Aktindsigt i et skyldråds (eventuelle) klagesager. Saglig kompetence
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i et skyldråds (eventuelle) klagesager. Saglig
kompetence
Af sagen fremgik bl.a. at
Told- og Skatteregion Thisted den 24. oktober 1997 skrev til A om revision af
den 20. almindelige vurdering pr. 1. januar 1996 af A’s ejendom, X-vej.
Af
brevet fremgik:
“...
I forbindelse med behandling
af klager over ansættelse af grundværdier for nogle ejendomme på (X-vej) har
Skyldrådet indstillet til Told- og Skatteregionen at grundværdierne for den
ældre del af (X-vej) tages op til revision.
...”
Den 26. oktober 1997 skrev A
til regionen om sagen. A skrev:
“...
1) Der ønskes aktindsigt i
de klager over ansættelse af grundværdier for de ejendomme på (X-vej), der
har
foranlediget at skyldrådet har indstillet til Told- og Skatteregionen at
grundværdierne for den ældre del af (X-vej) tages op til revision. Såfremt
Told- og Skatteregionen ikke har sagsakterne liggende beder jeg Dem venligst
om
at videresende denne anmodning om aktindsigt til skyldrådet.
...”
Den 3. november 1997 traf
Told- og Skatteregion Thisted afgørelse vedrørende A’s anmodning om
aktindsigt.
Af afgørelsen fremgik:
“...
Læs alt
Told- og skatteregionen har
gennemgået sagen, og kan ikke give Dem aktindsigt i de eventuelle klager over
ansættelse af grundværdier på (X-vej), idet De ikke præcist har oplyst hvilke
klager over vurdering af ejendommen på (X-vej) det drejer sig om, jvf.
offentlighedslovens § 4, stk. 3. (Kopi af bestemmelsen vedlægges til
orientering).
...”
Den 9. november 1997
præciserede A at han ønskede aktindsigt i samtlige de klager over ansættelse
af
grundværdier for de ejendomme på X-vej der havde foranlediget at skyldrådet
havde indstillet til regionen at grundværdien for bl.a. hans ejendom blev
taget op til revision.
Den 25. november 1997
fastholdt regionen afslaget på aktindsigt af 3. november 1997.
Den 1. december 1997 klagede
A til Told- og Skattestyrelsen. Af klagen fremgik:
“...
Dette er ikke et korrekt
begrundet afslag, idet jeg jo netop har præciseret, at jeg ønsker aktindsigt
i
samtlige klager over grundværdier, som Skyldrådet har behandlet, og har
foranlediget, at Skyldrådet har indstillet til Told- og Skatteregionen, at
grundværdien for (min ejendom på X-vej) tages op til revision.
...”
Den 11. december 1997
tiltrådte Told- og Skattestyrelsen regionens afslag på aktindsigt. Af
afgørelsen fremgik:
“...
Told- og Skattestyrelsen er
enig med Told- og Skatteregion Thisted i, at Deres anmodning om aktindsigt
ikke
opfylder betingelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 3.
Det er derfor nødvendigt,
for at få aktindsigt i de ønskede sager, at De kan identificere den enkelte
klage f.eks. med navn og adresse på klageren, hvilket kan indebære, at De må
spørge de øvrige beboere på (X-vej), om de rent faktisk har påklaget 20. alm.
vurdering.
En ny begæring om
aktindsigt, hvor samtlige ejere af ejendomme på (X-vej), herunder også dem,
der
ikke har påklaget ansættelsen af grundværdien, er nævnt, vil ikke opfylde
betingelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 3.
...”
Den 27. januar 1998 klagede
A til mig.
Den 10. februar 1998 bad jeg
Told- og Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen om en udtalelse og
om
udlån af sagens akter i anledning af klagen.
Den 2. og 13. marts 1998
udtalte henholdsvis regionen og styrelsen sig. Af regionens udtalelse fremgik
bl.a. at A havde klaget til Landsskatteretten over regionens afgørelse om
revision af den 20. almindelige vurdering for hans ejendom.
Den 31. marts 1998
kommenterede A myndighedernes udtalelser.
Den 12. maj 1998 bad jeg
Told- og Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen om en supplerende
udtalelse i sagen. Jeg bad om at myndighederne i de supplerende udtalelser
blandt
andet kom ind på spørgsmålet om det var i overensstemmelse med
offentlighedslovens § 15, stk. 1, at regionen - og ikke skyldrådet - traf
afgørelsen om aktindsigt. Jeg henviste til A’s brev af 26. oktober 1997.
I
bekræftende bad jeg om oplysning om hvorvidt A’s anmodning om aktindsigt
indeholdt sådanne oplysninger at regionen gennem journaler mv. kunne finde
frem
til de sager som anmodningen om aktindsigt angik.
Af regionens supplerende
udtalelse af 26. juni 1998 fremgik:
“...
Tilsynet ved told- og skatteregionen
modtager kopi skyldrådets protokol efter hvert skyldrådsmøde. Endvidere
modtager tilsynet kopi af skyldrådets kendelser i alle klagesager. Disse
kendelser indeholder bl.a. klagers påstand, skyldrådets sagsfremstilling og
begrundelsen for afgørelsen. Tilsynet er fuldt orienteret om skyldrådets
sagsbehandling, hvorfor oversendelse af anmodningen til skyldrådet har været
ufornødent.
Journalsystemet giver ikke
mulighed for at udsøge klagesager i et afgrænset geografisk område som
(X-vej).
Klagesager for et afgrænset område i en vurderingskreds kan kun udsøges ved
at
gennemgå samtlige påklagede ejendomme i vurderingskredsen.”
Af Told- og Skattestyrelsens
supplerende udtalelse af 4. august 1998 fremgik:
“...
Told- og Skattestyrelsen kan
tilslutte sig den opfattelse, at Told- og Skatteregion Thisted har været
kompetent til at tage stilling til (A)’s begæring om aktindsigt.
Styrelsen
lægger vægt på, at begæringen er udsprunget af en sag, hvori told- og
skatteregionen
er kompetent til at træffe afgørelse. Dette følger af Skatteministeriets
bekendtgørelse om sagsudlægning §
2 A,
1. pkt., hvorefter den lokale told- og skatteregion, der fører tilsyn med et
skyldråd, er bemyndiget til at optage vurderinger af skyldkredsens ejendomme
til revision.
Hvad angår spørgsmålet, om
told- og skatteregionen i givet fald ville være i stand til at udsøge alle
klager over grundværdiansættelsen, der vedrører ejendomme på (X-vej) i
Thisted, skal det oplyses, at told- og skatteregionen i egenskab af
tilsynsførende myndighed har adgang til det sagsstyringssystem, der stilles
til
rådighed for skyldrådene. Som anført i told- og skatteregionens supplerende
udtalelse kan brugerne af systemet imidlertid ikke umiddelbart udsøge sager,
der angår en bestemt vej.
Til de af Told- og
Skatteregion Thisted den 2. marts 1998 og Told- og Skattestyrelsen den 13. s.
md. afgivne udtalelser kan styrelsen føje, at vurderingsmyndighederne på
linie
med skattemyndigheder er underkastet en speciel tavshedsforskrift, jf.
vurderingslovens §
29 A.
Det er Told- og
Skattestyrelsens opfattelse, at vurderingsmyndighederne tilsidesætter deres
tavshedspligt efter den nævnte bestemmelse, hvis de udleverer oplysninger til
uvedkommende om, hvilke klager, de har modtaget, idet klagerne må anses for
beskyttede af tavshedspligten. Noget andet er, at ejeren af en ejendom, hvis
vurdering bliver påklaget af en anden ejendomsejer eller af kommunen, skal
underrettes derom. Ejeren er ikke at betragte som uvedkommende.
Det er i overensstemmelse
med praksis, at der optages ejendomsvurderinger til revision på grundlag af
indstillinger fra vedkommende skyldråd.
Efter vurderingslovens § 36
skal skyldrådsformanden under varetagelsen af sit hverv have opmærksomheden
henvendt på, at der opnås ensartethed i vurderingen inden for skyldkredsen.
Da
skyldrådene ikke er tillagt selvstændig revisionsbeføjelse, må de i givet
fald
indstille til den tilsynsførende told- og skatteregion at optage vurderinger
til revision, såfremt de bliver opmærksomme på, at disse ikke er i niveau med
andre ejendomme af samme beskaffenhed.
Told- og Skattestyrelsen vil
ikke udelukke, at Told- og Skatteregion Thisted i den sagsfremstilling, der
ledsagede dens ’agterskrivelse’ af 24. oktober 1997, er kommet til
at udtrykke
sig sådan, at (A) har følt sig foranlediget til at begære aktindsigt i de
klager, som skyldrådet angiveligt har modtaget.
Styrelsen havde foretrukket,
at den indledende bemærkning i sagsfremstillingen var blevet formuleret
anderledes, f.eks. således: ’På foranledning af en indstilling, som
Skyldrådet
for Viborg amts nordre skyldkreds har afgivet, har told- og skatteregionen
optaget vurderingen af deres ejendom til revision’. Told- og
skattestyrelsen
har gjort told- og skatteregionen bekendt hermed.
...”
Den 10. august 1998 sendte
jeg A en kopi af myndighedernes supplerende udtalelser med henblik på hans
eventuelle bemærkninger. A fremkom ikke med bemærkninger. Den 13. november
1998
ringede A dog til en af mine medarbejdere. A oplyste bl.a. at han havde fået
medhold i sin klage til Landsskatteretten over regionens afgørelse om
revision
af vurderingen af hans ejendom.
Ombudsmandens udtalelse
”
Retsgrundlaget
Offentlighedslovens § 4, stk. 3, har følgende ordlyd:
’Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller
den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.’
§ 15, stk. 1, i offentlighedsloven har følgende ordlyd:
’§ 15.
Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en
sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes.
I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har
dokumentet i sin besiddelse.’
Af bemærkningerne til offentlighedslovens § 4, stk. 3, fremgår
(Folketingstidende 1985-86, tillæg A,
sp.
211f
):
’Bestemmelsen i
stk. 3
svarer til den gældende lovs § 1,
stk. 2. Det er præciseret, at en begæring om aktindsigt skal indeholde en
angivelse enten af den sag eller de dokumenter, den pågældende ønsker at
blive
gjort bekendt med.
Bestemmelsen medfører, at
den, der ønsker aktindsigt, må have kendskab til sagens eller dokumentets
eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Dette betyder
imidlertid
ikke, at myndigheden er berettiget til at afslå en begæring om aktindsigt
alene
under henvisning til en manglende angivelse af sagstilhørsforholdet, hvis
myndigheden er i stand til på andet grundlag at identificere den sag eller
det
eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i. Der henvises til beskrivelsen
af
bestemmelsens anvendelse i praksis i betænkningen siden 118 ff og
offentlighedsudvalgets overvejelser på side 129 ff.
Kravet om angivelse af sagen
eller dokumenter i denne betyder bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til
at
gennemgå en forvaltningsmyndigheds journalmateriale med henblik på herigennem
at finde frem til sager, hvis dokumenter man kan have interesse i at blive
gjort bekendt med.
Bestemmelsen giver heller
ikke adgang til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager,
der
er blevet journaliseret i en bestemt periode.’
Af bemærkningerne til § 15,
stk. 1, fremgår (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 232):
’Bestemmelsen i
stk. 1
fastlægger, hvilken myndighed der
har kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om aktindsigt.
Hovedreglen i 1. pkt. svarer
til kompetenceordningen efter den gældende offentlighedslovs § 8, stk. 1.
Bestemmelsen synes ikke at have givet anledning til problemer i praksis, og
der
kan med hensyn til anvendelsen af bestemmelsen henvises til fremstillingen af
gældende ret i betænkningen side 306 ff. Bestemmelsen i 2. pkt. tager f.eks.
sigte på tilfælde, hvor et dokument er fremsendt til flere myndigheder til
orientering, samt i det hele på dokumenter, der ikke er indgået i en sag,
hvori
der træffes en afgørelse, og dokumenter, der fremkommer i forbindelse med
udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.
Begæringer om aktindsigt i
sager om lovgivning skal i overensstemmelse med bestemmelsen i 1. pkt.
afgøres
af det ministerium, under hvis område sagen hører.’
Af punkterne 6, 17 og 47 i
Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven (1986) fremgår:
’
6.
Offentlighedsloven regulerer alene spørgsmålet om, i hvilket
omfang forvaltningen er
forpligtet
til at give aktindsigt. Den enkelte forvaltningsmyndighed er derfor ikke
afskåret fra efter eget skøn at give adgang til aktindsigt i videre omfang
end
fastsat i loven, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v., jfr.
§
4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet).’
’
17.
Efter offentlighedslovens § 4, stk. 3, skal en begæring om
aktindsigt angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at
blive gjort bekendt med. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 5,
stk. 1, nr. 2, hvorefter adgangen til aktindsigt bl.a. omfatter indførelser i
myndighedens journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den
pågældende sags dokumenter.
Det kan herefter kræves, at
den, der ønsker aktindsigt, i hvert fald har et vist kendskab til sagens
eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Forvaltningen har altså
ikke pligt til at imødekomme begæringer om at få lejlighed til at gennemse
alle
sager af en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en
bestemt periode. I det omfang en sådan begæring fremsættes af pressen, bør
begæringen dog normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om
tavshedspligt m.v.
I øvrigt kan det ikke
udtømmende angives, hvor specificeret angivelsen af sagen eller dokumentet i
det enkelte tilfælde skal være. Det, der må kræves, er, at begæringen
indeholder sådanne oplysninger, at det efter indretning af den pågældende
myndigheds journaler, registre m.v. er muligt at finde frem til sagen.
Angivelse af sagens journalnummer er ikke nødvendig, men heller ikke altid
tilstrækkelig.
Det påhviler vedkommende
forvaltningsmyndighed at vejlede publikum om, hvilke oplysninger der i det
enkelte tilfælde må tilvejebringes for at opfylde disse krav. Endvidere må
det
fremhæves, at der, som nævnt ovenfor under pkt. 6, ikke i almindelighed vil
være noget til hinder for, at vedkommende myndighed, når omstændighederne i
øvrigt taler derfor, ser bort fra kravet om, at begæringen skal angive en
bestemt sag.’
’
47.
En begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter der indgår i en
sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en
forvaltningsmyndighed,
afgøres af den myndighed, som skal træffe afgørelse med hensyn til sagens
realitet. Hvis der i en afgørelsessag foretages høring af en anden myndighed,
afgøres spørgsmål om aktindsigt i høringssvaret og eventuelle ledsagende
dokumenter af den hørende myndighed, selv om begæringen om aktindsigt
fremsættes over for den hørte myndighed. Er der i den hørte myndigheds sag
dokumenter, som ikke indgår i høringssvaret, eventuelt som bilag til svaret,
afgøres spørgsmålet om aktindsigt heri dog af den hørte myndighed.
For dokumenter, der ikke er
indgået i en sag, hvori der træffes en afgørelse, herunder dokumenter, der
fremkommer i forbindelse med udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed,
træffes afgørelse om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin
besiddelse. I tilfælde, hvor et dokument - ud over til afgørelsesmyndigheden
-
er fremsendt i kopi til andre myndigheder til orientering, afgøres sager om
aktindsigt af den myndighed, over for hvem spørgsmålet om aktindsigt rejses,
og
som har dokumentet i sin besiddelse. I sådanne tilfælde bør myndigheden,
såfremt den er i tvivl om, hvorvidt hensyn til offentlige eller private
interesser er til hinder for at give aktindsigt, efter omstændighederne
indhente en udtalelse herom fra
den
myndighed, der træffer eller har truffet afgørelse i sagen.’
§ 12, stk. 1, § 14, stk. 1,
2, 3, 5 og 6, og 19, stk. 1, i skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr.
276
af 12. april 1997) har følgende ordlyd:
’
§ 12.
Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med,
at skatteansættelse af indkomst, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt
vurdering
af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.’
’
§ 14.
Den centrale told- og skatteforvaltning skal undersøge rigtigheden
af de lokale skattemyndigheders afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af
vurderings- og skyldrådenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven nævnte
vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og
skatteforvaltningen og godkendes af ligningsrådet.
Stk. 2.
Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i de
lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde,
herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og
skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan udtage selvangivelser,
ansættelser og vurderingssager til gennemgang.
Stk. 5.
Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt af et
skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen forelægge
kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På tilsvarende måde kan told- og
skatteforvaltningen forelægge vurderinger foretaget af et vurderingsråd eller
et skyldråd for Ligningsrådet.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de kommunale
skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne at foretage ansættelser eller
vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere. For
vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at
nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for fremtiden.’
’
§ 19.
Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og
skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan
foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for
ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen
skal følges ved skatteberegningen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1. - 4.
pkt., anvendes tilsvarende.’
Skattestyrelsesloven er
efterfølgende blev ændret flere gange. Ændringerne er dog uden betydning for
denne sag. De nævnte bestemmelser i skattestyrelsesloven fremgår nu af
lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998.
Told- og Skattestyrelsen har
ved cirkulære af 28. marts 1990 delegeret tilsynet efter
skattestyrelseslovens
§§ 12-14 til told- og skatteregionerne.
Af §
2 a
i sagsudlægningsbekendtgørelsen (nu
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998) fremgår:
’
§
2 a.
Den lokale told- og skatteregion, der fører det statslige tilsyn med et
skyldråd, bemyndiges efter indstilling fra Ligningsrådet til at optage
vurderinger af ejendomme i skyldkredsen til revision efter § 19, stk. 1, 1.
pkt., i skattestyrelsesloven. Det gælder dog ikke i det omfang Told- og
Skattestyrelsen i samråd med Ligningsrådets formand udtager sådanne sager til
forelæggelse for Ligningsrådet.’
Af § 2 og § 3, stk. 1 og 3,
i bekendtgørelsen om klage over afgørelser om aktindsigt (Skatteministeriets
bekendtgørelse nr. 513 af 16. juni 1994) fremgår:
’
§ 2.
Afgørelser om aktindsigt, der træffes af den kommunale skattemyndighed,
et skatteankenævn, et vurderingsråd eller et skyldråd, kan påklages til den
stedlige told- og skatteregion.
Stk. 2.
Told- og skatteregionens afgørelse efter stk. 1 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 3.
Told- og skatteregioners afgørelser om aktindsigt, der ikke er
omfattet af § 2, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen efter stk. 1
og 2 og afgørelsen om aktindsigt truffet af Landsskatteretten kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.’
Bekendtgørelsen om klage
over afgørelser om aktindsigt blev ophævet ved § 18, stk. 2, nr. 2, i
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 26. marts 1998 om sagsudlægning.
Reglerne om klage over afgørelser om aktindsigt i visse sagstyper på
skatteområdet fremgår nu af kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni
1998 om sagsudlægning som ændret ved bekendtgørelse nr. 968 af 16. december
1998. Reglerne er i den forbindelse ikke ændret på områder der har betydning
for denne sag.
Ombudsmandens bemærkninger
En begæring om aktindsigt i
dokumenter der indgår i en afgørelsessag, skal afgøres af den myndighed som i
øvrigt har afgørelsen i sagen. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt
af
den myndighed der har dokumentet i sin besiddelse, jf. offentlighedslovens §
15, stk. 1.
Jeg har ved min behandling
af sagen lagt til grund at De ønsker aktindsigt i de (eventuelle) klagesager
som skyldrådet traf afgørelse i, og som bevirkede at skyldrådet afgav
indstilling til Told- og Skatteregion Thisted om at den 20. almindelige
vurdering af bl.a. Deres ejendom blev taget op til revision.
Jeg har også lagt til grund
at Told- og Skatteregion Thisted traf afgørelse i sagen om revision af
vurderingen
af Deres ejendom, men derimod ikke i skyldrådets (eventuelle) klagesager som
De
ønsker aktindsigt i.
Det fremgår af Told- og
Skatteregion Thisteds supplerende udtalelse at regionen som led i sit tilsyn
er
fuldt orienteret om skyldrådets sagsbehandling. Regionen mener derfor at
oversendelse af sagen om aktindsigt til skyldrådet var ufornøden.
Jeg forstår Told- og
Skattestyrelsens supplerende udtalelse sådan at styrelsen mener at fordi
regionen var kompetent til at tage skyldrådets klagesager op til revision,
var
regionen også kompetent til at træffe afgørelse om hvorvidt Deres begæring om
aktindsigt i skyldrådets (eventuelle) klagesager kunne imødekommes.
Jeg er ikke enig med
regionen og styrelsen i at regionen var kompetent til i 1. instans at træffe
afgørelse om Deres begæring om aktindsigt i skyldrådets (eventuelle)
klagesager kunne imødekommes. Jeg har navnlig lagt vægt på at skyldrådet i
øvrigt havde afgørelsen i de (eventuelle) klagesager, jf. offentlighedslovens
§ 15, stk. 1.
Regionen bliver - som det
fremgår ovenfor - som led i sit tilsyn med skyldrådet orienteret om
skyldrådets sager. Jeg er derfor gået ud fra at regionen som tilsynsmyndighed
har fået tilsendt materiale vedrørende de (eventuelle) klagesager som
skyldrådet traf afgørelse i, og som Deres begæring om aktindsigt angik. På
den
baggrund har jeg overvejet om dette forhold har betydning for spørgsmålet om
hvilken myndighed der er kompetent til i 1. instans at træffe afgørelse
vedrørende
begæringen om aktindsigt.
I tilfælde hvor et dokument
sendes til en anden myndighed med henblik på kontrol, må den
forvaltningsmyndighed der har sendt dokumentet, i almindelighed være
kompetent
til at træffe afgørelse om spørgsmålet om aktindsigt. Jeg henviser til John
Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., 1998, s.
266f.
Det forhold at materiale om
skyldrådets (eventuelle) klagesager er blevet sendt til regionen som
tilsynsmyndighed, bevirker efter min opfattelse ikke at regionen i 1. instans
kunne træffe afgørelsen om aktindsigt.
Jeg har gjort Told- og
Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse
af
at regionen ikke var kompetent til at behandle sagen i 1. instans.
Spørgsmålet er herefter
hvilken betydning regionens manglende kompetence til at træffe afgørelse i 1.
instans har for sagen, herunder om manglen er af en sådan karakter at jeg har
grundlag for at henstille at sagen bliver genoptaget.
Tilsidesættelse af en
sagsbehandlingsregel, formkrav eller andre formelle krav til en afgørelse
skal
for at kunne medføre at afgørelsen bliver ugyldig, være væsentlig. Om det er
tilfældet, afhænger af om der er tale om tilsidesættelse af en grundlæggende
regel, dvs. en garantiforskrift, eller blot af en ordensforskrift. Jeg
henviser til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 563ff.
I Deres sag er der tale om
at en overordnet myndighed (Told- og Skatteregion Thisted) traf en afgørelse
som henhørte under en underordnet myndighed (skyldrådet).
Hvis en overordnet myndighed
træffer en afgørelse som den underordnede myndighed har kompetence til at
træffe, må man gå ud fra at afgørelsen - hvis der er klageadgang til den
overordnede myndighed - alligevel træffes af en fuldt ud sagkyndig myndighed.
Det skal dog i den forbindelse også tages i betragtning at klageren derved
mister en klagemulighed, om der er tale om en bebyrdende eller en
begunstigende
afgørelse, og om den overordnede myndigheds afgørelse må anses for
indholdsmæssig rigtig. Jeg henviser til Jens Garde og Karsten Revsbech,
Forvaltningsret,
sagsbehandling (1995), 4. udgave, s. 286 og
292f. Jeg henviser også til Østre
Landsrets dom af 22. december 1966 som er offentliggjort i Ugeskrift for
Retsvæsen 1967, s. 424ff.
Et skyldråds afgørelse om
aktindsigt kan påklages til den lokale told- og skatteregion hvis afgørelse
er endelig. Told- og Skatteregion Thisteds afgørelse om aktindsigt har været
behandlet af Told- og Skattestyrelsen som klageinstans. Sagen har således
været behandlet i to instanser.
Indholdet af Told- og
Skatteregion Thisteds og Told- og Skattestyrelsens afgørelser om aktindsigt
er
at Deres begæring om aktindsigt ikke var tilstrækkelig præcis, jf.
offentlighedslovens § 4, stk. 3.
Af Told- og Skatteregion
Thisteds supplerende udtalelse fremgår at klagesager for et afgrænset område
i
en vurderingskreds kun kan udsøges ved at gennemgå samtlige ejendomme i
vurderingskredsen.
Det fremgår af Told- og
Skattestyrelsens supplerende udtalelse at brugerne af det relevante
sagsstyringssystem ikke umiddelbart kan udsøge sager der angår en bestemt
vej.
Det fremgår også at Told- og Skatteregion Thisted i sin egenskab af
tilsynsmyndighed har adgang til det sagsstyringssystem der stilles til
rådighed
for skyldrådet.
Jeg mener ikke at det kan
udelukkes at det forhold at det ikke var rette myndighed der i 1. instans
traf
afgørelsen i sagen, har forrykket - og dermed haft betydning for - det
materielle retsforhold (spørgsmålet om hvorvidt Deres begæring om aktindsigt
kunne imødekommes). Det kan således ikke udelukkes at skyldrådet som rette
myndighed havde været i stand til at identificere sine (eventuelle)
klagesager.
Jeg har gjort regionen og
styrelsen bekendt med min opfattelse.
Jeg har derfor kritiseret at
Told- og Skatteregion Thisted tog stilling til Deres begæring om aktindsigt.
Efter
min opfattelse burde regionen have videresendt Deres begæring om aktindsigt
til rette myndighed, skyldrådet, med henblik på at skyldrådet tog stilling
til
om begæringen kunne imødekommes. Jeg henviser til forvaltningslovens § 7,
stk.
2.
Jeg har gjort Told- og
Skatteregion Thisted bekendt med min opfattelse.
Jeg har også kritiseret at
Told- og Skattestyrelsen ikke ophævede regionens afgørelse og i
overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 2, oversendte sagen til
skyldrådet til behandling.
Jeg har gjort Told- og
Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.
Jeg har henstillet at Told-
og Skattestyrelsen genoptager Deres sag, og at styrelsen i lyset af det som
jeg har fremført ovenfor, på ny træffer afgørelse i sagen.
Jeg gør opmærksom på at jeg
ved min behandling af sagen ikke har taget stilling til om Deres begæring om
aktindsigt opfylder kravene i offentlighedslovens § 4, stk. 3. Jeg har heller
ikke taget stilling til om begæringen - hvis de (eventuelle) klagesager kan
findes frem - kan imødekommes, herunder eventuelt efter offentlighedslovens §
4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet).
Det fremgår ikke af det for
mig foreliggende materiale om oplysninger fra skyldrådets (eventuelle)
klagesager indgik i regionens sag om revision af vurderingen af Deres
ejendom.
Begæring om aktindsigt i sådanne oplysninger i revisionssagen skal afgøres
efter forvaltningslovens regler om partens aktindsigt. Jeg har ikke i
forbindelse
med min behandling af sagen taget stilling til dette spørgsmål, men jeg går
ud
fra at Told- og Skattestyrelsen tager stilling hertil i forbindelse med
styrelsens fornyede afgørelse i sagen.
Jeg har bedt styrelsen om at
underrette mig om styrelsens fornyede afgørelse.
”
Told- og Skattestyrelsen
meddelte mig senere at styrelsen på ny havde taget stilling til sagen.
Herefter meddelte jeg at jeg
på det foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.
Lignende dokumenter
- Vurdering af fast ejendom Retsinformation · 2. maj 2001
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven og andre skattelove Retsinformation · 15. marts 2001
- PROCESSUELLE REGLER PÅ TOLD SKATS OMRÅDE 2001 H. KLAGESTRUKTUR OG KLAGEBEHANDLING Retsinformation · 5. februar 2008
- Kendelse af 16. februar 1993. 91-6.457 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. februar 1993
- Forslag til Lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 20. marts 2002
- Undersøgelse af et antal sager om aktindsigt fra Told- og Skattestyrelsen Retsinformation · 13. januar 2011