Aktindsigt i sag om nedsættelse af Højskoleudvalget. Notatpligt
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i sag om nedsættelse af Højskoleudvalget.
Notatpligt
Det fremgik af sagens akter
at journalist A den 15. juni 1998 søgte Undervisningsministeriet om
aktindsigt
i “hele forløbet omkring nedsættelsen af det nye højskoleudvalg”.
Den 23. juni 1998 meddelte
ministeriet A aktindsigt i dele af sagen og skrev i den forbindelse bl.a.
følgende:
“Undervisningsministeriet
imødekommer hermed din anmodning af 15. juni 1998 om aktindsigt i sagen om
Højskoleudvalget. Der vedlægges en oversigt over de journaliserede dokumenter
i
sagen og kopier af sagens akter. Efter § 7 i lov om offentlighed i
forvaltningen har vi undtaget ministeriets interne arbejdspapirer.”
Efter at have modtaget
sagsakterne henvendte A sig den 24. juni 1998 telefonisk til ministeriet og
gav
udtryk for at den givne aktindsigt var ufuldstændig. Han anførte bl.a. at der
manglede oplysninger om ministeriets kontakt til flere af udvalgets medlemmer
og om kontakt til personer der havde afslået tilbud om medlemskab.
Ministeriet
svarede således i brev af 10. juli 1998:
“...
Den 24. juni 1998 har du
telefonisk på ny henvendt dig til ministeriet, idet du giver udtryk for, at
den givne aktindsigt er ufuldstændig, og at der mangler oplysninger om
ministeriets kontakt til flere af udvalgets medlemmer samt om kontakt til
eventuelle personer, der måtte have afslået et tilbud om medlemskab.
Endvidere
Læs alt
har du oplyst, at den tidligere minister har udtalt til dig, at han før
regeringsskiftet havde haft et møde med et andet formandsemne.
Vi skal oplyse, at der ikke
findes akter i sagen, som kan belyse ovenstående.
Undervisningsministeren har
bedt Folkeoplysningsafdelingen meddele dig, at årsagen til, at det tog så
lang
tid at nedsætte udvalget, navnlig er, at hun har brugt nogen tid på at tænke
sig grundigt om for at få sammensat udvalget bedst muligt.
Du har telefonisk givet
udtryk for, at ministeren skulle have pligt til at gøre notater om sine
sonderinger. Notatpligten i § 6, stk. 1, i lov om offentlighed i
forvaltningen
er beskrevet således:
’I sager, hvor der vil blive truffet en afgørelse af en
forvaltningsmyndighed,
skal en myndighed, der mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags
faktiske omstændigheder, der er af betydning for sagens afgørelse, eller som
på anden måde er bekendt med sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af
oplysningerne. Det gælder dog ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af
sagens dokumenter.’
Undervisningsministeriet gør
opmærksom på, at der ikke er pligt til at gøre notater til sagen om
sonderinger, der gik ud på at foreslå medlemskab af udvalget over for
personer,
hvorom det klart fremgår af sagens dokumenter, at de pågældende har svaret
bekræftende på en forespørgsel om, hvorvidt de ønskede at deltage. Dette
fremgår af offentlighedslovens § 6, stk. 1, 2. punktum, og det har betydning
i
forhold til dine forespørgsler vedrørende Ole Vig Jensen, Hanne-Vibeke Holst
og
Bendt Thuesen, der alle er udpeget som medlemmer af udvalget. Det fremgår af
de
breve, hvoraf du har modtaget kopi, at de pågældende har taget mod tilbudet
om
medlemskab.
Desuden er der ikke pligt til
at gøre notater om de interne overvejelser, som bl.a. førte til, at
ministeren
bad den tidligere undervisningsminister om at være formand for udvalget.
...”
Den 14. juli 1998 klagede A
til mig. Han skrev bl.a. følgende:
“I det materiale, som jeg har
søgt og mod betaling fået aktindsigt i hos ministeriet, mangler bl.a.
væsentlige oplysninger om, hvornår og hvordan de - i ministeriets svar til
mig
- tre navngivne personer blev kontaktet, og hvordan de svarede tilbage. De
oplysninger er til stede for udvalgets øvrige otte medlemmer, bl.a. et notat
i
sagsmappen fra en embedsmand om hvordan to af dem blev kontaktet telefonisk
og hvornår, samt hvad og hvordan de svarede. Det samme bør gælde for samtlige
udvalgets medlemmer.
Da det bl.a. er udvalgets
formand, der ydermere er tidligere undervisningsminister og oprindelig
idémand
til udvalget, som der mangler oplysninger på, er det af væsentlig offentlig
interesse. Udvalgets nedsættelse trak temmelig meget ud, hvilket antyder
problemer,
problemer som vil være af væsentlig interesse for offentligheden at få
kendskab til.
Det har også stor interesse,
hvem der iøvrigt er blevet kontaktet til udvalget, men som har takket nej, og
af hvilke årsager. Det gælder helt tilbage fra Folketingets højskoledebat i
januar i år, altså også før ministerskiftet, hvor ideen blev søsat og jagten
på
medlemmer til udvalget blev indledt.”
I anledning af A’s klage
indhentede jeg en udtalelse fra Undervisningsministeriet. Af udtalelsen af
11.
december 1998 fremgik bl.a. følgende:
“I undervisningsministerens
redegørelse til Folketinget om folkehøjskolerne, fra december 1997, blev det
foreslået at nedsætte et udvalg sammensat af personer dels med, dels uden
tilknytning til højskoleverdenen. Udvalget blev nedsat af regeringen i
forlængelse af redegørelsen og debatten i Folketinget i januar 1998. Ifølge
kommissoriet skal udvalget undersøge folkehøjskolernes vilkår og fremtidige
placering i uddannelsessystemet. Dette skal senest den 1. maj 1999 munde ud i
en rapport med bl.a. en vurdering af betingelserne for statens godkendelse af
folkehøjskoler, betingelserne for og beregning af statstilskud og elevernes
muligheder for at finansiere lange højskoleophold.
I brev af 10. juli 1998 til
(A) oplyser ministeriet, at baggrunden for, at der gik lang tid med
nedsættelsen af udvalget, er, at undervisningsministeren havde brugt nogen
tid
på at tænke sig om for at få sammensat udvalget bedst muligt. Hertil kan
ministeriet blot tilføje, at ministeren tilkendegav, at hun, som ny minister
inden for området, tog sig den tid, som hun havde brug for til at sætte
arbejdet i gang på den bedst tænkelige måde. Udvalgets medlemmer blev
beskikket i ministerens brev af 11. juni 1998. Ministeriets
Folkeoplysningsafdeling indkaldte i brev af 19. juni 1998 udvalget til det
første møde mandag den 29. juni 1998.
For så vidt angår spørgsmålet
om fuld aktindsigt i nedsættelsen af højskoleudvalget kan ministeriet oplyse,
at der efterfølgende beklageligvis er dukket yderligere materiale op, som i
juni 1998 ikke befandt sig på sagen. Det har vist sig, at der den 5. marts
1998
var sendt et brev indeholdende materiale om de frie kostskoler til Ole Vig
Jensens formandskandidat, og at der i april-maj 1998 havde været en
korrespondance mellem Frank Dahlgaard, MF, og den nye undervisningsminister.
Der er ingen tvivl om, at
sidstnævnte korrespondance burde have været udleveret. Det er derfor
efterfølgende sket med brev af 7. december 1998. Med hensyn til brevet af 5.
marts 1998 finder ministeriet, at der ikke bør gives aktindsigt i dette brev
af hensyn til den pågældende, der ved udvalgets nedsættelse blev forbigået.
Der
henvises til § 13, stk. 1, nr. 6, i lov om offentlighed i forvaltningen. Det
bemærkes, at brevet er et fremsendelsesbrev, som ikke indeholder andre
oplysninger end adressatens identitet.
Efter ministeriets opfattelse
er retten til aktindsigt ikke tilsidesat. Udpegning af udvalgsmedlemmer har
en
særlig karakter, som må føre til, at retten til aktindsigt kan begrænses,
fordi
det efter sagens særlige karakter er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn til private og offentlige interesser, jf. offentlighedslovens § 13,
stk. 1, nr. 6.
Ministeriet begrunder dette
ud fra de alvorlige skadevirkninger en imødekommelse af anmodninger om
aktindsigt i oplysninger af den nævnte type ville få for det offentliges
beslutningsproces omkring nedsættelse af udvalg, og de gener, der vil kunne
opstå for enkeltpersoner.
Efter ministeriets opfattelse
vil det, såfremt sådanne oplysninger ved aktindsigt kan komme ud til en
videre
kreds, i meget høj grad besværliggøre nedsættelsen af udvalg. Det vil kunne
føre til, at kun de sonderinger, som ønskes offentlig kendt uanset udfaldet,
vil blive foretaget, og fordi personer, der bliver udspurgt - ofte af den
pågældende minister - som forslag til medlemmer, vil være tilbageholdende med
at svare. Personer, der bliver tilbudt medlemskab, må endvidere tage i
betragtning, at det kunne blive offentlig kendt, om andre havde fået samme
tilbud og afslået det. Endvidere vil en række personer blive bekendt med, om
de
var bragt i forslag, i givet fald uden at dette førte til et tilbud om
medlemskab.
Det bemærkes endeligt, at
sagen om udpegning af medlemmerne eller enkelte af disse kan have karakter af
en ansættelsesssag, der ifølge lovens § 2, stk. 1, 2 pkt., ikke er omfattet
af
aktindsigtsreglerne. For så vidt dette ikke er tilfældet, vil blandt andet de
betragtninger, der ligger bag reglen i lovens § 2, stk. 1, 2 pkt., efter
ministeriets opfattelse tale med afgørende vægt for alligevel at undtage
oplysningerne fra aktindsigt i medfør af lovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Med hensyn til beskikkelsen
af udvalgets medlemmer fremgår det af den meddelte aktindsigt, at de udpegede
havde indvilget i at deltage i udvalgsarbejdet. Efter ministeriets opfattelse
er notatpligten i forvaltningslovens § 6, stk. 1, 2. pkt., med hensyn til
disse personer således ikke tilsidesat, idet ministeriet hverken er
forpligtet
til at gøre notat om egne interne drøftelser, standpunkter og argumenter
eller
om vurderinger, der gik ud på at foreslå medlemskab af udvalget over for
personer, hvorom det klart fremgår af sagens dokumenter, at de pågældende har
svaret bekræftende på en forespørgsel om, hvorvidt de ønskede at deltage i
højskoleudvalget. Ministeriet har ikke fundet anledning til at tage stilling
til, om – og i givet fald fra hvilket tidspunkt – sagen overhovedet
er omfattet
af reglen i offentlighedslovens § 6, som alene omfatter afgørelsessager. Det
bemærkes, at ministeriet er opmærksom på, at der også i andre sager end
afgørelsessager er en vis notatpligt efter almindelig god forvaltningsskik.
...”
Jeg sendte udtalelsen til A
med henblik på bemærkninger. Han fremsatte følgende bemærkninger i brev af 5.
januar 1999:
“...
Trods ministeriets lange brev
og mange ord fastholder jeg både min klage og mit ønske om at få at vide,
hvordan og hvornår de tre navngivne medlemmer blev udvalgt. Samt at få at
vide, hvilke øvrige personer, som ministeriet har været i kontakt med, eller
som er blevet bragt i forslag, siden ideen om udvalget blev født, og hvad
disse
mennesker har svaret.
Ministeriets brev er ikke
overraskende, for det er jo hverken første eller sidste gang, at embedsmænd
her
i landet mener, at offentlighedens ret til at vide, hvad der foregår i
centraladministrationen, er noget, som den dags fødselar har skabt.
Det vil både have ’alvorlige
skadevirkninger’ og ’besværliggøre nedsættelsen af udvalg’,
påstår ministeriet.
Jamen, demokrati er jo besværligt, det er ikke nogen hemmelighed for nogen.
Men
demokrati fordrer åbenhed.
At sammenligne nedsættelsen
af et udvalg med stillingsbesættelser, som ministeriet også tillader sig,
virker vildt overdrevet. Til gengæld finder jeg det interessant, at
ministeriet
erkender, at man har rod i sagsmappen for Højskoleudvalget. Så interessant,
at
det har skærpet min nysgerrighed i sagen betydeligt.
At selve idémanden til
udvalget, fhv. undervisningsminister Ole Vig Jensen, pludselig bliver
formand,
er da heller ikke uinteressant. Specielt ikke, når han selv havde udset sig
en
anden til posten. Hvem mon det er, hvorfor kunne denne person pludselig ikke
bruges?
Alt i alt er der mange for
offentligheden påtrængende spørgsmål i denne sag om højskolerne, som kun kan
besvares,
hvis Undervisningsministeriet tvinges til at fortælle, hvordan
Højskoleudvalget blev nedsat.
Det er ofte netop i selve
nedsættelsesprocessen af et udvalg, at de afgørende slag slås.
Personsammensætningen er
ekstremt afgørende for udfaldet af et udvalgs arbejde, hvilket ombudsmand
Hans
Gammeltoft-Hansen nævnte og eksemplificerede i et foredrag under et
efteruddannelseskursus, som jeg var på for et års tid siden.”
Ombudsmandens udtalelse
”
1. Er sagen en sag om ’ansættelse eller forfremmelse i det offentliges
tjeneste’?
Undervisningsministeriet har anført at sagen kan være en sag om
’ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste’, jf.
offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. punktum, og at den derfor som sådan er
undtaget fra aktindsigt. Offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. punktum har
følgende ordlyd:
’Bortset fra bestemmelsen i § 6 gælder loven endvidere ikke for sager om
ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste.’
Det fremgår af sagen at udvalget er nedsat på baggrund af
undervisningsministerens redegørelse af 12. december 1997 til Folketinget om
folkehøjskolerne og Folketingets forhandling den 16. januar 1998 om
redegørelsen. Medlemmerne til udvalget udpeges af ministeren, Foreningen for
Folkehøjskoler, Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler og Foreningen af
Husholdnings- og Håndarbejdsskoler. Af kommissoriet for udvalget dateret den
27. april 1998 fremgår følgende om udvalget og dets opgaver:
’...
På baggrund af undervisningsministerens redegørelse af 12. december 1997 til
Folketinget om folkehøjskolerne og Folketingets forhandling den 16. januar
1998 om redegørelsen nedsætter regeringen et udvalg, der får til opgave at
drøfte folkehøjskolernes vilkår for at drive folkehøjskolevirksomhed med
henblik på skoleformens fremtidige samfundsmæssige og uddannelsesmæssige
placering set i lyset af den gældende lovs formålsbestemmelse.
Det er herunder udvalgets opgave at vurdere betingelserne for statens
godkendelse af folkehøjskoler, betingelserne for og beregningen af
statstilskud, elevernes mulighed for at finansiere deltagelse i et langt
kursus og at vurdere de seneste års forsøgs- og udviklingsarbejder.
Udvalget anmodes om at stille
forslag til enklere regler i lovgivningen om folkehøjskoler, og der kan i den
forbindelse nedsættes et underudvalg til at se på de mere tekniske sider
heraf.
Forslagene bør udarbejdes ud fra, at detailstyring skal undgås, samtidigt med
at det skal sikres, at skolerne opfylder lovgivningens overordnede formål.
...’
Det er ikke nærmere defineret
i offentlighedslovens § 2, stk. 2, eller i forarbejderne hertil (eller til
den
tilsvarende § 6, stk. 1, i den tidligere offentlighedslov) hvad der forstås
ved
begrebet ’ansættelse’.
En almindelige sproglig
fortolkning af ordet fører efter min opfattelse nærmest til en formodning om
at en situation som den foreliggende hvor nogle personer udpeges som
medlemmer
af et udvalg, ikke har karakter af en ’ansættelse’; en
’ansættelse’ indebærer
typisk at der etableres et over- og underordnelsesforhold mellem en ansat og
dennes arbejdsgiver, ligesom en ’ansættelse’ mest almindeligt
finder sted
efter ansøgning. Der er imidlertid ikke i loven eller forarbejderne
holdepunkter for at antage at det har været hensigten at afgrænse
bestemmelsens
anvendelsesområde så snævert som til sådanne typiske ansættelsessager.
Den sproglige fortolkning af
begrebet må foretages i lyset af bestemmelsens formål. Af betænkning nr.
857/1978 om offentlighedslovens revision, s.
107f, fremgår følgende herom:
’...
Som anført i indledningen har
udvalget ligeledes nedsat en arbejdsgruppe vedrørende spørgsmålet om,
hvorvidt
ansættelses- og forfremmelsessager helt eller delvist bør være omfattet af
loven. Arbejdsgruppens rapport er i sin helhed optrykt nedenfor side 379 ff.
Arbejdsgruppen har overvejet
både spørgsmålet om, hvorvidt
offentligheden
helt eller delvis bør have adgang til aktindsigt i personalesager (jfr.
den gældende lovs § 6, stk. 1), og spørgsmålet om, hvorvidt den særlige
adgang
hertil for
en part
i en ansættelses-
eller forfremmelsessag efter lovens § 10, stk. 2, bør udvides.
I førstnævnte henseende er
det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke i forbindelse med lovrevisionen
bør
indføres
fuld offentlighed
i
ansættelses- og forfremmelsessager, idet dette ville give anledning til
væsentlige
betænkeligheder både af hensyn til offentlige interesser, navnlig ønsket om i
videst muligt omfang at tiltrække kvalificerede ansøgere, og private
interesser, navnlig behovet for at beskytte ansøgere mod offentliggørelse af
deres private forhold.
...
Udvalget kan tiltræde
arbejdsgruppens opfattelse af, at det ikke vil være forsvarligt generelt at
lade sager om ansættelse og forfremmelse i det offentliges tjeneste blive
undergivet den almindelige adgang til aktindsigt efter offentlighedslovens
kapitel
1 og skal herved henvise til de af arbejdsgruppen anførte grunde.
...’
Baggrunden for bestemmelsen
har således bl.a. været det offentliges interesse i at sikre at ingen
afholder
sig fra at søge en stilling på grund af muligheden for at oplysninger herom
bliver undergivet offentlighed, og samtidig kandidatens egen interesse i ikke
at få offentliggjort dels selve det faktum at han eller hun har søgt den
pågældende stilling (og ikke opnået ansættelse), dels de oplysninger af mere
privat karakter der måtte fremkomme i forbindelse med ansøgningen.
Bemærkningerne i betænkningen
tager udgangspunkt i den typiske situation: ansættelse på grundlag af
ansøgning.
I en sag der er trykt i
Folketingets Ombudsmands beretning for året 1998, s. 167, fandt jeg
imidlertid
at hensyn af den samme karakter i tilsvarende grad gjorde sig gældende hvor
det
drejede sig om udpegningen af medlemmer til undersøgelseskommissionen
vedrørende den færøske banksag.
Jeg fandt at kandidaterne til
at blive medlem af undersøgelseskommissionen havde samme berettigede
interesse
i beskyttelse af oplysningen om at de havde været inde i billedet som emner
til
udpegelse (men var blevet vraget igen), og samme berettigede interesse i
fortrolighed vedrørende de oplysninger der var blevet indhentet om dem af
myndigheden fra forskellig side i forbindelse med overvejelserne om udpegning
(uanset om de pågældende efterfølgende blev udpeget eller ej). Hertil kom
andre
myndigheders mulighed for frit at kunne afgive udtalelser mv. til brug for
vurderingen af de pågældende kandidaters egnethed.
Ud fra en formålsbetragtning
konkluderede jeg derfor at udpegningen af medlemmerne til
undersøgelseskommissionen var omfattet af begrebet ’ansættelse’ i
offentlighedslovens § 2, stk. 2, 1. punktum.
Jeg finder at disse
synspunkter kan overføres til en situation som den foreliggende. Der
foreligger
også i denne situation de samme beskyttelsesbehov - for kandidaterne og for
det
offentlige - som i forbindelse med en egentlig ansættelsessag. Det er derfor
min opfattelse at udpegningen af medlemmerne til Højskoleudvalget ud fra en
formålsbetragtning er omfattet af begrebet ansættelse i offentlighedslovens §
2, stk. 2, 1. pkt.
Midlertidige udvalg som
f.eks. lovforberedende udvalg anses for at være en del af den offentlige
forvaltning,
jf. bl.a. John Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave, 1998,
side 49. Der etableres derfor ved udpegningen af medlemmer til
Højskoleudvalget
et ansættelsesforhold
i det offentliges
tjeneste.
Det er på den baggrund min
opfattelse at sagen om nedsættelse af Højskoleudvalget er en sag om
’ansættelse
eller forfremmelse i det offentliges tjeneste’, jf. offentlighedslovens
§ 2,
stk. 2, 1. punktum, og at sagen som sådan derfor er undtaget fra aktindsigt.
Jeg har derfor ikke grundlag
for at kritisere at Undervisningsministeriet ikke gav Dem aktindsigt i videre
omfang end sket med Undervisningsministeriets breve til Dem af 23. juni 1998
og 7. december 1998.
2. Meroffentlighed/tavshedspligt
Da sagen som sådan er
undtaget fra aktindsigt, kan aktindsigt kun meddeles i medfør af
meroffentlighedsprincippet, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.
Efter denne bestemmelse kan
en forvaltningsmyndighed give aktindsigt i videre omfang end den er
forpligtet
til efter offentlighedsloven, dog begrænset af reglerne om tavshedspligt.
Jeg finder ikke anledning til
at tage stilling til i hvilket omfang oplysningerne i sagen er omfattet af
reglerne om tavshedspligt, og hermed i hvilket omfang
Undervisningsministeriet
har været berettiget til at videregive de oplysninger til Dem som De allerede
har fået.
3. Notatpligt
De har anført at ministeriet
burde have gjort notater om hvorledes tre navngivne medlemmer af udvalget
blev
kontaktet, og hvad de svarede. Herudover mener De at der burde have været
gjort
notater om eventuel kontakt til personer som blev tilbudt at være medlem af
udvalget, men som afslog.
Spørgsmålet om notatpligt får
- på grund af det der er konkluderet ovenfor - kun begrænset betydning for
Deres aktindsigtsanmodning. Jeg finder dog alligevel anledning til at tage
stilling til spørgsmålet da det kan få betydning for aktindsigtsanmodninger
fra dem som er parter i sagen, jf. forvaltningslovens § 10, stk. 2.
Bestemmelsen om notatpligt
findes i offentlighedslovens § 6, stk. 1, der har følgende ordlyd:
’I sager, hvor der vil blive
truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, skal en myndighed, der
mundtligt modtager oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder,
der
er af betydning for sagens afgørelse, eller som på anden måde er bekendt med
sådanne oplysninger, gøre notat om indholdet af oplysningerne. Det gælder dog
ikke, såfremt oplysningerne i øvrigt fremgår af sagens dokumenter.’
Det er således en
forudsætning for anvendelse af bestemmelsen 1) at der er tale om en
afgørelsessag,
2) at der er tale om oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder
der
er af betydning for sagens afgørelse, og 3) at oplysningerne ikke i øvrigt
fremgår af sagens dokumenter.
Ad 1
Ansættelsesforhold i det
offentliges tjeneste betragtes som afgørelsessager i forvaltningslovens og
offentlighedslovens forstand, jf. herved Hans Gammeltoft-Hansen mfl.,
Forvaltningsret, 1994, s. 40, og John Vogter, Forvaltningsloven med
kommentarer
(1992), s. 48-49. Dette følger også forudsætningsvis af bestemmelsen i
offentlighedslovens
§ 2, stk.2, 1. pkt. Sagen er således omfattet af reglen i offentlighedslovens
§
6.
Ad 2
Oplysninger om hvem der er
blevet kontaktet som mulige medlemmer af udvalget, og hvad de har svaret, er
efter min opfattelse utvivlsomt oplysninger der må karakteriseres som
’oplysninger vedrørende en sags faktiske omstændigheder, der er af
betydning
for sagens afgørelse’. Dette gælder både kontakt til personer som har
accepteret medlemskab af udvalget, og personer der har afslået.
Jeg er derimod enig med
ministeriet i at noget andet kan gøre sig gældende for så vidt angår
ministeriets overvejelser om hvorvidt bestemte personer skulle kontaktes som
mulige medlemmer af udvalget eller ej.
Ad 3
Ministeriet har anført at
ministeriet ikke har haft pligt til at gøre notater om kontakt til de
personer
som accepterede at blive medlemmer af udvalget, idet oplysningerne herom i
øvrigt fremgår af sagens dokumenter.
På det tidspunkt hvor
kontakten til personerne der accepterede at blive medlem af udvalget fandt
sted, fremgik oplysningerne ikke i øvrigt af sagens dokumenter. På det
tidspunkt bestod der for så vidt en notatpligt. I denne situation hvor
oplysningen umiddelbart efter kommer til at fremgå af sagen, bl.a. ved at der
fremsendes ’udnævnelsesbreve’ til de pågældende personer, er jeg
enig med
ministeriet i at der ikke er notatpligt om oplysningerne efter
offentlighedslovens
§ 6.
For så vidt angår eventuel
kontakt til personer som afslog at blive medlem af udvalget, finder jeg
imidlertid at der må være notatpligt efter offentlighedslovens § 6. Da jeg
forstår på ministeriet at der ikke har været foretaget sådanne kontakter, har
jeg imidlertid ikke grundlag for at kritisere ministeriet.
Sammenfattende er det således
min opfattelse
at
sagen er omfattet
af offentlighedslovens § 6 om notatpligt,
at
oplysninger om hvem der blev kontaktet som mulige medlemmer af udvalget, og
hvad de svarede, er oplysninger der skal gøres notat om i medfør af
bestemmelsen,
men at
sådanne
oplysninger i sagen allerede fremgår af sagens øvrige dokumenter og der
derfor
alligevel ikke var pligt til at gøre notat om oplysningerne.
Jeg foretager mig herefter
ikke mere i anledning af Deres henvendelse.”
NOTER: (*1)
FOB 1998, s. 167.
Lignende dokumenter
- 2010 1-1. Sletning af dokumenter i sag i forbindelse med anmodning om aktindsigt Retsinformation · 12. januar 2011
- Aktindsigt i oplysninger om transport af farligt gods på Øresundsbroen Retsinformation · 19. januar 2004
- A.A.6.2.2.3.1 Krav til anmodninger om aktindsigt efter offentlighedsloven Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- 2015-30. Sms-korrespondance – dokumentbegrebet Retsinformation · 21. august 2015
- Udenrigsministeriets delvise afslag på aktindsigt i akter vedrørende eksport af atomaffald fra Risø Retsinformation · 3. juli 2015
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart. Identifikation. Vejledning. Meroffentlighed i forhold til pressen Retsinformation · 19. januar 2004