Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om byfornyelse

Ikke gældende siden 20. maj 2005 LBK nr 260 af 07/04/2003LovbekendtgørelseSocial- og Boligministeriet19. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 23 afgørelser

Retsinformation 23

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om byfornyelse

Herved bekendtgøres lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 135 af 1. marts 2001 med de ændringer, der følger af §

74

i lov nr. 145 af 25. marts 2002, § 1 i lov nr. 424 af 6. juni 2002, og § 1 i

lov nr. 1085 af 17. december 2002.

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

Formål

§ 1.

Det

påhviler kommunalbestyrelserne efter bestemmelserne i denne lov at medvirke

til

1)

at skabe

velfungerende byområder og forbedring af generelle levevilkår gennem en

helhedsorienteret indsats rettet mod boliger, bygninger, friarealer,

boligsociale og områdemæssige forhold,

2)

at skabe

velfungerende boliger og boligområder gennem istandsættelse og ombygning af

boliger, der er væsentligt nedslidte, etablering af friarealer samt

indpasning

af nybyggeri,

3)

at imødegå væsentlig

nedslidning af boliger,

4)

at fremme økologiske,

ressource- og miljømæssige samt arkitektonisk rigtige løsninger i

Læs alt

byfornyelsen,

5)

at beboere og ejere

inddrages i planlægningen og gennemførelsen og

6)

at give kommunerne

mulighed for at målrette byfornyelsesindsatsen gennem valg af den mest

hensigtsmæssige beslutningstype og støtteform.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge sine aktiviteter efter loven således,

1)

at et passende antal

boliger udformes i overensstemmelse med reglerne om almene ældreboliger i lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

2)

at der i passende

omfang sker en begrænsning af bygningernes ressourceforbrug og gennemføres

miljømæssige foranstaltninger, og

3)

at forbedringer og

nybyggeri bevarer eller styrker områdernes arkitektoniske værdier.

§ 3.

Bestemmelserne i kapitel 2 og 3 kan anvendes, når der foreligger det fornødne

plangrundlag i henhold til lov om planlægning.

Kapitel 2

Helhedsorienteret byfornyelse

§ 4.

I

områder, hvor der findes en flerhed af væsentlige problemer, navnlig af

bygningsmæssig, boligsocial, kulturel og trafikal karakter, kan

kommunalbestyrelsen træffe beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse.

Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger med

henblik på at skabe velfungerende områder og forbedre de generelle

levevilkår.

Byfornyelsesprogram

§ 5.

Beslutning

om en helhedsorienteret byfornyelse træffes på grundlag af et

byfornyelses~program.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

skal i forbindelse med udarbejdelsen af byfornyelsesprogram etablere et

forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af

kommunalbestyrelsens beslutning om helhedsorienteret byfornyelse.

Stk. 3.

Byfornyelsesprogrammet

skal indeholde

1)

en beskrivelse af

området samt problemer og ressourcer i området, jf. § 4,

2)

en beskrivelse af

kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og af

initiativernes koordinering,

3)

en handlings- og

tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelsen, samt et budget,

der

dokumenterer, hvordan udgifterne finansieres, og

4)

en beskrivelse af

støtteberettigede foranstaltninger efter dette kapitel.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal gennemføre beslutningen inden for en frist på højst 5 år fra vedtagelsen

af beslutningen. Økonomi- og erhvervsministeren

1)

kan i særlige

tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 5.

Gennemføres

beslutningen ikke inden for fristen, kan udbetalt statsstøtte kræves

tilbagebetalt.

Refusion

§ 6.

Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for en investeringsramme på 100 mio.

kr. i 1998, 125 mio. kr. i 1999, 285 mio. kr. i år 2000 og 150 mio. kr. i år

2001 og i hvert af de følgende år bevilge kommunalbestyrelsen refusion af

udgifter til gennemførelse af en beslutning om helhedsorienteret byfornyelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan på baggrund af en kortfattet beskrivelse af området og de påtænkte

initiativer, jf. § 4, samt budget over de forventede udgifter søge

Økonomi- og erhvervsministeren om reservation af midler fra den i stk. 1

nævnte ramme.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan på baggrund af det i stk. 2 omhandlede materiale

meddele kommunalbestyrelsen reservation af midler fra den i stk. 1

nævnte

ramme.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal inden en af Økonomi- og erhvervsministeren nærmere fastsat frist

indsende

beslutning om en helhedsorienteret byfornyelse til Økonomi- og

erhvervsministeren, som herefter kan meddele tilsagn om refusion.

Refusionsberettigede foranstaltninger

§ 7.

Der

kan ydes refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til følgende

foranstaltninger:

1)

Programudarbejdelse

og beboerinddragelse i forbindelse med en helhedsorienteret

byfornyelsesbeslutning, herunder informationsudgifter, samt udgifter til

rådgivere.

2)

Udgifter til

etablering af lokale forsamlings- og aktivitetscentre, der styrker en bred

folkelig indsats i området.

3)

Forbedring af torve

og pladser, opholdsarealer m.v.

4)

Etablering af

kulturelle eller særlige boligsociale foranstaltninger.

5)

Særlige byøkologiske

foranstaltninger for hele området.

6)

Særlige trafikale

foranstaltninger.

Refusionens omfang og betingelser

§ 8.

Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den årlige investeringsramme

meddele tilsagn om refusion til den enkelte helhedsorienterede beslutning

efter

følgende regler:

1)

Staten kan refundere

op til 50 pct. af kommunens udgifter efter § 7, nr. 1 og 2.

2)

Staten kan refundere

op til 20 pct. af kommunens udgifter til de øvrige refusionsberettigede

foranstaltninger, jf. § 7, nr. 3-6.

3)

Den samlede tildeling

af investeringsramme til en beslutning om helhedsorienteret byfornyelse kan

højst udgøre 10 mio. kr.

Stk. 2.

Refusion

kan kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, inden tilsagn om

refusion

meddeles.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af den i

stk. 1 nævnte investeringsramme, om administration af ordningen samt om

afgrænsningen af de foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter

§ 7.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan anvende 135 mio. kr. af investeringsrammen i år 2000

til

tilsagn om refusion til beslutninger om helhedsorienteret byfornyelse efter

følgende regler:

1)

De i stk. 1, nr.

1 og 2, fastsatte refusionsprocenter kan forhøjes. Den samlede refusion kan

højst udgøre 65 pct. af investeringsrammen på 135 mio. kr. Der kan ydes

refusion til kommunens udgifter til foranstaltninger efter § 7 og andre

foranstaltninger, der skønnes at være fremmende for den generelle positive

udvikling af området.

2)

Den i stk. 1,

nr. 3, fastsatte investeringsramme på 10 mio. kr. kan forhøjes.

Kapitel 3

Bygningsfornyelse

§ 9.

Kommunalbestyrelsen kan for en eller flere ejendomme træffe beslutning om:

1)

Ombygning og

istandsættelse af beboelse, der er væsentligt nedslidt.

2)

Ombygning og

istandsættelse af bygninger, der helt eller delvis indeholder privat erhverv,

såfremt foranstaltningerne sker af hensyn til den umiddelbart tilgrænsende

beboelse. Foranstaltningerne kan kun omfatte arbejder på klimaskærmen samt

etablering af tidssvarende opvarmning. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på

bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke

uvæsentlig indflydelse på driften, medmindre bygningen indeholder beboelse i

væsentligt omfang.

3)

Etablering af

beboelse ved inddragelse af uudnyttede arealer i bygninger, der er omfattet

af

en beslutning efter dette kapitel.

4)

Opførelse af mindre

tilbygninger med henblik på etablering af wc eller bad i bygninger, hvor de

enkelte boliger ikke indeholder wc eller bad, samt opførelse af mindre

bygninger til brug for tekniske installationer el. lign.

5)

Ombygning af privat

erhverv til beboelse, såfremt erhvervet er nedlagt og genanvendelse til

erhvervsformål må anses for udelukket, og såfremt bygningen skønnes egnet til

at blive ombygget inden for en rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der

ikke er beboelse, eller hvor beboelse udgør en mindre del, er det endvidere

en

betingelse, at bygningen skønnes bevaringsværdig. Bestemmelsen finder ikke

anvendelse på bygninger, der senest har været anvendt til offentligt formål,

eller hvor det offentlige har haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

6)

Tilvejebringelse af

fællesarealer og fællesanlæg for en eller flere ejendomme, herunder for

ejendomme, der ikke indeholder beboelse, samt sikring af vedligeholdelse og

drift af sådanne anlæg.

7)

Nedrivning af

bygninger, der helt eller delvis indeholder beboelse, når nedrivningen er

begrundet i

a)

bygningens fysiske

tilstand eller

b)

hensynet til at

skaffe rimelig adgang til lys, luft, opholds- eller friarealer for den

eksisterende

boligbebyggelse beliggende i umiddelbar tilknytning til det ryddede areal.

8)

Nedrivning af privat

erhverv, når nedrivningen er begrundet i de i nr. 7, litra b, nævnte hensyn

eller i, at bygningens fysiske tilstand er til gene for den umiddelbart

tilgrænsende beboelse. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på bygninger, der

senest har været anvendt til offentligt formål, eller hvor det offentlige har

haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

9)

Nybyggeri af boliger

i begrænset omfang til erstatning af bygninger, der nedrives efter nr. 7

eller

8. Nybyggeri kan kun opføres, hvis de skønnede omkostninger til ombygning og

istandsættelse af de nedrevne bygninger ville overstige et af økonomi- og

erhvervsministeren fastsat niveau.

Stk. 2.

Inden for

den tildelte investeringsramme til bygningsfornyelse, jf. § 91, skal

kommunalbestyrelsen i almindelighed først søge gennemført bygningsfornyelse

af

beboelse, som efter kommunalbestyrelsens vurdering er mest nedslidt.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan kun træffe beslutning efter stk. 1, såfremt kondemnable forhold og

sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse

med

gennemførelsen af beslutningen. Undtaget herfra er tilvejebringelse af

udendørs

fællesarealer jf. stk. 1, nr. 6.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan kun træffe beslutning efter stk. 1, nr. 1, såfremt de samlede

udgifter

til ombygning og istandsættelse for den enkelte bygning overstiger 1.000 kr.

pr. m2 istandsat areal. For ombygninger og istandsættelser, hvor beslutningen

indeholder oplysning om gennemførelse af efterfølgende etaper, gælder 1. pkt.

ikke for de enkelte etaper, men for de samlede udgifter til ombygning og

istandsættelse. 1. pkt. gælder ikke for beslutninger, der kun vedrører

afhjælpning af kondemnable forhold og sikkerhedsmæssige mangler.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens

beslutning om bygningsfornyelse kan omfatte bygninger, der er opført før 1.

januar 1970.

Stk. 6.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af det i

stk. 4

nævnte areal.

§ 10.

Kommunalbestyrelsen skal i sin beslutning angive

1)

den eller de

ejendomme eller dele heraf, det er nødvendigt for kommunalbestyrelsen at råde

over, samt begrundelsen herfor, jf. § 15,

2)

de bygninger, der

helt eller delvis skal nedrives, samt begrundelsen herfor, jf. § 9,

stk. 1, nr. 7 og 8,

3)

de arbejder, der kan

udføres særskilt af den enkelte ejendoms ejer, og

4)

de fælles

foranstaltninger, der kun kan gennemføres for flere ejendomme under et,

herunder om arbejderne gennemføres af kommunalbestyrelsen eller ejerne.

Beslutningens tilvejebringelse

§ 11.

Kommunalbestyrelsen udarbejder et forslag til beslutning efter § 9.

Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre forslaget.

Stk. 2.

Samtidig

med offentliggørelsen efter stk. 1 skal kommunalbestyrelsen give de

berørte ejere og lejere en sådan orientering om forslaget, at de kan vurdere

forslaget og dets konsekvenser.

Stk. 3.

Orienteringen

efter stk. 2 skal indeholde oplysning om, at der kan fremsættes

indsigelse

mod og ændringsforslag til den planlagte beslutning inden for en af

kommunalbestyrelsen fastsat passende frist.

Stk. 4.

Hvis

kommunalbestyrelsen vil foretage ændringer i forslaget, som på væsentlig måde

berører andre end dem, der har foranlediget ændringen foretaget, kan

kommunalbestyrelsen ikke træffe beslutning efter § 9, før de pågældende

er

underrettet om ændringen og har fået lejlighed til at fremsætte bemærkninger

inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Hvis ændringerne er så

omfattende, at der reelt foreligger et nyt forslag, skal kommunalbestyrelsen

foretage fornyet offentliggørelse efter reglerne i stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Såfremt

ejeren og mindst halvdelen af de berørte lejere anmoder kommunalbestyrelsen

om

at træffe beslutning om bygningsfornyelse efter § 9, stk. 1, kan

beslutningen undtages fra reglerne i stk. 1-3 og § 12, stk. 1.

Kommunalbestyrelsen kan samtidig godkende et fremsendt projekt under

iagttagelse af reglerne om lejernes indsigelsesret og individuelt veto i

§§ 26 og 27.

§ 12.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning i henhold til § 9,

stk. 1, skal beslutningen bekendtgøres.

Stk. 2.

Samtidig

med bekendtgørelse efter stk. 1 underretter kommunalbestyrelsen ejerne

og

lejerne om beslutningen i de ejendomme, der er omfattet af denne.

Beslutningen

skal være ledsaget af oplysning om, hvilke ejendomme eller dele af ejendomme

kommunalbestyrelsen skal råde over af hensyn til beslutningens gennemførelse.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

lader beslutningen tinglyse på de ejendomme, den vedrører.

§ 13.

Fremgår det af kommunalbestyrelsens beslutning i henhold til § 9, jf.

§ 10, at det er nødvendigt at råde over en ejendom, kan ejeren mod

erstatning forlange ejendommen overtaget af kommunen, så snart bekendtgørelse

i

henhold til § 12, stk. 1, har fundet sted.

Stk. 2.

Fremgår det

af kommunalbestyrelsens forslag til beslutning, at det forventes at blive

nødvendigt at råde over en ejendom, der overvejende anvendes til

erhvervsformål

af ejendommens ejer, kan ejeren mod erstatning forlange ejendommen overtaget

af

kommunen, så snart offentliggørelsen har fundet sted.

§ 14.

Når der er foretaget bekendtgørelse i henhold til § 12, stk. 1, må

der ikke retligt eller faktisk etableres forhold i strid med

kommunalbestyrelsens beslutning, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler

tilladelse hertil.

Stk. 2.

Fra det i

stk. 1 nævnte tidspunkt må de ejendomme, der er omfattet af

beslutningen,

ikke prioriteres eller omprioriteres, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler

tilladelse hertil.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan inden det i stk. 1 nævnte tidspunkt nedlægge forbud mod, at der

retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en beslutning om

bygningsfornyelse efter § 9. Forbudet kan nedlægges for et tidsrum af

indtil 2 år og kan i særlige tilfælde med tilladelse fra byfornyelsesnævnet

forlænges med yderligere 1 år. Kommunalbestyrelsen lader forbudet tinglyse på

ejendommen.

Retlig og faktisk råden

§ 15.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende grunde og bygninger

helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det er nødvendigt for

kommunalbestyrelsen at råde over dem af hensyn til beslutningens

gennemførelse.

Det samme gælder private rettigheder over de pågældende ejendomme.

Stk. 2.

For

ejendomme, der ombygges eller istandsættes, og hvor ejeren eller

rettighedshaveren ikke er indforstået med afståelse efter stk. 1, kan

afståelse kun ske, hvis kommunalbestyrelsen kan begrunde, at særlige

omstændigheder vedrørende ejendommen eller ejerens forhold medfører, at

ejeren

ikke vil være i stand til at gennemføre beslutningen, og at en afståelse

derfor

er nødvendig for arbejdernes gennemførelse.

Stk. 3.

For

ejendomme, der ombygges eller istandsættes, og hvor ejeren eller

rettighedshaveren ikke er indforstået med afståelse efter stk. 1, kan

afståelse uanset bestemmelsen i stk. 2 ikke ske, hvis ejeren opnår

tilslutning hos mindst halvdelen af de beboere, der vil blive berørt af

beslutningen, til at gennemføre et projekt, der som minimum omfatter

arbejder,

der ikke kan nedlægges veto imod, jf. § 28, stk. 2.

Udlejningspligt og fortrinsret

§ 16.

En

kommunalbestyrelse, der i medfør af § 13, § 15, stk. 1 og 2,

§ 36 eller § 159 har overtaget eller i stedet herfor ved aftale med

ejeren har erhvervet en ejendom, der efter bygningsfornyelsesarbejdernes

gennemførelse skal anvendes til beboelse, skal efter afslutningen af

bygningsfornyelsen fortrinsvis udleje ledige boliger til tidligere beboere,

der

har fået anvist en erstatningsbolig i forbindelse med ejendommens ombygning

eller forbedring.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret, jf.

stk. 1, til de lejligheder, som er gjort egnede for ældre og personer

med

handicap ved etablering af elevator eller tilkørselsrampe samt en

hensigtsmæssig planudformning af lejlighederne. Kommunalbestyrelsen kan

ligeledes beslutte at ophæve eller begrænse tidligere beboeres fortrinsret

til

de lejligheder, som ved omfattende ændringer i planudformningen er gjort

egnede

for bofællesskaber til personer med særlige sociale behov.

Tilbudspligt og stiftelse af andelsboligforeninger

§ 17.

Kommunalbestyrelsen skal efter bygningsfornyelsesarbejdernes afslutning

tilbyde

lejerne i de i § 16, stk. 1, nævnte ejendomme at overtage

ejendommen

på andelsbasis. Dette gælder dog ikke, hvis ejendommen har mindre end 6

boliger

eller mere end en tredjedel af lejeindtægten vedrører erhvervsarealer.

Stk. 2.

Tilbudspligten

opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen over for samtlige lejere af

beboelseslejligheder fremsætter tilbud om, at en af lejerne dannet privat

andelsboligforening efter reglerne i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber eller en almen andelsboligorganisation, jf. lov om almene

boliger samt støttede private andelsboliger m.v., kan erhverve ejendommen.

Stk. 3.

Købesummen

fastsættes til ejendommens handelsværdi som udlejningsejendom, jf. dog

stk. 4.

Stk. 4.

Såfremt den

samlede ydelse på de i stk. 5 nævnte lån, bortset fra lån optaget til

finansiering af bygningsfornyelsesarbejderne, overstiger det kapitalafkast,

der

før bygningsfornyelsesarbejdernes iværksættelse lovligt kunne beregnes i

henhold til § 9 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene med

tillæg af det kapitalafkast, der efter samme lovs § 27 kunne være krævet

for tidligere gennemførte forbedringer, og et beregnet kapitalafkast af

erhvervsarealer,

nedsættes købesummen, således at ydelsen kommer til at svare til det nævnte

kapitalafkast.

Stk. 5.

Købesummen

berigtiges, for så vidt angår en privat andelsboligforening, ved, at 20 pct.

betales kontant, og, for så vidt angår en almen andelsboligorganisation, ved,

at 2 pct. betales kontant. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at indestående

lån

skal overtages. Resten af købesummen berigtiges ved optagelse af et 30-årigt

realkreditlån eller et kommunalt lån på tilsvarende vilkår.

Stk. 6.

Lejerne

skal samtidig med tilbudet have oplysning om størrelsen af andelsindskud,

boligafgift og vilkårene for foreningens overtagelse af ejendommen samt om,

at

dannelsen af foreningen er betinget af fornøden tilslutning, jf. § 18.

Stk. 7.

Til lejere,

der har haft ret til at få anvist en erstatningsbolig, kan

kommunalbestyrelsen

yde lån til erhvervelse af boligandel, såfremt husstanden skønnes at have

behov

derfor. Kommunalbestyrelsens afgørelse om ydelse af lån kan ikke indbringes

for

anden administrativ myndighed.

§ 18.

Efter udløbet af en i tilbudet fastsat frist, der skal være mindst 6 uger,

skal

kommunalbestyrelsen forestå dannelsen af en privat andelsboligforening,

såfremt

et flertal af lejerne ønsker det og vil indmelde sig i foreningen og betale

andelsindskud. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i foreningen,

ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af andelsboligforeningen. Såfremt

der til uudlejede boliger i ejendommen har meldt sig boligsøgende, der ønsker

at indtræde i andelsboligforeningen, ligestilles de pågældende med lejere.

Stk. 2.

Såfremt et

flertal af lejerne efter udløbet af den i stk. 1 nævnte frist ønsker

det,

påhviler det kommunalbestyrelsen at forestå dannelsen af en almen

andelsboligorganisation. Hvis et flertal af lejere, der vil indmelde sig i

organisationen, ønsker det, forestår lejerne selv dannelsen af

andelsboligorganisationen.

Stk. 3.

Såfremt der

ikke blandt lejerne opnås flertal efter stk. 1 eller 2, skal ejendommen

fortsat være en udlejningsejendom. Reglerne om tilbudspligt i lov om leje

finder ikke anvendelse indtil 2 år efter, at lejerne har afslået at overtage

ejendommen i medfør af § 17, stk. 1, såfremt ejendommen overdrages

til en købesum, der er den samme eller større end den, der er tilbudt lejerne

efter § 17, stk. 3 og 4.

Stk. 4.

Et flertal

af lejere i ejendommen, der opfylder vilkårene i stk. 1 eller 2, kan, så

længe ejendommen er i kommunens eje, begære ejendommen overtaget som privat

andelsboligforening eller som almen andelsboligorganisation til en købesum,

der

svarer til ejendommens værdi som udlejningsejendom på det tidspunkt,

begæringen

fremsættes. § 17, stk. 3-7, finder tilsvarende anvendelse, såfremt

begæring om overtagelse fremsættes senest et år efter fremsættelsen af

kommunens tilbud efter § 17, stk. 2.

§ 19.

Uanset reglen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboligforeninger og

andre boligfællesskaber kan en kommunalbestyrelse med foreningens samtykke

indtræde som andelshaver til andele i en privat andelsboligforening

vedrørende

boliger, der ikke er overdraget til andelshavere. Udlejede boliger, der

tilhører kommunalbestyrelsen som andelshaver, skal ved ledighed søges

overdraget til nye andelshavere. Kommunalbestyrelsen kan ikke betinge sit

medlemskab af indflydelse på ejendommens eller foreningens drift, ud over

hvad

stemmeret for de af kommunalbestyrelsen overtagne andele berettiger til.

Kommunalbestyrelsen kan heller ikke betinge sig særstilling i forhold til

andre

medlemmer. De af kommunalbestyrelsen tegnede andele medregnes ikke ved

opgørelsen af andelshavere efter § 18.

Stk. 2.

Uanset

reglen i § 2, stk. 3 og 4, i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber kan endvidere en almen boligorganisation, der har til

formål

at opføre eller indrette boliger for unge under uddannelse og andre unge med

et

særligt behov derfor, med andelsboligforeningens samtykke indtræde som

andelshaver til boliger, der ikke er overdraget til andelshavere.

§ 20.

De

i § 16, stk. 2, nævnte personer med særlige sociale behov er ikke

omfattet af § 17, stk. 1, og § 18, stk. 4, for så vidt

angår dannelse af en privat andelsboligforening.

§ 21.

Økonomi- og erhvervsministeren kan bestemme, at reglerne om tilbudspligt og

stiftelse af andelsboligforening jf. §§ 17-19, ikke skal finde

anvendelse

på byfornyelsesforsøg, jf. § 92.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan endvidere bestemme, at reglerne om lejernes

fortrinsret

jf. § 16, stk. 1, ikke finder anvendelse på byfornyelsesforsøg med

henblik på indretning af boliger for unge under uddannelse og andre unge med

et

særligt behov for boliger samt boliger for ældre og handicappede.

Offentligt udbud

§ 22.

Grunde og bygninger erhvervet i medfør af denne lov skal søges afhændet ved

offentligt udbud, medmindre afhændelse sker i medfør af §§ 17-21.

Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte en anden afhændelsesmåde.

Beslutningens gennemførelse ved ejendommens ejer

§ 23.

For de foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens beslutning kan

udføres

af ejeren af en enkelt ejendom, skal kommunalbestyrelsen opfordre ejeren til

inden for en passende frist at udarbejde et forslag til udførelse af

foranstaltningerne.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens

opfordring skal indeholde oplysninger om reglerne i §§ 24-28.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens

opfordring skal endvidere indeholde oplysning om den maksimale størrelse af

den

lejeforhøjelse, som kommunalbestyrelsen forventer at kunne godkende som følge

af foranstaltningernes gennemførelse, jf. § 50, stk. 8.

Stk. 4.

Lejerne i

de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.

§ 24.

Ejeren har pligt til at inddrage lejerne i udarbejdelsen af projektforslaget.

Stk. 2.

Ejeren skal

skriftligt opfordre lejerne til at antage konsulentbistand efter § 25.

Stk. 3.

Ejeren skal

underrette kommunalbestyrelsen om lejernes skriftligt fremsatte indsigelser.

§ 25.

Hvis mindst 1/4 af lejerne ønsker det, kan lejerne antage konsulentbistand.

Dokumenterede udgifter til konsulentbistand indgår som en støtteberettiget

udgift.

§ 26.

Lejerne i en ejendom, hvor der er sket opfordring efter § 23,

stk. 1,

kan inden for en frist på 6 uger efter, at lejerne har modtaget det endelige

projektforslag, over for ejeren skriftligt fremsætte indsigelser mod

projektforslaget eller dele heraf.

§ 27.

Den enkelte lejer kan nedlægge individuelt veto, hvorved forstås, at lejeren

kan modsætte sig gennemførelsen af arbejder, der alene vedrører denne lejers

lejlighed. Når lejligheden bliver ledig, kan de arbejder, der er nedlagt

individuelt veto imod, gennemføres.

§ 28.

Et

flertal af lejerne kan nedlægge kollektivt veto, hvorved forstås, at de kan

modsætte sig gennemførelsen af de i projektet foreslåede arbejder.

Stk. 2.

Kollektivt

veto kan ikke omfatte

1)

foranstaltninger om

tidssvarende opvarmningsmuligheder,

2)

foranstaltninger til

afhjælpning af sundhedsfare og brandfare, jf. § 165,

3)

foranstaltninger, der

er af almen betydning for områdets forbedring eller for bygningens

forbedring,

og

4)

basisinstallationer.

§ 29.

Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 28, kan de arbejder, der er

nedlagt kollektivt veto imod, kun fremmes efter påbud fra

kommunalbestyrelsen.

Påbudet kan kun omfatte

1)

de arbejder, som er

nævnt i § 28, stk. 2, nr. 1-4,

2)

inddragelse af fælles

adgangsarealer og

3)

opførelse af en

tilbygning, jf. § 9, stk.1, nr. 4, når der foreligger tilslutning hertil

fra mindst 60 pct. af beboerne.

§ 30.

Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 27 eller § 28, kan ejeren

tidligst 5 år efter projektets færdiggørelse gennemføre disse arbejder i

henhold til lov om leje eller lov om midlertidig regulering af

boligforholdene,

medmindre de berørte lejere giver deres samtykke hertil eller lejlighederne

bliver ledige.

§ 31.

I

ejendomme opdelt i ejerlejligheder eller ejendomme, der ejes af en privat

andelsboligforening, hvor der er sket opfordring efter § 23,

stk. 1,

og hvor ingen af lejlighederne er udlejet, kan en beboer nedlægge individuelt

veto mod arbejder, der alene vedrører denne beboers bolig.

Stk. 2.

Krav efter

stk. 1 skal fremsættes over for andelsboligforeningen henholdsvis

ejerforeningen inden 6 uger efter, at den kompetente forsamling har vedtaget

et

projekt.

§ 32.

I

ejendomme opdelt i ejerlejligheder eller ejendomme, der ejes af en privat

andelsboligforening, hvor der er sket opfordring efter § 23,

stk. 1,

og hvor enkelte lejligheder er udlejet, finder §§ 26-30 tilsvarende

anvendelse på de udlejede lejligheder. Der kan dog kun nedlægges kollektivt

veto, såfremt et flertal af samtlige beboere skriftligt har fremsat

indsigelse

mod projektet.

Stk. 2.

§ 27

om individuelt veto finder anvendelse på samtlige boliger i ejendommen.

§ 33.

Har en ejer ikke fremsendt projekt efter § 23, stk. 1, inden for

den

frist, kommunalbestyrelsen har fastsat, kan kommunalbestyrelsen give ejeren

påbud. Påbudet kan kun omfatte foranstaltninger som nævnt i § 28,

stk. 2, og skal indeholde en frist for fremsendelse af et projekt til

udførelse af foranstaltningerne.

§ 34.

Påbud efter §§ 29 og 33 skal meddeles ejeren ved anbefalet brev.

Panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal underrettes om

påbudet.

Stk. 2.

Lejerne i

de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne. Lejerne skal

endvidere orienteres om reglerne for at opnå erstatningsboliger og økonomisk

støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v., hvis et påbud indebærer,

at

boliger skal fraflyttes.

Stk. 3.

Reglerne i

§ 26 om indsigelsesret finder tilsvarende anvendelse.

§ 35.

Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig med godkendelse af et projekt

fremsendt

efter § 23 eller efter påbud, jf. § 33, en passende frist for at

gennemføre foranstaltningerne.

§ 36.

Fremsender ejeren ikke et projekt inden for den i medfør af § 33

fastsatte

frist, eller gennemfører ejeren ikke foranstaltningerne inden for den i

medfør

af § 35 fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen enten

1)

lade

foranstaltningerne gennemføre for ejerens regning eller

2)

forlange, at private

tilhørende grunde og bygninger helt eller delvis skal afstås mod erstatning,

når det vil være af væsentlig betydning for gennemførelsen af

foranstaltningerne.

Stk. 2.

Bestemmelserne

i §§ 24-32 finder tilsvarende anvendelse.

Gennemførelse af beslutning om fællesarealer og

fællesanlæg for flere ejendomme

§ 37.

Kommunalbestyrelsen skal opfordre ejerne til inden for en fastsat passende

tidsfrist at udarbejde et forslag til gennemførelsesprojekt med de

foranstaltninger, som efter kommunalbestyrelsens beslutning skal gennemføres

af

flere ejere i fællesskab, jf. § 10, nr. 4.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens

opfordring skal indeholde oplysninger om reglerne i §§ 38 og 39.

Stk. 3.

Lejerne i

de pågældende ejendomme skal have samme underretning som ejerne.

§ 38.

Ejerne har pligt til skriftligt at orientere lejerne om indholdet af

projektforslaget.

Stk. 2.

Ejerne skal

underrette kommunalbestyrelsen om lejernes skriftligt fremsatte indsigelser

og

ændringsforslag.

§ 39.

Lejerne i ejendomme, hvor der er sket opfordring efter § 37, kan inden

for

en frist på 6 uger over for ejerne skriftligt fremsætte indsigelser mod

projektforslaget eller dele heraf samt fremkomme med ændringsforslag til

projektforslaget.

§ 40.

Såfremt ejerne sammen med et forslag til gennemførelsesprojekt fremsender

accept fra halvdelen af lejerne, i blandede ejendomme, jf. § 32,

halvdelen

af beboerne, samt eventuelle skriftlige indsigelser mod projektet, kan

kommunalbestyrelsen umiddelbart vedtage forslaget.

§ 41.

Hvis ejerne ikke inden den frist, som kommunalbestyrelsen har fastsat for

udarbejdelse af gennemførelsesprojekt, jf. § 37, har indsendt dette til

kommunalbestyrelsen, udarbejder kommunalbestyrelsen inden for en passende

frist

forslaget for ejerens regning. Det samme gælder, hvis det i beslutningen er

bestemt, at foranstaltningerne skal gennemføres af kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

har pligt til skriftligt at orientere ejerne og lejerne i de pågældende

ejendomme om indholdet af projektforslaget.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens

orientering skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 4 og § 42.

Stk. 4.

Ejerne og

lejerne kan inden for en frist på 6 uger skriftligt fremsætte indsigelser mod

projektforslaget eller dele heraf samt fremkomme med ændringsforslag til

projektforslaget.

§ 42.

Efter udløbet af 6-ugers-fristen i §§ 39 og 41 kan kommunalbestyrelsen

vedtage forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig hermed en passende

frist for gennemførelse af foranstaltningerne.

Stk. 2.

Lejerne i

de pågældende ejendomme skal have samme underretning om forslagets vedtagelse

og fristen for arbejdernes gennemførelse som ejerne.

§ 43.

Såfremt ejerne ikke har udført de vedtagne arbejder inden for den af

kommunalbestyrelsen fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen gennemføre

arbejderne for ejernes regning.

§ 44.

Et

vedtaget gennemførelsesprojekt er bindende for ejere og indehavere af andre

rettigheder over ejendommen fra det tidspunkt, de pågældende har fået

meddelelse om vedtagelsen, uden hensyn til hvornår retten er stiftet.

§ 45.

Når et gennemførelsesprojekt er vedtaget, skal kommunalbestyrelsen pålægge

ejendomme, der omfattes af projektet, de som følge heraf nødvendige

servitutter

om udlæg af fællesarealer og indretning af fællesanlæg for områdets

bebyggelse

samt om gennemførelsen af den fremtidige vedligeholdelse og drift af de

omhandlede fællesanlæg. Servitutterne er bindende for ejere og indehavere af

andre rettigheder over ejendommene, uden hensyn til hvornår retten er

stiftet.

Kommunalbestyrelsen lader servitutterne tinglyse på ejendommene.

Stk. 2.

Servitutpålæg

efter stk. 1 skal meddeles ejerne ved anbefalet brev. Panthavere, hvis

rettigheder fremgår af tingbogen, skal på samme måde underrettes herom.

Meddelelsen til ejerne skal indeholde oplysning om reglerne i § 159,

stk. 2, 4 og 5.

§ 46.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private tilhørende bygninger og grunde

helt eller delvis skal afstås mod erstatning, når det vil være af væsentlig

betydning for udførelsen af de i gennemførelsesprojektet beskrevne arbejder.

Klage m.v.

§ 47.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

bygningsfornyelsesbeslutningers indhold, tilvejebringelse og gennemførelse

samt

om ændring af allerede vedtagne beslutninger. Økonomi- og erhvervsministeren

kan endvidere fastsætte nærmere regler om den i § 25 nævnte

konsulentbistand. Økonomi- og erhvervsministeren kan endelig fastsætte regler

om indbringelse for byfornyelsesnævnet af kommunalbestyrelsens beslutninger i

medfør af dette kapitel og i medfør af regler udfærdiget i henhold til denne

bestemmelse.

§ 48.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 9, stk. 1, § 11,

stk. 5, § 14, § 17, stk. 1-6, §§ 24-29, 31-33, 35,

§ 36, stk. 1, nr. 1, § 41, stk. 1, § 42,

stk. 1,

og § 43 kan af ejeren eller mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der

berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog

stk. 5.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens

beslutning om gennemførelse af et forbedringsprojekt for en ejendom, som det

efter en bygningsfornyelsesbeslutning er nødvendigt at råde over, jf.

§ 10, nr. 1, kan af mindst 1/4 af de lejere i ejendommen, der berøres af

beslutningen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens

beslutninger efter § 16, stk. 1, kan af en tidligere beboer, der

berøres af afgørelsen, indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog

stk. 5.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens

beslutninger efter § 45 kan af ejendommens ejer indbringes for

byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 5.

Stk. 5.

Indbringelse

af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 for

byfornyelsesnævnet

kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven

eller

af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere

tillades, hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har

almindelig

interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

skal underrette de klageberettigede om de beslutninger, der kan påklages

efter

stk. 1-5. Underretningen skal indeholde oplysning om klageadgang og

klagefrist, jf. § 188, stk. 1.

Kapitel 4

Huslejefastsættelse og offentlig støtte til

bygningsfornyelse efter lovens kapitel 3

Fastsættelse af husleje efter bygningsfornyelse

§ 49.

For lejemål forhøjes lejen som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse

med et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af de

værdiforøgende

forbedringsudgifter for perioden indtil den første regulering, jf. § 61,

stk. 3.

Stk. 2.

For

beboelseslejemål kan lejen dog ikke overstige en sammenligningsleje svarende

til lejen for nye almene familieboliger i området opført med støtte efter lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Kommunalbestyrelsen

kan for beboelseslejemål fastsætte en lavere leje, der dog mindst skal udgøre

83 pct. af sammenligningslejen, jf. dog stk. 4. Hvis ejendommen skønnes

at

have særlige kvaliteter, f.eks. med hensyn til beliggenhed, arkitektonisk

udtryk eller frednings- eller bevaringsværdi, kan kommunalbestyrelsen med

økonomi- og erhvervsministerens tilladelse beslutte, at lejen i

beboelseslejemål kan overstige sammenligningslejen.

Stk. 3.

For

beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller

opsagt i forbindelse med gennemførelsen af ombygningsarbejderne, fastsættes

lejen til det lejedes værdi, jf. § 47 i lov om leje. Lejen beregnes dog

efter stk. 1, hvis dette medfører en højere leje. For lejemål, der

udelukkende må anvendes til andet end beboelse, fastsættes lejen til

markedslejen, jf. § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om leje af

erhvervslokaler m.v.,såfremt lejemålet er uudlejet eller opsagt i forbindelse

med gennemførelsen af ombygningsarbejderne. Lejen fastsættes som anført i 1.

og

2. pkt. for beboelse, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer eller

inddragelse af uudnyttede arealer. Lejeforhøjelsen reguleres efter

principperne

i § 61, stk. 3 og 4.

Stk. 4.

Efter

anmodning fra en lejer, udlejeren eller kommunalbestyrelsen kan huslejenævnet

for beboelseslejemål fastsætte en leje, der er lavere end 83 pct. af den i

stk. 2 nævnte sammenligningsleje. Nævnet kan kun fastsætte en lavere

leje,

hvis det finder, at

a)

arealudnyttelsen i

den enkelte bolig er af en sådan karakter set i forhold til nyopførte almene

familieboliger i området, at dette alene kan betinge en lavere leje end den,

der kan kræves efter stk. 2 og 3,

b)

de nære

opholdsarealer efter beslutningens gennemførelse er af en sådan karakter, at

dette alene kan betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter

stk. 2 og 3, eller

c)

den enkelte bolig er

belastet af fugt-, lugt-, støj- eller andre miljømæssige gener, herunder

manglende lys, luft eller isolering, i et sådant omfang, at dette alene kan

betinge en lavere leje end den, der kan kræves efter stk. 2 og 3.

Stk. 5.

Den enkelte

beboelseslejer og udlejeren kan senest 6 uger efter, at meddelelse om

kommunalbestyrelsens godkendelse af lejen er kommet frem til vedkommende,

anmode nævnet om at fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan senest 6 uger efter, at udlejeren har fremsendt

regnskab over de støtteberettigede ombygningsudgifter, anmode nævnet om at

fastsætte en lavere leje i henhold til stk. 4.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

tinglyser en deklaration på ejendommen om, at lejen i beboelseslejemål i

private udlejningsejendomme skal fastsættes efter denne lov, så længe der

ydes

eller kunne være ydet offentlig støtte til de værdiforøgende

forbedringsudgifter, jf. § 61. Deklarationen skal respekteres af ejere

og

indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår

retten

er stiftet.

Stk. 7.

Såfremt

ejeren ikke ønsker at modtage forbedringstilskud, beregnes lejen, som om

tilskuddet er ydet.

Stk. 8.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter standardsatser for den i stk. 1 nævnte

sammenligningsleje for nærmere bestemte geografiske områder.

§ 50.

Krav om lejeforhøjelse som følge af ombygningsarbejdernes gennemførelse skal

fremsættes samtidig over for de lejere, hvis leje ønskes forhøjet. Kravet

skal

være skriftligt. Det skal indeholde oplysning om lejeforhøjelsens størrelse

og

dens beregning. Med kravet skal endvidere for beboelseslejemål medsendes et

specificeret regnskab for ejendommens vedligeholdelseskonto, jf. § 20 i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene, for tiden fra det senest

udsendte regnskab og til et tidspunkt, der ligger højst 3 måneder før

varslingstidspunktet. Kravet skal indeholde oplysning om, at

lejefastsættelsen

skal godkendes af kommunalbestyrelsen, og om lejernes adgang til at gøre

indsigelse efter stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4. Indeholder

kravet ikke disse oplysninger, er det ugyldigt.

Stk. 2.

Udlejeren

kan kræve en foreløbig lejeforhøjelse. Lejeforhøjelsen kan ikke overstige den

af kommunalbestyrelsen forventede lejeforhøjelse, jf. stk. 8.

Stk. 3.

Den

endelige lejeforhøjelse skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Når

godkendelsen

foreligger, skal udlejeren fremsende denne til lejerne.

Stk. 4.

Lejeforhøjelsen

har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den

måned,

der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse. Lejeforhøjelsen kan dog

tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor ombygningsarbejderne er

gennemført.

Stk. 5.

Når lejen

er godkendt af kommunalbestyrelsen, kan kravet om lejeforhøjelse og

lejefastsættelsen kun indbringes for anden administrativ myndighed efter

stk. 6 og 7 samt § 49, stk. 4.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsens

godkendelse af størrelsen af den del af de støtteberettigede udgifter, der

anses for værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, kan af enhver

beboelseslejer indbringes for huslejenævnet. I ejendomme med

beboerrepræsentation kan spørgsmålet endvidere indbringes for huslejenævnet

af

beboerrepræsentanterne på samtlige lejeres vegne.

Stk. 7.

Såfremt en

beboelseslejer på grundlag af en syns- og skønsrapport kan godtgøre, at der

er

væsentlig forskel mellem det projekt, der har dannet grundlag for udbudet af

ombygningsarbejderne, og de gennemførte arbejder, kan lejeren anmode

huslejenævnet om at tage stilling til, om der foreligger en sådan forskel, at

det skal pålægges kommunalbestyrelsen at foretage en fornyet vurdering af, i

hvilket omfang de gennemførte ombygningsarbejder kan danne grundlag for en

lejeforhøjelse.

Stk. 8.

Ved

meddelelsen om tilsagn om offentlig støtte i forbindelse med godkendelsen af

resultatet af udbudet af ombygningsarbejderne fastsætter kommunalbestyrelsen

en

forventet lejeforhøjelse for det enkelte lejemål som følge af arbejdernes

gennemførelse. Den endelige lejeforhøjelse kan ikke overstige den fastsatte

forventede lejeforhøjelse. Uanset 1. og 2. pkt. kan den endelige

lejeforhøjelse

dog overstige den forventede lejeforhøjelse, såfremt der efter

tilsagnstidspunktet

er gennemført ændringer i projektet, der er godkendt af et flertal af

lejerne.

Lejerne skal inden godkendelsen have oplysning om, hvilken lejeforhøjelse

ændringen vil medføre. Såfremt ændringen kun vedrører en enkelt lejlighed,

skal

alene den pågældende lejer godkende ændringen.

Stk. 9.

Indbringelse

af lejeforhøjelsen efter stk. 6 og 7 skal ske senest 6 uger efter, at

det

endelige krav om lejeforhøjelse er modtaget.

Stk. 10.

Økonomi-

og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets adgang til at tage

stilling til lejens størrelse efter stk. 7.

§ 51.

Ved senere forhøjelser af lejen fastsættes lejen for lejemål, der helt eller

delvis anvendes til beboelse, efter principperne i kapitel II, bortset fra

§ 15 a, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 2.

Ved

vurderingen af det lejedes værdi og lejen ses der bort fra arbejder

gennemført

efter kapitel 3 og lejeforhøjelser efter § 49 eller som følge af

reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3.

Stk. 3.

Lejen kan

forhøjes som følge af reguleringen af grundydelsen efter § 61, stk 3.

Lejeforhøjelsen fordeles efter reglerne i § 50 i lov om leje.

Stk. 4.

Såfremt

forbedringstilskud helt eller delvis bringes til ophør efter § 71,

stk. 1, 1. pkt., kan stigningen i lejernes betaling efter økonomi- og

erhvervsministerens nærmere bestemmelse udlignes på lejlighederne og

lokalerne

efter reglerne i § 50 i lov om leje.

Stk. 5.

Stk. 1

og 2 finder ikke anvendelse på lejemål, der ved lejeaftalens indgåelse var

omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

den

tidligere lov om boligbyggeri eller den tidligere lov om boliger for ældre og

personer med handicap.

§ 52.

Krav om senere lejeforhøjelser fremsættes efter reglerne i kapitel II i lov

om

midlertidig regulering af boligforholdene. Krav om lejeforhøjelse, der

udelukkende skyldes regulering af grundydelsen efter § 61, stk. 3, kan

gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne.

Stk. 2.

Lejeforhøjelsen

har, medmindre parterne træffer anden aftale, virkning fra den 1. i den

måned,

der indtræder 3 måneder efter kravets fremsættelse.

Stk. 3.

Lejeforhøjelsen

kan endvidere af kommunalbestyrelsen indbringes for huslejenævnet.

Indbringelsen skal ske senest 6 uger efter, at kommunalbestyrelsen har fået

meddelelse om kravets fremsættelse.

§ 53.

(Ophævet)

§ 54.

Tilbagebetaling til lejerne af for meget erlagt leje forrentes fra

betalingstidspunktet med den rente, der er fastsat efter § 5,

stk. 1

og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

§ 55.

For private andelsboliger og erhvervsandele i ejendommen skal boligafgiften

forhøjes som følge af forbedringsarbejdernes gennemførelse med et beløb

svarende til en grundydelse, der det første år udgør 6 pct. af de

værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59.

Offentlig støtte til bygningsfornyelse

§ 56.

Kommunalbestyrelsen kan kun lade en beslutning efter § 9 træde i kraft,

såfremt den har opnået bindende tilsagn hertil efter § 91. Inden for det

bindende tilsagn kan kommunalbestyrelsen give tilsagn om forbedringstilskud

og erstatning

til arbejder, der iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres

efter påbud i henhold til § 166, stk. 2, samt afholde de i

§ 87,

stk. 1 og 2, nævnte udgifter. Dette gælder også ejendomme, der ejes af

kommunen.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra

kravet

i stk. 1, 1. pkt., om, at bindende tilsagn skal være opnået, før

kommunalbestyrelsen kan lade beslutningen træde i kraft.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan kun meddele påbud efter kapitel 3, hvis den samtidig giver tilsagn om

støtte til de hermed forbundne udgifter.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan uden bindende tilsagn lade en beslutning efter § 9 træde i kraft,

såfremt den påtager sig at yde den i § 88 nævnte støtte. Endvidere kan

kommunalbestyrelsen beslutte at yde tilskud til ombygning af privat erhverv

til

beboelse, jf. § 9, stk. 1, nr. 5, af egne midler.

Stk. 5.

Det er et

vilkår for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når

kommunalbestyrelsen har givet tilladelse hertil.

§ 57.

Inden kommunalbestyrelsen giver tilsagn om støtte efter § 56,

stk. 1,

optager den forhandling med ejeren af ejendommen med henblik på at aftale, at

ejeren selv finansierer en del af ombygningsudgifterne. Hvis ejeren af

ejendommen er en almen boligorganisation, optager kommunalbestyrelsen tillige

forhandling med Landsbyggefonden.

Stk. 2.

Aftale om

ejerfinansierede udgifter, jf. stk. 1, skal fremgå af tilsagnet efter

§ 56. Kommunalbestyrelsen kan betinge tilsagnet af, at ejerfinansierede

arbejder i henhold til stk. 1 gennemføres, inden støtte udbetales.

Stk. 3.

Hvis der

indgås en aftale efter stk. 1, beregnes lejen, som om fuld støtte efter

dette kapitel er ydet. Reglen i § 50, stk. 3, om

kommunalbestyrelsens

godkendelse af lejen finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Der kan

ikke ydes støtte efter reglerne om aftalt boligforbedring, jf. kapitel 5, til

istandsættelses- eller forbedringsarbejder omfattet af en beslutning om

bygningsfornyelse, hvori indgår en aftale om afkald på støtte, jf.

stk. 1.

§ 58.

De

støtteberettigede udgifter udgør de godkendte ombygningsudgifter med fradrag

af

1)

støtte efter anden

lovgivning,

2)

indestående på

udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje,

i

det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af

udgifterne,

3)

indestående på

indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i

forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering, samt

4)

for

indkomstskattepligtige ejere en andel af de godkendte udgifter til

byggelånsrenter, der vedrører midlertidig finansiering af udgifter til

ombygningstab. Andelen udgør 30 pct. for indkomstskattepligtige selskaber

m.v.

og 33 pct. for indkomstskattepligtige personer.

§ 59.

De

støtteberettigede udgifter opdeles i værdiforøgende forbedringsudgifter og

ombygningstab.

Stk. 2.

For

udlejningsejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de

støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en

forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. De udgifter, der efter

§§ 49 og 50 ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, indgår dog ikke.

Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 3.

For private

andelsboligejendomme udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af

de

støtteberettigede forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en

forbedringsforhøjelse efter § 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres

af

de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 4.

For

beboelseslejemål i ejendomme, hvor alle beboelseslejemål er uudlejede eller

opsagt, og hvor lejen efter § 49, stk. 3, 1. og 2. pkt., fastsættes

til det lejedes værdi, udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af

de støtteberettigede udgifter, der kan betinge en forhøjelse af lejen.

Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede udgifter.

Stk. 5.

For

lejemål, der etableres ved ombygning af erhvervsarealer til beboelse, udgør

de

værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede støtteberettigede udgifter.

Stk. 6.

For

lejemål, der etableres ved inddragelse af uudnyttede arealer, og hvor lejen,

jf. § 49, stk. 3, 4. pkt., fastsættes til det lejedes værdi, udgør

de

værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de støtteberettigede

forbedringsudgifter, der kan danne grundlag for en forbedringsforhøjelse

efter

§ 58 i lov om leje. Ombygningstabet udgøres af de resterende

støtteberettigede udgifter.

Stk. 7.

For

erhvervslejemål udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter de samlede

støtteberettigede udgifter, hvis erhvervslejemålet er beliggende i

erhvervsbygninger, der i øvrigt ombygges til beboelse.

Stk. 8.

For

ejerboliger udgør de værdiforøgende forbedringsudgifter den del af de

støtteberettigede udgifter, der medfører en forøgelse af ejendommens

handelsværdi. Ombygningstabet udgøres af de resterende støtteberettigede

udgifter.

§ 60.

Som led i udmålingen af den offentlige støtte til private udlejningsboliger

skal kommunalbestyrelsen, såfremt lejen efter kommunalbestyrelsens skøn

overstiger det lejedes værdi, indbringe lejeforhøjelser, der er gennemført

indtil 3 år før bekendtgørelsen af beslutning efter § 12, stk. 1,

for

huslejenævnet med krav om nedsættelse af lejen til det lejedes værdi. Dette

gælder ligeledes, hvis kommunalbestyrelsen skønner, at lejen ved

genudlejning,

der er foretaget inden for samme periode, overstiger det lejedes værdi.

§ 61.

Til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 2-4 og 6,

ydes støtten i form af forbedringstilskud.

Stk. 2.

Forbedringstilskud

fastsættes til det beløb, hvormed 97 pct. af ydelsen på et sædvanligt

30-årigt

fastforrentet realkreditlån med et kontant provenu svarende til de

værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 59, stk. 1, overstiger

grundydelsen, jf. § 49, stk. 1, og § 55. Har kommunalbestyrelsen

meddelt påbud efter §§ 33 og 166, forhøjes forbedringstilskuddet med 3

pct. af ydelsen på det i 1. pkt. nævnte lån. Forbedringstilskuddet aftrappes

i

takt med reguleringen af grundydelsen, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Grundydelsen

reguleres med virkning fra støttedatoen, jf. stk. 5, en gang årligt med

stigningen i nettoprisindekset eller det summariske brancheopdelte lønindeks

for den private sektor, såfremt dette er steget mindre. Reguleringen

foretages

første gang den 1. januar, der følger mindst et halvt år efter de

støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse. Ved reguleringen med

nettoprisindekset benyttes en 12-måneders-periode sluttende i juni måned året

før det finansår, reguleringen vedrører. Ved regulering med det summariske

brancheopdelte lønindeks benyttes en 12-måneders-periode sluttende i februar

måned året før det finansår, reguleringen vedrører. Falder lønindekset,

nedsættes grundydelsen med hele det helårlige procentvise fald. Er

nettoprisindekset uændret eller faldende, samtidig med at lønindekset er

uændret eller stigende, reguleres grundydelsen ikke.

Stk. 4.

Grundydelsen reguleres løbende, indtil den svarer til ydelsen på det

realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af

forbedringstilskuddet.

Udgør grundydelsen efter 35 år ikke et beløb svarende til ydelsen på det

realkreditlån, der er lagt til grund ved fastsættelsen af

forbedringstilskuddet, opreguleres den hertil.

Stk. 5.

Forbedringstilskuddet

ydes med virkning fra de støtteberettigede forbedringsarbejders færdiggørelse

og udbetales til ejeren. Udbetalingen sker kvartalsvis bagud.

Stk. 6.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af ydelsen på et

sædvanligt fastforrentet 30-årigt realkreditlån, jf. stk. 2 og 4.

§ 61 a.

Uanset bestemmelsen i § 61 ydes støtten til de værdiforøgende

forbedringsudgifter i ombyggede erhvervsarealer, jf. § 59, stk. 5

og

7, som et engangstilskud. Tilskuddet udgør nutidsværdien af det i § 61,

stk. 2, nævnte forbedringstilskud. Tilskuddet ydes med virkning fra

arbejdernes færdiggørelse.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af

tilskuddet.

§ 62.

Til ombygningstabet som defineret i § 59 ydes støtten i form af kontant

erstatning. Erstatningen udgør hele ombygningstabet.

§ 63.

(Ophævet)

§ 64.

(Ophævet)

§ 65.

Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive

låneomkostninger,

der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, i det omfang

finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed

for

långivningen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig

finansiering af de dokumenterede og af kommunalbestyrelsen godkendte

værdiforøgende forbedringsudgifter inklusive låneomkostninger og eventuelt

kurstab, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres, medmindre der

stilles særlig sikkerhed for långivningen. Garantien kan kun ydes til

realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut.

Stk. 3.

Provenuet af

lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2 nævnte

udgifter. Vedrører garantien finansiering af ombygningsudgifter i

erhvervsejendomme, som ombygges til beboelse, skal det i 1. pkt. nævnte

provenu

af lån efter stk. 2 reduceres med engangstilskuddet, jf. § 61 a.

Det

er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede

ejendom.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende sikkerhed for lånet

eller garantien, herunder i form af kaution eller solidarisk medhæftelse.

Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden supplerende

sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre, at kommunen

indtræder i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort effektiv.

Stk. 5.

Inden der

ydes en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst

mulige prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage

stilling til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal

respektere

foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 6.

Det er et

vilkår for den kommunale garanti for lån efter stk. 1 og 2, at det

garanterede lån sikres ved 1. prioritets panteret i et ejendommen tilkommende

forbedringstilskud. Den kommunale garanti efter stk. 1, kan kun gøres

gældende for det garanterede beløb med fradrag af tilskud efter § 61 a

og

tabserstatning efter § 62.

Stk. 7.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens

ydelse

af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Finansstyrelsen.

§ 66.

(Ophævet)

§ 67.

Til ejendomme, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet selv anvender mindst 80

pct.

af bruttoetagearealet til erhvervsformål, ydes støtten efter reglerne for

ejerboliger.

Stk. 2.

Til

ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller boliganpartsselskab, jf. kapitel

III i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten

efter reglerne for ejendomme, der ejes af private andelsboligforeninger.

Stk. 3.

Til

ejendomme, der ejes af et boligfællesskab omfattet af kapitel IV eller IV A i

lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, ydes støtten efter

reglerne for ejerboliger.

§ 68.

Er

en ejendom på tilsagnstidspunktet opdelt i ejerlejligheder, ydes støtten

efter

reglerne for ejerboliger til de ejerlejligheder,

a)

som bebos af ejeren,

b)

som er overdraget

enkeltvis og er udlejet tidsbegrænset, eller

c)

som er overdraget

enkeltvis og omfattet af opsigelsesbestemmelsen i § 83, litra a, i lov

om

leje, jf. samme lovs § 84.

Stk. 2.

Til andre

ejerlejligheder ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme. Der

foretages dog en alternativ beregning af ombygningstabet efter reglerne for

ejerboliger.

Stk. 3.

Ved

enkeltvis salg af de i stk. 2 nævnte ejerlejligheder finder § 71,

stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og tilbagebetaling af tabserstatning

anvendelse, idet tilbagebetaling af tabserstatning sker i et omfang som

beregnet efter stk. 2. Er ejerlejligheden udlejet på salgstidspunktet,

kan

lejen ikke forhøjes som følge af støttens bortfald.

§ 68 a.

Til udlejede lejligheder i ejendomme, som tilhører private

andelsboligforeninger, ydes støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

§ 69.

For enfamilieshuse, som på tilsagnstidspunktet er udlejede, ydes støtten

efter

reglerne for udlejningsejendomme.

Stk. 2.

For

tofamilieshuse, hvor ejeren på tilsagnspunktet bebor den ene lejlighed, ydes

støtten efter reglerne for udlejningsejendomme.

§ 70.

Ved afhændelse af et tofamilieshus, hvor ejeren på tilsagnstidspunktet

beboede

den ene lejlighed, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte

og

tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den del af ejendommen, som

ejeren har beboet.

Stk. 2.

Overdragelse

eller overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger

eller

samlever af samme eller modsat køn, hvormed der i de seneste 2 år har været

etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse,

betragtes ikke som afhændelse.

Stk. 3.

Såfremt en

senere ejer af ejendomme som nævnt i § 69 selv helt eller delvis tager

det

udlejede i brug, finder § 71, stk. 2 og 3, om bortfald af støtte og

tilbagebetaling af tabserstatning anvendelse på den ibrugtagne del.

§ 71.

Økonomi- og erhvervsministeren kan helt eller delvis bringe udbetaling af

forbedringstilskud til de værdiforøgende forbedringsudgifter, jf. § 61,

til ophør, såfremt der som følge af en stigning i det almindelige lejeniveau

eller af andre generelle årsager sker en forbedring af ejendommens økonomi.

Udbetaling af forbedringstilskud kan ligeledes bringes til ophør i det

omfang,

der sker nedsættelse eller bortfald af ydelse på lån, hvortil der ydes støtte

efter lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september

2000,

lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring, lov om almene boliger

samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri eller lov om

boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 2.

Hvis en

bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status,

bortfalder

støtten i det omfang, den nye status ikke giver mulighed for støtte i samme

omfang som den hidtidige status.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel

eller delvis tilbagebetaling af tabserstatningen, såfremt ejendommens status

ændres inden et fastsat åremål på maksimalt 30 år, hvorved ejendommens

økonomi

forbedres. Tilbagebetalingskravet påhviler den, der er ejer af ejendommen,

når

ejendommens status ændres.

Stk. 4.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse på

udlejningsboliger,

som skifter status til andelsboliger.

§ 72

(Ophævet)

§ 73.

For lokaler, som er omfattet af en bygningsfornyelsesbeslutning, og som

anvendes til eller er egnede til anvendelse for erhvervsvirksomheder, kan

kommunalbestyrelsen med henblik på at tilgodese bydelens forsyning med

servicefunktioner, fastsætte en leje, der muliggør en sådan anvendelse.

Kommunalbestyrelsen foretager anvisning af sådanne ledige lokaler.

Stk. 2.

For den del

af lokalernes værdi, som med tillæg af eventuelle udgifter til

forbedringsarbejder på ejendommene og indretningen af lokalerne til formålet

ikke forrentes og afdrages gennem den i stk. 1 fastsatte leje med tillæg

af forbedringstilskud, ydes erstatning, jf. § 159, stk. 3.

Stk. 3.

I det

omfang forudsætningen for udbetaling af erstatning efter stk. 2 senere

ændres, f.eks. hvis lokalerne frigives til andet formål, kan

kommunalbestyrelsen, såfremt ejendommens økonomi forbedres, således at den

nye

værdi overstiger den oprindeligt fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der

svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum, forlange, at

erstatningen tilbagebetales helt eller delvis.

Stk. 4.

Regulering

af den fastsatte begyndelsesleje sker som anført i § 51, stk. 1-3.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

tinglyser deklaration om bestemmelserne i stk. 3 og 4 på ejendommen.

§ 74.

Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede

ombygningsudgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret

fyldestgørende oplysninger, som muliggør godkendelsen.

§ 75.

Såfremt kommunalbestyrelsen ikke har godkendt byggeregnskabet inden for den i

§ 74 nævnte frist, yder kommunalbestyrelsen efter de almindelige

erstatningsregler ejeren erstatning for det derved påførte tab.

Kommunalbestyrelsens udgifter hertil refunderes ikke af staten.

§ 76.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser for

kommunalbestyrelsens ydelse af støtte og beføjelser efter reglerne i

§§ 49-75.

§ 77.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 49, § 56, stk. 3 og

5,

§§ 58 og 59, §§ 68, 69 og 70 og § 73, stk. 1, kan af

ejeren

indbringes for byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Indbringelse

af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesnævnet

kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven

eller

en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere

tillades,

hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig

interesse

eller videregående betydelige følger for klageren.

Nybyggeri

§ 78.

For nybyggeri, der opføres i henhold til § 9, stk. 1, nr. 9, gælder

reglerne om huslejefastsættelse, offentlig støtte og forhandlet finansiering

i

§§ 49-77 med de i §§ 79-86 anførte afvigelser.

§ 79.

Nybyggeri kan opføres af almene boligorganisationer.

Stk. 2.

Nybyggeri

kan også opføres af private bygherrer. Det er en betingelse, at nybyggeriet

opføres med henblik på udlejning.

Stk. 3.

Nybyggeri

kan endvidere opføres af og med henblik på overdragelse til private

andelsboligforeninger. Ydelse af offentlig støtte sker efter reglerne for

udlejningsejendomme. Bestemmelserne i § 160 b, stk. 4-7, og

§ 160 l i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

og bestemmelserne om byggeriets udformning og kvalitet i § 160 f, 1.

pkt.,

i nævnte lov finder tilsvarende anvendelse. Andelsboligerne er omfattet af

bestemmelserne i kapitel II og V i lov om andelsboligforeninger og andre

boligfællesskaber. Udbetaling af forbedringstilskud kan ikke påbegyndes, før

75

pct. af boligerne er taget i brug af andelshaverne.

§ 80.

(Ophævet)

§ 81.

Ved den første lejefastsættelse fastsættes lejen henholdsvis boligafgiften

til

et beløb svarende til en grundydelse, der udgør 5 pct. af den godkendte

anskaffelsessum for perioden indtil den første regulering, jf. § 61,

stk.

3, og tillæg af et beløb til dækning af nødvendige driftsudgifter. For

nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning, kan det

i

§ 83 nævnte afkast af egenkapitalen med fradrag af forbedringstilskud

hertil endvidere indregnes i lejen.

Stk. 2.

For

nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, fastsættes beløbet til

dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i lov om leje af almene

boliger.

Stk. 3.

For

nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning,

fastsættes beløbet til dækning af nødvendige driftsudgifter efter reglerne i

§ 8 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 4.

For

nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private

andelsboligforeninger, fastsættes beløbet til dækning af nødvendige

driftsudgifter efter reglerne i § 8 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene.

Stk. 5.

Såfremt

lejen henholdsvis boligafgiften beregnet efter stk. 1-4 overstiger den i

§ 49, stk. 2, 1. pkt., nævnte sammenligningsleje, fastsættes lejen

eller boligafgiften til sammenligningslejen. § 49, stk. 2, 3. pkt.,

finder tilsvarende anvendelse.

§ 82.

For nybyggeri, der opføres af almene boligorganisationer, finansieres 2 pct.

af

den godkendte anskaffelsessum med beboerindskud.

Stk. 2.

For

nybyggeri, der opføres af private bygherrer med henblik på udlejning,

finansieres 2 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.

Stk. 3.

For

nybyggeri, der opføres af eller med henblik på overdragelse til private

andelsboligforeninger, finansieres 20 pct. af den godkendte anskaffelsessum

af

andelshavernes indskud.

Stk. 4.

De i

stk. 1-3 nævnte beløb kan ikke indgå ved beregning af leje, henholdsvis

boligafgift, og støtte.

§ 83.

Private bygherrer skal ud over den i § 82, stk. 2, nævnte

egenkapital

finansiere 18 pct. af den godkendte anskaffelsessum med egenkapital.

Stk. 2.

Institutioner,

der er afgiftspligtige efter lov om en realrenteafgift af visse

pensionskapitaler m.v. eller skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningsloven, kan ud over den i § 82, stk. 2,

nævnte egenkapital vælge at finansiere op til 98 pct. af den godkendte

anskaffelsessum med egenkapital. Egenkapitalen kan dog ikke overstige de

værdiforøgende nybygningsudgifter.

Stk. 3.

Af den i

stk. 1 og 2 nævnte egenkapital kan bygherren kræve et afkast svarende

til

ydelsen på et 30-årigt realkreditlån. Der kan ydes forbedringstilskud efter

reglerne i § 61.

§ 84.

Den del af den godkendte anskaffelsessum, der efter § 81 ikke kan indgå

i

beregningsgrundlaget for lejen, og som ikke er omfattet af § 82,

betegnes

som nybygningstab.

Stk. 2.

Nybygningstab

støttes på samme måde som ombygningstab, jf. § 62.

§ 85.

(Ophævet)

§ 86.

Støtte, herunder garanti, efter §§ 78-84 bortfalder, hvis

1)

en ejendom overgår

til anden benyttelse end beboelse,

2)

en ejendom opdeles i

ejerlejligheder eller

3)

ejeren af en ejendom

tager ejendommen i brug til beboelse.

Stk. 2.

Ved delvis

overgang til anden benyttelse bortfalder en forholdsmæssig andel af støtten.

Stk. 3.

Hvis en

privat udlejningsejendom overdrages til en privat andelsboligforening,

bortfalder støtte til den i § 83, stk. 1, nævnte egenkapital.

Støttens fordeling mellem stat og kommune

§ 87.

Kommunen afholder følgende udgifter:

1)

Erstatning efter

kapitel 3, 4, 7, 8 og 9.

2)

Udgifter til

ekspropriation, jf. kapitel 8.

3)

Udgifter til

etablering af fælles friarealer, jf. kapitel 3.

4)

Udgifter til

tilvejebringelse af erstatningsboliger, herunder til betaling af

boligudgiften

i midlertidige erstatningsboliger, jf. kapitel 7.

5)

Udgifter til dækning

af antagne rådgiveres informations- og administrationsudgifter, i det omfang

de

varetager opgaver for kommunalbestyrelsen, jf. kapitel 13.

6)

Særlige udgifter til

orientering og beboermedvirken, jf. kapitel 3.

7)

Nedslag i købesummen

efter § 17, stk. 4.

8)

Udgifter til

konsulentbistand efter § 25.

9)

Udgifter til

nedrivning.

10)

Godtgørelse af

flytteudgifter efter § 149.

11)

Godtgørelse efter

§ 150.

12)

Godtgørelse til

erhvervslejere efter §§ 151, 152 og 153.

13)

Kondemneringstilskud

efter §§ 161 og 169.

14)

Udgifter til andre

foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen forlanger eller giver påbud om, jf.

dette kapitel.

15)

Engangstilskud, jf. §

61 a.

16)

Bidrag til

byggeskadefond, jf. § 177, stk. 1.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af kommunens udgifter efter stk. 1 fragår værdien af

overtagne

ejendomme og alle indtægter, der indvindes i forbindelse med

byfornyelsesforanstaltninger.

Stk. 3.

Kommunen

afholder endvidere udgifter til tilskud til erhvervslejere efter § 154.

§ 88.

Udgifter til forbedringstilskud afholdes af staten.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter § 87,

stk. 1 og 2.

Stk. 3.

Undtaget fra

bestemmelsen i stk. 2 er udgifter til erstatning for den del af

forbedringsudgifterne, som er overført til ombygningstabet som følge af, at

udgifterne ikke kan betinge en forhøjelse af lejen, jf. § 59,

stk. 2,

2. pkt.

Stk. 4.

Staten

refunderer ligeledes 50 pct. af de udgifter, som kommunen har afholdt efter

§ 87, stk. 3.

Stk. 5.

Staten

refunderer endvidere som regarant kommunen 50 pct. af kommunens tab på

garantier efter § 65.

Stk. 6.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang udgifter til etablering af

friarealer, orientering og beboermedvirken samt konsulentbistand kan

refunderes, jf. § 87, stk. 1, nr. 3, 6 og 8.

§ 89.

Ved kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 56, stk. 4, afholdes

de

i §§ 87 og 88 nævnte udgifter endeligt af kommunen.

Investeringsramme og forsøg

§ 90.

Inden for en investeringsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan

økonomi- og erhvervsministeren

1)

bemyndige

kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om forbedringstilskud og erstatning

til

udgifter til ombygning og nybyggeri omfattet af en beslutning efter kapitel 3

eller 9,

2)

bevilge

kommunalbestyrelsen refusion af engangstilskud som nævnt i § 87,

stk. 1, nr. 15,

3)

bevilge

kommunalbestyrelsen refusion af udgifter som nævnt i § 87, stk. 1,

nr. 1-14 samt 16, inden for 60 pct. af investeringsrammen i 2003 og 50 pct. i

2004 og i hvert af de følgende år og

4)

bemyndige

kommunalbestyrelsen til at stille offentlige midler til rådighed for

bygningsforbedringsudvalg,

jf. kapitel 6.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra de

begrænsninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3. Dispensation kan gives

til beslutninger efter kapitel 3 og 9 i kvarterløftområder, jf. § 4

i

lov nr. 1086 af 29. december 1999 om ændring af lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri, lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og lov om byfornyelse.

(Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af realkreditbidrag, alternative

boliger til unge, styrket indsats i socialt svage byområder), hvortil der er

afsat midler på finanslov 2000.

Stk. 3.

Uudnyttet

investeringsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.

§ 91.

Ved begyndelsen af hvert år meddeler økonomi- og erhvervsministeren de

enkelte

kommunalbestyrelser en vejledende investeringsramme, inden for hvilken

kommunalbestyrelsen kan påregne at kunne opnå bindende tilsagn til

beslutninger

efter kapitel 3 og 9 samt til at stille offentlige midler til rådighed for

bygningsforbedringsudvalg, jf. kapitel 6.

Stk. 2.

Investeringsrammer

fordeles mellem de enkelte kommuner efter objektive kriterier, der afspejler

kommunernes byfornyelsesbehov. En del af investeringsrammen kan dog anvendes

til byfornyelsesforsøg efter §§ 92 og 93 og til løsning af afgrænsede

byfornyelsesopgaver.

Stk. 3.

Hvis

kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal økonomi- og

erhvervsministeren meddele de pågældende kommuner en fælles vejledende

investeringsramme i stedet for de vejledende investeringsrammer efter

stk. 1. Den fælles vejledende investeringsramme beregnes som summen af

de

pågældende kommuners vejledende investeringsrammer efter stk. 1.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende investeringsrammer

efter stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan, når den har opnået bindende tilsagn hertil, give

tilsagn om forbedringstilskud til udgifter til ombygning og nybyggeri, der

iværksættes efter kapitel 3, og til arbejder, der udføres efter påbud i

henhold

til § 166, stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan under de i 1. pkt.

anførte

betingelser endvidere afholde de i § 87, stk. 1 og 2, nævnte

udgifter

og stille offentlige midler til rådighed for lokale

bygningsforbedringsudvalg.

Der kræves dog ikke bindende tilsagn til beslutninger efter § 56,

stk. 4. Det bindende tilsagn fragår i kommunens vejledende

investeringsramme.

Stk. 6.

Et bindende

tilsagn skal anvendes af kommunen senest 4 år efter datoen for det bindende

tilsagn. Et bindende tilsagn anses for anvendt, når kommunalbestyrelsen har

forpligtet sig til at afholde de i § 87, stk. 1, nævnte udgifter og

givet tilsagn om støtte til ombygningsarbejderne til de enkelte ejendommes

ejere. Et bindende tilsagn bortfalder, i det omfang det ikke er anvendt inden

den nævnte frist.

Stk. 7.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for beregningen af

forbedringstilskud og for opgørelsen af refusionen, herunder fastsætte rammer

for de udgifter, der kan medtages som godkendte ombygningsudgifter og ved

refusionsberegning af de enkelte arter af byfornyelsesforanstaltninger og

tidsfrister for endelig afregning. Økonomi- og erhvervsministeren kan

endvidere

fastsætte nærmere regler om fordeling af investeringsrammen.

§ 91 a.

Det første bindende tilsagn til en beslutning efter kapitel 3 eller 9

benævnes

hovedtilsagn og efter kapitel 6 lånetilbud. Senere supplerende bindende

tilsagn

til en beslutning efter kapitel 3 eller 9 benævnes mertilsagn og efter

kapitel

6 supplerende lånetilbud.

Stk. 2.

En kommune kan

inden for et enkelt år maksimalt opnå mertilsagn og supplerende lånetilbud,

som

sammenlagt svarer til 10 pct. af kommunens vejledende investeringsramme for

det

pågældende år. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse for mertilsagn til

beslutninger

efter kapitel 3 og 9, hvortil der er opnået bindende tilsagn efter den 31.

december 2000 samt for supplerende lånetilbud efter kapitel 6, hvortil der er

opnået lånetilbud efter den 31. december 2000.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra

kravet

i stk. 2 om, at mertilsagn og supplerende lånetilbud inden for et enkelt

år maksimalt kan udgøre en vis andel af kommunens vejledende

investeringsramme.

§ 92.

Økonomi- og erhvervsministeren

kan inden

for et beløb, der afsættes på de årlige finanslove, yde tilskud til oplysning

og vejledning samt indsamling af data om fornyelse og forbedring af byer og

boliger og til udredning og forsøg inden for lovens område.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe

beslutning om bygningsfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder

til programudarbejdelse og erfaringsformidling samt til foranstaltninger, der

ikke i øvrigt ydes støtte til.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion

af

statens andel af udgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til

kommunerne, inden arbejderne iværksættes.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 forhøje refusionen efter

§ 88, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så vidt angår de

særlige forsøgsudgifter.

Stk. 5.

Efter

økonomi- og erhvervsministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til

bygningsfornyelsesforsøg omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes

refusion efter § 88, stk. 2.

§ 93.

Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den investeringsramme, der efter

§ 90 er fastsat på de årlige finanslove, give kommunalbestyrelsen

tilladelse til at træffe beslutning om helhedsorienteret byfornyelsesforsøg.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde støtte til andre end

de

i § 7 nævnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder

udgifterne

til.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje de i § 8,

stk. 1, nævnte refusionssatser fra henholdsvis 50 pct. og 20 pct. og

indtil 100 pct., for så vidt angår særlige forsøgsudgifter.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 8,

stk. 1, nr. 3, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 25 mio. kr.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde forskudsvis refusion

af

statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter

til kommunen. Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne

iværksættes.

Kapitel 5

Aftalt boligforbedring

§ 94.

Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne inden for

den

investeringsramme, der fastsættes til aftalt boligforbedring på de årlige

bevillingslove, meddele tilsagn om tilskud til gennemførelse af

forbedringsarbejder i private udlejningsejendomme.

1)

private

udlejningsejendomme, og i

2)

ejendomme ejet af

private andelsboligforeninger, som ikke har modtaget støtte til opførelsen

efter lov om boligbyggeri eller lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fordeler den i stk. 1 nævnte investeringsramme til de

kommuner, der senest den 15. maj har ansøgt om del i årets investeringsramme.

Ansøgningen skal indgives til et centralt edb-system. Før fordeling af

investeringsrammen til kommunerne afsættes en del af rammen til refusion af

kommunalbestyrelsens udgifter efter § 95, stk. 2 og 3. Afsatte midler, jf. 3.

pkt., der ikke er forbrugt ved udgangen af et finansår, overføres til næste

finansårs investeringsramme. Fordelingen af investeringsrammen til de

ansøgende

kommuner sker efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes

byfornyelsesbehov. Hver kommune tildeles mindst 0,5 mio. kr. pr. år, dog

højst

det beløb, kommunen har ansøgt om.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter regler om fordeling af den i stk. 1 og 2

nævnte investeringsramme.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

fastsætter kriterier for prioriteringen af ansøgninger, herunder til hvilke

typer arbejder eller i hvilke nærmere angivne områder der kan ydes støtte.

Kriterierne kan fastsættes på grundlag af det lokale byfornyelsesbehov, den

planlagte byfornyelsesindsats samt ud fra det tidspunkt, ansøgningerne er

modtaget i kommunen. Kriterierne for prioriteringen kan kombineres.

Kriterierne

skal bekendtgøres senest den 15. januar i det år, for hvilket de skal gælde.

Kommunalbestyrelsen meddeler tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, eller

meddeler reservation, jf. § 107, på grundlag af den foretagne

prioritering

inden for den investeringsramme kommunalbestyrelsen har fået tildelt efter

stk. 2.

Stk. 5.

Uudnyttet

investeringsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at en kommunes

uudnyttede investeringsramme overføres til den pågældende kommunes

investeringsramme for det følgende finansår, og at reservations- eller

tilsagnsmidler, som falder bort i et efterfølgende finansår, tilgår kommunens

investeringsramme for det pågældende finansår.

§ 95.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at udpege områder eller konkrete ejendomme

omfattet af § 94, hvor den vil tilskynde ejere og beboere til at

gennemføre boligforbedring efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Hvis der er

truffet beslutning efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen eller den, som

kommunalbestyrelsen har overladt dette til, jf. § 194, stk. 2,

informere generelt om den aftalte boligforbedring samt yde konsulentbistand i

forbindelse med gennemførelse af konkrete boligforbedringsprojekter.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

afholder udgifter til tilvejebringelse af erstatningsboliger, jf. kapitel 7,

godtgørelse af flytteudgifter efter § 149 og godtgørelse efter

§ 150

i forbindelse med gennemførelse af projekter om aftalt boligforbedring.

Stk. 4.

Staten

refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen afholder efter

stk. 2 og 3.

§ 96.

Med henblik på at gennemføre boligforbedring kan

1)

ejere og lejere i

private udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor et eller

flere lejemål helt eller delvis er udlejet til beboelse, indgå aftale om

gennemførelse af forbedringsarbejder i ejendommen,

2)

ejere af private

udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, hvor samtlige

beboelseslejemål er ubeboede og uudlejede, gennemføre forbedringsarbejder i

ejendommen,

3)

ejere af private

udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre

forbedringsarbejder i et uudlejet lejemål, der udelukkende har været anvendt

til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse og

4)

ejere af private

udlejningsejendomme, jf. § 94, stk. 1, nr. 1, gennemføre

forbedringsarbejder i den del af et ubeboet og uudlejet lejemål, der har

været

anvendt til erhvervsformål, med henblik på omdannelse til beboelse.

Stk. 2.

For lejemål

omfattet af stk. 1, nr. 2-4, er det en betingelse, at lejemålets status

både på tidspunktet for fremsættelse af anmodning efter § 59 b,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om leje eller § 25 b,

stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene og på tidspunktet for ansøgning om tilsagn om tilskud, jf.

§ 108, har været lovligt, jf. reglerne i kapitel VII i lov om

midlertidig

regulering af boligforholdene.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i dette kapitel finder ikke anvendelse på ubeboede ejendomme, jf. dog

stk. 1, nr. 2-4. Bestemmelserne i dette kapitel finder endvidere ikke

anvendelse på enkelte boliger, der er ubeboede og uudlejede.

Stk. 4.

I lejemål

omfattet af stk. 1, nr. 3, finder § 53, stk. 8, 1. og 2. pkt.,

i

lov om leje eller § 15 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., i lov om

midlertidig

regulering af boligforholdene ikke anvendelse.

§ 97.

Flere ejerlejligheder, der henhører under samme ejerforening, og som ejes af

den samme udlejer, anses efter reglerne i dette kapitel som en ejendom.

Stk. 2.

Er flere

ejendomme, der ejes af samme udlejer, opført kontinuerligt som en samlet

bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friarealer eller nogen form for

driftsfællesskab, anses disse ligeledes efter reglerne i dette kapitel som en

ejendom. Det samme gælder, hvor flere ejendomme er samvurderet eller

samnoteret

i tingbogen.

Private udlejningsejendomme

§ 98.

Der kan gennemføres forbedringsarbejder og lejeforhøjelser uden fradrag af

tilskud på samtlige lejeres vegne, hvis udlejeren og mindst 60 pct. af

lejerne

indgår en skriftlig aftale herom.

Stk. 2.

Hvis der er

tale om gennemførelse af forbedringsarbejder og en lejeforhøjelse uden

fradrag

af tilskud, der kun vedrører en lejers eget beboelseslejemål, kan denne lejer

uanset bestemmelsen i stk. 1 indgå en skriftlig aftale herom. Det er dog

en betingelse, at samtlige beboelseslejere har fået mulighed for at indgå en

skriftlig aftale om gennemførelse af de pågældende forbedringsarbejder i

deres

lejemål.

Stk. 3.

Hvis der er

tale om gennemførelse af forbedringsarbejder og en lejeforhøjelse uden

fradrag

af tilskud, der vedrører et lejemål, der i forbindelse med genudlejning er

ubeboet, kan den lejer, hvormed der er indgået en lejeaftale for det

pågældende

lejemål uanset bestemmelsen i stk. 1 indgå en skriftlig aftale herom.

Stk. 4.

Den lejer,

som har indgået lejeaftale om en beboelseslejlighed, jf. stk. 3, kan

senest 2 uger efter skriftligt at have aftalt gennemførelse af

forbedringsarbejder i det pågældende lejemål over for udlejeren afvise

gennemførelse af aftalen. Afviser lejeren aftalen, kan udlejeren senest 2

uger

efter at have fået meddelelse om lejerens afvisning af aftalen hæve

lejeaftalen

med lejeren. Hæver udlejeren lejeaftalen efter bestemmelserne i 1. og 2.

pkt.,

bliver hverken udlejeren eller lejeren erstatningsberettigede som følge

heraf.

§ 99.

I

ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation, jf. § 64 i lov om

leje,

skal udlejeren inddrage beboerrepræsentanterne i projektet, forinden

ejendommens øvrige lejere inddrages. § 66 i lov om leje finder ikke

anvendelse på forbedringsarbejder omfattet af dette kapitel.

Stk. 2.

Beboerrepræsentanterne kan på samtlige lejeres vegne indgå en skriftlig

aftale

med udlejer om gennemførelse af forbedringsarbejder og lejeforhøjelser uden

fradrag af tilskud. 1. pkt. finder kun anvendelse, såfremt gennemførelsen af

forbedringsarbejderne vil medføre en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud,

der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer, som beboerrepræsentanterne

inden for de sidste 3 år har tiltrådt efter denne bestemmelse, maksimalt vil

udgøre 64 kr. pr. m2 bruttoetageareal. Beboerrepræsentanterne skal, forinden

de

tiltræder forbedringsarbejderne, afholde beboermøde til drøftelse af de

pågældende forbedringsarbejder, og der skal på beboermødet være flertal

blandt

de fremmødte beboere for forbedringsarbejdernes gennemførelse. Efter

beboermødet skal beboerrepræsentanterne snarest skriftligt meddele samtlige

beboere om beslutningen samt oplyse, at såfremt 1/4 af beboerne inden 2 uger

efter meddelelsen forlanger det, skal beboerrepræsentanterne foranstalte

urafstemning blandt ejendommens beboere. Det i 2. pkt. nævnte beløb er

opgjort

i 1994-niveau og reguleres en gang årligt med 2,0 pct. tillagt en

tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

For 1998 og fremover reguleres beløbet efter 2. pkt. i stedet efter

udviklingen

i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en 12-måneders-periode sluttende i

juni

måned før det finansår, reguleringen vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste

hele kronebeløb.

§ 100.

Det er et vilkår for aftalens gyldighed, jf. § 96, stk. 1, nr. 1:

1)

Aftalen er indgået på

en af Økonomi- og Erhvervsministeriet udarbejdet aftaleblanket.

2)

Udlejeren og lejerne

før aftalens indgåelse modtager en skriftlig erklæring fra

kommunalbestyrelsen

om de lejemæssige konsekvenser for det enkelte lejemål både efter reglerne i

dette kapitel og efter reglerne i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene

og lov om leje som følge af gennemførelsen af det samlede projekt. Den

skriftlige erklæring skal endvidere indeholde oplysning om de lejemæssige

konsekvenser af, at der kan ydes tilskud til lejefastsættelsen efter

§ 106.

3)

Bestemmelserne i

§ 98 og § 99, stk. 2, er opfyldt.

4)

Lejerne, før de

modtager kommunalbestyrelsen erklæring efter nr. 2, af udlejer får udleveret

Økonomi- og Erhvervsministeriets vejledning om aftalt boligforbedring.

5)

Lejerne før aftalens

indgåelse af udlejeren får underretning om,

a)

at de har ret til at

antage konsulentbistand, jf. § 111,

b)

at de kan afvise

gennemførelsen af visse forbedringsarbejder, jf. § 101, og

c)

at de har ret til at

få tilbudt en anden passende bolig, jf. § 157.

6)

Udlejerens meddelelse

om aftalens indgåelse er kommet frem til lejerne.

Stk. 2.

For lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, som er udlejet til såvel beboelse

som erhvervsformål, er det endvidere et vilkår for aftalens gyldighed, at

lejeren inden aftalens indgåelse får udleveret den samme afgørelse, som er

vedlagt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf. § 108, stk. 2.

§ 101.

Lejeren af et beboelseslejemål kan senest 6 uger efter, at udlejerens

meddelelse om aftalens indgåelse er kommet frem til lejeren, afvise

gennemførelse af arbejder, der alene vedrører det pågældende lejemål. Lejeren

kan dog ikke modsætte sig gennemførelsen af arbejder, der er af almen

betydning

for boligens eller ejendommens forbedring. Endvidere kan lejeren ikke

modsætte

sig gennemførelse af arbejder, som lejeren tidligere skriftligt har

accepteret

gennemførelsen af.

Stk. 2.

Vil

udlejeren ikke godkende lejerens afvisning af gennemførelse af arbejder efter

stk. 1, 1. pkt., skal udlejeren indbringe sagen for huslejenævnet senest

6

uger efter, at lejerens afvisning er kommet frem til udlejeren, såfremt

udlejeren fastholder kravet om gennemførelse af arbejderne. Såfremt udlejeren

ikke gives medhold, kan lejeforhøjelse for de af udlejer gennemførte arbejder

i

den omhandlede bolig ikke gennemføres over for den lejer, der har afvist

arbejdernes gennemførelse, jf. stk. 1, 1. pkt. Ved genudlejning finder

§ 112, stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 102.

Såfremt lejerne har nedlagt veto efter § 101, kan udlejer tidligst 5 år

efter projektets færdiggørelse gennemføre disse arbejder i henhold til lov om

leje eller lov om midlertidig regulering af boligforholdene, medmindre de

berørte lejere giver deres samtykke hertil.

§ 103.

I

lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan udlejeren uanset

§§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering

af

boligforholdene maksimalt forlange en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud

som følge af gennemførelsen af forbedringsarbejder, der er omfattet af

reglerne

i dette kapitel, og som beregnes på grundlag af ydelsen på et 30-årigt

annuitetslån med et kontant provenu svarende til de aftalte og dokumenterede

udgifter.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente,

som

den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen

foretages på grundlag af renten på tidspunktet for aftalens indgåelse.

Stk. 3.

Såfremt der

til gennemførelse af forbedringsarbejderne anvendes beløb afsat efter

§§ 18 og 18 b i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller

efter §§ 22 og 63 a i lov om leje eller støtte efter anden lovgivning,

kan

den del af udgiften, som herved dækkes, ikke medregnes ved beregning af

lejeforhøjelse efter stk. 1 uden fradrag af tilskud.

§ 104.

I

lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan udlejeren uanset

§§ 58 og 59 i lov om leje og § 27 i lov om midlertidig regulering

af

boligforholdene maksimalt forlange en lejeforhøjelse uden fradrag af tilskud

som følge af gennemførelsen af forbedringsarbejder, der er omfattet af

reglerne

i dette kapitel, og som beregnes på grundlag af ydelsen på et 30-årigt

annuitetslån med et kontant provenu svarende til de dokumenterede udgifter.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for beregningen af den rente,

som

den i stk. 1 nævnte ydelse fastsættes på grundlag af. Renteberegningen

foretages på grundlag af renten på den sidste børsdag, der ligger forud for

tidspunktet for meddelelse af tilsagn.

Stk. 3.

§ 103,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

§ 105.

Det påhviler udlejeren at sikre, at den opkrævede lejeforhøjelse beregnes

under

hensyntagen til det bevilgede tilskud til hvert enkelt beboelseslejemål.

Stk. 2.

I lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, skal udlejeren efter arbejdernes

gennemførelse fremsætte krav om lejeforhøjelse med fradrag af tilskud. Kravet

skal vedlægges et byggeregnskab attesteret af en registreret eller

statsautoriseret

revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling samt indeholde oplysninger om

lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse, jf. § 114,

stk. 2. Modtager lejeren ikke det attesterede byggeregnskab, eller

indeholder kravet ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger først fra

det

tidspunkt, det attesterede regnskab samt udlejerens oplysninger om lejerens

adgang til og frist for at gøre indsigelse er kommet frem til lejeren.

Stk. 3.

I lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan udlejeren kræve en foreløbig

lejeforhøjelse på grundlag af et overslag over udgifterne og forbeholde sig

at

fremsætte nyt krav, når byggeregnskabet foreligger attesteret af en

registreret

eller statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling. Lejen

skal reguleres efter det attesterede byggeregnskab, når det foreligger.

Stk. 4.

I lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal lejeren senest ved den

første

lejeaftales indgåelse efter forbedringsarbejdernes gennemførelse have

udleveret

den samme afgørelse, som er vedlagt ansøgning om tilsagn om tilskud, jf.

§ 108, stk. 3. Senest 4 uger efter modtagelsen skal udlejer til

lejeren udlevere samme afgørelse, som skal vedlægges ansøgning om udbetaling

af

tilskud, jf. § 109, stk. 3. Samtidig hermed skal udlejer oplyse om

lejerens adgang til og frist for at gøre indsigelse, jf. § 25 b,

stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene og § 59

b,

stk. 5, i lov om leje. Modtager lejeren ikke disse oplysninger, løber

fristen

på 6 uger først fra det tidspunkt, udlejerens oplysninger om lejerens adgang

til og frist for at gøre indsigelse er kommet frem til lejeren.

Stk. 5.

Senere

lejeforhøjelser som følge af nedsættelse af tilskuddet efter § 106 kan

gennemføres alene ved udlejerens skriftlige meddelelse herom til lejerne

efter

reglerne i § 63 b, stk. 2 i lov om leje.

§ 106.

Kommunalbestyrelsen kan på økonomi- og erhvervsministerens vegne yde tilskud

til nedsættelse af lejeforhøjelsen.

Stk. 2.

Tilskuddet

udgør i 5 år 50 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud for de

gennemførte forbedringsarbejder. Herefter nedsættes tilskuddet i hvert af de

efterfølgende 5 år med 10 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.

Stk. 3.

Tilskuddet

kan højst udgøre 10.000 kr. årligt pr. bolig. Tilskud, der udgør mindre end

250

kr. pr. tilsagn pr. betalingstermin, udbetales ikke.

Stk. 4.

De

udgifter, staten har afholdt efter stk. 2, kan staten i 5 år forlange

refunderet af Grundejernes Investeringsfond med 10 pct. af den aftalte

lejeforhøjelse uden tilskud. I hvert af de efterfølgende 5 år nedsættes

refusionsbeløbet med 2 pct. af den aftalte lejeforhøjelse uden tilskud.

Staten

kan højst forlange refusion af udgifter, hvortil der er meddelt tilsagn om

tilskud inden for den investeringsramme til aftalt boligforbedring vedrørende

private

udlejningsejendomme, der fastsættes på de årlige finanslove, eller hvortil

der

er meddelt reservation, jf. § 107, stk. 2, eller supplerende

reservation, jf. § 107, stk. 5, senest den 31. december 2003.

§ 107.

Inden aftalens indgåelse kan der ansøges om reservation af investeringsramme

til et planlagt projekt.

Stk. 2.

Ansøgning

om reservation af investeringsramme skal ske på et af Økonomi- og

Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen.

Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af

kriterier,

jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, reservationen ønskes.

Ansøgningen skal indsendes inden den 1. maj i det år, reservationen ønskes.

Stk. 3.

I lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, er det dog en betingelse, at der

inden anmodning om en afgørelse efter § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og

stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller

§ 59

b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i lov om leje, er meddelt

reservation

af investeringsramme.

Stk. 4.

En

reservation bortfalder, hvis ansøgning om tilsagn om tilskud ikke er indsendt

senest 9 måneder efter, at reservationen er meddelt af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Efter at

kommunalbestyrelsen har meddelt reservation af investeringsramme, kan der

ansøges om supplerende reservation af investeringsramme. Ansøgning om

supplerende reservation af investeringsramme skal ske på et af Økonomi- og

Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen. En

supplerende reservation kan ikke forlænge fristen efter stk. 4.

§ 108.

Ansøgning om tilsagn om tilskud skal ske på et af Økonomi- og

Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes til kommunalbestyrelsen.

Ansøgningen kan tidligst indsendes efter kommunens bekendtgørelse af

kriterier,

jf. § 94, stk. 4, 4. pkt., for det år, tilsagnet ønskes. Hvis der

ikke forinden er meddelt reservation, skal ansøgningen om tilsagn indsendes

inden den 1. maj i det år, tilsagnet ønskes.

Stk. 2.

For lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, som er udlejet til såvel beboelse

som erhvervsmæssige formål, skal ansøgning om tilsagn om tilskud vedlægges en

afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 2.

pkt., i lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Afgørelsen må på

ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.

Stk. 3.

For lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal ansøgningen vedlægges en

afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 1, 1.

pkt., og stk. 2, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Afgørelsen må på ansøgningstidspunktet ikke være mere end 6 måneder gammel.

Stk. 4.

Tilskud kan

kun bevilges, såfremt arbejdet ikke er igangsat, inden tilsagn om tilskud

meddeles.

Stk. 5.

Et tilsagn

om tilskud bortfalder, hvis ansøgning om udbetaling af tilskud ikke er

indsendt

senest 2 år efter, at tilsagnet om tilskud er meddelt. Det bortfaldne

tilsagnsbeløb tilskrives kommunens investeringsramme.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

kan dispensere fra den i stk. 5 angivne frist, hvis arbejdet er

igangsat,

og hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at arbejdet kan færdiggøres inden for 1

år.

Stk. 7.

Efter at

kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn om tilskud, kan der senest i

forbindelse med ansøgning om udbetaling af tilskud ansøges om supplerende

tilsagn om tilskud, uanset at betingelsen i stk. 4 ikke er opfyldt. Det

er

en forudsætning for meddelelse af supplerende tilsagn om tilskud, at der er

tale om nøjagtig de samme forbedringsarbejder, som er omfattet af det

tidligere

meddelte tilsagn, og at de afholdte forbedringsudgifter overstiger det

tidligere meddelte tilsagn. Ansøgning om supplerende tilsagn om tilskud skal

ske på et af Økonomi- og Erhvervsministeriet udfærdiget skema og indsendes

til

kommunalbestyrelsen.

§ 109.

Ansøgning om udbetaling af tilskud indsendes på et af Økonomi- og

Erhvervsministeriet udfærdiget skema til kommunalbestyrelsen efter

forbedringsarbejdernes gennemførelse. Ansøgningen skal indeholde oplysning om

de aftalte og dokumenterede udgifter og om lejestigningen for hvert enkelt

lejemål og skal vedlægges et byggeregnskab attesteret af en registreret eller

statsautoriseret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling.

Stk. 2.

For lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 1, kan ansøgningen først indsendes

efter udløbet af den i § 114, stk. 2, angivne frist på 6 uger. For

lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, kan ansøgningen først

indsendes efter udløbet af fristen for klage over huslejenævnets afgørelse,

jf.

§ 25 b, stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 3.

For lejemål

omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, skal ansøgningen vedlægges en

afgørelse truffet af huslejenævnet i medfør af § 25 b, stk. 3, i

lov

om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal påse, at forbedringsarbejderne er gennemført, og at de gennemførte

forbedringsarbejder er omfattet af det meddelte tilsagn om tilskud, samt at

tilskuddet til den enkelte bolig højst udgør kr. 10.000 pr. bolig pr. år.

§ 110.

Tilskuddet ydes med virkning fra datoen for den aftalte lejeforhøjelses

ikrafttræden. I lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, ydes

tilskuddet med virkning fra datoen for den første lejeaftales ikrafttræden

efter forbedringsarbejdernes gennemførelse.

Stk. 2.

Udbetaling

sker kvartalsvis bagud til udlejer på grundlag af de i ansøgning om

udbetaling

af tilskud afgivne oplysninger.

§ 111.

Udlejer kan i forbindelse med gennemførelse af forbedringsarbejderne antage

konsulentbistand. Tilsvarende kan mindst 1/4 af lejerne eller

beboerrepræsentationen i ejendomme, hvor der er valgt beboerrepræsentation,

jf.

§ 64 i lov om leje, i forbindelse med gennemførelse af

forbedringsarbejderne antage konsulentbistand.

Stk. 2.

Udgiften

til udlejers og lejers konsulentbistand indgår som en del af de aftalte og

dokumenterede udgifter, der danner grundlag for beregning af lejeforhøjelsen.

Stk. 3.

Udgifter

til lejers konsulentbistand, der er afholdt senest den 31. december 2003,

refunderes af Grundejernes Investeringsfond, såfremt der ikke indgås aftale,

jf. § 96, stk. 1, nr. 1.

§ 112.

Hvis en aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder efter reglerne i dette

kapitel er eller bliver ugyldig eller ophæves, finder §§ 58-59 a i lov

om

leje og § 27 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene

anvendelse. Er forbedringsarbejderne igangsat på tidspunktet for aftalens

bortfald, finder §§ 59 a og 66, stk. 1, litra b, i lov om leje og

§§ 23-26 i lov om midlertidig regulering af boligforholdene dog ikke

anvendelse.

Stk. 2.

Hvis der i

lejemål omfattet af § 96, stk. 1, nr. 2-4, ikke er udleveret de i

§ 108, stk. 3, og § 109, stk. 3, nævnte afgørelser til

lejer som angivet i § 105, stk. 4, 1. og 2. pkt., kan lejen ikke

overstige den leje, der er fastslået efter § 59 b, stk. 1, 1. pkt.,

og stk. 2, i lov om leje eller § 25 b, stk. 1, 1. pkt., og

stk. 2, i lov om midlertidig regulering af lejeforholdene. Ved

genudlejning finder stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse.

§ 113.

Hvis en bolig skal fraflyttes som følge af forbedringsarbejder i medfør af

reglerne i dette kapitel og lejer ønsker at fortsætte lejemålet efter

forbedringsarbejdernes gennemførelse, kan udlejer ikke opsige lejer efter

bestemmelserne i lov om leje.

§ 114.

Klage over lejeforhøjelse efter § 105 kan indbringes af den enkelte

lejer

for huslejenævnet. Det samme gælder klage over, at den af lejer skriftligt

accepterede aftale om gennemførelse af forbedringsarbejder ikke opfylder

vilkårene i § 100, samt klage over, at de i medfør af § 123

fastsatte

bestemmelser ikke er overholdt ved gennemførelse af aftalen.

Stk. 2.

Indbringelsen

efter stk. 1, 1. pkt., skal ske senest 6 uger efter, at kravet om

lejeforhøjelse er kommet frem til lejeren, jf. dog § 105, stk. 2.

Stk. 3.

Klage over

huslejenævnets afgørelser efter § 59 b, stk. 1-3, i lov om leje

eller

§ 25 b, stk. 1-3, i lov om midlertidig regulering af lejeforholdene

sker efter reglerne i § 59 b, stk. 5, i lov om leje og § 25 b,

stk. 5, i lov om midlertidig regulering af boligforholdene.

Stk. 4.

Hvis der

ikke foreligger dokumentation for de afholdte udgifter eller lejeforhøjelsen

ikke er beregnet i overensstemmelse med § 103 eller § 104 eller de

i

medfør af § 123 fastsatte bestemmelser ikke er overholdt, bortfalder

kravet om lejeforhøjelse helt eller delvis.

§ 115.

De i lov om midlertidig regulering af boligforholdene indeholdte bestemmelser

for sagernes behandling i huslejenævn finder tilsvarende anvendelse ved

behandling af sager efter reglerne i dette kapitel.

§§ 116-121.

(Ophævet)

Garanti

§ 122.

Staten stiller garanti for lån, der optages til dækning af de dokumenterede

udgifter som følge af gennemførelse af forbedringsarbejderne inklusive

låneomkostninger og eventuelt kurstab.

Stk. 2.

Garantien

omfatter lån ydet i medfør af § 26 i realkreditloven og

realkreditlignende

lån ydet af et pengeinstitut. Nettoprovenuet af lån, hvortil der ydes

statsgaranti, må ikke overstige de i stk. 1 nævnte udgifter. Det er en

betingelse for garantistillelsen, at lånet er ydet mod pant i den forbedrede

ejendom.

Stk. 3.

Garantien

dækker långivers tab på lån som nævnt i stk. 1 med 80 pct. af forholdet

mellem den aktuelle nominelle restgæld på lånet og de i stk. 1 nævnte

udgifter med fradrag af 40 pct. af forholdet mellem det konstaterede tab på

lånet og de i stk. 1 nævnte udgifter, jf. dog stk. 4.

Stk. 4.

Er der

tinglyst flere lån til dækning af de i stk. 1 nævnte udgifter, beregnes

garantien efter stk. 3 for hvert enkelt lån, således at der til den

aktuelle nominelle restgæld på lånet tillægges den aktuelle nominelle

restgæld

på foranstående lån ydet til udgifter som nævnt i stk. 1 og omfattet af

samme tilsagn.

Stk. 5.

Forfaldne

ikke betalte terminsydelser på de i stk. 1 nævnte lån dækkes med samme

procentsats, som er beregnet efter stk. 3 og 4 for det konstaterede tab.

§ 123.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om forbedringsarbejdernes

gennemførelse, herunder om

1)

beregning og gennemførelse

af lejeforhøjelsen,

2)

konsulentbistanden,

herunder med hvilket højeste beløb udgiften hertil kan indgå enten i de i

§ 111, stk. 2, nævnte udgifter eller i de udgifter, som kan kræves

refunderet af Grundejernes Investeringsfond, jf. § 111, stk. 3,

3)

indholdskrav til

aftalen,

4)

kommunalbestyrelsens

beslutning efter § 95, stk. 1, og opgørelse af refusion, jf.

§ 95, stk. 4,

5)

administrationen af

tilskudsordningen, herunder tilskuddets beregning og udbetaling, samt

6)

eventuelt bortfald af

tilskud og garanti.

§ 124.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 6

Bygningsforbedringsudvalg

Formål og anvendelsesområde

§ 125.

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel nedsætte et

bygningsforbedringsudvalg med det formål at yde støtte til:

1)

Bygninger, der helt

eller delvis anvendes til beboelse samt forsamlingshuse og lignende.

Bygningerne skal være beliggende i landsbyer, hvorved forstås byer med op til

1.000 indbyggere og landdistrikter.

2)

Fredede og

bevaringsværdige bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse,

uanset

hvor disse bygninger er beliggende.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

fastlægger gennem kommuneplan eller lokalplan, jf. lov om bygningsfredning

§ 17, hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Ligeledes kan

kulturministeren træffe beslutning om, at en bygning, som ikke er omfattet af

§

17, er bevaringsværdig, jf. lov om bygningsfredning § 19. Indtil udpegning i

plangrundlaget er sket, betragtes bygninger som bevaringsværdige, hvis de har

fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i forbindelse

med udarbejdelse af kommuneatlas, eller hvis kommunalbestyrelsen efter en

konkret vurdering fastsætter bygningens bevaringsværdi fra 1 til og med 4

efter

kriterierne i SAVE-systemet.

§ 126.

Støtte ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm samt til afhjælpning

af

kondemnable forhold.

Stk. 2.

Istandsættelse

skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.

Bygningsforbedringsudvalgets sammensætning

§ 127.

Det kommunale bygningsforbedringsudvalg består af 5 medlemmer, der udpeges af

kommunalbestyrelsen således:

1)

2 kommunale

repræsentanter.

2)

1 medlem til

varetagelse af grundejerinteresser.

3)

1 medlem til

varetagelse af lejerinteresser.

4)

1 medlem til

varetagelse af bevarings- og landsbyinteresser.

Stk. 2.

Samtidig

med valget af medlemmer vælges en eller flere suppleanter for hvert medlem.

Stk. 3.

Udvalgsmedlemmerne

og suppleanterne udpeges for en periode, der følger kommunens valgperiode.

Stk. 4.

Finder

udpegning sted i løbet af en valgperiode, udpeges et nyt medlem eller en

suppleant kun for den resterende del af perioden.

§ 128.

Sekretariatsfunktion for bygningsforbedringsudvalget varetages af kommunen.

§ 129.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bygningsforbedringsudvalget.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter de nærmere regler for udvalgets organisation og

virksomhed m.v., samt regnskabsaflæggelse og revision.

Finansiering

§ 130.

Midler til bygningsforbedringsudvalgets virksomhed stilles til rådighed af

kommunen, staten og private bidragydere.

§ 131.

Kommunale og statslige støttemidler fragår kommunens årlige investeringsramme

til bygningsfornyelse, jf. § 91.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

beslutter på baggrund af de lokale forhold, hvor stor en del af kommunens

årlige investeringsramme til bygningsfornyelse der stilles til rådighed for

bygningsforbedringsudvalget.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra

kravet

i stk. 1.

Ansøgnings- og beslutningsprocedure

§ 132.

Ejere af bygninger omfattet af § 125 kan ansøge om støtte fra udvalget

ved

fremsendelse af projekt.

Stk. 2.

Udvalget

kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet og ejendommen, som er

relevante for behandlingen af ansøgningen.

§ 133.

Udvalget behandler indkomne ansøgninger og træffer beslutning om meddelelse

af

støtte, herunder støttens størrelse.

Stk. 2.

Udvalget

kan stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for

støtte

samt frister for arbejdernes gennemførelse.

Støtte

§ 134.

Støtte ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejer. Lånet sikres ved tinglyst

pant i den faste ejendom.

Stk. 2.

Udgifter i

forbindelse med optagelse af lånet kan indgå i de støtteberettigede udgifter.

Stk. 3.

Udgifter,

som dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå

i

de støtteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse herom.

§ 135.

Lånet, der udgør støttebeløbet, skal ud over eventuelle private midler være

sammensat

af lige dele kommunale og statslige midler. Den del af lånet, der udgøres af

kommunale og statslige midler, må højst udgøre 2/3 af de støtteberettigede

udgifter.

§ 136.

Lån ydet efter § 134 forfalder til fuld og hel indfrielse ved ejerskifte

eller ved misligholdelse i forhold til de stillede vilkår. Overdragelse eller

overgang til medejer, ægtefælle, registreret partner, livsarvinger eller

samlever af samme eller modsat køn, hvormed der i de seneste 2 år har været

etableret et ægteskabslignende forhold med fælles folkeregisteradresse,

betragtes ikke som ejerskifte.

Stk. 2.

Uanset

stk. 1 kan udvalget, når forholdene taler herfor, beslutte, at lån helt

eller delvis forbliver indestående i ejendommen.

Stk. 3.

Tilbagebetalte

lån kan efter kommunalbestyrelsens beslutning enten

1)

i sin helhed stilles

til rådighed for bygningsforbedringsudvalget til genuddeling eller

2)

fordeles således, at

den statslige og kommunale del tilfalder henholdsvis staten og kommunen, mens

den private del tilfalder kommunen til byfornyelsesformål efter

kommunalbestyrelsens beslutning.

Stk. 4.

Tilbagebetalte

lån, som efter stk. 3, nr. 1, i sin helhed stilles til rådighed for

bygningsforbedringsudvalget til genuddeling, opfylder betingelserne i

§ 135 og kan umiddelbart genuddeles. Den statslige og kommunale del af

lånet fragår ikke kommunens investeringsramme til byfornyelse ved

genuddeling.

Udbetaling af støtte og refusion

§ 137.

Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til støtten i takt med udbetaling af

støtten. Staten refunderer herefter kommunen halvdelen af den del af

udgiften,

der ikke hidrører fra private bidragydere.

Lejefastsættelse

§ 138.

Ejere af private udlejningsejendomme kan ikke beregne lejeforhøjelse for

gennemførte forbedringsarbejder, der er finansieret med rente- og afdragsfrie

lån, jf. § 134.

Stk. 2.

Ved

gennemførelse af foranstaltninger, der omfatter både forbedrings- og

vedligeholdelsesarbejder, fragår rente- og afdragsfrie lån efter § 134

forlods forbedringsdelen.

§ 139.

Vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, som er finansieret med rente- og

afdragsfrie lån efter § 134, kan ikke debiteres ejendommens

vedligeholdelses- eller forbedringskonto i henhold til regler herom i lov om

leje, lov om midlertidig regulering af boligforholdene eller lov om leje af

almene

boliger.

Klage

§ 140.

Udvalgets afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

Bygningsforbedringsudvalgets nedlæggelse

§ 141.

Nedlæggelse af bygningsforbedringsudvalget kan ske efter kommunalbestyrelsens

beslutning.

Stk. 2.

Lån

fordeles efterhånden, som de tilbagebetales efter reglen i § 136,

stk. 3, nr. 2.

Kapitel 7

Erstatningsboliger og kommunal anvisning

Opsigelse af lejemål

§ 142.

Når en bolig eller et erhvervslokale skal fraflyttes som følge af en

beslutning

i medfør af denne lov, lov om sanering eller lov om boligtilsyn, fastsættes

tidspunktet for fraflytning ved aftale mellem kommunalbestyrelsen og ejeren.

Stk. 2.

Efter at

tidspunktet for fraflytning er aftalt, skal udlejeren foretage opsigelse af

de

berørte lejemål. Opsigelse efter denne lov kan tidligst foretages 6 måneder

før

det tidspunkt, hvor lejeren skal være fraflyttet. Opsigelse kan ske med 3

måneders varsel uanset modstående aftale. Såfremt fortsat benyttelse vil være

forbundet med nærliggende sundheds- eller brandfare, jf. § 167, kan

opsigelse ske med mindre end 3 måneders varsel.

Stk. 3.

Opsigelse

efter stk. 2 skal være skriftlig og indeholde oplysning om

opsigelsesgrunden og om adgang til at gøre indsigelse efter stk. 4. Er

det

lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige indeholde

oplysning om, at bestemmelserne om lejerens rettigheder efter § 66,

stk. 1-5, og § 67, stk. 1-2, i lov om leje af erhvervslokaler

m.v. finder tilsvarende anvendelse ved opsigelse efter denne lov, og om

rettighedernes indhold. Indeholder opsigelsen ikke de oplysninger, der er

nævnt

i 1. og 2. pkt., er den ugyldig.

Stk. 4.

Hvis en

lejer af en bolig senest 6 uger efter, at en opsigelse efter stk. 2 er

kommet frem, fremsætter skriftlig indsigelse mod opsigelsen, skal udlejeren

indbringe opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter lejerfristens

udløb, hvis opsigelsen ønskes opretholdt. Er det lejede udlejet til andet end

beboelse, finder § 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler

m.v.

tilsvarende anvendelse.

§ 143.

Udlejes en beboelseslejlighed, efter at udlejeren er blevet gjort bekendt

med,

at lejligheden skal fraflyttes efter § 142, eller at § 144,

stk. 2, vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til

erstatningsbolig efter § 144, medmindre fraflytningen først forlanges

eller lejeforhøjelsen først varsles mindst 2 år efter lejeforholdets

påbegyndelse.

Stk. 2.

Udlejeren

skal skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden

lejeaftalen indgås. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan

lejeren

forlange erstatning af udlejeren.

Stk. 3.

Opsigelse

af lejeaftale efter stk. 1 og 2 kan ske med 1 måneds varsel uanset

modstående aftale.

Anvisning af erstatningsboliger

§ 144.

Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne

lov,

lov om sanering eller lov om boligtilsyn, skal kommunalbestyrelsen anvise

husstanden en anden bolig. Denne ret tilkommer lejere af

beboelseslejligheder,

lejere af enkeltværelser, der ifølge lejeloven er beskyttet mod opsigelse,

andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig. Retten til at få anvist

en

erstatningsbolig indtræder, når der træffes beslutning som nævnt i 1. pkt.,

dog

tidligst 6 måneder før det tidspunkt, hvor boligen skal være fraflyttet.

Stk. 2.

Når en

bolig skal ombygges efter en beslutning i medfør af denne lov eller lov om

sanering, har husstanden ret til at få anvist en erstatningsbolig, såfremt

ombygningen for lejere medfører en lejeforhøjelse, der sammen med

lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i de sidste 3 år vil udgøre mere

end 80 kr. pr. m

2

bruttoetageareal. Beløbet reguleres en gang årligt

efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Tilsvarende har

andelshavere og beboere, der selv ejer deres bolig, ret til at få anvist en

erstatningsbolig, hvis nettoboligudgiften forøges med samme beløb som nævnt i

1.-3. pkt. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om

beregningen af nettoboligudgiften.

Stk. 3.

Husstanden

har fortrinsret til de boliger, der anvises i det samme boligkvarter som den

fraflyttede bolig eller et tilstødende boligkvarter. Når en bolig skal

fraflyttes, fordi ejendommen skal nedrives og erstattes af nybyggeri efter

§ 9, stk. 1, nr. 9, opført af almene boligorganisationer eller af

private bygherrer, har husstanden fortrinsret til en lejlighed i nybyggeriet

ved den første udlejning.

Stk. 4.

Den anviste

erstatningsbolig skal have enten et rum mere end antallet af

husstandsmedlemmer

eller samme rumantal som den tidligere bolig, medmindre denne var

overbefolket.

Boligen skal have passende kvalitet, udstyr og beliggenhed.

Stk. 5.

En

husstand, der får tilbudt en erstatningsbolig, har en gang ret til at afvise

den tilbudte erstatningsbolig og få tilbudt en anden erstatningsbolig i

stedet,

uanset om den tilbudte erstatningsbolig opfylder kravene i stk. 4.

Stk. 6.

En

husstand, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter

anvisningen ret til at få tilbudt en anden erstatningsbolig. Husstanden har

fortrinsret til boliger, der anvises i husstandens tidligere bykvarter.

Stk. 7.

Tilbudet om

erstatningsbolig skal indeholde oplysning om husstandens adgang til at gøre

indsigelse samt oplysning om fristen herfor, jf. stk. 8. Indeholder

tilbudet om erstatningsbolig ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger

først fra det tidspunkt, kommunalbestyrelsens oplysning om husstandens adgang

til at gøre indsigelse og oplysningen om fristen herfor er kommet frem til

husstanden.

Stk. 8.

Såfremt

husstanden ikke finder den erstatningsbolig, som kommunalbestyrelsen

tilbyder,

passende, skal husstanden gøre indsigelse herom til kommunalbestyrelsen

senest

6 uger efter, at tilbudet er fremsat over for husstanden. Vil

kommunalbestyrelsen ikke godkende husstandens afvisning af den tilbudte

erstatningsbolig, skal kommunalbestyrelsen indbringe sagen for

byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter, at husstandens afvisning er kommet

frem, såfremt kommunalbestyrelsen fastholder, at den tilbudte

erstatningsbolig

er passende, jf. stk. 4.

Stk. 9.

Når en

bolig skal ombygges efter en beslutning i medfør af denne lov eller lov om

sanering, men ombygningen ikke er omfattet af stk. 2, kan

kommunalbestyrelsen anvise en erstatningsbolig, såfremt ombygningen medfører

en

sådan forhøjelse af boligudgiften, at forholdet mellem boligudgiften og

husstandens samlede økonomi forrykkes væsentligt.

§ 145.

Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne

lov,

lov om sanering eller lov om boligtilsyn, men på ny kan være beboelig inden

for

højst 6 måneder, kan kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt

overtager en anden bolig. Udlejeren kan ikke opsige lejeaftalen. I særlige

tilfælde, og hvis husstanden er indforstået hermed, kan den midlertidige

genhusning forlænges indtil højst 12 måneder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1. Den midlertidige

bolig

skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer i husstanden. Boligen kan

være

beliggende uden for kommunen, såfremt husstanden er indforstået hermed. Som

midlertidig

erstatningsbolig kan anvises ophold på hotel eller lignende.

Stk. 3.

Husstanden

betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog højst den samme

leje som før fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den

midlertidige erstatningsbolig.

Fremskaffelse af boliger til kommunal anvisning

§ 146.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at almene boligorganisationer med

afdelinger

i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til

rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan samtidig hermed bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med

mindst 6 beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til

rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at så længe ejere af private udlejningsejendomme modtager

støtte

til bygningsfornyelse efter kapitel 3, skal de stille indtil hver 4. ledige

lejlighed til rådighed for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende

boligsociale

problemer i kommunen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan kun træffe beslutning efter stk. 1 og 2, såfremt den samtidig

bestemmer, at halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne

beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig efter

§§ 144

og 145.

Stk. 5.

Skønnes

behovet for boliger til kommunal anvisning at kunne begrænses til en nærmere

bestemt periode, kan kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1-4

tidsbegrænses. Kommunalbestyrelsen kan endvidere undtage nærmere fastlagte

kvarterer eller områder i kommunen fra forpligtelsen i stk. 1-4, såfremt

den skønner, at der ikke vil være behov for at anvende lejligheder i sådanne

områder som erstatningsboliger efter §§ 144 og 145, eller at

boligsociale

hensyn i øvrigt taler derfor.

Stk. 6.

Lejligheder

i nybyggeri efter § 9, stk. 1, nr. 9, opført af almene

boligorganisationer eller af private bygherrer samt i ombyggede ejendomme,

hvor

lejligheden er blevet ledige ved opsigelse efter § 142, eller hvor

husstanden har fået anvist erstatningsbolig efter § 144, stk. 2,

skal

ved første udlejning stilles til rådighed som erstatningsboliger efter

§§ 144 og 145 samt efter bestemmelsen i § 144, stk. 3, 2. pkt.

Dette gælder dog ikke lejligheder, der indgår i byfornyelsesforsøg efter

§ 21, stk. 2, eller som er gjort egnede for ældre og personer med

handicap samt for andre personer med særlige sociale behov.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at lejemål om beboelseslejligheder, der bliver ledige, inden de

skal fraflyttes, overtages af kommunen eller ved sanering efter

saneringsloven

den sanerende.

Stk. 8.

Ved

opgørelse efter stk. 1-4 ses der bort fra lejligheder, der overdrages

til

ejendomsfunktionærer, samt lejligheder, der overdrages ved bytning, eller som

overdrages boligsøgende, der allerede har bolig i samme ejendom. Endvidere

ses

der bort fra beboelseslejligheder, som står i umiddelbar forbindelse med et

forretningslokale og udlejes i forbindelse med dette.

Stk. 9.

Ved

opgørelse efter stk. 2 ses der, ud over hvad der er angivet i

stk. 8,

ligeledes bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af ejeren, samt

lejligheder, hvor ejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig, at

disse stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 144 og 145.

Stk. 10.

Pligten

til at stille lejligheder til rådighed som erstatningsbolig efter

stk. 1,

2 og 4 gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter,

men

er i så fald betinget af, at den lejer, der anvises, opfylder de særlige

vilkår, der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Pligten til at

stille lejligheder til rådighed efter stk. 3 gælder kun i det omfang,

nuværende lejeres rettigheder ikke tilsidesættes.

Stk. 11.

En ejer kan

ikke tilpligtes at udleje en lejlighed efter ovenstående regler, hvis der på

grund af den anviste lejers eller dennes husstands forhold eller andre

særlige

omstændigheder er rimelig grund til at modsætte sig udlejningen.

Stk. 12.

Ejerens

pligt i henhold til stk. 1 og 2 anses for opfyldt i det omfang, ejeren

med

kommunalbestyrelsen, et godkendt byfornyelsesselskab eller en anden af

kommunalbestyrelsen antaget rådgiver indgår aftale om, at

kommunalbestyrelsen,

byfornyelsesselskabet eller rådgiveren inden for en vis periode kan disponere

over lejligheder som erstatningsboliger i et antal, der mindst svarer til det

i

stk. 1 og 2 anførte. Aftalen mellem ejeren og byfornyelsesselskabet

eller

rådgiveren anmeldes af ejeren til kommunalbestyrelsen.

Stk. 13.

Er flere

ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet

bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friareal eller nogen form for

driftsfællesskab, skal opgørelsen af pligten efter stk. 2, 8 og 9

beregnes

for den samlede bebyggelse.

§ 147.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 146, skal

beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er

sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen,

og

som skal være på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal

udlejeren anmelde indtil hver 3. henholdsvis hver 4. ledige lejlighed, jf.

§ 146, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til beboelse, til

kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens

beliggenhed, størrelse og indretning og om huslejens størrelse og skal være

indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er

sket, eller efter at udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at

lejligheden er eller vil blive ledig.

Stk. 2.

Senest 2

uger efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal kommunalbestyrelsen

meddele

udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning. Eventuelt

lejetab i forbindelse med anvisningen afholdes af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

En udlejer

kan frit udleje en rettidig anmeldt lejlighed, såfremt kommunalbestyrelsen

ikke

inden 2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise

lejligheden.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

er berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende, som

kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade en lejer,

hvis lejemål er indgået i strid med foranstående bestemmelser, udsætte af

lejligheden.

Økonomisk støtte

§ 148.

Husstande, som efter § 144, stk. 2, har ret til en

erstatningsbolig,

har ret til en godtgørelse, såfremt husstanden har anmodet om at få, men ikke

har fået anvist en erstatningsbolig inden 3 måneder efter det tidspunkt, hvor

den forhøjede boligudgift første gang skal betales. Godtgørelsen kan højst

ydes

i 2 år efter dette tidspunkt. Godtgørelsen udgør den del af

boligudgiftsforhøjelsen, der overstiger den i § 144, stk. 2,

angivne

beløbsgrænse.

§ 149.

Husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en

erstatningsbolig,

jf. §§ 144 og 145, har ret til godtgørelse af flytteudgifter, medmindre

flytteudgifterne indgår i en erstatning ydet efter denne lov. Udgifterne

afholdes af den hidtidige opholdskommune.

§ 150.

Såfremt en husstand tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan

kommunalbestyrelsen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende, give

tilsagn om en rimelig godtgørelse. Godtgørelsen kan tidligst ydes på det i

§ 12, stk. 1, eller i lov om sanering § 13 nævnte tidspunkt

for

offentliggørelse og kan udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har

skaffet sig anden passende bolig.

§ 151.

Ved opsigelse af lejeaftaler om lejligheder, der helt eller delvis anvendes

til

andet end beboelse, skal lejerens eventuelle krav på erstatning rettes mod

kommunalbestyrelsen. Ved sanering efter saneringsloven skal lejerens

eventuelle

krav om erstatning rettes mod den sanerende.

Stk. 2.

En lejer,

der driver erhverv fra lokaler, som skal fraflyttes efter § 142, har ret

til godtgørelse.

Stk. 3.

Godtgørelse

efter stk. 2 ydes til dækning af

1)

tab på inventar og installationer,

2)

driftstab i

flytteperioden,

3)

flytteudgifter og

4)

rimelige udgifter til

sagkyndig bistand.

Stk. 4.

Godtgørelse

efter stk. 2 nedsættes i det omfang, der ydes erstatning for

ekspropriation efter denne lov eller efter lov om leje, jf. § 142,

stk. 3.

Stk. 5.

Reglerne i

stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, som modtager

støtte efter § 153.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

kan nedsætte godtgørelsen efter stk. 2, 3 og 4, såfremt modtageren kan

foretage fradrag i sin skattepligtige indkomst for udgifter som nævnt i

stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ved udmåling af godtgørelsen

tage hensyn til, om modtageren har foretaget skattemæssige afskrivninger af

aktiver, hvis værdi indgår i beregningsgrundlaget for godtgørelsen.

§ 152.

Er forbedringsarbejderne så omfattende, at erhvervsvirksomheden ikke kan

drives, mens arbejderne foregår, men arbejderne kan udføres, uden at

lokalerne

skal fraflyttes efter § 142, kan kommunalbestyrelsen yde godtgørelse for

driftstab i den periode, hvor erhvervsvirksomheden ikke kan drives. Endvidere

kan ydes godtgørelse til dækning af tab på inventar og installationer,

opmagasineringsudgifter og rimelige udgifter til sagkyndig bistand.

§ 153.

Såfremt en lejer af erhvervslokaler, der skal fraflyttes efter § 142,

selv

skaffer sig andre lokaler, der kan overtages forinden det fastsatte tidspunkt

for fraflytningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen, ved

sanering efter saneringsloven den sanerende, yde en rimelig godtgørelse, der

højst kan udgøre lejen af de hidtidige lokaler for en periode fra

fraflytningen

til det fastsatte fraflytningstidspunkt. Godtgørelsen kan tidligst ydes på

det

i § 11, stk. 1, eller i lov om sanering § 9 a nævnte tidspunkt

og kan udbetales, når det er dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre

lokaler.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at lejemålet for lokaler, der bliver ledige efter stk. 1,

skal overtages af kommunen, ved sanering efter saneringsloven den sanerende.

Stk. 3.

Reglerne i

stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på andelshavere i private

andelsboligforeninger, der driver erhverv fra andelen.

§ 154.

En lejer af et erhvervslokale, der skal fraflyttes efter bestemmelserne i

denne

lov eller lov om sanering, har ret til et tilskud svarende til 75 pct. af

forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden

flytter,

og lejen i de hidtidige lokaler. Ved beregning af den rimelige leje skal der

foretages fradrag i det omfang, de nye lokaler ved størrelse eller udformning

indeholder en væsentlig forbedring for virksomheden i forhold til de

hidtidige

lokaler.

Stk. 2.

Tilskuddet

nedsættes efter 1 år hvert år med 20 pct. af første års tilskud.

Stk. 3.

Tilskuddet

kan tidligst ydes fra det tidspunkt, der er nævnt i § 11, stk. 1, i

denne lov eller i § 9 a i lov om sanering.

Stk. 4.

Tilskuddet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

§ 155.

Ved sanering efter saneringsloven afholder den sanerende udgifter som følge

af

§§ 144 og 145 samt udgifter til erstatning efter § 151,

stk. 1, tilskud

efter § 154 og godtgørelse efter §§ 148-150, § 151,

stk. 2-6, §§ 152 og 153, leje efter § 145, stk. 3, og

refusion af lejetab efter § 147, stk. 2. Udgifterne kan medregnes

som

saneringsudgifter efter saneringslovens § 32, stk. 1.

Klage

§ 156.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter § 146, stk. 8-11, kan

indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om

forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Nævnet

kan endvidere behandle klager, hvis beslutningen efter nævnets vurdering har

almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsens

afgørelser efter § 151 kan indbringes for taksationsmyndighederne, jf.

lov

om offentlige veje. Indbringelse skal ske inden 4 uger efter, at klageren har

fået meddelelse om afgørelsen.

Stk. 3.

Et

byfornyelsesselskabs afgørelser efter § 150, § 153, stk. 1 og

2,

og § 154 kan indbringes for kommunalbestyrelsen. Indbringelse skal ske

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.

Kommunalbestyrelsen kan se bort fra denne frist, når der er særlig grund

hertil.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsens

afgørelser efter §§ 149, 150, 152-154 samt § 156, stk. 3, kan

ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Økonomi- og

erhvervsministeren kan dog optage en sag til behandling, når det skønnes, at

sagen er af principiel betydning.

Aftalt boligforbedring

§ 157.

§§ 143-145, § 146, stk. 1, 2 og 4-13, §§ 147-150 og

§ 156 finder tilsvarende anvendelse ved gennemførelse af aftalt

boligforbedring

efter kapitel 5.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvisning af

erstatningsbolig.

Kapitel 8

Fremgangsmåden ved ekspropriation m.v.

§ 158.

En ekspropriationsbeslutning skal ved anbefalet brev meddeles til ejeren og

andre, hvis rettigheder over ejendommen fremgår af tingbogen, eller som

kommunalbestyrelsen er bekendt med. Er det ikke muligt at give meddelelse til

vedkommende efter 1. pkt., skal ekspropriationsbeslutningen kundgøres mindst

2

gange i stedlige blade efter kommunalbestyrelsens bestemmelse. Meddelelsen

eller kundgørelsen skal indeholde ejendommens nøjagtige betegnelse og

beliggenhed, navnet på ejeren samt de rettighedshavere, der ikke har fået

underretning, og oplysning om klageadgangen og klagefristen efter § 162.

Ved ekspropriation af en del af en ejendom eller af rettigheder knyttet til

en

ejendom skal meddelelsen eller kundgørelsen tillige indeholde oplysning om

bestemmelserne i § 159, stk. 1 og 4.

§ 159.

Når der forlanges overtagelse af en del af en ejendom eller af rettigheder

knyttet til denne og den tilbageblivende del af ejendommen vil få en sådan

form, beliggenhed eller beskaffenhed i øvrigt, at den ikke mere vil kunne

anvendes som selvstændig ejendom med den hidtil gjorte brug, kan ejeren

forlange hele ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 2.

Når der

meddeles påbud eller servitutpålæg og ejendommen som følge heraf ikke mere

vil

kunne anvendes som selvstændig ejendom med den hidtil gjorte brug, kan ejeren

forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning.

Stk. 3.

Såfremt en

foranstaltning, der er udført i henhold til en beslutning efter kapitel 3

undtagelsesvis ikke vil medføre en forøgelse af ejendommens værdi, der svarer

til de godkendte udgifter ved den pågældende foranstaltning, ydes der ejeren

erstatning for tabet.

Stk. 4.

Krav i

medfør af stk. 1 eller 2 skal fremsættes for de i lov om offentlige veje

omhandlede taksationsmyndigheder inden 4 uger efter, at

ekspropriationsbeslutningen, påbudet eller servitutpålægget er meddelt eller

kundgjort for den pågældende eller byfornyelsesnævnet har truffet afgørelse

herom.

Stk. 5.

Erstatningsfastsættelse

efter stk. 3 kan af ejeren indbringes for de i lov om offentlige veje

omhandlede taksationsmyndigheder inden 6 uger efter, at afgørelsen er meddelt

ejeren. Det samme gælder kommunalbestyrelsens beregning af det beløb,

kommunalbestyrelsen

forlanger tilbagebetalt efter § 73, stk. 3.

§ 160.

Ved ekspropriation ydes fuld erstatning. Erstatningen fastsættes af de i lov

om

offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder.

§ 161.

Ejere af fast ejendom har ret til et særligt tilskud, såfremt kondemnerede

ejendomme, der tilhører vedkommende, helt eller delvis afstås eller overtages

af kommunalbestyrelsen i forbindelse med gennemførelsen af en beslutning

efter

kapitel 3. Tilskuddet opgøres som forskellen mellem erstatningen efter

§ 160 og det afståedes værdi opgjort efter reglerne i stk. 4-8.

Stk. 2.

Tilskud

efter stk. 1 kan kun ydes, såfremt kondemneringen er foretaget på et

tidspunkt, der ikke ligger længere tilbage end 2 år, før der

1)

i medfør af

§ 11, stk. 1, er offentliggjort et forslag til beslutning efter

kapitel 3, der omfatter den pågældende ejendom, eller

2)

i medfør af

§ 14, stk. 3, er nedlagt forbud.

Stk. 3.

Tilskud

efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt grov misligholdelse af bygningen har

været af væsentlig betydning for kondemneringen. Tilskud efter stk. 1

kan

endvidere ikke ydes, såfremt der er opnået tilskud efter § 169.

Stk. 4.

Tilhører

det afståede en andelsboligforening, ansættes værdien efter reglerne i

§ 5

i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, idet der ses bort

fra eventuelle kondemneringer, der er foretaget inden for det tidsrum, der er

nævnt i stk. 2.

Stk. 5.

Såfremt

særlige beregningsregler i andelsboligforeningers vedtægter fastsætter en

lavere værdi af det afståede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 og 4 efter

denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, såfremt andelslejligheder i det

afståede, der ikke er kondemneret, i det seneste år før afståelsen er solgt

til

en lavere pris, end en opgørelse efter reglerne i stk. 4 fører til.

Stk. 6.

Såfremt

andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med afståelsen

realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt

kurstab

og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 7.

Ved

opgørelsen af værdien for andre ejendomme ansættes værdien af det afståede

til

ejendomsværdien eller det afståedes forholdsmæssige værdi af ejendomsværdien

ved den seneste almindelige vurdering eller omvurdering, før kondemneringen

er

foretaget, med fradrag af indestående på udvendige vedligeholdelseskonti, jf.

lov om midlertidig regulering af boligforholdene. Ejendomsværdien forhøjes

med

værdien af lovlige forbedringer, der er udført på det afståede efter

vurderingen, og forhøjes eller nedsættes med et procenttillæg eller -fradrag

for den ændring af værdierne, der har fundet sted siden vurderingen.

Procenttillægget eller -fradraget fastsættes af kommunalbestyrelsen på

grundlag

af statistiske oplysninger om salgsprisen for ejendomme af den pågældende art

og geografiske beliggenhed.

Stk. 8.

Såfremt

ejendommen inden for de sidste 10 år før afståelsen er overdraget til en

pris,

der beregnet på kontantbasis efter reglerne i stk. 7 er lavere end

værdien

beregnet efter samme stykke, skal tilskuddet udmåles på grundlag af den

således

regulerede pris.

Stk. 9.

Såfremt

særlige forhold taler herfor, kan kommunalbestyrelsen dog lægge ejendommens

faktiske prioriteringsforhold til grund ved opgørelsen af værdien.

Stk. 10.

Tilskud

efter stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige

veje

nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 11.

Økonomi-

og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om ansøgning,

beregning og udbetaling af tilskuddene.

§ 162.

En ekspropriationsbeslutning kan af ejeren og andre rettighedshavere efter

§ 158 påklages til økonomi- og erhvervsministeren. Klage skal være

indgivet inden 4 uger efter, at beslutningen er meddelt den pågældende. I

tilfælde, hvor kundgørelse har fundet sted, regnes klagefristen fra

kundgørelsen uanset tidspunktet for individuel underretning. Økonomi- og

erhvervsministeren kan se bort fra overskridelse af fristen, når der er

særlig

grund hertil. Klage har ikke opsættende virkning, medmindre økonomi- og

erhvervsministeren træffer bestemmelse derom.

§ 163.

Søgsmål til prøvelse af ekspropriationsbeslutninger kan ikke indbringes for

domstolene, før klageadgangen til økonomi- og erhvervsministeren er udnyttet.

Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter, at økonomi- og

erhvervsministerens

afgørelse er meddelt den pågældende.

§ 164.

Taksationsmyndighederne afgør spørgsmål om berettigelsen af krav efter

§ 159, stk. 1 og 2, og fastsætter erstatning for kommunens

overtagelse af ejendomme. Endvidere fastsætter taksationsmyndighederne

erstatning for tab som følge af foranstaltninger, der ikke forøger

ejendommens

værdi, jf. § 159, stk. 3.

Stk. 2.

Om sagens

behandling for taksationsmyndighederne og om erstatningens fastsættelse og

udbetaling finder reglerne i § 51, stk. 2-4 og 7, §§ 52-56,

63,

64, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Spørgsmål,

der kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for

domstolene,

før overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Søgsmål skal anlægges

inden 6 måneder efter, at overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt

den

pågældende.

Stk. 4.

Retssag

anlægges ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende. Søgsmål om

ekspropriation efter denne lov behandles i første instans ved landsret.

Kapitel 9

Kondemnering m.v. af sundheds- og brandfarlige

boliger eller opholdsrum

§ 165.

Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, føre

tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når det vurderes,

at

disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre forhold er

sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Stk. 2.

Ved skønnet

over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare,

skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum

væsentligt afviger fra et eller flere af følgende mindstekrav i stk. 3

og

4.

Stk. 3.

Alle

beboelses- og opholdsrum skal

1)

yde tilfredsstillende

beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,

2)

have fyldestgørende

adgang for dagslys,

3)

have forsvarlig

adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige

vinduer direkte til det fri,

4)

have mulighed for

tilstrækkelig opvarmning og

5)

have et

tilfredsstillende indeklima.

Stk. 4.

Enhver

lejlighed skal

1)

have adgang til godt

og tilstrækkeligt drikkevand,

2)

have behørigt afløb

for spildevand og

3)

have

tilfredsstillende adgang til wc.

Stk. 5.

Ved skønnet

over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare,

skal

der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte

lejligheder

og rum samt adgangsforholdene.

Stk. 6.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.

§ 166.

Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare,

jf.

§ 165, stk.1-5, og vil det ud fra en samlet økonomisk, bebyggelsesmæssig

og brand- og sundhedsmæssig vurdering være rimeligt, at der gennemføres

foranstaltninger, der afhjælper faren, kan kommunalbestyrelsen meddele påbud

herom. Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for

foranstaltningernes

gennemførelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan kun meddele påbud efter stk. 1, såfremt den enten yder offentlig

støtte til at gennemføre påbudet efter reglerne i kapitel 4 og § 159,

stk. 3, eller kommunal støtte efter § 56, stk. 3. Tilsagn om

offentlig støtte kan gives samtidig med godkendelse af projekt for de påbudte

foranstaltninger.

Stk. 3.

Påbud efter

stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173,

og

om reglerne for offentlig støtte til at gennemføre påbudet, skal skriftligt

meddeles ejeren og de lejere, hvis lejemål omfattes af påbudet.

Stk. 4.

Efterkommes

et påbud efter stk. 1 ikke inden for den fastsatte frist, kan

kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre for ejerens regning.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved ydelse

af

offentlig støtte efter stk. 2.

§ 167.

Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare,

jf.

§ 165, stk. 1-5, men vil det ud fra en samlet økonomisk,

bebyggelsesmæssig og brand- og sundhedsmæssig vurdering ikke være rimeligt at

påbyde foranstaltninger, der afhjælper faren, jf. § 166, kan

kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen eller en del af denne

benyttes til beboelse eller ophold for mennesker. Kommunalbestyrelsen

fastsætter samtidig en frist for fraflytning og rydning af de pågældende

boliger eller opholdsrum (kondemnering).

Stk. 2.

Fristen må

ikke overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet

med

nærliggende fare, og må i øvrigt ikke overstige 15 år. Et forbud kan dog

begrænses således, at de nuværende brugere kan fortsætte den hidtidige

benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død,

såfremt der foreligger ganske særlige forhold, navnlig i tilfælde, hvor det,

der kondemneres, udgør en lille del af en bygning eller den eneste brugsenhed

i

bygningen.

Stk. 3.

Forbud

efter stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf.

§ 173, skal skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis

rettigheder fremgår af tingbogen. Ejeren og lejerne skal desuden have

orientering om reglerne for at opnå erstatningsboliger og om økonomisk støtte

til betaling af husleje, boligindskud m.v. Ved kondemnering af boliger, der

er

omfattet af § 169, skal kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at

opnå

tilskud efter § 169.

Stk. 4.

Skrivelsen

til ejeren skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der begrunder

kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og § 170.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse på ejendommen samtidig med

meddelelsen herom til de i stk. 3 nævnte. Det tinglyste forbud, som

ejeren

skal have genpart af, skal indeholde oplysning om, at prioriteringsmuligheden

er indskrænket i medfør af stk. 7-9.

Stk. 6.

Forbud i

medfør af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af

andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 7.

En ejendom,

på hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, må ikke prioriteres

eller

omprioriteres ud over ejendommens grundværdi.

Stk. 8.

Stk. 7

kan fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,

1)

hvis kun en mindre

del af ejendommen er kondemneret, eller

2)

hvis der foreligger

et godkendt forbedringsforslag, jf. § 170.

Stk. 9.

Stk. 7

finder ikke anvendelse på lån, der ydes efter lov om sanering eller efter

reglerne i lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 897 af 25. september 2000.

Stk. 10.

Har ejeren

ikke ryddet de kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte

frist, kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning.

§ 168.

Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 167 eller

efter

boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en

fastsat frist at lade foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede

lokaliteter, der ikke benyttes.

Stk. 2.

Samtidig

med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 167 eller efter

boligtilsynsloven, kan kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en

fastsat frist at lade bygningen eller en del af denne nedrive og grunden

ryddeliggøre. Ved forbud alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det

kondemnerede er lovlig eller ikke kan forhindres efter anden lovgivning, får

nedrivningspåbud først virkning, hvis ejeren inden udløbet af en af

kommunalbestyrelsen fastsat frist efter forbudets ikrafttræden ikke har ladet

det kondemnerede overgå til anden lovlig anvendelse.

Stk. 3.

Påbud om

afspærring eller nedrivning skal skriftligt meddeles ejeren og de lejere,

hvis

lejemål er omfattet af påbudet. Påbud om nedrivning skal tillige skriftligt

meddeles de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen. Påbudet skal

indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 173.

Stk. 4.

Kondemnering

efter § 167 medfører ikke adgang til erstatning. Ved påbud om nedrivning

har ejeren ret til erstatning efter § 160 og tilskud efter § 161

med

fradrag efter almindelige erstatningsretlige principper for eventuelle

økonomiske fordele som følge af nedrivningen samt til at få dækket rimelige

udgifter til nedrivning af bygningen og ryddeliggørelse af grunden. Ejeren

har

dog ikke ret hertil, når nedrivning påbydes, fordi det kondemnerede efter

forbudets ikrafttræden forvolder ulempe for de omboende eller andre, der

opholder sig eller færdes i nærheden.

Stk. 5.

Naboejere

har ret til at få dækket rimelige udgifter til retablering af deres ejendom.

Den del af de rimelige retableringsudgifter på naboejendomme, som ejeren af

en

bygning, der er påbudt nedrevet, ikke er pligtig at betale, har naboejeren

ret

til at få dækket efter § 87. Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i

en retssag herom.

Stk. 6.

Efterkommes

et påbud om afspærring eller nedrivning ikke inden for den fastsatte frist,

kan

kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre. Nedrivninger, der

påbydes,

fordi det kondemnerede efter forbudets ikrafttræden forvolder ulempe for de

omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden, samt

afspærringer udføres for ejerens regning.

§ 169.

Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger, boligaktieselskaber,

boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet i kapitel II-IV i

lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, har ret til et særligt

tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse eller ophold

efter

§ 167.

Stk. 2.

Tilskud

efter stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse af bygningen eller

det

kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen.

Stk. 3.

For ejere

af ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud efter stk. 1 som

forskellen mellem værdien i handel og vandel af de kondemnerede boliger efter

forbudet og værdien før forbudet. Værdien før forbudet opgøres efter reglerne

i

§ 161, stk. 7-9.

Stk. 4.

Tilskud

efter stk. 1 kan kun ydes til ejere af ejerlejligheder, der efter

§ 68, stk. 1, anses for ejerboliger. Tilskud kan endvidere kun ydes

til ejere af en- og tofamilieshuse, der er udlejet, på betingelse af, at

lejligheden eller, for tofamilieshuse, mindst den ene af lejlighederne er

udlejet tidsbegrænset.

Stk. 5.

Tilhører

den kondemnerede bolig en andelsboligforening, som er omfattet af kapitel II

i

lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, udmåles tilskuddet

for

de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som

forskellen mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i

lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og salgsværdien efter

kondemneringen. For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke

kondemneres,

opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og efter

kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og

andre

boligfællesskaber. Vedrører kondemneringen udlejede boliger, har

andelsboligforeningen ikke ret til tilskud, medmindre boligen er udlejet

tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er

omfattet af 1. pkt., har ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt af

andelsboligforeningen.

Stk. 6.

Hvis

særlige beregningsregler i andelsboligforeningens vedtægter fastsætter en

lavere værdi af det kondemnerede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 efter

denne lavere værdi. Tilsvarende gælder, hvis ikkekondemnerede lejligheder i

andelsboligforeningen i det seneste år før forbudet er solgt til en lavere

pris, end en opgørelse efter reglerne i stk. 5 fører til.

Stk. 7.

Hvis

andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med kondemneringen

realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt

kurstab

og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8.

Stk. 5-7

finder tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller

boliganpartsselskab, som er omfattet af kapitel III i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 9.

Tilskud

efter stk. 1 forrentes fra datoen for kommunalbestyrelsens modtagelse af

ansøgning om tilskud med en årlig rente, der udgør Nationalbankens diskonto

på

tidspunktet for kondemneringskendelsen. Ansøgning om tilskud skal være

indgivet

inden 6 måneder efter modtagelse af forbud efter denne lovs § 167.

Såfremt

forbudet er søgt ophævet ved et forbedringsforslag eller er indbragt for

byfornyelsesnævnet eller domstolene, regnes 6-måneders-fristen dog først fra

tidspunktet for meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets

afgørelse eller domsafsigelsen.

Stk. 10.

Tilskud

efter stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige

veje

nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 11.

Det er en

betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede

for

sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til efter denne lovs

§ 170 at fremsætte et forbedringsforslag, eller at fristen herfor er

udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis et forbedringsforslag er

fremsat, kan tilskud ikke udbetales, før kommunalbestyrelsen har afgjort, om

forbedringsforslaget kan godkendes.

Stk. 12.

Det er

ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den

berettigede for sig og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til at

indbringe forbudet for byfornyelsesnævnet eller domstolene, eller at fristen

herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis forbudet er

indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, kan tilskud ikke udbetales,

før byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13.

Om sagens

behandling for taksationsmyndighederne og om tilskuddets fastsættelse finder

reglerne i § 51, stk. 2, §§ 53-55 og § 66 i lov om

offentlige veje tilsvarende anvendelse. Endvidere finder bestemmelserne i

§ 161, stk. 11, og § 164, stk. 3 og stk. 4, 1. pkt.,

tilsvarende anvendelse.

§ 170.

Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan søge

kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forbedringsforslag over for

kommunalbestyrelsen. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren være fastsat en

frist herfor. Fristen kan ikke være kortere end 2 måneder og kun i særlige

tilfælde overstige 12 måneder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan nægte at godkende et forbedringsforslag, hvis et forslag skønnes at ville

komme til at stride mod en beslutning efter denne lovs kapitel 3 eller

ejendommen eller en del af denne også efter gennemførelse af forslaget ville

vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum,

som

opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen.

Stk. 3.

Hvis

kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, meddeler den ejeren, at den vil

ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført. Kommunalbestyrelsen

fastsætter samtidig en rimelig frist, der ikke må være kortere end 2 måneder,

inden for hvilken forslaget skal være gennemført.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan som vilkår for at ophæve kondemneringen efter stk. 3 kræve, at der

på

ejendommen tinglyses en deklaration om, at ændret benyttelse af de tidligere

kondemnerede lokaliteter kræver kommunalbestyrelsens samtykke efter

byfornyelsesloven, og at kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget.

Deklarationen

skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over

ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens

beslutninger efter stk. 1-4 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde

oplysning om klageadgangen, jf. § 173. Beslutning efter stk. 3 skal

tillige meddeles lejerne.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen

kan i øvrigt ophæve forbud, hvis den finder, at ejendommens forhold er i

overensstemmelse med byggelovgivningen.

Stk. 7.

Stk. 1-6

finder tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt i medfør af

boligtilsynsloven.

§ 171.

Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds- eller brandfare, kan

kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk

foretages

ændringer på ejendommen. Forbudet kan nedlægges for et tidsrum af indtil 2

år.

Forbudet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler påbud efter § 166

eller forbud efter § 167 eller underretter ejeren om, at den ikke har

fundet anledning til at træffe beslutning efter dette kapitel.

Kommunalbestyrelsen lader forbudet tinglyse på ejendommen.

Stk. 2.

Når der er

meddelt påbud om nedrivning efter § 168, stk. 2, eller

boligtilsynsloven, må der ikke inden nedrivningen retligt eller faktisk

foretages ændringer på ejendommen, medmindre kommunalbestyrelsen meddeler

tilladelse hertil, eller der foreligger et godkendt forbedringsforslag efter

§ 170.

Stk. 3.

Forbud

efter stk. 1 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om

klageadgangen, jf. § 173.

§ 172.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at

udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter dette kapitel.

Stk. 2.

En

boligkommission, der nedsættes efter stk. 1, vælges af

kommunalbestyrelsen

for dennes funktionsperiode og skal bestå af 9 medlemmer:

1)

1 formand samt 2

medlemmer, der alle skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.

2)

1 medlem, der er

læge.

3)

1 medlem, der har

brandmæssig sagkundskab.

4)

1 medlem, der er

bygningssagkyndig.

5)

1 medlem, der har

bestået juridisk kandidateksamen.

6)

1 medlem efter

indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen.

7)

1 medlem efter

indstilling af de større lejerforeninger i kommunen.

Stk. 3.

Findes der

ikke større grundejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen, eller

afgiver

disse ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg

af

medlemmer til kommissionen, vælger kommunalbestyrelsen selv en lejer og en

ejer, der tillige er udlejer.

Stk. 4.

De i

stk. 2, nr. 2-7, nævnte medlemmer må ikke tillige være medlem af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Ved

behandlingen af sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer,

jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., erstattes

det efter indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af

boligkommissionen

dog af et medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende

boligorganisationer i kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger

valgte medlem af et medlem, der vælges efter indstilling fra

afdelingsbestyrelserne i de almene boligorganisationer i kommunen.

Stk. 6.

Samtidig

med valget af medlemmer vælges en suppleant for formanden samt en eller flere

suppleanter for hvert medlem.

Stk. 7.

Boligkommissionens

beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, og i tilfælde af

stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen

fastsætter et regulativ for boligkommissionens virksomhed.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen

stiller den fornødne medhjælp til rådighed for boligkommissionen, og

udgifterne

ved dennes virksomhed, herunder eventuelle vederlag til formand og medlemmer

efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse, afholdes af kommunen.

§ 173.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere, lejere af

erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller mindst 1/4 af

ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen, indbringes

for

byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Kondemneringer

og påbud om nedrivning kan tillige indbringes for nævnet af panthavere i

ejendommen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Indbringelse

af kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 og 2 for

byfornyelsesnævnet kan kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om

forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse.

Indbringelse kan endvidere tillades, hvis beslutningen efter

byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller videregående

betydelige følger for klageren.

Kapitel 10

Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse

§ 174.

Byggeskadefonden er en selvejende institution, der yder støtte til udbedring

af

skader, der har årsag i forhold ved ombygningen m.v.

Stk. 2.

Fondens

dækningsområde omfatter:

1)

Ombygningsarbejder

efter kapitel 3 gennemført med offentlig støtte i henhold til reglerne i

kapitel 4.

2)

Ejerfinansierede

arbejder i henhold til § 57, stk. 2, 1. pkt.

3)

Nybyggeri efter

kapitel 3 opført med støtte i henhold til reglerne i kapitel 4. Dog er

nybyggeri

opført af almene boligorganisationer eller som private andelsboliger omfattet

af Byggeskadefonden for støttet nybyggeri, jf. lov om almene boliger samt

støttede private andelsboliger m.v.

4)

Udbedringsarbejder,

der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 3.

Fondens

dækningsområde omfatter ikke mindre ombygninger.

Stk. 4.

Fonden yder

støtte til dækning af indtil 95 pct. af ejerens udgifter til udbedring af

byggeskader. I fondens støtte fragår eventuelle beløb, som ejeren har krav på

at få dækket hos et forsikringsselskab eller en ansvarlig skadevolder.

Stk. 5.

Støtte fra

fonden kan opnås til udbedring af skader, der anmeldes til fonden inden 20 år

fra arbejdernes aflevering. Ved private andelsboliger opført væsentligt i

bygherrens eget regi kan dækning dog opnås for skader, der anmeldes inden 20

år

fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 6.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

1)

de i stk. 2-5

nævnte forhold,

2)

de i § 175,

stk. 1-3 samt 6 og 7, nævnte forhold,

3)

fondens

administration, regnskaber og revision heraf.

Stk. 7.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for fondens

regresret

ved senere overdragelse af ejendomme, der er ombygget eller opført efter

reglerne i kapitel 3.

§ 175.

Bygherren skal foranledige, at der foretages en registrering af bygningens

tilstand, inden ombygningen påbegyndes.

Stk. 2.

Bygherren

skal stille fornødne krav til byggeriets andre parter om kvalitetssikring i

forbindelse med ombygningen.

Stk. 3.

Ejer skal

udarbejde og følge en plan for drift og vedligeholdelse for hele bygningen og

friarealer samt holde dette forsvarligt ved lige. Ejer skal hvert 5. år

revidere den i 1. pkt. nævnte drifts- og vedligeholdelsesplan. Drifts- og

vedligeholdelsesplaner skal indsendes til kommunalbestyrelsen, som påser, at

de

overholdes. Ejer skal på lejerens forlangende give denne eller dennes

befuldmægtigede adgang til at gennemgå de i 1. og 2. pkt. nævnte planer på

ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

skal for huslejenævnet indbringe spørgsmål om overtrædelse af de i

stk. 3

nævnte planer, der efter kommunalbestyrelsens vurdering er af væsentlig

betydning for, at bygningens vedligeholdelsestilstand kan opretholdes.

Endvidere kan uenighed om bygningsejerens opfyldelse af de i stk. 3

nævnte

planer af mindst 1/4 af lejerne eller i ejendomme med beboerrepræsentation

efter lov om leje af beboerrepræsentanterne i den pågældende ejendom

indbringes

for huslejenævnet. § 22, stk. 3, i lov om midlertidig

boligregulering

finder tilsvarende anvendelse ved huslejenævnets afgørelse af, om de i

stk. 3 nævnte planer er overholdt. Lov om midlertidig regulering af

boligforholdene § 60 finder anvendelse på Grundejernes Investeringsfonds

gennemførelse af arbejder, der er omfattet af de i stk. 3 nævnte planer

.

Stk. 5.

Byggeskadefonden

skal med henblik på at vurdere bygningens tilstand og registrere eventuelle

skader inden udløbet af en periode på 5 år efter arbejdernes aflevering

forestå

og afholde udgiften ved gennemførelse af et eftersyn (5-års-eftersyn). Ved

private andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi beregnes

5-års-perioden fra skæringsdagen for byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 6.

Fonden kan

opdele eftersynet som omhandlet i stk. 5 i to eftersyn, der afholdes

inden

henholdsvis 1 og 5 år fra afleveringen af det enkelte byggeri og ved private

andelsboliger opført væsentligt i bygherrens eget regi fra skæringsdagen for

byggeriets overgang fra anlæg til drift.

Stk. 7.

Ejeren og

bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er

nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.

§ 176.

Fonden ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen udpeges af økonomi-

og erhvervsministeren på grundlag af indstillinger fra de i stk. 2

nævnte

organisationer og myndigheder.

Stk. 2.

Kommunernes

Landsforening samt landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis

grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger

indstiller hver et medlem til fondens bestyrelse. Københavns og Frederiksberg

Kommuner indstiller i fællesskab et medlem.

Stk. 3.

Der udpeges

og indstilles stedfortrædere efter reglerne i stk. 1 og 2. Udpegning af

bestyrelsen og stedfortrædere sker for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted

i

løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren godkender fondens vedtægter.

Stk. 5.

Fonden skal

på forlangende give økonomi- og erhvervsministeren enhver oplysning om sin

virksomhed.

§ 177.

Bidrag til fonden udgør 1,5 pct. af de godkendte ombygningsudgifter, herunder

ejerfinansiering i henhold til § 57, dog 1 pct. af de godkendte udgifter ved

nybyggeri. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen til fonden, når

regnskabet for ombygningen eller nybyggeriet er godkendt.

Stk. 2.

Der betales

ikke bidrag for arbejder udført med støtte fra fonden, jf. § 174,

stk. 2, nr. 3.

Stk. 3.

Fonden kan,

såfremt det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter og efter økonomi-

og

erhvervsministerens nærmere bestemmelse herom, opkræve et ekstraordinært

bidrag

fra samtlige ejendomme omfattet af fondens dækningsområde.

Stk. 4.

Såfremt

indbetaling af bidrag efter stk. 1 og 3 ikke sker rettidigt, påløber der

fra forfaldsdagen renter, der udgør den rente, der fastsættes efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 5.

Inddrivelse

af bidrag efter stk. 3 og renter som følge af forsinket betaling af

dette

bidrag foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er

beliggende. Der tillægges kommunalbestyrelsen udpantningsret for bidrag og

renter.

§ 178.

Fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader kan efter fondens

bestemmelse herom helt eller delvis finansieres gennem optagelse af

realkreditlån med pant i den pågældende ejendom. Lånene kan maksimalt have en

løbetid på 30 år. Fonden afholder samtlige ydelser på eventuelt optagne

realkreditlån, jf. 1. og 2. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

stiller garanti for lånoptagelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Fonden

godtgør kommunen eventuelle tab som følge af garantistillelsen.

§ 179.

Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindtægter

1)

yde lån til

Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen. Renten fastsættes af

bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond,

2)

stille garanti for

Byggeskadefondens udgifter til dækning af skader omfattet af § 174. En

eventuel aftale herom mellem Grundejernes Investeringsfond og

Byggeskadefonden

skal godkendes af socialministeren.

Stk. 2.

Grundejernes

Investeringsfond kan kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for

den i lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61,

stk. 1,

fastsatte beløbsramme.

Kapitel 11

Midlertidige boliger til unge

§§ 180-184.

(Ophævet)

Kapitel 12

Byfornyelsesnævn

§ 185.

I

hver amtskommune samt i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner

nedsættes et eller flere byfornyelsesnævn. Hvert nævn består af en formand,

der

skal være dommer, 2 bygningskyndige, en grundejer og en boliglejer. Ved

afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes nævnet af

yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver. Ved afgørelse af

sager,

hvori der indgår erhvervslejemål, tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem,

der

skal være erhvervslejer. Ved afgørelser i henhold til kapitel 9 tiltrædes

nævnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandmæssig

sagkundskab og det andet skal være en læge med bolighygiejnisk sagkundskab.

Stk. 2.

Formanden

beskikkes af økonomi- og erhvervsministeren. De 2 bygningskyndige medlemmer

og

medlemmerne med brandmæssig og bolighygiejnisk sagkundskab beskikkes af

amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af

kommunalbestyrelsen. Hverken formanden eller de bygningskyndige medlemmer må

have særlig tilknytning til grundejer- eller private andelsbolig- eller

lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i

ejendomshandler.

Stk. 3.

De

medlemmer, der skal være henholdsvis grundejer, privat andelshaver,

boliglejer

og erhvervslejer, beskikkes af amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og

Bornholms Kommuner af kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra

landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private

andelsboligforeninger og lejerforeninger.

Stk. 4.

Der

beskikkes en suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for

hvert

medlem efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Udnævnelse

af formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.

§ 186.

Medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne for at være lægdommere

ved

en boligret, jf. § 109, stk. 2 og 3, i lov om leje, der finder

tilsvarende anvendelse, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.

§ 187.

Amtsrådet henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms

kommunalbestyrelser skal stille de fornødne lokaler til rådighed for nævnet

og

sørge for den nødvendige medhjælp til dette. Amtskommunen henholdsvis

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner afholder udgifter, som

nævnets

virksomhed medfører, herunder til kontorhold m.v. og formandens og

medlemmernes

udlæg i anledning af hvervet. Vederlag til formanden betales af staten. Der

kan

tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af amtskommunen, i

Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner dog af kommunen.

§ 188.

Indbringelse af sager for byfornyelsesnævnet skal ske skriftligt inden 6 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning, der påklages. Den

nødvendige dokumentation skal vedlægges.

Stk. 2.

Indbringelsen

har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet efter begæring af klageren

eller

af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.

Stk. 3.

Senest 1

uge efter sagens indbringelse giver nævnet kommunalbestyrelsen og, hvis

klagen

vedrører ejendomme, der er udlejede, den anden part i lejeforholdet

underretning om indbringelsen med angivelse af, at eventuelle ytringer i

sagen

må fremsættes inden 4 uger. Denne frist kan forlænges, såfremt særlige

omstændigheder taler herfor.

§ 189.

Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages i

forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve

fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og

private.

Stk. 2.

Nævnet

fastsætter en frist, der normalt ikke kan overstige 4 uger, for besvarelse af

de spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan

forlænges af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 190.

Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter, herunder

kommunalbestyrelsen,

skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.

Stk. 2.

Nævnet kan

indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Alle parter skal

tilvarsles. De kan give møde ved en befuldmægtiget.

Stk. 3.

Nævnets

formand sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.

§ 191.

Byfornyelsesnævnet skal træffe afgørelse senest 8 uger fra det tidspunkt,

hvor

nævnet har modtaget svar efter § 188, stk. 3, eller efter

§ 189,

stk. 2, eller hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er

udløbet.

Stk. 2.

I tilfælde,

hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar

er

afgivet, kan nævnet udlægge tavsheden på den for modparten gunstigste måde og

navnlig lægge dennes fremstilling til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed

gør

formandens stemme udslaget. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige

medlemmer er til stede.

Stk. 4.

Nævnets

afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige

oplysning om stemmeafgivningen.

Stk. 5.

Nævnets

afgørelse meddeles klageren, kommunalbestyrelsen og dem, der i henhold til

§ 188, stk. 3, har fået underretning om sagens indbringelse for

nævnet. Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med adgangen

efter § 193 til at indbringe sagen for boligretten. Såfremt afgørelsen

ikke er enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen.

Stk. 6.

Har nævnet

tiltrådt iværksættelse af en forbedring eller et påbud, meddeles det tillige

parterne, at indbringelse af afgørelsen efter § 193 ikke har opsættende

virkning, medmindre boligretten efter begæring af klageren eller af

kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.

§ 192.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om nævnets

virksomhed, herunder regler om nævnets kompetence samt om, at nævnsformanden

alene uden deltagelse af nævnets øvrige medlemmer træffer afgørelse i

formalitetsspørgsmål.

§ 193.

Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen,

indbringes for boligretten efter reglerne i lov om leje. Afgørelser efter

§ 48

,

stk. 1-3,

§ 77, stk. 1, § 156, stk. 1, og § 173, stk. 1

og

2, samt afgørelser efter bestemmelser fastsat i medfør af § 47 kan kun

indbringes, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller

af

en i medfør af denne fastsat bestemmelse.

Stk. 2.

Indbringelse

må ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt

parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes

efter

udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets

afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.

Stk. 3.

I ejendomme

med beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen.

Angår

sagen lejens størrelse, finder § 49, stk. 5, sidste pkt., i lov om

leje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Byfornyelsesnævnet

skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under

boligretssagen.

Stk. 5.

Har

byfornyelsesnævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i

§ 191, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten med de

begrænsninger, som følger af stk. 1, uden at afvente nævnets afgørelse.

Stk. 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Indbringelsen

har ikke opsættende virkning, medmindre boligretten efter begæring af

klageren

eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom. Med hensyn til

byfornyelsesnævnets afgørelse efter § 142 kan boligretten dog ikke

træffe

bestemmelse om opsættende virkning.

Kapitel 13

Godkendte byfornyelsesselskaber og andre

rådgivere

§ 194.

Et godkendt byfornyelsesselskab er et selskab, der er godkendt af økonomi- og

erhvervsministeren til at bistå kommunalbestyrelsen og ejere med at forberede

og gennemføre arbejder efter denne lov.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan overlade til et godkendt byfornyelsesselskab eller en anden af kommunen

antaget rådgiver at forberede og gennemføre arbejder efter denne lov samt at

varetage nærmere bestemte administrative opgaver, der påhviler

kommunalbestyrelsen i forbindelse med arbejder efter denne lovs kapitel 2, 3,

4, 5 og 9.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan tillade, at et godkendt byfornyelsesselskab udøver

accessorisk virksomhed, herunder virksomhed i udlandet.

§ 195.

Et godkendt byfornyelsesselskabs navn og vedtægter samt ændringer heri skal

godkendes af økonomi- og erhvervsministeren for at være gyldige.

Stk. 2.

Betegnelsen

byfornyelsesselskab, saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles

hermed, er forbeholdt godkendte byfornyelsesselskaber. Økonomi- og

erhvervsministeren kan forbyde andre selskaber at anvende sådanne

betegnelser.

Stk. 3.

Vedtægterne

skal indeholde bestemmelser, der nærmere fastlægger selskabets formål og

angiver den måde, hvorpå formålet skal søges virkeliggjort. Vedtægterne skal

endvidere indeholde regler til sikring af en betryggende ledelse og

forretningsførelse.

Stk. 4.

Et godkendt

byfornyelsesselskab kan ikke opløses, medmindre økonomi- og

erhvervsministeren

meddeler tilladelse hertil.

Kapitel 14

Forskellige bestemmelser

§ 196.

Nærmere bestemmelser om gennemførelsen af denne lovs bestemmelser fastsættes

af

økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2.

Henlægger

økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Erhvervs- og

Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang, herunder at

klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fra kommuner og godkendte byfornyelsesselskaber

indkalde

oplysninger om foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført

efter reglerne i denne lov. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse

hermed fastsætte nærmere regler for disse oplysningers anvendelse.

§ 197.

Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter udføres af

Finansstyrelsen. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter

forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2.

Når offentlig

støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Finansstyrelsen den

efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.

Finansstyrelsens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige sager.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte

nærmere

regler for Finansstyrelsens administration af sagerne.

Stk. 4.

Klager over

Finansstyrelsens afgørelse i henhold til stk. 2 og 3 fremsættes over for

finansministeren.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om regnskabsaflæggelse og

revision.

§ 198.

Finansstyrelsen kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive

statskassens

tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud og regreskravet efter

indfrielse

af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet statsgaranti ved

indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af

personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i

forbindelse

med lønindeholdelsen.

Stk. 3.

Finansstyrelsen

kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige

myndigheder, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb

efter denne lov eller saneringslovgivningen, herunder oplysninger om

indkomst-

og formueforhold.

Stk. 4.

Finansstyrelsens

afgørelser efter stk. 1-3 kan indbringes for finansministeren.

§ 199.

Ejere og brugere af fast ejendom samt offentlige myndigheder har pligt til på

begæring af kommunalbestyrelsen eller boligkommissionen at afgive oplysninger

til brug for byfornyelsesvirksomheden, herunder tilvejebringelse af

erstatningsboliger og kondemnering m.v. i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Hvis det

skønnes nødvendigt, har de i stk. 1 nævnte myndigheder til enhver tid

mod

behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fast ejendom for at

udøve

den i stk. 1 nævnte virksomhed.

Stk. 3.

Politiet

yder de i stk. 1 nævnte myndigheder bistand til at opnå en i henhold til

loven hjemlet adgang til en ejendom. Der kan fastsættes nærmere regler om

denne

bistand efter forhandling mellem økonomi- og erhvervsministeren og

justitsministeren.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

kan bemyndige et godkendt byfornyelsesselskab eller en af kommunen antaget

rådgiver

til på kommunalbestyrelsens vegne at fordre de i stk. 1 nævnte

oplysninger

afgivet eller at forlange den i stk. 2 nævnte adgang til fast ejendom.

Stk. 5.

Spørgsmål

om, hvorvidt en oplysning efter stk. 1 eller adgang efter stk. 2

kan

kræves, kan af ejere eller brugere indbringes for byfornyelsesnævnet.

§ 200.

Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende ejendom for

beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 36, stk. 1, nr. 1,

§ 43, § 166, stk. 4, § 167, stk. 10, og § 168,

stk. 6, har udredt forskudsvis. Beløbene har samme fortrinsret som

kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2.

Når

kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte

udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom på ejendommen.

Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, når den har truffet

beslutning om at lade arbejderne udføre.

§ 201.

Med bøde straffes den, som

1)

ikke inddrager og

orienterer lejerne som angivet i § 24, stk. 1, og § 38,

stk. 1,

2)

ikke underretter

kommunalbestyrelsen om lejernes indsigelser som angivet i § 24,

stk. 2, og § 38, stk. 2,

3)

undlader at foretage

anmeldelse af en ledig lejlighed, jf. § 147, stk. 1,

4)

i strid med

§ 147, stk. 2, undlader at udleje til en person, der er anvist af

kommunen,

5)

i strid med

§ 146 udlejer til en anden lejlighedssøgende,

6)

lejer en lejlighed

vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til

at

udleje til en anden lejlighedssøgende,

7)

opkræver højere leje

end den, der er fastsat efter §§ 49-52,

8)

i strid med et forbud

efter § 195, stk. 2, anvender betegnelsen byfornyelsesselskab,

saneringsselskab eller betegnelser, der kan forveksles hermed,

9)

undlader at

efterkomme et i medfør af § 166, stk. 1, § 167, stk. 1,

eller § 168, stk. 1 og 2, meddelt påbud eller forbud,

10)

overtræder en i medfør

af § 170, stk. 4, tinglyst deklaration eller

11)

undlader at afgive

begærede oplysninger, jf. § 199, stk. 1.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser

i forskrifter efter § 198, stk. 2.

Stk. 3.

Såfremt en

udlejer dømmes for overtrædelse af stk. 1, nr. 3-5, og de udviste

forhold

begrunder en nærliggende fare for yderligere overtrædelser af bestemmelsen,

kan

det ved dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde af

genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes. Reglerne i

straffelovens § 79, stk. 1, 3. pkt., samt stk. 2 og 3, finder

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Er der sket

frakendelse efter stk. 3, skal udlejning ske til den lejlighedssøgende,

som anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Ved dom for

de i stk. 1, nr. 5 og 6, nævnte overtrædelser skal det, selv om straf

ikke

idømmes, bestemmes, at lejeren senest 1 måned efter, at dommen er forkyndt

for

lejeren, skal fraflytte det lejede, medmindre kommunalbestyrelsen godkender

en

anden ordning.

Stk. 6.

Den, der

giver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af

betydning i forbindelse med ansøgning om tilsagn, udbetaling af tilskud eller

bevilling af statsgaranti, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere

straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 7.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 202.

(Ophævet)

§ 203.

Loven træder i kraft den 1. januar 1998.

Stk. 2.

Lov om

byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.

september

1994 med senere ændringer, bortset fra § 8, stk. 2, § 90,

stk. 2-8, 11, stk. 12, 1.-3. pkt., stk. 13-16, 18, 19 og

21-26,

ophæves. Lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1.

februar

1996 med senere ændring, ophæves ligeledes.

Stk. 3.

§§ 70-76

i lov om byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.

september 1994 med senere ændringer, finder fortsat anvendelse på

beslutninger,

der er truffet inden den 1. januar 1998. Samme lov finder ligeledes fortsat

anvendelse på beslutninger, der er truffet inden den 1. januar 1998, og

hvortil

der er meddelt kommunalbestyrelsen en bindende tilsagnsramme om offentlig

støtte inden den 1. juli 1998. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at samme lov

ligeledes finder anvendelse på beslutninger efter § 7, hvis der inden

den

2. juni 1997 er udsendt en orientering efter samme lovs § 9,

stk. 1.

Ved sager, der indbringes for byfornyelsesnævnet efter lov om byfornyelse og

boligforbedring, finder bestemmelserne i § 186 tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Bestemmelserne

i § 72 finder tilsvarende anvendelse på lån, hvortil der ydes

rentesikring

efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter lov om byfornyelse og

boligforbedring.

Stk. 5.

I ejendomme

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, i lov om privat byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der er registreret en

indgået

aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31. december 1995, og i ejendomme

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-6, i lov om privat byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 84 af 2. februar 1994, hvor der er ansøgt om tilsagn om

tilskud senest den 31. december 1995, færdigbehandles ansøgningen efter de

hidtil gældende regler. I ejendomme omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1,

i

lov om privat byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996,

hvor der er ansøgt om reservation, eller hvor der er registreret en indgået

aftale mellem udlejer og lejerne senest den 31. december 1997, og i ejendomme

omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2-4, i lov om privat byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 49 af 1. februar 1996, hvor der er ansøgt om

reservation

eller om tilsagn om tilskud senest den 31. december 1997, færdigbehandles

ansøgningen efter de hidtil gældende regler i lov om privat byfornyelse.

§ 204.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 970 af 17. december 1997 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven

2)

træder i kraft

den 1. januar 1998. § 1, nr. 11, 13-16, 18-21, 23-29 og 59, § 3,

nr.

10

3)

,

samt § 5, nr. 2, træder dog først i kraft den 1. juli 1998.

Lov nr. 398 af 26. juni 1998 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

4)

træder

i kraft den 1. juli 1998 og har virkning for ansøgninger i henhold til lov om

byfornyelse, der får reservation eller tilsagn efter den 31. december 1998.

Stk. 2.

Ansøgninger

efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, hvortil der

er meddelt reservation eller tilsagn inden den 31. december 1998,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3.

Ansøgninger

efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, der ikke

har

opnået reservation af midler inden den 31. december 1998, bortfalder.

Stk. 4

Ansøgninger

efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der

er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 31. december 1998,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5.

Ansøgninger

efter kapitel 5 i lov om byfornyelse som ændret ved denne lov kan tidligst

indsendes efter den 1. januar 1999.

Lov nr. 899 af 16. december 1998 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Loven

5)

træder i kraft

den 1. januar 1999.

Lov nr. 279 af 12. maj 1999 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

6)

træder

i kraft den 1. juli 1999.

Stk. 2.

Loven har

virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende

tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 30. juni 1999.

Stk. 3.

For

beslutninger, hvortil der er meddelt kommunalbestyrelsen bindende

tilsagnsramme

om offentlig støtte før den 1. juli 1999, finansieres ombygningstab og

udgifter

til nedrivning efter kommunalbestyrelsens valg med indekslån (IS35) efter de

hidtil gældende regler eller med lån som nævnt i § 62 som affattet ved

denne lovs § 1, nr. 13.

Stk. 4.

For lån som

nævnt i stk. 3, jf. byfornyelseslovens § 62 som affattet ved denne

lovs § 1, nr. 13, refunderer kommunen staten en andel af udgiften til

ydelsesbidrag. Andelen fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren i

forbindelse med fastsættelse af lån efter § 62 som affattet ved denne

lovs

§ 1, nr. 13.

Stk. 5.

Efter den

31. december 2001 kan lån som nævnt i stk. 3 alene finansieres med lån

som

nævnt i § 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.

Lov nr. 1086 af 29. december 1999 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 5

Stk. 1.

Loven

7)

træder

i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2.

Kapitel 11

i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 664 af 17. august 1999, har

fortsat virkning for aftaler indgået før denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3.

Likvidationsprovenuet, der fremkommer ved likvidation af den i § 4, nr.

3,

omhandlede fond, kan af økonomi- og erhvervsministeren anvendes til forsøg

med

etablering af alternative boliger til unge i henhold til § 1, nr. 12.

Lov nr. 404 af 31. maj 2000 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Loven

8)

træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 406 af 31. maj 2000 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 11

Loven

9)

træder i kraft

den 1. januar 2001.

Lov nr. 1255 af 20. december 2000 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

10)

træder i kraft den 1. januar

2001.

Stk. 2.

Loven har

virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende

tilsagnsramme om offentlig støtte efter den 31. december 2000.

Stk. 3.

For

ejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er hjemtaget

bindende

tilsagn før 1. januar 2001, og hvor der ikke er optaget endeligt lån eller

acontolån til finansiering af ombygningstab og nedrivningsudgifter, finder

§ 62 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, § 71, stk. 3, som

affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og § 87, stk. 1, nr. 9, som

ændret ved denne lovs § 1, nr. 45, anvendelse uanset bestemmelsen i

stk. 2. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for

beslutninger efter lov om byfornyelse og boligforbedring, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 820 af 15. september 1994 med senere ændringer.

Stk. 4.

For private

udlejningsejendomme, der er omfattet af en beslutning, hvortil der er

hjemtaget

bindende tilsagnsramme før den 1. januar 2001, men hvor der ikke er optaget

endeligt lån eller acontolån til finansiering af de værdiforøgende

forbedringsudgifter, kan ejeren vælge finansiering, støtte og

lejefastsættelse

efter bestemmelserne i § 49, stk. 1, 2 og 3, 1. og 2. pkt., og

§ 61. § 49, stk. 1 og 2, er affattet ved denne lovs § 1,

nr. 2 og 3, og § 61 er affattet ved denne lovs § 1, nr. 20.

Stk. 5.

Udgifter

efter § 95, stk. 2, jf. stk. 4, afholdt inden den 1. januar

2001

refunderes af staten efter de hidtil gældende regler.

Stk. 6.

Ydelsesbidrag til lån optaget til finansiering af værdiforøgende

forbedringsudgifter omfattet af bestemmelserne i den hidtil gældende lov kan

videreføres ved omprioritering. Videreførelse af ydelsesbidraget forudsætter,

at restløbetiden ikke forkortes, samt at låntageren ikke opnår et

kontantprovenu ved omprioriteringen. Ved opgørelsen af kontantprovenuet kan

fradrages nødvendige omkostninger i forbindelse med omprioriteringen,

herunder

udgifter til kurssikring i indtil 3 måneder. Det nye lån skal være

fastforrentet. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget med 90 pct. af

ydelsesnedsættelsen. Den videre aftrapning af ydelsesbidraget ændres ikke som

følge af omprioriteringen. Efter omprioriteringen overføres den kommunale

garanti til det nye lån, såfremt dette er et realkreditlån eller

realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut. For det nye lån ydes samme

procentvise kommunale garanti som for det indfriede lån. Garantien kan dog

ikke

forlænges ud over restløbetiden for det indfriede lån. Lejeforhøjelsen i

private udlejningsejendomme og den videre regulering heraf ændres ikke som

følge af omprioriteringen. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse på lån,

hvortil der ydes rentesikring efter lov om sanering eller ydelsesbidrag efter

lov om byfornyelse og boligforbedring.

Stk. 7.

§ 150

som ændret ved denne lovs § 1, nr. 66, har tillige virkning for

beslutninger, som er truffet før denne lovs ikrafttræden.

Lov nr. 145 af 25. marts 2002 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 78

Stk. 1.

Loven

11)

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog §

79, stk. 1.

Stk. 2.

Regionplanen for

Bornholm og kommuneplanerne for Allinge-Gudhjem, Hasle, Nexø, Rønne og

Aakirkeby Kommuner opretholdes, indtil de erstattes af en region- og

kommuneplan for Bornholm efter lov om planlægning som ændret ved denne lov.

Lov nr. 424 af 6. juni 2002 indeholder følgende ændring i

ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 2 i lov nr. 1255 af 20. december 2000:

§ 2

I lov nr. 1255 af 20. december 2000 om ændring af lov

om byfornyelse. (Ændrede finansieringsregler m.v.) foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 2, stk. 6, 2. pkt .

,

,

udgår »restløbetiden ikke forkortes, samt

at«.

2.

§ 2, stk. 6, 5. pkt .

,

,

ophæves, og i stedet indsættes:

»Restløbetiden på det nye lån kan afkortes til nærmeste hele

år. Ved omprioriteringen nedsættes ydelsesbidraget fra etårsdagen for

omprioriteringen med 90 pct. af ydelsesnedsættelsen for ikke skattepligtige

ejere og med 70 pct. af ydelsesnedsættelsen for skattepligtige ejere.«

Lov nr. 424 af 6. juni 2002 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven

12)

træder i kraft

den 1. juli 2002.

Lov nr. 1085 af 17. december 2002 indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1.

Loven

13)

træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 2.

Loven har

virkning for beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen hjemtager bindende

tilsagnsramme om offentlig støtte, jf. § 91 a, stk. 1, efter den 31. december

2002. § 61, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, har dog

ikke

virkning for mertilsagn til beslutninger efter kapitel 3 og 9, hvortil der er

opnået bindende hovedtilsagn før den 31. december 2002.

Stk. 3.

Ansøgninger

efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, hvortil der

er meddelt reservation eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2003,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Der kan dog ikke efter den

31.

december 2003 meddeles tilsagn om supplerende reservation og supplerende

tilskud til ansøgninger, hvortil der er meddelt tilsagn om reservation eller

tilskud efter lovens §§ 119 og 120.

Stk. 4.

§ 23, stk. 3, 2.

pkt., finder fortsat anvendelse på beslutninger, hvor kommunalbestyrelsen har

givet opfordring efter § 23, stk. 1, før den 1. januar 2003.

Økonomi- og Erhvervsministeriet, den 7.

april 2003

Bendt Bendtsen

/Frank Bundgaard

Officielle noter

1)

Ved kongelig resolution af 27. november og 4. december 2002 er det hidtidige

By- og Boligministerium nedlagt og de under dette ministerium hørende

forretninger vedrørende lov om byfornyelse er overført til Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

2)

Lovændringerne vedrører § 2, nr. 1, § 11, stk. 5, § 17,

stk. 2, § 48, stk. 1, § 49 stk. 1, § 51,

stk. 5, § 56, stk. 1-2 og stk. 4-5, § 71, § 79,

stk. 3, 2. pkt., § 80, § 81, stk. 2 og stk. 5, 2.

pkt., § 89, stk. 2, § 91, stk. 2-3, § 134,

stk. 3, § 139, § 172, stk. 5, § 174, stk. 2,

nr.

2, § 202 og § 203, stk. 2.

3)

Bestemmelserne vedrører § 81, stk. 2 og § 139.

4)

Lovændringerne vedrører § 8, stk. 3, § 94, § 107,

stk. 2, § 108, stk. 1 og stk. 5-6, § 119,

stk. 2,

§ 120, stk. 1 og stk. 3-4.

5)

Lovændringerne vedrører § 186 og § 203, stk. 3. Endvidere vedrører

lovændringerne en række andre bestemmelser som følge af Bolig- og

Byministeriets navneskift til By- og Boligministeriet.

6)

Lovændringerne vedrører § 6, stk. 4, § 49, stk. 1 og 6, § 50, stk. 10, § 51,

stk. 3 og 4, § 52, stk. 1, § 56, stk. 1, 5 og 6, § 58, nr. 4, § 61, § 62, §

63,

§ 64, § 68, stk. 2 og 3, § 70, § 71, § 72, stk. 1 og 5, § 73, stk. 2 og 3, §

77, stk. 1, § 79, stk. 2 og 3, § 81, stk. 1, § 83, stk. 2, § 84, stk. 2, §

85,

§ 86, stk. 1 og 3, § 87, stk. 1 og 4, § 88, stk. 1, § 89, § 90, stk. 1, § 91,

stk. 3 og 5, § 94, stk. 1, § 105, stk. 2-6, § 105, stk. 3-5, § 109, stk. 4, §

112, stk. 2, § 114, stk. 2, § 121, stk. 3, § 122, stk. 2, § 129, § 159, stk.

3,

§ 178, stk. 1, § 197, stk. 1-6 og § 198, stk. 1, 3 og 4.

7)

Lovændringerne vedrører § 6, stk. 1, § 8, stk. 4, §§ 180-184.

8)

Lovændringerne vedrører § 79, stk. 3.

9)

Lovændringerne vedrører § 53, § 60 stk. 2, § 101, stk. 2, § 108, stk. 2 og 3,

§

109, stk. 2 og 3, § 114 stk. 1 og 3, § 175, stk. 4

10)

Lovændringerne vedrører

§ 17, stk. 3 og 5, § 49, stk. 1-6, § 50,

stk. 1 og 5, § 51, stk. 3 og 4, § 52, stk. 1,

§ 55, § 56, stk.1 og 4, § 57, stk. 1,

§ 59, § 60, § 61,

§ 61

a

,

§ 62, § 63, § 64, § 65,

§ 66, § 68, stk. 2 og 3, § 68 a, § 70, stk. 1

og

3,

§ 71,

stk. 1-4, § 72, § 73, stk. 1-3, § 77, stk. 1, § 79,

stk. 3, § 81, stk. 1 og 5, § 83, stk. 3, § 84, stk. 2, § 87, stk. 1, 4 og 5,

§

88, stk. 1,3 og 4, § 89, § 90, stk. 1, § 91, stk. 1 og 3-5, §

91

a, § 100, stk. 2, § 104, stk. 1, § 105, stk. 5,

§ 106, stk. 3 og 4, § 111, stk. 3,

§ 131, stk. 3, § 142, stk. 3 og

4, § 150, § 152, § 159, stk. 3, § 167, stk. 9,

§

177, stk. 1

,

§ 197,

stk. 2

4 og 6

, § 201,

stk. 1 .

11)

Lovændringerne vedrører § 185, stk. 1-3 og § 187, stk. 1.

12)

Lovændringerne vedrører § 58, nr. 4, § 125, stk. 2 og § 179, stk. 1, nr. 2.

13)

Lovændringer vedrører § 23, stk. 3 og 4, § 57, stk. 1 og 2, § 61, stk. 3, §

90,

stk. 1, § 91 a, stk. 2, § 92, stk. 1, 2 og 3, § 94, stk. 1, 2 og 4, § 96,

stk.

1, § 103, stk. 2, § 104, stk. 2, § 106, stk. 2 og 4, §§ 116-121 ophæves, §

174,

stk. 2, § 177, stk. 1 og 2 og § 196, stk. 2.

Lignende dokumenter