Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i et skyldråds (eventuelle) klagesager. Saglig kompetence

FOU nr 1999.341UdtalelserFolketinget6. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i et skyldråds (eventuelle) klagesager. Saglig

kompetence

Af sagen fremgik bl.a. at

Told- og Skatteregion Thisted den 24. oktober 1997 skrev til A om revision af

den 20. almindelige vurdering pr. 1. januar 1996 af A’s ejendom, X-vej.

Af

brevet fremgik:

“...

I forbindelse med behandling

af klager over ansættelse af grundværdier for nogle ejendomme på (X-vej) har

Skyldrådet indstillet til Told- og Skatteregionen at grundværdierne for den

ældre del af (X-vej) tages op til revision.

...”

Den 26. oktober 1997 skrev A

til regionen om sagen. A skrev:

“...

1) Der ønskes aktindsigt i

de klager over ansættelse af grundværdier for de ejendomme på (X-vej), der

har

foranlediget at skyldrådet har indstillet til Told- og Skatteregionen at

grundværdierne for den ældre del af (X-vej) tages op til revision. Såfremt

Told- og Skatteregionen ikke har sagsakterne liggende beder jeg Dem venligst

om

at videresende denne anmodning om aktindsigt til skyldrådet.

...”

Den 3. november 1997 traf

Told- og Skatteregion Thisted afgørelse vedrørende A’s anmodning om

aktindsigt.

Af afgørelsen fremgik:

“...

Læs alt

Told- og skatteregionen har

gennemgået sagen, og kan ikke give Dem aktindsigt i de eventuelle klager over

ansættelse af grundværdier på (X-vej), idet De ikke præcist har oplyst hvilke

klager over vurdering af ejendommen på (X-vej) det drejer sig om, jvf.

offentlighedslovens § 4, stk. 3. (Kopi af bestemmelsen vedlægges til

orientering).

...”

Den 9. november 1997

præciserede A at han ønskede aktindsigt i samtlige de klager over ansættelse

af

grundværdier for de ejendomme på X-vej der havde foranlediget at skyldrådet

havde indstillet til regionen at grundværdien for bl.a. hans ejendom blev

taget op til revision.

Den 25. november 1997

fastholdt regionen afslaget på aktindsigt af 3. november 1997.

Den 1. december 1997 klagede

A til Told- og Skattestyrelsen. Af klagen fremgik:

“...

Dette er ikke et korrekt

begrundet afslag, idet jeg jo netop har præciseret, at jeg ønsker aktindsigt

i

samtlige klager over grundværdier, som Skyldrådet har behandlet, og har

foranlediget, at Skyldrådet har indstillet til Told- og Skatteregionen, at

grundværdien for (min ejendom på X-vej) tages op til revision.

...”

Den 11. december 1997

tiltrådte Told- og Skattestyrelsen regionens afslag på aktindsigt. Af

afgørelsen fremgik:

“...

Told- og Skattestyrelsen er

enig med Told- og Skatteregion Thisted i, at Deres anmodning om aktindsigt

ikke

opfylder betingelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 3.

Det er derfor nødvendigt,

for at få aktindsigt i de ønskede sager, at De kan identificere den enkelte

klage f.eks. med navn og adresse på klageren, hvilket kan indebære, at De må

spørge de øvrige beboere på (X-vej), om de rent faktisk har påklaget 20. alm.

vurdering.

En ny begæring om

aktindsigt, hvor samtlige ejere af ejendomme på (X-vej), herunder også dem,

der

ikke har påklaget ansættelsen af grundværdien, er nævnt, vil ikke opfylde

betingelsen i offentlighedslovens § 4, stk. 3.

...”

Den 27. januar 1998 klagede

A til mig.

Den 10. februar 1998 bad jeg

Told- og Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen om en udtalelse og

om

udlån af sagens akter i anledning af klagen.

Den 2. og 13. marts 1998

udtalte henholdsvis regionen og styrelsen sig. Af regionens udtalelse fremgik

bl.a. at A havde klaget til Landsskatteretten over regionens afgørelse om

revision af den 20. almindelige vurdering for hans ejendom.

Den 31. marts 1998

kommenterede A myndighedernes udtalelser.

Den 12. maj 1998 bad jeg

Told- og Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen om en supplerende

udtalelse i sagen. Jeg bad om at myndighederne i de supplerende udtalelser

blandt

andet kom ind på spørgsmålet om det var i overensstemmelse med

offentlighedslovens § 15, stk. 1, at regionen - og ikke skyldrådet - traf

afgørelsen om aktindsigt. Jeg henviste til A’s brev af 26. oktober 1997.

I

bekræftende bad jeg om oplysning om hvorvidt A’s anmodning om aktindsigt

indeholdt sådanne oplysninger at regionen gennem journaler mv. kunne finde

frem

til de sager som anmodningen om aktindsigt angik.

Af regionens supplerende

udtalelse af 26. juni 1998 fremgik:

“...

Tilsynet ved told- og skatteregionen

modtager kopi skyldrådets protokol efter hvert skyldrådsmøde. Endvidere

modtager tilsynet kopi af skyldrådets kendelser i alle klagesager. Disse

kendelser indeholder bl.a. klagers påstand, skyldrådets sagsfremstilling og

begrundelsen for afgørelsen. Tilsynet er fuldt orienteret om skyldrådets

sagsbehandling, hvorfor oversendelse af anmodningen til skyldrådet har været

ufornødent.

Journalsystemet giver ikke

mulighed for at udsøge klagesager i et afgrænset geografisk område som

(X-vej).

Klagesager for et afgrænset område i en vurderingskreds kan kun udsøges ved

at

gennemgå samtlige påklagede ejendomme i vurderingskredsen.”

Af Told- og Skattestyrelsens

supplerende udtalelse af 4. august 1998 fremgik:

“...

Told- og Skattestyrelsen kan

tilslutte sig den opfattelse, at Told- og Skatteregion Thisted har været

kompetent til at tage stilling til (A)’s begæring om aktindsigt.

Styrelsen

lægger vægt på, at begæringen er udsprunget af en sag, hvori told- og

skatteregionen

er kompetent til at træffe afgørelse. Dette følger af Skatteministeriets

bekendtgørelse om sagsudlægning §

2 A,

1. pkt., hvorefter den lokale told- og skatteregion, der fører tilsyn med et

skyldråd, er bemyndiget til at optage vurderinger af skyldkredsens ejendomme

til revision.

Hvad angår spørgsmålet, om

told- og skatteregionen i givet fald ville være i stand til at udsøge alle

klager over grundværdiansættelsen, der vedrører ejendomme på (X-vej) i

Thisted, skal det oplyses, at told- og skatteregionen i egenskab af

tilsynsførende myndighed har adgang til det sagsstyringssystem, der stilles

til

rådighed for skyldrådene. Som anført i told- og skatteregionens supplerende

udtalelse kan brugerne af systemet imidlertid ikke umiddelbart udsøge sager,

der angår en bestemt vej.

Til de af Told- og

Skatteregion Thisted den 2. marts 1998 og Told- og Skattestyrelsen den 13. s.

md. afgivne udtalelser kan styrelsen føje, at vurderingsmyndighederne på

linie

med skattemyndigheder er underkastet en speciel tavshedsforskrift, jf.

vurderingslovens §

29 A.

Det er Told- og

Skattestyrelsens opfattelse, at vurderingsmyndighederne tilsidesætter deres

tavshedspligt efter den nævnte bestemmelse, hvis de udleverer oplysninger til

uvedkommende om, hvilke klager, de har modtaget, idet klagerne må anses for

beskyttede af tavshedspligten. Noget andet er, at ejeren af en ejendom, hvis

vurdering bliver påklaget af en anden ejendomsejer eller af kommunen, skal

underrettes derom. Ejeren er ikke at betragte som uvedkommende.

Det er i overensstemmelse

med praksis, at der optages ejendomsvurderinger til revision på grundlag af

indstillinger fra vedkommende skyldråd.

Efter vurderingslovens § 36

skal skyldrådsformanden under varetagelsen af sit hverv have opmærksomheden

henvendt på, at der opnås ensartethed i vurderingen inden for skyldkredsen.

Da

skyldrådene ikke er tillagt selvstændig revisionsbeføjelse, må de i givet

fald

indstille til den tilsynsførende told- og skatteregion at optage vurderinger

til revision, såfremt de bliver opmærksomme på, at disse ikke er i niveau med

andre ejendomme af samme beskaffenhed.

Told- og Skattestyrelsen vil

ikke udelukke, at Told- og Skatteregion Thisted i den sagsfremstilling, der

ledsagede dens ’agterskrivelse’ af 24. oktober 1997, er kommet til

at udtrykke

sig sådan, at (A) har følt sig foranlediget til at begære aktindsigt i de

klager, som skyldrådet angiveligt har modtaget.

Styrelsen havde foretrukket,

at den indledende bemærkning i sagsfremstillingen var blevet formuleret

anderledes, f.eks. således: ’På foranledning af en indstilling, som

Skyldrådet

for Viborg amts nordre skyldkreds har afgivet, har told- og skatteregionen

optaget vurderingen af deres ejendom til revision’. Told- og

skattestyrelsen

har gjort told- og skatteregionen bekendt hermed.

...”

Den 10. august 1998 sendte

jeg A en kopi af myndighedernes supplerende udtalelser med henblik på hans

eventuelle bemærkninger. A fremkom ikke med bemærkninger. Den 13. november

1998

ringede A dog til en af mine medarbejdere. A oplyste bl.a. at han havde fået

medhold i sin klage til Landsskatteretten over regionens afgørelse om

revision

af vurderingen af hans ejendom.

Ombudsmandens udtalelse

”

Retsgrundlaget

Offentlighedslovens § 4, stk. 3, har følgende ordlyd:

’Stk. 3. Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller

den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.’

§ 15, stk. 1, i offentlighedsloven har følgende ordlyd:

’§ 15.

Fremsættes der begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter, der indgår i en

sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, afgør denne myndighed, om begæringen kan imødekommes.

I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt af den myndighed, der har

dokumentet i sin besiddelse.’

Af bemærkningerne til offentlighedslovens § 4, stk. 3, fremgår

(Folketingstidende 1985-86, tillæg A,

sp.

211f

):

’Bestemmelsen i

stk. 3

svarer til den gældende lovs § 1,

stk. 2. Det er præciseret, at en begæring om aktindsigt skal indeholde en

angivelse enten af den sag eller de dokumenter, den pågældende ønsker at

blive

gjort bekendt med.

Bestemmelsen medfører, at

den, der ønsker aktindsigt, må have kendskab til sagens eller dokumentets

eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Dette betyder

imidlertid

ikke, at myndigheden er berettiget til at afslå en begæring om aktindsigt

alene

under henvisning til en manglende angivelse af sagstilhørsforholdet, hvis

myndigheden er i stand til på andet grundlag at identificere den sag eller

det

eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i. Der henvises til beskrivelsen

af

bestemmelsens anvendelse i praksis i betænkningen siden 118 ff og

offentlighedsudvalgets overvejelser på side 129 ff.

Kravet om angivelse af sagen

eller dokumenter i denne betyder bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til

at

gennemgå en forvaltningsmyndigheds journalmateriale med henblik på herigennem

at finde frem til sager, hvis dokumenter man kan have interesse i at blive

gjort bekendt med.

Bestemmelsen giver heller

ikke adgang til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager,

der

er blevet journaliseret i en bestemt periode.’

Af bemærkningerne til § 15,

stk. 1, fremgår (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 232):

’Bestemmelsen i

stk. 1

fastlægger, hvilken myndighed der

har kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans i sager om aktindsigt.

Hovedreglen i 1. pkt. svarer

til kompetenceordningen efter den gældende offentlighedslovs § 8, stk. 1.

Bestemmelsen synes ikke at have givet anledning til problemer i praksis, og

der

kan med hensyn til anvendelsen af bestemmelsen henvises til fremstillingen af

gældende ret i betænkningen side 306 ff. Bestemmelsen i 2. pkt. tager f.eks.

sigte på tilfælde, hvor et dokument er fremsendt til flere myndigheder til

orientering, samt i det hele på dokumenter, der ikke er indgået i en sag,

hvori

der træffes en afgørelse, og dokumenter, der fremkommer i forbindelse med

udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed.

Begæringer om aktindsigt i

sager om lovgivning skal i overensstemmelse med bestemmelsen i 1. pkt.

afgøres

af det ministerium, under hvis område sagen hører.’

Af punkterne 6, 17 og 47 i

Justitsministeriets vejledning om offentlighedsloven (1986) fremgår:

’

6.

Offentlighedsloven regulerer alene spørgsmålet om, i hvilket

omfang forvaltningen er

forpligtet

til at give aktindsigt. Den enkelte forvaltningsmyndighed er derfor ikke

afskåret fra efter eget skøn at give adgang til aktindsigt i videre omfang

end

fastsat i loven, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt m.v., jfr.

§

4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet).’

’

17.

Efter offentlighedslovens § 4, stk. 3, skal en begæring om

aktindsigt angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at

blive gjort bekendt med. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 5,

stk. 1, nr. 2, hvorefter adgangen til aktindsigt bl.a. omfatter indførelser i

myndighedens journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den

pågældende sags dokumenter.

Det kan herefter kræves, at

den, der ønsker aktindsigt, i hvert fald har et vist kendskab til sagens

eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Forvaltningen har altså

ikke pligt til at imødekomme begæringer om at få lejlighed til at gennemse

alle

sager af en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en

bestemt periode. I det omfang en sådan begæring fremsættes af pressen, bør

begæringen dog normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om

tavshedspligt m.v.

I øvrigt kan det ikke

udtømmende angives, hvor specificeret angivelsen af sagen eller dokumentet i

det enkelte tilfælde skal være. Det, der må kræves, er, at begæringen

indeholder sådanne oplysninger, at det efter indretning af den pågældende

myndigheds journaler, registre m.v. er muligt at finde frem til sagen.

Angivelse af sagens journalnummer er ikke nødvendig, men heller ikke altid

tilstrækkelig.

Det påhviler vedkommende

forvaltningsmyndighed at vejlede publikum om, hvilke oplysninger der i det

enkelte tilfælde må tilvejebringes for at opfylde disse krav. Endvidere må

det

fremhæves, at der, som nævnt ovenfor under pkt. 6, ikke i almindelighed vil

være noget til hinder for, at vedkommende myndighed, når omstændighederne i

øvrigt taler derfor, ser bort fra kravet om, at begæringen skal angive en

bestemt sag.’

’

47.

En begæring om aktindsigt vedrørende dokumenter der indgår i en

sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en

forvaltningsmyndighed,

afgøres af den myndighed, som skal træffe afgørelse med hensyn til sagens

realitet. Hvis der i en afgørelsessag foretages høring af en anden myndighed,

afgøres spørgsmål om aktindsigt i høringssvaret og eventuelle ledsagende

dokumenter af den hørende myndighed, selv om begæringen om aktindsigt

fremsættes over for den hørte myndighed. Er der i den hørte myndigheds sag

dokumenter, som ikke indgår i høringssvaret, eventuelt som bilag til svaret,

afgøres spørgsmålet om aktindsigt heri dog af den hørte myndighed.

For dokumenter, der ikke er

indgået i en sag, hvori der træffes en afgørelse, herunder dokumenter, der

fremkommer i forbindelse med udøvelse af faktisk forvaltningsvirksomhed,

træffes afgørelse om aktindsigt af den myndighed, der har dokumentet i sin

besiddelse. I tilfælde, hvor et dokument - ud over til afgørelsesmyndigheden

-

er fremsendt i kopi til andre myndigheder til orientering, afgøres sager om

aktindsigt af den myndighed, over for hvem spørgsmålet om aktindsigt rejses,

og

som har dokumentet i sin besiddelse. I sådanne tilfælde bør myndigheden,

såfremt den er i tvivl om, hvorvidt hensyn til offentlige eller private

interesser er til hinder for at give aktindsigt, efter omstændighederne

indhente en udtalelse herom fra

den

myndighed, der træffer eller har truffet afgørelse i sagen.’

§ 12, stk. 1, § 14, stk. 1,

2, 3, 5 og 6, og 19, stk. 1, i skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr.

276

af 12. april 1997) har følgende ordlyd:

’

§ 12.

Den centrale told- og skatteforvaltning skal føre tilsyn med,

at skatteansættelse af indkomst, værdiansættelse m.v. i dødsboer samt

vurdering

af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet.’

’

§ 14.

Den centrale told- og skatteforvaltning skal undersøge rigtigheden

af de lokale skattemyndigheders afgørelser i de i § 2 nævnte sager og af

vurderings- og skyldrådenes afgørelser vedrørende de i vurderingsloven nævnte

vurderinger. Dette sker efter regler, der udarbejdes af told- og

skatteforvaltningen og godkendes af ligningsrådet.

Stk. 2.

Told- og skatteforvaltningen har adgang til indsigt i de

lokale skattemyndigheders og vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde,

herunder til at deltage i skatteankenævnenes, vurderingsrådenes og

skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret.

Stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan udtage selvangivelser,

ansættelser og vurderingssager til gennemgang.

Stk. 5.

Anser told- og skatteforvaltningen en kendelse afsagt af et

skatteankenævn for urigtig, kan told- og skatteforvaltningen forelægge

kendelsen for Ligningsrådet, jf. § 19. På tilsvarende måde kan told- og

skatteforvaltningen forelægge vurderinger foretaget af et vurderingsråd eller

et skyldråd for Ligningsrådet.

Stk. 6.

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de kommunale

skattemyndigheder og vurderingsmyndighederne at foretage ansættelser eller

vurderinger, hvor disse med urette ikke er foretaget tidligere. For

vurderingernes vedkommende kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at

nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for fremtiden.’

’

§ 19.

Ligningsrådet kan efter indstilling fra den centrale told- og

skatteforvaltning optage ansættelser og vurderinger til påkendelse og kan

foretage ændringer deri, jf. dog § 36, stk. 2. Ligningsrådet kan for

ejendomsvurderingernes vedkommende bestemme, fra hvilket tidspunkt ændringen

skal følges ved skatteberegningen. § 3, stk. 4 og 5, og § 21, stk. 3, 1. - 4.

pkt., anvendes tilsvarende.’

Skattestyrelsesloven er

efterfølgende blev ændret flere gange. Ændringerne er dog uden betydning for

denne sag. De nævnte bestemmelser i skattestyrelsesloven fremgår nu af

lovbekendtgørelse nr. 526 af 3. juli 1998.

Told- og Skattestyrelsen har

ved cirkulære af 28. marts 1990 delegeret tilsynet efter

skattestyrelseslovens

§§ 12-14 til told- og skatteregionerne.

Af §

2 a

i sagsudlægningsbekendtgørelsen (nu

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998) fremgår:

’

§

2 a.

Den lokale told- og skatteregion, der fører det statslige tilsyn med et

skyldråd, bemyndiges efter indstilling fra Ligningsrådet til at optage

vurderinger af ejendomme i skyldkredsen til revision efter § 19, stk. 1, 1.

pkt., i skattestyrelsesloven. Det gælder dog ikke i det omfang Told- og

Skattestyrelsen i samråd med Ligningsrådets formand udtager sådanne sager til

forelæggelse for Ligningsrådet.’

Af § 2 og § 3, stk. 1 og 3,

i bekendtgørelsen om klage over afgørelser om aktindsigt (Skatteministeriets

bekendtgørelse nr. 513 af 16. juni 1994) fremgår:

’

§ 2.

Afgørelser om aktindsigt, der træffes af den kommunale skattemyndighed,

et skatteankenævn, et vurderingsråd eller et skyldråd, kan påklages til den

stedlige told- og skatteregion.

Stk. 2.

Told- og skatteregionens afgørelse efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 3.

Told- og skatteregioners afgørelser om aktindsigt, der ikke er

omfattet af § 2, kan påklages til Told- og Skattestyrelsen.

Stk. 3.

Afgørelser truffet af Told- og Skattestyrelsen efter stk. 1

og 2 og afgørelsen om aktindsigt truffet af Landsskatteretten kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.’

Bekendtgørelsen om klage

over afgørelser om aktindsigt blev ophævet ved § 18, stk. 2, nr. 2, i

Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 196 af 26. marts 1998 om sagsudlægning.

Reglerne om klage over afgørelser om aktindsigt i visse sagstyper på

skatteområdet fremgår nu af kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni

1998 om sagsudlægning som ændret ved bekendtgørelse nr. 968 af 16. december

1998. Reglerne er i den forbindelse ikke ændret på områder der har betydning

for denne sag.

Ombudsmandens bemærkninger

En begæring om aktindsigt i

dokumenter der indgår i en afgørelsessag, skal afgøres af den myndighed som i

øvrigt har afgørelsen i sagen. I andre tilfælde afgøres sager om aktindsigt

af

den myndighed der har dokumentet i sin besiddelse, jf. offentlighedslovens §

15, stk. 1.

Jeg har ved min behandling

af sagen lagt til grund at De ønsker aktindsigt i de (eventuelle) klagesager

som skyldrådet traf afgørelse i, og som bevirkede at skyldrådet afgav

indstilling til Told- og Skatteregion Thisted om at den 20. almindelige

vurdering af bl.a. Deres ejendom blev taget op til revision.

Jeg har også lagt til grund

at Told- og Skatteregion Thisted traf afgørelse i sagen om revision af

vurderingen

af Deres ejendom, men derimod ikke i skyldrådets (eventuelle) klagesager som

De

ønsker aktindsigt i.

Det fremgår af Told- og

Skatteregion Thisteds supplerende udtalelse at regionen som led i sit tilsyn

er

fuldt orienteret om skyldrådets sagsbehandling. Regionen mener derfor at

oversendelse af sagen om aktindsigt til skyldrådet var ufornøden.

Jeg forstår Told- og

Skattestyrelsens supplerende udtalelse sådan at styrelsen mener at fordi

regionen var kompetent til at tage skyldrådets klagesager op til revision,

var

regionen også kompetent til at træffe afgørelse om hvorvidt Deres begæring om

aktindsigt i skyldrådets (eventuelle) klagesager kunne imødekommes.

Jeg er ikke enig med

regionen og styrelsen i at regionen var kompetent til i 1. instans at træffe

afgørelse om Deres begæring om aktindsigt i skyldrådets (eventuelle)

klagesager kunne imødekommes. Jeg har navnlig lagt vægt på at skyldrådet i

øvrigt havde afgørelsen i de (eventuelle) klagesager, jf. offentlighedslovens

§ 15, stk. 1.

Regionen bliver - som det

fremgår ovenfor - som led i sit tilsyn med skyldrådet orienteret om

skyldrådets sager. Jeg er derfor gået ud fra at regionen som tilsynsmyndighed

har fået tilsendt materiale vedrørende de (eventuelle) klagesager som

skyldrådet traf afgørelse i, og som Deres begæring om aktindsigt angik. På

den

baggrund har jeg overvejet om dette forhold har betydning for spørgsmålet om

hvilken myndighed der er kompetent til i 1. instans at træffe afgørelse

vedrørende

begæringen om aktindsigt.

I tilfælde hvor et dokument

sendes til en anden myndighed med henblik på kontrol, må den

forvaltningsmyndighed der har sendt dokumentet, i almindelighed være

kompetent

til at træffe afgørelse om spørgsmålet om aktindsigt. Jeg henviser til John

Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., 1998, s.

266f.

Det forhold at materiale om

skyldrådets (eventuelle) klagesager er blevet sendt til regionen som

tilsynsmyndighed, bevirker efter min opfattelse ikke at regionen i 1. instans

kunne træffe afgørelsen om aktindsigt.

Jeg har gjort Told- og

Skatteregion Thisted og Told- og Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse

af

at regionen ikke var kompetent til at behandle sagen i 1. instans.

Spørgsmålet er herefter

hvilken betydning regionens manglende kompetence til at træffe afgørelse i 1.

instans har for sagen, herunder om manglen er af en sådan karakter at jeg har

grundlag for at henstille at sagen bliver genoptaget.

Tilsidesættelse af en

sagsbehandlingsregel, formkrav eller andre formelle krav til en afgørelse

skal

for at kunne medføre at afgørelsen bliver ugyldig, være væsentlig. Om det er

tilfældet, afhænger af om der er tale om tilsidesættelse af en grundlæggende

regel, dvs. en garantiforskrift, eller blot af en ordensforskrift. Jeg

henviser til Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s. 563ff.

I Deres sag er der tale om

at en overordnet myndighed (Told- og Skatteregion Thisted) traf en afgørelse

som henhørte under en underordnet myndighed (skyldrådet).

Hvis en overordnet myndighed

træffer en afgørelse som den underordnede myndighed har kompetence til at

træffe, må man gå ud fra at afgørelsen - hvis der er klageadgang til den

overordnede myndighed - alligevel træffes af en fuldt ud sagkyndig myndighed.

Det skal dog i den forbindelse også tages i betragtning at klageren derved

mister en klagemulighed, om der er tale om en bebyrdende eller en

begunstigende

afgørelse, og om den overordnede myndigheds afgørelse må anses for

indholdsmæssig rigtig. Jeg henviser til Jens Garde og Karsten Revsbech,

Forvaltningsret,

sagsbehandling (1995), 4. udgave, s. 286 og

292f. Jeg henviser også til Østre

Landsrets dom af 22. december 1966 som er offentliggjort i Ugeskrift for

Retsvæsen 1967, s. 424ff.

Et skyldråds afgørelse om

aktindsigt kan påklages til den lokale told- og skatteregion hvis afgørelse

er endelig. Told- og Skatteregion Thisteds afgørelse om aktindsigt har været

behandlet af Told- og Skattestyrelsen som klageinstans. Sagen har således

været behandlet i to instanser.

Indholdet af Told- og

Skatteregion Thisteds og Told- og Skattestyrelsens afgørelser om aktindsigt

er

at Deres begæring om aktindsigt ikke var tilstrækkelig præcis, jf.

offentlighedslovens § 4, stk. 3.

Af Told- og Skatteregion

Thisteds supplerende udtalelse fremgår at klagesager for et afgrænset område

i

en vurderingskreds kun kan udsøges ved at gennemgå samtlige ejendomme i

vurderingskredsen.

Det fremgår af Told- og

Skattestyrelsens supplerende udtalelse at brugerne af det relevante

sagsstyringssystem ikke umiddelbart kan udsøge sager der angår en bestemt

vej.

Det fremgår også at Told- og Skatteregion Thisted i sin egenskab af

tilsynsmyndighed har adgang til det sagsstyringssystem der stilles til

rådighed

for skyldrådet.

Jeg mener ikke at det kan

udelukkes at det forhold at det ikke var rette myndighed der i 1. instans

traf

afgørelsen i sagen, har forrykket - og dermed haft betydning for - det

materielle retsforhold (spørgsmålet om hvorvidt Deres begæring om aktindsigt

kunne imødekommes). Det kan således ikke udelukkes at skyldrådet som rette

myndighed havde været i stand til at identificere sine (eventuelle)

klagesager.

Jeg har gjort regionen og

styrelsen bekendt med min opfattelse.

Jeg har derfor kritiseret at

Told- og Skatteregion Thisted tog stilling til Deres begæring om aktindsigt.

Efter

min opfattelse burde regionen have videresendt Deres begæring om aktindsigt

til rette myndighed, skyldrådet, med henblik på at skyldrådet tog stilling

til

om begæringen kunne imødekommes. Jeg henviser til forvaltningslovens § 7,

stk.

2.

Jeg har gjort Told- og

Skatteregion Thisted bekendt med min opfattelse.

Jeg har også kritiseret at

Told- og Skattestyrelsen ikke ophævede regionens afgørelse og i

overensstemmelse med forvaltningslovens § 7, stk. 2, oversendte sagen til

skyldrådet til behandling.

Jeg har gjort Told- og

Skattestyrelsen bekendt med min opfattelse.

Jeg har henstillet at Told-

og Skattestyrelsen genoptager Deres sag, og at styrelsen i lyset af det som

jeg har fremført ovenfor, på ny træffer afgørelse i sagen.

Jeg gør opmærksom på at jeg

ved min behandling af sagen ikke har taget stilling til om Deres begæring om

aktindsigt opfylder kravene i offentlighedslovens § 4, stk. 3. Jeg har heller

ikke taget stilling til om begæringen - hvis de (eventuelle) klagesager kan

findes frem - kan imødekommes, herunder eventuelt efter offentlighedslovens §

4, stk. 1, 2. pkt. (meroffentlighedsprincippet).

Det fremgår ikke af det for

mig foreliggende materiale om oplysninger fra skyldrådets (eventuelle)

klagesager indgik i regionens sag om revision af vurderingen af Deres

ejendom.

Begæring om aktindsigt i sådanne oplysninger i revisionssagen skal afgøres

efter forvaltningslovens regler om partens aktindsigt. Jeg har ikke i

forbindelse

med min behandling af sagen taget stilling til dette spørgsmål, men jeg går

ud

fra at Told- og Skattestyrelsen tager stilling hertil i forbindelse med

styrelsens fornyede afgørelse i sagen.

Jeg har bedt styrelsen om at

underrette mig om styrelsens fornyede afgørelse.

”

Told- og Skattestyrelsen

meddelte mig senere at styrelsen på ny havde taget stilling til sagen.

Herefter meddelte jeg at jeg

på det foreliggende grundlag ikke foretog mig mere i sagen.

Lignende dokumenter