Offentligt ansattes ytringsfrihed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Offentligt ansattes ytringsfrihed
På baggrund af et indlæg i
tidsskriftet T anmodede jeg under henvisning til ombudsmandslovens § 17, stk.
1, i brev af 24. september 1997 Skatteministeriet om en udtalelse angående
det
der var anført i indlægget. Indlægget var skrevet af konsulent A, Told- og
Skatteregion S, og handlede om en sag hvor besætningen på toldkrydseren K
havde
udtalt sig til en journalist fra dagbladet D. Jeg anmodede endvidere om udlån
af eventuelle akter i sagen.
Told- og Skattestyrelsen besvarede
henvendelsen på Skatteministeriets vegne i et brev af 9. oktober 1997. Med
brevet blev sendt en udtalelse af 2. oktober 1997 med bilag fra regionschefen
for Told- og Skatteregion S.
Efter modtagelsen af Told- og
Skattestyrelsens brev besluttede jeg at foretage en nærmere undersøgelse af
sagen. Den 24. oktober 1997 anmodede jeg besætningsmedlemmerne A, B og C om
eventuelle
bemærkninger til Told- og Skattestyrelsens udtalelse. Jeg modtog udtalelser
fra B og C i breve af henholdsvis 31. oktober og 26. november 1997.
Den 22. december 1997
anmodede jeg Told- og Skattestyrelsen om en udtalelse i anledning af C's og
B's
kommentarer. Jeg modtog udtalelsen i brev af 23. januar 1998.
Artiklen i dagbladet D den
27. juni 1997 indeholdt bl.a. følgende:
"De seks toldere til søs
har bare et problem: De har kun de to skibe til at kontrollere, at der ikke
smugles narko, mennesker, sprut og cigaretter ind i EU via de danske
farvande.
Læs alt
Og kyststrækningen, de skal vogte, er godt
7.000 kilometer
lang. Så der
er store huller i 'kæden', hvilket giver smuglerne gode chancer for at slippe
igennem kontrollen.
...
Med Schengen-aftalen, som
Danmark netop har tiltrådt, ophæves den permanente personkontrol mellem
EU-landene. Som besætningen på (toldkrydseren K) formulerer det:
'Med Schengen-aftalen bliver
Danmark et slaraffenland for smuglere.'
...
'Men de er også flove - flove
over, at Danmark bruger så få ressourcer til at bevogte EUs ydre grænser.
Kontrollen er pinligt ringe, synes de.
For nogle år siden blev (B) i
TV spurgt, hvordan han ville smugle nogle ton hash ind i EU. Han ville,
svarede
han, sætte sig ned og lave en kold og kynisk risikovurdering, og så ville han
sejle derhen, hvor der er mindst chance for at blive opdaget. Og hvor det så
var? Kongeriget Danmark, lød det oprigtige svar. Men det var ildehørt i
ledelsen og havde nær kostet (B) jobbet. Så i dag nøjes han med at
konstatere:
'Kontrollen er ikke blevet
mere effektiv, og nu vil man yderligere forringe den.'
Baggrunden for besætningens
frygt er, at Told- og Skattestyrelsen vil lægge (toldkrydseren K) og
(toldkrydseren L) op og erstatte dem med to hurtiggående speedbåde, der kan
køres rundt i Danmark på en trailer, samt et mindre skib. Sammen med et
intensiveret samarbejde med søværnet vil det ifølge den arbejdsgruppe af
embedsmænd under Told- og Skattestyrelsen, der har anbefalet løsningen,
styrke kontrollen til søs. I dag lever kontrollen næppe op til EUs krav,
erkender arbejdsgruppen.
Men kontrollen vil blot blive
endnu ringere, mener tolderne på (toldkrydseren K), der kun vil udtale sig
under ét:
'Det er skatteydernes penge,
man vil bruge, og når man skriver noget ukorrekt i en rapport, som skal
bruges
til at træffe beslutninger, er det vores pligt at råbe op.'
...
Med en marchhastighed på 18
knob kan (toldkrydseren K) simpelthen ikke følge med, for fragtskibene drøner
igennem de danske farvande med 25 knob. Som det hedder i rapporten fra
arbejdsgruppen:
(toldkrydseren K) og (toldkrydseren L) sejler så langsomt, at 'bådene i
kritiske kontrolaktioner må anses for delvis uanvendelige til at indhente
visse
kontrolobjekter.'
'Men hvor har arbejdsgruppen
fra, at (toldkrydseren K) og (toldkrydseren L) er begrænset sødygtige? Det er
rent vrøvl, for de er yderst sødygtige,' siger besætningen:
'Skibene kan klare over 90
pct. af opgaverne og skulle blot kunne skyde en større fart for at klare
endnu
flere opgaver. Med to hurtigtgående speedbåde vil man kun kunne klare ti pct.
af opgaverne. Speedbådene vil kun kunne sejle, når det er havblik - og kun i
de indre farvande, dvs. i fjordene - og måske tæt på kysten. Og ulovlig
trafik
til søs tager ikke hensyn til vejret.'
...
Det er sagen om coasteren (M)
et godt eksempel på. I strid blæst fulgte (toldkrydseren K) sammen med en
række
andre skibe i flere døgn (M) ned gennem de danske farvande, før skibet blev
opbragt med knap seks ton hash syd for Fyn.
'En sådan overvågning i så
stærk blæst, at nogle af politifolkene bad om at blive sat af i land, vil
ikke
være mulig med speedbåde. De ville hverken kunne klare bølgerne eller have
brændstof nok,' siger besætningen, hvis kritik bakkes op af mandskabet på
(toldkrydseren L).
Det samme gælder en anden
skygningsopgave, som (toldkrydseren K) netop har været på. Efter et tip om,
at
et sydamerikansk kulskib var på vej fra Sydamerika til Holland og Danmark med
et stort parti kokain til en værdi af omkring 100 mio. kr., skyggede
(toldkrydseren K) skibet fra Skagen til en dansk havn for at sikre, at
kokainen
ikke blev lastet om til andre skibe i rum sø. I havnen, som ikke må nævnes,
da
skibet stadig er 'varmt', stod toldere parat med narkohunde. De blev sendt
ned
i skibet, men fandt ingen kokain. Men alle hundene snusede sig frem til et af
lastrummene, hvor der
havde
været
kokain.
'Mens vi fulgte skibet,
blæste det 13-
15 meter
i sekundet fra sydøst, som er den værste vindretning. En overgang var det
ikke
sjovt - vi fik virkelig nogle tæsk. Speedbådene ville ikke have en kinamands
chance i den situation.'
Told- og Skattestyrelsen
anskaffede i midten af 80'erne en trailerbåret speedbåd på
18 fod
og en lidt større båd på
30 fod.
'Begge disse skibe blev en
buldrende fiasko, så vi forstår ikke, at man nu vil gentage fejlen. Udvalget
bag rapporten kan ikke være uvidende om denne fadæse,' siger besætningen, der
desuden peger på problemer med sikkerheden.
'Det er uforsvarligt, at
nogen skal sætte livet på spil ved at kravle fra en gyngende speedbåd op i et
større skib. Det er livsfarligt, hvis der blot er moderate bølger.'
Speedbådene ville ifølge
besætningen kunne bruges som supplement til (toldkrydseren K) og
(toldkrydseren
L) - men ikke som erstatning.
'Det er det rene 'Ask' og
'Urd' med omvendt fortegn.'
...
'Det vil ikke koste noget,
hvis søværnet skal observere for os. Men hvis vi beder søværnet sejle ud til
et
bestemt skib eller beder dem følge det ned gennem Kattegat, så kører
taxameteret. Betalingen er noget af det, vi nu skal forhandle om, og det kan
blive så dyrt, at vi må gå tilbage og se, hvad vi så gør,' siger (E).
Han har været formand for
arbejdsgruppen, som har anbefalet skrotning af (toldkrydseren K) og
(toldkrydseren
L) og anbefalet at bruge 1,6 mio. kr. på nyt materiel. Og beslutningen om at
følge anbefalingen
er
truffet,
fastslår han. Alternativet til speedbådene var anskaffelse af to nye krydsere
til i alt 30 mio. kr., men den løsning er for dyr og ufleksibel, mener Told
og
Skat.
(E) erkender, at det var en
fiasko, da toldvæsenet sidst brugte speedbåde til smuglerikontrol - men
afviser, at det vil gentage sig:
'Besætningen på
(toldkrydseren K) fremstiller disse speedbåde, som om det er små
yoghurtbægre,
men det er det ikke. Vi er ude efter noget, som er sødygtigt og sikkert, og
som
kan gøre det samme som (toldkrydseren K) og (toldkrydseren L), når vi taler
om
skygningsopgaver. Og sammen med et intensiveret samarbejde med søværnet vil
det give en bedre kontrol til søs.'
(E) forstår godt, at
besætningen på (toldkrydseren K) er frustreret: 'Det er en lidt sørgelig
historie, for det er jo som at tage deres barn fra dem. De kender hver en
skrue
i det skib og er sammen om bord hele sejlsæsonen. Det er et liv for dem - og
det liv stopper'."
Brevet af 27. juni 1997 fra
regionschefen for Told- og Skatteregion S til besætningen på toldkrydseren K
indeholdt følgende:
"I Dagens udgave af
(dagbladet D) er I refereret for udtalelser om 'pinligt ringe kontrol',
'huller
i kæden' mm - og iøvrigt stærkt kritiske udtalelser om det fremtidige
toldkontrolarbejde - især til søs.
Sådanne udtalelser opfatter
vi som illoyale overfor organisationen.
Den 6 juni 1997 opsøgte (A)
mig - for på besætningens vegne at få retningslinier for udtalelser til
pressen, idet der var henvendelser fra pressen. Jeg afbrød et møde for at
føre
samtalen med (A), idet det tilsyneladende var meget vigtigt at få præciseret
hvilke retningslinier der var gældende.
De retningslinier jeg den dag
udstak for (A) var, at I måtte udtale jer om dagens opgaver, den nuværende
måde
at arbejde på og den strategi der følges, samt omtale de resultater der opnås
ved kontrollen til søs.
Jeg præciserede, at I ikke
måtte udtale jer, om fremtiden eller de fremtidige strategier for toldkontrol
-
det er kun regionens direktion eller Told- og Skattestyrelsen der måtte
udtale
sig om det.
I den forbindelse vil jeg
gerne have en personlig udtalelse fra hver af jer om dagens artikel i
(dagbladet
D), herunder om hvem der har givet tilladelse til, at I måtte udtalelse jer
om
til (dagbladet D) som det er sket.
Specielt vil jeg bede om, at
(A)'s kommentarer til samtalen med mig som ovenfor beskrevet.
Udtalelsen skal være
direktionen i hænde d.d kl. 12.00
For fremtiden er det kun
direktionen ved Told*Skat (S) der må udtale sig til pressen mm om toldkontrol
-
herunder den søværts kontrol."
Brevet af 27. juni 1997 fra B
og C til regionschefen lød således:
"I medfør af artiklen i
(dagbladet D) den 27. juni 1997, har du anmodet om en skriftlig redegørelse
vedrørende vores udtalelser til den pågældende avis.
Journalist (J) har overfor os
tilkendegivet, at han i forlængelse af en tidligere artikel i samme avis,
foranlediget af (E) i styrelsen, gerne ville lave et interview med
besætningen
på (toldkrydseren K), da han havde en fornemmelse af, at der var nogle ting i
rapporten om toldarbejdet i fremtiden, han ikke kunne få til at passe sammen.
Vi blev stillet en del
spørgsmål ud fra rapporten, bl.a. om de nuværende fartøjers tilstand, om
hvorfor
man overhovedet havde og havde haft patruljefartøjer, når toldområdet kunne
overvåges fra kysten.
Vi har kun givet udtryk for
vores personlige mening om de ting, og har ikke på noget tidspunkt, som
refereret af (F) udtalt noget om, at man i styrelsen var 'dumme' i hovedet.
Vi
har forsøgt at advare arbejdsgruppen mod at kaste sig ud i nye anskaffelser,
der vil ligne de tidligere uheldige investeringer.
Dog er en ting faldet os for
brystet, nemlig udtalelserne i rapporten, der betegner de nuværende fartøjer
som værende i ringe stand og kun begrænset sødygtige. Det er i allerhøjeste
grad forkert, og det må undre os, at (E), der os bekendt aldrig har været
ombord i fartøjerne, kan udtale sig på denne måde.
Vi er opmærksomme på, at
udtrykket sødygtige, nok er anvendt forkert, da manglende sødygtighed er et
udtryk for at skibet er i så ringe tilstand, at det slet ikke må sejle.
Vi kan ikke have siddende på
os, at vi sejler rundt i ikke sødygtige skibe. Dette ville i sig selv være en
lovstridig handling.
Vi er naturligvis kede af, at
vores udtalelser til avisen opfattes som illoyale, men efter vores opfattelse
ville det have været illoyalt af os, hvis vi ikke havde forsøgt at gøre
arbejdsgruppen opmærksom på, at det med trailerbårne fartøjer tidligere havde
vist sig som en stor fiasko."
I brevet af 27. juni 1997 fra
A til regionschefen var anført følgende:
"1. Efter og have læst
artiklen i (dagbladet D), føler jeg ikke at have været illoyal over for
organisationen.
De udtalelser jeg er fremkommet med mener jeg er rigtige. Når jeg bliver
spurgt
om min mening af en journalist, vedrørende toldkontrol og patruljefartøjerne,
mener jeg det er min demokratiske ret og pligt til at svare udfor min
overbevisning. Jeg kan ikke se at jeg har røbet hemmeligheder, som ikke er
almindeligt kendt, vi lever vel ikke i et østland (tidligere). Desuden har
jeg
flere gange udtalt mig i (tidsskriftet T) om mit syn på toldkontrol uden og
blive sat i fængsel.
2. Vedrørende mit møde med
dig den 6 juni.
Du forklarede mig ganske
rigtigt, at jeg kunne udtale mig om vores arbejdsopgaver mv. og ikke hænge
nogen personer ud, det mener jeg ikke og have gjort."
I A's indlæg i tidsskriftet T
var bl.a. anført følgende:
"Fra en illoyal
medarbejder.
Den 27. juni bragte
(dagbladet D) en artikel om toldkontrollen til søs.
Jeg gik til vores regionschef
nogen dage forinden for at fortælle ham, at en journalist og en fotograf
gerne
ville se patruljefartøjet (toldkrydseren K) og eventuelt sejle med på en kort
tur for at se hvordan vi arbejder til søs.
Jeg fik chefens tilladelse,
men med den bemærkning, at han helst ikke så nogen hængt ud og vi ikke måtte
udtale os om det udvalg, der er nedsat vedrørende den fremtidige kontrol til
søs. Jeg lovede chefen, at jeg ikke ville hænge nogen ud, men at jeg ville
svare
på spørgsmål ud fra min egen viden og erfaring om kontrol til søs, og
forklarede ham at min mening og hans stod klart i modsætning, da han jo selv
sidder i udvalget, og vi da rapporten udkom havde en længere diskussion, hvor
vi absolut ikke var enige.
Den 27. juni, samme dag som
artiklen blev bragt i (dagbladet D), mødte besætningen på (toldkrydseren K)
og
fik besked på straks at melde os hos chefen. Det gjorde vi så og det stod os
klart da vi så chefen, at vi ikke skulle forvente en hyggesnak. Vi blev
spurgt
om vi havde læst (dagbladet D), hvortil vi svarede at det havde vi ikke.
Herefter fik hver enkelt en
fotokopi af (dagbladet D) der omhandlede den artikel, som journalisten havde
skrevet om (toldkrydseren K) og toldkontrollen til søs. Vi fik besked på at
læse artiklen og chefen ville så efterfølgende høre vores mening.
Efter vi havde læst artiklen
blev souschefen tilkaldt og begge ville nu gerne høre hvad vi mente. Vi
forklarede, at vi mente det der stod i artiklen var rigtigt ud fra vores
bedste
overbevisning. Herefter blev samtalen meget kort, vi fik besked på både
mundligt og skriftligt, at vi var illoyale og fremover måtte vi ikke udtale
os
til pressen uden chefen eller souschefens tilladelse.
Samtidig forlangte chefen en
skriftlig udtalelse fra hver enkelt vedrørende artiklen, og det fik han så.
Mit problem er nu, at jeg
slog op i en ordbog for at se hvad illoyal betyder, det var absolut ikke
nogen
positiv læsning.
Meget er jeg blevet kaldt for
i mine 30 år i væsenet, men dette overskygger alt."
Punkt 6 i referatet af
ledelsesmødet den 8. juli 1997 i Told- og Skatteregion S indeholdt følgende:
"I en artikel i
(dagbladet D) d. 27. juni 1997 har (toldkrydseren K)'s besætning udtalt sig
om
det fremtidige toldkontrolarbejde til søs. Inden kontakten med pressen var
det
præciseret, hvad besætningen måtte udtale sig om. Disse retningslinier blev
ikke fulgt.
Foranlediget af denne
hændelse er det besluttet, at det fremover kun er regionens direktion, der
udtaler sig eller giver tilladelse til udtalelser om tjenstlige
forhold."
I regionschefens brev af 2.
oktober 1997 til Told- og Skattestyrelsen var anført følgende:
"Jeg har modtaget en
telefax den 29. september 1997, hvor Styrelsen beder mig om bemærkninger til
et
af (A), besætningsmedlem på (toldkrydseren K), udformet indlæg i
(tidsskriftet
T).
Tids og handlingsforløbet i
sagen er følgende:
6. juni 1997
(A) henvendte sig til mig på
regionen i (S) - for på besætningens vegne at få retningslinier for
udtalelser
til dagspressen - specifikt (dagbladet D) - som havde rettet henvendelse til
besætningen. Det var tilsyneladende meget vigtigt for (A) at få præciseret
retningslinierne, idet han var informeret om, at jeg var optaget af et
vigtigt
ledelsesmøde, som måtte afbrydes af samme årsag.
Normalt henvender (toldkrydseren
K)'s besætning sig altid til både toldkontrolchef (G) og mig, når der kommer
henvendelser fra pressen om udtalelser. (G) var imidlertid ikke til stede den
pågældende dag.
Grunden til denne adfærd er,
at (toldkrydseren K)'s besætning udmærket ved, at den søværts toldkontrol
normalt er 'godt pressestof' og, at søværts toldkontrol netop på det
pågældende
tidspunkt var ekstra godt pressestof på grund af rapporten om den fremtidige
toldkontrol - herunder centrering af toldkontrolopgaverne og en anderledes
måde
at føre søværts kontrol på end den nuværende.
Den ramme for udtalelser, jeg
udstak, var derfor, at besætningen kunne udtale sig om dagens opgaver og den
nuværende måde der arbejdes på, strategien der følges, samt om de resultater
der indtil nu var opnået på området. Det blev præciseret for (A), at
besætningen ikke måtte udtale sig om de fremtidige strategier for
toldkontrol,
herunder anskaffelse af nye både. Sådanne fremadrettede udtalelser skulle ske
enten fra regionens direktion eller fra Told- og Skattestyrelsen.
Der blev ikke den pågældende
dag udfærdiget skriftlige notater på grund af (A)'s henvendelse, idet dette
ikke er kutyme i sådanne tilfælde.
27. juni 1997
Stor var min forbløffelse da
jeg læste artiklen i (dagbladet D) den 27. juni 1997. Artiklen indeholdt
kritik
af både den nuværende søværts toldkontrol og især den fremtidige
kontrolstrategi, som den var foreslået i rapporten om det fremtidige
toldkontrolarbejde.
Souschef (F) og jeg talte om
sagen den 27. juni 1997 om morgenen, og vi blev enige om at indhente en
udtalelser fra besætningen om sagen. Vi var begge temmelig oprørte over de
fremsatte udtalelser, og vi forventede, at regionen ville få kontakt fra
Told-
og Skattestyrelsen med anmodning om udtalelser i sagen.
Specielt var vi oprørte,
fordi vi begge vidste, at (A) på besætningens vegne havde udbedt sig - og
fået
- retningslinier for pressekontakten, og ydermere opfattede vi udtalelserne
som
værende illoyale overfor Told*Skat.
Vi bad om udtalelser fra hver
enkelt af besætningsmedlemmerne - specielt blev (A) bedt om kommentarer til
samtalen den 5. juni 1997 om netop vilkårene for udtalelser til (dagbladet
D).
Se akt nr 1 og 2 i journalsag
(...).
27. juni 1997
(A) og (B) henvendte sig på
regionen med de ønskede skriftlige udtalelser. Se akt 3 og 4 i journalsag
(...).
(F) og jeg drøftede kort
situationen med (A) og (B), og ingen af dem kunne se noget forkert i de
udtalelser, de var fremkommet med overfor dagspressen. Tværtimod kunne de
begge
meddele, at de havde fået journalisten til at modificere kritikken væsentligt
inden artiklen blev bragt i (dagbladet D) den 27. juni 1997.
På mødet blev det endnu
engang præciseret overfor (A) og (B), at udtalelser til pressen om den
fremtidige toldkontrol og de fremtidige strategier - herunder den søværts
kontrol - fremover fremsættes af direktionen ved Told*Skat (S).
8. juli 1997
Sagen blev drøftet på et
ledelsesmøde i regionen, jvf. mødereferat nr. 13/1997 af 8. juli 1997.
Konklusionen på denne del af
ledelsesmødet blev, at det fremover kun er regionens direktion, der udtaler
sig, eller giver tilladelse til udtalelser til pressen om tjenstlige forhold.
Mødereferatet er kommunikeret
til samtlige medarbejdere og ledere ved regionen via regionens elektioniske
G-mail system, og referatet er sammen med øvrige ledelsesreferater indlagt i
regionens H-drev på emnet ledelsesreferater.
Alle har således nu fået
præciseret kendskabet til regionens måde at informere pressen på.
4. august 1997
(F) og jeg drøftede sagen
igen. Vi enedes om, at sagen henlægges. Se notat på akt 4.
Siden har hverken (F) eller
jeg selv drøftet sagen med bådbesætningen eller toldkontrolchef (G)."
B anførte bl.a. følgende til
mig i sit brev af 31. oktober 1997:
"Ved mødet på chefens
kontor den 27. juni 1997, hvor vi blev erklæret for illoyale, fremførte (F),
at
jeg til avisen havde udtalt mig om den ringe toldkontrol i Danmark. Der
henvises til afsnittet i artiklen, 'pinligt ringe kontrol'. Som det fremgår
ved
nærlæsning af artiklen, var det en udtalelse jeg fremkom med til TV2, efter
(M)
aktionen i 1994. Jeg blev bebrejdet, at jeg nu skulle have gentaget denne
udtalelse, hvilket jeg benægtede.
Ved samme lejlighed fik jeg
af chefen, en direkte lodret tjenstlig ordre om, at jeg ikke fremover måtte
udtale mig til pressen om hverken den nuværende eller den fremtidige søværts
toldkontrol.
Af chefens udtalelse til
Ombudsmanden, fremgår det, at han har glemt at oplyse om, at jeg kort efter
mødet den 27. juni, udbad mig en samtale med (F). Denne samtale varede ca. 1
time.
Jeg forsøgte at redegøre for
de af mine synspunkter, der lå til grund for mine udtalelser til avisen.
Herunder også at om ringe toldkontrol, stammede fra den tv-udsendelse. Jeg
fik
blot det svar, at jeg havde 'jokket i spinaten'.
Da jeg henviste til de mange
fejl og subjektive oplysninger i rapporten om toldarbejdet i fremtiden, fik
jeg
det svar, at det var arbejdsgruppens mening, samt styrelsens ønske, at det
skulle være sådan.
Den pågældende journalist,
havde iøvrigt fået rapporten, som er offentligt tilgængelig, udleveret af
kontorchef (E) i styrelsen, og mange af hans spørgsmål havde relation til
denne rapport. Jeg har kun givet udtryk for min personlige mening om
rapporten.
Da mine/vore udtalelser
således ikke er faldet i lod med direktionens, blev vi erklæret for illoyale.
Af chefens udtalelse fremgår
det tillige, at man havde besluttet at henlægge denne sag, og ikke foretage
sig
yderligere.
Dette kommer unægteligt noget
bag på mig, idet jeg ikke til dato har hørt noget om denne henlæggelse. Siden
mødet den 27. juni, har jeg ventet på en eller anden afslutning på sagen,
eventuelt at der ville blive rejst en tjenestemandssag mod os. Vi har ikke
villet fremprovokere denne afslutning, da der som bekendt lige har været en
såkaldt 'prikkerunde' i Told/Skat. Vi ønskede ikke ligefrem at stikke hovedet
i
løvens gab.
På mødet hos chefen, oplyste
vi ledelsen om, at vi havde fået journalisten til at moderere artikelen på
forskellige punkter.
(F) svarede hertil, at hvis
vi ikke havde gjort dette, ville vi være blevet fyret. Det kan oplyses, at
hverken chefen eller (F) havde læst den oprindelige artikel.
Vi har ikke på noget
tidspunkt anfægtet ledelsens ret til at lede og fordele arbejdet, ej heller
deres ret til at skille sig af med de gamle patruljefartøjer. Vi har blot
forsøgt at gøre opmærksom på de forkerte og fejlagtige oplysninger, der
findes
i rapporten om disse fartøjer.
Samtidig har vi ønsket at
advare styrelsen imod at gentage den fiasko, det var med trailerbårne
fartøjer,
da man forsøgte denne løsning for ca. 10 år siden.
Vi følte det var vores pligt
at råbe vagt i gevær, samt at man med rette kunne bebrejde os det, hvis vi
ikke
havde foretaget os noget."
C har i brevet til mig af 26.
november 1997 bl.a. skrevet følgende:
"Efter at have læst
rapporten om toldarbejdet i fremtiden, afsnittet om søværts toldkontrol,
rettede jeg henvendelse til (H).
Jeg indledte samtalen med at
sige, at det vel ikke var normalt, at en medarbejder gav chefen gode råd. Med
mit førstehåndskendskab til (fartøjerne N og O), der var af samme type, som
dem
jeg mente man nu ville anskaffe, ønskede jeg at henlede chefens opmærksomhed
på alle de problemer, der var med disse to fartøjer. Ingen af disse levede på
noget tidspunkt op til de forventninger, man stillede til dem.
...
Efter denne redegørelse udtalte
(H) med en stemmeføring, og et ordvalg, jeg følte truende, at jeg ikke under
nogen omstændigheder måtte udtale mig om disse to fartøjer.
Efter avisartiklen i
(dagbladet D), gentog (H) ordren om, at jeg ikke måtte udtale mig om disse
fartøjer.
Sammen med (B) og (A) modtog
jeg den 27. juni 1997 tillige en lodret tjenstlig ordre om, at jeg ikke måtte
udtale mig til pressen om den nuværende eller fremtidige søværts
toldkontrol."
Regionschefen har i brevet af
7. januar 1998 kommenteret brevene af 31. oktober og 26. november 1997. I
brevet anføres bl.a. følgende:
"Til udtalelse fra (C):
Det er korrekt, at (C) i
foråret 1997 rettede telefonisk henvendelse til mig om sin opfattelse af
tidligere
oplevelser med (fartøjerne N og O). Jeg lyttede og sagde, at fagkontorerne i
Told- og Skattestyrelsen var vidende om det fremførte. Sagen er omkring 10 år
gammel.
Det er ikke min opfattelse,
at mit ordvalg ved afslutningen af telefonsamtalen var truende. Jeg har ikke
sagt, at (C) 'under ingen omstændigheder måtte udtale sig om disse to
fartøjer', idet det var et kendt forhold. Jeg har talt med (C) adskillige
gange
siden, og han har ikke tidligere givet udtryk for, at han opfattede min
adfærd
som truende.
Jeg har ikke talt med (C),
hverken personligt eller telefonisk, om den aktuelle sag. Samtalerne har
været
ført med (A) og (B), så kun brevet af 27. juni 1997 til besætningen kan være
den ordre, (C) hentyder til.
Til udtalelse fra (B):
(B) omtaler en samtale, han
efterfølgende har haft med (F). Denne samtale anmodede han om for at uddybe
sine holdninger. Det var en helt almindelig samtale mellem medarbejder og
leder, der ikke kan opfattes som en fortsættelse af samtalen den 27. juni,
men
som en mulighed for at få luft for sine meninger. (B) gav udtryk for sine
frustrationer omkring flere konkrete afsnit i Toldrapporten, som han mente
var
direkte fejlagtige.
(F) sagde, at (B) havde haft
mulighed for direkte over for udvalget at fremføre sine kommentarer, hvorfor
det må formodes, at de har lyttet til hans meninger. Iøvrigt blev samtalen
afsluttet med, at (B) var velkommen til at komme tilbage og genoptage
samtalen.
(B) gav udtryk for, at han havde fået luft for sine frustrationer.
(B) undrer sig over, at sagen
er henlagt. Det er der imidlertid ikke noget mærkeligt i, idet regionen kun
havde sagen åben, hvis der efterfølgende skulle komme reaktioner fra Told- og
Skattestyrelsen, pressen eller andre implicerede, hvilket blev oplyst over
for
(A) og (B) på mødet den 26. juni 1997. Da der ikke kom henvendelser, blev
journalsagen afsluttet. Det har aldrig været overvejet at rejse
tjenestemandssag mod nogen i denne sag.
Under samtalen den 26. juni
1997 udtalte (B), at han og (A) havde fået tilsendt journalisternes første
udkast til en artikel. Den havde de skåret meget drastisk til, men iøvrigt
ikke
vist til nogen. Jeg husker ikke det præcise ordvalg, men noget i retning af,
at
hvis artiklen havde fået et så belastende indhold, som det blev antydet, så
kunne det da godt være, at nogen ville se på ophavsmændenes
ansættelsesforhold.
Konklusion:
Det er min opfattelse, at
bådmandskabet har fået mulighed for at deltage i beslutningsprocessen. I
foråret 1997, umiddelbart efter offentliggørelsen af Toldrapporten, har (B)
sammen med andre patruljebådsfolk redegjort for både egne og andres
synspunkter
på den søværts toldkontrol over for formanden for den arbejdsgruppe, der har
udarbejdet rapporten - altså over for en af de personer, der senre skulle
medvirke i selve beslutningsprocessen om udmøntningen af den nævnte rapport.
Det møde kom i stand netop for at undgå, at der skulle komme kritik af, at
medarbejderne ikke var blevet hørt."
Told- og Skattestyrelsen
anførte i brevet af 23. januar 1998 bl.a. følgende:
"(C)'s og (B)'s
kommentarer har været til udtalelse hos regionschef (H), hvis bemærkninger
vedlægges
som bilag. Told- og Skattestyrelsen har ingen bemærkninger til det
fremsendte.
Om selve sagen kan det
oplyses, at den fremtidige anvendelse af patruljefartøjer i Told*Skat har
været
genstand for drøftelse i flere omgange - senest i Toldrapporten fra 1997.
Rapporten vedlægges i kopi.
Behandlingen i Toldrapporten
bygger blandt andet på Beslutningsgrundlag vedrørende den fremtidige
anvendelse
af patruljefartøjer i Told*Skat, der er udarbejdet af en arbejdsgruppe i
december 1994. I arbejdsgruppen deltog blandt andre (G), Told- og
Skatteregion
(S), der var daglig leder af mandskabet på (toldkrydseren K).
I forbindelse med
udarbejdelsen af afsnittet om den søgående toldkontrol i Toldrapporten
indkaldte
arbejdsgruppen (G) til en drøftelse af forskellige fremtidige
løsningsmuligheder vedrørende den søværts toldkontrol, herunder graden af et
eventuelt samarbejde med Søværnet. Desuden var (G) behjælpelig med at
indsamle
præstations- og prisdata for det aktuelle udbud af både, der kunne indgå i
løsningen
af opgaven.
Efter udsendelsen af
toldrapporten bad (B) og (I), der var bådfører på (toldkrydseren L), om et
møde
med kontorchef (E), der var formand for arbejdsgruppen. I mødet deltog
tillige
formanden for Dansk Told- og Skatteforbund m.fl.
På mødet blev tankerne bag
Toldrapportens forslag drøftet og de to bådførere fik lejlighed til at
udtrykke
deres betænkelighed ved en løsning med gummibåde eller både, der ikke var
dimensioneret til at løse opgaven. Begge bådførere fremhævede, at
(toldkrydseren K) og (toldkrydseren L) efter deres opfattelse ville kunne
indgå
i den fremtidige løsning af opgaven, og pegede på tidligere erfaringer med
forsøg med andre fartøjer.
Både (B) og (I) afslog en
opfordring til at bidrage til det videre arbejde med udmøntningen af
toldrapportens
anbefalinger. På mødet blev de lovet, at styrelsen, når arbejdet med
udmøntningen af denne del af Toldrapporten bliver igangsat, vil blive tilbudt
deltagelse i arbejdet.
(I) er senere fratrådt som
bådfører. (Toldkrydseren K) og (toldkrydseren L) er i forbindelse med
omstruktureringen af toldopgaven flyttet til Toldcentret i (...).
Told- og Skattestyrelsen har
på intet tidspunkt overvejet at indlede disciplinære skridt mod de
medarbejdere, der er citeret i den pågældende artikel i (dagbladet D)."
Ombudsmandens udtalelse
"1. Offentligt ansattes ytringsfrihed
Det er ikke på noget tidspunkt i sagen blevet gjort gældende at
besætningsmedlemmernes udtalelser til journalisten vedrørte tavshedsbelagte
oplysninger. Det fremgår endvidere af regionschefens udtalelse af 7. januar
1998 at rapporten var blevet offentliggjort i foråret 1997, og det fremgår af
(B)'s udtalelse af 31. oktober 1997 at formanden for arbejdsgruppen der havde
udfærdiget rapporten, havde udleveret et eksemplar af rapporten til den
pågældende journalist fra (dagbladet D).
Jeg har derfor ved min bedømmelse af sagen lagt til grund at
besætningsmedlemmerne ikke har overtrådt deres tavshedspligt med hensyn til
bestemte, faktiske oplysninger som de er blevet bekendt med gennem deres
ansættelse i det offentlige.
Sagen må derfor vurderes på grundlag af reglerne om offentligt ansattes
ytringsfrihed.
2. Udtalelser fremsat på myndighedens vegne eller som privatperson
Når en offentligt ansat fremsætter udtalelser som led i tjenesten er den
ansatte på sædvanlig måde undergivet ledelsens bestemmelse. Ledelsen kan
således beslutte om den ansatte overhovedet skal udtale sig offentligt på
myndighedens vegne og hvad den pågældende i så fald må udtale, jf. Kaj Larsen
mfl., forvaltningsret (1994), s.
129f. Det forholder sig anderledes hvis den ansatte udtaler sig som
privatperson. Som det fremgår nedenfor er der kun få begrænsninger på den
ansattes ret til at ytre sig offentligt som privatperson. Ledelsens adgang
til at fastlægge retningslinier - generelt eller i konkrete tilfælde - for de
ansattes offentlige udtalelser fremsat som privatpersoner, er derfor
tilsvarende begrænset, mens ledelsen i kraft af sine almindelige beføjelser
kan fastlægge retningslinier for udtalelser der fremsættes på myndighedens
vegne.
Tilsyneladende har ledelsen i Told- og Skatteregion (S) ikke under sagens
forløb lagt vægt på om de ansatte udtalte sig som privatpersoner eller på
regionens vegne. Således som
regionschefen i sine breve af 27. juni og 2. oktober 1997 har gengivet sin
samtale den 6. juni 1997 med (A), blev der ikke i de retningslinier som blev
udstukket under samtalen, lagt vægt på om udtalelserne blev fremsat på
regionens vegne. Den kritik af de tre besætningsmedlemmers udtalelser der
udtryktes i regionschefens brev af 27. juni 1997, nævnte heller ikke dette
spørgsmål. Spørgsmålet er også forbigået i de retningslinier for de ansattes
udtalelser om tjenstlige forhold som blev udstukket under ledelsesmødet i
told-
og skatteregionen den 8. juli 1997.
Efter min opfattelse burde
ledelsen af regionen have været opmærksom på at ledelsens adgang til at
fastlægge retningslinier for udtalelser fra regionens medarbejdere angående
tjenstlige forhold i væsentlig grad afhænger af om udtalelserne fremsættes på
egne eller regionens vegne. Jeg henstiller at regionens retningslinier for de
ansattes udtalelser om tjenstlige forhold ændres i overensstemmelse med det
anførte.
3. Udtalelser fremsat som privatperson
Der kan ikke opstilles en
generel formodning for at en ansats udtalelser om tjenstlige forhold der er
fremsat under tjenesten, er fremsat på myndighedens vegne. Det må derfor
afgøres konkret i det enkelte tilfælde om en udtalelse er fremsat af den
ansatte som privatperson eller på myndighedens vegne.
(B) og (C) skriver i
udtalelsen af 27. juni 1997 at de udelukkende har givet udtryk for deres
personlige
meninger til journalisten, og (A)'s brev af 27. juni 1997 må efter min
opfattelse forstås på samme måde. Desuden fremstår besætningsmedlemmernes
udtalelser
i artiklen som egne holdninger og opfattelser angående den nuværende og
fremtidige
toldkontrol. Det må derfor lægges til grund at de udtalte sig som
privatpersoner.
Centralt for spørgsmålet om
rækkevidden af offentligt ansattes ytringsfrihed er hvorvidt der for
udtalelser
fremsat af en offentligt ansat som privatperson kan siges at gælde særlige
begrænsninger som ikke gør sig gældende for den ytringsfrihed der er sikret
borgerne i almindelighed ved grundlovens § 77 og artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
I en sag gengivet i
Folketingets Ombudsmands beretning for året 1987, s. 237, fremsatte jeg
følgende
generelle bemærkninger om offentligt ansattes ytringsfrihed.
'...
Ved besvarelsen af det
centrale spørgsmål om, hvorvidt der gælder særlige begrænsninger for
offentligt
ansattes ytringsfrihed i forhold til den ytringsfrihed, der gælder for
borgerne
i almindelighed, er udgangspunktet utvivlsomt, at offentligt ansatte har
ganske samme frihed som andre til at deltage i den offentlige debat. Det
store
antal offentligt ansatte taler afgørende imod, at der skulle gælde
almindelige
begrænsninger for offentligt ansattes ytringsfrihed. Sådanne begrænsninger
ville være uforenelige med de hensyn, der ligger bag grundlovens bestemmelser
om
den demokratiske styreform og den herved forudsatte materielle ytringsfrihed.
Det er dog antaget, at
hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og
funktionsevne
i
særlige
tilfælde kan føre til en
begrænsning af de ansattes ytringsfrihed. Det er næppe muligt at give en
fuldstændig beskrivelse af, hvornår, i hvilket omfang og for hvilke ansatte
sådanne særlige begrænsninger gælder. Men der kan anføres nogle
hovedsynspunkter.
Begrænsningerne omfatter alene udtalelser vedrørende
sager inden for de pågældendes eget arbejdsområde. Offentligt ansatte har
samme
frihed som andre borgere til at udtale sig om sager på forvaltningsområder,
som de ikke har berøring med i deres daglige arbejde.
Ved udtalelse inden for eget arbejdsområde er det af betydning,
om den pågældende som led i sit arbejde har været (eller er) aktivt
medvirkende
i myndighedens beslutningsproces. Begrænsningerne vil i almindelighed ikke
omfatte ansatte med en funktion, der ligger fjernt fra de politiske eller
administrative beslutningstagere.
Det spiller en rolle, om udtalelserne fremsættes før
eller efter, at en beslutning er truffet. Adgangen til at udtale sig, inden
en
sag er afgjort, kan - af hensyn til beskyttelse af den interne
beslutningsproces
- være noget snævrere end adgangen til at udtale sig senere.
Det ligger efter praksis fast, at offentligt ansatte
har en vidtgående frihed til at udtale sig om ressourcespørgsmål inden for
eget
arbejdsområde, hvor spørgsmålet kan have væsentlig betydning for
medarbejdernes
fremtidige ansættelses- og arbejdsforhold.
Det følger af det anførte,
dels at der kræves særlige tungtvejende grunde for at anerkende begrænsninger
i
offentligt ansattes ytringsfrihed, dels at disse grunde normalt kun vil
foreligge i forhold til centralt placerede medarbejdere, der deltager eller
har
deltaget i den omstridte beslutnings tilblivelse.
...'
I den foreliggende sag har de
tre besætningsmedlemmer udtalt sig offentligt angående en sag der ligger
inden
for deres eget arbejdsområde, den daværende og kommende tilrettelæggelse af
den søværts toldkontrol. De har imidlertid ikke deltaget i
beslutningsprocessen
angående omlægningen af toldkontrollen på en måde der har betydning for deres
adgang til at udtale sig offentligt om beslutningen. De har således ikke
været
medlem af den arbejdsgruppe der har udarbejdet den rapport der dannede
grundlag for beslutningen om at omlægge toldkontrollen, men de har alene
redegjort for deres synspunkter over for arbejdsgruppens formand. Hertil
kommer
at udtalelserne blev fremsat på et tidspunkt hvor beslutningen om at omlægge
den søværts toldkontrol var truffet. Desuden må der lægges vægt på at
besætningsmedlemmernes
udtalelser angik tilførslen og anvendelsen af ressourcer til deres
arbejdsplads, et spørgsmål som havde væsentlig betydning for deres fremtidige
ansættelses- og arbejdsforhold.
På den baggrund er det min
opfattelse at besætningsmedlemmernes udtalelser klart ligger inden for de
særlige begrænsninger der gælder for offentligt ansattes ytringsfrihed.
4. Loyalitetsforpligtelsen
Regionschefen for Told- og
Skatteregion (S) har i sit brev af
27.
juni 1997 betegnet udtalelserne til (dagbladet D) som illoyale over for
organisationen. Denne opfattelse er gentaget i brevet af 2. oktober 1997.
Jeg har tidligere haft lejlighed
til at udtale mig om loyalitetspligtens betydning for offentligt ansattes
adgang til at fremsætte offentlige udtalelser. Jeg henviser til Folketingets
Ombudsmands beretning for året 1991, s. 189 og 200, samt beretningen for året
1995, s. 381 og 432.
Afvejningen mellem hensynet
til loyalitetspligten over for arbejdsgiveren og hensynet til den ansattes
ytringsfrihed har fundet udtryk i de ovenfor under pkt. 3 nævnte generelle
bemærkninger om særlige begrænsninger i offentligt ansattes ytringsfrihed.
Desuden antages det at hensynet til loyalitetspligten over for arbejdsgiveren
medfører særlige begrænsninger i den ansattes adgang til at fremsætte
urigtige
oplysninger om sit tjenesteområde og eventuelt også med hensyn til
udtalelsernes form. Jeg henviser til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret (1994),
s. 129.
Derimod er en offentligt
ansat som udgangspunkt berettiget til også at udtale kritik af den pågældende
myndighed uden herved at overskride grænserne for sin loyalitetspligt.
Loyalitetsforpligtelsen kan således ikke begrunde at den offentlige myndighed
som arbejdsgiver prøver at begrænse de udtalelser den ansatte afgiver som
privatperson, udover hvad der følger af ovenstående.
Regionschefens brev af 27.
juni 1997 indeholdt en klar tilkendegivelse om at de tre besætningsmedlemmers
udtalelser blev betragtet som en tilsidesættelse af loyalitetskravene og i
strid med de udstukne retningslinier. Efter det oplyste blev denne opfattelse
tillige meddelt de tre besætningsmedlemmer mundtligt samme dag.
De tre besætningsmedlemmer
kunne efter min opfattelse ikke opfatte dette på anden måde end en
irettesættelse i anledning af deres udtalelser til pressen.
Da udtalelserne ikke indebar
en overskridelse af de retlige grænser for offentligt ansattes ytringsfrihed,
og da de udstukne retningslinier ikke er i overensstemmelse med disse regler,
må jeg konkludere at kritikken af de tre besætningsmedlemmer var uberettiget.
Det var derfor efter min opfattelse kritisabelt at ledelsen af Told- og
Skatteregion (S) irettesatte de tre besætningsmedlemmer. Jeg bemærker i den
forbindelse at jeg ikke har undersøgt om ledelsen af told- og skatteregionen
forinden havde foretaget behørig partshøring.
Jeg foretager herefter ikke
mere i sagen."
I et brev af 5. februar 1999
skrev told- og skatteregionen til mig at regionen havde ændret dets
retningslinier
for de ansattes udtalelser om tjenstlige forhold.
NOTER (*1) Jf. FOB 1987, s.
237,
FOB 1991, s. 189ff
og
FOB 1995, s. 381
og
432.
Lignende dokumenter
- Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 14. november 2002. - SPKR 4 nr. 3482 ApS mod Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Aktieselskabet af 11/9 1996 og Arden Transport & Spedition ved Søren Lauritsen og Lene Lauritsen I/S (ATS). - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Vestre Landsret - Danmark. - Forordning (EØF) nr. 2913/92 og (EØF) nr. 2454/93 - ekstern fællesskabsforsendelse - overtrædelse… EU-domme · 14. november 2002
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. juni 2004 om de støtteforanstaltninger, Italien har anmeldt til fordel for forlagsbranchen (meddelt under nummer K(2004) 2215) (Kun den italienske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/320/EF) EU-lovgivning · 30. juni 2004
- Adgang til løbende aktindsigt i Landsskatterettens kendelser Retsinformation · 3. marts 2003
- Kendelse af 17. januar 1994. 92-73.813 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. januar 1994
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Mischo fremsat den 30. maj 2002. - SPKR 4 nr. 3482 ApS mod Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Aktieselskabet af 11/9 1996 og Arden Transport & Spedition ved Søren Lauritsen og Lene Lauritsen I/S (ATS). - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Vestre Landsret - Danmark. - Forordning (EØF) nr. 2913/92 og (EØF) nr. 2454/93 - ekstern fællesskabsforsende… EU-domme · 30. maj 2002
- Sagsbehandling, herunder sagsbehandlingstid i Told- og Skattestyrelsen. Retsinformation · 25. juni 2003