Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-504
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2007-6-504
[K1] og [K2] har klaget til
Pressenævnet over en artikel i Nyhedsavisen den 9. marts 2007, idet de mener,
at god presseskik er tilsidesat. [K1] og [K2] har endvidere klaget over, at
Nyhedsavisen
har afvist at bringe et genmæle.
1. Sagsfremstilling
Nyhedsavisen bragte den 9.
marts 2007 under overskriften
”Museum
overvejer at udstille fup-dokumentar”
og underoverskriften
”Dokumentar – Nordjyllands Kunstmuseum lader
formentlig multikunstneren Peter Wendelboes afsløring af fup-dokumentarbogen
”Den sidste aktion” udstille til efteråret. Multikunstneren Peter
Wendelboe,
der med fotomanipulationer og skjulte indlagte beskeder i sidste uge kunne
afsløre, at dokumentarbogen ”Den sidste aktion” var rent fup og
bedrag, er nu
på vej til en kunstudstilling.”
følgende artikel:
”Det er Nordjyllands
Kunstmuseum, der overvejer at lade de fotomanipulerede billeder indgå i en
større udstilling med hovedtemaet fotomontage og billedmanipulation.
Udstillingen
vil i øvrigt have den danske fotograf Marinus Keldgaard, der opererede i
Paris
i 1930´erne, i centrum. Det kunne dermed se ud som om, at en blåstempling af
det projekt, Peter Wendelboe selv kalder ”Pufedorf”, nu er på vej.
Læs alt
Museumsinspektør
Birgit Hessellund, der står bag udstillingen, vil dog ikke løfte sløret for
sin
holdning. ”Det er endnu kun noget, vi overvejer. Derfor vil jeg ikke
udtale mig
om, hvorvidt projektet, Peter Wendelboe kalder for 'Pufedorf', er et
kunstværk.
Men jeg synes, at billedmanipulationerne er interessante, fordi det er et
aktuelt emne, hvor der manipuleres med facts,” siger Birgit Hessellund.
Tyndt kunstværk
Peter Wendelboe betegner
selv sin afsløring som et kunstværk - et stykke situationisme - der er
sammenligneligt med Jørgen Nashs debatskabende historie om, at der var ham,
der
skulle have hugget hovedet af Den Lille Havfrue. Adjunkt i kunst- og
litteraturhistorie på Københavns Universitet Mikkel Bolt Rasmussen mener
modsat,
at Peter Wendelboes projekt er lidt af en letvægter. ”Det er i orden,
han
kalder det for kunst, men det er altså lidt af en letvægter, hvis man
sammenligner
med Jørgen Nash og Jens Jørgen Thorsens værker. De havde nogle stærke kunst-
og
samfundskritiske budskaber, og de brugte nogle stærke nationale symboler som
eksempelvis Den Lille Havfrue. Og det var altså noget, der kunne vække
følelser
i folk,” siger Mikkel Bolt Rasmussen.
Sjovt
projekt
”Men Peter Wendelboe hænger værket op på to tvivlsomme forfattere,
som ikke virker særligt troværdige og i øvrigt fremstår som ret marginale i
forhold til den etablerede forfatterverden,” tilføjer han. Til gengæld
synes
Mikkel Bolt Rasmussen, at Peter Wendelboes projekt er sjovt. Ӂrsagen
til at
udstille projektet på et kunstmuseum vil nok nærmere være, at det er
spektakulært og fascinerende med alle de konspirationsteorier, som Peter
Wendelboe og forfatterparret beskæftiger sig med. Vi er altså mere ovre i en
spøg- og skæmteffekt,” konstaterer han.”
Til artiklen var indsat
følgende under overskriften
”Den sidste
aktion”
:
”[K2] og [K1] blev afsløret
som historieforfalskere i bogen ”Den sidste aktion”.
Bogen handler om
dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948. Multikunstneren Peter Wendelboe
afslørede, at han havde udgivet sig for at være 11 fiktive kilder.
”Kilderne” havde plantet
falske fotos i bogen, med indlagte beskeder på italiensk, spansk og
”bagvendsk”. Beskederne kunne oversættes til fup.
Pointen med afsløringen var
at vise forfatteres manglende sans for kildekritik og manglende forståelse
for
journalistiske og historiske arbejdsmetoder.
[K2] og [K1] hævder fortsat,
at mange af de fiktive kilder er nulevende, og at de ikke har
historieforfalsket.”
Af de oplysninger, der er
forelagt Pressenævnet fremgår ikke, at klagerne har anmodet Nyhedsavisen om
at
bringe et genmæle.
2. Parternes synspunkter
[K1] og [K2] har
indledningsvis anført, at Nyhedsavisen må dokumentere Peter Wendelboes
udokumenterede
udtalelser.
Klagerne har gjort gældende,
at artiklen er injurierende og i strid med god presseskik. De har bl.a.
henvist
til følgende udsagn:
·
” Peter Wendelboes afsløring af
fup-dokumentarbogen ”Den sidste aktion” ”. - Peter Wendelboe
kan ikke anvendes
som sandhedsvidne.
·
”Men Peter Wendelboe hænger værket op på to
tvivlsomme forfattere, som ikke virker særligt troværdige ”. - Der er
ikke
belæg for udsagnet, og Peter Wendelboe kan ikke anvendes som sandhedsvidne.
·
” og i øvrigt fremstår som ret marginale i
forhold til den etablerede forfatterverden”. - Nyhedsavisens journalist
har
ingen baggrund for at foretage denne bedømmelse.
·
”Konspirationsteorier”. - Der er tale om
seriøs dokumentarisme.
·
”historieforfalskere”. - Udsagnet er
injurierende og ikke rigtigt.
·
”11 fiktive kilder”. - Ingen af disse
fiktive kilder er nævnt i bogen.
·
”falske fotos i bogen”. Der er ingen falske
fotos i bogen.
·
”Pointen med afsløringen var at vise
forfatternes manglende sans for kildekritik og manglende forståelse for
journalistiske og historiske arbejdsmetoder”. - Udsagnet er
injurierende.
·
”[K2] og [K1] hævder fortsat, at mange af
de fiktive kilder er nulevende ”. - Klagerne har anført, at de kan
bevise og
dokumentere dette.
[K2] og [K1] har endelig
oplyst, at man over for Nyhedsavisen har anmodet om et genmæle, men
Nyhedsavisens afslag er bortkommet.
Nyhedsavisen har anført, at
det er dokumenteret, at der er tale om et stort stykke fup. Det er dækning
for
at skrive, at de to forfattere beskæftiger sig med
”konspirationsteorier”.
Der er endvidere dækning for
påstanden om, at de to forfattere ”fremstår som ret marginale i forhold
til den
etablerede forfatterverden”.
Nyhedsavisen har herudover
henvist til avisens påstande i Pressenævnets sag nr. 2007-6-486.
3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Dorthe
Carlsen,
Kaare R. Skou
og Ole Askvig.
For så vidt angår spørgsmålet
om klagens rettidighed, bemærkes det, at klagebrevet er modtaget i
Pressenævnet
den 10. april 2007. Da 4-ugers-klagefristen efter sædvanlig beregning udløb
langfredag den 6. april 2007, anses klagefristen i overensstemmelse med
forvaltningsretlige principper for forlænget til den følgende hverdag,
tirsdag
den 11. april 2007. Klagen er herefter fremkommet rettidig.
Om sagens realitet bemærker
Pressenævnet, at nævnet træffer afgørelse i sager om, hvorvidt god presseskik
er tilsidesat i henhold til medieansvarsloven § 34. Om udsagnene er
injurierende, henhører under domstolene og ligger uden for nævnets
kompetence.
Pressenævnet finder, at udsagnene
”fup-dokumentarbogen”, ”to tvivlsomme forfattere”,
”fremstår ret marginale”,
”konspirationsteorier” og ”historieforfalskere” samt
”at vise forfatternes
manglende sans for kildekritik ” klart fremstår som henholdsvis
Nyhedsavisens
og Peter Wendelboes vurderinger på baggrund af bl.a. sidstnævntes påstand om,
at [K2] og [K1] anvender tvivlsomme kilder i deres bog vedrørende opklaringen
af dobbeltmordet på Peter Bangs Vej i 1948. Nævnet udtaler derfor ikke kritik
heraf.
Pressenævnet finder, at
oplysninger om, at [K1] og [K2] skulle have anvendt fiktive kilder og have
falske fotos i bogen ”Den sidste aktion” kan være skadelige,
krænkende eller
virke agtelsesforringende for klagerne. Nævnet finder imidlertid, at
klagernes
kommentarer fremgår af udsagnet ”[K2] og [K1] hævder fortsat, at mange
af de
fiktive kilder er nulevende, og at de ikke har historieforfalsket”.
Nævnet
udtaler derfor ikke kritik af det bragte.
Det følger af
medieansvarsloven, at anmodning om genmæle skal fremsendes skriftligt til
redaktøren,
hvorefter afslag på genmæle kan indbringes for Pressenævnet senest fire uger
efter, at afslaget er kommet frem, jf. lovens § 36, stk. 3, jf. § 40. Da det
ikke af sagens akter fremgår, at klagerne har anmodet Nyhedsavisen om at få
bragt et genmæle og herefter modtaget et afslag, afvises denne del af klagen.
Afgjort den 20. juni 2007.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 16-70-00967 Retsinformation · 27. maj 2016
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00277 Retsinformation · 18. august 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 14-70-00703 Retsinformation · 14. oktober 2014
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00160 Retsinformation · 11. november 2011
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-486 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-533 Retsinformation · 5. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-587 Retsinformation · 14. november 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0892 Retsinformation · 25. november 2009
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-627 Retsinformation · 26. februar 2008