Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i dokumenter om habiliteten hos medlemmerne af undersøgelseskommissionen vedrørende den færøske banksag

FOU nr 1998.167UdtalelserFolketinget3. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i dokumenter om habiliteten hos medlemmerne af

undersøgelseskommissionen vedrørende den færøske banksag

En journalist havde den 1.

september 1997 telefonisk anmodet Justitsministeriet, Lovafdelingen, om

aktindsigt i sagen om udpegning af medlemmer til undersøgelseskommissionen

vedrørende den færøske banksag. Ifølge det notat om telefonsamtalen som

Lovafdelingen udfærdigede, var aktindsigtsanmodningen begrænset til

dokumenter

vedrørende spørgsmålet om medlemmernes habilitet, herunder habiliteten for

sekretariatschefen. Journalisten bad samtidig om aktindsigt i en eventuel

akt-

og sagsliste.

Justitsministeriet,

Lovafdelingen, traf den 22. september 1997 følgende afgørelse i sagen:

"...

I den anledning skal

Justitsministeriet meddele, at man ikke finder grundlag for at imødekomme

Deres

anmodning.

Begrundelsen herfor er

følgende:

Efter offentlighedslovens §

2, stk. 1, 2. pkt., finder lovens regler om aktindsigt ikke anvendelse på

'sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste'.

Baggrunden for bestemmelsen er navnlig, at offentlighed omkring

ansættelsessager dels vil kunne afholde personer fra at søge en stilling i

det

offentlige, dels vil gøre det mere vanskeligt for den ansættende myndighed at

indhente fuldstændige erklæringer fra andre myndigheder og mulige ansøgere,

jf.

Læs alt

herved betænkning nr. 325/1963 om offentlighed i forvaltningen, side 52, og

betænkning 857/1978 om offentlighedslovens revision, side 107 ff og side 388

ff.

Efter Justitsministeriets opfattelse

er materialet om udpegning af undersøgelseskommissionens medlemmer m.v.

omfattet af offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

Justitsministeriet har herved

navnlig lagt vægt på ordlyden af bestemmelsen sammenholdt med de hensyn, der

ligger bag bestemmelsen, herunder kandidaternes mulighed for at give

Justitsministeriet oplysninger om deres personlige og økonomiske forhold samt

om klientforhold m.v. uden risiko for, at disse oplysninger offentliggøres.

Det

samme gælder for andre myndigheders mulighed for frit at kunne afgive

udtalelser m.v. til brug for Justitsministeriets vurdering af de pågældende

kandidaters egnethed. Justitsministeriet har endvidere lagt vægt på, at de

pågældende medlemmer m.v. virker i offentlig tjeneste. Det bemærkes herved,

at undersøgelseskommissionen

er etableret med status som en offentlig myndighed, se hertil § 5, stk. 2, i

loven om den færøske banksag og bemærkningerne til bestemmelsen.

Justitsministeriet har

overvejet, om det pågældende materiale burde udleveres efter princippet om

meroffentlighed, se hertil offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.

Justitsministeriet har imidlertid ikke fundet grundlag herfor. Der er herved

lagt vægt på de samme hensyn som dem, der ligger til grund for

undtagelsesbestemmelsen i offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. pkt."

Den 29. september 1997

klagede journalisten til mig over afgørelsen idet han anførte at en sag om

udpegning af medlemmer til en undersøgelseskommission efter hans opfattelse

ikke kan henregnes til offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.

I anledning af klagen bad jeg

Justitsministeriet, Lovafdelingen, om en udtalelse og om udlån af sagens

akter.

I udtalelse af 1. december 1997 meddelte Justitsministeriet at ministeriet

kunne henholde sig til sin afgørelse af 22. september 1997 med den deri

angivne

begrundelse.

Ombudsmandens udtalelse

"Offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. punktum, har følgende ordlyd:

'For sager om ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste gælder

kun bestemmelsen i § 6.'

Hvis der foreligger en sag om 1)

ansættelse eller forfremmelse

2)

i det offentliges tjeneste

finder offentlighedslovens bestemmelser således ikke anvendelse, bortset fra

lovens § 6 der vedrører forvaltningsmyndighedernes notatpligt.

Ad 1) 'ansættelse'

Ifølge

§ 1, stk. 2

, i lov om undersøgelse af den færøske banksag 'udpeges'

undersøgelseskommissionens medlemmer af justitsministeren i samråd med

Færøernes landsstyre. Den fornødne sekretariatsbistand 'stilles til rådighed'

for undersøgelseskommissionen, jf. § 1, stk. 3.

Det er ikke nærmere defineret i offentlighedslovens § 2, stk. 1, eller

forarbejderne hertil (eller til den tilsvarende § 6, stk. 1, i den tidligere

offentlighedslov) hvad der forstås ved begrebet 'ansættelse'.

En almindelig sproglig fortolkning af ordet fører efter min opfattelse

nærmest til en formodning om at en situation som den foreliggende ikke har

karakter af 'ansættelse'; en 'ansættelse' indebærer typisk at der etableres

et over- og underordnelsesforhold mellem en ansat og dennes arbejdsgiver,

ligesom en 'ansættelse' mest almindeligt finder sted efter ansøgning. Der er

imidlertid ikke i loven eller forarbejderne holdepunkter for at antage at det

har været hensigten at afgrænse bestemmelsens anvendelsesområde så snævert

som til sådanne typiske ansættelsessager.

Som det også fremgår af Justitsministeriets afgørelse må den sproglige

fortolkning af begrebet foretages i lyset af bestemmelsens formål. Af

betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s.

107f, fremgår følgende herom:

'...

Som anført i indledningen har

udvalget ligeledes nedsat en arbejdsgruppe vedrørende spørgsmålet om,

hvorvidt

ansættelses- og forfremmelsessager helt eller delvist bør være omfattet af

loven. Arbejdsgruppens rapport er i sin helhed optrykt nedenfor side 379 ff.

Arbejdsgruppen har overvejet

både spørgsmålet om, hvorvidt

offentligheden

helt eller delvis bør have adgang til aktindsigt i personalesager (jfr. den

gældende lovs § 6, stk. 1), og spørgsmålet om, hvorvidt den særlige adgang

hertil for

en part

i en ansættelses-

eller forfremmelsessag efter lovens § 10, stk. 2, bør udvides.

I førstnævnte henseende er

det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke i forbindelse med lovrevisionen

bør

indføres

fuld offentlighed

i

ansættelses- og forfremmelsessager, idet dette ville give anledning til

væsentlige betænkeligheder både af hensyn til offentlige interesser, navnlig

ønsket om i videst muligt omfang at tiltrække kvalificerede ansøgere, og

private interesser, navnlig behovet for at beskytte ansøgere mod

offentliggørelse af deres private forhold.

...

Udvalget kan tiltræde

arbejdsgruppens opfattelse af, at det ikke vil være forsvarligt generelt at

lade sager om ansættelse og forfremmelse i det offentliges tjeneste blive

undergivet den almindelige adgang til aktindsigt efter offentlighedslovens

kapitel 1 og skal herved henvise til de af arbejdsgruppen anførte grunde.

...'

Baggrunden for bestemmelsen

har således bl.a. været det offentliges interesse i at sikre at ingen

afholder

sig fra at søge en stilling på grund af muligheden for at oplysninger herom

bliver undergivet offentlighed, og samtidig kandidatens egen interesse i ikke

at få offentliggjort dels selve det faktum at han eller hun har søgt den

pågældende

stilling (og ikke opnået ansættelse), dels de oplysninger af mere privat

karakter der måtte fremkomme i forbindelse med ansøgningen.

Bemærkningerne i betænkningen

tager udgangspunkt i den typiske situation, ansættelse på grundlag af

ansøgning, men hensyn af den samme karakter gør sig efter min opfattelse i

tilsvarende

grad gældende f.eks. i tilfælde hvor det drejer sig om udpegning af medlemmer

og sekretariatsbistand til en undersøgelseskommission som i det foreliggende

tilfælde:

Kandidaterne har samme

berettigede interesse i beskyttelse af oplysningen om at de har været inde i

billedet som emner til udpegelse (men er blevet vraget igen) og samme

berettigede interesse i fortrolighed vedrørende de oplysninger der er blevet

indhentet om dem af myndigheden fra forskellig side i forbindelse med

overvejelserne

om udpegning (uanset om de pågældende efterfølgende udpeges eller ej). Hertil

kommer det i afgørelsen anførte om andre myndigheders mulighed for frit at

kunne afgive udtalelser mv. til brug for vurderingen af de pågældende

kandidaters egnethed.

Ud fra en formålsbetragtning

taler meget således for også at anse en situation som den foreliggende som

værende omfattet af begrebet 'ansættelse' i offentlighedslovens § 2, stk. 1,

2.

punktum.

2) 'I det offentliges tjeneste'

Om betydningen af denne del

af offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. punktum, er følgende anført i

betænkning

nr. 857/1978, s. 384:

'...

Med udtrykket 'ansættelse og

forfremmelse

i det offentliges tjeneste

'

er det forudsat, at bestemmelserne alene finder anvendelse på ansættelses- og

forfremmelsessager inden for den offentlige forvaltning, d.v.s. i forhold til

myndigheder, hvis virksomhed i andre henseender er undergivet aktindsigt

efter

offentlighedsloven, jfr. herved lovens § 1. Det må endvidere kræves, at der

ved

ansættelsen etableres et tjenesteforhold mellem det offentlige og den, der

ansættes.

...'

Efter § 5, stk. 2, i lov om

undersøgelse af den færøske banksag gælder lov om offentlighed i

forvaltningen,

forvaltningsloven og ombudsmandsloven ikke for den virksomhed som udøves af

undersøgelseskommissionen.

Af bemærkningerne til denne

bestemmelse fremgår følgende (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, sp. 3477):

'Undersøgelseskommissionen

etableres med status som en offentlig myndighed. Kommissionen er imidlertid

et

undersøgelsesorgan, som oprettes ved lov, og som alene har én bestemt opgave,

nemlig at undersøge og klarlægge et faktisk begivenhedsforløb, jf.

bemærkningerne til § 2 ovenfor. Kommissionen er således ikke en almindelig

offentlig myndighed, der skal udføre forvaltningsretlige opgaver. Der er

derfor

ikke behov for, at kommissionen omfattes af den forvaltningsretlige

lovgivning.

I overensstemmelse hermed er

det i stk. 2 udtrykkeligt fastsat, at lov om offentlighed i forvaltningen,

forvaltningsloven og ombudsmandsloven ikke gælder for den virksomhed, som

udøves af kommissionen.'

Undersøgelseskommissionen er

således etableret som en offentlig myndighed, og kommissionens virke må efter

min opfattelse antages at ville være omfattet af offentlighedslovens regler,

jf. offentlighedslovens § 1, hvis der ikke i § 5, stk. 2, i lov om

undersøgelse af den færøske banksag udtrykkeligt var gjort undtagelse herfra.

Jeg kan på den baggrund ikke

kritisere at Justitsministeriet fandt at undersøgelseskommissionens medlemmer

mv. virker 'i det offentliges tjeneste', jf. offentlighedslovens § 2, stk. 1,

2. punktum.

Som det fremgår af det som

jeg har anført ovenfor kan det efter min opfattelse give anledning til en vis

tvivl om der i det foreliggende tilfælde kan antages at være tale om

'ansættelse'. Ud fra en samlet vurdering mener jeg som nævnt imidlertid ikke

at

jeg har grundlag for at kritisere at Justitsministeriet i afgørelse af 22.

september 1997 fandt at materialet om udpegning af undersøgelseskommissionens

medlemmer mv. er omfattet af offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. punktum.

Jeg kan ikke kritisere at

ministeriet herefter, ud fra de samme hensyn som ligger til grund for

offentlighedslovens § 2, stk. 1, 2. punktum, ikke fandt grundlag for at

udlevere det pågældende materiale efter princippet om meroffentlighed, jf.

offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. punktum.

Jeg foretager mig ikke mere i

sagen."

Lignende dokumenter