Optagelse af to læserbreve i skoleblad - ytringsfrihed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Optagelse af to læserbreve i skoleblad - ytringsfrihed
Skolebladsredaktionen på X
Skole afviste i 1994 at optage to indlæg fra en far, A. I det ene indlæg
opfordrede A skolens elever og forældre til at rapportere vold og chikane i
skolen; i det andet kritiserede han at skolen ikke havde tilstrækkeligt
edb-udstyr. Som begrundelse for afslaget anførte redaktionen:
“...
Redaktionens holdning er, at
de indlæg, som skal i skolebladet, skal følge en positiv og konstruktiv
linie.
Redaktionen mener ikke, det
er tilfældet med de to modtagne indlæg, hvorfor de begge afvises.
...”
A klagede den 3. november
1994 over redaktionens afslag til skolebestyrelsen der i et møde den 14.
november 1994 fastholdt redaktionens afvisning. Af referatet af mødet
fremgik:
“...
Skolebestyrelsen bifalder
redaktionens afvisning, dog ikke dens formulering. Indlæggene forekommer
unødigt negative og insinuerende og indeholder til dels ukorrekte
oplysninger.
Indlægget om vold og chikane giver indtryk af, at livet i skolegården er
voldsomt præget af denne adfærd, hvilket ikke er tilfældet. Begge
problemstillinger findes relevante, og indholdet kan nemt omformuleres til
konstruktive
indlæg.
...”
Den 19. januar 1995 udtalte
Undervisningsministeriet sig på A’s foranledning vejledende om sagen. Af
Læs alt
udtalelsen fremgik:
“...
Folkeskolelovens
formålsparagraf, jf. folkeskolelovens § 1, beskriver folkeskolens opgave i
forhold
til dens elever.
At ’skolens undervisning og
hele dagligliv må ... bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati' betyder, at
folkeskolen ikke må søge at påvirke eleverne i retning af bestemte
livsanskuelser eller politiske opfattelser.
Det er
Undervisningsministeriets opfattelse, at også et skoleblad er at betragte som
en del af ’skolens ... hele dagligliv’, idet det beskæftiger sig
med den skole,
der udgør rammerne for elevernes skolegang.
At skolebladet er en del af
’skolens ... hele dagligliv’ forudsætter, at bladet udgives af et
repræsentativt
organ med fast tilknytning til skolen. I den forbindelse gør det ingen
forskel,
om bladet udgives af elevråd, skolebestyrelse eller andre.
...
Bestemmelserne om
ytringsfrihed og om menneskeretlige forpligtelser i det hele taget retter sig
mod staten og - som en refleksvirkning heraf - mod offentlige myndigheder af
enhver art. Krav om overholdelse af menneskerettigheder kan derimod kun i
begrænset omfang gøres gældende private parter imellem.
En skolebestyrelse må anses
for en selvstændig forvaltningsmyndighed og vil som sådan også være
forpligtet
til at undgå krænkelser af ytringsfriheden.
Respekt af ytringsfriheden
indebærer dog ikke i enhver henseende et krav om, at en ytring på anmodning
videregives i den form, den foreligger. Ytringsfriheden er således genstand
for
bl.a. følgende modifikationer:
- Bestemmelserne om
ytringsfrihed beskytter indholdet af oplysningerne, mens måden, en ytring
fremsættes på, ikke er generelt beskyttet. Denne modifikation er bl.a.
fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen 7729/76
Agee
mod UK DR 7, s. 164, hvor et britisk parlamentsmedlem ikke havde krav på at
få
sat et emne på en dagsorden, eftersom han kunne udøve sin ytringsfrihed for
et
andet forum.
- Bestemmelserne om
ytringsfrihed indebærer ikke en generel ret til at få adgang til at få indlæg
optaget i blade og aviser.
Efter
Undervisningsministeriets opfattelse vil det således principielt være muligt
for en skolebestyrelse at begrænse optagelsen af indlæg i et skoleblad,
sålænge
det er muligt at fremsætte ytringen på anden måde. Det er naturligvis i så
fald et krav, at der gives en saglig begrundelse for afslaget.
Undervisningsministeriet
ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det i Deres konkrete tilfælde var
korrekt at afvise de to indlæg.
...”
Den 22. februar 1995 uddybede
Undervisningsministeriet sit svar:
“...
Et skoleblad, udgivet af en
skolebestyrelse og finansieret med offentlige midler, kan begrænse/afvise
optagelsen af indlæg. Det er i så fald et krav, at der gives en saglig
begrundelse for begrænsningen/afvisningen.
Saglige begrundelser kan
være:
* Den eller de, der ønsker et
indlæg optaget i skolebladet, har ikke tilstrækkelig tilknytning til skolen
...
* Redaktionelle hensyn ...
* Indlægget indeholder
ytringer, der er i strid med straffe- eller anden lovgivning.
Opremsningen gør ikke krav på
at være udtømmende, men overordnet gælder det, at ytringsfriheden kun kan
begrænses, når det er foreskrevet ved lov og nødvendigt i et demokratisk
samfund, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Efter
Undervisningsministeriets opfattelse vil et skoleblad ikke kunne afvise et
indlæg, alene fordi det indeholder kritik eller i øvrigt har et indhold, som
redaktionen ikke bryder sig om.
...”
A indbragte dernæst sagen for
Aalborg Kommune som i brev af 22. november 1995 anførte:
“...
Efter gennemgang af sagen kan
det konstateres, at skolebestyrelsen i september 1994 har vedtaget et sæt
spilleregler for skolebladet, hvoraf det fremgår
·
at redaktionen (efter visse regler) kan forkorte
et indlæg
·
at redaktionen med begrundelse kan afvise
et indlæg
·
at man ikke ønsker destruktiv kritik og
·
at en beslutning om afvisning kan ankes til
skolebestyrelsen.
Det ses endvidere, at De den
1. november har fået afslag på optagelsen begrundet med, at Deres indlæg ikke
er positive og konstruktive. (...) Det fremgår endvidere, at skolebestyrelsen
den 14. november fastholder afslaget og udvider begrundelsen med, at
indlæggene,
selv om de er meget relevante, er unødigt negative og også indeholder
ukorrekte
oplysninger. Samtidig opfordres De til at omformulere Deres indlæg i en mere
konstruktiv retning.
Man mener som
skolebestyrelsen, at begge Deres afviste indlæg rører ved væsentlige emner.
Men
samtidig lægger man stor vægt på, at (X) skoles informationsblad har en sådan
karakter, at dets indhold skal kunne læses og diskuteres af både elever og
forældre. Det synes derfor rigtigt, at man forsøger at holde en venlig og
positiv tone. Lige som det er fornuftigt, at skolebestyrelsen på forhånd har
lavet spilleregler for bladets redaktion.
På den baggrund skønnes det,
at det passerede ligger inden for de vedtagne rammer, og er lovligt. Man
finder
derfor intet grundlag for at kritisere bestyrelsens handlemåde eller at
omgøre
dens beslutning.
Man vil samtidig foreslå, at
De overvejer at tage imod bestyrelsens tilbud om at omformulere Deres indlæg.
...”
På baggrund af A’s klage
behandlede Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt sagen. Tilsynsrådet bad bl.a.
Aalborg Kommune om en udtalelse. Kommunen henviste i brev af 2. februar 1996
til sit svar til A og tilføjede:
“...
Det tilføjes, at den rejste
sag intet har med krænkelse af ytringsfrihed at gøre, men om hvorvidt de
regler, der må være for affattelsen af indlæg i et skoleblad, er overskredet.
Det har redaktionen af skolebladet og skolebestyrelsen skønnet, at de er, og
det er der ikke fundet grundlag for at kritisere.”
I brev af 17. juni 1996 skrev
tilsynsrådet at det ikke fandt at Aalborg Kommune havde handlet ulovligt i
sagen. Af brevet fremgik bl.a.:
“...
Det tilsyn, som udøves af
Tilsynsrådet er et retligt tilsyn, hvilket betyder, at rådet alene påser, at
en
kommunalbestyrelses afgørelser ikke er i strid med lovgivningen, herunder
forvaltningsretlige retsgrundsætninger som f.eks. grundsætningen om, at en
offentlig myndighed ikke ved sine dispositioner må forfølge usaglige formål
eller tage usaglige hensyn ved varetagelsen af sine opgaver.
Det falder uden for
Tilsynsrådets kompetence at vurdere rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af
de kommunale afgørelser.
I henhold til
folkeskolelovens § 40 fører kommunalbestyrelsen tilsyn med skolernes
virksomhed, og det er som led i denne tilsynsbeføjelse, at kommunen har taget
stilling til skolebestyrelsens afvisning af Deres indlæg.
Skolebestyrelsen er et
selvstændigt forvaltningsretligt organ, som ikke er undergivet Tilsynrådets
tilsyn. Det er derfor alene Aalborg kommunes behandling af sagen, som er
genstand for Tilsynrådets udtalelse.
...
I sin udtalelse af 22.
november 1995 har Aalborg kommune ved sin fastholdelse af afvisning af de to
indlæg lagt vægt på, at skolens informationsblad har et sådant indhold, at
det
skal kunne læses både af elever og forældre, hvorfor man anser det for
rigtigt,
at det forsøges at holde en venlig og positiv tone.
Tilsynsrådet finder ikke
grundlag for at fastslå, at Aalborg kommunes begrundelse for at fastholde
afvisningen af de to indlæg er usaglig i forhold til de pædagogiske hensyn,
som
folkeskolen skal varetage ved stillingtagen til indholdet af et skoleblad,
som
omdeles til eleverne.
Tilsynsrådet finder derfor,
at Aalborg kommune ikke har handlet ulovligt i sagen.
...”
A klagede herefter til mig.
Jeg oversendte den 5. august 1996 sagen til Indenrigsministeriet. I brev af
3.
juni 1998 svarede ministeriet følgende efter at have indhentet en udtalelse
fra tilsynsrådet:
“...
Bestemmelsen (grundlovens §
77; min tilføjelse) indeholder ikke et krav om, at samfundet skal give
enhver,
der ønsker det, faktisk og økonomisk mulighed for at benytte visse
kommunikationsmedia
som f.eks. et informationsblad udgivet af en kommunal skole. Der henvises til
Max Sørensen, Statsforfatningsret, 1973, side
372 f. og Henrik Zahle,
Menneskerettigheder, 1997, side 91.
Indenrigsministeriet finder
allerede på denne baggrund, at censurforbuddet i § 77 i grundloven ikke er
til
hinder for, at indlæg affattet af en person med tilknytning til en bestemt
skole afvises optaget i et informationsblad, der udsendes af den pågældende
skole. Indenrigsministeriet finder derfor ikke anledning til at tage stilling
til den nærmere rækkevidde af censurforbuddet i § 77 i grundloven.
...
Artikel 10 (i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention; min tilføjelse) indeholder i almindelighed ikke
nogen generel ret til at få indlæg optaget i dagspressen m.v. Der henvises
til
Peer Lorenzen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer,
1994, side 263 samt Undervisningsministeriets vejledende udtalelse af 19.
januar 1995.
Indenrigsministeriet finder
allerede på denne baggrund, at artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
ikke er til hinder for, at indlæg affattet af en person med tilknytning til
en
bestemt skole afvises optaget i et informationsblad, der udsendes af den
pågældende skole. Indenrigsministeriet finder derfor ikke anledning til at
tage
stilling til den nærmere rækkevidde af artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention.
Der findes ikke i lov om
folkeskolen regler, der regulerer en skoles adgang til at udgive et
informationsblad,
herunder regler om adgang til at nægte at optage indlæg fra personer med
tilknytning til skolen.
Der tilkommer imidlertid ikke
af den grund en skolebestyrelse et fuldstændigt frit skøn, når
skolebestyrelsen
vurderer, om et indlæg til skolebladet skal bringes eller afvises. De formål
som varetages i forbindelse med en sådan vurdering, skal således være saglige
og relevante. Tilsvarende skal Aalborg Kommune ved udøvelsen af kommunens
tilsynsbeføjelser overholde almindelige forvaltningsretlige
retsgrundsætninger,
herunder retsgrundsætningen om saglig forvaltning.
...
Det er efter
Indenrigsministeriets opfattelse sagligt og dermed lovligt at lægge vægt på,
at
indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre. Dette
kan
begrunde, at indlæg afvises optaget såvel på grund af indlæggenes indhold som
form.
Om dette hensyn kan begrunde,
at der generelt stilles krav om, at indlæg i et skoleblad skal holdes i en
positiv og venlig form, hvilket ofte ikke vil være tilfældet, hvor indlæg
indeholder
kritik, er dog efter Indenrigsministeriets opfattelse tvivlsomt.
Som ovenfor anført falder det
imidlertid uden for rammerne af det kommunale tilsyn at tage stilling til
spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der
er
fastsat i lovgivningen.
Indenrigsministeriet har
således ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt ovennævnte hensyn til, at
informationsbladet ved Gl. Hasseris Skole skal kunne læses og diskuteres af
både elever og forældre, har kunnet opveje det bredere hensyn - i tilknytning
til principperne om ytringsfrihed, som bestemmelserne i grundlovens § 77 og
Den
Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 er udtryk for - til at
fremme Deres muligheder for at oplyse om Deres synspunkter vedrørende
forholdene
på skolen i skolebladet.
...”
A klagede dernæst på ny til
mig. Det var hans opfattelse at muligheden for at kunne ytre sig frit i de
medier som det offentlige stiller til rådighed, udgør et retsligt princip som
er en uomgængelig del af et demokratisk samfund. Jeg bad den 1. oktober 1998
Indenrigsministeriet om en udtalelse. Jeg bad ministeriet om forinden at
forelægge sagen for Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt og
Undervisningsministeriet.
Tilsynsrådet og Undervisningsministeriet henholdt sig i breve af 12. november
1998 til deres tidligere udtalelser i sagen.
Indenrigsministeriet svarede
mig den 11. februar 1999. Af ministeriets brev fremgik:
“...
Indenrigsministeriet
tilkendegav i sin udtalelse af 3. juni 1998, at det efter ministeriets
opfattelse er sagligt og dermed lovligt at lægge vægt på, at indlæg i et
skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre. Dette kan derfor
efter
ministeriets opfattelse begrunde, at indlæg afvises optaget såvel på grund af
indlæggenes indhold som form.
Indenrigsministeriet lagde i
den forbindelse vægt på, at dette kriterium må antages at være sagligt og
relevant i forhold til de pædagogiske hensyn, som en kommunalbestyrelse efter
§
1 i lov om folkeskolen lovligt må kunne varetage.
Indenrigsministeriet lagde endvidere
vægt på, at et af en skolebestyrelse for offentlige midler udgivet skoleblad
som anført i Undervisningsministeriets udtalelse af 19. januar 1995 til (A)
er
at betragte som en del af skolens hele dagligliv. Efter Indenrigsministeriets
opfattelse har det den konsekvens, at alle de i folkeskolelovens
formålsparagraf, jf. lovens § 1, beskrevne hensyn er saglige i forbindelse
med
en vurdering af, om et indlæg skal optages i skolebladet.
Indenrigsministeriet udtalte
i brevet af 3. juni 1998 endvidere, at det efter ministeriets opfattelse er
tvivlsomt, om hensynet til, at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af
såvel
elever som forældre, kan begrunde, at der generelt stilles krav om, at indlæg
i
et skoleblad skal holdes i en positiv og venlig form, hvilket ofte ikke vil
være tilfældet, hvor indlæg indeholder kritik.
Indenrigsministeriet lagde i
den forbindelse navnlig vægt på, at et generelt krav om at indlæg skal holdes
i
en venlig og positiv tone ville kunne medføre, at kritiske eller
debatskabende
indlæg blev afvist af skolebladsredaktionen, uanset om der af f.eks.
pædagogiske
eller ordensmæssige grunde måtte være anledning hertil.
Efter Indenrigsministeriets
opfattelse måtte det bero på en konkret vurdering, hvorvidt hensynet til, at
skolebladet skal kunne læses af både elever og forældre, i den foreliggende
sag
har kunnet opveje det bredere hensyn - i tilknytning til principperne om
ytringsfrihed, som bestemmelserne i grundlovens § 77 og Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 10 er udtryk for - til (A)’s
muligheder
for at oplyse om sine synspunkter vedrørende forholdene på skolen.
Ved afvejningen af de nævnte
hensyn må der således efter ministeriets opfattelse lægges en særlig vægt på
det nævnte bredere hensyn til, at der i skolebladet er mulighed for at give
udtryk for synspunkter, herunder af kritisk karakter. Dette hensyn kan
imidlertid, afhængigt af de konkrete omstændigheder, opvejes af hensynet til,
at skolebladet skal kunne læses af både elever og forældre, således at der
ved
afvejningen af hensynene lægges vægt bl.a. på pædagogiske eller ordensmæssige
forhold.
Da der inden for de angivne
rammer er tale om en skønsmæssig vurdering og afvejning, har
Indenrigsministeriet
ikke haft grundlag for at fastslå, at Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt har
handlet ulovligt ved i dets udtalelse at antage, at Aalborg Kommune ikke har
handlet ulovligt ved at afvise at påtale skolebestyrelsens afvisning af
(A)’s
to indlæg.
...”
I brev af 22. april 1999
kommenterede A ministeriets udtalelse.
Ombudsmandens udtalelse
“
1. Min kompetence i sagen
Indtil 1. januar 1997 var ombudsmandens muligheder for at behandle klager
over den kommunale forvaltning begrænset til normalt kun at omfatte forhold
der kan påklages til en statslig myndighed. Efter den 1. januar 1997 kan
ombudsmanden også behandle andre klager over den kommunale forvaltning.
Jeg er derfor afskåret fra at behandle Deres klage direkte over skolens og
kommunens beslutning om at afvise Deres indlæg i skolebladet.
Det som jeg har mulighed for at tage stilling til, er derfor alene om
Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt og Indenrigsministeriet i medfør af den
kommunale tilsynsordning burde have påtalt Aalborg Kommunes behandling af
sagen.
Tilsynsrådet er ikke en klageinstans, men en almindelig tilsynsmyndighed som
fører et legalitetstilsyn
med kommunerne i vedkommende amt (et tilsyn med lovligheden af den kommunale
forvaltning). Tilsynsrådets kompetence følger af § 61 i kommunestyrelsesloven
(lovbek. nr. 615 af 18. juli 1995 om kommunernes styrelse). Af denne
bestemmelse fremgår:
’§ 61.
Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider
mod lovgivningen, kan tilsynsmyndigheden sætte beslutningen ud af kraft.
Under
behandlingen af sagen kan tilsynsmyndigheden midlertidigt suspendere den
pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun
suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis
en part over for tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter
begæring herom,
der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og
væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke
taler herimod.
Stk. 2.
Undlader
kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen
har
pligt til at udføre, kan tilsynsmyndigheden pålægge de medlemmer af
kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.
...’
Som det fremgår af § 61, kan
tilsynsrådet i visse situationer sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud
af kraft. Herudover udtaler tilsynsrådet sig vejledende om gældende ret.
I medfør af kommunestyrelseslovens
§
61 a
fører
Indenrigsministeriet et lignende tilsyn med tilsynsrådene.
Tilsynsrådet fandt ikke
grundlag for at fastslå at Aalborg Kommunes begrundelse for at fastholde
afvisningen
af de to indlæg var usaglig i forhold til de pædagogiske hensyn som
folkeskolen
skal varetage. Tilsvarende fandt Indenrigsministeriet ikke grundlag for at
fastslå at tilsynsrådet handlede ulovligt ved denne beslutning.
2. Lovgrundlaget
Grundlovens § 77 har følgende
ordlyd:
’§ 77.
Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre
sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende
forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.’
Artikel 10 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention er sålydende:
’Art. 10.
Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter
meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller
tanker,
uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.
Denne
artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller
filmforetagender
kun må drives i henhold til bevilling.
Stk. 2.
Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter
og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser,
restriktioner
eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial
integritet
eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at
beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og
rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige
oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.’
Af folkeskolelovens § 1
fremgår:
’§ 1.
Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme
elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og
udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige
udvikling.
Stk. 2.
Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse,
virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til
at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at
tage
stilling og handle.
Stk. 3.
Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur
og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil
med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar,
rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens
undervisning
og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.’
3. Forholdet til ytringsfriheden i grundloven og Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention
Hverken grundlovens § 77
eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 hjemler en
ret til at få optaget indlæg i medierne, det være sig privat eller statsligt
ejede. Jeg henviser i den forbindelse til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret
(1983), s. 707, Max Sørensen, Statsforfatningsret (1973), s. 373,
Betænkning om dansk mediepolitik, betænkning nr. 1029 (1985), s.
213 f, samt Peer Lorenzen mfl., Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (1994), s. 263.
Det forhold at
redaktionskomitéen afviste at trykke Deres indlæg kan efter min opfattelse
ikke
betegnes som et udtryk for censur i grundlovens forstand eller som værende i
strid med ytringsfriheden i menneskerettighedskonventionen. Beslutningen
berøvede Dem ikke muligheden for at fremsætte Deres ytringer på anden måde
eller for at få trykt Deres indlæg i et andet forum.
4. Vurdering af hensynene bag afvisningen af Deres indlæg
Efter medieansvarslovens §
3, stk. 2, er den ansvarshavende redaktør for et blad beføjet til at træffe
endelig afgørelse om bladets indhold. Jeg bemærker at jeg ikke i denne sag
har
haft tilstrækkelig anledning til at undersøge om redaktionskomitéen lever op
til kravene i medieansvarslovens § 3.
Redaktøren/redaktionen
vurderer således om en artikel skal bringes eller ej og i hvilken form. Denne
vurdering er dog ikke fri når der er tale om et blad for en offentlig
institution
der er finansieret af offentlige midler. Mens De således hverken i medfør af
grundloven eller artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har
krav på at få trykt Deres artikler, afhænger lovligheden af
redaktionskomitéens
beslutning om at afvise Deres indlæg af om de hensyn der varetages, er
saglige og relevante, jf. også Indenrigsministeriets udtalelser.
Inddragelse af hensynet til ytringsfriheden
Jeg har tidligere i flere
sager udtalt at det er min opfattelse at der for områder der er omfattet af
grundlovens
(og af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions) frihedsrettigheder,
herunder ytringsfrihed, gælder en pligt for forvaltningsmyndighederne til
ved udøvelsen af en skønsmæssig beføjelse (positivt) at tage hensyn til
borgernes udøvelse af disse friheder og i videst mulig udstrækning undgå at
lægge hindringer i vejen for frihederne. Hensynet til ytringsfriheden bør
således indgå i en myndigheds skønsmæssige vurdering med høj prioritet. Jeg
henviser bl.a. til mine udtalelser i Folketingets Ombudsmands beretning
for året 1977, s. 435ff., året 1983, s. 101ff og s. 248ff, og året 1988, s.
121ff. Desuden henvises til Vestre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 1977, s. 872, og til Bent Christensen, Forvaltningsret, Opgaver,
Hjemmel, Organisation (1997), s. 161, Jens Garde mfl., Forvaltningsret,
Almindelige Emner (1997), s. 215, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994),
s. 239, og Hans Gammeltoft-Hansen og Jon Andersen, Grundloven og
Menneskerettigheder (1997), s. 381.
Betragtninger med dette
udgangspunkt må føre til at myndighederne har pligt til at inddrage hensynet
til Deres ytringsfrihed i vurderingen af om Deres indlæg skal optages i
skolebladet, og at der skal foreligge gode grunde til ikke at anerkende Deres
ret til at få optaget indlægget.
På baggrund af min gennemgang
af sagen har jeg ikke belæg for at antage at Aalborg Kommune har inddraget
hensynet til ytringsfriheden i vurderingen af om afvisningen af Deres indlæg
var berettiget. Aalborg Kommune har endda i brevet af 2. februar 1996 anført
at
’den rejste sag intet har med krænkelse af ytringsfrihed at gøre, men om
hvorvidt de regler, der må være for affattelsen af indlæg i et skoleblad, er
overskredet'.
Det er min opfattelse at
Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt burde have tilkendegivet over for Aalborg
Kommune at hensynet til ytringsfriheden burde have været inddraget i og
tillagt høj prioritet i vurderingen af om det var berettiget at afvise Deres
indlæg. Dette forhold burde Indenrigsministeriet ligeledes have tilkendegivet
over for tilsynsrådet.
De påberåbte hensyn
Som begrundelse for at afslå
Deres indlæg har Aalborg Kommune anført at skolebladet har en sådan karakter
at indholdet skal kunne læses af både elever og forældre, og at indlæg i
bladet
af den grund skal holdes i en venlig og positiv tone.
Det kan ikke give mig grund
til bemærkninger at tilsynsrådet og Indenrigsministeriet har anset det for
sagligt at tage hensyn til at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel
elever som forældre, og at indlæg i bladet derfor i et vist omfang kan kræves
tilpasset læserskaren. Ud fra dette hensyn kan det være berettiget at afvise
indlæg på grund af såvel indlæggenes indhold som deres form - særligt i lyset
af de pædagogiske hensyn som folkeskolen efter folkeskolelovens § 1 skal
varetage.
På samme måde vil også andre
hensyn af journalistisk eller redaktionel karakter lovligt kunne varetages,
eksempelvis at en artikel ikke har relevans for skolen, eller at der ikke er
plads til artiklen i bladet. Det samme gælder også hensyn til at en artikel
indeholder overtrædelser af straffe- eller anden lovgivning, eller til at
indholdet af en artikel er udtryk for misbrug af ytringsfriheden, jf. artikel
17 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Derimod vil det efter min
opfattelse være dårligt stemmende med hensynet til ytringsfriheden generelt
at
afvise indlæg alene fordi de ikke er positive eller venlige i deres tone
eller
indhold. Dette kan medføre at indlæg der ytrer sig kritisk over for og
tilkendegiver
utilfredshed med forhold på skolen eller på anden måde er ment debatskabende,
bliver afvist uanset om pædagogiske eller ordensmæssige hensyn tilsiger det.
Jeg henviser - som Indenrigsministeriet - til at indlæg der indeholder
kritik,
som oftest ikke vil være positive eller venlige i tonen.
Pligten til at optage indlæg
der giver udtryk for kritik o.l. følger også af hensynene i folkeskolelovens
§
1. Efter denne bestemmelse bygger skolens undervisning og hele dagligliv på
åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dette betyder at skolen ikke må søge at
påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske
opfattelser, men skal søge at oplyse eleverne bredt.
Dette synspunkt understreges
af at forventningen til et skoleblad vel almindeligvis er at forhold der er
relevante for skolen, kan komme til udtryk - også set fra den enkelte elevs,
lærers eller forælders synsvinkel. Redaktionen af skolebladet må i forsøget
på at opfylde kravet om saglighed derfor lægge særlig vægt på at indlæggene
repræsenterer de forskellige synspunkter der måtte være.
Jeg tilslutter mig derfor
Indenrigsministeriets opfattelse af at det er tvivlsomt om det er sagligt at
lægge vægt på om et indlæg er skrevet i en positiv og venlig tone.
Jeg har gjort tilsynsrådet og
ministeriet opmærksom på min opfattelse. Jeg har derimod ikke grundlag for at
bede ministeriet om at genoptage sagen da jeg ikke kan kritisere at
ministeriet eller tilsynsrådet ikke har fundet at afvisningen af Deres indlæg
var klart ulovlig således at der efter kommunestyrelseslovens § 61 var
grundlag
for at sætte beslutningen ud af kraft.
Jeg begrunder dette i at jeg
ikke kan udelukke at beslutningen om at afvise Deres indlæg lovligt kan være
båret af det nævnte hensyn til at både elever og forældre skal kunne læse
bladet, eller af andre pædagogiske eller redaktionelle hensyn. Jeg lægger
også
vægt på at jeg forstår at skolebestyrelsen og kommunen fandt emnerne meget
relevante, og at De kunne få indlæggene optaget hvis disse blev omformuleret.
Jeg foretager mig ikke mere i
sagen.”
NOTER: (*1)
FOB 1977, s. 435, FOB 1983, s. 101 og s. 248, FOB 1988, s. 121.
Lignende dokumenter
- Optagelse af læserbrev i personaleblad offentligt ansattes ytringsfrihed. Underretningspligt. Principper for offentlig ledelse Retsinformation · 13. januar 2002
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0176 Retsinformation · 25. september 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-12 Retsinformation · 3. januar 2005
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 13/1999 Retsinformation · 19. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 13-70-00460 Retsinformation · 30. august 2013
- 2021-38. Forkert at give gymnasieelev en skriftlig advarsel for debatindlæg i avis Retsinformation · 20. december 2021