Spring til indhold

Retsinformation

Optagelse af to læserbreve i skoleblad - ytringsfrihed

FOU nr 1999.117UdtalelserFolketinget18. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Optagelse af to læserbreve i skoleblad - ytringsfrihed

Skolebladsredaktionen på X

Skole afviste i 1994 at optage to indlæg fra en far, A. I det ene indlæg

opfordrede A skolens elever og forældre til at rapportere vold og chikane i

skolen; i det andet kritiserede han at skolen ikke havde tilstrækkeligt

edb-udstyr. Som begrundelse for afslaget anførte redaktionen:

“...

Redaktionens holdning er, at

de indlæg, som skal i skolebladet, skal følge en positiv og konstruktiv

linie.

Redaktionen mener ikke, det

er tilfældet med de to modtagne indlæg, hvorfor de begge afvises.

...”

A klagede den 3. november

1994 over redaktionens afslag til skolebestyrelsen der i et møde den 14.

november 1994 fastholdt redaktionens afvisning. Af referatet af mødet

fremgik:

“...

Skolebestyrelsen bifalder

redaktionens afvisning, dog ikke dens formulering. Indlæggene forekommer

unødigt negative og insinuerende og indeholder til dels ukorrekte

oplysninger.

Indlægget om vold og chikane giver indtryk af, at livet i skolegården er

voldsomt præget af denne adfærd, hvilket ikke er tilfældet. Begge

problemstillinger findes relevante, og indholdet kan nemt omformuleres til

konstruktive

indlæg.

...”

Den 19. januar 1995 udtalte

Undervisningsministeriet sig på A’s foranledning vejledende om sagen. Af

Læs alt

udtalelsen fremgik:

“...

Folkeskolelovens

formålsparagraf, jf. folkeskolelovens § 1, beskriver folkeskolens opgave i

forhold

til dens elever.

At ’skolens undervisning og

hele dagligliv må ... bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati' betyder, at

folkeskolen ikke må søge at påvirke eleverne i retning af bestemte

livsanskuelser eller politiske opfattelser.

Det er

Undervisningsministeriets opfattelse, at også et skoleblad er at betragte som

en del af ’skolens ... hele dagligliv’, idet det beskæftiger sig

med den skole,

der udgør rammerne for elevernes skolegang.

At skolebladet er en del af

’skolens ... hele dagligliv’ forudsætter, at bladet udgives af et

repræsentativt

organ med fast tilknytning til skolen. I den forbindelse gør det ingen

forskel,

om bladet udgives af elevråd, skolebestyrelse eller andre.

...

Bestemmelserne om

ytringsfrihed og om menneskeretlige forpligtelser i det hele taget retter sig

mod staten og - som en refleksvirkning heraf - mod offentlige myndigheder af

enhver art. Krav om overholdelse af menneskerettigheder kan derimod kun i

begrænset omfang gøres gældende private parter imellem.

En skolebestyrelse må anses

for en selvstændig forvaltningsmyndighed og vil som sådan også være

forpligtet

til at undgå krænkelser af ytringsfriheden.

Respekt af ytringsfriheden

indebærer dog ikke i enhver henseende et krav om, at en ytring på anmodning

videregives i den form, den foreligger. Ytringsfriheden er således genstand

for

bl.a. følgende modifikationer:

- Bestemmelserne om

ytringsfrihed beskytter indholdet af oplysningerne, mens måden, en ytring

fremsættes på, ikke er generelt beskyttet. Denne modifikation er bl.a.

fastslået i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom i sagen 7729/76

Agee

mod UK DR 7, s. 164, hvor et britisk parlamentsmedlem ikke havde krav på at

få

sat et emne på en dagsorden, eftersom han kunne udøve sin ytringsfrihed for

et

andet forum.

- Bestemmelserne om

ytringsfrihed indebærer ikke en generel ret til at få adgang til at få indlæg

optaget i blade og aviser.

Efter

Undervisningsministeriets opfattelse vil det således principielt være muligt

for en skolebestyrelse at begrænse optagelsen af indlæg i et skoleblad,

sålænge

det er muligt at fremsætte ytringen på anden måde. Det er naturligvis i så

fald et krav, at der gives en saglig begrundelse for afslaget.

Undervisningsministeriet

ønsker ikke at udtale sig om, hvorvidt det i Deres konkrete tilfælde var

korrekt at afvise de to indlæg.

...”

Den 22. februar 1995 uddybede

Undervisningsministeriet sit svar:

“...

Et skoleblad, udgivet af en

skolebestyrelse og finansieret med offentlige midler, kan begrænse/afvise

optagelsen af indlæg. Det er i så fald et krav, at der gives en saglig

begrundelse for begrænsningen/afvisningen.

Saglige begrundelser kan

være:

* Den eller de, der ønsker et

indlæg optaget i skolebladet, har ikke tilstrækkelig tilknytning til skolen

...

* Redaktionelle hensyn ...

* Indlægget indeholder

ytringer, der er i strid med straffe- eller anden lovgivning.

Opremsningen gør ikke krav på

at være udtømmende, men overordnet gælder det, at ytringsfriheden kun kan

begrænses, når det er foreskrevet ved lov og nødvendigt i et demokratisk

samfund, jf. § 10, stk. 2, i lov nr. 285 af 29. april 1992 om Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Efter

Undervisningsministeriets opfattelse vil et skoleblad ikke kunne afvise et

indlæg, alene fordi det indeholder kritik eller i øvrigt har et indhold, som

redaktionen ikke bryder sig om.

...”

A indbragte dernæst sagen for

Aalborg Kommune som i brev af 22. november 1995 anførte:

“...

Efter gennemgang af sagen kan

det konstateres, at skolebestyrelsen i september 1994 har vedtaget et sæt

spilleregler for skolebladet, hvoraf det fremgår

·

at redaktionen (efter visse regler) kan forkorte

et indlæg

·

at redaktionen med begrundelse kan afvise

et indlæg

·

at man ikke ønsker destruktiv kritik og

·

at en beslutning om afvisning kan ankes til

skolebestyrelsen.

Det ses endvidere, at De den

1. november har fået afslag på optagelsen begrundet med, at Deres indlæg ikke

er positive og konstruktive. (...) Det fremgår endvidere, at skolebestyrelsen

den 14. november fastholder afslaget og udvider begrundelsen med, at

indlæggene,

selv om de er meget relevante, er unødigt negative og også indeholder

ukorrekte

oplysninger. Samtidig opfordres De til at omformulere Deres indlæg i en mere

konstruktiv retning.

Man mener som

skolebestyrelsen, at begge Deres afviste indlæg rører ved væsentlige emner.

Men

samtidig lægger man stor vægt på, at (X) skoles informationsblad har en sådan

karakter, at dets indhold skal kunne læses og diskuteres af både elever og

forældre. Det synes derfor rigtigt, at man forsøger at holde en venlig og

positiv tone. Lige som det er fornuftigt, at skolebestyrelsen på forhånd har

lavet spilleregler for bladets redaktion.

På den baggrund skønnes det,

at det passerede ligger inden for de vedtagne rammer, og er lovligt. Man

finder

derfor intet grundlag for at kritisere bestyrelsens handlemåde eller at

omgøre

dens beslutning.

Man vil samtidig foreslå, at

De overvejer at tage imod bestyrelsens tilbud om at omformulere Deres indlæg.

...”

På baggrund af A’s klage

behandlede Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt sagen. Tilsynsrådet bad bl.a.

Aalborg Kommune om en udtalelse. Kommunen henviste i brev af 2. februar 1996

til sit svar til A og tilføjede:

“...

Det tilføjes, at den rejste

sag intet har med krænkelse af ytringsfrihed at gøre, men om hvorvidt de

regler, der må være for affattelsen af indlæg i et skoleblad, er overskredet.

Det har redaktionen af skolebladet og skolebestyrelsen skønnet, at de er, og

det er der ikke fundet grundlag for at kritisere.”

I brev af 17. juni 1996 skrev

tilsynsrådet at det ikke fandt at Aalborg Kommune havde handlet ulovligt i

sagen. Af brevet fremgik bl.a.:

“...

Det tilsyn, som udøves af

Tilsynsrådet er et retligt tilsyn, hvilket betyder, at rådet alene påser, at

en

kommunalbestyrelses afgørelser ikke er i strid med lovgivningen, herunder

forvaltningsretlige retsgrundsætninger som f.eks. grundsætningen om, at en

offentlig myndighed ikke ved sine dispositioner må forfølge usaglige formål

eller tage usaglige hensyn ved varetagelsen af sine opgaver.

Det falder uden for

Tilsynsrådets kompetence at vurdere rimeligheden eller hensigtsmæssigheden af

de kommunale afgørelser.

I henhold til

folkeskolelovens § 40 fører kommunalbestyrelsen tilsyn med skolernes

virksomhed, og det er som led i denne tilsynsbeføjelse, at kommunen har taget

stilling til skolebestyrelsens afvisning af Deres indlæg.

Skolebestyrelsen er et

selvstændigt forvaltningsretligt organ, som ikke er undergivet Tilsynrådets

tilsyn. Det er derfor alene Aalborg kommunes behandling af sagen, som er

genstand for Tilsynrådets udtalelse.

...

I sin udtalelse af 22.

november 1995 har Aalborg kommune ved sin fastholdelse af afvisning af de to

indlæg lagt vægt på, at skolens informationsblad har et sådant indhold, at

det

skal kunne læses både af elever og forældre, hvorfor man anser det for

rigtigt,

at det forsøges at holde en venlig og positiv tone.

Tilsynsrådet finder ikke

grundlag for at fastslå, at Aalborg kommunes begrundelse for at fastholde

afvisningen af de to indlæg er usaglig i forhold til de pædagogiske hensyn,

som

folkeskolen skal varetage ved stillingtagen til indholdet af et skoleblad,

som

omdeles til eleverne.

Tilsynsrådet finder derfor,

at Aalborg kommune ikke har handlet ulovligt i sagen.

...”

A klagede herefter til mig.

Jeg oversendte den 5. august 1996 sagen til Indenrigsministeriet. I brev af

3.

juni 1998 svarede ministeriet følgende efter at have indhentet en udtalelse

fra tilsynsrådet:

“...

Bestemmelsen (grundlovens §

77; min tilføjelse) indeholder ikke et krav om, at samfundet skal give

enhver,

der ønsker det, faktisk og økonomisk mulighed for at benytte visse

kommunikationsmedia

som f.eks. et informationsblad udgivet af en kommunal skole. Der henvises til

Max Sørensen, Statsforfatningsret, 1973, side

372 f. og Henrik Zahle,

Menneskerettigheder, 1997, side 91.

Indenrigsministeriet finder

allerede på denne baggrund, at censurforbuddet i § 77 i grundloven ikke er

til

hinder for, at indlæg affattet af en person med tilknytning til en bestemt

skole afvises optaget i et informationsblad, der udsendes af den pågældende

skole. Indenrigsministeriet finder derfor ikke anledning til at tage stilling

til den nærmere rækkevidde af censurforbuddet i § 77 i grundloven.

...

Artikel 10 (i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention; min tilføjelse) indeholder i almindelighed ikke

nogen generel ret til at få indlæg optaget i dagspressen m.v. Der henvises

til

Peer Lorenzen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer,

1994, side 263 samt Undervisningsministeriets vejledende udtalelse af 19.

januar 1995.

Indenrigsministeriet finder

allerede på denne baggrund, at artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

ikke er til hinder for, at indlæg affattet af en person med tilknytning til

en

bestemt skole afvises optaget i et informationsblad, der udsendes af den

pågældende skole. Indenrigsministeriet finder derfor ikke anledning til at

tage

stilling til den nærmere rækkevidde af artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention.

Der findes ikke i lov om

folkeskolen regler, der regulerer en skoles adgang til at udgive et

informationsblad,

herunder regler om adgang til at nægte at optage indlæg fra personer med

tilknytning til skolen.

Der tilkommer imidlertid ikke

af den grund en skolebestyrelse et fuldstændigt frit skøn, når

skolebestyrelsen

vurderer, om et indlæg til skolebladet skal bringes eller afvises. De formål

som varetages i forbindelse med en sådan vurdering, skal således være saglige

og relevante. Tilsvarende skal Aalborg Kommune ved udøvelsen af kommunens

tilsynsbeføjelser overholde almindelige forvaltningsretlige

retsgrundsætninger,

herunder retsgrundsætningen om saglig forvaltning.

...

Det er efter

Indenrigsministeriets opfattelse sagligt og dermed lovligt at lægge vægt på,

at

indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre. Dette

kan

begrunde, at indlæg afvises optaget såvel på grund af indlæggenes indhold som

form.

Om dette hensyn kan begrunde,

at der generelt stilles krav om, at indlæg i et skoleblad skal holdes i en

positiv og venlig form, hvilket ofte ikke vil være tilfældet, hvor indlæg

indeholder

kritik, er dog efter Indenrigsministeriets opfattelse tvivlsomt.

Som ovenfor anført falder det

imidlertid uden for rammerne af det kommunale tilsyn at tage stilling til

spørgsmål om skønsudøvelse, så længe skønnet udøves inden for de rammer, der

er

fastsat i lovgivningen.

Indenrigsministeriet har

således ikke mulighed for at vurdere, hvorvidt ovennævnte hensyn til, at

informationsbladet ved Gl. Hasseris Skole skal kunne læses og diskuteres af

både elever og forældre, har kunnet opveje det bredere hensyn - i tilknytning

til principperne om ytringsfrihed, som bestemmelserne i grundlovens § 77 og

Den

Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 er udtryk for - til at

fremme Deres muligheder for at oplyse om Deres synspunkter vedrørende

forholdene

på skolen i skolebladet.

...”

A klagede dernæst på ny til

mig. Det var hans opfattelse at muligheden for at kunne ytre sig frit i de

medier som det offentlige stiller til rådighed, udgør et retsligt princip som

er en uomgængelig del af et demokratisk samfund. Jeg bad den 1. oktober 1998

Indenrigsministeriet om en udtalelse. Jeg bad ministeriet om forinden at

forelægge sagen for Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt og

Undervisningsministeriet.

Tilsynsrådet og Undervisningsministeriet henholdt sig i breve af 12. november

1998 til deres tidligere udtalelser i sagen.

Indenrigsministeriet svarede

mig den 11. februar 1999. Af ministeriets brev fremgik:

“...

Indenrigsministeriet

tilkendegav i sin udtalelse af 3. juni 1998, at det efter ministeriets

opfattelse er sagligt og dermed lovligt at lægge vægt på, at indlæg i et

skoleblad skal kunne læses af såvel elever som forældre. Dette kan derfor

efter

ministeriets opfattelse begrunde, at indlæg afvises optaget såvel på grund af

indlæggenes indhold som form.

Indenrigsministeriet lagde i

den forbindelse vægt på, at dette kriterium må antages at være sagligt og

relevant i forhold til de pædagogiske hensyn, som en kommunalbestyrelse efter

§

1 i lov om folkeskolen lovligt må kunne varetage.

Indenrigsministeriet lagde endvidere

vægt på, at et af en skolebestyrelse for offentlige midler udgivet skoleblad

som anført i Undervisningsministeriets udtalelse af 19. januar 1995 til (A)

er

at betragte som en del af skolens hele dagligliv. Efter Indenrigsministeriets

opfattelse har det den konsekvens, at alle de i folkeskolelovens

formålsparagraf, jf. lovens § 1, beskrevne hensyn er saglige i forbindelse

med

en vurdering af, om et indlæg skal optages i skolebladet.

Indenrigsministeriet udtalte

i brevet af 3. juni 1998 endvidere, at det efter ministeriets opfattelse er

tvivlsomt, om hensynet til, at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af

såvel

elever som forældre, kan begrunde, at der generelt stilles krav om, at indlæg

i

et skoleblad skal holdes i en positiv og venlig form, hvilket ofte ikke vil

være tilfældet, hvor indlæg indeholder kritik.

Indenrigsministeriet lagde i

den forbindelse navnlig vægt på, at et generelt krav om at indlæg skal holdes

i

en venlig og positiv tone ville kunne medføre, at kritiske eller

debatskabende

indlæg blev afvist af skolebladsredaktionen, uanset om der af f.eks.

pædagogiske

eller ordensmæssige grunde måtte være anledning hertil.

Efter Indenrigsministeriets

opfattelse måtte det bero på en konkret vurdering, hvorvidt hensynet til, at

skolebladet skal kunne læses af både elever og forældre, i den foreliggende

sag

har kunnet opveje det bredere hensyn - i tilknytning til principperne om

ytringsfrihed, som bestemmelserne i grundlovens § 77 og Den Europæiske

Menneskerettighedskonventions artikel 10 er udtryk for - til (A)’s

muligheder

for at oplyse om sine synspunkter vedrørende forholdene på skolen.

Ved afvejningen af de nævnte

hensyn må der således efter ministeriets opfattelse lægges en særlig vægt på

det nævnte bredere hensyn til, at der i skolebladet er mulighed for at give

udtryk for synspunkter, herunder af kritisk karakter. Dette hensyn kan

imidlertid, afhængigt af de konkrete omstændigheder, opvejes af hensynet til,

at skolebladet skal kunne læses af både elever og forældre, således at der

ved

afvejningen af hensynene lægges vægt bl.a. på pædagogiske eller ordensmæssige

forhold.

Da der inden for de angivne

rammer er tale om en skønsmæssig vurdering og afvejning, har

Indenrigsministeriet

ikke haft grundlag for at fastslå, at Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt har

handlet ulovligt ved i dets udtalelse at antage, at Aalborg Kommune ikke har

handlet ulovligt ved at afvise at påtale skolebestyrelsens afvisning af

(A)’s

to indlæg.

...”

I brev af 22. april 1999

kommenterede A ministeriets udtalelse.

Ombudsmandens udtalelse

“

1. Min kompetence i sagen

Indtil 1. januar 1997 var ombudsmandens muligheder for at behandle klager

over den kommunale forvaltning begrænset til normalt kun at omfatte forhold

der kan påklages til en statslig myndighed. Efter den 1. januar 1997 kan

ombudsmanden også behandle andre klager over den kommunale forvaltning.

Jeg er derfor afskåret fra at behandle Deres klage direkte over skolens og

kommunens beslutning om at afvise Deres indlæg i skolebladet.

Det som jeg har mulighed for at tage stilling til, er derfor alene om

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt og Indenrigsministeriet i medfør af den

kommunale tilsynsordning burde have påtalt Aalborg Kommunes behandling af

sagen.

Tilsynsrådet er ikke en klageinstans, men en almindelig tilsynsmyndighed som

fører et legalitetstilsyn

med kommunerne i vedkommende amt (et tilsyn med lovligheden af den kommunale

forvaltning). Tilsynsrådets kompetence følger af § 61 i kommunestyrelsesloven

(lovbek. nr. 615 af 18. juli 1995 om kommunernes styrelse). Af denne

bestemmelse fremgår:

’§ 61.

Har kommunalbestyrelsen truffet en beslutning, der strider

mod lovgivningen, kan tilsynsmyndigheden sætte beslutningen ud af kraft.

Under

behandlingen af sagen kan tilsynsmyndigheden midlertidigt suspendere den

pågældende beslutning. Er beslutningen bragt til udførelse, kan den dog kun

suspenderes eller sættes ud af kraft, hvis

en part over for tilsynsmyndigheden skriftligt fremsætter

begæring herom,

der ikke efter anden lovgivning er en klageinstans og

væsentlige hensyn, særlig til private interesser, ikke

taler herimod.

Stk. 2.

Undlader

kommunalbestyrelsen at udføre en foranstaltning, som den efter lovgivningen

har

pligt til at udføre, kan tilsynsmyndigheden pålægge de medlemmer af

kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for undladelsen, tvangsbøder.

...’

Som det fremgår af § 61, kan

tilsynsrådet i visse situationer sætte en kommunalbestyrelses beslutning ud

af kraft. Herudover udtaler tilsynsrådet sig vejledende om gældende ret.

I medfør af kommunestyrelseslovens

§

61 a

fører

Indenrigsministeriet et lignende tilsyn med tilsynsrådene.

Tilsynsrådet fandt ikke

grundlag for at fastslå at Aalborg Kommunes begrundelse for at fastholde

afvisningen

af de to indlæg var usaglig i forhold til de pædagogiske hensyn som

folkeskolen

skal varetage. Tilsvarende fandt Indenrigsministeriet ikke grundlag for at

fastslå at tilsynsrådet handlede ulovligt ved denne beslutning.

2. Lovgrundlaget

Grundlovens § 77 har følgende

ordlyd:

’§ 77.

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre

sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende

forholdsregler kan ingensinde på ny indføres.’

Artikel 10 i Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention er sålydende:

’Art. 10.

Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter

meningsfrihed og frihed til at modtage eller meddele oplysninger eller

tanker,

uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser.

Denne

artikel forhindrer ikke stater i at kræve, at radio-, fjernsyns- eller

filmforetagender

kun må drives i henhold til bevilling.

Stk. 2.

Da udøvelsen af disse frihedsrettigheder medfører pligter

og ansvar, kan den underkastes sådanne formaliteter, betingelser,

restriktioner

eller straffebestemmelser, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et

demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, territorial

integritet

eller offentlig tryghed, for at forebygge uorden eller forbrydelse, for at

beskytte sundheden eller sædeligheden, for at beskytte andres gode navn og

rygte eller rettigheder, for at forhindre udspredelse af fortrolige

oplysninger, eller for at sikre domsmagtens autoritet og upartiskhed.’

Af folkeskolelovens § 1

fremgår:

’§ 1.

Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme

elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og

udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige

udvikling.

Stk. 2.

Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse,

virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til

at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at

tage

stilling og handle.

Stk. 3.

Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur

og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil

med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar,

rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens

undervisning

og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati.’

3. Forholdet til ytringsfriheden i grundloven og Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention

Hverken grundlovens § 77

eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 hjemler en

ret til at få optaget indlæg i medierne, det være sig privat eller statsligt

ejede. Jeg henviser i den forbindelse til Alf Ross, Dansk Statsforfatningsret

(1983), s. 707, Max Sørensen, Statsforfatningsret (1973), s. 373,

Betænkning om dansk mediepolitik, betænkning nr. 1029 (1985), s.

213 f, samt Peer Lorenzen mfl., Den

Europæiske Menneskerettighedskonvention med kommentarer (1994), s. 263.

Det forhold at

redaktionskomitéen afviste at trykke Deres indlæg kan efter min opfattelse

ikke

betegnes som et udtryk for censur i grundlovens forstand eller som værende i

strid med ytringsfriheden i menneskerettighedskonventionen. Beslutningen

berøvede Dem ikke muligheden for at fremsætte Deres ytringer på anden måde

eller for at få trykt Deres indlæg i et andet forum.

4. Vurdering af hensynene bag afvisningen af Deres indlæg

Efter medieansvarslovens §

3, stk. 2, er den ansvarshavende redaktør for et blad beføjet til at træffe

endelig afgørelse om bladets indhold. Jeg bemærker at jeg ikke i denne sag

har

haft tilstrækkelig anledning til at undersøge om redaktionskomitéen lever op

til kravene i medieansvarslovens § 3.

Redaktøren/redaktionen

vurderer således om en artikel skal bringes eller ej og i hvilken form. Denne

vurdering er dog ikke fri når der er tale om et blad for en offentlig

institution

der er finansieret af offentlige midler. Mens De således hverken i medfør af

grundloven eller artikel 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har

krav på at få trykt Deres artikler, afhænger lovligheden af

redaktionskomitéens

beslutning om at afvise Deres indlæg af om de hensyn der varetages, er

saglige og relevante, jf. også Indenrigsministeriets udtalelser.

Inddragelse af hensynet til ytringsfriheden

Jeg har tidligere i flere

sager udtalt at det er min opfattelse at der for områder der er omfattet af

grundlovens

(og af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions) frihedsrettigheder,

herunder ytringsfrihed, gælder en pligt for forvaltningsmyndighederne til

ved udøvelsen af en skønsmæssig beføjelse (positivt) at tage hensyn til

borgernes udøvelse af disse friheder og i videst mulig udstrækning undgå at

lægge hindringer i vejen for frihederne. Hensynet til ytringsfriheden bør

således indgå i en myndigheds skønsmæssige vurdering med høj prioritet. Jeg

henviser bl.a. til mine udtalelser i Folketingets Ombudsmands beretning

for året 1977, s. 435ff., året 1983, s. 101ff og s. 248ff, og året 1988, s.

121ff. Desuden henvises til Vestre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for

Retsvæsen 1977, s. 872, og til Bent Christensen, Forvaltningsret, Opgaver,

Hjemmel, Organisation (1997), s. 161, Jens Garde mfl., Forvaltningsret,

Almindelige Emner (1997), s. 215, Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994),

s. 239, og Hans Gammeltoft-Hansen og Jon Andersen, Grundloven og

Menneskerettigheder (1997), s. 381.

Betragtninger med dette

udgangspunkt må føre til at myndighederne har pligt til at inddrage hensynet

til Deres ytringsfrihed i vurderingen af om Deres indlæg skal optages i

skolebladet, og at der skal foreligge gode grunde til ikke at anerkende Deres

ret til at få optaget indlægget.

På baggrund af min gennemgang

af sagen har jeg ikke belæg for at antage at Aalborg Kommune har inddraget

hensynet til ytringsfriheden i vurderingen af om afvisningen af Deres indlæg

var berettiget. Aalborg Kommune har endda i brevet af 2. februar 1996 anført

at

’den rejste sag intet har med krænkelse af ytringsfrihed at gøre, men om

hvorvidt de regler, der må være for affattelsen af indlæg i et skoleblad, er

overskredet'.

Det er min opfattelse at

Tilsynsrådet for Nordjyllands Amt burde have tilkendegivet over for Aalborg

Kommune at hensynet til ytringsfriheden burde have været inddraget i og

tillagt høj prioritet i vurderingen af om det var berettiget at afvise Deres

indlæg. Dette forhold burde Indenrigsministeriet ligeledes have tilkendegivet

over for tilsynsrådet.

De påberåbte hensyn

Som begrundelse for at afslå

Deres indlæg har Aalborg Kommune anført at skolebladet har en sådan karakter

at indholdet skal kunne læses af både elever og forældre, og at indlæg i

bladet

af den grund skal holdes i en venlig og positiv tone.

Det kan ikke give mig grund

til bemærkninger at tilsynsrådet og Indenrigsministeriet har anset det for

sagligt at tage hensyn til at indlæg i et skoleblad skal kunne læses af såvel

elever som forældre, og at indlæg i bladet derfor i et vist omfang kan kræves

tilpasset læserskaren. Ud fra dette hensyn kan det være berettiget at afvise

indlæg på grund af såvel indlæggenes indhold som deres form - særligt i lyset

af de pædagogiske hensyn som folkeskolen efter folkeskolelovens § 1 skal

varetage.

På samme måde vil også andre

hensyn af journalistisk eller redaktionel karakter lovligt kunne varetages,

eksempelvis at en artikel ikke har relevans for skolen, eller at der ikke er

plads til artiklen i bladet. Det samme gælder også hensyn til at en artikel

indeholder overtrædelser af straffe- eller anden lovgivning, eller til at

indholdet af en artikel er udtryk for misbrug af ytringsfriheden, jf. artikel

17 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Derimod vil det efter min

opfattelse være dårligt stemmende med hensynet til ytringsfriheden generelt

at

afvise indlæg alene fordi de ikke er positive eller venlige i deres tone

eller

indhold. Dette kan medføre at indlæg der ytrer sig kritisk over for og

tilkendegiver

utilfredshed med forhold på skolen eller på anden måde er ment debatskabende,

bliver afvist uanset om pædagogiske eller ordensmæssige hensyn tilsiger det.

Jeg henviser - som Indenrigsministeriet - til at indlæg der indeholder

kritik,

som oftest ikke vil være positive eller venlige i tonen.

Pligten til at optage indlæg

der giver udtryk for kritik o.l. følger også af hensynene i folkeskolelovens

§

1. Efter denne bestemmelse bygger skolens undervisning og hele dagligliv på

åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Dette betyder at skolen ikke må søge at

påvirke eleverne i retning af bestemte livsanskuelser eller politiske

opfattelser, men skal søge at oplyse eleverne bredt.

Dette synspunkt understreges

af at forventningen til et skoleblad vel almindeligvis er at forhold der er

relevante for skolen, kan komme til udtryk - også set fra den enkelte elevs,

lærers eller forælders synsvinkel. Redaktionen af skolebladet må i forsøget

på at opfylde kravet om saglighed derfor lægge særlig vægt på at indlæggene

repræsenterer de forskellige synspunkter der måtte være.

Jeg tilslutter mig derfor

Indenrigsministeriets opfattelse af at det er tvivlsomt om det er sagligt at

lægge vægt på om et indlæg er skrevet i en positiv og venlig tone.

Jeg har gjort tilsynsrådet og

ministeriet opmærksom på min opfattelse. Jeg har derimod ikke grundlag for at

bede ministeriet om at genoptage sagen da jeg ikke kan kritisere at

ministeriet eller tilsynsrådet ikke har fundet at afvisningen af Deres indlæg

var klart ulovlig således at der efter kommunestyrelseslovens § 61 var

grundlag

for at sætte beslutningen ud af kraft.

Jeg begrunder dette i at jeg

ikke kan udelukke at beslutningen om at afvise Deres indlæg lovligt kan være

båret af det nævnte hensyn til at både elever og forældre skal kunne læse

bladet, eller af andre pædagogiske eller redaktionelle hensyn. Jeg lægger

også

vægt på at jeg forstår at skolebestyrelsen og kommunen fandt emnerne meget

relevante, og at De kunne få indlæggene optaget hvis disse blev omformuleret.

Jeg foretager mig ikke mere i

sagen.”

NOTER: (*1)

FOB 1977, s. 435, FOB 1983, s. 101 og s. 248, FOB 1988, s. 121.

Lignende dokumenter