18, stk. 2, og stk. 5.

...

Bygge- og Boligstyrelsen har

i skrivelse af 22.12.1995 meddelt (A), at styrelsen under henvisning til den

ulovbestemte overordnede tilsynsforpligtelse har anmodet tilsynsmyndigheden

Solrød Kommunalbestyrelse om at tage nødvendige initiativer i den forelagte

sag

om procedure for renovering af afdeling (X). At styrelsen har taget denne sag

op skyldes, at fundamentale beboerdemokratiske regler, efter styrelsens

opfattelse,

var blevet tilsidesat med deraf følgende økonomiske konsekvenser for det

offentlige i form af individuel boligstøtte.

..."

Den 13. maj 1996 kommenterede

A Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse.

Ombudsmandens udtalelse

"§ 16 i lovbek. nr. 354 af 30. juli 1980 om boligbyggeri havde følgende

ordlyd:

'§ 16. Opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler

bestyrelse, forretningsfører, revisor eller likvidatorer, kan af

boligministeren søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder

statskassen.

Stk. 2.

Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren lade Boligselskabernes

Landsbyggefond udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage

selskabets administration.

Stk. 3.

Boligministeren kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der

midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af

selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt

selskabets og afdelingens ledelse, herunder bestyrelse, afdelingsbestyrelse

og generalforsamling.'

Under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 44 fremsatte

boligministeren forslag til ændring af § 16. Ændringsforslaget er optrykt i

boligudvalgets betænkning afgivet den 30. april 1982, og det havde denne

ordlyd (Folketingstidende 1981-82 (2. samling), tillæg B, sp. 660ff):

'Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes

nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i

overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen

kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage

selskabets administration.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der

midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af

selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt

selskabets og afdelingens ledelse.

Stk. 3.

Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt

kommunalbestyrelsen efter stk. 1 og 2. Boligministeren kan endvidere søge

opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse,

forretningsfører, revisor eller likvidatorer, fremtvunget ved pålæg af

daglige

bøder, som tilfalder statskassen.'

I bemærkninger til

ændringsforslaget anførtes det om denne bestemmelse:

'Efter den gældende

formulering af lovens § 16 kan boligministeren træffe særlige forholdsregler

over for et boligselskabs bestyrelse for at sikre, at de fastsatte regler om

almennyttig boligvirksomhed overholdes.

På baggrund af den meget nære

tilknytning, kommunerne har til de almennyttige boligselskaber i kraft af

stillingen som tilsynsmyndighed over for selskaberne, synes det mere

hensigtsmæssigt at søge sanktionsbestemmelserne ændret, således at det

overlades til kommunalbestyrelsen at træffe de eventuelt nødvendige

forholdsregler for at sikre fuldt forsvarlig drift af et boligselskab.

Lovforslaget tager sigte på

at styrke og udvide kommunernes stilling som tilsynsmyndighed, medens de

foreslåede sanktionsbestemmelser i alt væsentligt er identiske med de

gældende

regler.

Efter ændringsforslaget får

boligministeren tilsvarende beføjelser, som foreslåes tillagt

kommunalbestyrelsen,

og herudover vil det som hidtil tilkomme boligministeren om nødvendigt at

pålægge tvangsbøder.'

Lovforslaget blev vedtaget af

Folketinget ved 3. behandling den 11. maj 1982 (lov nr. 206 af 18. maj 1982

om

ændring af lov om boligbyggeri).

Ved lov nr. 532 af 16.

november 1983 om ændring af lov om boligbyggeri blev bestemmelsen i næsten

uændret form videreført som § 18.

Ved lov nr. 283 af 6. juni

1984 om ændring af lov om boligbyggeri blev følgende bestemmelse indsat i

loven

som § 18, stk. 1:

'Kommunalbestyrelsen fører

tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter regler, der fastsættes af

boligministeren.'

Af bemærkningerne til

lovforslaget (Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, sp. 3542)

fremgik:

'De almennyttige

boligselskabers virksomhed er undergivet offentligt tilsyn, der varetages af

kommunalbestyrelserne og boligministeriet (boligstyrelsen). Den nuværende

tilsynsform blev indført i 1965. Reglerne herom har hidtil været fastsat i

bekendtgørelserne

om almennyttig boligvirksomhed, jfr. nu boligstyrelsens bekendtgørelse nr.

497

af 3. september 1982, og i de til de gældende boligbyggerilove knyttede

cirkulærer. På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende særlige

problemer inden for de almennyttige boligselskabers virksomhed har man fundet

det hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om det

kommunale tilsyn i loven, svarende til bestemmelsen i lovens § 76 om

kommunernes tilsyn med kollegier.'

De bestemmelser i lov om

boligbyggeri som har betydning for denne sag, fandtes herefter i §§ 13, 15 og

18. Bestemmelserne havde følgende ordlyd, jf. lovbek. nr. 676 af 20. august

1993:

'

§ 13. Regnskabsaflæggelse for selskabet og dets afdelinger samt

revisionen af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af

boligministeren,

der kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om

revisionen

indsendt til gennemgang.

Stk. 2.

Revisionen foretages af en statsautoriseret eller

registreret revisor efter boligministerens nærmere bestemmelse. Revisors

bemærkninger

skal indføres i en revisionsprotokol.

Stk. 3.

En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen

til kritisk gennemgang samt til Boligselskabernes Landsbyggefond.

Stk. 4.

Selskabet skal på forlangende give boligministeren, kommunalbestyrelsen

og landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af selskabets

og

dets afdelingers økonomiske forhold.

§ 15. ...

Stk. 13.

Selskabets ledelse indbringer eventuelle tvistigheder

mellem ledelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget

og

årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative

afgørelse.

...

§ 18. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber

efter regler, der fastsættes af boligministeren.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som

skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets

afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.

Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt

at

overtage selskabets administration.

...

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en

forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet

eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter

er

tillagt selskabets og afdelingens ledelse.

Stk. 6.

Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt

kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 5. Boligministeren kan endvidere søge

opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse,

forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som

tilfalder

statskassen.'

Ved lov nr. 374 af 22. maj

1996 om almene boliger mv. der trådte i kraft den 1. januar 1997, blev

hovedparten af bestemmelserne i lov om boligbyggeri ophævet. Bl.a. ophævedes

§§

13, 15 og 18. Reglerne om tilsyn med de almene boligorganisationer findes nu

i

kapitel 13 om tilsyn (§§ 164-169) i loven om almene boliger mv.

Indholdsmæssigt

er reglerne i alt væsentligt uændrede i forhold til de nu ophævede

bestemmelser

i lov om boligbyggeri.

Af kapitel 12 (§§ 26-35) om

tilsyn i Boligstyrelsens bek. nr. 784 af 14. december 1988 som senest ændret

ved Bygge- og Boligstyrelsens bek. nr. 833 af 18. oktober 1993 om almennyttig

boligvirksomhed fremgik:

'§ 26. Tilsyn med selskabet føres af kommunalbestyrelsen i den

kommune, hvor selskabet ifølge vedtægterne har hjemsted. Bestemmelser i

vedtægterne, hvorefter tilsynet føres af en anden offentlig myndighed bevarer

dog deres gyldighed, jf. § 42. Tilsynet med selskabets afdelinger føres af

kommunalbestyrelsen

i den kommune, hvor afdelingen er beliggende.

§ 27. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse med henholdsvis

selskabet og afdelingerne påser, at driften er i overensstemmelse med

bestemmelserne

herom i lov om boligbyggeri, denne bekendtgørelse og selskabets vedtægter.

Kommunalbestyrelsen kan med henblik herpå træffe sådanne forholdsregler, som

skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets

afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.

...

§ 30.

Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes i

overensstemmelse med reglerne i § 24.

Stk. 2.

Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til

kritisk gennemgang med henblik på at påse, om selskabets og dets afdelingers

drift og økonomi er forsvarlig og iøvrigt opfylder de herom gældende regler.

Kommunalbestyrelsen fremlægger regnskaberne til offentligt gennemsyn.

§ 31.

Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende

kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge

selskabet at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder

at

forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan

kommunalbestyrelsen

foranledige, at en af kommunen udpeget revisor for selskabets regning

gennemgår

selskabets regnskab og økonomi og afgiver beretning herom for

kommunalbestyrelsen.

Såfremt den tilsynsførende kommune ikke samtidig er selskabets

hjemstedskommune, skal hjemstedskommunen orienteres om eventuelle påbudte

foranstaltninger.

Stk. 2.

Undlader selskabet at efterkomme kommunalbestyrelsens

pålæg, eller giver dets forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til

væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til Bygge-

og Boligstyrelsen bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne

regnskabsmateriale.

...

§ 35.

Selskabet skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og

boligministeren enhver oplysning om selskabets forhold til belysning af, om

dette ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i loven, regler

udfærdiget i medfør af loven og selskabets vedtægter.'

Af punkt 10.1. og 10.8. i

Boligstyrelsens cirkulære nr. 117 af 25. oktober 1985 om de almennyttige

boligselskabers økonomi m.v. fremgik:

'10.1. Generelt

De almennyttige

boligselskaber, herunder forretningsførerselskaberne, er undergivet

offentligt

tilsyn på en række punkter. Tilsynet varetages primært af kommunalbestyrelsen

og i sidste instans af boligministeriet (boligstyrelsen).

Tilsynet med boligselskaberne

omfatter bl.a. tilsyn med regnskabsaflæggelsen.

...

10.8.1. Indberettede regnskaber

Boligstyrelsen gennemgår de

forhold i det indsendte regnskabsmateriale, der er blevet indberettet, og

tager herunder stilling til, hvorvidt man er enig i kommunalbestyrelsens

indstilling.

Boligstyrelsen fremkommer med de bemærkninger og eventuelle henstillinger,

som

sagen måtte give anledning til. Herudover foretages ikke en egentlig

gennemgang

af hele regnskabsmaterialet. Hvis boligstyrelsen ved en regnskabssags

gennemgang bliver opmærksom på andre kritisable forhold end de indberettede,

vil disse forhold dog ligeledes blive inddraget i afgørelsen.

Boligstyrelsen kan - selv om

der ikke foreligger indberetning fra kommunalbestyrelsen - selv foranledige

iværksat en regnskabsundersøgelse, herunder ved indhentning af udtalelse fra

kommunalbestyrelsen, f.eks. som følge af henvendelser fra beboerne.

10.8.2. Reaktionsmuligheder

Boligstyrelsen har

tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen, men kan herudover

efter lovens § 18, stk. 4, 2. punktum, søge opfyldelse af pligter, som efter

loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor,

fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.

...'

Indledningsvis gør jeg

opmærksom på at ombudsmanden behandler klager over den offentlige

forvaltning.

Ombudsmanden kan derimod ikke behandle klager over privates virksomhed.

(Boligselskabet)

kan ikke anses for at være en del af den offentlige forvaltning. Jeg er

derfor

afskåret fra at tage stilling til boligselskabets virksomhed.

Vedrørende Solrød Kommunes

godkendelse af 9. oktober 1995 af regnskabet for 1994 for afdelingen (X) gør

jeg opmærksom på at indtil 1. januar 1997 var ombudsmandens mulighed for at

behandle klager over den kommunale forvaltning begrænset til normalt kun at

omfatte forhold der kunne påklages til en statslig myndighed.

Klage over en kommunes

afgørelse til en statslig myndighed forudsætter normalt udtrykkelig

lovbestemmelse

om en sådan klageadgang.

Bygge- og Boligstyrelsen har

i brevene af 7. november 1995 og 18. april 1996 anført at der ikke er

mulighed

for at klage til styrelsen over de afgørelser som en kommune træffer som led

i

sit tilsyn med de almennyttige boligselskaber, herunder kommunens godkendelse

af regnskab.

Jeg er enig med Bygge- og

Boligstyrelsen heri. Jeg er derfor afskåret fra at tage stilling til

kommunens

godkendelse af afdelingsregnskabet for 1994.

Kommunernes forpligtelse til

at føre tilsyn med de almennyttige boligselskaber fremgik af § 18, stk. 1, i

lov om boligbyggeri, og Boligstyrelsens bek. nr. 784 af 14. december 1988 som

senest ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens bek. nr. 833 af 18. oktober 1993

indeholdt udførlige regler herom.

Bygge- og Boligstyrelsen

fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber og med at lovgivningen på

området overholdes. Styrelsens tilsynsforpligtelse er nærmere omtalt i pkt.

10.1. i det ovenfor nævnte cirkulære og er ligeledes forudsat i bestemmelsen

i

§ 18, stk. 6, i den dagældende lov om boligbyggeri.

Lov om almene boliger m.v.

medfører ikke ændringer heri.

På den baggrund må det

antages at tilsynet med de almennyttige boligselskaber i første række

varetages

af kommunerne og i sidste instans af Bygge- og Boligstyrelsen, jf. pkt. 10.1.

i

det nævnte cirkulære. I praksis betyder dette at styrelsens behandling af en

sag normalt forudsætter at sagen forinden har været behandlet af kommunen.

Bygge- og Boligstyrelsen

skrev i sit brev af 7. november 1995 at styrelsen i princippet først vil

blive

en del af det offentlige tilsyn med boligselskaberne når der foreligger en

kommunal indberetning. Herudover har styrelsen en overordnet

tilsynsforpligtelse

som indebærer at styrelsen af egen drift kan tage sager op hvor styrelsen

bliver opmærksom på at der er fare for tab af statslige midler. I brevet af

18.

april 1996 gav Bygge- og Boligstyrelsen desuden udtryk for at styrelsens

ulovbestemte tilsynsforpligtelse indebærer at styrelsen af egen drift kan

tage sager op hvori der indgår spørgsmål af principiel karakter, og at

styrelsen

selv træffer afgørelse om hvilke konkrete spørgsmål der kan anses for at være

af principiel karakter.

Jeg er ikke enig med

styrelsen i den opfattelse at pligten til at realitetsbehandle sager

indskrænker sig til de anførte tilfældegrupper.

Efter min opfattelse har

Bygge- og Boligstyrelsen et almindeligt sektortilsyn med de almennyttige

boligselskaber og med om lovgivningen på området overholdes, jf. § 18, stk.

6,

i lov om boligbyggeri.

Et sektortilsyn antages -

medmindre der er holdepunkter for andet - at have karakter af et

konstaterende

legalitetstilsyn. Dette indebærer at tilsynet har kompetence til ved

uforbindende

udtalelser at kunne konstatere om lovgivningen er overholdt ved generelle

beslutninger eller i konkrete sager på det pågældende område. Der henvises

til

Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 660ff, med yderligere

henvisninger og til min beretning for 1994, s. 296ff.

Mens en klagemyndighed

normalt har pligt til at realitetsbehandle en klage, har en myndighed som

fører

et legalitetstilsyn, kun pligt til at realitetsbehandle en sag dersom der

består en vis sandsynlighed for at der i sagen foreligger legalitetsmangler.

Om denne betingelse er opfyldt, afhænger af de for tilsynsmyndigheden

foreliggende oplysninger, dvs. med hvilken styrke de peger i retning af at

der kunne foreligge en ulovlighed, og hvorvidt denne ulovlighed angår mere

væsentlige forhold. Sådanne oplysninger kan ikke blot foreligge i forbindelse

med en henvendelse fra en borger, men også i form af oplysninger i pressen og

på anden måde, sammenholdt med den viden tilsynsmyndigheden i øvrigt er i

besiddelse af. Kun hvis tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af de

foreliggende oplysninger kan konstatere at der ikke består en vis

forhåndssandsynlighed for at sagen indeholder ulovligheder, kan den efter min

opfattelse undlade at foretage realitetsbehandling eller foranledige at den

pågældende kommune selv foretager en undersøgelse.

Jeg har gjort Bygge- og

Boligstyrelsen bekendt med min opfattelse.

Jeg må opfatte Bygge- og

Boligstyrelsens brev af 7. november 1995 således at styrelsen gennemgik (A)'s

klage af 25. oktober 1995 vedrørende afdelingsregnskabet for 1994 som led i

styrelsens tilsyn, og at styrelsen herefter ikke fandt grundlag for at

foretage

sig videre i sagen.

Spørgsmålet er om styrelsen

som led i sit tilsyn med boligselskabet burde have undersøgt sagen nærmere.

Besvarelsen af dette spørgsmål beror som anført bl.a. på en vurdering af om

afdelingsregnskabet for 1994 var aflagt i overensstemmelse med de derom

gældende regler.

Jeg finder ikke at der er

grundlag for at kritisere at Bygge- og Boligstyrelsen ikke i det konkrete

tilfælde fandt anledning til at foretage videre. Årsagen er at det efter min

opfattelse ikke på baggrund af en foreløbig vurdering af sagen var

sandsynligt at der i sagen var begået ulovligheder.

..."

NOTER: (*1) Jf.

FOB 1994, s. 296ff.

Lignende dokumenter