Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om byfornyelse og udvikling af byer

2003/1 LSV 73Lovforslag som vedtagetFolketinget19. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december

2003

Forslag

til

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Kapitel 1

Den kommunale indsats vedrørende byfornyelse og

udvikling af byer

§ 1.

Det

påhviler kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til

1)

at igangsætte

udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem

attraktive for bosætning og privat investering,

2)

at styrke grundlaget

for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret og

integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale

og

områdemæssige foranstaltninger og gennem istandsættelse af boliger og

bygninger

samt etablering og forbedring af friarealer, og

3)

at skabe

velfungerende boliger og boligområder beliggende uden for de i nr. 2 nævnte

byområder gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt

nedslidte, samt etablering og forbedring af friarealer.

§ 2.

Til

Læs alt

opfyldelse af § 1 kan kommunalbestyrelsen udpege områder til gennemførelse af

beslutninger om områdefornyelse efter kapitel 2.

Stk. 2.

Til opfyldelse

af § 1 kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at udpege områder eller

konkrete ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen vil tilskynde ejere til at

gennemføre bygningsfornyelse efter kapitel 3-6.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for prioriteringen af ansøgninger

om støtte til bygningsfornyelse.

Stk. 4.

Lovens

bestemmelser kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i

henhold til lov om planlægning.

Kapitel 2

Områdefornyelse

Kommunalbestyrelsens rolle

§ 3.

Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke grundlaget for private

investeringer træffe beslutning om områdefornyelse i nedslidte byområder, i

boligområder med store sociale problemer og i ældre erhvervs- og

havneområder,

som er udpeget som byomdannelsesområder efter § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om

planlægning, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår.

Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger, der

fremmer udviklingen i byområdet.

Ansøgning og reservation m.v.

§ 4.

Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en kort beskrivelse af området og de

påtænkte initiativer, jf. § 3, samt budget over de forventede udgifter ansøge

økonomi- og erhvervsministeren om reservation af midler inden for den i § 6,

stk. 1, nævnte årlige udgiftsramme med henblik på at træffe beslutning om

områdefornyelse.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan på baggrund af den i stk. 1 nævnte ansøgning

meddele kommunalbestyrelsen reservation af udgiftsramme, jf. § 6, stk. 1.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal inden en af økonomi- og erhvervsministeren nærmere

fastsat frist indsende beslutning om områdefornyelse, jf. § 5, til økonomi-

og

erhvervsministeren.

Stk. 4.

I anvendelsen af

tildelte midler til bygningsfornyelse, jf. § 94, stk. 1, skal

kommunalbestyrelsen prioritere de ejendomme, der er beliggende i områder med

områdefornyelse.

Byfornyelsesprogram

§ 5.

Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om områdefornyelse på baggrund af et

program for områdefornyelse, byfornyelsesprogrammet.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af programmet

etablere

et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af

kommunalbestyrelsens beslutning om områdefornyelse. Kommunalbestyrelsen kan

formalisere samarbejdet gennem dannelse af et partnerskab.

Stk. 3.

Byfornyelsesprogrammet skal indeholde

1)

en beskrivelse af

området, herunder problemer og ressourcer i området,

2)

en beskrivelse af de

kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og

beskrivelse af initiativernes koordinering,

3)

en handlings- og

tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelse af beslutningen,

4)

et budget, der

angiver, hvordan udgifterne til områdefornyelsen finansieres,

5)

en

investeringsredegørelse for området, der angiver mulighederne for såvel de

private som de offentlige investeringer i området,

6)

en beskrivelse af de

støtteberettigede foranstaltninger efter dette kapitel og

7)

en opgørelse over

behovet for bygningsfornyelse i området.

Stk. 4.

For så vidt

angår ældre erhvervs- og havneområder, skal byfornyelsesprogrammet indeholde

oplysninger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 og 6.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal gennemføre beslutningen om områdefornyelse inden for

en frist på højst 5 år fra vedtagelsen af beslutningen, jf. dog stk. 6.

Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

Stk. 6.

Fristen for

gennemførelse af beslutningen om områdefornyelse af ældre erhvervs- og

havneområder, jf. § 3, fastsættes i dialog med kommunalbestyrelsen.

Stk. 7.

Gennemføres

beslutningen ikke inden for fristerne i stk. 5 og 6, kan udbetalt refusion

efter dette kapitel kræves tilbagebetalt.

Støtte

§ 6.

Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for en årlig udgiftsramme på 50 mio.

kr. efter ansøgning meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsen til

gennemførelse af en beslutning om områdefornyelse, jf. § 7 og § 94, stk. 2.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens

udgifter til følgende indsatser, jf. dog stk. 3:

1)

Programudarbejdelse

og inddragelse af de berørte parter i forbindelse med beslutningen om

områdefornyelse.

2)

Etablering og

forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v.

3)

Etablering af kulturelle

og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler.

4)

Etablering af særlige

trafikale foranstaltninger.

Stk. 3.

I ældre

erhvervs- og havneområder kan økonomi- og erhvervsministeren meddele tilsagn

om

refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til følgende indsatser:

1)

Undersøgelse af

omfanget af jordforurening og af de skønnede udgifter til udbedringen heraf.

2)

Kortlægning af

ejerforhold og erhvervsforhold i området.

3)

Udarbejdelse af

handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af området.

4)

Forberedelse af det

organisatoriske grundlag for gennemførelsen af omdannelsen.

Refusionens omfang og betingelser

§ 7.

Et

tilsagn om refusion efter § 6 til den enkelte beslutning kan højst udgøre en

tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, der vedrører

områdefornyelsen, dog højst 10 mio. kr.

Stk. 2.

Meddelelse om

tilsagn efter § 6 forudsætter, at arbejdet ikke er igangsat.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af den i § 6,

stk.

1, nævnte udgiftsramme, om administrationen af ordningen samt om

afgrænsningen

af de foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter § 6. Endvidere

kan

økonomi- og erhvervsministeren fastsætte bestemmelser om udvælgelseskriterier

for, hvilke områder der kan opnå støtte.

Kapitel 3

Bygningsfornyelse af private udlejningsboliger

Anvendelsesområde for dette kapitel

§ 8.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til udgifter til

bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, som mangler installationer i

form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen, eller som er opført

før 1950 og er væsentligt nedslidt.

Stk. 2.

Beslutningen kan

omfatte følgende foranstaltninger:

1)

Vedligeholdelsesarbejder,

der vedrører bygningen.

2)

Forbedringsarbejder,

der vedrører bygningen.

3)

Nedrivning, når denne

er begrundet i bygningens fysiske tilstand eller hensynet til at skaffe

rimelig

adgang til lys, luft og opholds- eller friarealer for den eksisterende

boligbebyggelse beliggende i umiddelbar tilknytning til det ryddede areal.

4)

Opførelse af mindre

tilbygninger med henblik på etablering af wc eller bad i bygninger, hvor de

enkelte boliger ikke indeholder wc eller bad, samt opførelse af mindre

bygninger til brug for tekniske installationer el. lign.

Stk. 3.

Arbejder efter

stk. 2, nr. 1, 2 og 4, skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige

bygningsdele.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1, såfremt

kondemnable

forhold og sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i

forbindelse med gennemførelsen af beslutningen.

Ansøgnings- og tilsagnsprocedure

§ 9.

Ejere af ejendomme, der indeholder boliger omfattet af § 8, kan ansøge om

støtte ved fremsendelse af projekt til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet,

ejendommen og ejerens økonomi, som er relevante for behandlingen af

ansøgningen.

§ 10.

Kommunalbestyrelsen behandler indkomne ansøgninger og træffer

bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om støtte til ejeren, herunder

støttens

størrelse.

§ 11.

Kommunalbestyrelsen kan stille arkitektoniske, miljømæssige og

udførelsesmæssige betingelser for støtte samt krav om gennemførelse af

bestemte

arbejder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter som betingelser for støtte frister for

arbejdernes gennemførelse samt en frist for aflæggelse af byggeregnskab.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede

udgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende

oplysninger, som muliggør godkendelsen.

Stk. 4.

Det er en

betingelse for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når

kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter § 10.

Stk. 5.

Betingelser,

krav og frister, jf. stk. 1 og 2, § 15, stk. 3, samt § 54, stk. 1-3, skal

fremgå af tilsagnet meddelt i medfør af § 10.

Støtte

§ 12.

De

støtteberettigede udgifter, der udgør det maksimale grundlag for

støtteberegningen, består af ombygningsudgifterne med fradrag af

1)

støtte efter anden

lovgivning,

2)

indestående på

udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af

boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje,

i

det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af

udgifterne,

3)

indestående på

indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i

forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering, samt

4)

for

indkomstskattepligtige ejere en andel af udgifterne til byggelånsrenter

vedrørende midlertidig finansiering af udgifter til vedligeholdelsesarbejder,

som for indkomstskattepligtige selskaber m.v. udgør 30 pct. og for

indkomstskattepligtige personer udgør 33 pct.

Stk. 2.

Udgifter, som

dækkes af forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de

støtteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse kommunalbestyrelsen

herom.

§ 13.

De

støtteberettigede ombygningsudgifter, som kommunalbestyrelsen efter § 10 har

besluttet at meddele tilsagn om støtte til, opdeles i forbedringsudgifter og

vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med principperne i

lejelovgivningen

samt nedrivningsudgifter.

§ 14.

Til vedligeholdelsesudgifter, jf. § 13, samt til nedrivningsudgifter kan

kommunalbestyrelsen yde støtte i form af kontant tilskud.

§ 15.

Til forbedringsudgifter, jf. § 13, ydes støtten som tilskud i form af

indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af

forbedringen.

Indfasningsstøtten udgør det første år to tredjedele af den del af

lejeforhøjelsen, der overstiger 155 kr. pr. m²

bruttoetageareal

(prisniveau 2004). Til den del af lejeforhøjelsen, der udgør 155 kr. pr. m²

bruttoetageareal

(prisniveau 2004) eller derunder,

kan kommunalbestyrelsen yde indfasningsstøtte, der det første år højst kan

udgøre to tredjedele af denne del af lejeforhøjelsen.

Stk. 2.

Indfasningsstøtte ydes i 10 år. Efter det første år nedsættes

indfasningsstøtten hvert år med lige store andele frem til tidspunktet for

bortfaldet af støtten.

Stk. 3.

Indfasningsstøtte kan kun ydes til nedsættelse af lejeforhøjelse i boliger,

der

fortsat bebos af den, som var lejer på tidspunktet for lejeforhøjelsens

varsling.

Stk. 4.

Ved en lejers

fraflytning bortfalder den del af støtten, som vedrører den pågældende bolig.

Udlejeren har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om fraflytning, jf.

1. pkt., så snart lejerens opsigelse modtages.

Stk. 5.

Indfasningsstøtte udbetales til ejeren.

Stk. 6.

Krav om

lejeforhøjelse, der varsles over for lejerne efter arbejdernes gennemførelse,

skal beregnes i henhold til lejelovens § 58 med fradrag af

indfasningsstøtten.

Aftrapning af indfasningsstøtten, jf. stk. 2, skal fremgå af varslingen.

Stk. 7.

Senere

lejeforhøjelser som følge af regulering af indfasningsstøtten efter stk. 2

skal

ikke varsles over for lejerne, men gennemføres alene ved udlejerens

skriftlige

meddelelse til lejerne efter reglerne i § 63 b, stk. 2, i lov om leje.

Stk. 8.

Den første

lejeforhøjelse efter arbejdernes gennemførelse, jf. stk. 5, skal godkendes af

kommunalbestyrelsen, inden lejeforhøjelsen kan få virkning.

§ 16.

Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive

låneomkostninger,

der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, der er omfattet af

tilsagnet, jf. § 10, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres,

medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig

finansiering af de dokumenterede og af tilsagnet omfattede ombygningsudgifter

inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen

ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for

långivningen.

Garantien kan kun ydes til realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et

pengeinstitut.

Stk. 3.

Provenuet af

lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2 nævnte

udgifter. Det er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den

faste ejendom.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende

sikkerhed for lånet eller garantien, herunder i form af kaution eller

solidarisk

medhæftelse. Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden

supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre,

at

kommunen indtræder i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort

effektiv.

Stk. 5.

Inden der ydes

en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige

prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage

stilling

til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere

foranstående lån med pant i ejendommen.

Stk. 6.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens

ydelse

af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Økonomistyrelsen.

Bortfald og tilbagebetaling af støtte

§ 17.

Hvis en bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status,

bortfalder indfasningsstøtte i henhold til § 15, stk. 1.

§ 18.

Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel

eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud til vedligeholdelsesudgifter

ydet i henhold til § 14, såfremt støttede boligers status ændres inden et

fastsat åremål på maksimalt 20 år. Tilbagebetaling skal ske, i det omfang

ejendommens værdi forbedres, således at den nye værdi overstiger den

oprindelig

fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til

ejendomsprisudviklingen

for tilsvarende ejendomme i det forløbne tidsrum. Ved beregningen efter 2.

pkt.

kan endvidere til den oprindelig fastsatte værdi lægges et beløb, som

modsvarer

værdistigning på ejendommen som følge af yderligere forbedringsarbejder

gennemført efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne.

Tilbagebetalingskravet

påhviler den, der er ejer af ejendommen, når ejendommens status ændres.

Stk. 2.

Deklarationen

efter stk. 1 skal endvidere indeholde vilkår for hel eller delvis

tilbagebetaling af kontant tilskud ydet i henhold til § 14, såfremt

ejendommen

afhændes inden et nærmere fastsat åremål på maksimalt 20 år til en højere

pris

end den ved støtteudmålingen beregnede leje- eller brugsværdi med tillæg af

et

beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum. Ved

beregningen efter 1. pkt. kan endvidere tillægges et beløb, som modsvarer

prisstigning på ejendommen som følge af yderligere forbedringsarbejder

gennemført efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Det i 1. pkt.

stillede

vilkår kan ikke kræves opfyldt ved salg til medejer, ægtefælle eller

livsarving, men vil være gældende ved de pågældendes senere afhændelse af

ejendommen inden for det fastsatte åremål.

Refusion

§ 19.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilskud, indfasningsstøtte og tab

på

garantier efter dette kapitel.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt

betingelserne i § 94, stk. 5, er opfyldt. Statens refusion af tab på

garantier

sker som regarant.

Klage

§ 20.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger

Anvendelsesområde for dette kapitel

§ 21.

Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel yde støtte til:

1)

Ejerboliger, som mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er

opført før 1950 og er væsentligt nedslidt, og som bebos af ejeren.

2)

Andelsboliger, som

mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er opført før 1950 og er

væsentligt nedslidt, og som bebos af andelshaveren.

§ 22.

Støtte kan ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm samt til

afhjælpning af kondemnable forhold.

Stk. 2.

Istandsættelse

skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1, såfremt

installationsmangler som nævnt i § 21, kondemnable forhold og

sikkerhedsmæssige

mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse med gennemførelsen

af

beslutningen.

Ansøgnings- og beslutningsprocedure

§ 23.

Ejere af ejendomme omfattet af § 21 kan ansøge om støtte ved fremsendelse af

projekt til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet,

ejendommen og ejerens økonomi, som er relevante for behandlingen af

ansøgningen.

§ 24.

Kommunalbestyrelsen behandler indkomne ansøgninger og træffer

bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om støtte til ejeren, herunder

støttens

størrelse.

§ 25.

Kommunalbestyrelsen kan stille arkitektoniske, miljømæssige og

udførelsesmæssige betingelser for støtte samt krav om gennemførelse af

bestemte

arbejder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter frister for arbejdernes gennemførelse samt en

frist for aflæggelse af byggeregnskab.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede

udgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende

oplysninger, som muliggør godkendelsen.

Stk. 4.

Betingelser,

krav og frister, jf. stk. 1 og 2, samt § 54, stk. 1-3, skal fremgå af tilsagn

om støtte meddelt i medfør af § 24.

Stk. 5.

Det er et vilkår

for støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har

meddelt

tilsagn efter § 24.

Støtte

§ 26.

Kommunalbestyrelsen kan yde støtte i form af kontant tilskud til udgifter til

de i § 22 nævnte arbejder.

Stk. 2.

Udgifter, som

dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de

støtteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse kommunalbestyrelsen

herom.

§ 27.

Til ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet højst udgøre en fjerdedel af

de

støtteberettigede udgifter, jf. dog § 28.

§ 28.

Til fredede og bevaringsværdige ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet

højst udgøre en tredjedel af de støtteberettigede udgifter.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen fastlægger gennem kommuneplan eller lokalplan, jf.

§ 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer,

hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Ligeledes kan kulturministeren

træffe

beslutning om, at en bygning, som ikke er omfattet af § 17 i lov om

bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, er bevaringsværdig,

jf.

lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 19. Indtil

udpegning i plangrundlaget er sket, betragtes bygninger som bevaringsværdige,

hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i

forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas, eller hvis kommunalbestyrelsen

efter en konkret vurdering fastsætter bygningens bevaringsværdi fra 1 til og

med 4 efter kriterierne i SAVE-systemet.

§ 29.

Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendomme, som har modtaget

støtte efter dette kapitel, om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af

kontant tilskud ydet i henhold til dette kapitel, såfremt ejendommen afhændes

inden et nærmere fastsat åremål på højst 20 år til en højere pris end den ved

støtteudmålingen beregnede handelsværdi med tillæg af et beløb, der svarer

til

ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum. Ved beregningen efter 1. pkt.

kan endvidere tillægges et beløb, som modsvarer prisstigning på ejendommen

som

følge af yderligere forbedringsarbejder gennemført efter afslutningen af

byfornyelsesarbejderne. Det i 1. pkt. stillede vilkår kan ikke kræves opfyldt

ved salg til medejer, ægtefælle eller livsarving, men vil være gældende ved

de

pågældendes senere afhændelse af ejendommen inden for det fastsatte åremål.

Bygningsforbedringsudvalg

§ 30.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bygningsforbedringsudvalg til helt eller

delvis at udøve kommunalbestyrelsens beføjelser efter dette kapitel.

§ 31.

Et

bygningsforbedringsudvalg består af 5 medlemmer og sammensættes således:

1)

2 kommunale repræsentanter.

2)

2 medlemmer til

varetagelse af grundejerinteresser.

3)

1medlem til

varetagelse af bevaringsinteresser.

Stk. 2.

Samtidig med

valget af medlemmer vælges 1 eller flere suppleanter for hvert medlem.

Stk. 3.

Udvalgsmedlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode, der følger

kommunens valgperiode.

Stk. 4.

Finder udpegning

sted i løbet af en valgperiode, udpeges 1 nyt medlem eller 1 suppleant kun

for

den resterende del af perioden.

§ 32.

Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for

bygningsforbedringsudvalgets

virksomhed.

§ 33.

Sekretariatsfunktionen for bygningsforbedringsudvalget varetages af kommunen.

Udbetaling og refusion

§ 34.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilskud efter dette kapitel.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt

betingelserne i § 94, stk. 5, er opfyldt.

Klage

§ 35.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 5

Bygningsfornyelse af erhverv

Bygninger, der indeholder erhverv og beboelse

§ 36.

Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med beslutning om bygningsfornyelse

efter

kapitel 3 eller kapitel 4 lade beslutningen omfatte støtte til

erhvervslokaler

beliggende i den bygning, bygningsfornyelsesbeslutningen vedrører.

Stk. 2.

Bestemmelsen i

stk. 1 finder ikke anvendelse på erhvervslokaler beliggende i bygninger, som

er

offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig

indflydelse

på driften.

§ 37.

Støtte kan ydes til istandsættelse af erhvervslokalernes klimaskærm.

Stk. 2.

Fastsættelse af

støtte til udlejede erhvervslokaler sker efter bestemmelserne i §§ 12-14, 16,

18 og 19.

Stk. 3.

Fastsættelse af

støtte til erhvervslokaler, der har status som ejerlejlighed eller

andelslejlighed, sker efter bestemmelserne i §§ 26-29 og 34.

Ombygning af privat erhverv til udlejningsboliger

§ 38.

Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til udgifterne til

ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger, såfremt erhvervet

er nedlagt og bygningen skønnes egnet til at blive ombygget inden for en

rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor

beboelse udgør en mindre del, er det endvidere en betingelse, at bygningen

skønnes bevaringsværdig. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på

erhvervslokaler

beliggende i bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige

har

haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.

Stk. 2.

Ansøgnings- og

beslutningsprocedure sker efter bestemmelserne i §§ 23-25, og fastsættelse af

støtte samt finansiering og refusion ydes efter §§ 26-29 og 34.

Kapitel 6

Friarealer

Anvendelsesområde for dette kapitel

§ 39.

Kommunalbestyrelsen kan for flere ejendomme træffe beslutning om

tilvejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet, herunder

for ejendomme, der ikke indeholder beboelse, når det er nødvendigt for at

tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt sikring af

vedligeholdelse

og drift af sådanne arealer. Beslutningen efter 1. pkt. kan omfatte

nedrivning

af bebyggelse.

Stk. 2.

Beslutning om

etablering af fælles friarealer og fælleslokaler for flere ejendomme efter

stk. 1 kan kun i begrænset omfang omfatte ejendomme opført efter 1.

januar

1950 samt ejendomme indeholdende boliger, hvortil der er meddelt tilsagn om

offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte-, boligbyggeri-,

ældrebolig- eller almenboliglovgivningen, eller som er godkendt efter § 67,

stk. 1, nr. 8, i den tidligere gældende lov om boligbyggeri, jf.

lovbekendtgørelse nr. 663 af 8. august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af

28.

maj 2003.

§ 40.

Beslutningen kan omfatte følgende foranstaltninger:

1)

Rydningsarbejder,

herunder nedrivning af skure og hegn, opbrydning af udtjente belægninger m.v.

samt efterreparation, som er en direkte følge af den foretagne rydning.

Rydningsarbejdernes nødvendige omfang afgøres af kommunalbestyrelsen efter en

konkret vurdering.

2)

Beskedne

bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op

til det fælles friarealanlæg. Bygningsarbejdernes nødvendige omfang afgøres

af

kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering. Udgifterne til disse arbejder

må ikke overstige tilskuddet opgjort efter § 47, stk. 1, nr. 2. Der

kan ikke ydes støtte efter § 47 til bygningsarbejderne, såfremt der ydes

anden offentlig støtte til de samme arbejder.

3)

Anlæg og møblering af

det fælles friareal, herunder etablering af fælleslokaler inden for det

rammebeløb, der opgøres efter § 47, stk. 1, nr. 3.

4)

Etablering af et

affaldssorteringssystem, som er i overensstemmelse med kommunens planlægning

af

affaldsbortskaffelse. Udgifter til affaldssorteringssystem, herunder

etablering

af mobilsuganlæg, afholdes af tilskud efter § 47, stk. 1, nr. 3.

Beslutningsprocedure m.v.

§ 41.

Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med ejere, lejere og andelshavere

udarbejde forslag om fælles friarealer og fælleslokaler på ejernes vegne.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen har pligt til skriftligt at orientere ejerne af og

andelshavere og lejerne i de berørte ejendomme om indholdet af

projektforslaget.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens orientering skal indeholde oplysning om reglerne i stk.

4

og § 42.

Stk. 4.

Ejerne,

andelshavere og lejerne kan inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist

skriftligt fremsætte indsigelser mod projektforslaget eller dele heraf samt

fremkomme med ændringsforslag til projektforslaget.

§ 42.

Efter udløbet af den frist, der er fastsat i medfør af § 41, stk. 4, kan

kommunalbestyrelsen vedtage forslaget. Kommunalbestyrelsen underretter ejere,

andelshavere og lejere i de berørte ejendomme om forslagets vedtagelse og

tidsfristerne for arbejdernes gennemførelse.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan efter aftale overlade gennemførelse af arbejderne til

ejerne, herunder meddele tilsagn om støtte efter dette kapitel.

§ 43.

Når et projekt om fælles friarealer og fælleslokaler er vedtaget, skal

kommunalbestyrelsen pålægge ejendomme, der omfattes af projektet, de som

følge

heraf nødvendige servitutter om udlæg af fælles friarealer og indretning af

fællesanlæg for områdets bebyggelse samt om gennemførelsen af den fremtidige

vedligeholdelse og drift af de omhandlede fællesanlæg. Servitutterne er

bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommene uden

hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader

servitutterne

tinglyse på ejendommene.

Stk. 2.

Servitutpålæg

efter stk. 1 skal skriftligt meddeles ejerne. Panthavere og andre

rettighedshavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal på samme måde

underrettes herom. Meddelelsen til ejerne skal indeholde oplysning om

reglerne

i § 44.

§ 44.

Såfremt et servitutpålæg, der er meddelt efter § 43, eller værdien af

nedrevne

bygninger undtagelsesvis ikke vil modsvares af værdien af den offentligt

støttede friarealforbedring, ydes der ejeren erstatning for tabet.

§ 45.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private bygninger helt eller delvis skal

afstås mod erstatning. Afståelsen efter 1. pkt. kan kun finde sted med

henblik

på nedrivning af bebyggelse og kun, såfremt nedrivningen er nødvendig for at

gennemføre en friarealbeslutning, jf. § 39. Kommunalbestyrelsen kan endvidere

forlange, at private rettigheder over ejendomme skal afstås mod erstatning.

Afståelse efter 3. pkt. kan kun finde sted, såfremt det er nødvendigt for at

gennemføre en friarealbeslutning, jf. § 39.

Stk. 2.

Krav om

afståelse efter stk. 1 skal skriftligt meddeles ejeren og andre, hvis

rettigheder over ejendommen fremgår af tingbogen, eller som

kommunalbestyrelsen

er bekendt med. Kommunalbestyrelsen lader beslutning om afståelse efter stk.

1

tinglyse på ejendommen.

Stk. 3.

Når der

forlanges afståelse af bygninger eller rettigheder efter stk. 1 og den

tilbageblivende del af ejendommen vil få en sådan form, beliggenhed eller

beskaffenhed i øvrigt, at den ikke mere vil kunne anvendes som selvstændig

ejendom med den hidtidige brug, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget

mod erstatning.

§ 46.

Krav om erstatning efter § 45, stk. 1, fastsættes af de i lov om offentlige

veje nævnte taksationsmyndigheder.

Stk. 2.

Ejerens krav om

overtagelse af hele ejendommen efter § 45, stk. 3, skal fremsættes for de i

lov

om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 4 uger efter, at

krav

om afståelse efter § 45, stk. 1, er meddelt ejeren eller byfornyelsesnævnet

har

truffet afgørelse herom.

Stk. 3.

For så vidt

angår sagens behandling ved taksationsmyndighederne og erstatningens

fastsættelse og udbetaling, finder reglerne i § 51, stk. 2-4 og 7, og §§

52-56,

63, 64, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Spørgsmål, der

kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene,

før

overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Søgsmål skal anlægges inden

6

måneder efter, at overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt den

pågældende.

Stk. 5.

Søgsmål anlægges

ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.

Støtte til fælles friarealforbedring

§ 47.

Støtte til fælles friarealforbedring i henhold til § 40 ydes således:

1)

Udgifter til

rydningsarbejder og efterreparationer, jf. § 40, nr. 1, dækkes med tilskud.

2)

Udgifter til beskedne

bygningsarbejder som nævnt i § 40, nr. 2, dækkes med et tilskud, der i

alt

ikke må overstige 30 pct. af rammebeløbet til anlæg og møblering.

3)

Udgifter til anlæg og

møblering af det fælles friareal samt etablering af fælleslokaler dækkes

inden

for et rammebeløb, der omfatter boligenhedstilskud og arealtilskud, der

beregnes således:

a)

Boligenhedstilskuddet

udgør 2.420 kr. pr. boligenhed.

b)

Arealtilskuddet udgør

for

0-2.000 m² friareal

840 kr. pr. m² og

for mere end 2.000

m² friareal 220 kr. pr. m².

Stk. 2.

Rammebeløbet til

anlægs- og møbleringsarbejder reguleres efter reguleringsindekset for

boligbyggeri fra 1. juli 2003 (indeks 172,8) frem til det udgiftsmæssige

tyngdepunkt for arbejdernes udførelse.

Stk. 3.

Tillæg til

rammebeløbet efter stk. 1, nr. 3, vil kun kunne accepteres efter

kommunalbestyrelsens konkrete skøn, såfremt der er tale om specielle og

ekstraordinære forhold omkring det pågældende areal, og såfremt disse forhold

medfører en væsentlig merudgift. Kommunalbestyrelsen vil herudover kunne

acceptere beskedne udgifter til afhjælpningsforanstaltninger som følge af

forurenet jord.

Udbetaling og refusion

§ 48.

Udgifter til erstatning og tilskud efter dette kapitel afholdes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt efter

stk. 1.

Klage m.v.

§ 49.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 39-42 og § 45, stk. 1, kan af

ejeren

eller mindst 1/4 af de lejere, der berøres af beslutningen, indbringes for

byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Indbringelse af

kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesnævnet

kan

kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af

en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere

tillades,

hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig

interesse

eller videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger,

der

kan påklages efter stk. 1 og 2. Underretningen skal indeholde oplysning om

klageadgang og klagefrist, jf. § 87, stk. 1.

§ 50.

Erstatningsfastsættelse efter § 44 kan af ejeren indbringes for de i lov om

offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 6 uger efter, at

kommunalbestyrelsens afgørelse om erstatning er meddelt ejeren.

Kapitel 7

Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse

Udnævnelse af fondens bestyrelse

§ 51.

Byggeskadefonden er en selvejende institution, der yder støtte til udbedring

af

skader, der skyldes forhold ved ombygningen m.v. i forbindelse med

bygningsfornyelse

efter denne lov.

Stk. 2.

Fonden ledes af

en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen udpeges af økonomi- og

erhvervsministeren på grundlag af indstillinger fra de i stk. 3 nævnte

organisationer og myndigheder.

Stk. 3.

Kommunernes

Landsforening samt landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis

grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger

indstiller hver 1 medlem til fondens bestyrelse. Københavns og Frederiksberg

Kommuner indstiller i fællesskab 1 medlem.

Stk. 4.

Der udpeges og

indstilles stedfortrædere efter reglerne i stk. 2 og 3. Udpegning af

bestyrelsen og stedfortrædere sker for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted

i

løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren godkender fondens vedtægter.

Stk. 6.

Fonden skal på

forlangende give økonomi- og erhvervsministeren enhver oplysning om sin

virksomhed.

§ 52.

Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindtægter

1)

yde lån til

Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen med en rente fastsat af

bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond og

2)

stille garanti for

Byggeskadefondens udgifter til dækning af skader omfattet af § 51, stk. 1, på

grundlag af en eventuel aftale herom mellem Grundejernes Investeringsfond og

Byggeskadefonden, der skal godkendes af socialministeren.

Stk. 2.

Grundejernes

Investeringsfond kan kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den

i

lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61, stk. 1, fastsatte

beløbsramme.

Dækningsområde

§ 53.

Fondens dækningsområde omfatter:

1)

Samlede

ombygningsarbejder, jf. dog stk. 2, der er gennemført efter denne lov bortset

fra kapitel 6, uanset omfang og karakter af den offentlige støtte.

2)

Udbedringsarbejder,

der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.

Stk. 2.

Fondens

dækningsområde omfatter ikke mindre ombygninger.

Stk. 3.

Fonden yder

støtte til dækning af indtil 95 pct. af ejerens udgifter til udbedring af

byggeskader. I fondens støtte fragår eventuelle beløb, som ejeren har krav på

at få dækket hos et forsikringsselskab eller en ansvarlig skadevolder.

Stk. 4.

Støtte fra

fonden kan opnås til udbedring af skader, der anmeldes til fonden inden 20 år

fra arbejdernes aflevering.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om

1)

de i stk. 2-4

nævnte forhold,

2)

de i § 54,

stk. 1-4, 6 og 7, nævnte forhold,

3)

fondens

administration, regnskaber og revision heraf.

Stk. 6.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for fondens

regresret

ved senere overdragelse af ejendomme, der er ombygget efter reglerne i denne

lov bortset fra kapitel 6.

Registrering, kvalitetssikring og drifts- og

vedligeholdelsesplaner m.v.

§ 54.

Bygherren skal som betingelse for støtte efter denne lov foranledige, at der

foretages en registrering af bygningens tilstand, inden ombygningen efter

denne

lov påbegyndes, jf. dog § 53, stk. 2.

Stk. 2.

Bygherren skal

som betingelse for støtte efter denne lov stille fornødne krav til byggeriets

andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen, jf. dog § 53,

stk. 2.

Stk. 3.

Det er en

betingelse for støtte, at ejeren inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat

frist udarbejder en plan for drift og vedligeholdelse for hele bygningen.

Stk. 4.

Ejeren er

pligtig at følge den i stk. 3 nævnte plan samt holde de af planen omfattede

bygninger forsvarligt ved lige. Ejer skal hvert 5. år revidere den i stk. 3

nævnte drifts- og vedligeholdelsesplan. Drifts- og vedligeholdelsesplanen

skal

indsendes til kommunalbestyrelsen, som påser, at den overholdes.

Kommunalbestyrelsen kan, efter at drifts- og vedligeholdelsesplanen er

revideret to gange, beslutte, at ejeren ikke fremover skal indsende revideret

plan til kommunalbestyrelsen. Ejeren skal på lejerens forlangende give denne

eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå de i 1. og 2. pkt. nævnte

planer på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal for huslejenævnet indbringe spørgsmål om

overtrædelse

af de i stk. 3 og 4 nævnte planer, der efter kommunalbestyrelsens

vurdering er af væsentlig betydning for, at bygningens

vedligeholdelsestilstand

kan opretholdes. Endvidere kan uenighed om ejerens opfyldelse af de i

stk. 3 og 4 nævnte planer af mindst 1/4 af lejerne eller i ejendomme med

beboerrepræsentation efter lov om leje af beboerrepræsentanterne i den

pågældende ejendom indbringes for huslejenævnet. § 22, stk. 3, i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved

huslejenævnets

afgørelse af, om de i stk. 3 og 4 nævnte planer er overholdt. Lov om

midlertidig regulering af boligforholdene § 60 finder anvendelse på

Grundejernes Investeringsfonds gennemførelse af arbejder, der er omfattet af

de

i stk. 3 og 4 nævnte planer.

Stk. 6.

Byggeskadefonden

skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelse af eftersyn af bygningen

med

henblik på at vurdere bygningens tilstand og registrere eventuelle skader.

Fonden kan opdele eftersynet i to eftersyn, der afholdes henholdsvis 1 og 5

år

fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden.

Stk. 7.

Ejeren og

bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er

nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.

Byggeskadefondsbidrag

§ 55.

Bidrag til fonden udgør 1,5 pct. af de samlede ombygningsudgifter til

arbejder,

der er gennemført efter denne lov bortset fra kapitel 6, uanset omfang og

karakter af den offentlige støtte. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen

til fonden, når regnskabet for ombygningen er godkendt.

Stk. 2.

Der betales ikke

bidrag for arbejder udført med støtte fra fonden, jf. § 53, stk. 1,

nr. 2.

Stk. 3.

Fonden kan,

såfremt det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter og efter økonomi-

og

erhvervsministerens nærmere bestemmelse herom, opkræve et ekstraordinært

bidrag

fra ejerne af samtlige ejendomme omfattet af fondens dækningsområde.

Stk. 4.

Såfremt

indbetaling af bidrag efter stk. 1 og 3 ikke sker rettidigt, påløber der fra

forfaldsdagen renter, der udgør den rente, der fastsættes efter § 5,

stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.

Stk. 5.

Inddrivelse af

bidrag efter stk. 3 og renter som følge af forsinket betaling af dette bidrag

efter stk. 4 foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen

er

beliggende. Der tillægges kommunalbestyrelsen udpantningsret for bidrag og

renter.

§ 56.

Fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader kan efter fondens

bestemmelse herom helt eller delvis finansieres gennem optagelse af

realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut med pant i

den

pågældende ejendom, hvor byggeskaden er opstået. Lånene kan maksimalt have en

løbetid på 30 år. Fonden afholder samtlige ydelser på eventuelt optagne

realkreditlån, jf. 1. og 2. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen stiller garanti for lånoptagelsen efter stk. 1.

Stk. 3.

Fonden godtgør

kommunen eventuelle tab som følge af garantistillelsen.

§ 57.

Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til bidrag til byggeskadefonden.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt

betingelsen i § 94, stk. 5, er opfyldt.

Kapitel 8

Erstatningsboliger m.v.

Opsigelse af lejemål

§ 58.

Udlejer kan opsige et lejeforhold, når en bolig eller et erhvervslokale skal

fraflyttes som følge af en beslutning truffet i medfør af denne lov, jf. dog

stk. 2. Tidspunktet for fraflytning fastsættes ved aftale mellem

kommunalbestyrelsen og ejeren.

Stk. 2.

Efter at

tidspunktet for fraflytning er aftalt, skal udlejeren opsige lejeren.

Opsigelse

efter denne lov kan tidligst foretages 6 måneder før det tidspunkt, hvor

lejeren skal være fraflyttet. Opsigelse kan ske med 3 måneders varsel uanset

modstående aftale. Såfremt fortsat benyttelse vil være forbundet med

nærliggende sundheds- eller brandfare, jf. § 76, kan opsigelse ske med

mindre end 3 måneders varsel.

Stk. 3.

Opsigelse efter

stk. 2 skal være skriftlig og indeholde oplysning om, at lejemålet skal

fraflyttes, jf. stk. 1, og om adgang til at gøre indsigelse efter

stk. 4.

Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige

indeholde

oplysning om, at bestemmelserne om lejerens rettigheder efter § 66,

stk. 1-5, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) finder

tilsvarende anvendelse ved opsigelse efter denne lov, og om rettighedernes

indhold. Opsigelsen skal tillige indeholde oplysning om, at lejerens

eventuelle

krav på erstatning og godtgørelse skal rettes mod kommunalbestyrelsen, jf. §

69, stk. 1, i denne lov. Indeholder opsigelsen ikke de oplysninger, som er

nævnt i dette stykke, er den ugyldig.

Stk. 4.

Hvis en lejer af

en bolig senest 6 uger efter, at en opsigelse efter stk. 2 er kommet

frem,

fremsætter skriftlig indsigelse mod opsigelsen, skal udlejeren indbringe

opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb,

hvis

opsigelsen ønskes opretholdt. Er det lejede udlejet til andet end beboelse,

finder § 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.

(erhvervslejelov) tilsvarende anvendelse.

§ 59.

Opsigelse efter § 58, stk. 1, bortfalder, hvis udlejer ikke gennemfører den

beslutning om bygningsfornyelse, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt

tilsagn om støtte.

Stk. 2.

Hvis en

lejeaftale omfattet af kapitel 2-4 i lov om midlertidig regulering af

boligforholdene er opsagt i medfør af denne lov, finder § 5, stk. 1, i lov om

midlertidig regulering af boligforholdene anvendelse ved første genudlejning

af

lejligheden.

§ 60.

Udlejes en beboelseslejlighed, efter at kommunalbestyrelsen har gjort

udlejeren

bekendt med, at lejligheden skal fraflyttes efter § 58, eller at § 61, stk.

2,

vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til erstatningsbolig efter §

61, medmindre fraflytningen først forlanges eller lejeforhøjelsen først

varsles

mindst 2 år efter lejeforholdets påbegyndelse.

Stk. 2.

Udlejeren skal

skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden lejeaftalen

indgås. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan lejeren forlange

erstatning af udlejeren.

Stk. 3.

Udlejeren kan

opsige en lejeaftale omfattet af stk. 1 og 2 med 1 måneds varsel uanset

modstående

aftale.

Permanent genhusning

§ 61.

Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne

lov,

skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig. Denne ret

tilkommer

lejere af beboelseslejligheder og lejere af enkeltværelser, der ifølge lov om

leje er beskyttet mod opsigelse. For andelshavere og beboere, der selv ejer

deres bolig, gælder retten kun, hvis boligen skal fraflyttes som følge af en

beslutning efter kapitel 6 eller kapitel 9 i denne lov. Retten til at få

anvist

en erstatningsbolig indtræder, når der træffes beslutning som nævnt i 1. og

3.

pkt., dog tidligst 6 måneder før det tidspunkt, hvor boligen skal være

fraflyttet.

Stk. 2.

Lejeren af en

beboelseslejlighed eller et udlejet enkeltværelse, der ifølge lov om leje er

beskyttet mod opsigelse, har ret til at få anvist en erstatningsbolig, hvis

en

ombygning efter denne lov af boligen eller ejendommen medfører en

lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i

de

sidste 3 år og uden fradrag af indfasningsstøtte efter § 15 vil udgøre mere

end

155 kr. pr. m

2

bruttoetageareal (prisniveau 2004). Beløbet reguleres

en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en

12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,

reguleringen

vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af

boligudgiften.

§ 62.

En

husstand, der anvises en erstatningsbolig efter § 61, har fortrinsret til de

boliger, der anvises i det samme boligkvarter som den fraflyttede bolig eller

et tilstødende boligkvarter.

Stk. 2.

Den anviste

erstatningsbolig skal have enten et rum mere end antallet af

husstandsmedlemmer

eller samme rumantal som den tidligere bolig, medmindre denne var beboet af

mere end 2 personer pr. beboelsesrum. Boligen skal have passende kvalitet,

udstyr og beliggenhed.

Stk. 3.

En husstand, der

får tilbudt en erstatningsbolig, der opfylder kravene i stk. 2, har én gang

ret

til at afvise den tilbudte erstatningsbolig og få tilbudt en anden

erstatningsbolig i stedet.

Stk. 4.

En husstand, der

har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret

til at få tilbudt en anden erstatningsbolig. Husstanden har fortrinsret til

boliger, der anvises i husstandens tidligere boligkvarter.

Stk. 5.

Tilbuddet om

erstatningsbolig skal indeholde oplysning om husstandens adgang til at gøre

indsigelse samt oplysning om fristen herfor, jf. stk. 6. Indeholder tilbuddet

om erstatningsbolig ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger først fra

det tidspunkt, kommunalbestyrelsens oplysning om husstandens adgang til at

gøre

indsigelse og oplysningen om fristen herfor er kommet frem til husstanden.

Stk. 6.

Hvis husstanden

ikke finder den erstatningsbolig, som kommunalbestyrelsen tilbyder, passende,

skal husstanden gøre indsigelse herom til kommunalbestyrelsen senest 6 uger

efter, at tilbuddet er fremsat over for husstanden. Vil kommunalbestyrelsen

ikke godkende husstandens afvisning af den tilbudte erstatningsbolig, skal

kommunalbestyrelsen indbringe sagen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger

efter,

at husstandens afvisning er kommet frem, hvis kommunalbestyrelsen fastholder,

at den tilbudte erstatningsbolig er passende, jf. stk. 2.

Midlertidig genhusning

§ 63.

Når en udlejningsbolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af

denne lov, men på ny kan være beboelig inden for højst 6 måneder, kan

kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt overtager en anden

bolig. Det samme gælder, hvis en andelsbolig eller en bolig, som bebos af

ejeren selv, skal fraflyttes som følge af afhjælpning af kondemnable forhold.

Udlejeren kan ikke opsige lejeaftalen. I særlige tilfælde, og hvis husstanden

er indforstået hermed, kan den midlertidige genhusning forlænges indtil højst

12 måneder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1.

Den

midlertidige erstatningsbolig skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer

i

husstanden. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis husstanden er

indforstået hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kan anvises ophold på

hotel eller lignende.

Stk. 3.

Husstanden

betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog højst den samme

leje som før fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den

midlertidige erstatningsbolig. Er lejen i den midlertidige erstatningsbolig

lavere end lejen i den hidtidige bolig, betaler kommunalbestyrelsen

differencen.

Fremskaffelse af boliger til kommunal anvisning

§ 64.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at almene boligorganisationer med

afdelinger

i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til

rådighed som erstatningsbolig efter §§ 61 og 63.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen

kan bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6

beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed

som erstatningsbolig efter §§ 61 og 63. Ved opgørelsen af ledige

lejligheder ses der bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af

ejeren,

samt lejligheder, hvor ejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig,

at disse stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 61 og 63.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme,

som

har modtaget støtte til bygningsfornyelse efter kapitel 3, i indtil 5 år

efter

modtagelsen af støtten skal stille indtil hver 4. ledige lejlighed til

rådighed

for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale problemer i

kommunen.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1 og 2, hvis

den

samtidig bestemmer, at halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne

beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 61

og 63.

Stk. 5.

Skønnes behovet

for boliger til kommunal anvisning at kunne begrænses til en nærmere bestemt

periode eller at kunne begrænses til en kortere periode end nævnt i stk. 3,

kan

kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, 2 og 4 tidsbegrænses eller

efter stk. 3 tidsbegrænses yderligere. Kommunalbestyrelsen kan endvidere

undtage nærmere fastlagte kvarterer eller områder i kommunen fra

forpligtelsen

i stk. 1-4, hvis den skønner, at der ikke vil være behov for at anvende

lejligheder i sådanne områder som erstatningsboliger efter §§ 61 og 63,

eller at boligsociale hensyn i øvrigt taler derfor.

Stk. 6.

Lejligheder i

ombyggede ejendomme, hvor lejligheden er blevet ledig ved opsigelse efter

§ 58, eller hvor husstanden har fået anvist erstatningsbolig efter

§ 61, stk. 2, skal ved første udlejning stilles til rådighed som

erstatningsboliger efter §§ 61 og 63. Dette gælder dog ikke lejligheder,

som er gjort egnede for ældre og personer med handicap samt for andre

personer

med særlige sociale behov.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemål om beboelseslejligheder, der

bliver ledige, inden de skal fraflyttes, overtages af kommunen.

§ 65.

Ved opgørelse efter § 64, stk. 1-4, ses der bort fra lejligheder, der

overdrages til ejendomsfunktionærer, samt lejligheder, der overdrages ved

bytning, eller som overdrages lejlighedssøgende, der allerede har bolig i

samme

ejendom, jf. stk. 5. Endvidere ses der bort fra beboelseslejligheder, som

står

i umiddelbar forbindelse med et forretningslokale og udlejes i forbindelse

med

dette.

Stk. 2.

Pligten til at

stille lejligheder til rådighed som erstatningsbolig efter § 64, stk. 1,

2

og 4, gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter,

men

er i så fald betinget af, at den lejer, der anvises, opfylder de særlige

vilkår,

der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Pligten til at stille

lejligheder til rådighed efter § 64, stk. 3, gælder kun, i det omfang

nuværende lejeres rettigheder ikke tilsidesættes.

Stk. 3.

En ejer kan ikke

tilpligtes at udleje en lejlighed efter § 64, hvis der på grund af den

anviste

lejers eller dennes husstands forhold eller andre særlige omstændigheder er

rimelig grund til at modsætte sig udlejningen.

Stk. 4.

Ejerens

pligt i henhold til § 64, stk. 1 og 2, anses for opfyldt, i det omfang

ejeren med kommunalbestyrelsen eller en af kommunalbestyrelsen antaget

rådgiver

indgår aftale om, at kommunalbestyrelsen eller rådgiveren inden for en vis

periode kan disponere over lejligheder som erstatningsboliger i et antal, der

mindst svarer til det i § 64, stk. 1 og 2, anførte. Aftalen mellem

ejeren

eller rådgiveren anmeldes af ejeren til kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Er flere

ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet

bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friareal eller nogen form for

driftsfællesskab, skal opgørelsen af pligten efter § 64, stk. 2,

beregnes

for den samlede bebyggelse.

§ 66.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 64, skal

beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er

sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen,

og

som skal være på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal

udlejeren anmelde indtil hver 3. henholdsvis hver 4. ledige lejlighed, jf.

§§ 64 og 65, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til

beboelse,

til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens

beliggenhed, størrelse og indretning og om huslejens størrelse og skal være

indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er

sket, eller efter at udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at

lejligheden er eller vil blive ledig.

Stk. 2.

Senest 2 uger

efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal kommunalbestyrelsen meddele

udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning.

Kommunalbestyrelsen afholder udlejers eventuelle lejetab i forbindelse med

anvisningen.

Stk. 3.

En udlejer kan

frit udleje en rettidig anmeldt lejlighed, hvis kommunalbestyrelsen ikke

inden

2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise lejligheden.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen

er berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende, som

kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade en lejer,

hvis lejemål er indgået i strid med bestemmelserne i dette kapitel, udsætte

af

lejligheden.

Støtte

§ 67.

En

lejer af en beboelseslejlighed, som efter § 61 har ret til og får anvist en

erstatningsbolig, har krav på tilskud i form af indfasningsstøtte fra

kommunalbestyrelsen til nedsættelse af lejen i den anviste erstatningsbolig.

Indfasningsstøtten ydes i 10 år. Det første år udgør indfasningsstøtten to

tredjedele af forskellen mellem hidtidig leje og lejen i den anviste

erstatningsbolig. Efter det første år nedsættes indfasningsstøtten hvert år

med

lige store andele frem til tidspunktet for bortfaldet af støtten.

Stk. 2.

Stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse, hvis en lejer, som efter § 61 har ret til en

erstatningsbolig, selv skaffer sig en anden udlejningsbolig. Det er en

forudsætning, at kommunalbestyrelsen finder lejligheden passende efter

husstandens økonomi og familieforhold.

§ 68.

Husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en

erstatningsbolig,

jf. §§ 61 og 63, har ret til godtgørelse af flytteudgifter. Udgifterne

afholdes af den hidtidige opholdskommune.

Stk. 2.

Hvis en husstand

som nævnt i stk. 1 tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan

kommunalbestyrelsen give tilsagn om en rimelig godtgørelse. Godtgørelsen kan

tidligst ydes, når der er truffet beslutning i medfør af denne lov, og kan

udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har skaffet sig anden

passende bolig.

§ 69.

En

lejer, der driver erhverv fra lokaler, som skal fraflyttes efter § 58,

har

ret til erstatning og godtgørelse efter bestemmelserne i § 66, stk. 1-5, i

lov

om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov). Lejerens krav på

erstatning

og godtgørelse skal rettes mod kommunalbestyrelsen. Ved opsigelse af

lejeaftaler om lejligheder, der delvis anvendes til andet end beboelse, skal

lejerens krav på erstatning efter § 89, stk. 1 og 2, i lov om leje ligeledes

rettes mod kommunalbestyrelsen. 1. og 2. pkt.

finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, som efter § 71, stk.

1, selv skaffer sig andre lokaler.

Stk. 2.

Lejeren skal

ikke fraflytte, før kommunalbestyrelsen på begæring af lejeren forlods har

betalt erstatning og godtgørelse inden for de beløb, som kommunalbestyrelsen

mener, at erstatningen og godtgørelsen bør udgøre.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sin afgørelse om erstatning og

godtgørelse efter stk. 1 og 2 orientere om den i § 74, stk. 2, nævnte frist

for

anlæggelse af sag ved boligretten.

§ 70.

Er

ombygningsarbejderne så omfattende, at en erhvervsvirksomhed fra lejede

lokaler

ikke kan drives, mens arbejderne foregår, men arbejderne kan udføres, uden at

lokalerne skal fraflyttes efter § 58, har lejeren krav på at få

erstattet

driftstab i den periode, hvor erhvervsvirksomheden ikke kan drives, samt krav

på at få dækket tab på inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og

rimelige udgifter til sagkyndig bistand. Lejerens krav på erstatning skal

rettes mod kommunalbestyrelsen.

§ 71.

Hvis en lejer af erhvervslokaler, der skal fraflyttes efter § 58, selv

skaffer sig andre lokaler, der kan overtages forinden det fastsatte tidspunkt

for fraflytningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen yde en

rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen af de hidtidige lokaler for

en

periode fra fraflytningen til det fastsatte fraflytningstidspunkt.

Godtgørelsen

kan tidligst ydes på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet

beslutning om tilsagn om støtte, jf. § 10, og kan udbetales, når det er

dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemålet for lokaler, der bliver ledige

efter

stk. 1, overtages af kommunen.

§ 72.

En

lejer af et erhvervslokale, der skal fraflyttes efter bestemmelserne i denne

lov, har ret til et tilskud fra kommunalbestyrelsen svarende til 75 pct. af

forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden

flytter,

og lejen i de hidtidige lokaler. Ved beregning af den rimelige leje skal der

foretages fradrag, i det omfang de nye lokaler ved størrelse eller udformning

indeholder en væsentlig forbedring for virksomheden i forhold til de

hidtidige lokaler.

Stk. 2.

Tilskuddet

nedsættes efter 1 år hvert år med 20 pct. af første års tilskud.

Stk. 3.

Tilskuddet kan

tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet

beslutning om tilsagn om støtte, jf. § 10.

Stk. 4.

Tilskuddet

afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.

Refusion

§ 73.

Kommunalbestyrelsens udgifter efter dette kapitel i forbindelse med

tilvejebringelse af erstatningsboliger samt til støtte, erstatning og

godtgørelse refunderes af staten med 50 pct., såfremt betingelserne i § 94,

stk. 5, er opfyldt.

Klage og anlæggelse af sager ved boligretten

§ 74.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk.

1-3, og § 67, stk. 2, 2. pkt., kan indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis

afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af

denne fastsat bestemmelse. Nævnet kan endvidere behandle klager, hvis

afgørelsen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller

videregående betydelige følger for klageren.

Stk. 2.

Ved uenighed om

kommunalbestyrelsens afgørelser om erstatning og godtgørelse efter §§ 69

og 70 skal lejer anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter, at

afgørelsen

er kommet frem til lejeren.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 67, stk. 1, og §§ 68, 71 og 72 kan

ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 9

Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger

eller opholdsrum

Kommunalbestyrelsens tilsyn

§ 75.

Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, jf.

dog

stk. 6, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når

det

vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre

forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.

Stk. 2.

Ved skønnet

over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare,

skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum

væsentligt afviger fra et eller flere af de mindstekrav, som er nævnt i stk.

3

og 4.

Stk. 3.

Alle beboelses-

og opholdsrum skal

1)

yde tilfredsstillende

beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,

2)

have fyldestgørende

adgang for dagslys,

3)

have forsvarlig

adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige

vinduer direkte til det fri,

4)

have mulighed for

tilstrækkelig opvarmning og

5)

have et

tilfredsstillende indeklima.

Stk. 4.

Enhver lejlighed

skal ud over mindstekravene i stk. 3

1)

have adgang til godt

og tilstrækkeligt drikkevand,

2)

have behørigt afløb

for spildevand og

3)

have

tilfredsstillende adgang til wc.

Stk. 5.

Ved skønnet

over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare,

skal

der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte

lejligheder

og rum samt adgangsforholdene.

Stk. 6.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.

Kondemnering

§ 76.

Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare,

jf.

§ 75, stk. 1-5, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen

eller

en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker

(kondemnering). Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for

fraflytning og rydning af de pågældende boliger eller opholdsrum.

Stk. 2.

Fristen må ikke

overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet med

nærliggende fare, og må i øvrigt ikke overstige 15 år. Et forbud kan dog

begrænses således, at de nuværende brugere kan fortsætte den hidtidige

benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død,

såfremt der foreligger ganske særlige forhold, navnlig i tilfælde, hvor det,

der kondemneres, udgør en lille del af en bygning eller den enkelte

brugsenhed

i bygningen.

Stk. 3.

Forbud efter

stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 83, skal

skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder

fremgår

af tingbogen. Ejeren og lejerne skal desuden have orientering om reglerne for

at opnå erstatningsboliger og om økonomisk støtte til betaling af husleje,

boligindskud

m.v. Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 78, skal

kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 78.

Stk. 4.

Meddelelsen til

ejeren, jf. stk. 3, skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der

begrunder kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og § 79.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse på ejendommen

samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 3 nævnte. Det tinglyste forbud,

som ejeren skal have genpart af, skal indeholde oplysning om, at

prioriteringsmuligheden er indskrænket i medfør af stk. 7-9.

Stk. 6.

Forbud i medfør

af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre

rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 7.

En ejendom, på

hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, må ikke prioriteres eller

omprioriteres ud over ejendommens grundværdi, jf. dog stk. 8 og 9.

Stk. 8.

Stk. 7 kan

fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,

1)

hvis kun en mindre del

af ejendommen er kondemneret, eller

2)

hvis der foreligger

et godkendt forslag til ombygning, jf. § 79.

Stk. 9.

Stk. 7 finder

ikke anvendelse på lån, der optages til afhjælpning af forhold, der har

begrundet kondemneringen, jf. § 76, stk. 4.

Stk. 10.

Har ejeren ikke

ryddet de kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte

frist,

kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning.

Afspærring og nedrivning

§ 77.

Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 76, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade

foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede lokaliteter, der ikke

benyttes,

eller at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen

ikke

tages i besiddelse af uvedkommende, såfremt ejendommen er helt eller delvis

rømmet efter § 76.

Stk. 2.

Samtidig med

eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 76, stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade

bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre. Ved forbud

alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller

ikke kan forhindres efter anden lovgivning, får nedrivningspåbud først

virkning, hvis ejeren inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat

frist

efter forbuddets ikrafttræden ikke har ladet de kondemnerede lokaliteter

overgå

til anden lovlig anvendelse.

Stk. 3.

Påbud om

afspærring, foranstaltninger til sikring mod, at ejendommen tages i

besiddelse

af uvedkommende, eller nedrivning skal skriftligt meddeles ejeren og de

lejere,

hvis lejemål er omfattet af påbuddet. Påbud om nedrivning skal tillige

skriftligt meddeles de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen.

Påbuddet skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 83.

Stk. 4.

Kondemnering

efter § 76 medfører ikke adgang til erstatning.

Stk. 5.

Ved påbud om

nedrivning har ejeren ret til fuld erstatning med fradrag efter almindelige

erstatningsretlige principper for eventuelle økonomiske fordele som følge af

nedrivningen

samt til at få dækket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og

ryddeliggørelse af grunden. Ejeren har dog ikke ret hertil, når nedrivning

påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder

ulempe

for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden.

Stk. 6.

Erstatningen

fastsættes af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder efter

reglerne i § 51, stk. 2-4 og 7, og §§ 52-56, 63, 64, 66 og 67 i lov om

offentlige veje. Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne, kan

ikke

indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse

foreligger. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter, at

overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt klageren. Søgsmål anlægges

ved

den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.

Stk. 7.

Naboejere til

kondemnerede lokaliteter har ret til at få dækket rimelige udgifter til

retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter på

naboejendomme, som ejeren af en bygning, der er påbudt nedrevet, ikke er

pligtig at betale, jf. stk. 5, har naboejeren ret til at få dækket af

kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag

herom.

Stk. 8.

Efterkommes

påbud om afspærring, foranstaltninger til sikring mod, at ejendommen tages i

besiddelse af uvedkommende, eller nedrivning efter stk. 1 og 2 ikke inden for

den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre.

Nedrivninger, der påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets

ikrafttræden

forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i

nærheden, samt afspærringer og foranstaltninger til sikring mod, at

ejendommen

tages i besiddelse af uvedkommende, udføres for ejerens regning.

Støtte

§ 78.

Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger, boligaktieselskaber,

boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet i kapitel II-IV i

lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, har efter ansøgning ret

til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse

eller ophold efter § 76, stk. 1.

Stk. 2.

Tilskud efter

stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse af bygningen eller det

kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen.

Stk. 3.

Tilskud efter

stk. 1 kan kun ydes til de ejerlejligheder, som bebos af ejeren, som er

overdraget enkeltvis og er udlejet tidsbegrænset, eller som er overdraget

enkeltvis og er omfattet af opsigelsesbestemmelsen i § 83, litra a, i lov om

leje, jf. samme lovs § 84. Tilskud kan endvidere kun ydes til ejere af en- og

tofamilieshuse, der er udlejet, på betingelse af, at lejligheden eller for

tofamilieshuse mindst den ene af lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.

Stk. 4.

For ejere af

ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud efter stk. 1 som forskellen

mellem

værdien i handel og vandel af de kondemnerede boliger efter forbuddet og

værdien før forbuddet.

Stk. 5.

Tilhører den

kondemnerede bolig en andelsboligforening, som er omfattet af kapitel II i

lov

om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, opgøres tilskuddet for

de

andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen

mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og salgsværdien efter

kondemneringen. For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke

kondemneres, opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og

efter kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og

andre

boligfællesskaber. Vedrører kondemneringen udlejede boliger, har

andelsboligforeningen ikke ret til tilskud, medmindre boligen er udlejet

tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er

omfattet af 1. pkt., har dog ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt

af andelsboligforeningen.

Stk. 6.

Hvis særlige

beregningsregler i andelsboligforeningens vedtægter fastsætter en lavere

værdi

af det kondemnerede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 efter denne lavere

værdi.

Tilsvarende gælder, hvis ikke kondemnerede lejligheder i

andelsboligforeningen

i det seneste år før forbuddet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse

efter reglerne i stk. 5 fører til.

Stk. 7.

Hvis

andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med kondemneringen

realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt

kurstab

og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.

Stk. 8.

Stk. 5-7 finder

tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller

boliganpartsselskab, som er omfattet af kapitel III i lov om

andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.

Stk. 9.

Tilskud efter

stk. 1 forrentes fra datoen for kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning

om

tilskud med en årlig rente, der udgør Nationalbankens diskonto på tidspunktet

for beslutningen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6 måneder

efter

modtagelse af forbud efter denne lovs § 76. Såfremt forbuddet er søgt ophævet

ved et forslag til ombygning, jf. § 79, eller er indbragt for

byfornyelsesnævnet

eller domstolene, regnes 6-måneders-fristen dog først fra tidspunktet for

meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller

domsafsigelsen.

Stk. 10.

Tilskud efter

stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte

taksationsmyndigheder.

Stk. 11.

Det er en

betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for

sig

selv og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til efter denne lovs §

79 at fremsætte et forslag til ombygning, eller at fristen herfor er udløbet.

Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis et forslag til ombygning er

fremsat,

kan tilskud ikke udbetales, før kommunalbestyrelsen har afgjort, om forslaget

kan godkendes.

Stk. 12.

Det er

ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den

berettigede for sig selv og senere ejere erklærer at ville frafalde retten

til

at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet eller domstolene, eller at

fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis

forbuddet

er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, kan tilskud ikke

udbetales, før byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.

Stk. 13.

For så vidt

angår sagens behandling ved taksationsmyndighederne og tilskuddets

fastsættelse, finder reglerne i § 51, stk. 2, og §§ 53-55 og 66 i lov om

offentlige veje tilsvarende anvendelse. Spørgsmål, der kan prøves af

taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene, før

overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Søgsmål skal anlægges inden

6

måneder efter, at overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt den

pågældende. Søgsmål anlægges i første instans ved den landsret, under hvilken

ejendommen er beliggende.

Stk. 14.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af værdien af ejer-

og andelsboliger før forbuddet, jf. stk. 3.

Ophævelse af kondemnering

§ 79.

Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan søge

kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forslag til ombygning over for

kommunalbestyrelsen, som afhjælper forhold, der har begrundet kondemneringen,

jf. § 76, stk. 4. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren være fastsat en

frist

herfor. Fristen kan ikke være kortere end 2 måneder og kun i særlige tilfælde

overstige 12 måneder.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan nægte at godkende et forslag til ombygning, hvis

ejendommen eller en del af denne også efter gennemførelse af forslaget ville

vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum,

som

opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen.

Stk. 3.

Hvis

kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, meddeler den ejeren, at den vil

ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført. Kommunalbestyrelsen

fastsætter samtidig en rimelig frist, der ikke må være kortere end 2 måneder,

inden for hvilken forslaget skal være gennemført.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve kondemneringen efter stk. 3

kræve, at der på ejendommen tinglyses en deklaration om, at ændret benyttelse

af de tidligere kondemnerede lokaliteter kræver kommunalbestyrelsens samtykke

efter denne lov, og at kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen

skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over

ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 skal meddeles ejeren

skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 83. Beslutning

efter

stk. 3 skal tillige meddeles lejerne.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt ophæve forbud, jf. § 76, stk. 1, hvis den

finder, at ejendommens forhold er i overensstemmelse med byggelovgivningen.

Stk. 7.

Stk. 1-6 finder

tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt i medfør af den

tidligere gældende lov nr. 185 af 5. juni 1959 om boligtilsyn med senere

ændringer.

Retlig og faktisk råden

§ 80.

Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds- eller brandfare, jf. §

75, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk

foretages ændringer på ejendommen. Forbuddet kan nedlægges for et tidsrum af

indtil 2 år. Forbuddet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler forbud

efter § 76 eller underretter ejeren om, at den ikke har fundet anledning til

at

træffe beslutning efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen lader forbuddet

tinglyse på ejendommen.

Stk. 2.

Når der er

meddelt påbud om nedrivning efter § 77, stk. 2, må der ikke inden

nedrivningen

retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen, medmindre

kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil eller der foreligger et

godkendt

forslag til ombygning efter § 79.

Stk. 3.

Forbud efter

stk. 1 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om

klageadgangen,

jf. § 83.

Boligkommission

§ 81.

Kommunalbestyrelsen kan nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at

udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter dette kapitel.

Stk. 2.

En

boligkommission, der nedsættes efter stk. 1, vælges af kommunalbestyrelsen

for

dennes funktionsperiode og skal bestå af 9 medlemmer:

1)

1 formand samt 2 medlemmer,

der alle skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.

2)

1 medlem, der er

læge.

3)

1 medlem, der har

brandmæssig sagkundskab.

4)

1 medlem, der er

bygningssagkyndig.

5)

1 medlem, der er

jurist.

6)

1 medlem efter

indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen, jf. dog stk. 3.

7)

1 medlem efter

indstilling af de større lejerforeninger i kommunen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Findes der ikke

større grundejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen eller afgiver

disse

ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af

medlemmer til kommissionen, vælger kommunalbestyrelsen selv en lejer og en

ejer, der tillige er udlejer.

Stk. 4.

De i stk. 2, nr.

2-7, nævnte medlemmer må ikke tillige være medlem af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Ved behandlingen

af sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer, jf. lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., erstattes det efter

indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen dog af

et

medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende boligorganisationer i

kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger valgte medlem af et

medlem, der vælges efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene

boligorganisationer i kommunen.

Stk. 6.

Samtidig med

valget af medlemmer vælges en suppleant for formanden samt en eller flere

suppleanter for hvert medlem.

Stk. 7.

Boligkommissionens beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, og i

tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Stk. 8.

Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for boligkommissionens

virksomhed.

Stk. 9.

Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for

boligkommissionen og afholder udgifterne ved dennes virksomhed, herunder

eventuelle vederlag til formand og medlemmer efter kommunalbestyrelsens

nærmere

bestemmelse.

Udbetaling og refusion

§ 82.

Kommunalbestyrelsens udgifter til tilskud, erstatning og dækning af

retableringsudgifter på naboejendomme efter dette kapitel afholdes af

kommunalbestyrelsen.

Stk. 2.

Staten

refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt

betingelsen i § 94, stk. 5, er opfyldt.

Klage

§ 83.

Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere, lejere af

erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller mindst 1/4 af

ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen, indbringes

for

byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.

Stk. 2.

Kondemneringer

og påbud om nedrivning kan tillige indbringes for nævnet af panthavere i

ejendommen, jf. dog stk. 3.

Stk. 3.

Indbringelse af

kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 og 2 for byfornyelsesnævnet

kan

kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af

en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere

tillades,

hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig

interesse

eller videregående betydelige følger for klageren.

Kapitel 10

Byfornyelsesnævn

Nævnets sammensætning

§ 84.

I

hver amtskommune samt i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner

nedsættes et eller flere byfornyelsesnævn. Hvert nævn består af en formand,

der

skal være dommer, 2 bygningssagkyndige, 1 grundejer og 1 boliglejer. Ved

afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes nævnet af

yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver. Ved afgørelse af

sager,

hvori der indgår erhvervslejemål, tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem,

der

skal være erhvervslejer. Ved afgørelser i henhold til kapitel 9 tiltrædes

nævnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandmæssig

sagkundskab, og det andet skal være læge med bolighygiejnisk sagkundskab.

Stk. 2.

Formanden

udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. De 2 bygningssagkyndige medlemmer

og

medlemmerne med brandmæssig og bolighygiejnisk sagkundskab udpeges af

amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af

kommunalbestyrelsen. Hverken formanden eller de bygningssagkyndige medlemmer

må

have særlig tilknytning til grundejer- eller private andelsbolig- eller

lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i

ejendomshandler.

Stk. 3.

De medlemmer,

der skal være henholdsvis grundejer, privat andelshaver, boliglejer og

erhvervslejer udpeges af amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms

Kommuner af kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra landsomfattende

sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private

andelsboligforeninger og lejerforeninger.

Stk. 4.

Der beskikkes en

suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem

efter

reglerne i stk. 1-3.

Stk. 5.

Udnævnelse af

formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.

§ 85.

Medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne for at være lægdommere

ved

en boligret, jf. § 109, stk. 2 og 3, i lov om leje, der finder

tilsvarende anvendelse, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.

Udgifter forbundet med nævnets drift

§ 86.

Statsamtet

henholdsvis Københavns og

Frederiksberg kommunalbestyrelser skal stille de fornødne lokaler til

rådighed

for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette samt afholde de

udgifter, der er forbundet med sekretariatsbetjeningen af nævnet.

Amtskommunen

henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner afholder de

øvrige

udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til formandens og

medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Vederlag til formanden betales af

staten. Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af

amtskommunen, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner dog af

kommunalbestyrelsen.

Indbringelse for nævnet

§ 87.

Indbringelse af sager for byfornyelsesnævnet skal ske skriftligt inden 6 uger

efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning, der påklages. Den

nødvendige dokumentation skal vedlægges.

Stk. 2.

Indbringelsen

har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet efter begæring af klageren

eller

af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.

Stk. 3.

Senest 1 uge

efter sagens indbringelse giver nævnet kommunalbestyrelsen og, hvis klagen

vedrører

ejendomme, der er udlejede, den anden part i lejeforholdet underretning om

indbringelsen og om, at eventuelle bemærkninger i sagen må fremsættes inden 4

uger. Denne frist kan forlænges, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

Nævnets sagsbehandling

§ 88.

Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages i

forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve

fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og

private.

Stk. 2.

Nævnet fastsætter

en frist, der normalt ikke kan overstige 4 uger, for besvarelse af de

spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan

forlænges

af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.

§ 89.

Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter, herunder

kommunalbestyrelsen,

skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.

Stk. 2.

Nævnet kan

indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Alle parter skal

tilvarsles. De kan give møde ved en repræsentant.

Stk. 3.

Nævnets formand

sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.

§ 90.

Byfornyelsesnævnet skal træffe afgørelse senest 8 uger fra det tidspunkt,

hvor

nævnet har modtaget svar efter § 87, stk. 3, eller efter § 88, stk. 2, eller

hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor

fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er

afgivet, kan nævnet udlægge tavsheden på den for modparten gunstigste måde og

navnlig lægge dennes fremstilling til grund ved afgørelsen af sagen.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er

formandens stemme afgørende. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige

medlemmer er til stede.

Stk. 4.

Nævnets

afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige

oplysning om stemmeafgivningen.

Stk. 5.

Nævnets

afgørelse meddeles klageren, kommunalbestyrelsen og dem, der i henhold til

§ 87, stk. 3, har fået underretning om sagens indbringelse for

nævnet.

Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med adgangen efter

§ 92 til at indbringe sagen for boligretten. Såfremt afgørelsen ikke er

enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen.

Stk. 6.

Nævnet

orienterer tillige parterne om, at indbringelse af nævnets afgørelse for

boligretten efter § 92 ikke har opsættende virkning, medmindre

boligretten

efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse

derom.

§ 91.

Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets

forretningsorden.

Indbringelse for boligretten

§ 92.

Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen,

indbringes for boligretten efter reglerne i lov om leje. Afgørelser efter §

49,

§ 74, stk. 1, og § 83, stk. 1 og 2, samt afgørelser efter

bestemmelser fastsat i medfør af § 100 kan kun indbringes, hvis afgørelsen

omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne

fastsat

bestemmelse.

Stk. 2.

Indbringelse

skal ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt

parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes

efter

udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets

afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.

Stk. 3.

I ejendomme med

beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen.

Stk. 4.

Byfornyelsesnævnet

skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under

boligretssagen.

Stk. 5.

Har

byfornyelsesnævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i §

90, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten med de

begrænsninger,

som følger af stk. 1, uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6.

Indbringelsen

har ikke opsættende virkning, medmindre boligretten efter begæring af

klageren

eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom. Med hensyn til

byfornyelsesnævnets afgørelse efter § 58 kan boligretten dog ikke træffe

bestemmelse om opsættende virkning.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Udgiftsramme

§ 93.

Inden for en statslig udgiftsramme, der fastsættes på de årlige finanslove,

kan

økonomi- og erhvervsministeren

1)

bemyndige

kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om indfasningsstøtte, tilskud og

godtgørelse samt træffe beslutning om erstatning efter denne lov og

2)

bevilge

kommunalbestyrelsen refusion af de kommunale udgifter efter denne lov.

Stk. 2.

Uudnyttet

udgiftsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.

§ 94.

Økonomi- og erhvervsministeren meddeler i det enkelte finansår en vejledende

udgiftsramme til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få

del

i den statslige udgiftsramme, jf. § 93. Kommunalbestyrelserne kan under

forudsætning af samlet bevillingsmæssig dækning i det pågældende tilsagnsår

påregne at kunne meddele tilsagn inden for den tildelte vejledende

udgiftsramme, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Den samlede

statslige udgiftsramme, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende

kommuner

efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En

del

af udgiftsrammen kan dog anvendes til områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1, og

til

bygningsfornyelse i disse områder samt til løsning af afgrænsede

byfornyelsesopgaver, herunder til byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.

Stk. 3.

Hvis

kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal økonomi- og

erhvervsministeren foretage overdragelse af allerede udmeldt udgiftsramme

mellem kommunerne.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende udgiftsrammer

efter

stk. 1 og 3.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen

kan kun meddele tilsagn til en ejer om støtte, som udløser refusion efter

denne

lov, hvis kommunalbestyrelsen forinden har opnået træk på sin vejledende

udgiftsramme efter stk. 1. Træk på rammen efter 1. pkt. skal ske i umiddelbar

tilknytning til beslutningen. Der kræves ikke træk på kommunens vejledende

udgiftsramme til beslutninger, der er omfattet af § 98. Økonomi- og

erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra

kravet

i 1. pkt.

Stk. 6.

Midler trukket

på kommunens vejledende udgiftsramme efter stk. 1 skal anvendes af kommunen

senest 4 år fra datoen for trækket. Midlerne anses for anvendt, når

kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at afholde rammebelastende

udgifter

efter denne lov.

Refusion fra Grundejernes Investeringsfond

§ 95.

De

udgifter, som staten har afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i

udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, kan staten forlange refunderet af

Grundejernes Investeringsfond i et omfang, der nærmere fastlægges i en aftale

mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007 udgør

refusionen

fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. pr. tilsagnsårgang.

Forsøg

§ 96.

Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de

årlige finanslove, yde tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af

data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og forsøg

inden for lovens område.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe

beslutning om bygningsfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder

til programudarbejdelse, erfaringsformidling og foranstaltninger, der ikke i

øvrigt ydes støtte til.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion af

statens andel af udgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til

kommunerne, inden arbejderne iværksættes.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 forhøje refusionen efter § 19,

stk. 2, § 34, stk. 2, og § 48, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så

vidt angår de særlige forsøgsudgifter.

Stk. 5.

Efter økonomi-

og erhvervsministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til

bygningsfornyelsesforsøg omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes

refusion efter denne lov.

§ 97.

Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den udgiftsramme, der efter § 93

er fastsat på de årlige finanslove, give kommunalbestyrelsen tilladelse til

at

træffe beslutning om områdefornyelsesforsøg.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde støtte til andre end de i

§

6 nævnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 7, stk. 1, nr.

1, nævnte refusionssats fra en tredjedel og indtil 100 pct., for så vidt

angår

de særlige forsøgsudgifter.

Stk. 4.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 7, stk. 1, nr.

2, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr.

Stk. 5.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde forskudsvis refusion af

statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter.

Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne iværksættes.

Kommunal støtte og udpantningsret

§ 98.

Såfremt kommunalbestyrelsen påtager sig at yde støtte efter denne lov uden

refusion fra staten, kan tilsagn efter indberetning til Økonomi- og

Erhvervsministeriet meddeles, uden at der forinden er sket bindende træk på

udgiftsrammen efter § 94, stk. 5.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til

byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt kan ydes støtte til. Til

kommunalbestyrelsens beslutninger efter 1. pkt. kan der ikke ydes refusion.

Tilsagn om støtte efter 1. pkt. er ikke omfattet af § 94, stk. 5, om bindende

træk på udgiftsrammen.

§ 99.

Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende ejendom for

beløb, som kommunalbestyrelsen har udredt forskudsvis i henhold til § 76,

stk.

10, om ryddeliggørelse af kondemnerede boliger eller opholdsrum og § 77, stk.

8, om påbud om afspærring, nødvendige foranstaltninger til at sikre, at

ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, eller nedrivning.

Beløbene

har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.

Stk. 2.

Når

kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte

udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom på ejendommen.

Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, når den har truffet

beslutning om at lade arbejderne udføre.

Bemyndigelse m.v.

§ 100.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse

af

denne lov samt om kommunalbestyrelsens ydelse af støtte, ansøgnings- og

beslutningsprocedure, udbetaling og refusion, etablering og støtte til

friarealer, fordeling af investeringsrammen samt regnskabsaflæggelse og

revision efter reglerne i denne lovs kapitel 3-6.

§ 101.

Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til

Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang,

herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Kasse- og regnskabsforvaltning

§ 102.

Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter udføres af

Økonomistyrelsen. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter

forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2.

Når offentlig

støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Økonomistyrelsen den

efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.

Økonomistyrelsens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige

sager.

Stk. 3.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte

nærmere

regler for Økonomistyrelsens administration af sagerne.

Stk. 4.

Klager over

Økonomistyrelsens afgørelse i henhold til stk. 2 og 3 fremsættes over

for

finansministeren.

§ 103.

Skatteministeren kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive såvel

statskassens tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud som regreskravet

efter indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet

statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne

for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2.

Skatteministeren

kan indhente de oplysninger hos offentlige myndigheder, som er nødvendige for

at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter denne lov eller

saneringslovgivningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Kontrolbestemmelser

§ 104.

Økonomi- og erhvervsministeren kan fra kommuner indhente oplysninger om

foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført efter reglerne i

denne lov. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse hermed fastsætte

nærmere regler for disse oplysningers anvendelse.

§ 105.

Ejere og brugere af fast ejendom samt offentlige myndigheder har pligt til på

begæring af kommunalbestyrelsen, boligkommissionen eller

bygningsforbedringsudvalget at afgive oplysninger til brug for

byfornyelsesvirksomheden, herunder om tilvejebringelse af erstatningsboliger

og

om kondemnering m.v. i medfør af denne lov.

Stk. 2.

Hvis det skønnes

nødvendigt for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter kapitel 6

om

friarealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og

brandfarlige boliger eller opholdsrum, har de i stk. 1 nævnte

myndigheder

til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fast

ejendom.

Stk. 3.

Spørgsmål om,

hvorvidt en oplysning efter stk. 1 eller adgang efter stk. 2 kan

kræves, kan af ejere eller brugere indbringes for byfornyelsesnævnet.

Godkendte byfornyelsesselskaber

§ 106.

Byfornyelsesselskaber godkendt i medfør af den tidligere gældende lov om

byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.

september

1994 med senere ændringer, og den tidligere gældende lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, kan ansøge økonomi- og

erhvervsministeren om ophævelse af godkendelsen.

Straf

§ 107.

Med bøde straffes den, som

1)

undlader at

underrette kommunalbestyrelsen om fraflytning, jf. § 15, stk. 4,

2)

undlader at foretage

anmeldelse af en ledig lejlighed, jf. § 66, stk. 1,

3)

i strid med

§ 66, stk. 2, undlader at udleje til en person, der er anvist af

kommunen,

4)

i strid med § 64

udlejer til en anden lejlighedssøgende,

5)

lejer en lejlighed

vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til

at

udleje til en anden lejlighedssøgende,

6)

undlader at

efterkomme et i medfør af

§ 76,

stk. 1, eller § 77, stk. 1 og 2, meddelt påbud eller forbud,

7)

overtræder en i

medfør af § 79, stk. 4, tinglyst deklaration eller

8)

undlader at afgive

begærede oplysninger, jf. § 105, stk. 1.

Stk. 2.

Økonomi- og

erhvervsministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser

i forskrifter efter § 103, stk. 2, om fremgangsmåden i forbindelse

med lønindeholdelse.

Stk. 3.

Såfremt en

udlejer dømmes for overtrædelse af stk. 1, nr. 2-4, og de udviste

forhold

begrunder en nærliggende fare for yderligere overtrædelser af bestemmelsen,

kan

det ved dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde af

genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes.

Stk. 4.

Er der sket

frakendelse efter stk. 3, skal udlejning ske til den lejlighedssøgende,

som anvises af kommunalbestyrelsen.

Stk. 5.

Ved dom for de i

stk. 1, nr. 4 og 5, nævnte overtrædelser skal det, selv om straf ikke

idømmes, bestemmes, at lejeren senest 1 måned efter, at dommen er forkyndt

for

lejeren, skal fraflytte det lejede, medmindre kommunalbestyrelsen godkender

en

anden ordning.

Stk. 6.

Den, der giver

urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning

i

forbindelse med ansøgning om tilsagn, udbetaling af tilskud eller bevilling

af

statsgaranti, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter

anden

lovgivning.

Stk. 7.

Der kan pålægges

selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens

5. kapitel.

Ikrafttræden

§ 108.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2.

Samtidig ophæves

lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, bortset

fra

§ 203, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 5.

§ 109.

Lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, finder

fortsat anvendelse på beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget

bindende tilsagnsramme om offentlig støtte inden den 1. januar 2004. Samme

lov

finder ligeledes anvendelse på beslutninger vedrørende ejendomme, hvortil

kommunalbestyrelsen har meddelt påbud efter kapitel 9 inden den 1. januar

2004.

Kommunalbestyrelsen kan til beslutninger som nævnt i 1. og 2. pkt. hjemtage

supplerende investeringsramme i form af træk på kommunalbestyrelsens

udgiftsramme, jf. nærværende lovs § 94. Træk på udgiftsrammen efter 3. pkt.

sker

efter en omregningsfaktor, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.

Stk. 2.

Ansøgninger

efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, hvortil der er meddelt

reservation

inden den 1. januar 2004, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.

Stk.

3.

Kommunalbestyrelsen kan fortsat træffe beslutninger i henhold til

kapitel 3 og 9 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7.

april

2003, i kvarterløftområder, jf. § 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999 om

ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,

lov

om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og

lov

om byfornyelse. (Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af

realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt

svage

byområder), hvortil der er afsat midler på finanslov 2000.

Kommunalbestyrelsen

skal hjemtage den bindende tilsagnsramme om offentlig støtte inden den 1.

januar 2009.

Stk. 4.

Ansøgninger

efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, hvortil der er meddelt

reservation

eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2004, færdigbehandles efter de

hidtil gældende regler. Der kan dog ikke efter den 31. december 2003 meddeles

tilsagn om supplerende reservation eller supplerende tilsagn.

Stk. 5.

Tilbagebetalte

lån, jf. § 136 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7.

april

2003, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse genuddeles som tilskud efter

kapitel 4 og § 37, stk. 3. Kommunalbestyrelsens kompetence efter 1. pkt. kan

overlades til et bygningsforbedringsudvalg, jf. denne lovs § 30.

Stk. 6.

Har

kommunalbestyrelsen truffet beslutninger efter § 146, stk. 1 og 2, i lov om

byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, finder disse

beslutninger fortsat anvendelse, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden

beslutning.

Stk. 7.

§ 186 i lov om

byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, finder fortsat

anvendelse på sager, der indbringes for byfornyelsesnævnene efter lov om

byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.

september

1994 med senere ændringer.

Stk. 8.

Bygningsforbedringsudvalg nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, kan fortsætte deres virksomhed

efter nærværende lovs § 30, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning

herom. Ved beslutning efter 1. pkt. erstattes medlemmet til varetagelse af

lejerinteresser

med en af de valgte suppleanter til varetagelse af grundejerinteresser.

Stk. 9.

Boligkommissioner nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, kan fortsætte deres virksomhed

efter nærværende lovs § 81, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning

herom.

Stk. 10.

Byfornyelsesnævn nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf.

lovbekendtgørelse

nr. 260 af 7. april 2003, fortsætter deres virksomhed efter nærværende lovs

§§

84 og 85.

§ 110.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lignende dokumenter