Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 75/1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
75/1996
En kvindelig håndboldspiller har ved advokat
Christian Dahlager klaget til Pressenævnet over en reportage i Ekstra
Bladet den 14. august 1996, idet hun mener, at god presseskik er
overtrådt.
Reportagen fyldte næsten hele forsiden samt en
dobbeltside inde i bladet. På forsiden var et iturevet billede af [A]
og [C] og teksten: "Derfor brød [A] med guld-holdet" og under
billedet med store typer: "KÆRESTESORG".
Artiklen inde i bladet blev bragt under et billede af [A]
og [C]med billedteksten: "[A] og [C] fotograferet i december 1993 i [A]s
lejlighed i Bremen i Tyskland".
Overskriften med store typer var: "[A]S BITRE
TÅRER" og under overskriften "Drama i guldpigernes lejr, da [C]
kvittede sin kæreste [A] under OL i Atlanta" hed det bl.a. i
artiklen:
"Da [A] fløj hjem fra guld-triumfen i Atlanta en
dag før kammeraterne og efterfølgende bebudede en pause fra
landsholdet, var hun smadret fysisk og især mentalt.
Her er forklaringen:
Under selve indmarchen på det olympiske stadion den
19. juli kvittede [C] til fordel for en anden dansk OL-deltager et venskabs-
og kæresteforhold, der har varet i flere år, og som begge
guldpiger uden besvær har søgt hemmeligholdt.
I kraft af håndboldpigernes mega-medaljesucces med
og [C] i hovedrollerne, har pressen, heller ikke Ekstra Bladet,
følt ringeste trang til at grave i privatlivets fred. Men man kan
blive en så offentlig person på nærmest
statsministerielt niveau, at sandheden på et tidspunkt må
Læs alt
vinde over de hvide løgne.
Og efter en turbulent uge er tiden kommet, hvor
forklaringsproblemerne med den enes offentligt kendte nej til landsholdet, og
den andens afslørende vægring mod at tiltræde
planmæssigt i norske Bækkelaget i aften, er blevet for massive.
For hykleriske.
Ingen snak om privatliv
Over for Ekstra Bladet afviser [A] kategorisk at tale om
sit privatliv.
Men kendsgerningen er - som det siden er blevet kendt af
enhver i landsholdets inder- og yderkreds - at [C]s afvisning af veninden i
høj grad var medvirkende til, at [A] var uligevægtig under
Legene og bl.a. gav en dansk tilskuer fingeren under stor dramatik i matchen
mod Ungarn.
Menneskeligt set fuldt forståeligt.
Nu viser det sig, at hun spillede under ekstremt
hårdt pres - men ikke desto mindre hamrede det olympiske guld hjem til
Danmark. For efterfølgende at tage flugten til et par dages isolation
hos forældrene i Ebeltoft.
Knust af privat sorg, kombineret med den ellevilde jubel
over kollektivets kanonsucces efter selv at have misbrugt et guldgivende
straffekast på overtid, kunne [A] ikke tage mere.
Det kunne ej heller [C], der ifølge Ekstra Bladets
oplysninger har gjort alt for at få annulleret kontrakten med
Bækkelaget, mens [A] er mødt op her i Oslo og har
trænet både mandag og tirsdag.
At spille på hold sammen med den spiller, hun har
kvittet på privatfronten, er åbenbart mere, end [C] kan
bære. Men efter at Bækkelaget-træner Frode Kyvåg
har været på besøg i København, hvor [C] har
opholdt sig med sin nye kæreste siden OL-hjemkomsten, er det besluttet,
at hun trods alt møder op til aftenens velkomst-galla i
Bækkelagets lokaler på fjeldkanten i Oslos udkant.
Dog skal ingen blive overrasket, hvis en forklaring om
"for hård konkurrence om pladserne på et stjernebesat hold" inden
ret lang tid følger med [C] på tilbageturen til København
- inkl. 12 måneders karantæne.
Så lang tid vil det vare, før hun i givet
fald kan tørne ud for FIF. Langt væk fra [A] og tæt
på kæresten.
[C]s skisma: Exit Bækkelaget, før hun
overhovedet har haft sin første træningsaften, møder
mildt sagt ikke udbredt forståelse.
Ked af historien
En markant landsholdsspiller siger til Ekstra Bladet:
- Selvfølgelig har vi i lang tid kendt til [A] og
forhold internt. Det har ikke medført problemer af nogen art. Og
når de i så lang tid har kunnet fungere fortrinligt sammen
på banen i landsholdsregi, hvorfor skulle de så ikke kunne spille
på samme hold i Norge...?
- I øvrigt er jeg meget ked af, at deres historie
nu kommer frem. Men jeg kan godt se, at det kun var et spørgsmål
om tid, inden sandheden var uundgåelig. Hvor krænkende, det end
kan forekomme, kan pressen jo ikke ligefrem fylde dens kunder med
løgn.
Bækkelaget-træner Frode Kyvåg ville i
aftes ikke kommentere det prekære privat-farvel mellem de to danske
stor-spillere, den norske storklub har satset højt på en
engagere i de ambitiøse bestræbelser på at vinde Champions
Leage i næste sæson.
....
- Jeg er stærkt pikeret over, at strengt private
forhold slipper ud i den danske presse. Det sidste ord er ikke sagt. På
mine spilleres vegne vil jeg omgående søge advokatbistand,
fastslog Kyvåg.
...."
Klageren har anført, at artiklen er en grov
krænkelse af hendes privatlivs fred, idet pressen ikke er berettiget
til at viderebringe oplysninger om et kærlighedsforhold og om et brud
på dette, og bladet har selv i artiklen, spalte 2, gjort
opmærksom på, at der er tale om en krænkelse af
privatlivets fred. Efter de presseetiske regler skal der i den situation
foreligge en klar almen interesse, før oplysningerne retmæssigt
kan videregives, forudsat oplysningerne i øvrigt er rigtige. Klageren
har gjort gældende, at der ikke foreligger sådan klar almen
interesse, og har i det hele bestridt bladets gengivelse af
hændelsesforløbet i forbindelse med artiklens tilblivelse.
Klageren har i den forbindelse gjort gældende, at
hun ikke har meddelt de omhandlende oplysninger om sit privatliv til bladet,
og at hun har frabedt sig enhver omtale af sine private forhold, hvilket
direkte fremgår af artiklen, samt at hun har taget afstand fra
sandfærdigheden af oplysningerne.
Klageren har videre gjort gældende, at hun i hele
sin karriere har lagt stor vægt på ikke at udtale sig om sit
privatliv og har anført, at det billede, bladet henviser til, er
optaget i forbindelse med et fællesinterview om [C]s og hendes egen
håndboldkarriere i Tyskland.
Klageren har anført, at det er uden betydning, at
bladet har omtalt hende som lesbisk. Det afgørende for hende er, at
der er viderebragt oplysninger af privat karakter.
Klageren har endelig anført, at det ikke er
korrekt, at hendes pause fra landsholdet er en følge af
kærestesorger, samt at hun ikke ønsker at oplyse, om bladets
påstande i øvrigt er korrekte eller ej. Når og i det
omfang, oplysningerne er usande, foreligger der en krænkelse af punkt A
1 i de presseetiske regler.
Bladet har i en udtalelse om sagen bl.a. anført, at
bladets journalist, Finn Stilling, dagen inden artiklen blev bragt, talte
med klager i Norge. Hun fortalte ham uopfordret, at hun havde forladt Atlanta
i utide og holdt pause fra landsholdet, fordi hun var knust over at have
mistet sin kæreste, [C]. Inden Finn Stilling skiltes fra klager fik
klager at vide, at Se og Hør vil fortælle om hendes
kærestesorger to dage senere. Under indtryk af meddelelsen om, at Se og
Hørs historie var i trykken, meddelte Finn Stilling, at han ville
skrive en artikel samme aften. Ud på aftenen læste han artiklen
op for klager og hendes træner Frode Kyvåg, der var sammen. De
erkendte, at indholdet var korrekt, og havde ikke ændringer til
teksten. Træneren henstillede dog, at artiklen først blev
publiceret om fredagen, altså efter at modtagelsen af [A] i
sportshallen var overstået og dagen efter, at Se og Hør var
udkommet. Det afslog Finn Stilling med henvisning til, at Ekstra Bladet er
et nyhedsmedium. Da [A] nødig ville fremstå direkte som kilde
til oplysningerne, indføjede Finn Stilling denne bemærkning:
"Overfor Ekstra Bladet afviser [A] kategorisk at tale om sit privatliv".
Bladet har i sin leder den 15. august 1996, som bladet har
henvist til i udtalelsen, anført at klageren helst ville have udsat
eller undgået artiklen.
Bladet har gjort gældende, at det ikke kan
være krænkende, at en persons egne oplysninger om et brudt
forhold meddeles.
Bladet har videre gjort gældende, at der ikke
kan være forskel på, om heteroseksuelle og homofile forhold kan
omtales, at omtale af et eventuelt brud med en mandlig partner ville
være anset for passende af alle, og at den påklagede
artikel i øvrigt opfylder de etiske krav, og hverken i opsætning
eller ved meddelelse af nærgående detaljer går ud over
sædvanlige grænser.
Bladet har endelig gjort gældende, at klageren i
hele sin karriere ved talløse lejligheder har stillet sit privatliv
til skue for offentligheden, og har henvist til det foto, der illustrerer den
påklagede artikel.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Jørgen Nørgaard, Tage Clausen, Bent A. Koch og Ole
Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har ikke mulighed for at foranstalte en
egentlig bevisførelse om hændelsesforløbet i forbindelse
med tilblivelsen af bladets artikel den 14. august 1996, men
Pressenævnet lægger til grund, at bladet forinden
offentliggørelsen af artiklen var bekendt med - hvad bladet også
har erkendt - at klager ikke ønskede, at artiklens oplysninger blev
offentliggjort.
Pressenævnet finder, at videregivelse af oplysninger
om kæresteforhold og brud herpå som udgangspunkt udgør en
krænkelse af de involverede personers privatliv og dermed er i strid
med god presseskik.
3 medlemmer - Jørgen Nørgaard, Bent A. Koch
og Ole Askvig udtaler herefter:
Vi finder, at det i den konkrete sag ikke er godtgjort af
bladet, at klager ved sin offentlige fremtræden har fraskrevet sig
retten til at påberåbe sig privatlivets fred. Det er heller ikke
sandsynliggjort, at der er en sådan klar almen interesse i
offentliggørelsen af de oplysninger, som artiklen indeholdt, at
offentliggørelsen af den grund har været berettiget.
Vi finder, at Pressenævnet må udtale sin
alvorlige kritik af bladet.
Ét medlem - Tage Clausen - udtaler:
Offentligt kendte personer må som udgangspunkt
tåle, at deres personlige forhold kan have offentlighedens berettigede
interesse, og at deres privatliv ikke under alle forhold kan nyde samme
beskyttelse som mere anonyme medborgeres privatliv.
I den konkrete sag har klageren selv ved sin adfærd
i forbindelse med hjemrejsen fra Atlanta henledt offentlighedens
opmærksomhed på sin person, og den del af offentligheden, der har
fulgt klagerens professionelle karriere, havde en berettiget interesse i at
kende baggrunden for hendes adfærd. At denne baggrund var af privat
karakter, kan ikke bebrejdes Ekstra Bladet, der følgelig har handlet i
fuld overensstemmelse med god presseskik.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, og
Pressenævnet udtaler sin alvorlige kritik af bladet.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet
at offentliggøre følgende kendelse:
"Kendelse fra Pressenævnet
Ekstra Bladet bragte den 14. august 1996 på forsiden
og en dobbeltside i bladet en reportage om håndboldspillerne [A] og [C]
Ifølge reportagen brød [A] med landsholdet, fordi hun under de
olympiske lege var blevet forsmået af sin kæreste [C].
[A] har klaget til Pressenævnet, idet hun finder, at
Ekstra Bladet har overtrådt god presseskik.
Ekstra Bladet har i anledning af klagen udtalt, at
bladet havde fået oplysningerne om bruddet fra [A] selv, at [A]
ved offentlig optræden har fraskrevet sig retten til at
påråbe sig privatlivets fred, og at en klar almen
interesse kræver offentlig omtale.
[A] har bestridt at have givet oplysninger om bruddet til
Ekstra Bladet.
Pressenævnet har lagt til grund, at bladet forinden
offentliggørelsen af artiklen var bekendt med - hvad bladet også
har erkendt - at klager ikke ønskede, at artiklens oplysninger blev
offentliggjort.
Pressenævnet udtaler i anledning af klagen, at
videregivelse af oplysninger om kæresteforhold og brud herpå som
udgangspunkt udgør en krænkelse af de involverede personers
privatliv.
3 medlemmer af Pressenævnet - Jørgen
Nørgaard, Bent A. Koch og Ole Askvig - finder ikke, at klager ved sin
offentlige fremtræden har fraskrevet sig retten til at
påberåbe sig privatlivets fred. Det er heller ikke
sandsynliggjort, at der er en sådan klar almen interesse i
offentliggørelsen af de oplysninger, som artiklen indeholdt, at
offentliggørelsen af den grund har være berettiget. Disse
medlemmer finder, at Pressenævnet må udtale sin alvorlige kritik
af bladet.
Ét medlem - Tage Clausen - udtaler, at offentligt
kendte personer som udgangspunkt må tåle, at deres personlige
forhold kan have offentlighedens berettigede interesse, og at deres privatliv
ikke under alle forhold kan nyde samme beskyttelse som mere anonyme
medborgeres privatliv. I den konkrete sag har klageren selv ved sin
adfærd i forbindelse med hjemrejsen fra Atlanta henledt offentlighedens
opmærksomhed på sin person, og den del af offentligheden, der har
fulgt klagerens professionelle karriere, havde en berettiget interesse i at
kende baggrunden for hendes adfærd. At denne baggrund var af privat
karakter, kan ikke bebrejdes Ekstra Bladet, der følgelig har handlet i
fuld overensstemmelse med god presseskik.
Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.
Pressenævnet udtaler herefter sin alvorlige kritik af bladet.
København, den 17. oktober 1996
Jørgen Nørgaard, Tage Clausen, Bent A. Koch
og Ole Askvig."
Afsagt den 17. oktober 1996.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 119/2002 Retsinformation · 26. februar 2003
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-3 Retsinformation · 29. december 2004
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1997 Retsinformation · 26. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 20/1993 Retsinformation · 6. august 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 89/2002 Retsinformation · 25. oktober 2002
- Kendelse fra Pressenævnet i sag 2004-6-4 Retsinformation · 29. december 2004