Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-495
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-495
Advokat J. Clausager Dalgaard
har på vegne af [K] klaget til Pressenævnet over en artikel i
JydskeVestkysten
den 15. marts 2007, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
JydskeVestkysten bragte den
15. marts 2007 under overskriften ”
Kommune
vandt over borger”
og underoverskriften
”RETTEN:
Det hører til sjældenhederne, at en kommune anlægger privat straffesag, men
det
gjorde Lunderskov Kommune, da embedsmænd og ansatte følte sig hængt ud af
kvinde.”
følgende artikel:
”LUNDERSKOV: Lunderskov Kommune
har anlagt og vundet en injuriesag over en kvinde fra kommunen. Imidlertid
frafaldt kommunen erstatning, da den pågældende kvinde til dels erkendte, at
hun var gået for vidt, da hun i breve til borgmesteren og en embedsmand havde
udtalt sig direkte løgnagtigt om en af kommunens socialrådgivere.
- Jeg indrømmer, at det er
utraditionelt, at Lunderskov Kommune anlagde en injuriesag, men de
udtalelser,
som kvinden var kommet med, kunne vi ikke have siddende på os. Hun påstod, at
den pågældende socialrådgiver havde løjet og lyttet ved dørene, fortæller
tidligere kommunaldirektør Erik Hastrup, i dag Kolding Kommune.
Inden injuriesagen endte i
Læs alt
retten, havde kommunens advokat M.P. Baruah forsøgt med kvindens advokat at
indgå forlig, hvilket imidlertid ikke lykkedes.
Injurier
I breve og ved
telefonopringninger havde kvinden udtalt, at en navngiven socialrådgiver
omgik
sandheden lemfældigt. Videre lød det, at socialrådgiveren havde lyttet uden
for
døren til kvindens datters hjem.
Injuriesagen har sit udspring
i en straffesag mod kvindens datter i januar 2006. Her blev datteren idømt 20
dages betinget fængsel for trusler mod embedsmænd i funktion. I forbindelse
med
denne sag var flere af kommunens socialrådgivere og embedsmænd vidner. Det
fik
efterfølgende kvindens mor til at fremsætte injurierne. Under straffesagen
2006, udtalte kvindens datter, at hun var blevet vred på den pågældende
socialrådgiver og dybt frustreret, da politi og repræsentanter fra Lunderskov
Kommune var troppet op på hendes bopæl og tvangsfjernet en niårig dreng.
I dommen fra 2006 indgik en
prøvetid på et år. Derfor fortsatte datteren ikke sine trusler, men derimod
begyndte hendes mor med injurierende udtalelser og breve med injurierende
indhold til kommunen.”
Af retsbogen for Retten i
Kolding den 13. marts 2007 fremgår bl.a. følgende:
”På dommerens opfordring blev
sagen forligt således:
Sagsøgte [[K]] erkendte, at
de af hende i skrivelse af den 4. januar 2006 til borgmester [A] og
kommunalbestyrelsen fremsatte udtalelser om sagsøgeren [tidligere
Lunderskov
Kommune som mandatar for socialrådgiveren] er objektivt urigtige. Sagsøgte
undskyldte udtalelserne overfor sagsøgeren og beklagede sit ordvalg.”
I brevet af 4. januar 2006
hedder det bl.a.: ”en af deres medarbejdere omgås sandheden lidt
lemfældigt” og
”at hun havde lyttet uden for min datter [B] hjem”.
2. Parternes synspunkter
Advokat J. Clausager Dalgaard
har indledningsvis anført, at artiklen er krænkende, når det henses til, at
avisen udgives i en stationsby, hvor det må antages, at beboerne har haft
kendskab til klagerens forhold. Artiklen er endvidere en krænkelse af
privatlivets fred.
Advokaten har videre anført,
at sagen blev forligt, da det under domsforhandlingen viste sig, at klager
ikke
havde haft til hensigt at fremkomme med injurier, hvilket mandataren,
tidligere
Lunderskov Kommune, ved forliget har erkendt. Det fremgår af
retsbogsudskriften, at der er tale om et retsforlig. Det fremgår ikke af
artiklen, at tre ud af fire af kommunens påstande blev frafaldet i det
indgåede
forlig. Der er ikke afsagt dom, hvorfor artiklens overskrift er urigtig og
misvisende.
Advokaten har videre anført,
at det er ukorrekt, når avisen citerer, at ”hun i breve til borgmesteren
og en
embedsmand havde udtalt sig direkte løgnagtigt om en af kommunens
socialrådgivere”.
Af forliget fremgår det, at kommunen har anerkendt, at udtalelserne er
objektivt urigtige og således ikke fremsat med henblik på en overtrædelse af
injurielovligningen.
JydskeVestkysten har anført,
at i et samfund med åben retspleje må man kalkulere med offentlig interesse
omkring sagen. Oplysningerne er blevet efterprøvet i retten, og det er
rettens
afgørelse, der viderebringes af mediet til offentligheden.
JydskeVestkysten har afvist,
at der er sket en krænkelse af privatlivets fred og henvist til, at der er
vist
hensyn til klager ved at undlade at nævne hendes navn, stilling eller bopæl.
JydskeVestkysten har videre
anført, at ordet ”forlig” ikke fremgår af retsbogen, hvorfor det
heller ikke er
anvendt i artiklen. Sagens substans, at parterne enedes om at lukke sagen
med,
at klager trak sine ukorrekte udtalelser tilbage, og at kommunen frafaldt
erstatningskravet, fremgår af udsagnet: ”Imidlertid frafaldt kommunen
erstatning, da den pågældende kvinde til dels erkendte, at hun var gået for
vidt
”. Avisen har videre anført, at der er dækning for artiklens
overskrift,
selvom der ikke er afsagt dom, idet det af dommerens udtalelse fremgår, at
”
udtalelserne om sagsøgeren er objektivt urigtige. Sagsøgte [[K]] undskyldte
udtalelserne ”. Det var klagers indrømmelse og undskyldning, der førte
til, at
sagen blev lukket uden dom.
3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Thomas Rørdam, Hans Peter
Blicher,
Kaare R. Skou
og Ole Askvig.
Det er en betingelse for at
klage til Pressenævnet, at
klageren har retlig interesse
i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person,
organisation, virksomhed eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på
anden måde identificeret i mediet.
Pressenævnet finder, at det
ikke kan udelukkes, at det vil være muligt for personer med kendskab til de
forhold, der beskrives i artiklen at identificere [K] som den omtalte kvinde.
Herefter finder nævnet, at [K] har retlig interesse i, at klagen
realitetsbehandles af nævnet.
Det følger af de vejledende
regler for god presseskik, at meddelelser, der kan krænke privatlivets fred,
skal undgås, medmindre klar almen interesse kræver offentlig omtale, jf.
punkt
B.1. Pressenævnet finder, at den omtalte sag er af en sådan offentlig
interesse, at der var belæg for at bringe artiklen. Nævnet finder endvidere,
at
der – uanset gengivelsen af klagers bopælskommune og oplysninger om en
dømt
datter og et barnebarn – er taget de fornødne hensyn til klager ved, at
navnene
på hende og hendes familiemedlemmer ikke er oplyst, og nævnet finder derfor,
at
JydskeVestkysten ikke har tilsidesat god presseskik ved at krænke
privatlivets
fred.
Det fremgår videre af de
vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at
bringe
korrekt og hurtig information, jf. punkt A.1. Sagen blev på dommerens
opfordring forligt efter, at sagen var blevet forelagt, og parterne havde
afgivet forklaring for retten. Forliget indebar, at klager erkendte at have
bragt objektivt urigtige udtalelser, som hun undskyldte, og at kommunen
frafaldt erstatning. Overskriften til artiklen kan måske nok give indtryk af,
at resultatet blev opnået ved dom og ikke ved retsforlig, men det fremgår dog
tilstrækkeligt klart af artiklen, at der er tale om et retsforlig. Nævnet
finder derfor ikke anledning til at udtale kritik som følge af overskriftens
formulering.
Pressenævnet finder det
uheldigt, at det af artiklen fremgår, at [K] skulle have ”udtalt sig
direkte
løgnagtigt”, når det af retsforliget fremgår, at klager erkendte at have
udtalt
sig ”objektivt urigtigt”, idet udtrykket ”løgnagtigt”
efterlader indtryk af, at
klager har udtalt sig mod bedre vidende. Nævnet finder imidlertid, at der
ikke
er tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at JydskeVestkysten som følge
heraf
har tilsidesat god presseskik.
Afgjort den 20. juni 2007.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-527 Retsinformation · 4. december 2007
- Pressenævnets kendelse i Sag 2007-6-592 Retsinformation · 19. januar 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-478 Retsinformation · 27. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-471 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-473 Retsinformation · 17. april 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00283 Retsinformation · 11. oktober 2012