Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 42/1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
42/1996
En mor har klaget til Pressenævnet over udsendelsen
"Børn mellem fjender" bragt i TV 2 den 1. april 1996, idet hun finder,
at TV 2 har overtrådt god presseskik.
Udsendelsen indeholdt blandt andet indslag med klagerens
tidligere ægtefælle, JS, og deres søn J.
I udsendelsen er Js ansigt sløret, når der
vises billeder af ham, og der bringes følgende indslag om/med J:
...
(JS gående på gaden)
Speak: Århus i marts. En far er på vej til et
vigtigt møde med sin advokat. Om lidt får han at vide, om han
får forældremyndigheden over sin søn. Det er kulminationen
på en lang krig mellem ham og hans eks-kone. En krig, hvor de
værst tænkelige våben er taget i brug.
JS (far til J): Incest er den alvorligste anklage stort
set, man kan stille mod et andet menneske, og i de fleste tilfælde mod
en mand. Og efter en mordanklage, er en incestanklage faktisk den alvorligste
ting, man kan komme ud for.
Speak: I Danmark går hvert tredje ægteskab i
opløsning. Dette er historien om de skilsmisser, der bliver til krig,
og hvor våbene er bortførsler, falske anklager og
selvtægt. Eneste sikre taber i krigen er børnene.
....
(JS kører i bil/går med J i hånden)
Speak: 9 ud af 10 skilsmissebørn under 3 år
bor hos deres mor. Det samme gælder for JSs 3- årige søn,
J. J bor hos JSs eks-kone på en hemmelig adresse i Nordjylland. Og
fjendskabet mellem forældrene er så stort, at udlevering af
Læs alt
drengen skal foregå på et neutralt sted. Personalet på et
plejehjem sørger for, at JS og hans eks-kone ikke behøver at se
hinanden, når J skal hen til sin far i Århus.
JS og Js mor har dannet par i 7 år, da de i 1992
bliver gift. Brylluppet finder sted 2 dage før J bliver født.
Men det viser sig, at der er problemer i ægteskabet.
JS: Man tror også naivt på, at de konflikter
der er der, og de problemer, man har i forholdet. Altså, jeg ved ikke,
om man tror på, det bliver løst en gang for alle, for det har
jeg da ikke troet på, men jeg har så troet på, at den
fælles følelse, man har, om det projekt, man så
sætter igang. Det fællesskab, som man nu står i, at det
ligesom kan overvinde, eller kan gøre, at vi så bliver bedre til
at tale sammen, og få løst op for de ting, der nu er.
Speak: Men i foråret 1995 opstår det
skænderi, som gør en ende på deres forhold.
JS: Og vi har så et skænderi, og hun siger, at
hun vil ringe til politiet, fordi at hun siger, at hun føler sig
truet. Og hun ringer til sin mor og så videre. Altså, jeg
råber da højt i det skænderi, det gør jeg da, men
jeg har ikke på noget tidspunkt hverken truet hende, eller slået
hende eller noget som helst. Det kunne jeg ikke finde på. I hvert fald,
så har hun haft nogle kufferter stående pakkeklar, og dem
får hun så fat i og smutter ud af kælderdøren og
tager så sin bil og kører over i den nærliggende
vuggestue, her i Højbjerg, og tager vores dreng ud, og kører
så afsted med ham op til Thy. Uden at jeg altså på det
tidspunkt kan gøre noget som helst. Altså, jeg er godt klar
over, hvad der er ved at ske, men jeg kan jo ikke rigtigt gøre noget.
Altså jeg kunne for den sags skyld have været taget over i
vuggestuen, og måske være kommet 5 minutter før hende og
taget vores dreng ud, og så havde det så været mig, men
altså det kunne jeg ikke finde på, altså jeg synes, det var
utroligt barskt for ham at opleve. Så jeg sidder så tilbage,
efter at tingene er faldet en anelse ned. Altså med min kone som er
taget bort og har bortført vores barn, og ikk' og jeg ved godt, hvor
hun er taget hen ikk', men jeg kan jo ikke, jeg kan ikke få forbindelse
med hende.
(Billede af J med sløret ansigt siddende i sin
autostol i bilen med sin far, JS i førersædet)
JS: Hvor mange boller har du spist J?
J: Jeg har spist to.
JS: To boller. Så må du have været
sulten, hva'?
Speak: Episoden bliver starten på en langvarig kamp
mellem JS og hans eks-kone. Hun har ikke ønsket at deltage i dette
program, og hun har nedlagt forbud mod, at vi viser Js ansigt. Ugen efter
bruddet skal JS eks-kone hente sine ting i huset. JS sørger for ikke
at være hjemme.
JS: Og det, der chokerede mig mest, var, at samtlige mit
barns ting, Js ting var borte. Altså, der var ikke et eneste stykke
legetøj eller et eneste stykke tøj eller noget som helst, der
havde med J at gøre. Alt var borte, ikk'. Og det var, som om at jeg
ikke havde haft eller havde en dreng. Det var, som om han aldrig havde boet
her.
Speak: Ifølge loven har man fælles
forældremyndighed, når man er gift. Men for at beholde den efter
en skilsmisse, kræver det enighed mellem parterne. Hvis den ene part
forlanger at få forældremyndigheden alene, må det
offentlige træde til. JSs eks-kone kræver, at få
forældremyndigheden over J.
JS: Når der kører sådan en sag, som
altså med det samme altså endte i domstolen, så er jeg
så den sagsøgte, og hun er så sagsøgeren. Og man
kan sige at, allerede på det tidspunkt, så står man i
altså fuldstændig fastlåste positioner, ikk' og når
man går til domstolen omkring skilsmisse og placering af barnet, ikk',
så er man jo, fra da af inde i et system, som øh, kun fungerer
via advokater, statsamt og så videre.
Speak: Advokaterne arrangerer et møde for at
prøve, om de to parter kan finde en løsning, der betyder, at JS
kan se J, mens sagen kører.
JS: Jeg synes jo for Js skyld, var det meget vigtigt, at
man fik etableret et hurtigt samvær, så han kunne opleve, at jeg
stadigvæk var her, og at jeg stadig var her i huset og så videre.
Og at jeg også kunne fortælle ham, at det var ikke ham, der havde
gjort noget forkert. Men det vil min kone ikke høre tale om på
noget tidspunkt. Hun blev ved med at gentage, at J var hendes, og at jeg ikke
skulle se J mere.
(Vi ser billede af J og hans far på vej fra bilen
ind mod huset. Js ansigt er sløret).
Speak: JS søger Århus Statsamt om
samvær med J.
JS: Og der skal man altså på flere sider
udfylde, ja dels alle mulige faktuelle oplysninger, men så og så
beskrive, hvorfor man gerne vil se sit barn, ikk', og hvor meget man gerne
vil se det, og så videre, og så videre. Og det er jo allerede
på det tidspunkt helt grotesk. Altså man har haft et tæt
samvær med sit barn, og set det stort set hver dag i 3 år, og
pludselig er barnet revet fra en, ikk'.
Speak: Statsamtet sender JSs ansøgning videre til
hans eks-kone. Hun har en frist på to uger til at kommentere
ansøgningen. Men først efter 4 uger svarer hun Statsamtet.
På dette tidspunkt har JS ikke set sin søn i 2
måneder.
JS: Og det er jo klart, at det er en utroligt presset
situation at sidde i, at for det første ved man ikke, hvordan ens
dreng har det, hvad pokker han foretager sig, hvad han tænker og
så videre. Men også det savn som sidder, som man selv sidder med,
øh er utroligt hårdt og også den afmægtighed,
når der ikke sker noget.
Speak: Ved retten i Århus får JSs eks-kone
tilkendt forældremyndigheden midlertidigt. Begrundelsen er, at J har
opholdt sig hos hende, siden hun forlod hjemmet med drengen.
(Hjemme i køkkenet. Uforståelig samtale
mellem far og søn).
Til gengæld giver statsamtet JS samvær med J
hver anden weekend. Efter 3 måneders adskillelse ser han sin søn
igen.
JS: Altså, jeg kan tydelig huske, da vi kommer her
tilbage til huset, og han kan begynde at genkende vejene og kan se huset,
når vi kommer her til, blev han fuldstændig ellevild, og jeg
spænder ham op af sin autostol ude i bilen, og han styrter ud af bilen
og ind i huset og ud i haven og overalt. Skal ligesom gense det hele. Det er
både for mig en meget stor oplevelse, men jeg kan tydeligt mærke,
også på ham, at det er, at det er noget stort, der sker for
ham.
Speak: Men JSs eks-kone og hendes mor prøver at
få stoppet samværet. De går til den lokale læge i Thy
og anklager her JS for at være stofmisbruger og voldelig. Lægen
sender et brev til statsamtet, hvor han udtrykker betænkelighed ved Js
samvær med sin far.
(I køkkenet. Samtale mellem far og søn om et
glas appelsinsaft).
JS: Lægen oppe i Nordjylland eller i Thy, tager ikke
engang kontakt med mig eller min læge i Århus for at få
afkræftet eller bekræftet, om jeg er narkoman eller alkoholiker.
Men i stedet sender han direkte opfordring til statsamtet i Århus om,
at de ikke giver mig almindeligt samvær eller i hvert fald at det
bliver overvåget, uden overhovedet at have talt med mig på noget
tidspunkt.
Speak: Ingen kan bekræfte anklagerne, og i september
1995 må lægen i Thy trække sin erklæring tilbage. Men
JS ved på dette tidspunkt ikke, at den værst tænkelige
anklage mod ham er på vej gennem systemet
.... (Indslag om andre sager)
(Uforståeligt snak fra J)
Speak: Mens JS i efteråret 1995 har samvær med
J, er en forfærdelig anklage på vej mod ham. Ifølge hans
eks-kone er J kommet med udtalelser, der af læger og sagsbehandlere
tolkes som mulig incest. I sagen optræder JS nu som en mulig
børnemishandler.
JS: Jeg mener selv, incest er den alvorligste anklage,
stort set man kan stille imod et andet menneske og i de fleste tilfælde
en mand. Og efter en mordanklage, så er en incestanklage faktisk den
alvorligste ting, man kan komme ud for. Og det er da også min egen
holdning, at incest er noget forfærdeligt svineri.
Speak: I breve fra børnepsykiatrisk ambulatorium i
Viborg, anbefaler en læge og en socialrådgiver, at der på
baggrund af mistanken om incest skal foretages en undersøgelse af Js
situation. Samtidig anbefaler de, at Js samvær med JS skal
ændres til overvåget samvær. Ingen kontakter JS.
JS: De har ikke på nogen måde brugt deres
sunde fornuft, og ligesom set på, at de står midt i en
skilsmissesag, hvor anklagerne åbenbart fyger rundt i luften, og hvor
min kone ikke har skyet noget middel for at svine mig til på nogen som
helst måde. Oven i alle de anklager, der har været på det
tidspunkt, så kommer der altså den ultimative omkring incest, og
selvfølgelig skal de reagere på den, og de er også i deres
gode ret til at skrive det ned og sende det videre, men at de oveni
købet konkluderer på det og henstiller til, at mit samvær
blev lavet om, uden at der er nogen som helst, der har undersøgt noget
på det tidspunkt og ved, om der er noget om det, eller om det bare er
nogle fantasier i min kones hoved. Det synes jeg er helt forkasteligt.
Interviewer: Men hvis nu der havde været noget om
incestanklagen, er det så ikke meget godt, at myndighederne de skrider
så hurtigt ind?
JS: Jo, men stadigvæk må man, det må man
kræve, at de myndigheder der har med en sådan sag at gøre,
prøver og undersøge det så meget, som de nu kan. Det
synes jeg, man må forvente. Jeg er udmærket godt klar over, det
er en meget voldsom anklage, og hvis den på nogen måde kan
bekræftes, eller der bare er den mindste mistanke om den, så skal
man selvfølgelig skride til handling.
(Billeder af far og søn der snakker og leger med
byggeklodser i hjemmet + delvis uforståelig tale fra J).
Speak: Incestmistanken trækker sagen i langdrag. For
at blive renset, siger JS ja til, at en psykolog skal overvære hans
samvær med J.
JS: Altså, jeg har hele tiden haft den
følelse, at jeg ikke har noget at skjule, jeg vil gerne spille med
på hvad som helst, og vil også gerne lukke en psykolog ind i mit
hjem. Og vil meget gerne have, at vedkommende kunne se hvordan, se hvilken
kontakt, jeg har med mit barn. Så det har ikke været på den
måde, men selvfølgelig er der et vist ubehag i, at man pludselig
skal overvåges.
Speak: Flere eksperter mener, at anklager om incest er
stigende i konflikter mellem fraskilte forældre.
(Udtalelser fra advokat og formand for foreningen FAR,
Sonja Toft og kontorchef i Københavns Statsamt, Reneé
Bendsen omkring incestanklager i sager der vedrører skilsmisser, samt
speak).
Speak: Efter psykologens undersøgelser, bliver JS
renset for alle mistanker om incest. Der er gået et år, siden J
blev fjernet fra hjemmet. Nu kan han blot vente på, at retten i
Århus tager stilling til, om han eller hans eks-kone skal have
forældremyndigheden over J.
JS: Jeg mener ikke, at J er min dreng alene. J er
søn af både sin far og mor og skal også have mulighed for
at se både sin far og mor. Men der skal være én, der
varetager hans behov de næste 15 år, indtil han bliver 18
år og bliver myndig, og det tror jeg på, at jeg kan gøre
bedst. Og det tror jeg også på, at retten vil finde frem til.
.... (Indslag om andre sager)
(Udtalelser fra Sonja Toft og Brita Foged om, at
fædre har samme ret til deres børn, som kvinderne har).
Speak: 14. marts 1996. JS er på vej op til sin
advokat. Hun har netop modtaget dommen fra retten i Århus. Dommen
fortæller, om det er JS eller hans eks-kone, der skal have
forældremyndigheden over J.
Advokat Anne Ertmann: Værsgo at komme inden for.
JS: Tak.
A.E.: Vil du ikke af med dit tøj?,
overtøj.
JS: Jo, tak.
A.E.: Har du været lidt spændt?
JS: Ja, jeg har været meget spændt, det har
jeg.
A.E.: Vil du have en kop kaffe?
JS: Jo, tak, det vil jeg gerne.
JS: Ja, jeg kan...
A.E.: Har du læst den?
JS: Jeg har læst det væsentlige, ja.
A.E.: Ja, [klagerens fornavn] hun fik
forældremyndigheden. Men jeg synes, du skal læse begrundelsen for
den. Hvor dommeren skriver, at I begge to var egnet. Og det han lægger
vægt på, det er, at J har været hos sin mor i hele
perioden. Hvis situationen havde været omvendt, og J havde boet hos
dig, så havde der været nøjagtig det samme tætte
forhold.
JS: Jo, men det siger jo også, at den der kaprer
barnet, beholder barnet ....
A.E.: Ja, det er så, hvad du kan drage ud af det,
men man må nok sige at dommeren han har, har kigget på det her
tætte forhold og kan være lidt betænkelig ved, hvad der
sker hvis J fjernes.
JS: Det gælder om at fjerne barnet, og så
få det tætte forhold, som så gør, at andre ikke kan
gå ind og bryde det op.
A.E.: J har boet så lang tid alene hos sin mor, og
man kan være lidt nervøs for, hvad det vil betyde for J, hvis
man pludselig flytter ham.
JS: Det er jo også det, at man på mange
måder synes, at dommeren har taget lidt mere hensyn til moderen end til
barnet.
A.E.: Det tror jeg ikke. Jeg tror oprigtigt, at, at dommen
er et udtryk for at man, at dommeren har forsøgt at varetage Js
tarv.
.... (Indslag om andre sager)
(Rulletekster, der starter med dette: "JS har anket dommen
til landsretten. Ingen ved, hvornår sagen bliver endelig afgjort.").
Ved kendelse afsagt af Pressenævnets formand den 19.
marts 1996 i sag nr. 37/1996 afvistes en af klageren da indgivet klage over
for TV 2, da indslaget med J ikke var offentliggjort.
Klageren har henvist til denne sag og herudover i brev af
3. april 1996 anført:
"Jeg nedlagde som eneindehaver af
forældremyndigheden forbud imod, at barnet skulle optræde i
mediemæssige sammenhænge. Alligevel indeholder udsendelsen en
række optagelser med J. TV 2 nøjes med at blænde Js ansigt
med den oplysning, at moderen havde nedlagt forbud mod at vise Js ansigt. J
er let genkendelig, og sløringen er ikke gennemført.
Indslaget er præget af ensidighed og er redigeret
på en måde, som gør det vanskeligt at skelne mellem
virkelighed og fiktion. Endvidere har direktør Jørgen Flindt
Pedersen i sit brev til mig oplyst, at J ikke er interviewet. Jeg må
dog opfatte journalist JSs samtale med J som et interview.
Det forekommer i øvrigt ejendommeligt, at TV 2
lader en af sine medarbejdere anvende sin egen ikke-afsluttede sag i et
tv-program, og at TV 2, som et landsdækkende medie, herved medvirker
til en forvrængning af relevante problemstillinger."
TV 2 har i brev af 16. april 1996 anført:
"Programmet Fak2'eren "Børn mellem fjender" er
produceret af Nordisk Film Broadcast A/S for TV 2/DANMARK.
Indledningsvis skal TV 2/DANMARK beklage, at klageren ikke
ønskede at medvirke i programmet trods opfordringer hertil, og dette
er forklaringen på, at klageren ikke kommer til orde i programmet. TV
2/DANMARK havde foretrukket, at såvel JS som klageren havde medvirket i
programmet.
Klageren har anført, at programmet er redigeret
på en måde, som gør det vanskeligt at skelne mellem
virkelighed og fiktion. TV 2/DANMARK er ikke ganske klar over, hvad klageren
mener hermed.
De oplysninger om sagen, der er indeholdt i programmet, er
gengivelser af sagsforløbet og således ikke fiktion.
TV 2/DANMARK har da også hæftet sig ved, at
klageren ikke har påpeget faktuelle fejl i programmet.
I indslaget indgår en række optagelser, dels
fra JSs privatbolig, dels modeloptagelser. Alle optagelser har dækning
i det behandlede emne.
Optagelserne af JS og J er foretaget på et
tidspunkt, hvor JS havde samvær med J. Der er foretaget optagelser,
dels i JSs bil, dels på JSs bolig samt på offentlig vej.
Alle optagelser har fundet sted med JSs tilladelse.
Det er TV 2/DANMARKs opfattelse, at JS kunne give
tilladelse til disse optagelser, uanset optagelserne fandt sted på et
tidspunkt, hvor klageren midlertidigt havde fået tillagt
forældremyndigheden under forudsætning af, at J ikke blev
interviewet til programmet, og optagelserne i øvrigt vedrører
JSs hverdag, herunder samvær med barnet.
Klageren ønskede imidlertid ikke, at J skulle
medvirke i programmet, og derfor besluttede TV 2/DANMARK at maskere J. Det
bestrides, at J er genkendelig i programmet.
TV 2/DANMARK er endvidere ikke enig i, at JSs samtale med
J er at sidestille med et interview af J. Samtalen er en samtale mellem far
og søn i modsætning til de sekvenser, hvor JS interviewes af en
medarbejder fra Nordisk Film Broadcast A/S.
JS er, som tidligere oplyst over for klageren, ansat
på TV Syd. TV Syd ledes af egen bestyrelse og egen direktør.
Kontakten mellem JS og Nordisk Film Broadcast A/S er ikke formidlet af TV
2/DANMARK. Der er således ikke tale om, at en af TV 2/DANMARKs
medarbejdere medvirker i programmet.
Afslutningsvis skal TV 2/DANMARK tage afstand fra, at
udsendelsen foretager en forvrængning af relevante problemstillinger. I
udsendelsen belyses børns tarv under forældres skilsmisse - en
problemstilling, TV 2/DANMARK finder yderst relevant."
Klageren har yderligere i brev af 23. april 1996 blandt
andet anført:
" Jørgen Flindt Pedersen kan med sine
henvisninger til organisationsforhold, produktionsforhold, formidling af
kontakter, etc. efter min opfattelse ikke bortforklare, at en medarbejder i
TV 2-systemet får adgang til at anvende sin ikke afsluttede
skilsmissesag i et tv-program.
....
Det er min opfattelse, at JSs fremstilling af
sagsforløbet i TV 2/Danmark fremstår som fiktion. Herved
forstår jeg: indbildning, foregivende og opdigtet.
...., og en påvisning af "faktuelle" fejl vil
være en meningsløs opgave. Fremstillingen må ses i forhold
til den afsagte dom.
Indslaget er først og fremmest ensidigt og
udokumenteret.
....
Indslaget overskrider alle grænser for
anstændighed og er en grov krænkelse af mit og J's privatliv.
Navnet J bruges konsekvent. Også mit navn er
nævnt. Udsendelsen henviser til det område, jeg bor i, og de
bragte billeder gør lokaliseringen til lokalsamfundet let.
....
Omgivelsernes reaktion er så tydelig, at det har
givet anledning til problemer for især J.
TV 2/Danmarks beslutning om at bringe udsendelsen rejser
også et spørgsmål om retssikkerhed. En mor bør
kunne udøve den forældremyndighed, hun har fået tillagt.
....
Hvis emnet skal tages op i TV, skal det belyses alsidigt
og kompetent. Det bør ikke kunne anvendes som et våben til
forsvar for særinteresser."
TV 2 har yderligere i brev af 10. maj 1996 blandt andet
anført:
"....
Det må medgives klageren, at hendes fornavn
nævnes i programmet af advokat Anne Ertmann. Herved identificeres hun
imidlertid ikke for en større kreds end de personer, som via JS vil
være bekendt med klagerens identitet.
Klageren har ikke specificeret hvilke udtalelser, der
efter hendes opfattelse indebærer en krænkelse af privatlivets
fred.
Programmet indeholder ikke oplysninger om klagerens og JSs
samliv.
....
JSs fremstilling af hændelsesforløbet er
centreret omkring hans oplevelser ved at være afskåret fra
normalt samliv med J, mens forældremyndighedssagen verserede.
Fremstillingen indebærer ikke en krænkelse af
privatlivets fred i relation til klageren.
TV 2/DANMARK bestrider, at programmet indeholder urigtige
faktiske oplysninger om hændelsesforløbet.
....
Derudover har klageren anført, at TV 2/DANMARKs
beslutning om at medtage indslaget i programmet har forhindret hende i at
udøve den forældremyndighed, hun har fået tillagt. Hertil
må siges, at optagelserne af J er foretaget på et tidspunkt, hvor
J havde samvær med sin far. Optagelserne vedrører JSs hverdag,
som også omfatter samværet med J.
Endelig må TV 2/DANMARK tage afstand fra, at
programmet fremstår ensidigt og udokumenteret.
....
At klagerens fremstilling af sagsforløbet ikke
gengives i udsendelsen, er begrundet i, at klageren ikke har ønsket at
komme til orde i programmet.
I programmet gengives såvel afgørelsen om den
midlertidige forældremyndighed som byrettens afgørelse af
forældremyndighedsspørgsmålet.
Indslaget om JS er medtaget i programmet for at illustrere
den problemstilling, at én forælder ved at fjerne et
fællesbarn fra hjemmet kan opnå en gunstigere position i en
forældremyndighedssag. Det er efter TV 2/DANMARKs opfattelse en
relevant problemstilling i et program, der belyser spørgsmålet
om varetagelsen af børns tarv under forældrenes skilsmisse."
Klageren har endelig i brev af 19. maj 1996 blandt andet
anført:
"....
Der er tale om et kollegialt samarbejde mellem
journalister på TV 2s regionale stationer og TV 2/DANMARK, (Set &
Sket) og så vidt jeg husker foreligger der en aftale om, at TV
2/DANMARK aftager programmer fra regionerne.
....
J er genkendt. Det kan ikke bortforklares. JS og jeg har
haft et både fagligt og personligt samarbejde. Vi mødte hinanden
på Tillægsuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole
og arbejdede herefter sammen om freelance-opgaver til den skrevne presse og
Danmarks Radio (P1) om mit fag kunsthistorie. JS gennemførte den
journalistiske grunduddannelse og fik job på TV Syd, mens jeg fortsatte
mit freelance-arbejde bl.a. i forhold til de regionale tv-stationer. JS har
også senere været inddraget i forhold til mine faglige
sammenhænge, ligesom vi fulgtes ad til møder, sammenkomster,
receptioner m.v. Vi har kendt hinanden i 11 år og har således
fælles referencer til både den kunsthistoriske og journalistiske
verden.
På denne baggrund indeholder udsendelsen ikke blot
et forsøg på en personlig forulempning, men kan også
få konsekvenser for mine fremtidige erhvervsmuligheder."
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ulrik Holmstrup og Ole Askvig.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet har - i relation til Js medvirken i
udsendelsen - opfattet klagen som en klage over, at J i det hele taget
medvirkede.
Klageren havde, inden udsendelsen blev bragt, klart
tilkendegivet, at hun som (midlertidig) eneindehaver af
forældremyndigheden over J modsatte sig hans medvirken i udsendelsen.
Pressenævnet tager - som led i denne sags behandling - ikke stilling
til, om klageren som eneindehaver af forældremyndigheden efter
gældende regler kan nedlægge et sådant forbud, eller om JS
som samværsberettiget har ret til at medvirke i medierne med sit barn
under udøvelsen af samværsretten.
Pressenævnet finder imidlertid, at JSs medvirken
sammen med J i udsendelsen ikke udgør en overtrædelse af
reglerne for god presseskik.
JSs ansættelsesforhold ses heller ikke at
indebære, at hans medvirken i udsendelsen udgør en
overtrædelse af disse regler.
Da klageren blev tilbudt at medvirke i udsendelsen, der i
øvrigt ikke i sig selv findes at indeholde oplysninger eller indslag
om Js, klagerens og JSs forhold, som er i strid med god presseskik, finder
Pressenævnet ikke grundlag for at kritisere TV 2.
Afsagt den 30. maj 1996.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12153 Retsinformation · 1. oktober 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 80/1999 Retsinformation · 12. august 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 15-70-00803 Retsinformation · 20. august 2015
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1001 Retsinformation · 24. september 2010
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00176 Retsinformation · 14. januar 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0914 Retsinformation · 22. januar 2010