Aktindsigt i dokumenter vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart. Identifikation. Vejledning. Meroffentlighed i forhold til pressen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i dokumenter vedrørende Havarikommissionen for
Civil Luftfart. Identifikation. Vejledning. Meroffentlighed i forhold til
pressen
En journalist, A, klagede til
mig over at Trafikministeriet havde meddelt ham afslag på en anmodning om
aktindsigt i dokumenter vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart.
Det fremgik af sagens akter
at A i brev af 19. januar 2001 søgte Trafikministeriet om aktindsigt i alle
dokumenter vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart for perioden fra
1.
januar 1996 til 19. januar 2001. A anførte at han først og fremmest ønskede
aktindsigt i journal- og aktlister med henblik på en eventuel gennemgang af
sagerne i ministeriet.
I brev af 24. januar 2001
meddelte Trafikministeriet A aktindsigt i en enkelt sag vedrørende
Havarikommissionen for Civil Luftfarts organisatoriske forhold. Ministeriet
skrev i den forbindelse følgende:
”Med henvisning til Deres
anmodning om aktindsigt i brev af 19. januar 2001 i dokumenter vedrørende
Havarikommissionen for Civil Luftfart i perioden fra 1. januar 1996,
fremsendes
hermed dokumentliste for sag nummer 232-8
Havarikommissionen
for Civil Luftfart - organisatoriske forhold
, som vi går ud fra, er den
relevante sag.
Såfremt De ønsker aktindsigt
i de på listen anførte dokumenter, bedes De rette henvendelse til ministeriet
herom.
Det tilføjes, at ministeriet
Læs alt
ikke er i besiddelse af akter fra perioden forud for de på dokumentlisten
anførte.”
A ringede den 25. januar 2001
til Trafikministeriet som oplyste at han ikke kunne få udleveret en oversigt
over ministeriets sager vedrørende havarikommissionen, og at han for at få
aktindsigt måtte specificere sagerne nærmere.
I brev af 29. januar 2001
fremsatte A på ny anmodning om aktindsigt, og han understregede over for
Trafikministeriet at det var alle dokumenter vedrørende Havarikommissionen
for
Civil Luftfart for den pågældende periode han ønskede aktindsigt i. A bad
endvidere om at blive gjort bekendt med ministeriets journalsystem og skrev i
den forbindelse bl.a.:
”Derfor ser jeg mig nødsaget
til desuden at anmode om aktindsigt i en oversigt over opbygningen af
ministeriets journal-/sagssystem vedrørende Havarikommissionen for Civil
Luftfart inklusive sagsnumre og en definition af disse. Denne anmodning
gælder
ligeledes perioden 1. januar 1996 til 19. januar 2001. Begrundelsen for denne
tilføjelse er, at (B) telefonisk har oplyst mig, at ministeriet inden for
denne
periode har rekonstrueret sit journalsystem. Jeg finder, at dette kan være
årsagen til, at der på den dokumentliste De har fremsendt til mig, ikke
figurerer dokumenter af ældre dato end 1. oktober 1998. Ifølge mine
oplysninger
skulle der eksempelvis i Deres sagsakter forefindes et dokument nummer
97-2429-8, som er omfattet af aktindsigt i henhold til min oprindelige
anmodning og i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.”
Trafikministeriet svarede i
brev af 5. februar 2001. Ministeriet skrev følgende:
”I brev af 29. januar 2001
har De på ny anmodet om aktindsigt i ministeriets dokumenter vedrørende
Havarikommissionen for Civil Luftfart for perioden 1. januar 1996 til dags
dato.
I den anledning anmoder
Trafikministeriet Dem om nærmere at angive den sag og/eller de dokumenter,
som
De ønsker aktindsigt i. Trafikministeriet henviser herved til
offentlighedslovens § 4, stk. 3, hvorefter en anmodning om aktindsigt skal
angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort
bekendt med.
Trafikministeriet henviser
endvidere til, at ministeriet med brev af 24. januar 2001 fremsendte
dokumentliste vedrørende sags nr. 232-8 om Havarikommissionen for Civil
Luftfart - organisatoriske forhold.
Endvidere bemærkes, at De i
brev af 19. januar 2001 anmodede om kopi af journal-/aktlister med henblik på
at gennemse sagen i Trafikministeriet.
For så vidt angår Deres
spørgsmål om begyndelsesdatoen på sags nr. 232-8, kan det herved oplyses, at
ministeriet den 1. september 1998 skiftede journalsystem, og at sagen først
begynder på dette tidspunkt. Der er ikke tale om, at sags nr. 232-8 er en
fortsættelse af en sag fra den tidligere periode.
Endelig har De anmodet om
aktindsigt i et dokument vedrørende sags nr. 97-2429-8. I den anledning
vedlægges dokumentliste for sagen samt kopi af dokumenterne.”
A ringede den 15. februar
2001 til Trafikministeriet og fik bl.a. oplyst at ministeriets brev også
skulle
forstås som et afslag på aktindsigt i opbygningen af ministeriets
journalsystem. Denne del af afslaget ønskede A at modtage skriftligt, og han
indvilligede i at fremsende en e-mail med anmodning om aktindsigt i en
oversigt
over journalopbygningen, hvilket skete den 19. februar 2001.
I brev ligeledes af 19.
februar 2001 klagede A til mig over Trafikministeriets afslag på aktindsigt,
herunder at ministeriet ikke havde oplyst hvilke dokumenter der eventuelt var
undtaget fra retten til aktindsigt - eksempelvis interne arbejdsdokumenter -
og
at han ikke havde modtaget en klagevejledning i forbindelse med ministeriets
afgørelser.
I telefax af 21. februar 2001
modtog A udtrykkeligt afslag på sin skriftlige anmodning af 19. februar 2001
angående ministeriets journalsystem:
”Under henvisning til Deres
e-mail af 19. februar 2001, samt telefonsamtale den 15. februar 2001, hvorved
De genfremsatte Deres anmodning om aktindsigt i en oversigt over ministeriets
sagssystem vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart i perioden fra 1.
januar 1996 til 19. januar 2001, skal Trafikministeriet henvise til
ministeriets brev af 5. februar 2001, hvoraf det fremgår, at en anmodning i
henhold til offentlighedslovens § 4, stk. 3 skal angive de dokumenter eller
den
sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.
Endvidere skal
Trafikministeriet i denne anledning henvise til bemærkningerne til
offentlighedslovens § 4, stk. 3, hvor det bl.a. fremgår:
’Kravet om angivelse af sagen
eller dokumenter i denne betyder bl.a., at der ikke kan forlanges adgang til
at
gennemgå en forvaltningsmyndigheds journalmateriale med henblik på herigennem
at finde frem til sager, hvis dokumenter man kan have interesse i at blive
gjort bekendt med.
Bestemmelsen giver heller
ikke adgang til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle sager,
der
er blevet journaliseret i en bestemt periode.’
”
Efter en gennemgang af A’s
klage med bilag bad jeg den 15. marts 2001 Trafikministeriet om en udtalelse
i
sagen. Jeg henledte i den forbindelse ministeriets opmærksomhed på pkt. 17 i
Justitsministeriets
vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen fra 1986 og på min
udtalelse
i en sag omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 244ff*. Jeg
bad endvidere om udlån af sagens akter.
Den 29. marts 2001 afgav
Trafikministeriet udtalelse i sagen. Ministeriet skrev bl.a. følgende:
”For så vidt angår (A)’s
klage over manglende klagevejledning skal Trafikministeriet gøre opmærksom
på,
at der ikke er mulighed for at klage over Trafikministeriets afgørelse. Der
er
derfor ikke givet klagevejledning.
Med hensyn til det af (A)
anførte om, at Trafikministeriet ikke har oplyst, hvilke dokumenter, som
eventuelt skønnes at være undtaget fra retten til aktindsigt, kan ministeriet
oplyse, at (A) endnu ikke har angivet konkret hvilke dokumenter, han ønsker
aktindsigt i, hvorfor ministeriet ikke fandt det påkrævet allerede ved
udleveringen af dokumentlisten i sagen j.nr. 232-8 vedrørende
havarikommissionens organisatoriske forhold at foretage en forhåndsbedømmelse
af, hvilke dokumenter der eventuelt måtte være undtaget fra aktindsigt.
(A) har desuden klaget over,
at han ikke har fået aktindsigt i en oversigt over opbygningen af
ministeriets
journalsystem vedrørende havarikommissionen, og at han i øvrigt ikke har fået
aktindsigt i fuldt omfang.
Trafikministeriet har i den
forbindelse henvist til offentlighedslovens § 4, stk. 3, og forarbejderne,
hvoraf fremgår, at forvaltningen ikke har pligt til at imødekomme begæringer
om
at få lejlighed til at gennemse alle sager af en bestemt art eller alle
sager,
der er blevet journaliseret i en bestemt periode.
Ombudsmanden har i den
forbindelse gjort opmærksom på pkt. 17 i Justitsministeriets vejledning om
lov
om offentlighed i forvaltningen fra 1986 og ombudsmandens udtalelse i en sag
om
aktindsigt omtalt i Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 244ff.
For så vidt ombudsmanden med
denne henvisning sigter til det deri anførte om, at det følger af god
forvaltningsskik, at der bør udvises tilbageholdenhed med hensyn til at afslå
pressens begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en
bestemt
art eller sager der er blevet journaliseret i en bestemt periode, medmindre
andet følger af reglerne om tavshedspligt, skal Trafikministeriet gøre
opmærksom på, at en anmodning som den foreliggende, der dels er meget
generel,
idet den dækker alle forhold, der vedrører Havarikommissionen for Civil
Luftfart uanset det nærmere sagsforhold, dels dækker en meget lang periode, i
realiteten - hvis anmodningen imødekommes - vil indebære, at der vil blive
generel
adgang til aktindsigt i en stor del af ministeriets journal på
luftfartsområdet.
En imødekommelse af en sådan
anmodning ville formentlig også have som konsekvens, at der for pressen ville
være adgang til aktindsigt i alle andre tilsvarende tilfælde vedrørende
f.eks.
Statens Luftfartsvæsen eller Trafikministeriet med den følge, at ministeriets
journalplan helt eller delvist ville kunne kræves udleveret.
Trafikministeriet skal
endvidere henvise til forarbejderne til offentlighedsloven vedrørende § 5,
jf.
Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 214, hvoraf det fremgår, at
bestemmelsen om, at indførelsen i journaler m.v. skal vedrøre en bestemt sag,
indebærer, at begæringer om at få generelle udskrifter af en myndigheds
journal
m.v. kan afslås med hjemmel i bestemmelsen i § 5, stk. 1, nr. 2, jf. § 4,
stk.
3.
Det skal desuden oplyses, at
der ikke udover sagen 232-8 findes sager eller akter, der vedrører
havarikommissionens organisatoriske forhold.”
Som kommentar til
Trafikministeriets udtalelse skrev A i brev af 5. april 2001 bl.a. følgende:
”Ministeriet anfører, at min
anmodning dels er meget generel, dels dækker en meget lang periode. Jeg er
fuldt ud klar over, at anmodningen er
omfattende.
Dette berettiger imidlertid efter min opfattelse ikke til med henvisning til
ovenstående argumentation at betegne den som
generel. For så vidt angår det, at anmodningen efter ministeriets
opfattelse dækker en lang periode, har jeg uhyre svært ved at se, hvilken
relevans dette har for afgørelsen af sagen.
For så vidt angår spørgsmålet
om aktindsigt i en oversigt over opbygningen af trafikministeriets
journalsystem vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart for samme
periode som tidligere angivet, kan jeg tilføje følgende:
Jeg har efter en lignende
anmodning om aktindsigt hos en anden institution under Trafikministeriet,
nemlig Statens Luftfartsvæsen (SLV), fået aktindsigt i en oversigt over
opbygningen af SLVs journalsystem inkl. sagsnumre. Denne aktindsigt er givet
med SLVs forståelse for, at jeg herud fra kan udvælge konkrete sagsnumre, som
jeg måtte ønske nærmere indsigt i.”
Den 19. april 2001 sendte jeg
en kopi af A’s brev til Trafikministeriet og bad om ministeriets
eventuelle
bemærkninger hertil.
Trafikministeriet oplyste i
brev af 1. maj 2001 at man ikke havde yderligere bemærkninger til sagen.
Ved brev af 25. juli 2001
sendte jeg min foreløbige redegørelse i sagen til Trafikministeriet og bad om
at modtage ministeriets bemærkninger hertil, herunder særligt til det jeg
havde
anført vedrørende ministeriets muligheder for at vejlede A. Den foreløbige
redegørelse blev samtidig sendt til A. I redegørelsen skrev jeg bl.a.
således:
Ombudsmandens foreløbige redegørelse
”Identifikationskravet i offentlighedslovens § 4, stk. 3
§ 4, stk. 1 og 3, i offentlighedsloven (lov nr. 572 af 19. december 1985 om
offentlighed i forvaltningen med senere ændringer) har følgende ordlyd:
’
§ 4.
Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at blive
gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse
med dens virksomhed. En forvaltningsmyndighed kan give aktindsigt i videre
omfang, medmindre andet følger af regler om tavshedspligt mv.
Stk. 3.
Begæring efter stk. 1 og 2 skal angive de dokumenter eller den sag, som den
pågældende ønsker at blive gjort bekendt med.’
Af forarbejderne til lovens § 4, stk. 3, (Folketingstidende 1985-86, tillæg
A, sp. 212) fremgår bl.a. følgende:
’Bestemmelsen medfører, at den, der ønsker aktindsigt, må have kendskab
til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelsen til vedkommende
myndighed. Dette betyder imidlertid ikke, at myndigheden er berettiget til at
afslå begæring om aktindsigt alene under henvisning til en manglende
angivelse af sagstilhørsforholdet, hvis myndigheden er i stand til på andet
grundlag at identificere den sag eller det eller de dokumenter, der ønskes
aktindsigt i.
Kravet om angivelse af sagen eller dokumenter i denne betyder bl.a., at der
ikke kan forlanges adgang til at gennemgå en forvaltningsmyndigheds
journalmateriale med henblik på herigennem af finde frem til sager, hvis
dokumenter man kan have interesse i at blive gjort bekendt med.
Bestemmelsen giver heller ikke adgang til at gennemse alle sager af en
bestemt art eller alle sager, der
er blevet journaliseret i en bestemt periode.’
Justitsministeriet har i
vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen (1986) anført følgende om
identifikationskravet:
’Begæringens form og indhold
17.
Efter offentlighedslovens § 4, stk. 3, skal en begæring om
aktindsigt angive de dokumenter eller den sag, som den pågældende ønsker at
blive gjort bekendt med. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med lovens § 5,
stk. 1, nr. 2, hvorefter adgangen til aktindsigt bl.a. omfatter indførelser i
myndighedens
journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags
dokumenter.
Det kan herefter kræves, at
den, der ønsker aktindsigt, i hvert fald har et vist kendskab til sagens
eksistens før henvendelsen til vedkommende myndighed. Forvaltningen har altså
ikke pligt til at imødekomme begæringer om at få lejlighed til at gennemse
alle
sager af en bestemt art eller alle sager, der er blevet journaliseret i en
bestemt periode. I det omfang en sådan begæring fremsættes af pressen, bør
begæringen
dog normalt imødekommes, medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt
m.v.
’
Jeg henviser endvidere til
justitsministerens forord til vejledningen hvor det bl.a. udtales:
’Jeg vil også gerne fremhæve,
at offentlighedsordningen er af særlig betydning for pressens nyhedstjeneste.
En almindelig adgang til at blive gjort bekendt med dokumenter inden for de
forskellige forvaltningsgrene stiller et omfattende nyhedsmateriale til
pressens rådighed, der kan medvirke til, at pressen kan informere
offentligheden
på et rigtigt faktisk grundlag. Som det er fremhævet i loven og i
vejledningen
er offentlighedsloven en minimumslov. Loven er ikke til hinder for, at den
offentlige forvaltning giver aktindsigt i videre omfang eller giver flere
oplysninger til pressen og andre, end det følger af selve loven, når blot det
sker uden at krænke myndighedernes tavshedspligt. Det er mit håb, at
myndighederne vil leve op til dette ønske fra folketinget om en øget åbenhed
i
den offentlige forvaltning.’
Bestemmelsen i offentlighedsloven
§ 4, stk. 3, medfører at den der ønsker aktindsigt, skal have et vist
kendskab
til sagens eller dokumentets eksistens før henvendelse til vedkommende
myndighed. Begæringen om aktindsigt skal endvidere angive sagen eller
dokumentet i en sådan grad at myndigheden har mulighed for at identificere
sagen eller dokumentet. Er genstanden for begæringen om aktindsigt let
identificerbar, men tilsigter begæringen reelt at skabe adgang til en
ubestemt
flerhed af sager, kan begæringen dog afslås, jf. John Vogter,
Offentlighedsloven med kommentarer (1998), s. 127.
Trafikministeriet har i sin
udtalelse af 29. marts 2001 til mig lagt vægt på at anmodningen om aktindsigt
angår en meget lang periode. Jeg går ud fra at Trafikministeriet hermed
ønsker
at fremhæve at aktindsigtsbegæringen - fordi den angår en periode på ca. 5 år
-
omfatter et stort antal sager.
Herefter, og sammenholdt med
(A)’s meget bredt formulerede begæring om aktindsigt, har jeg ikke
grundlag for
at kritisere at Trafikministeriet under henvisning til § 4, stk. 3, bad (A)
om
nærmere at angive den sag og/eller de dokumenter han ønskede aktindsigt i.
Offentlighedsloven er
imidlertid en minimumslov der alene tager stilling til i hvilke tilfælde
forvaltningen er forpligtet til at give aktindsigt. Medmindre der er tale om
oplysninger omfattet af tavshedspligt mv., er loven ikke til hinder for at
forvaltningen giver aktindsigt i videre omfang end fastsat i loven, jf. § 4,
stk. 1, 2. pkt. Det fremgår desuden af pkt. 17 i Justitsministeriets
vejledning
til offentlighedsloven at der bør udvises tilbageholdenhed med hensyn til at
afslå pressens begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en
bestemt art eller sager der er blevet journaliseret i en bestemt periode,
medmindre andet følger af reglerne om tavshedspligt. Jeg har tidligere udtalt
mig herom i Folketingets Ombudsmands beretninger for 1995, s. 244 ff*, og for
1998, s. 403ff*.
På den baggrund er det min
opfattelse at der kan være anledning til at overveje om Trafikministeriet
burde
have vejledt (A) i forbindelse med hans begæring om aktindsigt.
Ifølge forvaltningslovens §
7, stk. 1, skal en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang yde vejledning og
bistand til personer der retter henvendelse om spørgsmål inden for
myndighedens
sagsområde.
Indholdet af
vejledningspligten er nærmere omtalt i Justitsministeriets vejledning til
forvaltningsloven (1986) pkt. 30:
’30. Vejledning efter § 7,
stk. 1, bør sikre, at borgeren får tilstrækkelig orientering om, hvilken
betydning reglerne på det pågældende område har for vedkommende, og hvordan
den
pågældende lettest og mest effektivt kan opfylde de eventuelle krav, der er i
lovgivningen. Vejledningen bør endvidere orientere om hvilken fremgangsmåde,
der skal følges af den, der henvender sig til myndigheden, og om hvilke
oplysninger, som skal tilvejebringes af borgeren som led i en sags
behandling.’
I Justitsministeriets
vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen (1986), pkt. 17, er der om
aktindsigtsbegæringens indhold og myndighedens vejledningspligt anført
følgende:
’
I øvrigt kan det ikke
udtømmende angives, hvor specificeret angivelsen af sagen eller dokumentet i
det enkelte tilfælde skal være. Det, der må kræves, er, at begæringen
indeholder sådanne oplysninger, at det efter indretningen af den pågældende
myndigheds journaler, registre m.v. er muligt at finde frem til sagen.
Angivelse af sagens journalnummer er ikke nødvendig, men heller ikke altid
tilstrækkelig.
Det påhviler vedkommende
forvaltningsmyndighed at vejlede publikum om, hvilke oplysninger der i det
enkelte tilfælde må tilvejebringes for at opfylde disse krav. Endvidere må
det
fremhæves, at der, som nævnt ovenfor under pkt. 6, ikke i almindelighed vil
være noget til hinder for, at vedkommende myndighed, når omstændighederne i
øvrigt
taler derfor, ser bort fra kravet om, at begæringen skal angive en bestemt
sag.’
Jeg henviser endvidere til
artikel 10 vedrørende ytrings- og informationsfrihed i den europæiske
menneskerettighedskonvention. Bestemmelsen må antages i et vist omfang at
sikre
pressens mulighed for adgang til oplysninger fra det offentlige.
Det fremgår ikke af sagens
akter at Trafikministeriet ydede (A) nogen form for vejledning i forbindelse
med at ministeriet bad ham om at præcisere begæringen om aktindsigt nærmere.
Jeg formoder at
Trafikministeriets sager vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart er
opdelt i kategorier efter deres indhold således at der - bortset fra den
nævnte
sag om organisatoriske forhold - er oprettet sager om f.eks.
personaleforhold,
budgetforhold, klagesager mv. I så fald havde Trafikministeriet mulighed for
at
vejlede (A) om hvilke hovedkategorier ministeriets sager om
Havarikommissionen
for Civil Luftfart falder i, både før og efter ændringen af journalsystemet i
1998. Dette ville have givet (A) mulighed for mere præcist at angive hvilke
typer af sager han var interesseret i, således at hans aktindsigtsbegæring
kunne indsnævres. En sådan vejledning ville efter min opfattelse være egnet
til
at opfylde den forpligtelse til at vise en særlig imødekommenhed over for
pressens begæringer om aktindsigt der påhviler forvaltningen, samtidig med at
det hensyn til at undgå unødige byrder for forvaltningen som har fundet
udtryk
i bestemmelsen i § 4, stk. 3, til en vis grad varetages. I sagens akter er
der
imidlertid ikke oplysninger om hvilke sager der findes i Trafikministeriet
vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart, og jeg har således heller
ikke kendskab til hvilke muligheder ministeriet har haft for at yde
vejledning
i forbindelse med (A)’s begæring om aktindsigt. Jeg har derfor ikke på
nuværende tidspunkt grundlag for at udtale kritik af Trafikministeriet
vedrørende dette forhold.
Trafikministeriet har i sin
udtalelse af 29. marts 2001 til mig anført at en imødekommelse af (A)’s
begæring
vil medføre at der vil blive generel adgang til aktindsigt i store dele af
ministeriets journal på luftfartsområdet. Ministeriet har endvidere anført at
en imødekommelse af aktindsigtsbegæringen formentlig også vil have som
konsekvens at der for pressen vil være adgang til aktindsigt i alle andre
tilsvarende tilfælde vedrørende f.eks. Statens Luftfartsvæsen eller
Trafikministeriet med den følge at ministeriets journalplan helt eller delvis
vil kunne kræves udleveret.
Det forhold at en myndighed
ved at imødekomme en begæring om lejlighed til at gennemse alle sager af en
bestemt art eller alle sager der er journaliseret i en bestemt periode,
herved
risikerer at modtage andre begæringer om aktindsigt i en stor mængde sager,
kan
efter min opfattelse ikke i sig selv medføre at myndigheden kan undlade at
være
behjælpelig med at præcisere en aktindsigtsbegæring nærmere.
Trafikministeriet
kan derfor efter min opfattelse ikke lægge vægt på ovennævnte forhold.
Manglende angivelse af dokumenter
(A) har i sin klage til mig
anført at Trafikministeriet har undladt at angive hvilke dokumenter der
eventuelt er undtaget fra retten til aktindsigt, som eksempelvis interne
arbejdsdokumenter.
Forvaltningslovens § 22 lyder
således:
’
§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold.’
Det følger af
offentlighedsloven, § 4, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3, at en
forvaltningsmyndighed har pligt til at imødekomme en begæring om aktindsigt
efter
offentlighedsloven medmindre enkelte dokumenter og oplysninger er omfattet af
undtagelserne i lovens §§ 7-14. Det følger som nævnt ovenfor af lovens § 4,
stk. 3, at sagen skal være nærmere identificeret. Efter offentlighedslovens §
4, stk. 1, 1. pkt., sammenholdt med forvaltningslovens § 22, skal en
myndighed
begrunde en afgørelse om undtagelse af visse dokumenter og oplysninger og i
den
forbindelse oplyse hvilke dokumenter og oplysninger der er undtaget fra
aktindsigt.
(A) anmodede i sine breve af
19. og 29. januar 2001 Trafikministeriet om aktindsigt i ’dokumenter
vedrørende
Havarikommissionen for Civil Luftfart for perioden 1. januar 1996 til dags
dato’. Jeg må lægge til grund at (A)’s begæring omfatter en flerhed
af sager og
ikke én samlet sag. Den 24. januar 2001 fik (A) tilsendt dokumentliste for
sag
232-8. Han havde i begæringen om aktindsigt af 19. januar 2001 anført at han
først og fremmest ønskede aktindsigt i dokumentlister med henblik på en
eventuel gennemgang i ministeriet. Derfor kan jeg for så vidt angår sag
232-8,
ikke kritisere at ministeriet ikke har angivet hvilke dokumenter der i den
pågældende sag er undtaget fra aktindsigt.
Den 5. februar 2001 sendte
ministeriet (A) dokumentliste og kopi af dokumenter for sag 97-2429-8. I
forbindelse med denne sag må jeg lægge til grund at (A) har fået aktindsigt i
alle de omhandlede dokumenter. Trafikministeriet havde derfor ikke pligt til
at
begrunde sin afgørelse, jf. forvaltningslovens § 22.
For så vidt angår resten af
sagerne, var det Trafikministeriet opfattelse at begæringen om aktindsigt
ikke
opfyldte kravet om identifikation, jf. offentlighedslovens § 4, stk. 3. I
tilfælde hvor en aktindsigtsbegæring afslås under henvisning til § 4, stk. 3,
skal en myndighed som følge af den manglende identifikation ikke tage
stilling
til hvilke dokumenter eller oplysninger der er undtaget fra aktindsigt. På
den
baggrund giver det mig ikke anledning til bemærkninger at Trafikministeriet
ikke har angivet hvilke dokumenter og oplysninger der er undtaget fra
aktindsigt.
Afslag på aktindsigt i journalplan
Offentlighedslovens § 4 skal
bl.a. ses i sammenhæng med lovens § 5, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen har
følgende
ordlyd:
’
§ 5.
Retten til aktindsigt omfatter
indførelser i journaler,
registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags
dokumenter.’
Af forarbejderne til § 5,
stk. 1, nr. 2 (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 214) fremgår
følgende:
’Bestemmelsen i
stk. 1, nr. 2
, giver som hidtil adgang
til aktindsigt i indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser
vedrørende den pågældende sags dokumenter. Reglen er begrundet i ønsket om at
sikre såvel offentligheden som en sags parter kontrolmulighed med hensyn til
aktindsigtens gennemførelse.
Bestemmelsen om at
indførelsen i journaler m.v. skal vedrøre en bestemt sag, indebærer, at
begæringer om at få generelle udskrifter af en myndigheds journal m.v. kan
afslås med hjemmel i denne bestemmelse, sammenhold herved bemærkningerne til
§
4, stk. 3.’
Ifølge ordlyden af § 5, stk.
1, nr. 2, er retten til aktindsigt i journalmateriale mv. begrænset til en
bestemt sag, og som det fremgår af forarbejderne til § 5, stk. 1, nr. 2,
giver
bestemmelsen således ikke adgang til at få generelle udskrifter af en
myndigheds journal.
På den baggrund kan jeg ikke
kritisere at Trafikministeriet har afslået (A)’s begæring om aktindsigt
i en
oversigt over opbygningen af ministeriets journalsystem vedrørende
Havarikommissionen for Civil Luftfart, inklusive sagsnumre og en definition
af
disse. Det forhold at Statens Luftfartsvæsen tidligere har givet (A)
aktindsigt
i forbindelse med en lignende begæring, giver mig ikke anledning til
bemærkninger.
Klagevejledning
(A) har i klagen til mig
givet udtryk for at Trafikministeriet efter hans opfattelse burde have givet
klagevejledning i forbindelse med ministeriets afslag på aktindsigt.
Det følger af
forvaltningslovens § 25 at skriftlige afgørelser som kan påklages til anden
administrativ myndighed, og som ikke giver parten fuldt ud medhold, skal være
ledsaget af en klagevejledning. Da Trafikministeriet i denne sag er øverste
administrative myndighed, skal ministeriet ikke give klagevejledning i
forbindelse med ministeriets afgørelser. Trafikministeriet har som
udgangspunkt
heller ikke pligt til at informere om muligheden for domstols- eller
ombudsmandsprøvelse, jf. Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven
(1986), pkt. 142 og 143. På denne baggrund giver (A)’s klage over
manglende
klagevejledning mig ikke anledning til bemærkninger.”
I anledning af min foreløbige
redegørelse skrev Trafikministeriet bl.a. følgende i en udtalelse af 29.
august
2001:
”Ombudsmanden har herved
henvist til, at der kunne være anledning til at overveje, om
Trafikministeriet
burde have vejledt (A) i forbindelse med hans begæring om aktindsigt.
Ombudsmanden har i den forbindelse nævnt, at han formoder, at
Trafikministeriets sager vedrørende Havarikommissionen for Civil Luftfart er
opdelt efter kategorier efter deres indhold, således at der er oprettet sager
om f.eks. personaleforhold, budgetforhold, klagesager m.v.
I den anledning skal
Trafikministeriet gøre opmærksom på, at Trafikministeriets sager vedrørende
havarikommissionen - når der bortses fra personalesager og budgetsager - ikke
er opdelt på kategorier i den gældende journalplan. Det er alene det til
havarikommissionen - j.nr. 232 - knyttede løbenummer med tilhørende
sagsoverskrift, der identificerer de forskellige sager vedrørende
havarikommissionen.
I den tidligere journalplan,
der var gældende fra 1. januar 1994 - 31. december 1998, var der heller ikke
en
egentlig opdeling på kategorier, men en grov tredeling (udover personalesager
og budgetsager) bestående af generelle sager, havarirapporter og forskelligt.
Det tilføjes herved i øvrigt,
at der ikke er almindelig klageadgang fra havarikommissionen til
Trafikministeriet, idet havarikommissionens undersøgelsesresultater og
konklusioner ikke kan redigeres ved forhåndsinstruks eller ved efterfølgende
korrektioner fra andre, jf. herved forarbejderne til bestemmelserne i §§
134-144 b, Folketingstidende 1977-78 tillæg A, sp. 1889f. Der er derfor ikke
nogen kategori af sager om klagesager vedrørende havarikommissionen.
Det er derfor ikke muligt at
foretage en nærmere konkretisering eller kategorisering af de sager der
vedrører Havarikommissionen for Civil Luftfart.
Såfremt dette efter
ombudsmandens opfattelse måtte medføre, at Trafikministeriet skal udlevere
sin
journalplan vedrørende havarikommissionen, vil følgen heraf blive, at den
pågældende får viden om alle de enkelte sager, der er journaliseret under
havarikommissionen.
Dette vil ydermere have som
konsekvens, at en overordentlig stor del af Trafikministeriets journalplan
ville kunne kræves udleveret hvis en journalist f.eks. anmoder om
journallister
vedrørende de enkelte institutioner, der hører under ministeriet.
Journalister
vil på denne måde kunne få aktindsigt i det meste af Trafikministeriets
samlede
journalplan.
Ministeriet finder derfor
ikke, at der bør gives meroffentlighed.”
Ved brev af 6. september 2001
sendte jeg kopi af Trafikministeriets udtalelse til A.
Samme dag skrev jeg til
ministeriet og bad om at få tilsendt en kopi af ministeriets gældende
journalplan, en kopi af den tidligere journalplan som var gældende i perioden
fra 1. januar 1994 til 31. december 1998, en liste over de sager der var
journaliseret under j.nr. 232 i den gældende journalplan, samt en liste over
de
generelle sager og sagerne vedrørende ”forskelligt” som var
omfattet af den
tidligere journalplan tilbage til 1. januar 1996.
Den 13. september 2001 modtog
jeg det ønskede materiale. Ministeriet anførte i den forbindelse at man ikke
ønskede at materialet blev videresendt til A.
Ombudsmandens endelige udtalelse
”Identifikationskravet i offentlighedslovens § 4, stk. 3
I min foreløbige udtalelse anførte jeg at jeg ikke havde grundlag for at
kritisere at Trafikministeriet under henvisning til § 4, stk. 3, havde bedt
(A) om at angive den sag og/eller dokumenter som han ønskede aktindsigt i -
henset til den meget bredt formulerede begæring og til at den angik sager
over en periode på ca. 5 år.
Under henvisning til meroffentlighedsprincippet i offentlighedslovens § 4,
stk. 1, 2. pkt., vejledningspligten i forvaltningslovens § 7, stk. 1, samt
det forhold at der bl.a. ifølge pkt. 17 i Justitsministeriets vejledning til
offentlighedsloven bør udvises tilbageholdenhed med hensyn til at afslå
pressens begæringer om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en
bestemt art eller sager fra en bestemt periode (medmindre andet følger af
reglerne om tavshedspligt), mente jeg at der var anledning til at overveje om
ministeriet burde have vejledt (A) i forbindelse med hans begæring om
aktindsigt.
Jeg anførte i den forbindelse at ministeriet - for så vidt sagerne vedrørende
havarikommissionen var opdelt i kategorier efter deres indhold - havde
mulighed for at vejlede (A) om hvilke hovedkategorier sagerne faldt i både
før og efter ændringen af journalsystemet i 1998, og at dette ville have
givet ham mulighed for mere præcist at angive hvilke typer sager han var
interesseret i, således at hans aktindsigtsbegæring kunne indsnævres.
I udtalelsen af 29. august 2001 har ministeriet anført at sagerne vedrørende
havarikommissionen ikke i den nugældende journalplan er opdelt på kategorier
når bortses fra personalesager og budgetsager. Det er alene det tilknyttede
løbenummer - j.nr. 232 - der sammen med sagsoverskrifterne identificerer de
forskellige sager.
For så vidt angår den tidligere journalplan der var gældende fra den 1.
januar 1994 til den 31. december 1998, har ministeriet oplyst at der (ud over
personalesager og budgetsager) alene var tale om en grov tredeling af sagerne
bestående af generelle sager, havarirapporter og forskelligt.
Efterfølgende har jeg
modtaget den tidligere og den nugældende journalplan fra ministeriet samt
sagslister og har derved fået bekræftet det af ministeriet anførte vedrørende
journalplanerne.
I udtalelsen af 29. august
2001 har ministeriet endvidere anført at det på grundlag af journalplanerne
ikke er muligt at foretage en nærmere konkretisering eller kategorisering af
de
sager der vedrører havarikommissionen.
Ministeriet har anført at man
ikke mener at der bør gives meroffentlighed, og har henvist til at udlevering
af journalplan vedrørende kommissionen ville medføre at (A) ville få viden om
alle de enkelte sager der er journaliseret under havarikommissionen. Jeg går
ud
fra at ministeriet her rettelig taler om udlevering af sagsliste og ikke
journalplan.
Uanset det af ministeriet
anførte er det min endelige opfattelse at Trafikministeriet burde have
vejledt (A)
i forbindelse med hans begæring om aktindsigt, jf. forvaltningslovens § 7,
stk.
1, og det der er anført i pkt. 17 i vejledningen til offentlighedsloven
vedrørende vejledningspligten i relation til identifikationskravet i § 4,
stk.
3.
For det første mener jeg at
ministeriet burde have vejledt (A) om den grove tredeling af sager der følger
af den tidligere journalplan. Dette ville give den pågældende mulighed for
mere
præcist at angive hvilke typer af sager omfattet af denne journalplan han var
interesseret i.
For det andet mener jeg at
det ville have været bedst stemmende med meroffentlighedsprincippets
udstrækning i forhold til pressen samt vejledningsforpligtelsen i den
forbindelse såfremt ministeriet - så vidt det var muligt og til brug for den
konkrete begæring - havde vejledt (A) om hvilke hovedtyper af sager der var
omfattet af j.nr. 232 vedrørende havarikommissionen i den nugældende
journalplan. Såfremt en sådan vejledning ikke måtte anses for mulig, mener
jeg
at det havde været god forvaltningsskik såfremt ministeriet havde udleveret
sagslisten til (A) - med henblik på præcisering og indsnævring af
aktindsigtsanmodningen.
Efter min opfattelse er det
svært at se hvad der skulle være til hinder for at den pågældende sagsliste
udleveres til den pågældende som led i vejledningen - for så vidt sagslisten
ikke indeholder fortrolige oplysninger. Jeg henviser herved til betænkning
nr.
857 fra 1978 om offentlighedslovens revision, s. 70, hvor bl.a. er nævnt det
ønskelige i at myndighederne i forbindelse med aktindsigtsbegæringer
’mere frit
overvejer, om hemmeligholdelse
overhovedet
er påkrævet
- enten på grund af tavshedspligtsbestemmelserne eller fordi
offentlige eller private interesser i øvrigt taler derfor.’
Jeg skal endvidere henvise
til det jeg har anført i min foreløbige redegørelse, s. 5-9, herunder navnlig
pkt. 17 i vejledningen til offentlighedsloven hvor det udtrykkeligt er anført
at begæringer fremsat af pressen normalt bør imødekommes - herunder
begæringer
om at få lejlighed til at gennemse alle sager af en bestemt art eller sager
der
er blevet journaliseret i en bestemt periode - medmindre andet følger af
reglerne om tavshedspligt, samt at der i almindelighed ikke er noget til
hinder
for at myndigheden, når omstændighederne i øvrigt taler derfor, ser bort fra
kravet om at begæringen skal angive en bestemt sag.
Jeg mener at det i
betænkningen og i vejledningen anførte bør tages med i betragtning i
forbindelse med vurderingen af omfanget af den vejledning myndighederne er
forpligtet til at give i forbindelse med aktindsigtsbegæringer.
På baggrund af det ovenfor
anførte har jeg besluttet at henstille til Trafikministeriet at genoptage
sagen
med henblik på at vejlede (A) i overensstemmelse med det jeg har anført, dog
under forudsætning af at (A) fortsat ønsker aktindsigt.
For så vidt angår de øvrige
klagepunkter - hvor jeg i min foreløbige redegørelse ikke fandt anledning til
kritik af ministeriet - kan jeg henvise til det jeg har anført herom i den
foreløbige redegørelse.”
NOTER: (*)
FOB 1995, s. 244, og
FOB 1998, s. 403.
Lignende dokumenter
- 2009 17-2. Aktindsigt. Identifikation. Meroffentlighed. Vejledning om mulighed for indsigt efter retsplejelovens regler Retsinformation · 5. oktober 2010
- 2020-22. Temakravet i offentlighedsloven Retsinformation · 24. juni 2020
- Flyvesikkerhed på 3 flyvninger. Officialprincippet. Partsbegrebet. Afgørelsesbegrebet. Notatpligt. Begrundelse. Rekursadgang Retsinformation · 17. juni 2008
- Delvist afslag på aktindsigt i tilsynsrapporter indhentet som led i kontrol med lufthavns overholdelse af sikkerhedsplaner. Særlig tavshedspligt Retsinformation · 28. maj 2016
- ICE-programmet - Delvist afslag på anmodning om aktindsigt - Undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens §§ 31 og 33, nr. 3 SKM-databasen · 27. juni 2025
- Delvist afslag på aktindsigt. Journalisering og identifikation af akter. Interne dokumenter og ministerbetjeningsdokumenter. Ekstrahering. Aktindsigt i aktlister Retsinformation · 3. december 2015