Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 9960 af 17/10/2002AfgørelseSocial- og Boligministeriet10. september 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABR 89 3.4.

Klager har ved klageskrift, der er indleveret til

Voldgiftsnævnet for bygge- og anlægsvirksomhed den 29. marts 1999, begæret en

voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist med indklagede.

Voldgiftsretten er nedsat med arkitekt m.a.a. Lars Møller, arkitekt,

tømrermester Ole Uldal og landsdommer Arne Lyngesen, sidstnævnte som

voldgiftsrettens formand.

Parternes tvist udspringer af, at klageren som totalrådgiver for

indklagede har ydet bistand i forbindelse med renovering af indklagedes

ejendom. Klagerens krav vedrører resthonorar for rådgivning. Indklagedes krav

vedrører udgifter, som indklagede har afholdt til hovedentreprenør, men som

indklagede anser klageren for at være erstatningsansvarlig for.

Der er mellem parterne enighed om, at summen af afholdte

håndværkerudgifter kan opgøres til 2.155.369,69 kr., at klagerens honorar

beregnes som 8%, at klageren har udført 95 % af den aftalte rådgivning, og at

klageren har modtaget betaling med 147.634,36 kr. Indklagede har gjort

gældende, at klageren er erstatningsansvarlig for så vidt angår et beløb på

179.752 kr., og at dette beløb skal fratrækkes summen af

håndværkerudgifterne,

inden et eventuelt resthonorar kan beregnes. Beløbene er excl. moms.

Parternes påstande.

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede

tilpligtet at betale 20.217,11 kr. med procesrente fra den 10. september

1996.

Indklagede har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært mod

betaling af et af voldgiftsretten fastsat mindre beløb.

Indklagede har nedlagt selvstændig påstand om, at klager

tilpligtes at betale 224.690 kr., subsidiært et af voldgiftsretten fastsat

Læs alt

mindre beløb, alt med tillæg af procesrente fra den 30. november 1999.

Klageren har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært mod

betaling af et mindre beløb.

Sagens dokumenter i

hovedtræk.

På en ekstraordinær generalforsamling den 20. september 1999

vedtog den indklagede andelsboligforening at iværksætte renovering af

foreningens ejendom til et beløb på ca. 2,6 mio. kr. inkl. moms omfattende

bl.a. reparation og filtsning af gadefacader og udskiftning af vinduer. På

generalforsamlingen gennemgik foreningens advokat det økonomiske

beslutningsgrundlag. Det blev i denne forbindelse påpeget, at der ikke i

klagerens prisoverslag var hensat midler til uforudsete udgifter.

Den 17. oktober 1999 underskrev indklagede

totalrådgivningsaftale med klageren samt entreprisekontrakt med

hovedentreprenøren.

Af førstnævnte aftale fremgår, at parternes aftalegrundlag bl.a.

består af ABR 89, PAR’s ydelsesbeskrivelse 1990 og FRI’s

Rådgivningsydelser

1992. Det er endvidere aftalt, at byggesagen skal gennemføres så hurtigt som

muligt, og at ekstraydelser skal foreligge skriftligt geodkendt af bygherre

inden iværksættelsen. Af budgetoverslaget fremgår bl.a., at filtsning af

gadefacader er prissat til 97.200 kr., at udgiften til stillads er prissat

til

222.600 kr. og at nye vinduer mod gade er prissat til 592.100 kr. Alle beløb

ekskl. moms.

Af aftalen med hovedentreprenøren fremgår bl.a., at intet

ekstraarbejde må udføres uden accept fra klageren, og at arbejdet skal

afvikles

i perioden fra uge 45 i 1995 til uge 5 i 1996. Ifølge hovedentreprenørens

tidsdiagram var filtsning af facaden på den ene side af huset planlagt udført

i

uge 47 og delvis i uge 48, og filtsning af facaden på den anden side af huset

var planlagt til udførelse delvis i uge 49 og i uge 50. Arbejdet med

udskiftning af vinduer skulle påbegyndes på den første side i uge 49 og

afsluttes på den anden side i uge 2. Alle arbejder på gadefacader incl.

nedtagning af stillads var i diagrammet vist afsluttet i begyndelsen af uge

3.

Indklagede har tiltrådt en af hovedentreprenøren fremsendt

aftaleseddel nr. 1, dateret 2. november 1995, vedr. lukning af stillads for

eventuel opvarmning og beskyttelse af facade mod vejrlig. Det fremgår af

aftalesedlen, at der påløber en daglig leje på 399,30 kr. ekskl. moms.

Aftalesedlen er omtalt i hovedentreprenørens a conto begæring dateret 1.

december 1995, der af klageren er fremsendt til indklagede med skrivelse af

7.

december 1995. I skrivelse af 8. december 1995 har indklagede udbedt sig

nærmere oplysninger om aftalesedlen samt bedt oplyst, om der kan komme flere

vinterforanstaltninger på stilladserne. I skrivelse af 12. december 1995 har

klageren svaret, at aftalesedlens vinterforanstaltninger ikke er med i en

tidligere til indklagede fremsendt prisliste over sådanne foranstaltninger

samt

tilføjet: ”Der skulle

ikke

komme yderligere vinterforanstaltninger på

stilladset”. Indklagede har oplyst, at der i den selvstændige påstand

indgår et

beløb på 12.093 kr. fra aftaleseddel nr. 1. Beløbet vedrører leje og andre

foranstaltninger i tiden efter den 15. januar 1996.

Første byggemøde blev afholdt den 16. november 1995, og

byggemøde afholdtes derefter hver uge. Referaterne er tilsendt indklagede. Af

de første referater fremgår det bl.a., at indklagede ikke var mødt ved egne

repræsentanter, at byggestart var forsinket 3 dage som følge af strejke, at

der

i uge 46 og 49 er registreret i alt 3 vejrligsdage, at det den 23. november

1995 (uge 47) blev oplyst, at mørtel til filtsning af den første facade ville

blive leveret den følgende dag, at det den 30. november 1995 (uge 48) blev

oplyst, at det kan blive nødvendigt med opvarmning på stilladset af hensyn

til

filtsearbejderne, at det den 7. december 1995 (uge 48) blev oplyst, at der er

etableret opvarmning af stilladset, og at stillads på den anden facade

opstilles efter nærmere aftale.

Indklagede har tiltrådt en aftaleseddel nr. 3, dateret 12.

december 1995, vedrørende opstilling af oliefyr på byggepladsen. Det er

oplyst,

at lejen er 285 kr. pr. døgn.

I referat af byggemøde den 14. december 1995 er det oplyst

bl.a., at filtsning af den første facade er afsluttet – kun false

mangler, at

stillads ved den anden facade opstilles, så facadearbejderne kan påbegyndes

2.

januar 1996.

Af byggemødereferat nr. 6 (4. januar 1996) og flere følgende

referater fremgår bl.a., at indklagede var repræsenteret ved X og Y. På

byggemødet den 4. januar 1996 blev det oplyst, at temperaturen var målt til

–7

grader celsius, at murerarbejderne var indstillet, at stilladset ved den

anden

facade var opstillet, og at der blev drøftet 3 muligheder for arbejdernes

færdiggørelse. Enten kunne stilladset iklædes vintermåtter og opvarmes, så

arbejdet kunne fortsætte, eller stilladset nedtages og filtsning foretages

senere evt. fra arbejdsplatform. Sidste mulighed var, at stilladset blev

stående, og at arbejdet med filtsning blev indstillet, indtil frostperioden

var

overstået. I byggemødereferat nr. 6 og følgende referater er det anført, at

tidsplanen revideres.

På byggemøde den 9. januar 1996. fremlagde hovedentreprenøren

overslagspriser vedrørende de 3 muligheder. Første mulighed ville koste ca.

288.000 kr., anden mulighed ca. 163.000 kr. og tredje mulighed ca. 45.000 kr.

pr. måned. På samme byggmøde blev det oplyst, at isætningen af 92 nye vinduer

ville afstedkomme en ekstraregning på ca. 200 kr. pr. vindue, da de

eksisterende sålbænkes hulkehl skulle afskæres, således at dryprille i

bundkarmene var frie. Indklagede foreslog ifølge referatet, at parterne

indgik

den ”handel”, at indklagede accepterede de altandøre, der var

leveret med

metalbundstykker, mod at udgiften til ændring af sålbænkene højst ville

beløbe

sig til 10.000 kr. Forslaget blev accepteret. Aftaleseddel herom blev af

hovedentreprenøren udfærdiget den 30. januar 1996. Beløbet indgår i

indklagedes

selvstændige påstand.

På byggemødet den 16. januar 1996 blev der konstateret

yderligere 1 vejrligsdag den 23. december 1995 (herefter i alt 4 dage), og

indklagede afleverede en liste med spørgsmål i relation til 14 mangler m.v.

herunder vedrørende pudsarbejder. I skrivelse af 18. januar 1996 kommenterede

klageren listen og svarede bl.a., at mureren ikke var færdig med den første

facade, og at det var aftalt at aflevere facaden i afsnit, i hvilken

forbindelse en mangelsgennemgang ville blive foretaget.

På byggemødet den 25. januar 1996 blev det bl.a. oplyst, at

murerarbejderne var indstillet på grund af kulde.

Hovedentreprenøren fremsendte den 31. januar 1996 til indklagede

via klageren på ny aftaleseddel nr. 3 vedr. leje af oliefyr m.v. for tiden

efter den 11. december 1995. Den del af lejeudgiften m.m., der vedrører tiden

efter den 15. januar 1996, er af indklagede opgjort til 10.333 kr. Dette

beløb

indgår i indklagedes selvstændige påstand.

På byggemødet den 1. februar 1996 blev det aftalt, at der skulle

laves en opgørelse, så indklagede kunne bedømme udgifterne ved at stille

arbejderne i bero.

Hovedentreprenøren fremsendte næste dag opgørelsen.

I skrivelse af 5. februar 1996 meddelte indklagede, at

facadearbejderne skulle færdiggøres under forudsætning af, at

vinterforanstaltningerne kunne holdes på det hidtidige niveau.

På byggemøde den 8. februar 1996 blev det oplyst, at det var så

koldt, at tilstrækkelig opvarmning ikke kunne opnås, at filtsearbejderne var

indstillet og oliefyr afrigget, samt at arbejdernes færdiggørelse måtte

afvente

bedre vejr, og at skurby og stillads forblev opstillet, men til reduceret

leje.

I referatet af byggemødet den 15. februar 1996 er anført, at

tidsplanen suspenderes.

Den 1. marts 1996 fremsendte hovedentreprenøren til indklagede

via klageren aftaleseddel nr. 11 om ekstraforbrug vedrørende stillads for

tiden

efter november 1995. Ekstraforbruget er opgjort til 56.362 kr. Beløbet indgår

i

indklagedes selvstændige påstand.

Parterne afholdt møde den 6. marts 1996. På mødet anmodede

indklagede om nærmere oplysninger vedrørende forsinkelserne i forhold til den

oprindelige tidsplan og oplysninger vedrørende udgiften til oliefyr. Klageren

redegjorde næste dag skriftligt herfor.

I skrivelse af 9. april 1996 til indklagede henviste klageren

til, at hovedentreprenøren havde anmodet om, at der blev afholdt møde mellem

parterne, inden arbejdet kunne genoptages. Vejret var ikke længere til hinder

for genoptagelsen, og en færdiggørelse skønnedes at ville vare 10-15 dage.

Den 11. april 1996 fremsendte hovedentreprenøren til indklagede

via klageren opgørelse over udgifter til stillads og skurby for marts måned.

Opgørelsen på 32.674 kr. indgår i indklagedes selvstændige påstand.

Indklagedes advokat meddelte den 15. april 1996

hovedentreprenøren, at indklagede under forbehold ville betale

hovedentreprenørens krav, således at arbejdet kunne blive genoptaget.

Indklagedes advokat har i skrivelse af samme dag til klageren

forbeholdt sig at fremsætte erstatningskrav over for klageren. Advokaten

anmoder samtidig i skrivelsen klageren om at påse, at arbejdet genoptages.

I skrivelse af 16. april 1996 fra klageren meddelte denne

indklagedes advokat, at indholdet af skrivelsen af 15. april 1996 ikke kunne

tiltrædes, at klageren havde overgivet sagen til advokat, og at yderligere

aktivitet fra klagerens side var indstillet, indtil en afklaring havde fundet

sted.

I telefaxskrivelse af 17. april 1996 bad indklagedes advokat

klageren tilkendegive inden kl. 15 samme dag, hvorvidt beslutningen om at

indstille al aktivitet blev fastholdt, idet indklagede i bekræftende fald

ville

antage anden rådgiver til arbejdets færdiggørelse.

Den 1. maj 1996 fremsendte hovedentreprenøren til indklagede via

klageren aftaleseddel vedrørende udgifter til stillads for tiden fra 1. april

1996 til 24. april 1996. Beløbet 32.628 kr. indgår i indklagedes selvstændige

påstand.

Samme dag fremsendte hovedentreprenøren sidste a conto begæring.

Begæringen er attesteret af klageren den 13. maj 1996 og anvist til betaling

af

indklagedes advokat den 6. juni 1996.

Den 17. maj 1996 skrev klageren til indklagedes advokat, at

klageren indstillede yderligere aktivitet, da klageren trods rykkerskrivelser

ikke havde modtaget afregning for forfaldent honorar.

Hovedentreprenøren fremsendte den 6. juni 1996 til indklagede

via klageren aftaleseddel vedrørende 14 dages stilladsleje m.m. Lejen var

påløbet efter arbejdets opstart den 24. april 1996 og var 25.662 kr. Beløbet

indgår i indklagedes selvstændige påstand. Samtidig fremsendte

hovedentreprenøren

slutregning lydende på 153.898 kr.

Klageren fremsendte slutregning den 10. juni 1996 lydende på

20.217,11 kr.

Indklagede har i juni 1996 engageret et arkitektfirma til at

udtale sig om byggesagens forløb og omkostningerne derved.

Hovedentreprenøren har i skrivelse af 21. november 1996 til

ovennævnte arkitektfirma redegjort for arbejdets forløb og udførelse. Det er

heri bl.a. oplyst, at hovedentreprenøren den 10. oktober 1995 udfyldte en

liste

med enhedspriser ved udvidede vinterforanstaltninger. Hovedentreprenøren har

vedlagt en oversigt over DMI’s målinger af døgntemperaturer for november

og

december 1995 samt en artikel i BYGTEK nr. 16/1996 om vintervejret.

Indklagede har i skrivelse af 2. december 1996 kommenteret

indholdet af hovedentreprenørens skrivelse.

Den 17. april 1997 anlagde hovedentreprenøren voldgiftssag mod

indklagede med påstand om betaling af slutregningen. Efter afholdelse af syn

og

skøn blev sagen udenretligt forligt, idet indklagede betalte slutregningen.

Afgivne forklaringer.

En ansat ved klager har forklaret bl.a., at hun er arkitekt og

siden 1981 har været ansat hos klager. Vidnet har ikke deltaget ved

kontraktunderskrivelsen og heller ikke ved udarbejdelsen af oversigten over

priser på udvidede vinterforanstaltninger. Det var indklagedes afgørelse på

en

generalforsamling, at arbejdet skulle igangsættes, således som det skete. Hun

har erfaring med filtsearbejde. Sådant arbejde kan normalt udføres også i

november og december måned. Det kræver dog, at temperaturen ikke er under 5

grader celcius. Det var ikke urealistisk at udføre arbejdet på 7-8 dage pr.

facade, hvis vejret havde været normalt. Arbejdet på den første facade var

færdigt i midten af december, bortset fra at der manglede filtsning af false,

hvilket først kunne ske, når de nye vinduer var isat. På dette tidspunkt var

vejret meget koldt, og man valgte at vente med at opstille stilladset ved den

anden facade. Senere på måneden blev temperaturen bedre, og det blev da

besluttet at opstille stilladset i begyndelsen af januar. Baggrunden herfor

var, at indklagede ønskede, at de nye vinduer hurtigst muligt blev isat også

på

den anden facade. Det var indklagede, der traf denne beslutning. Indklagede

var

på byggemøderne repræsenteret af X og Y. I januar viste det sig, at det

forblev

meget koldt, og man drøftede, hvorvidt man derfor skulle stille arbejdet i

bero

eller fortsætte. Vidnet anbefalede at stille arbejdet i bero, men indklagede

vedtog at fortsætte og tage omkostningerne derved. Det blev imidlertid så

koldt, at hvis man skulle fortsætte, måtte stilladset pakkes ind i

vintermåtter. Dette var for dyrt, og da det var for uforsvarligt at

fortsætte,

blev arbejdet indstillet. De vinterforanstaltninger, der blev aftalt med

hovedentreprenøren, blev i alle tilfælde først igangsat, når indklagede havde

godkendt hovedentreprenørens aftaleseddel. Byggeriets etape 2 omfattede

oprindelig den anden facade og hjørnet af ejendommen, men det blev ændret, så

hjørnet indgik i etape 1 vedrørende den første facade. Derfor varede arbejdet

med etape 1 lidt længere end oprindelig planlagt. På byggemøderne blev

tidsplanen drøftet, men der blev ikke udfærdiget en ny tidsplan, idet

arbejdets

fortsættelse var helt afhængig af, hvorledes udendørstemperaturen udviklede

sig. Vidnet har i byggemødereferaterne kun registreret de dage, hvor vejrlig

eller andre forhold umuliggjorde alt arbejde på ejendommen. Vidnet har

erkendt,

at hun nok i referaterne burde have registreret også de dage, hvor filtsning

ikke kunne udføres på grund af lav temperatur, men hvor andet arbejde, f.eks.

vinduesudskiftning, kunne foregå. Vidnet anser denne vinter for at have været

usædvanlig kold. Vidnet har ikke registreret forsinkelser med

hovedentreprenørens arbejde, idet der intet kunne bebrejdes denne.

Hovedentreprenøren har under byggeriet haft tilstrækkeligt mandskab på

arbejdsstedet. Vedrørende vinduerne har vidnet oplyst, at de oprindeligt

påtænkt anvendte vinduer var for dyre, og at det derfor inden

kontraktunderskrivelsen blev aftalt, at der skulle anvendes et standardvindue

af andet fabrikat. Da de eksisterende vinduer blev taget ud, viste det sig,

at

sålbænkene havde en hulkehl, der ikke var ført så langt ind under vinduet,

som

man kunne forvente. Hovedentreprenøren krævede derfor ekstrabetaling, og det

blev aftalt med indklagede, at indklagede kun skulle betale 10.000 kr. for

ekstraarbejdet mod at indklagede accepterede, at de bestilte forkert leverede

altandøre blev anvendt.

Den daværende formand for andelsboligforeningen har forklaret

bl.a., at han er elektroingeniør. Han var på daværende tidspunkt formand for

andelsboligforeningen. Vidnet deltog ved kontraktsindgåelsen. Han var

opmærksom

på, at der kunne blive tale om vinterforanstaltninger, og han har fået

udleveret oversigten med enhedspriser på udvidede vinterforanstaltninger. Han

blev beroliget af klager og en repræsentant fra hovedentreprenøren. Han havde

på grundlag heraf en forventning om, at vinterforanstaltningerne i værste

fald

kunne beløbe sig til 30.000 – 50.000 kr. I øvrigt blev

vinterforanstaltningerne

ikke særlig drøftet, heller ikke i forbindelse med tidsplanen. Da indklagede

modtog den første aftaleseddel vedrørende foranstaltninger mod vejrliget, var

beløbet ikke værre end det, som indklagede havde påregnet i værste fald.

Indklagede bad i skrivelse af 8. december 1995 om yderligere oplysninger

vedrørende aftalesedlen, idet man havde svært ved at genkende posterne fra

det

tidligere udleverede bilag vedrørende de særlige vinterforanstaltninger.

Bestyrelsen accepterede aftalesedlen, idet man lagde vægt på, at klageren i

skrivelsen af 12. december 1995 erklærede, at der ikke ville komme yderligere

vinterforanstaltninger. Det på aftaleseddel nr. 3 anførte oliefyr fremgik

ikke

af listen over udvidede vinterforanstaltninger. Forløbet af byggesagen var

præget af, at det var indklagede, der måtte påpege problemerne. Vidnet var

bekymret for byggeriets gennemførelse. Han fandt ikke, at den hos klager

ansatte arkitekt havde tilstrækkelig gennemslagskraft overfor

hovedentreprenøren. I forbindelse med en drøftelse med klager om, hvorvidt en

lyskasse var opmuret konditionsmæssigt, erklærede klager, at nu var hans gode

vilje slut. I december engagerede indklagede sig første gang direkte i

byggeriets udførelse og indklagedes bestyrelse vedtog, at de måtte deltage i

byggemøderne for at sikre, at deres interesser blev iagttaget. Y var på

daværende tidspunkt nyuddannet ingeniør og uden særlig erfaring. X var

optaget

af sit øvrige arbejde. Vidnet mener, at indklagedes repræsentanter på

byggemøderne har krævet opmanding. Vidnet har drøftet dette spørgsmål med X

og

Y. Når man ikke i starten deltog mere aktivt i byggemøderne, skyldtes det, at

man da stolede på klageren, og at indklagedes bestyrelse var ny. Indklagede

har

løbende modtaget referaterne af byggemøderne. På byggemødet den 4. januar

1996

blev det drøftet, hvorvidt arbejdet skulle fortsættes eller indstilles. Da

vidnet fik hovedentreprenørens oversigt af 9. januar 1996 over omkostningerne

ved de forskellige muligheder, var det klart, at en midlertidig indstilling

af

arbejdet var det økonomisk mest fordelagtige. Da vidnet modtog

hovedentreprenørens nye overslag pr. 2. februar 1996, fremgik det, at det var

billigst at fortsætte arbejdet, og indklagede traf beslutning herom. På

byggemødet den 8. februar blev det oplyst, at opvarmningen ikke var

tilstrækkelig som følge af det meget kolde vejr, og det blev vedtaget, at

arbejdet skulle indstilles. Vidnet har efterfølgende i sit brev af 2.

december

1996 til indklagedes advokat kommenteret hovedentreprenørens oplysninger om

forsinkelse m.v. Vidnet nåede på grundlag af oplysningerne i

byggemødereferaterne til det resultat, at der til etape 1 havde været 37

arbejdsdage til rådighed, og at arbejdet højst skulle have taget 27 dage.

Vedrørende etape 2 havde der været 23 mulige arbejdsdage. Arbejdet var

planlagt

til at vare 26 dage og kunne derfor være afsluttet i uge 4, således at

stilladset kunne være nedtaget, og de resterende arbejder senere være udført

fra lift. Hvis vidnet i forbindelse med byggeriets igangsættelse havde vidst,

at omkostningerne ved vinterforanstaltningerne kunne beløbe sig til 288.000

kr., havde vidnet ikke godkendt igangsættelsen uden en ny

generalforsamlingsbeslutning. Da vidnet skrev under på den oprindelige

kontrakt, fik han at vide, at hvis man ventede med byggeriet til foråret, var

det ikke sikkert, at prisen ville være den samme.

Parternes procedure.

Klageren har til støtte for sine påstande gjort gældende, at

klageren ikke har optrådt ansvarspådragende. Indklagede har ikke løftet

bevisbyrden herfor. Arbejdet med facadernes filtsning var kortvarigt, og det

var forsvarligt at planlægge arbejdet udført i november og december.

Indklagede

var med til at beslutte igangsætningen, og parterne har i denne forbindelse

talt om mulige vinterforanstaltninger. Indklagede havde 2 byggesagkyndige

blandt sine medlemmer og blev orienteret om alle foranstaltninger, inden

disse

blev igangsat. Hovedentreprenøren var ikke forsinket med sit arbejde, og der

er

derfor ikke grundlag for at bebrejde klageren indholdet af

byggemødereferaterne. Indklagede har ikke på noget tidspunkt krævet

referaterne

tilført indsigelse vedrørende hovedentreprenørens eller rådgiverens

arbejdsydelse. I midten af december 1995 var facadearbejderne på 1. etape

stort

set færdige, og det var alene indklagedes beslutning, at der skulle opstilles

stillads på den anden facade. Indklagede ønskede at fortsætte med arbejderne

på

2. etape, uanset at indklagede da havde fuldt kendskab til problemet med, at

kulde hindrede filtsearbejdet. Hvis indklagede havde valgt at udskyde etape

2,

ville det kun have kostet indklagede 30.000 – 50.000 kr. I alle tilfælde

kan

omkostningerne ved stilladsets opstilling siden begyndelsen af marts måned

ikke

belastes klageren, da indklagede på dette tidspunkt havde bestemt sig for

ikke

at honorere a conto begæringen og havde dermed misligholdt sine

forpligtelser.

I øvrigt fremkom indklagedes første reelle indsigelse først med den daværende

formands skrivelse af 2. december 1996. For så vidt angår ekstraregningen

vedrørende vinduerne var der tale om skjulte forhold, der først kunne

erkendes,

da de eksisterende vinduer blev taget ud. Hovedentreprenøren krævede knap

20.000 kr. for at tilrette forholdene. Parterne forhandlede og indgik aftale

om, at indklagede kun skulle betale 10.000 kr. mod at acceptere, at de

leverede

altandøre med aluminiumsbundstykker blev anvendt. Klageren har herefter krav

på

betaling af det krævede honorar beregnet på grundlag af samtlige

håndværkerudgifter inkl. de omstridte udgifter til vinterforanstaltninger.

Indklagede har til støtte for sine påstande gjort gældende

bl.a., at klageren ikke har iagttaget sine forpligtelser i henhold til

parternes aftalegrundlag. Klageren har således ikke korrekt rapporteret til

indklagede, ligesom klageren ikke har ajourført tidsplanerne, ikke påset at

disse blev overholdt, ikke påtalt overskridelser deraf og ikke korrekt

registreret dage, hvor arbejdet lå stille. Der er kun registreret 4

vejrligsdage. I byggemødereferaterne er det anført, at tidsplanen revideres

og

til sidst suspenderes, men årsagen dertil er ikke oplyst, og der er ikke

givet

indklagede nogen redegørelse herfor eller for de økonomiske konsekvenser

deraf.

Indklagede blev ikke på tidspunktet, hvor beslutningen om byggeriets

igangsætning blev truffet, orienteret om særlige vejrligsforholds betydning.

Den oversigt, indklagede modtog over omkostninger ved særlige

vinterforanstaltninger, var mangelfuld. Den indeholdt bl.a. ikke oplysninger

om

prisen på oliefyret, der blev anvendt til vinteropvarmning. Indklagede fik

heller ikke at vide, at filtsning var et særlig kritisk arbejde.

Aftalesedlerne

blev ikke forelagt indklagede, før den hos klager ansatte arkitekt underskrev

disse. Dette var i strid med aftalegrundlaget. Der gik i nogle tilfælde flere

uger, før aftalesedlerne blev forelagt indklagede. På grundlag af klagerens

oplysninger kunne indklagede med rette forvente, at vinterforanstaltningerne

højst ville beløbe sig til 30. – 50.000 kr. Da indklagede i begyndelsen

af

januar besluttede at standse arbejdet, var det på grundlag af oplysninger om,

at dette ville koste 45.000 kr. pr. måned. I februar var beløbet helt

anderledes. Klageren gav således i det hele ikke indklagede et rimeligt

beslutningsgrundlag. Indklagede har ved hjælp af et arkitektfirma

tilvejebragt

oplysninger over det faktiske tidsforløb, og den daværende formand i

andelsboligforeningen har i skrivelsen fra 2. december 1996 påvist, at

byggeriet ved behørig byggeledelse i det alt væsentlige kunne være gennemført

inden for den oprindelige tidsplan. Ekstraregningen vedrørende vinduer må

afvises. De anvendte vinduer var aftalt i kontrakten, og der blev ikke da

taget

forbehold om yderligere omkostninger ved monteringen. Arbejdet dermed er

derfor

indeholdt i den aftalte entreprisesum. Indklagede ville i det hele ikke have

igangsat byggeriet på det pågældende tidspunkt, hvis klageren behørigt havde

orienteret indklagede om den økonomiske risiko herved. Klageren har dermed

optrådt ansvarspådragende og må erstatte indklagedes tab. For så vidt angår

udgifter til vinterforanstaltninger er tabet opgjort for tiden efter 15.

januar

1996, og indtil klageren i maj bragte rådgivningsaftalen til ophør. Klageren

er

dermed tillige uberettiget til at opnå honorar af et beløb svarende til

indklagedes krav, og klagerens tilgodehavende inkl. moms kan derfor i alle

tilfælde højst opgøres til 3.140,73 kr.

Voldgiftsretten udtaler:

Det kan ikke anses for uansvarligt, at klageren i sin rådgivning

havde forusat, at filtsning kunne udføres i november og december 1995.

Filtsningen af den første facade var i det væsentlige

tilendebragt i midten af december, og når henses til at arbejderne i den

oprindelige etape 1 var blevet udvidet til tillige at omfatte hushjørnet, og

til de indtil da registrerede spilddage, kan det ikke fastslås, at

hovedentreprenøren i noget væsentligt omfang var forsinket med denne del af

renoveringsopgaven. For så vidt angår denne etape er der derfor ikke grundlag

for at anse klageren erstatningsansvarlig som følge af utilstrækkelig

byggeledelse.

Indklagede vidste, at der ikke var afsat beløb til uforudsete

udgifter – ej heller til udvidede vinterforanstaltninger, og indklagede

var

klar over, at der kunne påløbe udgifter til sådanne foranstaltninger. Ifølge

den daværende formand for andelsboligforeningens forklaring havde indklagede

haft den valgmulighed at udsætte renoveringens igangsættelse til foråret.

Indklagede havde fået udleveret en liste med enhedspriser på udvidede

vinterforanstaltninger. Det forhold, at listens prisoplysninger ikke

omfattede

enhver mulig foranstaltning er ikke afgørende, og det er ikke godtgjort, at

klageren i forbindelse med kontraktindgåelsen har bibragt indklagede en

fejlagtig opfattelse af omkostningerne ved eventuelle vinterforanstaltninger.

Klagerens udtalelse i skrivelsen af 12. december 1995 kan ikke fortolkes

således, at klageren dermed har påtaget sig den økonomiske risiko for, at en

forværring af vintervejret ville være til hinder for renoveringsopgavens

snarlige løsning. Hertil kommer at indklagede omkring årsskiftet, hvor

indklagede måtte træffe beslutning om arbejdets eventuelle fortsættelse, var

bekendt med, at der var en nærliggende risiko for, at yderligere

vinterforanstaltninger kunne vise sig nødvendige.

På tidspunktet hvor etape 2 efter den oprindelige tidsplan

skulle påbegyndes, var vejret så dårligt, at opstillingen af stilladset ved

den

anden facade blev udsat. Indklagede var i hvert fald gennem modtagelsen af

byggemødereferater underrettet herom og var igennem referaterne bekendt med,

at

fortsat koldt vejr kunne hindre videre filtsning, samt at den oprindelige

tidsplan som følge heraf måtte ændres. Indklagede havde efter de foreliggende

oplysninger et særligt ønske om, at arbejdet blev fortsat således, at der

også

i den anden facade blev isat nye vinduer.

Klagerens byggeledelse burde i byggemødereferaterne have

redegjort ikke kun for spilddage, hvor alt arbejde lå stille, men tillige for

dage hvor vejret hindrede murerarbejde i form af filtsning. Den mangelfulde

registrering medfører imidlertid ikke i sig selv, at klageren er blevet

erstatningsansvarlig. Voldgiftsretten har herved lagt vægt på, at en nærmere

registrering ikke kan antages at ville have ændret indklagedes retsstilling i

forhold til hovedentreprenøren.

Det forhold, at klageren ikke løbende lod formulere nye

tidsplaner, er uden betydning for sagens afgørelse. Indklagede var bekendt

med,

at vejret hindrede den planlagte gennemførelse af filtsningen, og at

afslutningen af dette arbejde helt ville afhænge af udviklingen i

udendørstemperaturen.

Fra den 4. januar 1996 var indklagede selvstændigt repræsenteret

under byggemøderne. Herefter kan det fastslås, at indklagede har været fuldt

orienteret om de forhold, der måtte indgå i overvejelserne om, hvorvidt

byggeriet i 1996 skulle fortsætte eller standse. Det kan derfor ikke antages,

at klageren har undladt at sikre indklagede fyldestgørende

beslutningsgrundlag,

da indklagede traf beslutning om henholdsvis at fortsætte og senere at

standse

renoveringen.

Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at klageren har ladet

vinterforanstaltninger iværksætte, før indklagede havde accepteret disse.

Vedrørende omkostningerne i forbindelse med isætning af nye

vinduer må voldgiftsretten uden andre oplysninger give klageren medhold i, at

det konstaterede forhold ved de eksisterende sålbænke var således, at dette

forhold ikke på et tidligere tidspunkt burde være erkendt af klageren. Der

blev

på byggemøde nr. 7 truffet aftale om betalingen for det ekstra arbejde, og

der

er intet grundlag for at anse klageren for at være ansvarlig, som af

indklagede

hævdet.

Der findes herefter i det hele ikke grundlag for at statuere, at

klageren ikke har varetaget indklagedes økonomiske interesser i sagen på

behørig måde, og voldgiftsretten afsiger derfor kendelse i overensstemmelse

med

klagerens påstande.

Thi bestemmes:

Indklagede skal til klageren betale 20.217,11 kr. med tillæg af

procesrente fra den 10. september 1996.

Klageren frifindes for indklagedes selvstændige påstand.

Indklagede skal i sagsomkostninger til klageren betale 24.000

kr.

Indklagede skal efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet

for bygge- og anlægsvirksomhed betale de med voldgiftsrettens arbejde

forbundne

omkostninger.

Kendelsen skal efterkommes inden 14 dage fra modtagelsen.

Lignende dokumenter