Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-515 og 517

KEN nr 9489 af 20/06/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet2. juli 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2007-6-515 og 517

[K] har klaget til

Pressenævnet over en artikel i Ekstra Bladet den 21. april 2007og en identisk

artikel

på www.ekstrabladet.dk samt et videoklip på www.ekstrabladet.dk, idet hun

mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet og

www.ekstrabladet.dk bragte den 21. april 2007 under overskriften

”Spis dig glad – i gratis mad”

og

underoverskriften

”Stand-up-komikeren Geo

giver den i rollen som Danmarks mest besværlige kunde. I denne uge spiser han

gratis burger på Café Apropos i København”

følgende artikel:

”Hvad kræves der for at få en

gratis frokost på en café? Faktisk kun en let forvirret tjener og evnen til

at

spille uskyldig og naiv.

I min søgen efter gratis

goder til danskerne har jeg besluttet mig for at vise, hvordan tjenernes

manglende overblik kan skaffe mad på bordet. Når man er på café, kan man være

sikker på, at man gentagne gange skal sige til en tjener ”jeg har ikke

bestilt

mad”. Tjenere på caféer har nemlig aldrig styr på, hvem der skal have

hvad –

for de er ikke uddannede tjenere, men derimod studerende. Og på universitetet

lærer man ikke, at hvis burgeren skal hen til bord 14, skal man ikke stille

Læs alt

den

på bord 8.

Denne manglende evne til at

kende forskel på tal kan man udnytte. I stedet for at sige ”jeg har ikke

bestilt

noget,” når tjeneren fejlagtigt stiller maden på ens bord, tager man

glædeligt

imod maden. Man skynder sig så at spise den, før tjeneren opdager fejlen, og

takker så pænt for smagsprøven.

Skulle du have en burger?

For at teste teorien sætter

jeg mig ind på Café Apropos i København. Den har dejligt mange talblinde

humaniorastuderende ansat, så chancen for et gratis måltid er stor. Jeg har

da

heller ikke siddet der i lang tid, før en sød tjener stiller en burger foran

en

mand et par borde fra mig. Han har sjovt nok ikke bestilt en burger. Hurtigt

fjerner hun den og lader sit halvtrænede tjenerblik falde på mig.

”Skulle du

have en burger?” spørger hun venligt.

Sulten svare jeg ”jo, det

ville da være dejligt”. Hun undskylder så den lange ventetid.

Overbærende

understreger jeg, at jeg skam slet ikke har bemærket nogen ventetid, og inden

hun har nået at vende sig, kaster jeg mig over min burger – velvidende

at der

når som helst kan komme en og gøre krav på den.

Faktisk er jeg ikke så meget

for burgere, men det er en af ulemperne ved at spise andres mad gratis –

man

bestemmer ikke selv, hvad man får. Efter at have indtaget min bruger

usandsynligt hurtigt bevæger jeg mig mod udgangen. Tjeneren, som har

”foræret”

mig en burger, træder pludselig ud foran mig. ”Kunne du tænke dig at

betale for

din burger,” siger hun uden helt selv at tro på sit krav.

En smagsprøve

Jeg forklarer lidt

overrasket, at jeg sandelig ikke på noget tidspunkt har bestilt en burger.

Hun

kigger undrende på mig og siger anklagende ”men du har jo lige spist

en!” Endnu

mere overrasket og uskyldig udbryder jeg ”ja, en smagsprøve”,

hvorefter hun

pædagogisk påpeger, at de ikke serverer smagsprøver.

Hun forklarer så, at

burgeren, jeg har spist, skulle have været sendt hen til et andet bord. Jeg

fortsætter

med at se overrasket ud og laver store, naive øjne. Tjeneren vurderer på

humanistisk vis, at min historie er sand, og at jeg blot er en forvirret

cafékunde, så hun lader mig slippe for at betale. Ydmygt takker jeg for min

gratis burger og lister glad og mæt ud af døren.

Smagsprøve-tricket kan udøves

på de fleste caféer. Det er dog altid et godt tip at påstå, at man er fra

Jylland. Hvor jeg kommer fra i Jylland, kan en smagsprøve nemlig sagtens

fylde

en hel tallerken.”

Til artiklen var indsat et

billede af Geo med himmelvendte øjne i færd med at spise en burger. Teksten

under billedet lyder:

”Iført store, naive øjne

scorer Geo en gratis burger på Café Apropos, da tjeneren ikke har styr på,

hvem

der har bestilt maden”.

Til artiklen på

www.ekstrabladet.dk var der mulighed for at se et videoklip. Det omtalte

forløb

i caféen fremgår af videoklippet, herunder optagelser af klager, da hun

serverede for Geo, og samtalen i forbindelse med klagers henvendelse til Geo,

da han var ved at forlade caféen.

2. Parternes synspunkter

[K] har anført, at hun som

ansat på Café Apropos føler sig ramt af den nedsættende udtale i artiklen mod

caféens personale: ”Den har dejligt mange talblinde humaniorastuderende

ansat”,

ligesom hun ses som den omtalte tjener på det videoklip, som

www.ekstrabladet.dk havde lagt ud på Internettet sammen med artiklen. Hun kan

derved sættes i forbindelse med artiklen. På videoklippet kan det ses, at hun

serverer en burger for Geo og fører en samtale med ham. Hun har oplyst, at

Ekstra Bladet efter to dage fjernede videoen fra hjemmesiden på baggrund af

en

henvendelse fra klagers chef.

Klager har anført, at

optagelsen af hende er sket med skjult kamera, og at hun ikke har givet

samtykke

til offentliggørelse af videoen.

Hun kan ikke acceptere, at

der er tale om en spøg, når henses til de nedsættende udtalelser og til, at

hele forløbet bærer præg af at være et aftalt spil mellem Geo og den person,

der forestod optagelsen, idet det formentlig var ham, der bestilte burgeren.

Klager har endvidere påberåbt

sig erstatningsansvarsloven § 26 om tortgodtgørelse.

Ekstra Bladet har anført, at

klagen vedrører et fast satirisk element i forbrugertillægget

”kup!”. Der er

tale om en form for skjult kamera, hvor Geo hver gang optræder som vanskelig

og

udspekuleret forbruger. Avisens læsere er bekendt med fænomenet, og ingen

læsere vil tage artiklen eller videoklippet for andet end en spøg.

Ekstra Bladet har endvidere

anført, at klageren i artiklen er omtalt anonymt, og at hun kun i et sekund

kan

ses på videoen i forbindelse med, at hun serverer en burger.

Ekstra Bladet har afvist, at

der er sket en krænkelse af klager.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Dorthe

Carlsen,

Kaare R. Skou

og Ole Askvig.

Pressenævnet bemærker

indledningsvis, at spørgsmålet om, hvorvidt der tilkommer klager

tortgodtgørelse

efter erstatningsansvarsloven henhører under domstolene og falder uden for

nævnets kompetence.

Det er en betingelse for at

klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, som

der

klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed

eller lignende skal være omtalt, afbilledet eller på anden måde identificeret

i

mediet.

Pressenævnet finder, at udtrykket

”Den har dejligt mange talblinde humaniorastuderende ansat” i

artiklen omfatter

alle tjenere på Café Apropos, og at klager derfor har retlig interesse i at

klage til nævnet, selv om hendes navn ikke omtales. Hun har endvidere retlig

interesse i at klage til nævnet over videoklippet, hvor hun ses som den

tjener,

der serverer burgeren for Geo.

Pressenævnet finder ikke, at

artiklen i forhold til klager overskrider de vide rammer, der i praksis

gælder

for satiriske gengivelser af personer eller begivenheder, og nævnet finder

derfor ikke anledning til at udtale kritik af Ekstra Bladet i anledning af

artiklen.

Med hensyn til videoklippet

finder nævnet det som udgangspunkt betænkeligt at bringe optagelser indhentet

med skjult kamera, uden at efterfølgende samtykke til offentliggørelse er

tilvejebragt. En sådan fremgangsmåde kan endvidere kun være berettiget efter

en

nøje afvejning af den samfundsmæssige interesse i forhold til den enkeltes

krav

på beskyttelse i hvert tilfælde. Under hensyn til, at videooptagelsen –

som må

vurderes i sammenhæng med artiklen – er led i et satirisk indslag, at

optagelsen

er sket på en café og at det forløb, der vises på videoen, ikke i sig selv er

krænkende for klager, finder nævnet heller ikke anledning til at udtale

kritik

af Ekstra Bladet i anledning af, at offentliggørelsen af videooptagelsen

skete,

uden at der var indhentet samtykke fra klager. Pressenævnet bemærker dog, at

det havde været i bedst overensstemmelse med de presseetiske regler, om

Ekstra

Bladet havde sløret klagerens identitet på videoklippet.

Afgjort den 20. juni 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter