Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed.
Vedrører ABR 89 3.4.
Klager har ved klageskrift, der er indleveret til
Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 29. marts 1999, begæret en
voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist med indklagede.
Voldgiftsretten er nedsat med arkitekt m.a.a. Lars Møller, arkitekt,
tømrermester Ole Uldal og landsdommer Arne Lyngesen, sidstnævnte som
voldgiftsrettens formand.
Parternes tvist udspringer af, at klageren som totalrådgiver for
indklagede har ydet bistand i forbindelse med renovering af indklagedes
ejendom. Klagerens krav vedrører resthonorar for rådgivning. Indklagedes krav
vedrører udgifter, som indklagede har afholdt til hovedentreprenør, men som
indklagede anser klageren for at være erstatningsansvarlig for.
Der er mellem parterne enighed om, at summen af afholdte
håndværkerudgifter kan opgøres til 2.155.369,69 kr., at klagerens honorar
beregnes som 8%, at klageren har udført 95 % af den aftalte rådgivning, og at
klageren har modtaget betaling med 147.634,36 kr. Indklagede har gjort
gældende, at klageren er erstatningsansvarlig for så vidt angår et beløb på
179.752 kr., og at dette beløb skal fratrækkes summen af
håndværkerudgifterne,
inden et eventuelt resthonorar kan beregnes. Beløbene er excl. moms.
Parternes påstande.
Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede
tilpligtet at betale 20.217,11 kr. med procesrente fra den 10. september
1996.
Indklagede har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært mod
betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb.
Indklagede har nedlagt selvstændig påstand om, at klager
tilpligtes at betale 224.690 kr., subsidiært et af voldgiftsretten fastsat
Læs alt
mindre beløb, alt med tillæg af procesrente fra den 30. november 1999.
Klageren har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært mod
betaling af et mindre beløb.
Sagens dokumenter i
hovedtræk.
På en ekstraordinær generalforsamling den 20. september 1999
vedtog den indklagede andelsboligforening at iværksætte renovering af
foreningens ejendom til et beløb på ca. 2,6 mio. kr. inkl. moms omfattende
bl.a. reparation og filtsning af gadefacader og udskiftning af vinduer. På
generalforsamlingen gennemgik foreningens advokat det økonomiske
beslutningsgrundlag. Det blev i denne forbindelse påpeget, at der ikke i
klagerens prisoverslag var hensat midler til uforudsete udgifter.
Den 17. oktober 1999 underskrev indklagede
totalrådgivningsaftale med klageren samt entreprisekontrakt med
hovedentreprenøren.
Af førstnævnte aftale fremgår, at parternes aftalegrundlag bl.a.
består af ABR 89, PAR’s ydelsesbeskrivelse 1990 og FRI’s
Rådgivningsydelser
1992. Det er endvidere aftalt, at byggesagen skal gennemføres så hurtigt som
muligt, og at ekstraydelser skal foreligge skriftligt geodkendt af bygherre
inden iværksættelsen. Af budgetoverslaget fremgår bl.a., at filtsning af
gadefacader er prissat til 97.200 kr., at udgiften til stillads er prissat
til
222.600 kr. og at nye vinduer mod gade er prissat til 592.100 kr. Alle beløb
ekskl. moms.
Af aftalen med hovedentreprenøren fremgår bl.a., at intet
ekstraarbejde må udføres uden accept fra klageren, og at arbejdet skal
afvikles
i perioden fra uge 45 i 1995 til uge 5 i 1996. Ifølge hovedentreprenørens
tidsdiagram var filtsning af facaden på den ene side af huset planlagt udført
i
uge 47 og delvis i uge 48, og filtsning af facaden på den anden side af huset
var planlagt til udførelse delvis i uge 49 og i uge 50. Arbejdet med
udskiftning af vinduer skulle påbegyndes på den første side i uge 49 og
afsluttes på den anden side i uge 2. Alle arbejder på gadefacader incl.
nedtagning af stillads var i diagrammet vist afsluttet i begyndelsen af uge
3.
Indklagede har tiltrådt en af hovedentreprenøren fremsendt
aftaleseddel nr. 1, dateret 2. november 1995, vedr. lukning af stillads for
eventuel opvarmning og beskyttelse af facade mod vejrlig. Det fremgår af
aftalesedlen, at der påløber en daglig leje på 399,30 kr. ekskl. moms.
Aftalesedlen er omtalt i hovedentreprenørens a conto begæring dateret 1.
december 1995, der af klageren er fremsendt til indklagede med skrivelse af
7.
december 1995. I skrivelse af 8. december 1995 har indklagede udbedt sig
nærmere oplysninger om aftalesedlen samt bedt oplyst, om der kan komme flere
vinterforanstaltninger på stilladserne. I skrivelse af 12. december 1995 har
klageren svaret, at aftalesedlens vinterforanstaltninger ikke er med i en
tidligere til indklagede fremsendt prisliste over sådanne foranstaltninger
samt
tilføjet: ”Der skulle
ikke
komme yderligere vinterforanstaltninger på
stilladset”. Indklagede har oplyst, at der i den selvstændige påstand
indgår et
beløb på 12.093 kr. fra aftaleseddel nr. 1. Beløbet vedrører leje og andre
foranstaltninger i tiden efter den 15. januar 1996.
Første byggemøde blev afholdt den 16. november 1995, og
byggemøde afholdtes derefter hver uge. Referaterne er tilsendt indklagede. Af
de første referater fremgår det bl.a., at indklagede ikke var mødt ved egne
repræsentanter, at byggestart var forsinket 3 dage som følge af strejke, at
der
i uge 46 og 49 er registreret i alt 3 vejrligsdage, at det den 23. november
1995 (uge 47) blev oplyst, at mørtel til filtsning af den første facade ville
blive leveret den følgende dag, at det den 30. november 1995 (uge 48) blev
oplyst, at det kan blive nødvendigt med opvarmning på stilladset af hensyn
til
filtsearbejderne, at det den 7. december 1995 (uge 48) blev oplyst, at der er
etableret opvarmning af stilladset, og at stillads på den anden facade
opstilles efter nærmere aftale.
Indklagede har tiltrådt en aftaleseddel nr. 3, dateret 12.
december 1995, vedrørende opstilling af oliefyr på byggepladsen. Det er
oplyst,
at lejen er 285 kr. pr. døgn.
I referat af byggemøde den 14. december 1995 er det oplyst
bl.a., at filtsning af den første facade er afsluttet – kun false
mangler, at
stillads ved den anden facade opstilles, så facadearbejderne kan påbegyndes
2.
januar 1996.
Af byggemødereferat nr. 6 (4. januar 1996) og flere følgende
referater fremgår bl.a., at indklagede var repræsenteret ved X og Y. På
byggemødet den 4. januar 1996 blev det oplyst, at temperaturen var målt til
–7
grader celsius, at murerarbejderne var indstillet, at stilladset ved den
anden
facade var opstillet, og at der blev drøftet 3 muligheder for arbejdernes
færdiggørelse. Enten kunne stilladset iklædes vintermåtter og opvarmes, så
arbejdet kunne fortsætte, eller stilladset nedtages og filtsning foretages
senere evt. fra arbejdsplatform. Sidste mulighed var, at stilladset blev
stående, og at arbejdet med filtsning blev indstillet, indtil frostperioden
var
overstået. I byggemødereferat nr. 6 og følgende referater er det anført, at
tidsplanen revideres.
På byggemøde den 9. januar 1996. fremlagde hovedentreprenøren
overslagspriser vedrørende de 3 muligheder. Første mulighed ville koste ca.
288.000 kr., anden mulighed ca. 163.000 kr. og tredje mulighed ca. 45.000 kr.
pr. måned. På samme byggmøde blev det oplyst, at isætningen af 92 nye vinduer
ville afstedkomme en ekstraregning på ca. 200 kr. pr. vindue, da de
eksisterende sålbænkes hulkehl skulle afskæres, således at dryprille i
bundkarmene var frie. Indklagede foreslog ifølge referatet, at parterne
indgik
den ”handel”, at indklagede accepterede de altandøre, der var
leveret med
metalbundstykker, mod at udgiften til ændring af sålbænkene højst ville
beløbe
sig til 10.000 kr. Forslaget blev accepteret. Aftaleseddel herom blev af
hovedentreprenøren udfærdiget den 30. januar 1996. Beløbet indgår i
indklagedes
selvstændige påstand.
På byggemødet den 16. januar 1996 blev der konstateret
yderligere 1 vejrligsdag den 23. december 1995 (herefter i alt 4 dage), og
indklagede afleverede en liste med spørgsmål i relation til 14 mangler m.v.
herunder vedrørende pudsarbejder. I skrivelse af 18. januar 1996 kommenterede
klageren listen og svarede bl.a., at mureren ikke var færdig med den første
facade, og at det var aftalt at aflevere facaden i afsnit, i hvilken
forbindelse en mangelsgennemgang ville blive foretaget.
På byggemødet den 25. januar 1996 blev det bl.a. oplyst, at
murerarbejderne var indstillet på grund af kulde.
Hovedentreprenøren fremsendte den 31. januar 1996 til indklagede
via klageren på ny aftaleseddel nr. 3 vedr. leje af oliefyr m.v. for tiden
efter den 11. december 1995. Den del af lejeudgiften m.m., der vedrører tiden
efter den 15. januar 1996, er af indklagede opgjort til 10.333 kr. Dette
beløb
indgår i indklagedes selvstændige påstand.
På byggemødet den 1. februar 1996 blev det aftalt, at der skulle
laves en opgørelse, så indklagede kunne bedømme udgifterne ved at stille
arbejderne i bero.
Hovedentreprenøren fremsendte næste dag opgørelsen.
I skrivelse af 5. februar 1996 meddelte indklagede, at
facadearbejderne skulle færdiggøres under forudsætning af, at
vinterforanstaltningerne kunne holdes på det hidtidige niveau.
På byggemøde den 8. februar 1996 blev det oplyst, at det var så
koldt, at tilstrækkelig opvarmning ikke kunne opnås, at filtsearbejderne var
indstillet og oliefyr afrigget, samt at arbejdernes færdiggørelse måtte
afvente
bedre vejr, og at skurby og stillads forblev opstillet, men til reduceret
leje.
I referatet af byggemødet den 15. februar 1996 er anført, at
tidsplanen suspenderes.
Den 1. marts 1996 fremsendte hovedentreprenøren til indklagede
via klageren aftaleseddel nr. 11 om ekstraforbrug vedrørende stillads for
tiden
efter november 1995. Ekstraforbruget er opgjort til 56.362 kr. Beløbet indgår
i
indklagedes selvstændige påstand.
Parterne afholdt møde den 6. marts 1996. På mødet anmodede
indklagede om nærmere oplysninger vedrørende forsinkelserne i forhold til den
oprindelige tidsplan og oplysninger vedrørende udgiften til oliefyr. Klageren
redegjorde næste dag skriftligt herfor.
I skrivelse af 9. april 1996 til indklagede henviste klageren
til, at hovedentreprenøren havde anmodet om, at der blev afholdt møde mellem
parterne, inden arbejdet kunne genoptages. Vejret var ikke længere til hinder
for genoptagelsen, og en færdiggørelse skønnedes at ville vare 10-15 dage.
Den 11. april 1996 fremsendte hovedentreprenøren til indklagede
via klageren opgørelse over udgifter til stillads og skurby for marts måned.
Opgørelsen på 32.674 kr. indgår i indklagedes selvstændige påstand.
Indklagedes advokat meddelte den 15. april 1996
hovedentreprenøren, at indklagede under forbehold ville betale
hovedentreprenørens krav, således at arbejdet kunne blive genoptaget.
Indklagedes advokat har i skrivelse af samme dag til klageren
forbeholdt sig at fremsætte erstatningskrav over for klageren. Advokaten
anmoder samtidig i skrivelsen klageren om at påse, at arbejdet genoptages.
I skrivelse af 16. april 1996 fra klageren meddelte denne
indklagedes advokat, at indholdet af skrivelsen af 15. april 1996 ikke kunne
tiltrædes, at klageren havde overgivet sagen til advokat, og at yderligere
aktivitet fra klagerens side var indstillet, indtil en afklaring havde fundet
sted.
I telefaxskrivelse af 17. april 1996 bad indklagedes advokat
klageren tilkendegive inden kl. 15 samme dag, hvorvidt beslutningen om at
indstille al aktivitet blev fastholdt, idet indklagede i bekræftende fald
ville
antage anden rådgiver til arbejdets færdiggørelse.
Den 1. maj 1996 fremsendte hovedentreprenøren til indklagede via
klageren aftaleseddel vedrørende udgifter til stillads for tiden fra 1. april
1996 til 24. april 1996. Beløbet 32.628 kr. indgår i indklagedes selvstændige
påstand.
Samme dag fremsendte hovedentreprenøren sidste a conto begæring.
Begæringen er attesteret af klageren den 13. maj 1996 og anvist til betaling
af
indklagedes advokat den 6. juni 1996.
Den 17. maj 1996 skrev klageren til indklagedes advokat, at
klageren indstillede yderligere aktivitet, da klageren trods rykkerskrivelser
ikke havde modtaget afregning for forfaldent honorar.
Hovedentreprenøren fremsendte den 6. juni 1996 til indklagede
via klageren aftaleseddel vedrørende 14 dages stilladsleje m.m. Lejen var
påløbet efter arbejdets opstart den 24. april 1996 og var 25.662 kr. Beløbet
indgår i indklagedes selvstændige påstand. Samtidig fremsendte
hovedentreprenøren
slutregning lydende på 153.898 kr.
Klageren fremsendte slutregning den 10. juni 1996 lydende på
20.217,11 kr.
Indklagede har i juni 1996 engageret et arkitektfirma til at
udtale sig om byggesagens forløb og omkostningerne derved.
Hovedentreprenøren har i skrivelse af 21. november 1996 til
ovennævnte arkitektfirma redegjort for arbejdets forløb og udførelse. Det er
heri bl.a. oplyst, at hovedentreprenøren den 10. oktober 1995 udfyldte en
liste
med enhedspriser ved udvidede vinterforanstaltninger. Hovedentreprenøren har
vedlagt en oversigt over DMI’s målinger af døgntemperaturer for november
og
december 1995 samt en artikel i BYGTEK nr. 16/1996 om vintervejret.
Indklagede har i skrivelse af 2. december 1996 kommenteret
indholdet af hovedentreprenørens skrivelse.
Den 17. april 1997 anlagde hovedentreprenøren voldgiftssag mod
indklagede med påstand om betaling af slutregningen. Efter afholdelse af syn
og
skøn blev sagen udenretligt forligt, idet indklagede betalte slutregningen.
Afgivne forklaringer.
En ansat ved klager har forklaret bl.a., at hun er arkitekt og
siden 1981 har været ansat hos klager. Vidnet har ikke deltaget ved
kontraktunderskrivelsen og heller ikke ved udarbejdelsen af oversigten over
priser på udvidede vinterforanstaltninger. Det var indklagedes afgørelse på
en
generalforsamling, at arbejdet skulle igangsættes, således som det skete. Hun
har erfaring med filtsearbejde. Sådant arbejde kan normalt udføres også i
november og december måned. Det kræver dog, at temperaturen ikke er under 5
grader celcius. Det var ikke urealistisk at udføre arbejdet på 7-8 dage pr.
facade, hvis vejret havde været normalt. Arbejdet på den første facade var
færdigt i midten af december, bortset fra at der manglede filtsning af false,
hvilket først kunne ske, når de nye vinduer var isat. På dette tidspunkt var
vejret meget koldt, og man valgte at vente med at opstille stilladset ved den
anden facade. Senere på måneden blev temperaturen bedre, og det blev da
besluttet at opstille stilladset i begyndelsen af januar. Baggrunden herfor
var, at indklagede ønskede, at de nye vinduer hurtigst muligt blev isat også
på
den anden facade. Det var indklagede, der traf denne beslutning. Indklagede
var
på byggemøderne repræsenteret af X og Y. I januar viste det sig, at det
forblev
meget koldt, og man drøftede, hvorvidt man derfor skulle stille arbejdet i
bero
eller fortsætte. Vidnet anbefalede at stille arbejdet i bero, men indklagede
vedtog at fortsætte og tage omkostningerne derved. Det blev imidlertid så
koldt, at hvis man skulle fortsætte, måtte stilladset pakkes ind i
vintermåtter. Dette var for dyrt, og da det var for uforsvarligt at
fortsætte,
blev arbejdet indstillet. De vinterforanstaltninger, der blev aftalt med
hovedentreprenøren, blev i alle tilfælde først igangsat, når indklagede havde
godkendt hovedentreprenørens aftaleseddel. Byggeriets etape 2 omfattede
oprindelig den anden facade og hjørnet af ejendommen, men det blev ændret, så
hjørnet indgik i etape 1 vedrørende den første facade. Derfor varede arbejdet
med etape 1 lidt længere end oprindelig planlagt. På byggemøderne blev
tidsplanen drøftet, men der blev ikke udfærdiget en ny tidsplan, idet
arbejdets
fortsættelse var helt afhængig af, hvorledes udendørstemperaturen udviklede
sig. Vidnet har i byggemødereferaterne kun registreret de dage, hvor vejrlig
eller andre forhold umuliggjorde alt arbejde på ejendommen. Vidnet har
erkendt,
at hun nok i referaterne burde have registreret også de dage, hvor filtsning
ikke kunne udføres på grund af lav temperatur, men hvor andet arbejde, f.eks.
vinduesudskiftning, kunne foregå. Vidnet anser denne vinter for at have været
usædvanlig kold. Vidnet har ikke registreret forsinkelser med
hovedentreprenørens arbejde, idet der intet kunne bebrejdes denne.
Hovedentreprenøren har under byggeriet haft tilstrækkeligt mandskab på
arbejdsstedet. Vedrørende vinduerne har vidnet oplyst, at de oprindeligt
påtænkt anvendte vinduer var for dyre, og at det derfor inden
kontraktunderskrivelsen blev aftalt, at der skulle anvendes et standardvindue
af andet fabrikat. Da de eksisterende vinduer blev taget ud, viste det sig,
at
sålbænkene havde en hulkehl, der ikke var ført så langt ind under vinduet,
som
man kunne forvente. Hovedentreprenøren krævede derfor ekstrabetaling, og det
blev aftalt med indklagede, at indklagede kun skulle betale 10.000 kr. for
ekstraarbejdet mod at indklagede accepterede, at de bestilte forkert leverede
altandøre blev anvendt.
Den daværende formand for andelsboligforeningen har forklaret
bl.a., at han er elektroingeniør. Han var på daværende tidspunkt formand for
andelsboligforeningen. Vidnet deltog ved kontraktsindgåelsen. Han var
opmærksom
på, at der kunne blive tale om vinterforanstaltninger, og han har fået
udleveret oversigten med enhedspriser på udvidede vinterforanstaltninger. Han
blev beroliget af klager og en repræsentant fra hovedentreprenøren. Han havde
på grundlag heraf en forventning om, at vinterforanstaltningerne i værste
fald
kunne beløbe sig til 30.000 – 50.000 kr. I øvrigt blev
vinterforanstaltningerne
ikke særlig drøftet, heller ikke i forbindelse med tidsplanen. Da indklagede
modtog den første aftaleseddel vedrørende foranstaltninger mod vejrliget, var
beløbet ikke værre end det, som indklagede havde påregnet i værste fald.
Indklagede bad i skrivelse af 8. december 1995 om yderligere oplysninger
vedrørende aftalesedlen, idet man havde svært ved at genkende posterne fra
det
tidligere udleverede bilag vedrørende de særlige vinterforanstaltninger.
Bestyrelsen accepterede aftalesedlen, idet man lagde vægt på, at klageren i
skrivelsen af 12. december 1995 erklærede, at der ikke ville komme yderligere
vinterforanstaltninger. Det på aftaleseddel nr. 3 anførte oliefyr fremgik
ikke
af listen over udvidede vinterforanstaltninger. Forløbet af byggesagen var
præget af, at det var indklagede, der måtte påpege problemerne. Vidnet var
bekymret for byggeriets gennemførelse. Han fandt ikke, at den hos klager
ansatte arkitekt havde tilstrækkelig gennemslagskraft overfor
hovedentreprenøren. I forbindelse med en drøftelse med klager om, hvorvidt en
lyskasse var opmuret konditionsmæssigt, erklærede klager, at nu var hans gode
vilje slut. I december engagerede indklagede sig første gang direkte i
byggeriets udførelse og indklagedes bestyrelse vedtog, at de måtte deltage i
byggemøderne for at sikre, at deres interesser blev iagttaget. Y var på
daværende tidspunkt nyuddannet ingeniør og uden særlig erfaring. X var
optaget
af sit øvrige arbejde. Vidnet mener, at indklagedes repræsentanter på
byggemøderne har krævet opmanding. Vidnet har drøftet dette spørgsmål med X
og
Y. Når man ikke i starten deltog mere aktivt i byggemøderne, skyldtes det, at
man da stolede på klageren, og at indklagedes bestyrelse var ny. Indklagede
har
løbende modtaget referaterne af byggemøderne. På byggemødet den 4. januar
1996
blev det drøftet, hvorvidt arbejdet skulle fortsættes eller indstilles. Da
vidnet fik hovedentreprenørens oversigt af 9. januar 1996 over omkostningerne
ved de forskellige muligheder, var det klart, at en midlertidig indstilling
af
arbejdet var det økonomisk mest fordelagtige. Da vidnet modtog
hovedentreprenørens nye overslag pr. 2. februar 1996, fremgik det, at det var
billigst at fortsætte arbejdet, og indklagede traf beslutning herom. På
byggemødet den 8. februar blev det oplyst, at opvarmningen ikke var
tilstrækkelig som følge af det meget kolde vejr, og det blev vedtaget, at
arbejdet skulle indstilles. Vidnet har efterfølgende i sit brev af 2.
december
1996 til indklagedes advokat kommenteret hovedentreprenørens oplysninger om
forsinkelse m.v. Vidnet nåede på grundlag af oplysningerne i
byggemødereferaterne til det resultat, at der til etape 1 havde været 37
arbejdsdage til rådighed, og at arbejdet højst skulle have taget 27 dage.
Vedrørende etape 2 havde der været 23 mulige arbejdsdage. Arbejdet var
planlagt
til at vare 26 dage og kunne derfor være afsluttet i uge 4, således at
stilladset kunne være nedtaget, og de resterende arbejder senere være udført
fra lift. Hvis vidnet i forbindelse med byggeriets igangsættelse havde vidst,
at omkostningerne ved vinterforanstaltningerne kunne beløbe sig til 288.000
kr., havde vidnet ikke godkendt igangsættelsen uden en ny
generalforsamlingsbeslutning. Da vidnet skrev under på den oprindelige
kontrakt, fik han at vide, at hvis man ventede med byggeriet til foråret, var
det ikke sikkert, at prisen ville være den samme.
Parternes procedure.
Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at
klageren ikke har optrådt ansvarspådragende. Indklagede har ikke løftet
bevisbyrden herfor. Arbejdet med facadernes filtsning var kortvarigt, og det
var forsvarligt at planlægge arbejdet udført i november og december.
Indklagede
var med til at beslutte igangsætningen, og parterne har i denne forbindelse
talt om mulige vinterforanstaltninger. Indklagede havde 2 byggesagkyndige
blandt sine medlemmer og blev orienteret om alle foranstaltninger, inden
disse
blev igangsat. Hovedentreprenøren var ikke forsinket med sit arbejde, og der
er
derfor ikke grundlag for at bebrejde klageren indholdet af
byggemødereferaterne. Indklagede har ikke på noget tidspunkt krævet
referaterne
tilført indsigelse vedrørende hovedentreprenørens eller rådgiverens
arbejdsydelse. I midten af december 1995 var facadearbejderne på 1. etape
stort
set færdige, og det var alene indklagedes beslutning, at der skulle opstilles
stillads på den anden facade. Indklagede ønskede at fortsætte med arbejderne
på
2. etape, uanset at indklagede da havde fuldt kendskab til problemet med, at
kulde hindrede filtsearbejdet. Hvis indklagede havde valgt at udskyde etape
2,
ville det kun have kostet indklagede 30.000 – 50.000 kr. I alle tilfælde
kan
omkostningerne ved stilladsets opstilling siden begyndelsen af marts måned
ikke
belastes klageren, da indklagede på dette tidspunkt havde bestemt sig for
ikke
at honorere a conto begæringen og havde dermed misligholdt sine
forpligtelser.
I øvrigt fremkom indklagedes første reelle indsigelse først med den daværende
formands skrivelse af 2. december 1996. For så vidt angår ekstraregningen
vedrørende vinduerne var der tale om skjulte forhold, der først kunne
erkendes,
da de eksisterende vinduer blev taget ud. Hovedentreprenøren krævede knap
20.000 kr. for at tilrette forholdene. Parterne forhandlede og indgik aftale
om, at indklagede kun skulle betale 10.000 kr. mod at acceptere, at de
leverede
altandøre med aluminiumsbundstykker blev anvendt. Klageren har herefter krav
på
betaling af det krævede honorar beregnet på grundlag af samtlige
håndværkerudgifter inkl. de omstridte udgifter til vinterforanstaltninger.
Indklagede har til støtte for sine påstande gjort gældende
bl.a., at klageren ikke har iagttaget sine forpligtelser i henhold til
parternes aftalegrundlag. Klageren har således ikke korrekt rapporteret til
indklagede, ligesom klageren ikke har ajourført tidsplanerne, ikke påset at
disse blev overholdt, ikke påtalt overskridelser deraf og ikke korrekt
registreret dage, hvor arbejdet lå stille. Der er kun registreret 4
vejrligsdage. I byggemødereferaterne er det anført, at tidsplanen revideres
og
til sidst suspenderes, men årsagen dertil er ikke oplyst, og der er ikke
givet
indklagede nogen redegørelse herfor eller for de økonomiske konsekvenser
deraf.
Indklagede blev ikke på tidspunktet, hvor beslutningen om byggeriets
igangsætning blev truffet, orienteret om særlige vejrligsforholds betydning.
Den oversigt, indklagede modtog over omkostninger ved særlige
vinterforanstaltninger, var mangelfuld. Den indeholdt bl.a. ikke oplysninger
om
prisen på oliefyret, der blev anvendt til vinteropvarmning. Indklagede fik
heller ikke at vide, at filtsning var et særlig kritisk arbejde.
Aftalesedlerne
blev ikke forelagt indklagede, før den hos klager ansatte arkitekt underskrev
disse. Dette var i strid med aftalegrundlaget. Der gik i nogle tilfælde flere
uger, før aftalesedlerne blev forelagt indklagede. På grundlag af klagerens
oplysninger kunne indklagede med rette forvente, at vinterforanstaltningerne
højst ville beløbe sig til 30. – 50.000 kr. Da indklagede i begyndelsen
af
januar besluttede at standse arbejdet, var det på grundlag af oplysninger om,
at dette ville koste 45.000 kr. pr. måned. I februar var beløbet helt
anderledes. Klageren gav således i det hele ikke indklagede et rimeligt
beslutningsgrundlag. Indklagede har ved hjælp af et arkitektfirma
tilvejebragt
oplysninger over det faktiske tidsforløb, og den daværende formand i
andelsboligforeningen har i skrivelsen fra 2. december 1996 påvist, at
byggeriet ved behørig byggeledelse i det alt væsentlige kunne være gennemført
inden for den oprindelige tidsplan. Ekstraregningen vedrørende vinduer må
afvises. De anvendte vinduer var aftalt i kontrakten, og der blev ikke da
taget
forbehold om yderligere omkostninger ved monteringen. Arbejdet dermed er
derfor
indeholdt i den aftalte entreprisesum. Indklagede ville i det hele ikke have
igangsat byggeriet på det pågældende tidspunkt, hvis klageren behørigt havde
orienteret indklagede om den økonomiske risiko herved. Klageren har dermed
optrådt ansvarspådragende og må erstatte indklagedes tab. For så vidt angår
udgifter til vinterforanstaltninger er tabet opgjort for tiden efter 15.
januar
1996, og indtil klageren i maj bragte rådgivningsaftalen til ophør. Klageren
er
dermed tillige uberettiget til at opnå honorar af et beløb svarende til
indklagedes krav, og klagerens tilgodehavende inkl. moms kan derfor i alle
tilfælde højst opgøres til 3.140,73 kr.
Voldgiftsretten udtaler:
Det kan ikke anses for uansvarligt, at klageren i sin rådgivning
havde forusat, at filtsning kunne udføres i november og december 1995.
Filtsningen af den første facade var i det væsentlige
tilendebragt i midten af december, og når henses til at arbejderne i den
oprindelige etape 1 var blevet udvidet til tillige at omfatte hushjørnet, og
til de indtil da registrerede spilddage, kan det ikke fastslås, at
hovedentreprenøren i noget væsentligt omfang var forsinket med denne del af
renoveringsopgaven. For så vidt angår denne etape er der derfor ikke grundlag
for at anse klageren erstatningsansvarlig som følge af utilstrækkelig
byggeledelse.
Indklagede vidste, at der ikke var afsat beløb til uforudsete
udgifter – ej heller til udvidede vinterforanstaltninger, og indklagede
var
klar over, at der kunne påløbe udgifter til sådanne foranstaltninger. Ifølge
den daværende formand for andelsboligforeningens forklaring havde indklagede
haft den valgmulighed at udsætte renoveringens igangsættelse til foråret.
Indklagede havde fået udleveret en liste med enhedspriser på udvidede
vinterforanstaltninger. Det forhold, at listens prisoplysninger ikke
omfattede
enhver mulig foranstaltning er ikke afgørende, og det er ikke godtgjort, at
klageren i forbindelse med kontraktindgåelsen har bibragt indklagede en
fejlagtig opfattelse af omkostningerne ved eventuelle vinterforanstaltninger.
Klagerens udtalelse i skrivelsen af 12. december 1995 kan ikke fortolkes
således, at klageren dermed har påtaget sig den økonomiske risiko for, at en
forværring af vintervejret ville være til hinder for renoveringsopgavens
snarlige løsning. Hertil kommer at indklagede omkring årsskiftet, hvor
indklagede måtte træffe beslutning om arbejdets eventuelle fortsættelse, var
bekendt med, at der var en nærliggende risiko for, at yderligere
vinterforanstaltninger kunne vise sig nødvendige.
På tidspunktet hvor etape 2 efter den oprindelige tidsplan
skulle påbegyndes, var vejret så dårligt, at opstillingen af stilladset ved
den
anden facade blev udsat. Indklagede var i hvert fald gennem modtagelsen af
byggemødereferater underrettet herom og var igennem referaterne bekendt med,
at
fortsat koldt vejr kunne hindre videre filtsning, samt at den oprindelige
tidsplan som følge heraf måtte ændres. Indklagede havde efter de foreliggende
oplysninger et særligt ønske om, at arbejdet blev fortsat således, at der
også
i den anden facade blev isat nye vinduer.
Klagerens byggeledelse burde i byggemødereferaterne have
redegjort ikke kun for spilddage, hvor alt arbejde lå stille, men tillige for
dage hvor vejret hindrede murerarbejde i form af filtsning. Den mangelfulde
registrering medfører imidlertid ikke i sig selv, at klageren er blevet
erstatningsansvarlig. Voldgiftsretten har herved lagt vægt på, at en nærmere
registrering ikke kan antages at ville have ændret indklagedes retsstilling i
forhold til hovedentreprenøren.
Det forhold, at klageren ikke løbende lod formulere nye
tidsplaner, er uden betydning for sagens afgørelse. Indklagede var bekendt
med,
at vejret hindrede den planlagte gennemførelse af filtsningen, og at
afslutningen af dette arbejde helt ville afhænge af udviklingen i
udendørstemperaturen.
Fra den 4. januar 1996 var indklagede selvstændigt repræsenteret
under byggemøderne. Herefter kan det fastslås, at indklagede har været fuldt
orienteret om de forhold, der måtte indgå i overvejelserne om, hvorvidt
byggeriet i 1996 skulle fortsætte eller standse. Det kan derfor ikke antages,
at klageren har undladt at sikre indklagede fyldestgørende
beslutningsgrundlag,
da indklagede traf beslutning om henholdsvis at fortsætte og senere at
standse
renoveringen.
Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at klageren har ladet
vinterforanstaltninger iværksætte, før indklagede havde accepteret disse.
Vedrørende omkostningerne i forbindelse med isætning af nye
vinduer må voldgiftsretten uden andre oplysninger give klageren medhold i, at
det konstaterede forhold ved de eksisterende sålbænke var således, at dette
forhold ikke på et tidligere tidspunkt burde være erkendt af klageren. Der
blev
på byggemøde nr. 7 truffet aftale om betalingen for det ekstra arbejde, og
der
er intet grundlag for at anse klageren for at være ansvarlig, som af
indklagede
hævdet.
Der findes herefter i det hele ikke grundlag for at statuere, at
klageren ikke har varetaget indklagedes økonomiske interesser i sagen på
behørig måde, og voldgiftsretten afsiger derfor kendelse i overensstemmelse
med
klagerens påstande.
Thi bestemmes:
Indklagede skal til klageren betale 20.217,11 kr. med tillæg af
procesrente fra den 10. september 1996.
Klageren frifindes for indklagedes selvstændige påstand.
Indklagede skal i sagsomkostninger til klageren betale 24.000
kr.
Indklagede skal efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet
for bygge- og anlægsvirksomhed betale de med voldgiftsrettens arbejde
forbundne
omkostninger.
Kendelsen skal efterkommes inden 14 dage fra modtagelsen.
Lignende dokumenter
- Voldgiftssag afgjort af voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed. Retsinformation · 10. september 2003
- Tvist om fordeling af tab som følge af en voldgiftskendelse, nemlig selvrisiko på en objektforsikring og præmieforhøjelse af en ansvarsforsikring. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Sag om, hvorvidt en kendelse, der er afsagt af Voldgiftsnævnet for bygge-og anlægsvirksomhed, kan tilsidesættes efter voldgiftslovens § 37, stk. 2, nr. 1 litra d, fordi der er anvendt en ikke-juridisk enevoldgiftsdommer til at afgøre juridiske spørgsmål, eller efter stk. 2, nr. 2 litra b, fordi voldgiftssagen ikke er afgjort efter gældende ret og derfor er i strid med ordre public. Domsdatabasen · 1. juli 2013
- Tvist om ansvarsplaceringen for mangelfulde klinkegulve. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997