Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1996

KEN nr 60414 af 30/05/1996Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

42/1996

En mor har klaget til Pressenævnet over udsendelsen

"Børn mellem fjender" bragt i TV 2 den 1. april 1996, idet hun finder,

at TV 2 har overtrådt god presseskik.

Udsendelsen indeholdt blandt andet indslag med klagerens

tidligere ægtefælle, JS, og deres søn J.

I udsendelsen er Js ansigt sløret, når der

vises billeder af ham, og der bringes følgende indslag om/med J:

...

(JS gående på gaden)

Speak: Århus i marts. En far er på vej til et

vigtigt møde med sin advokat. Om lidt får han at vide, om han

får forældremyndigheden over sin søn. Det er kulminationen

på en lang krig mellem ham og hans eks-kone. En krig, hvor de

værst tænkelige våben er taget i brug.

JS (far til J): Incest er den alvorligste anklage stort

set, man kan stille mod et andet menneske, og i de fleste tilfælde mod

en mand. Og efter en mordanklage, er en incestanklage faktisk den alvorligste

ting, man kan komme ud for.

Speak: I Danmark går hvert tredje ægteskab i

opløsning. Dette er historien om de skilsmisser, der bliver til krig,

og hvor våbene er bortførsler, falske anklager og

selvtægt. Eneste sikre taber i krigen er børnene.

....

(JS kører i bil/går med J i hånden)

Speak: 9 ud af 10 skilsmissebørn under 3 år

bor hos deres mor. Det samme gælder for JSs 3- årige søn,

J. J bor hos JSs eks-kone på en hemmelig adresse i Nordjylland. Og

fjendskabet mellem forældrene er så stort, at udlevering af

Læs alt

drengen skal foregå på et neutralt sted. Personalet på et

plejehjem sørger for, at JS og hans eks-kone ikke behøver at se

hinanden, når J skal hen til sin far i Århus.

JS og Js mor har dannet par i 7 år, da de i 1992

bliver gift. Brylluppet finder sted 2 dage før J bliver født.

Men det viser sig, at der er problemer i ægteskabet.

JS: Man tror også naivt på, at de konflikter

der er der, og de problemer, man har i forholdet. Altså, jeg ved ikke,

om man tror på, det bliver løst en gang for alle, for det har

jeg da ikke troet på, men jeg har så troet på, at den

fælles følelse, man har, om det projekt, man så

sætter igang. Det fællesskab, som man nu står i, at det

ligesom kan overvinde, eller kan gøre, at vi så bliver bedre til

at tale sammen, og få løst op for de ting, der nu er.

Speak: Men i foråret 1995 opstår det

skænderi, som gør en ende på deres forhold.

JS: Og vi har så et skænderi, og hun siger, at

hun vil ringe til politiet, fordi at hun siger, at hun føler sig

truet. Og hun ringer til sin mor og så videre. Altså, jeg

råber da højt i det skænderi, det gør jeg da, men

jeg har ikke på noget tidspunkt hverken truet hende, eller slået

hende eller noget som helst. Det kunne jeg ikke finde på. I hvert fald,

så har hun haft nogle kufferter stående pakkeklar, og dem

får hun så fat i og smutter ud af kælderdøren og

tager så sin bil og kører over i den nærliggende

vuggestue, her i Højbjerg, og tager vores dreng ud, og kører

så afsted med ham op til Thy. Uden at jeg altså på det

tidspunkt kan gøre noget som helst. Altså, jeg er godt klar

over, hvad der er ved at ske, men jeg kan jo ikke rigtigt gøre noget.

Altså jeg kunne for den sags skyld have været taget over i

vuggestuen, og måske være kommet 5 minutter før hende og

taget vores dreng ud, og så havde det så været mig, men

altså det kunne jeg ikke finde på, altså jeg synes, det var

utroligt barskt for ham at opleve. Så jeg sidder så tilbage,

efter at tingene er faldet en anelse ned. Altså med min kone som er

taget bort og har bortført vores barn, og ikk' og jeg ved godt, hvor

hun er taget hen ikk', men jeg kan jo ikke, jeg kan ikke få forbindelse

med hende.

(Billede af J med sløret ansigt siddende i sin

autostol i bilen med sin far, JS i førersædet)

JS: Hvor mange boller har du spist J?

J: Jeg har spist to.

JS: To boller. Så må du have været

sulten, hva'?

Speak: Episoden bliver starten på en langvarig kamp

mellem JS og hans eks-kone. Hun har ikke ønsket at deltage i dette

program, og hun har nedlagt forbud mod, at vi viser Js ansigt. Ugen efter

bruddet skal JS eks-kone hente sine ting i huset. JS sørger for ikke

at være hjemme.

JS: Og det, der chokerede mig mest, var, at samtlige mit

barns ting, Js ting var borte. Altså, der var ikke et eneste stykke

legetøj eller et eneste stykke tøj eller noget som helst, der

havde med J at gøre. Alt var borte, ikk'. Og det var, som om at jeg

ikke havde haft eller havde en dreng. Det var, som om han aldrig havde boet

her.

Speak: Ifølge loven har man fælles

forældremyndighed, når man er gift. Men for at beholde den efter

en skilsmisse, kræver det enighed mellem parterne. Hvis den ene part

forlanger at få forældremyndigheden alene, må det

offentlige træde til. JSs eks-kone kræver, at få

forældremyndigheden over J.

JS: Når der kører sådan en sag, som

altså med det samme altså endte i domstolen, så er jeg

så den sagsøgte, og hun er så sagsøgeren. Og man

kan sige at, allerede på det tidspunkt, så står man i

altså fuldstændig fastlåste positioner, ikk' og når

man går til domstolen omkring skilsmisse og placering af barnet, ikk',

så er man jo, fra da af inde i et system, som øh, kun fungerer

via advokater, statsamt og så videre.

Speak: Advokaterne arrangerer et møde for at

prøve, om de to parter kan finde en løsning, der betyder, at JS

kan se J, mens sagen kører.

JS: Jeg synes jo for Js skyld, var det meget vigtigt, at

man fik etableret et hurtigt samvær, så han kunne opleve, at jeg

stadigvæk var her, og at jeg stadig var her i huset og så videre.

Og at jeg også kunne fortælle ham, at det var ikke ham, der havde

gjort noget forkert. Men det vil min kone ikke høre tale om på

noget tidspunkt. Hun blev ved med at gentage, at J var hendes, og at jeg ikke

skulle se J mere.

(Vi ser billede af J og hans far på vej fra bilen

ind mod huset. Js ansigt er sløret).

Speak: JS søger Århus Statsamt om

samvær med J.

JS: Og der skal man altså på flere sider

udfylde, ja dels alle mulige faktuelle oplysninger, men så og så

beskrive, hvorfor man gerne vil se sit barn, ikk', og hvor meget man gerne

vil se det, og så videre, og så videre. Og det er jo allerede

på det tidspunkt helt grotesk. Altså man har haft et tæt

samvær med sit barn, og set det stort set hver dag i 3 år, og

pludselig er barnet revet fra en, ikk'.

Speak: Statsamtet sender JSs ansøgning videre til

hans eks-kone. Hun har en frist på to uger til at kommentere

ansøgningen. Men først efter 4 uger svarer hun Statsamtet.

På dette tidspunkt har JS ikke set sin søn i 2

måneder.

JS: Og det er jo klart, at det er en utroligt presset

situation at sidde i, at for det første ved man ikke, hvordan ens

dreng har det, hvad pokker han foretager sig, hvad han tænker og

så videre. Men også det savn som sidder, som man selv sidder med,

øh er utroligt hårdt og også den afmægtighed,

når der ikke sker noget.

Speak: Ved retten i Århus får JSs eks-kone

tilkendt forældremyndigheden midlertidigt. Begrundelsen er, at J har

opholdt sig hos hende, siden hun forlod hjemmet med drengen.

(Hjemme i køkkenet. Uforståelig samtale

mellem far og søn).

Til gengæld giver statsamtet JS samvær med J

hver anden weekend. Efter 3 måneders adskillelse ser han sin søn

igen.

JS: Altså, jeg kan tydelig huske, da vi kommer her

tilbage til huset, og han kan begynde at genkende vejene og kan se huset,

når vi kommer her til, blev han fuldstændig ellevild, og jeg

spænder ham op af sin autostol ude i bilen, og han styrter ud af bilen

og ind i huset og ud i haven og overalt. Skal ligesom gense det hele. Det er

både for mig en meget stor oplevelse, men jeg kan tydeligt mærke,

også på ham, at det er, at det er noget stort, der sker for

ham.

Speak: Men JSs eks-kone og hendes mor prøver at

få stoppet samværet. De går til den lokale læge i Thy

og anklager her JS for at være stofmisbruger og voldelig. Lægen

sender et brev til statsamtet, hvor han udtrykker betænkelighed ved Js

samvær med sin far.

(I køkkenet. Samtale mellem far og søn om et

glas appelsinsaft).

JS: Lægen oppe i Nordjylland eller i Thy, tager ikke

engang kontakt med mig eller min læge i Århus for at få

afkræftet eller bekræftet, om jeg er narkoman eller alkoholiker.

Men i stedet sender han direkte opfordring til statsamtet i Århus om,

at de ikke giver mig almindeligt samvær eller i hvert fald at det

bliver overvåget, uden overhovedet at have talt med mig på noget

tidspunkt.

Speak: Ingen kan bekræfte anklagerne, og i september

1995 må lægen i Thy trække sin erklæring tilbage. Men

JS ved på dette tidspunkt ikke, at den værst tænkelige

anklage mod ham er på vej gennem systemet

.... (Indslag om andre sager)

(Uforståeligt snak fra J)

Speak: Mens JS i efteråret 1995 har samvær med

J, er en forfærdelig anklage på vej mod ham. Ifølge hans

eks-kone er J kommet med udtalelser, der af læger og sagsbehandlere

tolkes som mulig incest. I sagen optræder JS nu som en mulig

børnemishandler.

JS: Jeg mener selv, incest er den alvorligste anklage,

stort set man kan stille imod et andet menneske og i de fleste tilfælde

en mand. Og efter en mordanklage, så er en incestanklage faktisk den

alvorligste ting, man kan komme ud for. Og det er da også min egen

holdning, at incest er noget forfærdeligt svineri.

Speak: I breve fra børnepsykiatrisk ambulatorium i

Viborg, anbefaler en læge og en socialrådgiver, at der på

baggrund af mistanken om incest skal foretages en undersøgelse af Js

situation. Samtidig anbefaler de, at Js samvær med JS skal

ændres til overvåget samvær. Ingen kontakter JS.

JS: De har ikke på nogen måde brugt deres

sunde fornuft, og ligesom set på, at de står midt i en

skilsmissesag, hvor anklagerne åbenbart fyger rundt i luften, og hvor

min kone ikke har skyet noget middel for at svine mig til på nogen som

helst måde. Oven i alle de anklager, der har været på det

tidspunkt, så kommer der altså den ultimative omkring incest, og

selvfølgelig skal de reagere på den, og de er også i deres

gode ret til at skrive det ned og sende det videre, men at de oveni

købet konkluderer på det og henstiller til, at mit samvær

blev lavet om, uden at der er nogen som helst, der har undersøgt noget

på det tidspunkt og ved, om der er noget om det, eller om det bare er

nogle fantasier i min kones hoved. Det synes jeg er helt forkasteligt.

Interviewer: Men hvis nu der havde været noget om

incestanklagen, er det så ikke meget godt, at myndighederne de skrider

så hurtigt ind?

JS: Jo, men stadigvæk må man, det må man

kræve, at de myndigheder der har med en sådan sag at gøre,

prøver og undersøge det så meget, som de nu kan. Det

synes jeg, man må forvente. Jeg er udmærket godt klar over, det

er en meget voldsom anklage, og hvis den på nogen måde kan

bekræftes, eller der bare er den mindste mistanke om den, så skal

man selvfølgelig skride til handling.

(Billeder af far og søn der snakker og leger med

byggeklodser i hjemmet + delvis uforståelig tale fra J).

Speak: Incestmistanken trækker sagen i langdrag. For

at blive renset, siger JS ja til, at en psykolog skal overvære hans

samvær med J.

JS: Altså, jeg har hele tiden haft den

følelse, at jeg ikke har noget at skjule, jeg vil gerne spille med

på hvad som helst, og vil også gerne lukke en psykolog ind i mit

hjem. Og vil meget gerne have, at vedkommende kunne se hvordan, se hvilken

kontakt, jeg har med mit barn. Så det har ikke været på den

måde, men selvfølgelig er der et vist ubehag i, at man pludselig

skal overvåges.

Speak: Flere eksperter mener, at anklager om incest er

stigende i konflikter mellem fraskilte forældre.

(Udtalelser fra advokat og formand for foreningen FAR,

Sonja Toft og kontorchef i Københavns Statsamt, Reneé

Bendsen omkring incestanklager i sager der vedrører skilsmisser, samt

speak).

Speak: Efter psykologens undersøgelser, bliver JS

renset for alle mistanker om incest. Der er gået et år, siden J

blev fjernet fra hjemmet. Nu kan han blot vente på, at retten i

Århus tager stilling til, om han eller hans eks-kone skal have

forældremyndigheden over J.

JS: Jeg mener ikke, at J er min dreng alene. J er

søn af både sin far og mor og skal også have mulighed for

at se både sin far og mor. Men der skal være én, der

varetager hans behov de næste 15 år, indtil han bliver 18

år og bliver myndig, og det tror jeg på, at jeg kan gøre

bedst. Og det tror jeg også på, at retten vil finde frem til.

.... (Indslag om andre sager)

(Udtalelser fra Sonja Toft og Brita Foged om, at

fædre har samme ret til deres børn, som kvinderne har).

Speak: 14. marts 1996. JS er på vej op til sin

advokat. Hun har netop modtaget dommen fra retten i Århus. Dommen

fortæller, om det er JS eller hans eks-kone, der skal have

forældremyndigheden over J.

Advokat Anne Ertmann: Værsgo at komme inden for.

JS: Tak.

A.E.: Vil du ikke af med dit tøj?,

overtøj.

JS: Jo, tak.

A.E.: Har du været lidt spændt?

JS: Ja, jeg har været meget spændt, det har

jeg.

A.E.: Vil du have en kop kaffe?

JS: Jo, tak, det vil jeg gerne.

JS: Ja, jeg kan...

A.E.: Har du læst den?

JS: Jeg har læst det væsentlige, ja.

A.E.: Ja, [klagerens fornavn] hun fik

forældremyndigheden. Men jeg synes, du skal læse begrundelsen for

den. Hvor dommeren skriver, at I begge to var egnet. Og det han lægger

vægt på, det er, at J har været hos sin mor i hele

perioden. Hvis situationen havde været omvendt, og J havde boet hos

dig, så havde der været nøjagtig det samme tætte

forhold.

JS: Jo, men det siger jo også, at den der kaprer

barnet, beholder barnet ....

A.E.: Ja, det er så, hvad du kan drage ud af det,

men man må nok sige at dommeren han har, har kigget på det her

tætte forhold og kan være lidt betænkelig ved, hvad der

sker hvis J fjernes.

JS: Det gælder om at fjerne barnet, og så

få det tætte forhold, som så gør, at andre ikke kan

gå ind og bryde det op.

A.E.: J har boet så lang tid alene hos sin mor, og

man kan være lidt nervøs for, hvad det vil betyde for J, hvis

man pludselig flytter ham.

JS: Det er jo også det, at man på mange

måder synes, at dommeren har taget lidt mere hensyn til moderen end til

barnet.

A.E.: Det tror jeg ikke. Jeg tror oprigtigt, at, at dommen

er et udtryk for at man, at dommeren har forsøgt at varetage Js

tarv.

.... (Indslag om andre sager)

(Rulletekster, der starter med dette: "JS har anket dommen

til landsretten. Ingen ved, hvornår sagen bliver endelig afgjort.").

Ved kendelse afsagt af Pressenævnets formand den 19.

marts 1996 i sag nr. 37/1996 afvistes en af klageren da indgivet klage over

for TV 2, da indslaget med J ikke var offentliggjort.

Klageren har henvist til denne sag og herudover i brev af

3. april 1996 anført:

"Jeg nedlagde som eneindehaver af

forældremyndigheden forbud imod, at barnet skulle optræde i

mediemæssige sammenhænge. Alligevel indeholder udsendelsen en

række optagelser med J. TV 2 nøjes med at blænde Js ansigt

med den oplysning, at moderen havde nedlagt forbud mod at vise Js ansigt. J

er let genkendelig, og sløringen er ikke gennemført.

Indslaget er præget af ensidighed og er redigeret

på en måde, som gør det vanskeligt at skelne mellem

virkelighed og fiktion. Endvidere har direktør Jørgen Flindt

Pedersen i sit brev til mig oplyst, at J ikke er interviewet. Jeg må

dog opfatte journalist JSs samtale med J som et interview.

Det forekommer i øvrigt ejendommeligt, at TV 2

lader en af sine medarbejdere anvende sin egen ikke-afsluttede sag i et

tv-program, og at TV 2, som et landsdækkende medie, herved medvirker

til en forvrængning af relevante problemstillinger."

TV 2 har i brev af 16. april 1996 anført:

"Programmet Fak2'eren "Børn mellem fjender" er

produceret af Nordisk Film Broadcast A/S for TV 2/DANMARK.

Indledningsvis skal TV 2/DANMARK beklage, at klageren ikke

ønskede at medvirke i programmet trods opfordringer hertil, og dette

er forklaringen på, at klageren ikke kommer til orde i programmet. TV

2/DANMARK havde foretrukket, at såvel JS som klageren havde medvirket i

programmet.

Klageren har anført, at programmet er redigeret

på en måde, som gør det vanskeligt at skelne mellem

virkelighed og fiktion. TV 2/DANMARK er ikke ganske klar over, hvad klageren

mener hermed.

De oplysninger om sagen, der er indeholdt i programmet, er

gengivelser af sagsforløbet og således ikke fiktion.

TV 2/DANMARK har da også hæftet sig ved, at

klageren ikke har påpeget faktuelle fejl i programmet.

I indslaget indgår en række optagelser, dels

fra JSs privatbolig, dels modeloptagelser. Alle optagelser har dækning

i det behandlede emne.

Optagelserne af JS og J er foretaget på et

tidspunkt, hvor JS havde samvær med J. Der er foretaget optagelser,

dels i JSs bil, dels på JSs bolig samt på offentlig vej.

Alle optagelser har fundet sted med JSs tilladelse.

Det er TV 2/DANMARKs opfattelse, at JS kunne give

tilladelse til disse optagelser, uanset optagelserne fandt sted på et

tidspunkt, hvor klageren midlertidigt havde fået tillagt

forældremyndigheden under forudsætning af, at J ikke blev

interviewet til programmet, og optagelserne i øvrigt vedrører

JSs hverdag, herunder samvær med barnet.

Klageren ønskede imidlertid ikke, at J skulle

medvirke i programmet, og derfor besluttede TV 2/DANMARK at maskere J. Det

bestrides, at J er genkendelig i programmet.

TV 2/DANMARK er endvidere ikke enig i, at JSs samtale med

J er at sidestille med et interview af J. Samtalen er en samtale mellem far

og søn i modsætning til de sekvenser, hvor JS interviewes af en

medarbejder fra Nordisk Film Broadcast A/S.

JS er, som tidligere oplyst over for klageren, ansat

på TV Syd. TV Syd ledes af egen bestyrelse og egen direktør.

Kontakten mellem JS og Nordisk Film Broadcast A/S er ikke formidlet af TV

2/DANMARK. Der er således ikke tale om, at en af TV 2/DANMARKs

medarbejdere medvirker i programmet.

Afslutningsvis skal TV 2/DANMARK tage afstand fra, at

udsendelsen foretager en forvrængning af relevante problemstillinger. I

udsendelsen belyses børns tarv under forældres skilsmisse - en

problemstilling, TV 2/DANMARK finder yderst relevant."

Klageren har yderligere i brev af 23. april 1996 blandt

andet anført:

" Jørgen Flindt Pedersen kan med sine

henvisninger til organisationsforhold, produktionsforhold, formidling af

kontakter, etc. efter min opfattelse ikke bortforklare, at en medarbejder i

TV 2-systemet får adgang til at anvende sin ikke afsluttede

skilsmissesag i et tv-program.

....

Det er min opfattelse, at JSs fremstilling af

sagsforløbet i TV 2/Danmark fremstår som fiktion. Herved

forstår jeg: indbildning, foregivende og opdigtet.

...., og en påvisning af "faktuelle" fejl vil

være en meningsløs opgave. Fremstillingen må ses i forhold

til den afsagte dom.

Indslaget er først og fremmest ensidigt og

udokumenteret.

....

Indslaget overskrider alle grænser for

anstændighed og er en grov krænkelse af mit og J's privatliv.

Navnet J bruges konsekvent. Også mit navn er

nævnt. Udsendelsen henviser til det område, jeg bor i, og de

bragte billeder gør lokaliseringen til lokalsamfundet let.

....

Omgivelsernes reaktion er så tydelig, at det har

givet anledning til problemer for især J.

TV 2/Danmarks beslutning om at bringe udsendelsen rejser

også et spørgsmål om retssikkerhed. En mor bør

kunne udøve den forældremyndighed, hun har fået tillagt.

....

Hvis emnet skal tages op i TV, skal det belyses alsidigt

og kompetent. Det bør ikke kunne anvendes som et våben til

forsvar for særinteresser."

TV 2 har yderligere i brev af 10. maj 1996 blandt andet

anført:

"....

Det må medgives klageren, at hendes fornavn

nævnes i programmet af advokat Anne Ertmann. Herved identificeres hun

imidlertid ikke for en større kreds end de personer, som via JS vil

være bekendt med klagerens identitet.

Klageren har ikke specificeret hvilke udtalelser, der

efter hendes opfattelse indebærer en krænkelse af privatlivets

fred.

Programmet indeholder ikke oplysninger om klagerens og JSs

samliv.

....

JSs fremstilling af hændelsesforløbet er

centreret omkring hans oplevelser ved at være afskåret fra

normalt samliv med J, mens forældremyndighedssagen verserede.

Fremstillingen indebærer ikke en krænkelse af

privatlivets fred i relation til klageren.

TV 2/DANMARK bestrider, at programmet indeholder urigtige

faktiske oplysninger om hændelsesforløbet.

....

Derudover har klageren anført, at TV 2/DANMARKs

beslutning om at medtage indslaget i programmet har forhindret hende i at

udøve den forældremyndighed, hun har fået tillagt. Hertil

må siges, at optagelserne af J er foretaget på et tidspunkt, hvor

J havde samvær med sin far. Optagelserne vedrører JSs hverdag,

som også omfatter samværet med J.

Endelig må TV 2/DANMARK tage afstand fra, at

programmet fremstår ensidigt og udokumenteret.

....

At klagerens fremstilling af sagsforløbet ikke

gengives i udsendelsen, er begrundet i, at klageren ikke har ønsket at

komme til orde i programmet.

I programmet gengives såvel afgørelsen om den

midlertidige forældremyndighed som byrettens afgørelse af

forældremyndighedsspørgsmålet.

Indslaget om JS er medtaget i programmet for at illustrere

den problemstilling, at én forælder ved at fjerne et

fællesbarn fra hjemmet kan opnå en gunstigere position i en

forældremyndighedssag. Det er efter TV 2/DANMARKs opfattelse en

relevant problemstilling i et program, der belyser spørgsmålet

om varetagelsen af børns tarv under forældrenes skilsmisse."

Klageren har endelig i brev af 19. maj 1996 blandt andet

anført:

"....

Der er tale om et kollegialt samarbejde mellem

journalister på TV 2s regionale stationer og TV 2/DANMARK, (Set &

Sket) og så vidt jeg husker foreligger der en aftale om, at TV

2/DANMARK aftager programmer fra regionerne.

....

J er genkendt. Det kan ikke bortforklares. JS og jeg har

haft et både fagligt og personligt samarbejde. Vi mødte hinanden

på Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole

og arbejdede herefter sammen om freelance-opgaver til den skrevne presse og

Danmarks Radio (P1) om mit fag kunsthistorie. JS gennemførte den

journalistiske grunduddannelse og fik job på TV Syd, mens jeg fortsatte

mit freelance-arbejde bl.a. i forhold til de regionale tv-stationer. JS har

også senere været inddraget i forhold til mine faglige

sammenhænge, ligesom vi fulgtes ad til møder, sammenkomster,

receptioner m.v. Vi har kendt hinanden i 11 år og har således

fælles referencer til både den kunsthistoriske og journalistiske

verden.

På denne baggrund indeholder udsendelsen ikke blot

et forsøg på en personlig forulempning, men kan også

få konsekvenser for mine fremtidige erhvervsmuligheder."

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet har - i relation til Js medvirken i

udsendelsen - opfattet klagen som en klage over, at J i det hele taget

medvirkede.

Klageren havde, inden udsendelsen blev bragt, klart

tilkendegivet, at hun som (midlertidig) eneindehaver af

forældremyndigheden over J modsatte sig hans medvirken i udsendelsen.

Pressenævnet tager - som led i denne sags behandling - ikke stilling

til, om klageren som eneindehaver af forældremyndigheden efter

gældende regler kan nedlægge et sådant forbud, eller om JS

som samværsberettiget har ret til at medvirke i medierne med sit barn

under udøvelsen af samværsretten.

Pressenævnet finder imidlertid, at JSs medvirken

sammen med J i udsendelsen ikke udgør en overtrædelse af

reglerne for god presseskik.

JSs ansættelsesforhold ses heller ikke at

indebære, at hans medvirken i udsendelsen udgør en

overtrædelse af disse regler.

Da klageren blev tilbudt at medvirke i udsendelsen, der i

øvrigt ikke i sig selv findes at indeholde oplysninger eller indslag

om Js, klagerens og JSs forhold, som er i strid med god presseskik, finder

Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere TV 2.

Afsagt den 30. maj 1996.

Lignende dokumenter