Forslag til Lov om byfornyelse og udvikling af byer
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. december
2003
Forslag
til
Lov om byfornyelse og udvikling af byer
Kapitel 1
Den kommunale indsats vedrørende byfornyelse og
udvikling af byer
§ 1.
Det
påhviler kommunalbestyrelsen efter bestemmelserne i denne lov at medvirke til
1)
at igangsætte
udvikling og omdannelse af problemramte byer og byområder, der gør dem
attraktive for bosætning og privat investering,
2)
at styrke grundlaget
for private investeringer i problemramte byområder gennem en koordineret og
integreret indsats, som skal rette sig mod hele området gennem boligsociale
og
områdemæssige foranstaltninger og gennem istandsættelse af boliger og
bygninger
samt etablering og forbedring af friarealer, og
3)
at skabe
velfungerende boliger og boligområder beliggende uden for de i nr. 2 nævnte
byområder gennem istandsættelse og ombygning af boliger, der er væsentligt
nedslidte, samt etablering og forbedring af friarealer.
§ 2.
Til
Læs alt
opfyldelse af § 1 kan kommunalbestyrelsen udpege områder til gennemførelse af
beslutninger om områdefornyelse efter kapitel 2.
Stk. 2.
Til opfyldelse
af § 1 kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at udpege områder eller
konkrete ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen vil tilskynde ejere til at
gennemføre bygningsfornyelse efter kapitel 3-6.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte kriterier for prioriteringen af ansøgninger
om støtte til bygningsfornyelse.
Stk. 4.
Lovens
bestemmelser kan anvendes, når der foreligger det fornødne plangrundlag i
henhold til lov om planlægning.
Kapitel 2
Områdefornyelse
Kommunalbestyrelsens rolle
§ 3.
Kommunalbestyrelsen kan med henblik på at styrke grundlaget for private
investeringer træffe beslutning om områdefornyelse i nedslidte byområder, i
boligområder med store sociale problemer og i ældre erhvervs- og
havneområder,
som er udpeget som byomdannelsesområder efter § 11, stk. 5, nr. 4, i lov om
planlægning, og som ikke umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår.
Beslutningen skal gå ud på at iværksætte og koordinere foranstaltninger, der
fremmer udviklingen i byområdet.
Ansøgning og reservation m.v.
§ 4.
Kommunalbestyrelsen kan på baggrund af en kort beskrivelse af området og de
påtænkte initiativer, jf. § 3, samt budget over de forventede udgifter ansøge
økonomi- og erhvervsministeren om reservation af midler inden for den i § 6,
stk. 1, nævnte årlige udgiftsramme med henblik på at træffe beslutning om
områdefornyelse.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan på baggrund af den i stk. 1 nævnte ansøgning
meddele kommunalbestyrelsen reservation af udgiftsramme, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal inden en af økonomi- og erhvervsministeren nærmere
fastsat frist indsende beslutning om områdefornyelse, jf. § 5, til økonomi-
og
erhvervsministeren.
Stk. 4.
I anvendelsen af
tildelte midler til bygningsfornyelse, jf. § 94, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen prioritere de ejendomme, der er beliggende i områder med
områdefornyelse.
Byfornyelsesprogram
§ 5.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om områdefornyelse på baggrund af et
program for områdefornyelse, byfornyelsesprogrammet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelsen af programmet
etablere
et forpligtende samarbejde med de parter, der måtte blive berørt af
kommunalbestyrelsens beslutning om områdefornyelse. Kommunalbestyrelsen kan
formalisere samarbejdet gennem dannelse af et partnerskab.
Stk. 3.
Byfornyelsesprogrammet skal indeholde
1)
en beskrivelse af
området, herunder problemer og ressourcer i området,
2)
en beskrivelse af de
kommunale og private initiativer inden for de nævnte problemområder og
beskrivelse af initiativernes koordinering,
3)
en handlings- og
tidsplan, herunder frist for afslutning af gennemførelse af beslutningen,
4)
et budget, der
angiver, hvordan udgifterne til områdefornyelsen finansieres,
5)
en
investeringsredegørelse for området, der angiver mulighederne for såvel de
private som de offentlige investeringer i området,
6)
en beskrivelse af de
støtteberettigede foranstaltninger efter dette kapitel og
7)
en opgørelse over
behovet for bygningsfornyelse i området.
Stk. 4.
For så vidt
angår ældre erhvervs- og havneområder, skal byfornyelsesprogrammet indeholde
oplysninger som nævnt i stk. 3, nr. 1, 3, 4 og 6.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal gennemføre beslutningen om områdefornyelse inden for
en frist på højst 5 år fra vedtagelsen af beslutningen, jf. dog stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.
Stk. 6.
Fristen for
gennemførelse af beslutningen om områdefornyelse af ældre erhvervs- og
havneområder, jf. § 3, fastsættes i dialog med kommunalbestyrelsen.
Stk. 7.
Gennemføres
beslutningen ikke inden for fristerne i stk. 5 og 6, kan udbetalt refusion
efter dette kapitel kræves tilbagebetalt.
Støtte
§ 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for en årlig udgiftsramme på 50 mio.
kr. efter ansøgning meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsen til
gennemførelse af en beslutning om områdefornyelse, jf. § 7 og § 94, stk. 2.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan meddele tilsagn om refusion til kommunalbestyrelsens
udgifter til følgende indsatser, jf. dog stk. 3:
1)
Programudarbejdelse
og inddragelse af de berørte parter i forbindelse med beslutningen om
områdefornyelse.
2)
Etablering og
forbedring af torve, pladser, opholdsarealer m.v.
3)
Etablering af kulturelle
og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler.
4)
Etablering af særlige
trafikale foranstaltninger.
Stk. 3.
I ældre
erhvervs- og havneområder kan økonomi- og erhvervsministeren meddele tilsagn
om
refusion til kommunalbestyrelsens udgifter til følgende indsatser:
1)
Undersøgelse af
omfanget af jordforurening og af de skønnede udgifter til udbedringen heraf.
2)
Kortlægning af
ejerforhold og erhvervsforhold i området.
3)
Udarbejdelse af
handlingsplaner for den fremtidige udnyttelse af området.
4)
Forberedelse af det
organisatoriske grundlag for gennemførelsen af omdannelsen.
Refusionens omfang og betingelser
§ 7.
Et
tilsagn om refusion efter § 6 til den enkelte beslutning kan højst udgøre en
tredjedel af kommunens udgifter til foranstaltninger, der vedrører
områdefornyelsen, dog højst 10 mio. kr.
Stk. 2.
Meddelelse om
tilsagn efter § 6 forudsætter, at arbejdet ikke er igangsat.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af den i § 6,
stk.
1, nævnte udgiftsramme, om administrationen af ordningen samt om
afgrænsningen
af de foranstaltninger, hvortil der kan ydes refusion efter § 6. Endvidere
kan
økonomi- og erhvervsministeren fastsætte bestemmelser om udvælgelseskriterier
for, hvilke områder der kan opnå støtte.
Kapitel 3
Bygningsfornyelse af private udlejningsboliger
Anvendelsesområde for dette kapitel
§ 8.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til udgifter til
bygningsfornyelse af private udlejningsboliger, som mangler installationer i
form af tidssvarende opvarmning, wc eller bad i boligen, eller som er opført
før 1950 og er væsentligt nedslidt.
Stk. 2.
Beslutningen kan
omfatte følgende foranstaltninger:
1)
Vedligeholdelsesarbejder,
der vedrører bygningen.
2)
Forbedringsarbejder,
der vedrører bygningen.
3)
Nedrivning, når denne
er begrundet i bygningens fysiske tilstand eller hensynet til at skaffe
rimelig
adgang til lys, luft og opholds- eller friarealer for den eksisterende
boligbebyggelse beliggende i umiddelbar tilknytning til det ryddede areal.
4)
Opførelse af mindre
tilbygninger med henblik på etablering af wc eller bad i bygninger, hvor de
enkelte boliger ikke indeholder wc eller bad, samt opførelse af mindre
bygninger til brug for tekniske installationer el. lign.
Stk. 3.
Arbejder efter
stk. 2, nr. 1, 2 og 4, skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige
bygningsdele.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1, såfremt
kondemnable
forhold og sikkerhedsmæssige mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i
forbindelse med gennemførelsen af beslutningen.
Ansøgnings- og tilsagnsprocedure
§ 9.
Ejere af ejendomme, der indeholder boliger omfattet af § 8, kan ansøge om
støtte ved fremsendelse af projekt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet,
ejendommen og ejerens økonomi, som er relevante for behandlingen af
ansøgningen.
§ 10.
Kommunalbestyrelsen behandler indkomne ansøgninger og træffer
bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om støtte til ejeren, herunder
støttens
størrelse.
§ 11.
Kommunalbestyrelsen kan stille arkitektoniske, miljømæssige og
udførelsesmæssige betingelser for støtte samt krav om gennemførelse af
bestemte
arbejder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter som betingelser for støtte frister for
arbejdernes gennemførelse samt en frist for aflæggelse af byggeregnskab.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede
udgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende
oplysninger, som muliggør godkendelsen.
Stk. 4.
Det er en
betingelse for udbetaling af støtte, at arbejderne først påbegyndes, når
kommunalbestyrelsen har meddelt tilsagn efter § 10.
Stk. 5.
Betingelser,
krav og frister, jf. stk. 1 og 2, § 15, stk. 3, samt § 54, stk. 1-3, skal
fremgå af tilsagnet meddelt i medfør af § 10.
Støtte
§ 12.
De
støtteberettigede udgifter, der udgør det maksimale grundlag for
støtteberegningen, består af ombygningsudgifterne med fradrag af
1)
støtte efter anden
lovgivning,
2)
indestående på
udvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om midlertidig regulering af
boligforholdene, samt indestående på konto for forbedringer, jf. lov om leje,
i
det omfang beløb fra de pågældende konti kan anvendes til dækning af
udgifterne,
3)
indestående på
indvendige vedligeholdelseskonti, jf. lov om leje, i det omfang der som led i
forbedringen gennemføres hvidtning, maling og tapetsering, samt
4)
for
indkomstskattepligtige ejere en andel af udgifterne til byggelånsrenter
vedrørende midlertidig finansiering af udgifter til vedligeholdelsesarbejder,
som for indkomstskattepligtige selskaber m.v. udgør 30 pct. og for
indkomstskattepligtige personer udgør 33 pct.
Stk. 2.
Udgifter, som
dækkes af forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de
støtteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse kommunalbestyrelsen
herom.
§ 13.
De
støtteberettigede ombygningsudgifter, som kommunalbestyrelsen efter § 10 har
besluttet at meddele tilsagn om støtte til, opdeles i forbedringsudgifter og
vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med principperne i
lejelovgivningen
samt nedrivningsudgifter.
§ 14.
Til vedligeholdelsesudgifter, jf. § 13, samt til nedrivningsudgifter kan
kommunalbestyrelsen yde støtte i form af kontant tilskud.
§ 15.
Til forbedringsudgifter, jf. § 13, ydes støtten som tilskud i form af
indfasningsstøtte til nedsættelse af lejeforhøjelsen som følge af
forbedringen.
Indfasningsstøtten udgør det første år to tredjedele af den del af
lejeforhøjelsen, der overstiger 155 kr. pr. m²
bruttoetageareal
(prisniveau 2004). Til den del af lejeforhøjelsen, der udgør 155 kr. pr. m²
bruttoetageareal
(prisniveau 2004) eller derunder,
kan kommunalbestyrelsen yde indfasningsstøtte, der det første år højst kan
udgøre to tredjedele af denne del af lejeforhøjelsen.
Stk. 2.
Indfasningsstøtte ydes i 10 år. Efter det første år nedsættes
indfasningsstøtten hvert år med lige store andele frem til tidspunktet for
bortfaldet af støtten.
Stk. 3.
Indfasningsstøtte kan kun ydes til nedsættelse af lejeforhøjelse i boliger,
der
fortsat bebos af den, som var lejer på tidspunktet for lejeforhøjelsens
varsling.
Stk. 4.
Ved en lejers
fraflytning bortfalder den del af støtten, som vedrører den pågældende bolig.
Udlejeren har pligt til at underrette kommunalbestyrelsen om fraflytning, jf.
1. pkt., så snart lejerens opsigelse modtages.
Stk. 5.
Indfasningsstøtte udbetales til ejeren.
Stk. 6.
Krav om
lejeforhøjelse, der varsles over for lejerne efter arbejdernes gennemførelse,
skal beregnes i henhold til lejelovens § 58 med fradrag af
indfasningsstøtten.
Aftrapning af indfasningsstøtten, jf. stk. 2, skal fremgå af varslingen.
Stk. 7.
Senere
lejeforhøjelser som følge af regulering af indfasningsstøtten efter stk. 2
skal
ikke varsles over for lejerne, men gennemføres alene ved udlejerens
skriftlige
meddelelse til lejerne efter reglerne i § 63 b, stk. 2, i lov om leje.
Stk. 8.
Den første
lejeforhøjelse efter arbejdernes gennemførelse, jf. stk. 5, skal godkendes af
kommunalbestyrelsen, inden lejeforhøjelsen kan få virkning.
§ 16.
Kommunalbestyrelsen kan stille garanti for byggelån inklusive
låneomkostninger,
der optages til dækning af de støtteberettigede udgifter, der er omfattet af
tilsagnet, jf. § 10, i det omfang finansieringen ikke kan gennemføres,
medmindre der stilles særlig sikkerhed for långivningen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan endvidere stille garanti for lån til endelig
finansiering af de dokumenterede og af tilsagnet omfattede ombygningsudgifter
inklusive låneomkostninger og eventuelt kurstab, i det omfang finansieringen
ikke kan gennemføres, medmindre der stilles særlig sikkerhed for
långivningen.
Garantien kan kun ydes til realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et
pengeinstitut.
Stk. 3.
Provenuet af
lån, hvortil der ydes garanti, må ikke overstige de i stk. 1 og 2 nævnte
udgifter. Det er en betingelse for garantien, at lånet er ydet mod pant i den
faste ejendom.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at stille garanti kræve supplerende
sikkerhed for lånet eller garantien, herunder i form af kaution eller
solidarisk
medhæftelse. Stiller långiver på lånetidspunktet eller senere krav om anden
supplerende sikkerhed end kommunal garanti, påhviler det långiver at sikre,
at
kommunen indtræder i denne sikkerhed, i det omfang garantien bliver gjort
effektiv.
Stk. 5.
Inden der ydes
en garanti, skal kommunalbestyrelsen med henblik på at sikre den bedst mulige
prioritetsstilling for de lån, hvortil der ydes kommunal garanti, tage
stilling
til, i hvilket omfang det kan accepteres, at disse lån skal respektere
foranstående lån med pant i ejendommen.
Stk. 6.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens
ydelse
af garanti samt om anmeldelse af kommunale garantier til Økonomistyrelsen.
Bortfald og tilbagebetaling af støtte
§ 17.
Hvis en bolig, hvortil der ydes støtte efter dette kapitel, skifter status,
bortfalder indfasningsstøtte i henhold til § 15, stk. 1.
§ 18.
Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendommen om vilkår for hel
eller delvis tilbagebetaling af kontant tilskud til vedligeholdelsesudgifter
ydet i henhold til § 14, såfremt støttede boligers status ændres inden et
fastsat åremål på maksimalt 20 år. Tilbagebetaling skal ske, i det omfang
ejendommens værdi forbedres, således at den nye værdi overstiger den
oprindelig
fastsatte værdi med tillæg af et beløb, der svarer til
ejendomsprisudviklingen
for tilsvarende ejendomme i det forløbne tidsrum. Ved beregningen efter 2.
pkt.
kan endvidere til den oprindelig fastsatte værdi lægges et beløb, som
modsvarer
værdistigning på ejendommen som følge af yderligere forbedringsarbejder
gennemført efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne.
Tilbagebetalingskravet
påhviler den, der er ejer af ejendommen, når ejendommens status ændres.
Stk. 2.
Deklarationen
efter stk. 1 skal endvidere indeholde vilkår for hel eller delvis
tilbagebetaling af kontant tilskud ydet i henhold til § 14, såfremt
ejendommen
afhændes inden et nærmere fastsat åremål på maksimalt 20 år til en højere
pris
end den ved støtteudmålingen beregnede leje- eller brugsværdi med tillæg af
et
beløb, der svarer til ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum. Ved
beregningen efter 1. pkt. kan endvidere tillægges et beløb, som modsvarer
prisstigning på ejendommen som følge af yderligere forbedringsarbejder
gennemført efter afslutningen af byfornyelsesarbejderne. Det i 1. pkt.
stillede
vilkår kan ikke kræves opfyldt ved salg til medejer, ægtefælle eller
livsarving, men vil være gældende ved de pågældendes senere afhændelse af
ejendommen inden for det fastsatte åremål.
Refusion
§ 19.
Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilskud, indfasningsstøtte og tab
på
garantier efter dette kapitel.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt
betingelserne i § 94, stk. 5, er opfyldt. Statens refusion af tab på
garantier
sker som regarant.
Klage
§ 20.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 4
Bygningsfornyelse af ejerboliger og andelsboliger
Anvendelsesområde for dette kapitel
§ 21.
Kommunalbestyrelsen kan efter reglerne i dette kapitel yde støtte til:
1)
Ejerboliger, som mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er
opført før 1950 og er væsentligt nedslidt, og som bebos af ejeren.
2)
Andelsboliger, som
mangler tidssvarende opvarmning eller wc eller er opført før 1950 og er
væsentligt nedslidt, og som bebos af andelshaveren.
§ 22.
Støtte kan ydes til istandsættelse af bygningens klimaskærm samt til
afhjælpning af kondemnable forhold.
Stk. 2.
Istandsættelse
skal sikre eller øge bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1, såfremt
installationsmangler som nævnt i § 21, kondemnable forhold og
sikkerhedsmæssige
mangler er afhjulpet eller afhjælpes senest i forbindelse med gennemførelsen
af
beslutningen.
Ansøgnings- og beslutningsprocedure
§ 23.
Ejere af ejendomme omfattet af § 21 kan ansøge om støtte ved fremsendelse af
projekt til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan stille krav om oplysninger vedrørende projektet,
ejendommen og ejerens økonomi, som er relevante for behandlingen af
ansøgningen.
§ 24.
Kommunalbestyrelsen behandler indkomne ansøgninger og træffer
bygningsfornyelsesbeslutning om tilsagn om støtte til ejeren, herunder
støttens
størrelse.
§ 25.
Kommunalbestyrelsen kan stille arkitektoniske, miljømæssige og
udførelsesmæssige betingelser for støtte samt krav om gennemførelse af
bestemte
arbejder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter frister for arbejdernes gennemførelse samt en
frist for aflæggelse af byggeregnskab.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal godkende ejerens regnskab over de støtteberettigede
udgifter senest 6 måneder efter, at ejeren har afleveret fyldestgørende
oplysninger, som muliggør godkendelsen.
Stk. 4.
Betingelser,
krav og frister, jf. stk. 1 og 2, samt § 54, stk. 1-3, skal fremgå af tilsagn
om støtte meddelt i medfør af § 24.
Stk. 5.
Det er et vilkår
for støtte, at arbejderne først påbegyndes, når kommunalbestyrelsen har
meddelt
tilsagn efter § 24.
Støtte
§ 26.
Kommunalbestyrelsen kan yde støtte i form af kontant tilskud til udgifter til
de i § 22 nævnte arbejder.
Stk. 2.
Udgifter, som
dækkes af anden støtte, forsikring, rabat eller lignende, kan ikke indgå i de
støtteberettigede udgifter. Ejeren er pligtig at oplyse kommunalbestyrelsen
herom.
§ 27.
Til ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet højst udgøre en fjerdedel af
de
støtteberettigede udgifter, jf. dog § 28.
§ 28.
Til fredede og bevaringsværdige ejerboliger og andelsboliger kan tilskuddet
højst udgøre en tredjedel af de støtteberettigede udgifter.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastlægger gennem kommuneplan eller lokalplan, jf.
§ 17 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer,
hvilke bygninger der er bevaringsværdige. Ligeledes kan kulturministeren
træffe
beslutning om, at en bygning, som ikke er omfattet af § 17 i lov om
bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, er bevaringsværdig,
jf.
lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer § 19. Indtil
udpegning i plangrundlaget er sket, betragtes bygninger som bevaringsværdige,
hvis de har fået en bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i SAVE-registreringen i
forbindelse med udarbejdelse af kommuneatlas, eller hvis kommunalbestyrelsen
efter en konkret vurdering fastsætter bygningens bevaringsværdi fra 1 til og
med 4 efter kriterierne i SAVE-systemet.
§ 29.
Kommunalbestyrelsen tinglyser en deklaration på ejendomme, som har modtaget
støtte efter dette kapitel, om vilkår for hel eller delvis tilbagebetaling af
kontant tilskud ydet i henhold til dette kapitel, såfremt ejendommen afhændes
inden et nærmere fastsat åremål på højst 20 år til en højere pris end den ved
støtteudmålingen beregnede handelsværdi med tillæg af et beløb, der svarer
til
ejendomsprisudviklingen i det forløbne tidsrum. Ved beregningen efter 1. pkt.
kan endvidere tillægges et beløb, som modsvarer prisstigning på ejendommen
som
følge af yderligere forbedringsarbejder gennemført efter afslutningen af
byfornyelsesarbejderne. Det i 1. pkt. stillede vilkår kan ikke kræves opfyldt
ved salg til medejer, ægtefælle eller livsarving, men vil være gældende ved
de
pågældendes senere afhændelse af ejendommen inden for det fastsatte åremål.
Bygningsforbedringsudvalg
§ 30.
Kommunalbestyrelsen kan nedsætte et bygningsforbedringsudvalg til helt eller
delvis at udøve kommunalbestyrelsens beføjelser efter dette kapitel.
§ 31.
Et
bygningsforbedringsudvalg består af 5 medlemmer og sammensættes således:
1)
2 kommunale repræsentanter.
2)
2 medlemmer til
varetagelse af grundejerinteresser.
3)
1medlem til
varetagelse af bevaringsinteresser.
Stk. 2.
Samtidig med
valget af medlemmer vælges 1 eller flere suppleanter for hvert medlem.
Stk. 3.
Udvalgsmedlemmerne og suppleanterne udpeges for en periode, der følger
kommunens valgperiode.
Stk. 4.
Finder udpegning
sted i løbet af en valgperiode, udpeges 1 nyt medlem eller 1 suppleant kun
for
den resterende del af perioden.
§ 32.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for
bygningsforbedringsudvalgets
virksomhed.
§ 33.
Sekretariatsfunktionen for bygningsforbedringsudvalget varetages af kommunen.
Udbetaling og refusion
§ 34.
Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til tilskud efter dette kapitel.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt
betingelserne i § 94, stk. 5, er opfyldt.
Klage
§ 35.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter dette kapitel kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Bygningsfornyelse af erhverv
Bygninger, der indeholder erhverv og beboelse
§ 36.
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med beslutning om bygningsfornyelse
efter
kapitel 3 eller kapitel 4 lade beslutningen omfatte støtte til
erhvervslokaler
beliggende i den bygning, bygningsfornyelsesbeslutningen vedrører.
Stk. 2.
Bestemmelsen i
stk. 1 finder ikke anvendelse på erhvervslokaler beliggende i bygninger, som
er
offentligt ejede, eller hvor det offentlige har en ikke uvæsentlig
indflydelse
på driften.
§ 37.
Støtte kan ydes til istandsættelse af erhvervslokalernes klimaskærm.
Stk. 2.
Fastsættelse af
støtte til udlejede erhvervslokaler sker efter bestemmelserne i §§ 12-14, 16,
18 og 19.
Stk. 3.
Fastsættelse af
støtte til erhvervslokaler, der har status som ejerlejlighed eller
andelslejlighed, sker efter bestemmelserne i §§ 26-29 og 34.
Ombygning af privat erhverv til udlejningsboliger
§ 38.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at yde støtte til udgifterne til
ombygning af private erhvervslokaler til udlejningsboliger, såfremt erhvervet
er nedlagt og bygningen skønnes egnet til at blive ombygget inden for en
rimelig økonomisk ramme. I bygninger, hvor der ikke er beboelse, eller hvor
beboelse udgør en mindre del, er det endvidere en betingelse, at bygningen
skønnes bevaringsværdig. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på
erhvervslokaler
beliggende i bygninger, som er offentligt ejede, eller hvor det offentlige
har
haft en ikke uvæsentlig indflydelse på driften.
Stk. 2.
Ansøgnings- og
beslutningsprocedure sker efter bestemmelserne i §§ 23-25, og fastsættelse af
støtte samt finansiering og refusion ydes efter §§ 26-29 og 34.
Kapitel 6
Friarealer
Anvendelsesområde for dette kapitel
§ 39.
Kommunalbestyrelsen kan for flere ejendomme træffe beslutning om
tilvejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet, herunder
for ejendomme, der ikke indeholder beboelse, når det er nødvendigt for at
tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt sikring af
vedligeholdelse
og drift af sådanne arealer. Beslutningen efter 1. pkt. kan omfatte
nedrivning
af bebyggelse.
Stk. 2.
Beslutning om
etablering af fælles friarealer og fælleslokaler for flere ejendomme efter
stk. 1 kan kun i begrænset omfang omfatte ejendomme opført efter 1.
januar
1950 samt ejendomme indeholdende boliger, hvortil der er meddelt tilsagn om
offentlig støtte efter byggestøtte-, kollegiestøtte-, boligbyggeri-,
ældrebolig- eller almenboliglovgivningen, eller som er godkendt efter § 67,
stk. 1, nr. 8, i den tidligere gældende lov om boligbyggeri, jf.
lovbekendtgørelse nr. 663 af 8. august 2002, som ændret ved lov nr. 406 af
28.
maj 2003.
§ 40.
Beslutningen kan omfatte følgende foranstaltninger:
1)
Rydningsarbejder,
herunder nedrivning af skure og hegn, opbrydning af udtjente belægninger m.v.
samt efterreparation, som er en direkte følge af den foretagne rydning.
Rydningsarbejdernes nødvendige omfang afgøres af kommunalbestyrelsen efter en
konkret vurdering.
2)
Beskedne
bygningsarbejder i form af udbedring af bygningsdele, som grænser direkte op
til det fælles friarealanlæg. Bygningsarbejdernes nødvendige omfang afgøres
af
kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering. Udgifterne til disse arbejder
må ikke overstige tilskuddet opgjort efter § 47, stk. 1, nr. 2. Der
kan ikke ydes støtte efter § 47 til bygningsarbejderne, såfremt der ydes
anden offentlig støtte til de samme arbejder.
3)
Anlæg og møblering af
det fælles friareal, herunder etablering af fælleslokaler inden for det
rammebeløb, der opgøres efter § 47, stk. 1, nr. 3.
4)
Etablering af et
affaldssorteringssystem, som er i overensstemmelse med kommunens planlægning
af
affaldsbortskaffelse. Udgifter til affaldssorteringssystem, herunder
etablering
af mobilsuganlæg, afholdes af tilskud efter § 47, stk. 1, nr. 3.
Beslutningsprocedure m.v.
§ 41.
Kommunalbestyrelsen kan i samarbejde med ejere, lejere og andelshavere
udarbejde forslag om fælles friarealer og fælleslokaler på ejernes vegne.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen har pligt til skriftligt at orientere ejerne af og
andelshavere og lejerne i de berørte ejendomme om indholdet af
projektforslaget.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens orientering skal indeholde oplysning om reglerne i stk.
4
og § 42.
Stk. 4.
Ejerne,
andelshavere og lejerne kan inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat frist
skriftligt fremsætte indsigelser mod projektforslaget eller dele heraf samt
fremkomme med ændringsforslag til projektforslaget.
§ 42.
Efter udløbet af den frist, der er fastsat i medfør af § 41, stk. 4, kan
kommunalbestyrelsen vedtage forslaget. Kommunalbestyrelsen underretter ejere,
andelshavere og lejere i de berørte ejendomme om forslagets vedtagelse og
tidsfristerne for arbejdernes gennemførelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter aftale overlade gennemførelse af arbejderne til
ejerne, herunder meddele tilsagn om støtte efter dette kapitel.
§ 43.
Når et projekt om fælles friarealer og fælleslokaler er vedtaget, skal
kommunalbestyrelsen pålægge ejendomme, der omfattes af projektet, de som
følge
heraf nødvendige servitutter om udlæg af fælles friarealer og indretning af
fællesanlæg for områdets bebyggelse samt om gennemførelsen af den fremtidige
vedligeholdelse og drift af de omhandlede fællesanlæg. Servitutterne er
bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommene uden
hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader
servitutterne
tinglyse på ejendommene.
Stk. 2.
Servitutpålæg
efter stk. 1 skal skriftligt meddeles ejerne. Panthavere og andre
rettighedshavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen, skal på samme måde
underrettes herom. Meddelelsen til ejerne skal indeholde oplysning om
reglerne
i § 44.
§ 44.
Såfremt et servitutpålæg, der er meddelt efter § 43, eller værdien af
nedrevne
bygninger undtagelsesvis ikke vil modsvares af værdien af den offentligt
støttede friarealforbedring, ydes der ejeren erstatning for tabet.
§ 45.
Kommunalbestyrelsen kan forlange, at private bygninger helt eller delvis skal
afstås mod erstatning. Afståelsen efter 1. pkt. kan kun finde sted med
henblik
på nedrivning af bebyggelse og kun, såfremt nedrivningen er nødvendig for at
gennemføre en friarealbeslutning, jf. § 39. Kommunalbestyrelsen kan endvidere
forlange, at private rettigheder over ejendomme skal afstås mod erstatning.
Afståelse efter 3. pkt. kan kun finde sted, såfremt det er nødvendigt for at
gennemføre en friarealbeslutning, jf. § 39.
Stk. 2.
Krav om
afståelse efter stk. 1 skal skriftligt meddeles ejeren og andre, hvis
rettigheder over ejendommen fremgår af tingbogen, eller som
kommunalbestyrelsen
er bekendt med. Kommunalbestyrelsen lader beslutning om afståelse efter stk.
1
tinglyse på ejendommen.
Stk. 3.
Når der
forlanges afståelse af bygninger eller rettigheder efter stk. 1 og den
tilbageblivende del af ejendommen vil få en sådan form, beliggenhed eller
beskaffenhed i øvrigt, at den ikke mere vil kunne anvendes som selvstændig
ejendom med den hidtidige brug, kan ejeren forlange hele ejendommen overtaget
mod erstatning.
§ 46.
Krav om erstatning efter § 45, stk. 1, fastsættes af de i lov om offentlige
veje nævnte taksationsmyndigheder.
Stk. 2.
Ejerens krav om
overtagelse af hele ejendommen efter § 45, stk. 3, skal fremsættes for de i
lov
om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 4 uger efter, at
krav
om afståelse efter § 45, stk. 1, er meddelt ejeren eller byfornyelsesnævnet
har
truffet afgørelse herom.
Stk. 3.
For så vidt
angår sagens behandling ved taksationsmyndighederne og erstatningens
fastsættelse og udbetaling, finder reglerne i § 51, stk. 2-4 og 7, og §§
52-56,
63, 64, 66 og 67 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Spørgsmål, der
kan prøves af taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene,
før
overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Søgsmål skal anlægges inden
6
måneder efter, at overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt den
pågældende.
Stk. 5.
Søgsmål anlægges
ved den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.
Støtte til fælles friarealforbedring
§ 47.
Støtte til fælles friarealforbedring i henhold til § 40 ydes således:
1)
Udgifter til
rydningsarbejder og efterreparationer, jf. § 40, nr. 1, dækkes med tilskud.
2)
Udgifter til beskedne
bygningsarbejder som nævnt i § 40, nr. 2, dækkes med et tilskud, der i
alt
ikke må overstige 30 pct. af rammebeløbet til anlæg og møblering.
3)
Udgifter til anlæg og
møblering af det fælles friareal samt etablering af fælleslokaler dækkes
inden
for et rammebeløb, der omfatter boligenhedstilskud og arealtilskud, der
beregnes således:
a)
Boligenhedstilskuddet
udgør 2.420 kr. pr. boligenhed.
b)
Arealtilskuddet udgør
for
0-2.000 m² friareal
840 kr. pr. m² og
for mere end 2.000
m² friareal 220 kr. pr. m².
Stk. 2.
Rammebeløbet til
anlægs- og møbleringsarbejder reguleres efter reguleringsindekset for
boligbyggeri fra 1. juli 2003 (indeks 172,8) frem til det udgiftsmæssige
tyngdepunkt for arbejdernes udførelse.
Stk. 3.
Tillæg til
rammebeløbet efter stk. 1, nr. 3, vil kun kunne accepteres efter
kommunalbestyrelsens konkrete skøn, såfremt der er tale om specielle og
ekstraordinære forhold omkring det pågældende areal, og såfremt disse forhold
medfører en væsentlig merudgift. Kommunalbestyrelsen vil herudover kunne
acceptere beskedne udgifter til afhjælpningsforanstaltninger som følge af
forurenet jord.
Udbetaling og refusion
§ 48.
Udgifter til erstatning og tilskud efter dette kapitel afholdes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af de udgifter, som kommunalbestyrelsen har afholdt efter
stk. 1.
Klage m.v.
§ 49.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter §§ 39-42 og § 45, stk. 1, kan af
ejeren
eller mindst 1/4 af de lejere, der berøres af beslutningen, indbringes for
byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Indbringelse af
kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 for byfornyelsesnævnet
kan
kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af
en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere
tillades,
hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig
interesse
eller videregående betydelige følger for klageren.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal underrette de klageberettigede om de beslutninger,
der
kan påklages efter stk. 1 og 2. Underretningen skal indeholde oplysning om
klageadgang og klagefrist, jf. § 87, stk. 1.
§ 50.
Erstatningsfastsættelse efter § 44 kan af ejeren indbringes for de i lov om
offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder inden 6 uger efter, at
kommunalbestyrelsens afgørelse om erstatning er meddelt ejeren.
Kapitel 7
Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse
Udnævnelse af fondens bestyrelse
§ 51.
Byggeskadefonden er en selvejende institution, der yder støtte til udbedring
af
skader, der skyldes forhold ved ombygningen m.v. i forbindelse med
bygningsfornyelse
efter denne lov.
Stk. 2.
Fonden ledes af
en bestyrelse på 5 medlemmer. Bestyrelsen udpeges af økonomi- og
erhvervsministeren på grundlag af indstillinger fra de i stk. 3 nævnte
organisationer og myndigheder.
Stk. 3.
Kommunernes
Landsforening samt landsomfattende sammenslutninger af henholdsvis
grundejerforeninger, private andelsboligforeninger og lejerforeninger
indstiller hver 1 medlem til fondens bestyrelse. Københavns og Frederiksberg
Kommuner indstiller i fællesskab 1 medlem.
Stk. 4.
Der udpeges og
indstilles stedfortrædere efter reglerne i stk. 2 og 3. Udpegning af
bestyrelsen og stedfortrædere sker for 4 år ad gangen. Finder udpegning sted
i
løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren godkender fondens vedtægter.
Stk. 6.
Fonden skal på
forlangende give økonomi- og erhvervsministeren enhver oplysning om sin
virksomhed.
§ 52.
Grundejernes Investeringsfond kan af sine renteindtægter
1)
yde lån til
Byggeskadefonden i etablerings- og opbygningsfasen med en rente fastsat af
bestyrelsen for Grundejernes Investeringsfond og
2)
stille garanti for
Byggeskadefondens udgifter til dækning af skader omfattet af § 51, stk. 1, på
grundlag af en eventuel aftale herom mellem Grundejernes Investeringsfond og
Byggeskadefonden, der skal godkendes af socialministeren.
Stk. 2.
Grundejernes
Investeringsfond kan kun påtage sig forpligtelser efter stk. 1 inden for den
i
lov om midlertidig regulering af boligforholdene § 61, stk. 1, fastsatte
beløbsramme.
Dækningsområde
§ 53.
Fondens dækningsområde omfatter:
1)
Samlede
ombygningsarbejder, jf. dog stk. 2, der er gennemført efter denne lov bortset
fra kapitel 6, uanset omfang og karakter af den offentlige støtte.
2)
Udbedringsarbejder,
der udføres med støtte fra fonden efter reglerne i dette kapitel.
Stk. 2.
Fondens
dækningsområde omfatter ikke mindre ombygninger.
Stk. 3.
Fonden yder
støtte til dækning af indtil 95 pct. af ejerens udgifter til udbedring af
byggeskader. I fondens støtte fragår eventuelle beløb, som ejeren har krav på
at få dækket hos et forsikringsselskab eller en ansvarlig skadevolder.
Stk. 4.
Støtte fra
fonden kan opnås til udbedring af skader, der anmeldes til fonden inden 20 år
fra arbejdernes aflevering.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
1)
de i stk. 2-4
nævnte forhold,
2)
de i § 54,
stk. 1-4, 6 og 7, nævnte forhold,
3)
fondens
administration, regnskaber og revision heraf.
Stk. 6.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for fondens
regresret
ved senere overdragelse af ejendomme, der er ombygget efter reglerne i denne
lov bortset fra kapitel 6.
Registrering, kvalitetssikring og drifts- og
vedligeholdelsesplaner m.v.
§ 54.
Bygherren skal som betingelse for støtte efter denne lov foranledige, at der
foretages en registrering af bygningens tilstand, inden ombygningen efter
denne
lov påbegyndes, jf. dog § 53, stk. 2.
Stk. 2.
Bygherren skal
som betingelse for støtte efter denne lov stille fornødne krav til byggeriets
andre parter om kvalitetssikring i forbindelse med ombygningen, jf. dog § 53,
stk. 2.
Stk. 3.
Det er en
betingelse for støtte, at ejeren inden for en af kommunalbestyrelsen fastsat
frist udarbejder en plan for drift og vedligeholdelse for hele bygningen.
Stk. 4.
Ejeren er
pligtig at følge den i stk. 3 nævnte plan samt holde de af planen omfattede
bygninger forsvarligt ved lige. Ejer skal hvert 5. år revidere den i stk. 3
nævnte drifts- og vedligeholdelsesplan. Drifts- og vedligeholdelsesplanen
skal
indsendes til kommunalbestyrelsen, som påser, at den overholdes.
Kommunalbestyrelsen kan, efter at drifts- og vedligeholdelsesplanen er
revideret to gange, beslutte, at ejeren ikke fremover skal indsende revideret
plan til kommunalbestyrelsen. Ejeren skal på lejerens forlangende give denne
eller dennes befuldmægtigede adgang til at gennemgå de i 1. og 2. pkt. nævnte
planer på ejendommen eller andetsteds i vedkommende byområde.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal for huslejenævnet indbringe spørgsmål om
overtrædelse
af de i stk. 3 og 4 nævnte planer, der efter kommunalbestyrelsens
vurdering er af væsentlig betydning for, at bygningens
vedligeholdelsestilstand
kan opretholdes. Endvidere kan uenighed om ejerens opfyldelse af de i
stk. 3 og 4 nævnte planer af mindst 1/4 af lejerne eller i ejendomme med
beboerrepræsentation efter lov om leje af beboerrepræsentanterne i den
pågældende ejendom indbringes for huslejenævnet. § 22, stk. 3, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene finder tilsvarende anvendelse ved
huslejenævnets
afgørelse af, om de i stk. 3 og 4 nævnte planer er overholdt. Lov om
midlertidig regulering af boligforholdene § 60 finder anvendelse på
Grundejernes Investeringsfonds gennemførelse af arbejder, der er omfattet af
de
i stk. 3 og 4 nævnte planer.
Stk. 6.
Byggeskadefonden
skal forestå og afholde udgiften ved gennemførelse af eftersyn af bygningen
med
henblik på at vurdere bygningens tilstand og registrere eventuelle skader.
Fonden kan opdele eftersynet i to eftersyn, der afholdes henholdsvis 1 og 5
år
fra afleveringen af det enkelte byggeri under fonden.
Stk. 7.
Ejeren og
bygherren er forpligtet til at meddele fonden enhver oplysning, der er
nødvendig for fondens administration af reglerne i dette kapitel.
Byggeskadefondsbidrag
§ 55.
Bidrag til fonden udgør 1,5 pct. af de samlede ombygningsudgifter til
arbejder,
der er gennemført efter denne lov bortset fra kapitel 6, uanset omfang og
karakter af den offentlige støtte. Bidraget indbetales af kommunalbestyrelsen
til fonden, når regnskabet for ombygningen er godkendt.
Stk. 2.
Der betales ikke
bidrag for arbejder udført med støtte fra fonden, jf. § 53, stk. 1,
nr. 2.
Stk. 3.
Fonden kan,
såfremt det er nødvendigt til dækning af fondens udgifter og efter økonomi-
og
erhvervsministerens nærmere bestemmelse herom, opkræve et ekstraordinært
bidrag
fra ejerne af samtlige ejendomme omfattet af fondens dækningsområde.
Stk. 4.
Såfremt
indbetaling af bidrag efter stk. 1 og 3 ikke sker rettidigt, påløber der fra
forfaldsdagen renter, der udgør den rente, der fastsættes efter § 5,
stk. 1 og 2, i lov om renter ved forsinket betaling m.v.
Stk. 5.
Inddrivelse af
bidrag efter stk. 3 og renter som følge af forsinket betaling af dette bidrag
efter stk. 4 foretages af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen
er
beliggende. Der tillægges kommunalbestyrelsen udpantningsret for bidrag og
renter.
§ 56.
Fondens andel af udgiften til udbedring af byggeskader kan efter fondens
bestemmelse herom helt eller delvis finansieres gennem optagelse af
realkreditlån og realkreditlignende lån ydet af et pengeinstitut med pant i
den
pågældende ejendom, hvor byggeskaden er opstået. Lånene kan maksimalt have en
løbetid på 30 år. Fonden afholder samtlige ydelser på eventuelt optagne
realkreditlån, jf. 1. og 2. pkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen stiller garanti for lånoptagelsen efter stk. 1.
Stk. 3.
Fonden godtgør
kommunen eventuelle tab som følge af garantistillelsen.
§ 57.
Kommunalbestyrelsen afholder udgifter til bidrag til byggeskadefonden.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt
betingelsen i § 94, stk. 5, er opfyldt.
Kapitel 8
Erstatningsboliger m.v.
Opsigelse af lejemål
§ 58.
Udlejer kan opsige et lejeforhold, når en bolig eller et erhvervslokale skal
fraflyttes som følge af en beslutning truffet i medfør af denne lov, jf. dog
stk. 2. Tidspunktet for fraflytning fastsættes ved aftale mellem
kommunalbestyrelsen og ejeren.
Stk. 2.
Efter at
tidspunktet for fraflytning er aftalt, skal udlejeren opsige lejeren.
Opsigelse
efter denne lov kan tidligst foretages 6 måneder før det tidspunkt, hvor
lejeren skal være fraflyttet. Opsigelse kan ske med 3 måneders varsel uanset
modstående aftale. Såfremt fortsat benyttelse vil være forbundet med
nærliggende sundheds- eller brandfare, jf. § 76, kan opsigelse ske med
mindre end 3 måneders varsel.
Stk. 3.
Opsigelse efter
stk. 2 skal være skriftlig og indeholde oplysning om, at lejemålet skal
fraflyttes, jf. stk. 1, og om adgang til at gøre indsigelse efter
stk. 4.
Er det lejede udlejet til andet end beboelse, skal opsigelsen tillige
indeholde
oplysning om, at bestemmelserne om lejerens rettigheder efter § 66,
stk. 1-5, i lov om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov) finder
tilsvarende anvendelse ved opsigelse efter denne lov, og om rettighedernes
indhold. Opsigelsen skal tillige indeholde oplysning om, at lejerens
eventuelle
krav på erstatning og godtgørelse skal rettes mod kommunalbestyrelsen, jf. §
69, stk. 1, i denne lov. Indeholder opsigelsen ikke de oplysninger, som er
nævnt i dette stykke, er den ugyldig.
Stk. 4.
Hvis en lejer af
en bolig senest 6 uger efter, at en opsigelse efter stk. 2 er kommet
frem,
fremsætter skriftlig indsigelse mod opsigelsen, skal udlejeren indbringe
opsigelsen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger efter lejerfristens udløb,
hvis
opsigelsen ønskes opretholdt. Er det lejede udlejet til andet end beboelse,
finder § 65, stk. 2, i lov om leje af erhvervslokaler m.v.
(erhvervslejelov) tilsvarende anvendelse.
§ 59.
Opsigelse efter § 58, stk. 1, bortfalder, hvis udlejer ikke gennemfører den
beslutning om bygningsfornyelse, hvortil kommunalbestyrelsen har meddelt
tilsagn om støtte.
Stk. 2.
Hvis en
lejeaftale omfattet af kapitel 2-4 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene er opsagt i medfør af denne lov, finder § 5, stk. 1, i lov om
midlertidig regulering af boligforholdene anvendelse ved første genudlejning
af
lejligheden.
§ 60.
Udlejes en beboelseslejlighed, efter at kommunalbestyrelsen har gjort
udlejeren
bekendt med, at lejligheden skal fraflyttes efter § 58, eller at § 61, stk.
2,
vil kunne finde anvendelse, har lejeren ikke ret til erstatningsbolig efter §
61, medmindre fraflytningen først forlanges eller lejeforhøjelsen først
varsles
mindst 2 år efter lejeforholdets påbegyndelse.
Stk. 2.
Udlejeren skal
skriftligt gøre lejeren bekendt med reglerne i stk. 1, inden lejeaftalen
indgås. Opfylder udlejeren ikke denne oplysningspligt, kan lejeren forlange
erstatning af udlejeren.
Stk. 3.
Udlejeren kan
opsige en lejeaftale omfattet af stk. 1 og 2 med 1 måneds varsel uanset
modstående
aftale.
Permanent genhusning
§ 61.
Når en bolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af denne
lov,
skal kommunalbestyrelsen anvise husstanden en anden bolig. Denne ret
tilkommer
lejere af beboelseslejligheder og lejere af enkeltværelser, der ifølge lov om
leje er beskyttet mod opsigelse. For andelshavere og beboere, der selv ejer
deres bolig, gælder retten kun, hvis boligen skal fraflyttes som følge af en
beslutning efter kapitel 6 eller kapitel 9 i denne lov. Retten til at få
anvist
en erstatningsbolig indtræder, når der træffes beslutning som nævnt i 1. og
3.
pkt., dog tidligst 6 måneder før det tidspunkt, hvor boligen skal være
fraflyttet.
Stk. 2.
Lejeren af en
beboelseslejlighed eller et udlejet enkeltværelse, der ifølge lov om leje er
beskyttet mod opsigelse, har ret til at få anvist en erstatningsbolig, hvis
en
ombygning efter denne lov af boligen eller ejendommen medfører en
lejeforhøjelse, der sammen med lejeforhøjelser for forbedringer gennemført i
de
sidste 3 år og uden fradrag af indfasningsstøtte efter § 15 vil udgøre mere
end
155 kr. pr. m
2
bruttoetageareal (prisniveau 2004). Beløbet reguleres
en gang årligt efter udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks i en
12-måneders-periode sluttende i juni måned året før det finansår,
reguleringen
vedrører. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningen af
boligudgiften.
§ 62.
En
husstand, der anvises en erstatningsbolig efter § 61, har fortrinsret til de
boliger, der anvises i det samme boligkvarter som den fraflyttede bolig eller
et tilstødende boligkvarter.
Stk. 2.
Den anviste
erstatningsbolig skal have enten et rum mere end antallet af
husstandsmedlemmer
eller samme rumantal som den tidligere bolig, medmindre denne var beboet af
mere end 2 personer pr. beboelsesrum. Boligen skal have passende kvalitet,
udstyr og beliggenhed.
Stk. 3.
En husstand, der
får tilbudt en erstatningsbolig, der opfylder kravene i stk. 2, har én gang
ret
til at afvise den tilbudte erstatningsbolig og få tilbudt en anden
erstatningsbolig i stedet.
Stk. 4.
En husstand, der
har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret
til at få tilbudt en anden erstatningsbolig. Husstanden har fortrinsret til
boliger, der anvises i husstandens tidligere boligkvarter.
Stk. 5.
Tilbuddet om
erstatningsbolig skal indeholde oplysning om husstandens adgang til at gøre
indsigelse samt oplysning om fristen herfor, jf. stk. 6. Indeholder tilbuddet
om erstatningsbolig ikke disse oplysninger, løber fristen på 6 uger først fra
det tidspunkt, kommunalbestyrelsens oplysning om husstandens adgang til at
gøre
indsigelse og oplysningen om fristen herfor er kommet frem til husstanden.
Stk. 6.
Hvis husstanden
ikke finder den erstatningsbolig, som kommunalbestyrelsen tilbyder, passende,
skal husstanden gøre indsigelse herom til kommunalbestyrelsen senest 6 uger
efter, at tilbuddet er fremsat over for husstanden. Vil kommunalbestyrelsen
ikke godkende husstandens afvisning af den tilbudte erstatningsbolig, skal
kommunalbestyrelsen indbringe sagen for byfornyelsesnævnet senest 6 uger
efter,
at husstandens afvisning er kommet frem, hvis kommunalbestyrelsen fastholder,
at den tilbudte erstatningsbolig er passende, jf. stk. 2.
Midlertidig genhusning
§ 63.
Når en udlejningsbolig skal fraflyttes som følge af en beslutning i medfør af
denne lov, men på ny kan være beboelig inden for højst 6 måneder, kan
kommunalbestyrelsen forlange, at husstanden midlertidigt overtager en anden
bolig. Det samme gælder, hvis en andelsbolig eller en bolig, som bebos af
ejeren selv, skal fraflyttes som følge af afhjælpning af kondemnable forhold.
Udlejeren kan ikke opsige lejeaftalen. I særlige tilfælde, og hvis husstanden
er indforstået hermed, kan den midlertidige genhusning forlænges indtil højst
12 måneder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen anviser en midlertidig bolig i henhold til stk. 1.
Den
midlertidige erstatningsbolig skal indeholde mindst 1 rum for hver 2 personer
i
husstanden. Boligen kan være beliggende uden for kommunen, hvis husstanden er
indforstået hermed. Som midlertidig erstatningsbolig kan anvises ophold på
hotel eller lignende.
Stk. 3.
Husstanden
betaler boligudgiften i den hidtidige bolig, for lejere dog højst den samme
leje som før fraflytningen. Kommunalbestyrelsen betaler lejen i den
midlertidige erstatningsbolig. Er lejen i den midlertidige erstatningsbolig
lavere end lejen i den hidtidige bolig, betaler kommunalbestyrelsen
differencen.
Fremskaffelse af boliger til kommunal anvisning
§ 64.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at almene boligorganisationer med
afdelinger
i kommunen skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed i disse afdelinger til
rådighed som erstatningsbolig efter §§ 61 og 63.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen
kan bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme med mindst 6
beboelseslejligheder skal stille indtil hver 3. ledige lejlighed til rådighed
som erstatningsbolig efter §§ 61 og 63. Ved opgørelsen af ledige
lejligheder ses der bort fra lejligheder, der lovligt agtes benyttet af
ejeren,
samt lejligheder, hvor ejeren i øvrigt har rimelig grund til at modsætte sig,
at disse stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 61 og 63.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at ejere af private udlejningsejendomme,
som
har modtaget støtte til bygningsfornyelse efter kapitel 3, i indtil 5 år
efter
modtagelsen af støtten skal stille indtil hver 4. ledige lejlighed til
rådighed
for kommunalbestyrelsen til løsning af påtrængende boligsociale problemer i
kommunen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan kun træffe beslutning efter stk. 1 og 2, hvis
den
samtidig bestemmer, at halvdelen af ledige lejligheder i kommunens egne
beboelsesejendomme stilles til rådighed som erstatningsbolig efter §§ 61
og 63.
Stk. 5.
Skønnes behovet
for boliger til kommunal anvisning at kunne begrænses til en nærmere bestemt
periode eller at kunne begrænses til en kortere periode end nævnt i stk. 3,
kan
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1, 2 og 4 tidsbegrænses eller
efter stk. 3 tidsbegrænses yderligere. Kommunalbestyrelsen kan endvidere
undtage nærmere fastlagte kvarterer eller områder i kommunen fra
forpligtelsen
i stk. 1-4, hvis den skønner, at der ikke vil være behov for at anvende
lejligheder i sådanne områder som erstatningsboliger efter §§ 61 og 63,
eller at boligsociale hensyn i øvrigt taler derfor.
Stk. 6.
Lejligheder i
ombyggede ejendomme, hvor lejligheden er blevet ledig ved opsigelse efter
§ 58, eller hvor husstanden har fået anvist erstatningsbolig efter
§ 61, stk. 2, skal ved første udlejning stilles til rådighed som
erstatningsboliger efter §§ 61 og 63. Dette gælder dog ikke lejligheder,
som er gjort egnede for ældre og personer med handicap samt for andre
personer
med særlige sociale behov.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemål om beboelseslejligheder, der
bliver ledige, inden de skal fraflyttes, overtages af kommunen.
§ 65.
Ved opgørelse efter § 64, stk. 1-4, ses der bort fra lejligheder, der
overdrages til ejendomsfunktionærer, samt lejligheder, der overdrages ved
bytning, eller som overdrages lejlighedssøgende, der allerede har bolig i
samme
ejendom, jf. stk. 5. Endvidere ses der bort fra beboelseslejligheder, som
står
i umiddelbar forbindelse med et forretningslokale og udlejes i forbindelse
med
dette.
Stk. 2.
Pligten til at
stille lejligheder til rådighed som erstatningsbolig efter § 64, stk. 1,
2
og 4, gælder uanset modstående bestemmelser i vedtægter eller servitutter,
men
er i så fald betinget af, at den lejer, der anvises, opfylder de særlige
vilkår,
der gælder for overtagelse af sådanne lejligheder. Pligten til at stille
lejligheder til rådighed efter § 64, stk. 3, gælder kun, i det omfang
nuværende lejeres rettigheder ikke tilsidesættes.
Stk. 3.
En ejer kan ikke
tilpligtes at udleje en lejlighed efter § 64, hvis der på grund af den
anviste
lejers eller dennes husstands forhold eller andre særlige omstændigheder er
rimelig grund til at modsætte sig udlejningen.
Stk. 4.
Ejerens
pligt i henhold til § 64, stk. 1 og 2, anses for opfyldt, i det omfang
ejeren med kommunalbestyrelsen eller en af kommunalbestyrelsen antaget
rådgiver
indgår aftale om, at kommunalbestyrelsen eller rådgiveren inden for en vis
periode kan disponere over lejligheder som erstatningsboliger i et antal, der
mindst svarer til det i § 64, stk. 1 og 2, anførte. Aftalen mellem
ejeren
eller rådgiveren anmeldes af ejeren til kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Er flere
ejendomme, der ejes af samme ejer, opført kontinuerligt som en samlet
bebyggelse, og har disse ejendomme fælles friareal eller nogen form for
driftsfællesskab, skal opgørelsen af pligten efter § 64, stk. 2,
beregnes
for den samlede bebyggelse.
§ 66.
Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning efter § 64, skal
beslutningen bekendtgøres i Statstidende og i øvrigt på den måde, der er
sædvanlig i kommunen. Efter en frist, der fastsættes af kommunalbestyrelsen,
og
som skal være på mindst 3 måneder fra bekendtgørelsen i Statstidende, skal
udlejeren anmelde indtil hver 3. henholdsvis hver 4. ledige lejlighed, jf.
§§ 64 og 65, der hidtil har været benyttet helt eller delvis til
beboelse,
til kommunalbestyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde oplysning om lejlighedens
beliggenhed, størrelse og indretning og om huslejens størrelse og skal være
indgivet senest 2 uger efter, at opsigelsen af lejeaftalen om lejligheden er
sket, eller efter at udlejeren på anden måde er blevet vidende om, at
lejligheden er eller vil blive ledig.
Stk. 2.
Senest 2 uger
efter, at lejligheden er blevet anmeldt, skal kommunalbestyrelsen meddele
udlejeren, om lejligheden ønskes benyttet til kommunal anvisning.
Kommunalbestyrelsen afholder udlejers eventuelle lejetab i forbindelse med
anvisningen.
Stk. 3.
En udlejer kan
frit udleje en rettidig anmeldt lejlighed, hvis kommunalbestyrelsen ikke
inden
2 uger fra anmeldelsen har meddelt, at den ønsker at anvise lejligheden.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen
er berettiget til ved fogedretten at lade en lejlighedssøgende, som
kommunalbestyrelsen har anvist, indsætte i lejligheden samt at lade en lejer,
hvis lejemål er indgået i strid med bestemmelserne i dette kapitel, udsætte
af
lejligheden.
Støtte
§ 67.
En
lejer af en beboelseslejlighed, som efter § 61 har ret til og får anvist en
erstatningsbolig, har krav på tilskud i form af indfasningsstøtte fra
kommunalbestyrelsen til nedsættelse af lejen i den anviste erstatningsbolig.
Indfasningsstøtten ydes i 10 år. Det første år udgør indfasningsstøtten to
tredjedele af forskellen mellem hidtidig leje og lejen i den anviste
erstatningsbolig. Efter det første år nedsættes indfasningsstøtten hvert år
med
lige store andele frem til tidspunktet for bortfaldet af støtten.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse, hvis en lejer, som efter § 61 har ret til en
erstatningsbolig, selv skaffer sig en anden udlejningsbolig. Det er en
forudsætning, at kommunalbestyrelsen finder lejligheden passende efter
husstandens økonomi og familieforhold.
§ 68.
Husstande, som kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise en
erstatningsbolig,
jf. §§ 61 og 63, har ret til godtgørelse af flytteudgifter. Udgifterne
afholdes af den hidtidige opholdskommune.
Stk. 2.
Hvis en husstand
som nævnt i stk. 1 tilbyder selv at skaffe sig anden bolig, kan
kommunalbestyrelsen give tilsagn om en rimelig godtgørelse. Godtgørelsen kan
tidligst ydes, når der er truffet beslutning i medfør af denne lov, og kan
udbetales, når det er dokumenteret, at husstanden har skaffet sig anden
passende bolig.
§ 69.
En
lejer, der driver erhverv fra lokaler, som skal fraflyttes efter § 58,
har
ret til erstatning og godtgørelse efter bestemmelserne i § 66, stk. 1-5, i
lov
om leje af erhvervslokaler m.v. (erhvervslejelov). Lejerens krav på
erstatning
og godtgørelse skal rettes mod kommunalbestyrelsen. Ved opsigelse af
lejeaftaler om lejligheder, der delvis anvendes til andet end beboelse, skal
lejerens krav på erstatning efter § 89, stk. 1 og 2, i lov om leje ligeledes
rettes mod kommunalbestyrelsen. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende, som efter § 71, stk.
1, selv skaffer sig andre lokaler.
Stk. 2.
Lejeren skal
ikke fraflytte, før kommunalbestyrelsen på begæring af lejeren forlods har
betalt erstatning og godtgørelse inden for de beløb, som kommunalbestyrelsen
mener, at erstatningen og godtgørelsen bør udgøre.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med sin afgørelse om erstatning og
godtgørelse efter stk. 1 og 2 orientere om den i § 74, stk. 2, nævnte frist
for
anlæggelse af sag ved boligretten.
§ 70.
Er
ombygningsarbejderne så omfattende, at en erhvervsvirksomhed fra lejede
lokaler
ikke kan drives, mens arbejderne foregår, men arbejderne kan udføres, uden at
lokalerne skal fraflyttes efter § 58, har lejeren krav på at få
erstattet
driftstab i den periode, hvor erhvervsvirksomheden ikke kan drives, samt krav
på at få dækket tab på inventar og installationer, opmagasineringsudgifter og
rimelige udgifter til sagkyndig bistand. Lejerens krav på erstatning skal
rettes mod kommunalbestyrelsen.
§ 71.
Hvis en lejer af erhvervslokaler, der skal fraflyttes efter § 58, selv
skaffer sig andre lokaler, der kan overtages forinden det fastsatte tidspunkt
for fraflytningen af de hidtidige lokaler, kan kommunalbestyrelsen yde en
rimelig godtgørelse, der højst kan udgøre lejen af de hidtidige lokaler for
en
periode fra fraflytningen til det fastsatte fraflytningstidspunkt.
Godtgørelsen
kan tidligst ydes på det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet
beslutning om tilsagn om støtte, jf. § 10, og kan udbetales, når det er
dokumenteret, at lejeren har skaffet sig andre lokaler.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at lejemålet for lokaler, der bliver ledige
efter
stk. 1, overtages af kommunen.
§ 72.
En
lejer af et erhvervslokale, der skal fraflyttes efter bestemmelserne i denne
lov, har ret til et tilskud fra kommunalbestyrelsen svarende til 75 pct. af
forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden
flytter,
og lejen i de hidtidige lokaler. Ved beregning af den rimelige leje skal der
foretages fradrag, i det omfang de nye lokaler ved størrelse eller udformning
indeholder en væsentlig forbedring for virksomheden i forhold til de
hidtidige lokaler.
Stk. 2.
Tilskuddet
nedsættes efter 1 år hvert år med 20 pct. af første års tilskud.
Stk. 3.
Tilskuddet kan
tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har truffet
beslutning om tilsagn om støtte, jf. § 10.
Stk. 4.
Tilskuddet
afrundes til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 12.
Refusion
§ 73.
Kommunalbestyrelsens udgifter efter dette kapitel i forbindelse med
tilvejebringelse af erstatningsboliger samt til støtte, erstatning og
godtgørelse refunderes af staten med 50 pct., såfremt betingelserne i § 94,
stk. 5, er opfyldt.
Klage og anlæggelse af sager ved boligretten
§ 74.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 64, stk. 2, 2. pkt., § 65, stk.
1-3, og § 67, stk. 2, 2. pkt., kan indbringes for byfornyelsesnævnet, hvis
afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af
denne fastsat bestemmelse. Nævnet kan endvidere behandle klager, hvis
afgørelsen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig interesse eller
videregående betydelige følger for klageren.
Stk. 2.
Ved uenighed om
kommunalbestyrelsens afgørelser om erstatning og godtgørelse efter §§ 69
og 70 skal lejer anlægge sag ved boligretten senest 6 uger efter, at
afgørelsen
er kommet frem til lejeren.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 67, stk. 1, og §§ 68, 71 og 72 kan
ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 9
Kondemnering af sundheds- og brandfarlige boliger
eller opholdsrum
Kommunalbestyrelsens tilsyn
§ 75.
Kommunalbestyrelsen skal efter retningslinjer, som den selv fastsætter, jf.
dog
stk. 6, føre tilsyn med ejendomme, som benyttes til beboelse og ophold, når
det
vurderes, at disse ejendomme ved deres beliggenhed, indretning eller andre
forhold er sundhedsfarlige eller brandfarlige.
Stk. 2.
Ved skønnet
over, om benyttelsen af boliger og opholdsrum er forbundet med sundhedsfare,
skal der navnlig tages hensyn til, om de pågældende boliger eller opholdsrum
væsentligt afviger fra et eller flere af de mindstekrav, som er nævnt i stk.
3
og 4.
Stk. 3.
Alle beboelses-
og opholdsrum skal
1)
yde tilfredsstillende
beskyttelse mod fugtighed, kulde, varme og støj,
2)
have fyldestgørende
adgang for dagslys,
3)
have forsvarlig
adgang for luftfornyelse i almindelighed gennem et eller flere oplukkelige
vinduer direkte til det fri,
4)
have mulighed for
tilstrækkelig opvarmning og
5)
have et
tilfredsstillende indeklima.
Stk. 4.
Enhver lejlighed
skal ud over mindstekravene i stk. 3
1)
have adgang til godt
og tilstrækkeligt drikkevand,
2)
have behørigt afløb
for spildevand og
3)
have
tilfredsstillende adgang til wc.
Stk. 5.
Ved skønnet
over, om personer, som opholder sig i en bygning, udsættes for brandfare,
skal
der især tages hensyn til byggemåden og indretningen af de enkelte
lejligheder
og rum samt adgangsforholdene.
Stk. 6.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler for kommunalbestyrelsens tilsyn.
Kondemnering
§ 76.
Skønnes en bygnings benyttelse forbundet med sundhedsfare eller brandfare,
jf.
§ 75, stk. 1-5, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at bygningen
eller
en del af denne benyttes til beboelse eller ophold for mennesker
(kondemnering). Kommunalbestyrelsen fastsætter samtidig en frist for
fraflytning og rydning af de pågældende boliger eller opholdsrum.
Stk. 2.
Fristen må ikke
overstige 6 måneder, når fortsat benyttelse skønnes at være forbundet med
nærliggende fare, og må i øvrigt ikke overstige 15 år. Et forbud kan dog
begrænses således, at de nuværende brugere kan fortsætte den hidtidige
benyttelse enten i et bestemt åremål eller til deres fraflytning eller død,
såfremt der foreligger ganske særlige forhold, navnlig i tilfælde, hvor det,
der kondemneres, udgør en lille del af en bygning eller den enkelte
brugsenhed
i bygningen.
Stk. 3.
Forbud efter
stk. 1, som skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 83, skal
skriftligt meddeles ejeren, lejerne og de panthavere, hvis rettigheder
fremgår
af tingbogen. Ejeren og lejerne skal desuden have orientering om reglerne for
at opnå erstatningsboliger og om økonomisk støtte til betaling af husleje,
boligindskud
m.v. Ved kondemnering af boliger, der er omfattet af § 78, skal
kommunalbestyrelsen oplyse om reglerne for at opnå tilskud efter § 78.
Stk. 4.
Meddelelsen til
ejeren, jf. stk. 3, skal desuden indeholde en beskrivelse af de forhold, der
begrunder kondemneringen, og oplysning om reglerne i stk. 7-9 og § 79.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal lade forbud efter stk. 1 tinglyse på ejendommen
samtidig med meddelelsen herom til de i stk. 3 nævnte. Det tinglyste forbud,
som ejeren skal have genpart af, skal indeholde oplysning om, at
prioriteringsmuligheden er indskrænket i medfør af stk. 7-9.
Stk. 6.
Forbud i medfør
af stk. 1 skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre
rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 7.
En ejendom, på
hvilken der er tinglyst forbud efter stk. 1, må ikke prioriteres eller
omprioriteres ud over ejendommens grundværdi, jf. dog stk. 8 og 9.
Stk. 8.
Stk. 7 kan
fraviges med kommunalbestyrelsens samtykke,
1)
hvis kun en mindre del
af ejendommen er kondemneret, eller
2)
hvis der foreligger
et godkendt forslag til ombygning, jf. § 79.
Stk. 9.
Stk. 7 finder
ikke anvendelse på lån, der optages til afhjælpning af forhold, der har
begrundet kondemneringen, jf. § 76, stk. 4.
Stk. 10.
Har ejeren ikke
ryddet de kondemnerede boliger eller opholdsrum inden for den fastsatte
frist,
kan kommunalbestyrelsen lade rydningen udføre for ejerens regning.
Afspærring og nedrivning
§ 77.
Samtidig med eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 76, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade
foretage forsvarlig afspærring af kondemnerede lokaliteter, der ikke
benyttes,
eller at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at ejendommen
ikke
tages i besiddelse af uvedkommende, såfremt ejendommen er helt eller delvis
rømmet efter § 76.
Stk. 2.
Samtidig med
eller efter, at der er nedlagt forbud efter § 76, stk. 1, kan
kommunalbestyrelsen give ejeren påbud om inden en fastsat frist at lade
bygningen eller en del af denne nedrive og grunden ryddeliggøre. Ved forbud
alene mod beboelse, hvor anden benyttelse af det kondemnerede er lovlig eller
ikke kan forhindres efter anden lovgivning, får nedrivningspåbud først
virkning, hvis ejeren inden udløbet af en af kommunalbestyrelsen fastsat
frist
efter forbuddets ikrafttræden ikke har ladet de kondemnerede lokaliteter
overgå
til anden lovlig anvendelse.
Stk. 3.
Påbud om
afspærring, foranstaltninger til sikring mod, at ejendommen tages i
besiddelse
af uvedkommende, eller nedrivning skal skriftligt meddeles ejeren og de
lejere,
hvis lejemål er omfattet af påbuddet. Påbud om nedrivning skal tillige
skriftligt meddeles de panthavere, hvis rettigheder fremgår af tingbogen.
Påbuddet skal indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 83.
Stk. 4.
Kondemnering
efter § 76 medfører ikke adgang til erstatning.
Stk. 5.
Ved påbud om
nedrivning har ejeren ret til fuld erstatning med fradrag efter almindelige
erstatningsretlige principper for eventuelle økonomiske fordele som følge af
nedrivningen
samt til at få dækket rimelige udgifter til nedrivning af bygningen og
ryddeliggørelse af grunden. Ejeren har dog ikke ret hertil, når nedrivning
påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets ikrafttræden forvolder
ulempe
for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i nærheden.
Stk. 6.
Erstatningen
fastsættes af de i lov om offentlige veje nævnte taksationsmyndigheder efter
reglerne i § 51, stk. 2-4 og 7, og §§ 52-56, 63, 64, 66 og 67 i lov om
offentlige veje. Spørgsmål, der kan prøves af taksationsmyndighederne, kan
ikke
indbringes for domstolene, før overtaksationskommissionens afgørelse
foreligger. Søgsmål skal anlægges inden 6 måneder efter, at
overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt klageren. Søgsmål anlægges
ved
den ret, under hvilken ejendommen er beliggende.
Stk. 7.
Naboejere til
kondemnerede lokaliteter har ret til at få dækket rimelige udgifter til
retablering af deres ejendom. Den del af de rimelige retableringsudgifter på
naboejendomme, som ejeren af en bygning, der er påbudt nedrevet, ikke er
pligtig at betale, jf. stk. 5, har naboejeren ret til at få dækket af
kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan indtræde som part i en retssag
herom.
Stk. 8.
Efterkommes
påbud om afspærring, foranstaltninger til sikring mod, at ejendommen tages i
besiddelse af uvedkommende, eller nedrivning efter stk. 1 og 2 ikke inden for
den fastsatte frist, kan kommunalbestyrelsen lade foranstaltningerne udføre.
Nedrivninger, der påbydes, fordi det kondemnerede efter forbuddets
ikrafttræden
forvolder ulempe for de omboende eller andre, der opholder sig eller færdes i
nærheden, samt afspærringer og foranstaltninger til sikring mod, at
ejendommen
tages i besiddelse af uvedkommende, udføres for ejerens regning.
Støtte
§ 78.
Ejere af ejerboliger samt andelsboligforeninger, boligaktieselskaber,
boliganpartsselskaber og anpartshavere, som er omhandlet i kapitel II-IV i
lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, har efter ansøgning ret
til et særligt tilskud, hvis deres bolig omfattes af et forbud mod beboelse
eller ophold efter § 76, stk. 1.
Stk. 2.
Tilskud efter
stk. 1 kan ikke ydes, såfremt misligholdelse af bygningen eller det
kondemnerede har været af væsentlig betydning for kondemneringen.
Stk. 3.
Tilskud efter
stk. 1 kan kun ydes til de ejerlejligheder, som bebos af ejeren, som er
overdraget enkeltvis og er udlejet tidsbegrænset, eller som er overdraget
enkeltvis og er omfattet af opsigelsesbestemmelsen i § 83, litra a, i lov om
leje, jf. samme lovs § 84. Tilskud kan endvidere kun ydes til ejere af en- og
tofamilieshuse, der er udlejet, på betingelse af, at lejligheden eller for
tofamilieshuse mindst den ene af lejlighederne er udlejet tidsbegrænset.
Stk. 4.
For ejere af
ejerboliger og anpartshavere opgøres tilskud efter stk. 1 som forskellen
mellem
værdien i handel og vandel af de kondemnerede boliger efter forbuddet og
værdien før forbuddet.
Stk. 5.
Tilhører den
kondemnerede bolig en andelsboligforening, som er omfattet af kapitel II i
lov
om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, opgøres tilskuddet for
de
andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig kondemneres, som forskellen
mellem andelens pris før kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og salgsværdien efter
kondemneringen. For de andelshavere, hvor den til andelen knyttede bolig ikke
kondemneres, opgøres tilskuddet som forskellen mellem andelens værdi før og
efter kondemneringen beregnet efter § 5 i lov om andelsboligforeninger og
andre
boligfællesskaber. Vedrører kondemneringen udlejede boliger, har
andelsboligforeningen ikke ret til tilskud, medmindre boligen er udlejet
tidsbegrænset. Tilskuddet udbetales til foreningen. Andelshavere, der er
omfattet af 1. pkt., har dog ret til at få deres andel af tilskuddet udbetalt
af andelsboligforeningen.
Stk. 6.
Hvis særlige
beregningsregler i andelsboligforeningens vedtægter fastsætter en lavere
værdi
af det kondemnerede, udmåles tilskuddet efter stk. 1 efter denne lavere
værdi.
Tilsvarende gælder, hvis ikke kondemnerede lejligheder i
andelsboligforeningen
i det seneste år før forbuddet er solgt til en lavere pris, end en opgørelse
efter reglerne i stk. 5 fører til.
Stk. 7.
Hvis
andelsboligforeningen ved indfrielse af gæld i forbindelse med kondemneringen
realiserer en kursgevinst, skal kursgevinsten med fradrag af eventuelt
kurstab
og omkostninger ved indfrielsen fradrages i tilskuddet efter stk. 1.
Stk. 8.
Stk. 5-7 finder
tilsvarende anvendelse på ejendomme, der ejes af et boligaktie- eller
boliganpartsselskab, som er omfattet af kapitel III i lov om
andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber.
Stk. 9.
Tilskud efter
stk. 1 forrentes fra datoen for kommunalbestyrelsens modtagelse af ansøgning
om
tilskud med en årlig rente, der udgør Nationalbankens diskonto på tidspunktet
for beslutningen. Ansøgning om tilskud skal være indgivet inden 6 måneder
efter
modtagelse af forbud efter denne lovs § 76. Såfremt forbuddet er søgt ophævet
ved et forslag til ombygning, jf. § 79, eller er indbragt for
byfornyelsesnævnet
eller domstolene, regnes 6-måneders-fristen dog først fra tidspunktet for
meddelelsen af kommunalbestyrelsens eller byfornyelsesnævnets afgørelse eller
domsafsigelsen.
Stk. 10.
Tilskud efter
stk. 1 fastsættes i mangel af enighed af de i lov om offentlige veje nævnte
taksationsmyndigheder.
Stk. 11.
Det er en
betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den berettigede for
sig
selv og senere ejere erklærer at ville frafalde retten til efter denne lovs §
79 at fremsætte et forslag til ombygning, eller at fristen herfor er udløbet.
Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis et forslag til ombygning er
fremsat,
kan tilskud ikke udbetales, før kommunalbestyrelsen har afgjort, om forslaget
kan godkendes.
Stk. 12.
Det er
ligeledes en betingelse for at få udbetalt tilskud efter stk. 1, at den
berettigede for sig selv og senere ejere erklærer at ville frafalde retten
til
at indbringe forbuddet for byfornyelsesnævnet eller domstolene, eller at
fristen herfor er udløbet. Erklæringen tinglyses på ejendommen. Hvis
forbuddet
er indbragt for byfornyelsesnævnet eller domstolene, kan tilskud ikke
udbetales, før byfornyelsesnævnets afgørelse eller domsafsigelsen foreligger.
Stk. 13.
For så vidt
angår sagens behandling ved taksationsmyndighederne og tilskuddets
fastsættelse, finder reglerne i § 51, stk. 2, og §§ 53-55 og 66 i lov om
offentlige veje tilsvarende anvendelse. Spørgsmål, der kan prøves af
taksationsmyndighederne, kan ikke indbringes for domstolene, før
overtaksationskommissionens afgørelse foreligger. Søgsmål skal anlægges inden
6
måneder efter, at overtaksationskommissionens afgørelse er meddelt den
pågældende. Søgsmål anlægges i første instans ved den landsret, under hvilken
ejendommen er beliggende.
Stk. 14.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af værdien af ejer-
og andelsboliger før forbuddet, jf. stk. 3.
Ophævelse af kondemnering
§ 79.
Ejeren af en ejendom, der kondemneres helt eller delvis, kan søge
kondemneringen ophævet ved at fremsætte et forslag til ombygning over for
kommunalbestyrelsen, som afhjælper forhold, der har begrundet kondemneringen,
jf. § 76, stk. 4. Der skal i forbudsskrivelsen til ejeren være fastsat en
frist
herfor. Fristen kan ikke være kortere end 2 måneder og kun i særlige tilfælde
overstige 12 måneder.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan nægte at godkende et forslag til ombygning, hvis
ejendommen eller en del af denne også efter gennemførelse af forslaget ville
vedblive at være væsentlig ringere end ejendomme med boliger og opholdsrum,
som
opfylder bestemmelserne i byggelovgivningen.
Stk. 3.
Hvis
kommunalbestyrelsen kan godkende forslaget, meddeler den ejeren, at den vil
ophæve kondemneringen, når forslaget er gennemført. Kommunalbestyrelsen
fastsætter samtidig en rimelig frist, der ikke må være kortere end 2 måneder,
inden for hvilken forslaget skal være gennemført.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan som vilkår for at ophæve kondemneringen efter stk. 3
kræve, at der på ejendommen tinglyses en deklaration om, at ændret benyttelse
af de tidligere kondemnerede lokaliteter kræver kommunalbestyrelsens samtykke
efter denne lov, og at kommunalbestyrelsen er påtaleberettiget. Deklarationen
skal respekteres af ejendommens ejere og indehavere af andre rettigheder over
ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1-4 skal meddeles ejeren
skriftligt og indeholde oplysning om klageadgangen, jf. § 83. Beslutning
efter
stk. 3 skal tillige meddeles lejerne.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt ophæve forbud, jf. § 76, stk. 1, hvis den
finder, at ejendommens forhold er i overensstemmelse med byggelovgivningen.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder
tillige anvendelse på ophævelse af forbud, der er nedlagt i medfør af den
tidligere gældende lov nr. 185 af 5. juni 1959 om boligtilsyn med senere
ændringer.
Retlig og faktisk råden
§ 80.
Skønnes en ejendoms benyttelse forbundet med sundheds- eller brandfare, jf. §
75, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk
foretages ændringer på ejendommen. Forbuddet kan nedlægges for et tidsrum af
indtil 2 år. Forbuddet bortfalder, når kommunalbestyrelsen meddeler forbud
efter § 76 eller underretter ejeren om, at den ikke har fundet anledning til
at
træffe beslutning efter dette kapitel. Kommunalbestyrelsen lader forbuddet
tinglyse på ejendommen.
Stk. 2.
Når der er
meddelt påbud om nedrivning efter § 77, stk. 2, må der ikke inden
nedrivningen
retligt eller faktisk foretages ændringer på ejendommen, medmindre
kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse hertil eller der foreligger et
godkendt
forslag til ombygning efter § 79.
Stk. 3.
Forbud efter
stk. 1 skal meddeles ejeren skriftligt og indeholde oplysning om
klageadgangen,
jf. § 83.
Boligkommission
§ 81.
Kommunalbestyrelsen kan nedsætte en boligkommission til helt eller delvis at
udøve kommunalbestyrelsens virksomhed efter dette kapitel.
Stk. 2.
En
boligkommission, der nedsættes efter stk. 1, vælges af kommunalbestyrelsen
for
dennes funktionsperiode og skal bestå af 9 medlemmer:
1)
1 formand samt 2 medlemmer,
der alle skal være medlemmer af kommunalbestyrelsen.
2)
1 medlem, der er
læge.
3)
1 medlem, der har
brandmæssig sagkundskab.
4)
1 medlem, der er
bygningssagkyndig.
5)
1 medlem, der er
jurist.
6)
1 medlem efter
indstilling af de større grundejerforeninger i kommunen, jf. dog stk. 3.
7)
1 medlem efter
indstilling af de større lejerforeninger i kommunen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Findes der ikke
større grundejerforeninger eller lejerforeninger i kommunen eller afgiver
disse
ikke inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist indstilling om valg af
medlemmer til kommissionen, vælger kommunalbestyrelsen selv en lejer og en
ejer, der tillige er udlejer.
Stk. 4.
De i stk. 2, nr.
2-7, nævnte medlemmer må ikke tillige være medlem af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Ved behandlingen
af sager om ejendomme, der tilhører almene boligorganisationer, jf. lov om
almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., erstattes det efter
indstilling af grundejerforeninger valgte medlem af boligkommissionen dog af
et
medlem, der vælges efter indstilling af de pågældende boligorganisationer i
kommunen, og det efter indstilling af lejerforeninger valgte medlem af et
medlem, der vælges efter indstilling fra afdelingsbestyrelserne i de almene
boligorganisationer i kommunen.
Stk. 6.
Samtidig med
valget af medlemmer vælges en suppleant for formanden samt en eller flere
suppleanter for hvert medlem.
Stk. 7.
Boligkommissionens beslutninger træffes med almindelig stemmeflerhed, og i
tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer for boligkommissionens
virksomhed.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for
boligkommissionen og afholder udgifterne ved dennes virksomhed, herunder
eventuelle vederlag til formand og medlemmer efter kommunalbestyrelsens
nærmere
bestemmelse.
Udbetaling og refusion
§ 82.
Kommunalbestyrelsens udgifter til tilskud, erstatning og dækning af
retableringsudgifter på naboejendomme efter dette kapitel afholdes af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Staten
refunderer 50 pct. af kommunalbestyrelsens udgifter efter stk. 1, såfremt
betingelsen i § 94, stk. 5, er opfyldt.
Klage
§ 83.
Kommunalbestyrelsens beslutninger efter dette kapitel kan af ejere, lejere af
erhvervslokaler, hvis lejemål omfattes af beslutningen, eller mindst 1/4 af
ejendommens boliglejere, hvis lejemål omfattes af beslutningen, indbringes
for
byfornyelsesnævnet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Kondemneringer
og påbud om nedrivning kan tillige indbringes for nævnet af panthavere i
ejendommen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Indbringelse af
kommunalbestyrelsens beslutninger efter stk. 1 og 2 for byfornyelsesnævnet
kan
kun ske, hvis beslutningen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af
en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Indbringelse kan endvidere
tillades,
hvis beslutningen efter byfornyelsesnævnets vurdering har almindelig
interesse
eller videregående betydelige følger for klageren.
Kapitel 10
Byfornyelsesnævn
Nævnets sammensætning
§ 84.
I
hver amtskommune samt i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner
nedsættes et eller flere byfornyelsesnævn. Hvert nævn består af en formand,
der
skal være dommer, 2 bygningssagkyndige, 1 grundejer og 1 boliglejer. Ved
afgørelse af sager vedrørende private andelsboliger tiltrædes nævnet af
yderligere 1 medlem, der skal være privat andelshaver. Ved afgørelse af
sager,
hvori der indgår erhvervslejemål, tiltrædes nævnet af yderligere 1 medlem,
der
skal være erhvervslejer. Ved afgørelser i henhold til kapitel 9 tiltrædes
nævnet af yderligere 2 medlemmer, hvoraf det ene skal have brandmæssig
sagkundskab, og det andet skal være læge med bolighygiejnisk sagkundskab.
Stk. 2.
Formanden
udpeges af økonomi- og erhvervsministeren. De 2 bygningssagkyndige medlemmer
og
medlemmerne med brandmæssig og bolighygiejnisk sagkundskab udpeges af
amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner af
kommunalbestyrelsen. Hverken formanden eller de bygningssagkyndige medlemmer
må
have særlig tilknytning til grundejer- eller private andelsbolig- eller
lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandler.
Stk. 3.
De medlemmer,
der skal være henholdsvis grundejer, privat andelshaver, boliglejer og
erhvervslejer udpeges af amtsrådet, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms
Kommuner af kommunalbestyrelsen, efter indstilling fra landsomfattende
sammenslutninger af henholdsvis grundejerforeninger, private
andelsboligforeninger og lejerforeninger.
Stk. 4.
Der beskikkes en
suppleant for formanden samt en eller flere suppleanter for hvert medlem
efter
reglerne i stk. 1-3.
Stk. 5.
Udnævnelse af
formand, medlemmer og suppleanter sker for indtil 4 år.
§ 85.
Medlemmer og suppleanter skal opfylde betingelserne for at være lægdommere
ved
en boligret, jf. § 109, stk. 2 og 3, i lov om leje, der finder
tilsvarende anvendelse, bortset fra betingelsen om dansk indfødsret.
Udgifter forbundet med nævnets drift
§ 86.
Statsamtet
henholdsvis Københavns og
Frederiksberg kommunalbestyrelser skal stille de fornødne lokaler til
rådighed
for nævnet og sørge for den nødvendige medhjælp til dette samt afholde de
udgifter, der er forbundet med sekretariatsbetjeningen af nævnet.
Amtskommunen
henholdsvis Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner afholder de
øvrige
udgifter, som nævnets virksomhed medfører, herunder til formandens og
medlemmernes udlæg i anledning af hvervet. Vederlag til formanden betales af
staten. Der kan tillægges nævnets øvrige medlemmer vederlag, som betales af
amtskommunen, i Københavns, Frederiksberg og Bornholms Kommuner dog af
kommunalbestyrelsen.
Indbringelse for nævnet
§ 87.
Indbringelse af sager for byfornyelsesnævnet skal ske skriftligt inden 6 uger
efter, at klageren har fået meddelelse om den beslutning, der påklages. Den
nødvendige dokumentation skal vedlægges.
Stk. 2.
Indbringelsen
har ikke opsættende virkning, medmindre nævnet efter begæring af klageren
eller
af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom.
Stk. 3.
Senest 1 uge
efter sagens indbringelse giver nævnet kommunalbestyrelsen og, hvis klagen
vedrører
ejendomme, der er udlejede, den anden part i lejeforholdet underretning om
indbringelsen og om, at eventuelle bemærkninger i sagen må fremsættes inden 4
uger. Denne frist kan forlænges, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
Nævnets sagsbehandling
§ 88.
Nævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages i
forbindelse med behandlingen af den enkelte sag. Nævnet har ret til at kræve
fornødne oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og
private.
Stk. 2.
Nævnet fastsætter
en frist, der normalt ikke kan overstige 4 uger, for besvarelse af de
spørgsmål, nævnet stiller til sagens parter eller andre. Fristen kan
forlænges
af nævnet, såfremt særlige omstændigheder taler herfor.
§ 89.
Nævnet kan foretage besigtigelse. Sagens parter, herunder
kommunalbestyrelsen,
skal indkaldes til besigtigelsen med mindst 1 uges varsel.
Stk. 2.
Nævnet kan
indkalde parterne til at afgive forklaring for nævnet. Alle parter skal
tilvarsles. De kan give møde ved en repræsentant.
Stk. 3.
Nævnets formand
sørger for sagernes forberedelse til behandling i nævnsmøde.
§ 90.
Byfornyelsesnævnet skal træffe afgørelse senest 8 uger fra det tidspunkt,
hvor
nævnet har modtaget svar efter § 87, stk. 3, eller efter § 88, stk. 2, eller
hvor fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor
fristen for svar efter de nævnte bestemmelser er udløbet, uden at svar er
afgivet, kan nævnet udlægge tavsheden på den for modparten gunstigste måde og
navnlig lægge dennes fremstilling til grund ved afgørelsen af sagen.
Stk. 3.
Nævnets
afgørelse træffes ved almindelig stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed er
formandens stemme afgørende. Nævnet er kun beslutningsdygtigt, når samtlige
medlemmer er til stede.
Stk. 4.
Nævnets
afgørelse protokolleres. Er en beslutning ikke enstemmig, indføres tillige
oplysning om stemmeafgivningen.
Stk. 5.
Nævnets
afgørelse meddeles klageren, kommunalbestyrelsen og dem, der i henhold til
§ 87, stk. 3, har fået underretning om sagens indbringelse for
nævnet.
Afgørelsen skal begrundes. Parterne skal gøres bekendt med adgangen efter
§ 92 til at indbringe sagen for boligretten. Såfremt afgørelsen ikke er
enstemmig, skal dette fremgå af afgørelsen.
Stk. 6.
Nævnet
orienterer tillige parterne om, at indbringelse af nævnets afgørelse for
boligretten efter § 92 ikke har opsættende virkning, medmindre
boligretten
efter begæring af klageren eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse
derom.
§ 91.
Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om nævnets
forretningsorden.
Indbringelse for boligretten
§ 92.
Byfornyelsesnævnets afgørelse kan af parterne, herunder kommunalbestyrelsen,
indbringes for boligretten efter reglerne i lov om leje. Afgørelser efter §
49,
§ 74, stk. 1, og § 83, stk. 1 og 2, samt afgørelser efter
bestemmelser fastsat i medfør af § 100 kan kun indbringes, hvis afgørelsen
omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne
fastsat
bestemmelse.
Stk. 2.
Indbringelse
skal ske senest 4 uger efter, at underretning om nævnets afgørelse er meddelt
parterne. Boligretten kan dog undtagelsesvis tillade, at sagen indbringes
efter
udløbet af fristen, når ansøgning herom indgives inden 1 år efter nævnets
afgørelse. Meddeles tilladelse, skal sag dog anlægges inden 4 uger.
Stk. 3.
I ejendomme med
beboerrepræsentation kan beboerrepræsentanterne indbringe afgørelsen.
Stk. 4.
Byfornyelsesnævnet
skal efter boligrettens nærmere bestemmelse redegøre for sin afgørelse under
boligretssagen.
Stk. 5.
Har
byfornyelsesnævnet ikke truffet afgørelse inden udløbet af fristen herfor i §
90, stk. 1, kan klageren indbringe sagen for boligretten med de
begrænsninger,
som følger af stk. 1, uden at afvente nævnets afgørelse. Stk. 3 og 4
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Indbringelsen
har ikke opsættende virkning, medmindre boligretten efter begæring af
klageren
eller af kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse derom. Med hensyn til
byfornyelsesnævnets afgørelse efter § 58 kan boligretten dog ikke træffe
bestemmelse om opsættende virkning.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
Udgiftsramme
§ 93.
Inden for en statslig udgiftsramme, der fastsættes på de årlige finanslove,
kan
økonomi- og erhvervsministeren
1)
bemyndige
kommunalbestyrelsen til at give tilsagn om indfasningsstøtte, tilskud og
godtgørelse samt træffe beslutning om erstatning efter denne lov og
2)
bevilge
kommunalbestyrelsen refusion af de kommunale udgifter efter denne lov.
Stk. 2.
Uudnyttet
udgiftsramme ved udgangen af et finansår overføres til næste finansår.
§ 94.
Økonomi- og erhvervsministeren meddeler i det enkelte finansår en vejledende
udgiftsramme til de kommunalbestyrelser, som forinden har anmodet om at få
del
i den statslige udgiftsramme, jf. § 93. Kommunalbestyrelserne kan under
forudsætning af samlet bevillingsmæssig dækning i det pågældende tilsagnsår
påregne at kunne meddele tilsagn inden for den tildelte vejledende
udgiftsramme, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Den samlede
statslige udgiftsramme, jf. § 93, fordeles mellem de enkelte ansøgende
kommuner
efter objektive kriterier, der afspejler kommunernes byfornyelsesbehov. En
del
af udgiftsrammen kan dog anvendes til områdefornyelse, jf. § 6, stk. 1, og
til
bygningsfornyelse i disse områder samt til løsning af afgrænsede
byfornyelsesopgaver, herunder til byfornyelsesforsøg efter §§ 96 og 97.
Stk. 3.
Hvis
kommunalbestyrelserne i to eller flere kommuner ønsker det, skal økonomi- og
erhvervsministeren foretage overdragelse af allerede udmeldt udgiftsramme
mellem kommunerne.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan senere ændre de udmeldte vejledende udgiftsrammer
efter
stk. 1 og 3.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen
kan kun meddele tilsagn til en ejer om støtte, som udløser refusion efter
denne
lov, hvis kommunalbestyrelsen forinden har opnået træk på sin vejledende
udgiftsramme efter stk. 1. Træk på rammen efter 1. pkt. skal ske i umiddelbar
tilknytning til beslutningen. Der kræves ikke træk på kommunens vejledende
udgiftsramme til beslutninger, der er omfattet af § 98. Økonomi- og
erhvervsministeren kan, når særlige forhold taler herfor, dispensere fra
kravet
i 1. pkt.
Stk. 6.
Midler trukket
på kommunens vejledende udgiftsramme efter stk. 1 skal anvendes af kommunen
senest 4 år fra datoen for trækket. Midlerne anses for anvendt, når
kommunalbestyrelsen har forpligtet sig til at afholde rammebelastende
udgifter
efter denne lov.
Refusion fra Grundejernes Investeringsfond
§ 95.
De
udgifter, som staten har afholdt til støtte til vedligeholdelsesarbejder i
udlejningsejendomme efter § 19, stk. 2, kan staten forlange refunderet af
Grundejernes Investeringsfond i et omfang, der nærmere fastlægges i en aftale
mellem staten og Grundejernes Investeringsfond. For 2004-2007 udgør
refusionen
fra Grundejernes Investeringsfond 50 mio. kr. pr. tilsagnsårgang.
Forsøg
§ 96.
Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for et beløb, der fastsættes på de
årlige finanslove, yde tilskud til oplysning og vejledning samt indsamling af
data om fornyelse og forbedring af byer og boliger og til udredning og forsøg
inden for lovens område.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan give kommunalbestyrelsen tilladelse til at træffe
beslutning om bygningsfornyelsesforsøg og yde særlig støtte hertil, herunder
til programudarbejdelse, erfaringsformidling og foranstaltninger, der ikke i
øvrigt ydes støtte til.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 yde forskudsvis refusion af
statens andel af udgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter til
kommunerne, inden arbejderne iværksættes.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 2 forhøje refusionen efter § 19,
stk. 2, § 34, stk. 2, og § 48, stk. 2, fra 50 pct. og indtil 100 pct., for så
vidt angår de særlige forsøgsudgifter.
Stk. 5.
Efter økonomi-
og erhvervsministerens nærmere bestemmelse kan der ydes støtte til
bygningsfornyelsesforsøg omfattende udgifter, hvortil der ikke kan ydes
refusion efter denne lov.
§ 97.
Økonomi- og erhvervsministeren kan inden for den udgiftsramme, der efter § 93
er fastsat på de årlige finanslove, give kommunalbestyrelsen tilladelse til
at
træffe beslutning om områdefornyelsesforsøg.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde støtte til andre end de i
§
6 nævnte foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen afholder udgifterne til.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 7, stk. 1, nr.
1, nævnte refusionssats fra en tredjedel og indtil 100 pct., for så vidt
angår
de særlige forsøgsudgifter.
Stk. 4.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 forhøje den i § 7, stk. 1, nr.
2, nævnte rammetildeling fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr.
Stk. 5.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan for forsøg efter stk. 1 yde forskudsvis refusion af
statens andel af byfornyelsesudgifterne, herunder de særlige forsøgsudgifter.
Den forskudsvise refusion kan udbetales, inden arbejderne iværksættes.
Kommunal støtte og udpantningsret
§ 98.
Såfremt kommunalbestyrelsen påtager sig at yde støtte efter denne lov uden
refusion fra staten, kan tilsagn efter indberetning til Økonomi- og
Erhvervsministeriet meddeles, uden at der forinden er sket bindende træk på
udgiftsrammen efter § 94, stk. 5.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at yde tilskud til
byfornyelsesforanstaltninger, der ikke i øvrigt kan ydes støtte til. Til
kommunalbestyrelsens beslutninger efter 1. pkt. kan der ikke ydes refusion.
Tilsagn om støtte efter 1. pkt. er ikke omfattet af § 94, stk. 5, om bindende
træk på udgiftsrammen.
§ 99.
Kommunalbestyrelsen tillægges udpantningsret i den pågældende ejendom for
beløb, som kommunalbestyrelsen har udredt forskudsvis i henhold til § 76,
stk.
10, om ryddeliggørelse af kondemnerede boliger eller opholdsrum og § 77, stk.
8, om påbud om afspærring, nødvendige foranstaltninger til at sikre, at
ejendommen ikke tages i besiddelse af uvedkommende, eller nedrivning.
Beløbene
har samme fortrinsret som kommunale ejendomsskatter.
Stk. 2.
Når
kommunalbestyrelsen i henhold til stk. 1 har udpantningsret for afholdte
udgifter, skal der tinglyses en kort meddelelse herom på ejendommen.
Kommunalbestyrelsen skal lade meddelelsen tinglyse, når den har truffet
beslutning om at lade arbejderne udføre.
Bemyndigelse m.v.
§ 100.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse
af
denne lov samt om kommunalbestyrelsens ydelse af støtte, ansøgnings- og
beslutningsprocedure, udbetaling og refusion, etablering og støtte til
friarealer, fordeling af investeringsrammen samt regnskabsaflæggelse og
revision efter reglerne i denne lovs kapitel 3-6.
§ 101.
Henlægger økonomi- og erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til
Erhvervs- og Boligstyrelsen, kan ministeren fastsætte regler om klageadgang,
herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kasse- og regnskabsforvaltning
§ 102.
Den kasse- og regnskabsmæssige forvaltning af statsudgifter udføres af
Økonomistyrelsen. Nærmere regler herom fastsættes af finansministeren efter
forhandling med økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2.
Når offentlig
støtte er bevilget og endeligt berigtiget, udfører Økonomistyrelsen den
efterfølgende administration af tilskud og statslige garantier.
Økonomistyrelsens kompetence omfatter såvel eksisterende som fremtidige
sager.
Stk. 3.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte
nærmere
regler for Økonomistyrelsens administration af sagerne.
Stk. 4.
Klager over
Økonomistyrelsens afgørelse i henhold til stk. 2 og 3 fremsættes over
for
finansministeren.
§ 103.
Skatteministeren kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive såvel
statskassens tilgodehavender på for meget udbetalt tilskud som regreskravet
efter indfrielse af en ifølge denne lov eller saneringslovgivningen ydet
statsgaranti ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne
for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Skatteministeren
kan indhente de oplysninger hos offentlige myndigheder, som er nødvendige for
at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter denne lov eller
saneringslovgivningen, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Kontrolbestemmelser
§ 104.
Økonomi- og erhvervsministeren kan fra kommuner indhente oplysninger om
foranstaltninger, der gennemføres eller påtænkes gennemført efter reglerne i
denne lov. Økonomi- og erhvervsministeren kan i forbindelse hermed fastsætte
nærmere regler for disse oplysningers anvendelse.
§ 105.
Ejere og brugere af fast ejendom samt offentlige myndigheder har pligt til på
begæring af kommunalbestyrelsen, boligkommissionen eller
bygningsforbedringsudvalget at afgive oplysninger til brug for
byfornyelsesvirksomheden, herunder om tilvejebringelse af erstatningsboliger
og
om kondemnering m.v. i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Hvis det skønnes
nødvendigt for, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning efter kapitel 6
om
friarealforbedring eller efter kapitel 9 om kondemnering af sundheds- og
brandfarlige boliger eller opholdsrum, har de i stk. 1 nævnte
myndigheder
til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til fast
ejendom.
Stk. 3.
Spørgsmål om,
hvorvidt en oplysning efter stk. 1 eller adgang efter stk. 2 kan
kræves, kan af ejere eller brugere indbringes for byfornyelsesnævnet.
Godkendte byfornyelsesselskaber
§ 106.
Byfornyelsesselskaber godkendt i medfør af den tidligere gældende lov om
byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.
september
1994 med senere ændringer, og den tidligere gældende lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, kan ansøge økonomi- og
erhvervsministeren om ophævelse af godkendelsen.
Straf
§ 107.
Med bøde straffes den, som
1)
undlader at
underrette kommunalbestyrelsen om fraflytning, jf. § 15, stk. 4,
2)
undlader at foretage
anmeldelse af en ledig lejlighed, jf. § 66, stk. 1,
3)
i strid med
§ 66, stk. 2, undlader at udleje til en person, der er anvist af
kommunen,
4)
i strid med § 64
udlejer til en anden lejlighedssøgende,
5)
lejer en lejlighed
vidende om, at udlejeren efter kommunalbestyrelsens anvisning har pligt til
at
udleje til en anden lejlighedssøgende,
6)
undlader at
efterkomme et i medfør af
§ 76,
stk. 1, eller § 77, stk. 1 og 2, meddelt påbud eller forbud,
7)
overtræder en i
medfør af § 79, stk. 4, tinglyst deklaration eller
8)
undlader at afgive
begærede oplysninger, jf. § 105, stk. 1.
Stk. 2.
Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser
i forskrifter efter § 103, stk. 2, om fremgangsmåden i forbindelse
med lønindeholdelse.
Stk. 3.
Såfremt en
udlejer dømmes for overtrædelse af stk. 1, nr. 2-4, og de udviste
forhold
begrunder en nærliggende fare for yderligere overtrædelser af bestemmelsen,
kan
det ved dommen bestemmes, at kommunalbestyrelsen i alle tilfælde af
genudlejning bestemmer, til hvem en ledig lejlighed skal udlejes.
Stk. 4.
Er der sket
frakendelse efter stk. 3, skal udlejning ske til den lejlighedssøgende,
som anvises af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
Ved dom for de i
stk. 1, nr. 4 og 5, nævnte overtrædelser skal det, selv om straf ikke
idømmes, bestemmes, at lejeren senest 1 måned efter, at dommen er forkyndt
for
lejeren, skal fraflytte det lejede, medmindre kommunalbestyrelsen godkender
en
anden ordning.
Stk. 6.
Den, der giver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning
i
forbindelse med ansøgning om tilsagn, udbetaling af tilskud eller bevilling
af
statsgaranti, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
anden
lovgivning.
Stk. 7.
Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens
5. kapitel.
Ikrafttræden
§ 108.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Samtidig ophæves
lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, bortset
fra
§ 203, stk. 2, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 5.
§ 109.
Lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, finder
fortsat anvendelse på beslutninger, hvortil kommunalbestyrelsen har hjemtaget
bindende tilsagnsramme om offentlig støtte inden den 1. januar 2004. Samme
lov
finder ligeledes anvendelse på beslutninger vedrørende ejendomme, hvortil
kommunalbestyrelsen har meddelt påbud efter kapitel 9 inden den 1. januar
2004.
Kommunalbestyrelsen kan til beslutninger som nævnt i 1. og 2. pkt. hjemtage
supplerende investeringsramme i form af træk på kommunalbestyrelsens
udgiftsramme, jf. nærværende lovs § 94. Træk på udgiftsrammen efter 3. pkt.
sker
efter en omregningsfaktor, der fastsættes af økonomi- og erhvervsministeren.
Stk. 2.
Ansøgninger
efter de hidtil gældende regler i kapitel 2 i lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, hvortil der er meddelt
reservation
inden den 1. januar 2004, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk.
3.
Kommunalbestyrelsen kan fortsat træffe beslutninger i henhold til
kapitel 3 og 9 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7.
april
2003, i kvarterløftområder, jf. § 4 i lov nr. 1086 af 29. december 1999 om
ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.,
lov
om boligbyggeri, lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og
lov
om byfornyelse. (Rentetilpasningslån, konvertering, betaling af
realkreditbidrag, alternative boliger til unge, styrket indsats i socialt
svage
byområder), hvortil der er afsat midler på finanslov 2000.
Kommunalbestyrelsen
skal hjemtage den bindende tilsagnsramme om offentlig støtte inden den 1.
januar 2009.
Stk. 4.
Ansøgninger
efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, hvortil der er meddelt
reservation
eller tilsagn om tilskud inden den 1. januar 2004, færdigbehandles efter de
hidtil gældende regler. Der kan dog ikke efter den 31. december 2003 meddeles
tilsagn om supplerende reservation eller supplerende tilsagn.
Stk. 5.
Tilbagebetalte
lån, jf. § 136 i lov om byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7.
april
2003, kan efter kommunalbestyrelsens bestemmelse genuddeles som tilskud efter
kapitel 4 og § 37, stk. 3. Kommunalbestyrelsens kompetence efter 1. pkt. kan
overlades til et bygningsforbedringsudvalg, jf. denne lovs § 30.
Stk. 6.
Har
kommunalbestyrelsen truffet beslutninger efter § 146, stk. 1 og 2, i lov om
byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, finder disse
beslutninger fortsat anvendelse, medmindre kommunalbestyrelsen træffer anden
beslutning.
Stk. 7.
§ 186 i lov om
byfornyelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, finder fortsat
anvendelse på sager, der indbringes for byfornyelsesnævnene efter lov om
byfornyelse og boligforbedring, jf. lovbekendtgørelse nr. 820 af 15.
september
1994 med senere ændringer.
Stk. 8.
Bygningsforbedringsudvalg nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, kan fortsætte deres virksomhed
efter nærværende lovs § 30, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning
herom. Ved beslutning efter 1. pkt. erstattes medlemmet til varetagelse af
lejerinteresser
med en af de valgte suppleanter til varetagelse af grundejerinteresser.
Stk. 9.
Boligkommissioner nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 260 af 7. april 2003, kan fortsætte deres virksomhed
efter nærværende lovs § 81, såfremt kommunalbestyrelsen træffer beslutning
herom.
Stk. 10.
Byfornyelsesnævn nedsat i henhold til lov om byfornyelse, jf.
lovbekendtgørelse
nr. 260 af 7. april 2003, fortsætter deres virksomhed efter nærværende lovs
§§
84 og 85.
§ 110.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lignende dokumenter
- Vejledning om områdefornyelse til kommunerne Retsinformation · 21. februar 2020
- Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger, lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lov om byfornyelse og udvikling af byer, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Den almene sektors midler og indsatsen mod ghettoisering) Retsinformation · 16. december 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Øgede muligheder for at sikre gode boligsociale rammer både på land og i by m.v.) Retsinformation · 12. december 2014
- Bekendtgørelse om statsrefusion m.v. af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer Retsinformation · 23. december 2020
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om byfornyelse og udvikling af byer (Målretning af byfornyelsesinstrumenter til at forbedre boliger og igangsætte udvikling af byer uden for vækstområder) Retsinformation · 24. maj 2016
- Bekendtgørelse af lov om byfornyelse og udvikling af byer Retsinformation · 5. maj 2021