Bygge- og Boligstyrelsens sektortilsyn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bygge- og Boligstyrelsens sektortilsyn
Det fremgår af sagen at A var
beboer i afdelingen X under et almennyttigt boligselskab og formand for
afdelingsbestyrelsen.
Den 5. april 1995 meddelte A
på vegne af afdelingsbestyrelsen Solrød Kommune at afdelingsbestyrelsen ikke
kunne godkende og underskrive regnskabet for
1994. A
henviste bl.a. til en budgetoverskridelse
vedrørende konto 116 og til at der vedrørende beløbet på konto 305 manglede
en
specifikation af hvad afdelingen havde fået for pengene.
Den 12. april 1995 oplyste
kommunen at den havde bedt bestyrelsen for boligselskabet behandle
bemærkningerne og træffe beslutning om afklaring inden regnskabet i
underskreven stand blev sendt til kommunen.
Den 20. juni 1995
kommenterede boligselskabet over for kommunen A's brev. Af brevet fremgik
bl.a.:
"...
Der nævnes kt. 116 - forbrug
af henlagte midler - hvor der har været et merforbrug på kt. 47.857. Vi skal
først fastslå, at regnskabet sammenlignes med budget 1994, som er lig med
budget 1993, idet afdelingsbestyrelsen ikke har godkendt budget 1994. På
tidspunktet
for udarbejdelse af budget 1993 - det var i eftersommeren 1992 - var ikke
påregnet at der skulle opføres containergård, hvorfor udgiften ikke hører
hjemme på kt. 116.
Iøvrigt skal det oplyses, at
af forbruget i 1994 er ca. halvdelen udskiftning af ventiler - på varmeanlæg
Læs alt
-
mens den anden halvdel er udskiftning af køleskabe. At overskridelse af et
budget ikke altid kan undgåes, er eksempelvis køleskabene udtryk for, idet en
nødvendig udskiftning kan være påkrævet uden antallet af udskiftningen, kan
forudses.
Ligeledes udgifterne på kt.
305 - på kr. 411.858 - kunne ikke godkendes. Udgiften vedrørende den kommende
renoveringssag, dækker det arbejde som ingeniør og arkitekt har udført i
forbindelse med de projekter og modeller der har været udført. Selskabet har
anmodet teknikerne om en nærmere beskrivelse, som snarest vil fremkomme.
Det skal iøvrigt om
budgetterne bemærkes, at vi ingen skriftlig godkendelse har for årene 1993,
1994 og 1995. Hele spørgsmålet om den manglende godkendelse af regnskabet,
har
været behandlet på bestyrelsesmødet d. 19. juni 1995. Bestyrelsen besluttede,
at man ikke kan følge afdelingsbestyrelsen, men at man godkender regnskabet
for
1994, bl.a. på grundlag af førnævnte bemærkninger.
..."
Den 9. oktober 1995 godkendte
Solrød Kommune regnskabet for afdelingen X.
Den 25. oktober 1995 bad A
Bygge- og Boligstyrelsen om blandt andet at tage stilling til regnskabet for
1994 for afdelingen X.
Den 7. november 1995 svarede
Bygge- og Boligstyrelsen. Af svaret fremgik bl.a.:
"...
Det fremgår bl.a. af det
vedlagte materiale, at Boligselskabernes Landsbyggefond den 3.7.1995, som
svar
på (A)'s henvendelse af 3.1.1995 vedrørende afdelingens årsregnskab for 1992,
har henvist til, at tvister mellem afdelingsmødet og selskabets bestyrelse
vedrørende godkendelse af årsregnskab, afgøres af den tilsynsførende
kommunalbestyrelse. Det fremgår endvidere, at fonden samtidig har sendt kopi
af
sit brev og sine bemærkninger vedrørende de principielle regler for kontering
af de omhandlede konti til boligselskabets revisor, (boligselskabet) og
Solrød
Kommune.
Som allerede meddelt (A), jf.
styrelsens brev af 16.11.1993, er det den tilsynsførende kommunalbestyrelse,
der som tilsynsmyndighed træffer den administrative afgørelse, og
kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke indbringes for styrelsen. Den
endelige
afgørelse af tvister mellem en afdelingsbestyrelse, boligselskab og den
tilsynsførende kommunalbestyrelse henhører under domstolene.
Vedrørende det retslige
grundlag for kommunens beføjelse henvises til lov om boligbyggeri, hvor man
specielt skal henvise til lovens §§ 15 og 18, samt til afsnit 8-10 i
Boligstyrelsens dagældende cirkulære af 25.10.1985 om almennyttige
boligselskabers
økonomi og til de nugældende regler i kap. 15 og kap. 19 i Boligstyrelsens
bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 om almennyttig boligvirksomhed med senere
ændringer.
Folketingets Ombudsmand har,
på (A)'s henvendelse af 20.9.1995 vedrørende boligselskabets
regnskabsførelse,
i sit brev af 12.10.1995, som styrelsen har modtaget kopi af, over for (A)
bl.a. oplyst, at (A) har mulighed for at forelægge sagen for Bygge- og
Boligstyrelsen, hvis (A) er utilfreds med kommunalbestyrelsens afgørelse,
idet
styrelsen da vil tage stilling til, om man kan behandle sagen.
Bygge- og Boligstyrelsen skal
oplyse, at styrelsen i princippet først vil blive en del af det offentlige
tilsyn med boligselskaberne, når der foreligger en kommunal indberetning, jf.
§ 65, stk. 2, i den ovennævnte bekendtgørelse af 4.2.1994.
En indberetning til styrelsen
skal omfatte en udførlig redegørelse for de påtalte forhold, herunder for
evt.
allerede trufne foranstaltninger og selskabets reaktion herpå. Samtidig skal
oplyses om evt. tidligere påtale af lignende forhold over for selskabet.
Indberetningen skal endvidere indeholde en detaljeret indstilling fra
kommunalbestyrelsen om, hvorledes de påtalte forhold kan berigtiges.
Styrelsen har ikke modtaget
en sådan indberetning i denne sag.
Herudover antages Bygge- og
Boligstyrelsen med henvisning til almindelige forvaltningsretlige og
statsretlige
principper at have en overordnet tilsynsforpligtelse. Denne indebærer, at
styrelsen af egen drift kan tage sager op, hvor styrelsen bliver opmærksom
på,
at der er fare for tab af statslige midler.
Bygge- og Boligstyrelsen har
med udgangspunkt i styrelsens ovenfor beskrevne ulovbestemte tilsyn med de
almennyttige boligselskaber gennemgået sagen. Styrelsen finder på dette
grundlag ikke anledning til at foretage videre, hvorfor man ikke kan
imødekomme
(A)'s anmodning.
..."
Den 20. november 1995 klagede
A til mig.
Den 18. december 1995
meddelte jeg A at hendes klage over Bygge- og Boligstyrelsens svar af 16.
november 1993 vedrørende boligselskabets regnskab for 1992 var forældet i
forhold til ombudsmandsloven. Jeg var derfor afskåret fra at tage stilling
til denne del af klagen. Samtidig bad jeg Bygge- og Boligstyrelsen om en
udtalelse
om A's klage over styrelsens svar af 7. november 1995 vedrørende regnskabet
for
1994 og om at redegøre for regelgrundlaget der førte til at styrelsen som
anført i brevet af 7. november 1995 generelt afviste at behandle sager som
ikke
beroede på en indberetning fra en kommune til Bygge- og Boligstyrelsen, eller
som vedrørte tilfælde hvor styrelsen blev opmærksom på at der var fare for
tab
af statslige midler.
Den 3. januar 1996 oplyste A
mig om at hun havde modtaget et meget positivt svar fra Bygge- og
Boligstyrelsen i form af styrelsens brev af 22. december 1995 vedrørende
afdelingens renoveringssag. A var dog stadig utilfreds med styrelsens
udtalelse
om at kommunalbestyrelsens afgørelse ikke kunne indbringes for styrelsen, og
at den endelige afgørelse henhørte under domstolene. Det var A's opfattelse
at de samme regler måtte være gældende på alle områder for almennyttig
boligvirksomhed.
Den 9. januar 1996 bad jeg
Bygge- og Boligstyrelsen om at inddrage A's brev af 3. januar 1996 i
grundlaget
for sin udtalelse.
Den 18. april 1996 udtalte
Bygge- og Boligstyrelsen sig. Af udtalelsen fremgik bl.a.:
"...
Indledningsvist redegøres for
styrelsens praksis i sager om tilsyn med de almennyttige boligselskaber,
derefter redegøres for styrelsens svar på de ovennævnte konkrete
henvendelser.
Reglerne om tilsyn med de
almennyttige boligselskaber fremgår af lov om boligbyggeri § 18
(Boligministeriets
lovbekendtgørelse nr. 668 af 4.8.1995) samt kapitel 19 i Bygge- og
Boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 med senere ændringer om
almennyttig boligvirksomhed.
Det fremgår af lovens § 18,
stk. 1, at det er kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor boligselskabets
afdelinger
er beliggende, som fører tilsynet med, at de af boligministeren fastsatte
regler for almennyttig boligvirksomhed overholdes. Kommunalbestyrelsen kan
som
led i dette tilsyn træffe sådanne foranstaltninger, som skønnes nødvendige
for
at sikre en forsvarlig drift af selskabet.
Det er styrelsens opfattelse,
at der ikke er almindelig klageadgang til Bygge- og Boligstyrelsen over
kommunalbestyrelsens afgørelse. Baggrunden herfor er den øgede
decentralisering
af administrationen af regelsættet for almennyttig boligvirksomhed og de
deraf
begrænsede ressourcer for styrelsen. Styrelsens opfattelse af klageadgangen
er
tidligere behandlet af Folketingets Ombudsmand. Styrelsen skal i den
forbindelse henvise til følgende skrivelser fra Ombudsmanden: Skrivelse af
24.3.1992
i sag j. nr. 1992-637-163, skrivelse af 6.4.1992 i sag j. nr. 1992-745-163
samt
skrivelse af 27.1.1994 i sag j. nr. 1994-125-163.
Bygge- og Boligstyrelsen
behandler derimod indberetninger fra kommunalbestyrelser vedrørende
boligselskaber, som ikke efterkommer kommunalbestyrelsens påbud, og/eller
hvis
forhold iøvrigt har givet anledning til væsentlig kritik. Dette fremgår af §
65
i ovennævnte bekendtgørelse nr. 99 af 4.2.1994 om almennyttig boligvirksomhed
med senere ændringer.
Herudover antages Bygge- og
Boligstyrelsen med henvisning til almindelige forvaltningsretlige og
statsretlige principper at have en overordnet tilsynsforpligtelse, hvilket
indebærer, at styrelsen af egen drift kan tage sager op, hvori der indgår
spørgsmål af principiel karakter. Styrelsen træffer selv afgørelse om hvilke
konkrete spørgsmål, der kan anses at være af principiel karakter.
I sager, som Bygge- og
Boligstyrelsen tager op på baggrund af en indberetning fra en
kommunalbestyrelse,
eller som styrelsen tager op af egen drift i medfør af den overordnede
tilsynsbeføjelse, har styrelsen fortolket boligbyggerilovens § 18, stk. 6,
således, at den er tillagt samme beføjelser som kommunalbestyrelsen. I
forlængelse af det ovenfor anførte om, at der ikke antages at være almindelig
klageadgang
til Bygge- og Boligstyrelsen, antager styrelsen derimod ikke, at bestemmelsen
udover disse tilfælde giver Boligministeriet tilsvarende beføjelser, som er
omhandlet i boligbyggerilovens § 18, stk. 2, og stk. 5.
...
Bygge- og Boligstyrelsen har
i skrivelse af 22.12.1995 meddelt (A), at styrelsen under henvisning til den
ulovbestemte overordnede tilsynsforpligtelse har anmodet tilsynsmyndigheden
Solrød Kommunalbestyrelse om at tage nødvendige initiativer i den forelagte
sag
om procedure for renovering af afdeling (X). At styrelsen har taget denne sag
op skyldes, at fundamentale beboerdemokratiske regler, efter styrelsens
opfattelse,
var blevet tilsidesat med deraf følgende økonomiske konsekvenser for det
offentlige i form af individuel boligstøtte.
..."
Den 13. maj 1996 kommenterede
A Bygge- og Boligstyrelsens udtalelse.
Ombudsmandens udtalelse
"§ 16 i lovbek. nr. 354 af 30. juli 1980 om boligbyggeri havde følgende
ordlyd:
'§ 16. Opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler
bestyrelse, forretningsfører, revisor eller likvidatorer, kan af
boligministeren søges fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder
statskassen.
Stk. 2.
Hvor forholdene taler derfor, kan boligministeren lade Boligselskabernes
Landsbyggefond udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage
selskabets administration.
Stk. 3.
Boligministeren kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der
midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af
selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt
selskabets og afdelingens ledelse, herunder bestyrelse, afdelingsbestyrelse
og generalforsamling.'
Under Folketingets behandling af lovforslag nr. L 44 fremsatte
boligministeren forslag til ændring af § 16. Ændringsforslaget er optrykt i
boligudvalgets betænkning afgivet den 30. april 1982, og det havde denne
ordlyd (Folketingstidende 1981-82 (2. samling), tillæg B, sp. 660ff):
'Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som skønnes
nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets afdelinger i
overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsen
kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt at overtage
selskabets administration.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en forretningsfører, der
midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet eller i en af
selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter er tillagt
selskabets og afdelingens ledelse.
Stk. 3.
Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt
kommunalbestyrelsen efter stk. 1 og 2. Boligministeren kan endvidere søge
opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse,
forretningsfører, revisor eller likvidatorer, fremtvunget ved pålæg af
daglige
bøder, som tilfalder statskassen.'
I bemærkninger til
ændringsforslaget anførtes det om denne bestemmelse:
'Efter den gældende
formulering af lovens § 16 kan boligministeren træffe særlige forholdsregler
over for et boligselskabs bestyrelse for at sikre, at de fastsatte regler om
almennyttig boligvirksomhed overholdes.
På baggrund af den meget nære
tilknytning, kommunerne har til de almennyttige boligselskaber i kraft af
stillingen som tilsynsmyndighed over for selskaberne, synes det mere
hensigtsmæssigt at søge sanktionsbestemmelserne ændret, således at det
overlades til kommunalbestyrelsen at træffe de eventuelt nødvendige
forholdsregler for at sikre fuldt forsvarlig drift af et boligselskab.
Lovforslaget tager sigte på
at styrke og udvide kommunernes stilling som tilsynsmyndighed, medens de
foreslåede sanktionsbestemmelser i alt væsentligt er identiske med de
gældende
regler.
Efter ændringsforslaget får
boligministeren tilsvarende beføjelser, som foreslåes tillagt
kommunalbestyrelsen,
og herudover vil det som hidtil tilkomme boligministeren om nødvendigt at
pålægge tvangsbøder.'
Lovforslaget blev vedtaget af
Folketinget ved 3. behandling den 11. maj 1982 (lov nr. 206 af 18. maj 1982
om
ændring af lov om boligbyggeri).
Ved lov nr. 532 af 16.
november 1983 om ændring af lov om boligbyggeri blev bestemmelsen i næsten
uændret form videreført som § 18.
Ved lov nr. 283 af 6. juni
1984 om ændring af lov om boligbyggeri blev følgende bestemmelse indsat i
loven
som § 18, stk. 1:
'Kommunalbestyrelsen fører
tilsyn med de almennyttige boligselskaber efter regler, der fastsættes af
boligministeren.'
Af bemærkningerne til
lovforslaget (Folketingstidende 1983-84 (2. samling), tillæg A, sp. 3542)
fremgik:
'De almennyttige
boligselskabers virksomhed er undergivet offentligt tilsyn, der varetages af
kommunalbestyrelserne og boligministeriet (boligstyrelsen). Den nuværende
tilsynsform blev indført i 1965. Reglerne herom har hidtil været fastsat i
bekendtgørelserne
om almennyttig boligvirksomhed, jfr. nu boligstyrelsens bekendtgørelse nr.
497
af 3. september 1982, og i de til de gældende boligbyggerilove knyttede
cirkulærer. På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen vedrørende særlige
problemer inden for de almennyttige boligselskabers virksomhed har man fundet
det hensigtsmæssigt, at der indsættes en udtrykkelig bestemmelse om det
kommunale tilsyn i loven, svarende til bestemmelsen i lovens § 76 om
kommunernes tilsyn med kollegier.'
De bestemmelser i lov om
boligbyggeri som har betydning for denne sag, fandtes herefter i §§ 13, 15 og
18. Bestemmelserne havde følgende ordlyd, jf. lovbek. nr. 676 af 20. august
1993:
'
§ 13. Regnskabsaflæggelse for selskabet og dets afdelinger samt
revisionen af regnskaberne skal ske efter regler, som fastsættes af
boligministeren,
der kan kræve årsregnskab bilagt genparter af revisors beretning om
revisionen
indsendt til gennemgang.
Stk. 2.
Revisionen foretages af en statsautoriseret eller
registreret revisor efter boligministerens nærmere bestemmelse. Revisors
bemærkninger
skal indføres i en revisionsprotokol.
Stk. 3.
En genpart af regnskabet indsendes til kommunalbestyrelsen
til kritisk gennemgang samt til Boligselskabernes Landsbyggefond.
Stk. 4.
Selskabet skal på forlangende give boligministeren, kommunalbestyrelsen
og landsbyggefonden alle nødvendige oplysninger til belysning af selskabets
og
dets afdelingers økonomiske forhold.
§ 15. ...
Stk. 13.
Selskabets ledelse indbringer eventuelle tvistigheder
mellem ledelsen og afdelingsbestyrelsen eller afdelingsmødet om driftsbudget
og
årsregnskab for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative
afgørelse.
...
§ 18. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber
efter regler, der fastsættes af boligministeren.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe sådanne forholdsregler, som
skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets
afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.
Kommunalbestyrelsen kan herunder udpege en forretningsfører til midlertidigt
at
overtage selskabets administration.
...
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde udpege en
forretningsfører, der midlertidigt varetager de funktioner i boligselskabet
eller i en af selskabets afdelinger, som i henhold til selskabets vedtægter
er
tillagt selskabets og afdelingens ledelse.
Stk. 6.
Boligministeren har tilsvarende beføjelser, som er tillagt
kommunalbestyrelsen efter stk. 2 og 5. Boligministeren kan endvidere søge
opfyldelse af pligter, som efter loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse,
forretningsfører eller revisor, fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som
tilfalder
statskassen.'
Ved lov nr. 374 af 22. maj
1996 om almene boliger mv. der trådte i kraft den 1. januar 1997, blev
hovedparten af bestemmelserne i lov om boligbyggeri ophævet. Bl.a. ophævedes
§§
13, 15 og 18. Reglerne om tilsyn med de almene boligorganisationer findes nu
i
kapitel 13 om tilsyn (§§ 164-169) i loven om almene boliger mv.
Indholdsmæssigt
er reglerne i alt væsentligt uændrede i forhold til de nu ophævede
bestemmelser
i lov om boligbyggeri.
Af kapitel 12 (§§ 26-35) om
tilsyn i Boligstyrelsens bek. nr. 784 af 14. december 1988 som senest ændret
ved Bygge- og Boligstyrelsens bek. nr. 833 af 18. oktober 1993 om almennyttig
boligvirksomhed fremgik:
'§ 26. Tilsyn med selskabet føres af kommunalbestyrelsen i den
kommune, hvor selskabet ifølge vedtægterne har hjemsted. Bestemmelser i
vedtægterne, hvorefter tilsynet føres af en anden offentlig myndighed bevarer
dog deres gyldighed, jf. § 42. Tilsynet med selskabets afdelinger føres af
kommunalbestyrelsen
i den kommune, hvor afdelingen er beliggende.
§ 27. Den tilsynsførende kommunalbestyrelse med henholdsvis
selskabet og afdelingerne påser, at driften er i overensstemmelse med
bestemmelserne
herom i lov om boligbyggeri, denne bekendtgørelse og selskabets vedtægter.
Kommunalbestyrelsen kan med henblik herpå træffe sådanne forholdsregler, som
skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af selskabet og dets
afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor.
...
§ 30.
Kommunalbestyrelsen påser, at regnskabsmaterialet indsendes i
overensstemmelse med reglerne i § 24.
Stk. 2.
Regnskabsmaterialet forelægges kommunalbestyrelsen til
kritisk gennemgang med henblik på at påse, om selskabets og dets afdelingers
drift og økonomi er forsvarlig og iøvrigt opfylder de herom gældende regler.
Kommunalbestyrelsen fremlægger regnskaberne til offentligt gennemsyn.
§ 31.
Giver det forelagte regnskabsmateriale den tilsynsførende
kommunalbestyrelse anledning til kritik, kan kommunalbestyrelsen pålægge
selskabet at foretage de foranstaltninger, som skønnes nødvendige, herunder
at
forhøje eller nedsætte lejen. Hvis det skønnes nødvendigt, kan
kommunalbestyrelsen
foranledige, at en af kommunen udpeget revisor for selskabets regning
gennemgår
selskabets regnskab og økonomi og afgiver beretning herom for
kommunalbestyrelsen.
Såfremt den tilsynsførende kommune ikke samtidig er selskabets
hjemstedskommune, skal hjemstedskommunen orienteres om eventuelle påbudte
foranstaltninger.
Stk. 2.
Undlader selskabet at efterkomme kommunalbestyrelsens
pålæg, eller giver dets forhold i øvrigt kommunalbestyrelsen anledning til
væsentlig kritik, foretager kommunalbestyrelsen indberetning herom til Bygge-
og Boligstyrelsen bilagt kommunalbestyrelsens indstilling og det fornødne
regnskabsmateriale.
...
§ 35.
Selskabet skal på forlangende give kommunalbestyrelsen og
boligministeren enhver oplysning om selskabets forhold til belysning af, om
dette ledes og drives i overensstemmelse med bestemmelserne i loven, regler
udfærdiget i medfør af loven og selskabets vedtægter.'
Af punkt 10.1. og 10.8. i
Boligstyrelsens cirkulære nr. 117 af 25. oktober 1985 om de almennyttige
boligselskabers økonomi m.v. fremgik:
'10.1. Generelt
De almennyttige
boligselskaber, herunder forretningsførerselskaberne, er undergivet
offentligt
tilsyn på en række punkter. Tilsynet varetages primært af kommunalbestyrelsen
og i sidste instans af boligministeriet (boligstyrelsen).
Tilsynet med boligselskaberne
omfatter bl.a. tilsyn med regnskabsaflæggelsen.
...
10.8.1. Indberettede regnskaber
Boligstyrelsen gennemgår de
forhold i det indsendte regnskabsmateriale, der er blevet indberettet, og
tager herunder stilling til, hvorvidt man er enig i kommunalbestyrelsens
indstilling.
Boligstyrelsen fremkommer med de bemærkninger og eventuelle henstillinger,
som
sagen måtte give anledning til. Herudover foretages ikke en egentlig
gennemgang
af hele regnskabsmaterialet. Hvis boligstyrelsen ved en regnskabssags
gennemgang bliver opmærksom på andre kritisable forhold end de indberettede,
vil disse forhold dog ligeledes blive inddraget i afgørelsen.
Boligstyrelsen kan - selv om
der ikke foreligger indberetning fra kommunalbestyrelsen - selv foranledige
iværksat en regnskabsundersøgelse, herunder ved indhentning af udtalelse fra
kommunalbestyrelsen, f.eks. som følge af henvendelser fra beboerne.
10.8.2. Reaktionsmuligheder
Boligstyrelsen har
tilsvarende beføjelser, som er tillagt kommunalbestyrelsen, men kan herudover
efter lovens § 18, stk. 4, 2. punktum, søge opfyldelse af pligter, som efter
loven eller vedtægterne påhviler bestyrelse, forretningsfører eller revisor,
fremtvunget ved pålæg af daglige bøder, som tilfalder statskassen.
...'
Indledningsvis gør jeg
opmærksom på at ombudsmanden behandler klager over den offentlige
forvaltning.
Ombudsmanden kan derimod ikke behandle klager over privates virksomhed.
(Boligselskabet)
kan ikke anses for at være en del af den offentlige forvaltning. Jeg er
derfor
afskåret fra at tage stilling til boligselskabets virksomhed.
Vedrørende Solrød Kommunes
godkendelse af 9. oktober 1995 af regnskabet for 1994 for afdelingen (X) gør
jeg opmærksom på at indtil 1. januar 1997 var ombudsmandens mulighed for at
behandle klager over den kommunale forvaltning begrænset til normalt kun at
omfatte forhold der kunne påklages til en statslig myndighed.
Klage over en kommunes
afgørelse til en statslig myndighed forudsætter normalt udtrykkelig
lovbestemmelse
om en sådan klageadgang.
Bygge- og Boligstyrelsen har
i brevene af 7. november 1995 og 18. april 1996 anført at der ikke er
mulighed
for at klage til styrelsen over de afgørelser som en kommune træffer som led
i
sit tilsyn med de almennyttige boligselskaber, herunder kommunens godkendelse
af regnskab.
Jeg er enig med Bygge- og
Boligstyrelsen heri. Jeg er derfor afskåret fra at tage stilling til
kommunens
godkendelse af afdelingsregnskabet for 1994.
Kommunernes forpligtelse til
at føre tilsyn med de almennyttige boligselskaber fremgik af § 18, stk. 1, i
lov om boligbyggeri, og Boligstyrelsens bek. nr. 784 af 14. december 1988 som
senest ændret ved Bygge- og Boligstyrelsens bek. nr. 833 af 18. oktober 1993
indeholdt udførlige regler herom.
Bygge- og Boligstyrelsen
fører tilsyn med de almennyttige boligselskaber og med at lovgivningen på
området overholdes. Styrelsens tilsynsforpligtelse er nærmere omtalt i pkt.
10.1. i det ovenfor nævnte cirkulære og er ligeledes forudsat i bestemmelsen
i
§ 18, stk. 6, i den dagældende lov om boligbyggeri.
Lov om almene boliger m.v.
medfører ikke ændringer heri.
På den baggrund må det
antages at tilsynet med de almennyttige boligselskaber i første række
varetages
af kommunerne og i sidste instans af Bygge- og Boligstyrelsen, jf. pkt. 10.1.
i
det nævnte cirkulære. I praksis betyder dette at styrelsens behandling af en
sag normalt forudsætter at sagen forinden har været behandlet af kommunen.
Bygge- og Boligstyrelsen
skrev i sit brev af 7. november 1995 at styrelsen i princippet først vil
blive
en del af det offentlige tilsyn med boligselskaberne når der foreligger en
kommunal indberetning. Herudover har styrelsen en overordnet
tilsynsforpligtelse
som indebærer at styrelsen af egen drift kan tage sager op hvor styrelsen
bliver opmærksom på at der er fare for tab af statslige midler. I brevet af
18.
april 1996 gav Bygge- og Boligstyrelsen desuden udtryk for at styrelsens
ulovbestemte tilsynsforpligtelse indebærer at styrelsen af egen drift kan
tage sager op hvori der indgår spørgsmål af principiel karakter, og at
styrelsen
selv træffer afgørelse om hvilke konkrete spørgsmål der kan anses for at være
af principiel karakter.
Jeg er ikke enig med
styrelsen i den opfattelse at pligten til at realitetsbehandle sager
indskrænker sig til de anførte tilfældegrupper.
Efter min opfattelse har
Bygge- og Boligstyrelsen et almindeligt sektortilsyn med de almennyttige
boligselskaber og med om lovgivningen på området overholdes, jf. § 18, stk.
6,
i lov om boligbyggeri.
Et sektortilsyn antages -
medmindre der er holdepunkter for andet - at have karakter af et
konstaterende
legalitetstilsyn. Dette indebærer at tilsynet har kompetence til ved
uforbindende
udtalelser at kunne konstatere om lovgivningen er overholdt ved generelle
beslutninger eller i konkrete sager på det pågældende område. Der henvises
til
Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret (1994), s. 660ff, med yderligere
henvisninger og til min beretning for 1994, s. 296ff.
Mens en klagemyndighed
normalt har pligt til at realitetsbehandle en klage, har en myndighed som
fører
et legalitetstilsyn, kun pligt til at realitetsbehandle en sag dersom der
består en vis sandsynlighed for at der i sagen foreligger legalitetsmangler.
Om denne betingelse er opfyldt, afhænger af de for tilsynsmyndigheden
foreliggende oplysninger, dvs. med hvilken styrke de peger i retning af at
der kunne foreligge en ulovlighed, og hvorvidt denne ulovlighed angår mere
væsentlige forhold. Sådanne oplysninger kan ikke blot foreligge i forbindelse
med en henvendelse fra en borger, men også i form af oplysninger i pressen og
på anden måde, sammenholdt med den viden tilsynsmyndigheden i øvrigt er i
besiddelse af. Kun hvis tilsynsmyndigheden efter en konkret vurdering af de
foreliggende oplysninger kan konstatere at der ikke består en vis
forhåndssandsynlighed for at sagen indeholder ulovligheder, kan den efter min
opfattelse undlade at foretage realitetsbehandling eller foranledige at den
pågældende kommune selv foretager en undersøgelse.
Jeg har gjort Bygge- og
Boligstyrelsen bekendt med min opfattelse.
Jeg må opfatte Bygge- og
Boligstyrelsens brev af 7. november 1995 således at styrelsen gennemgik (A)'s
klage af 25. oktober 1995 vedrørende afdelingsregnskabet for 1994 som led i
styrelsens tilsyn, og at styrelsen herefter ikke fandt grundlag for at
foretage
sig videre i sagen.
Spørgsmålet er om styrelsen
som led i sit tilsyn med boligselskabet burde have undersøgt sagen nærmere.
Besvarelsen af dette spørgsmål beror som anført bl.a. på en vurdering af om
afdelingsregnskabet for 1994 var aflagt i overensstemmelse med de derom
gældende regler.
Jeg finder ikke at der er
grundlag for at kritisere at Bygge- og Boligstyrelsen ikke i det konkrete
tilfælde fandt anledning til at foretage videre. Årsagen er at det efter min
opfattelse ikke på baggrund af en foreløbig vurdering af sagen var
sandsynligt at der i sagen var begået ulovligheder.
..."
NOTER: (*1) Jf.
FOB 1994, s. 296ff.
Lignende dokumenter
- Tilsynsmyndighedernes sagsoplysning og kompetence i en sag om en andelsboligforening Retsinformation · 2. oktober 2006
- Sag om, hvorvidt kommunens manglende forhåndsgodkendelse af varslede lejeforhøjelser efter 1977 indebærer, at der forligger ugyldighed, uagtet at ugyldighedsvirkning ikke fremgår af ordlyden af lov om byggeri med offentlig støtte § 13, og om sagsøgerne herefter havde tilbagebetalingskrav Domsdatabasen · 8. december 2011
- Vejledning om drift af almene boliger m.v. Retsinformation · 24. september 1997
- Vejledning om kommunale og amtskommunale almene ældreboliger Retsinformation · 24. september 1997
- 1994 BTL 51 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM BOLIGBYGGERI OG LOV OM BOLIGER FOR ÆLDRE OG PERSONER MED HANDICAP (ALMENNYTTIGE BOLIGSELSKABERS FORMÅL M.V.) NR L 51 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 10. marts 1995
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat M. Campos Sánchez-Bordona fremsat den 9. juni 2022. — Sambre & Biesme SCRL og Commune de Farciennes mod Société wallonne du logement (SWL). EU-domme · 9. juni 2022