Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12626

KEN nr 10310 af 17/11/2026Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet20. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-12626

Ekstra Bladet får kritik for manglende opdatering

Ekstra Bladet bragte i august 2021 en artikel med omtale af, at en navngiven politiker på den digitale platform Discord opfordrede nogle unge personer til at se en selvmordsvideo. I artiklen indgik ligeledes en navngiven juraprofessors vurdering af politikerens ageren i denne sammenhæng, herunder at juraprofessoren vurderede, at visningen af selvmordsvideoen var i strid med straffeloven. Politikeren gjorde efterfølgende Ekstra Bladet opmærksom på, at han og juraprofessoren i slutningen af august 2025 i byretten indgik et retsforlig, hvori parterne blev enige om, at videregivelsen af den konkrete selvmordsvideo omtalt i Ekstra Bladets artikel “som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke er strafbar”. Politikeren klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet afviste at slette artiklen eller opdatere artiklen med denne oplysning.

Pressenævnet fandt, at det ikke kunne anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet havde afvist anmodningen om at slette artiklen omkring fem år efter artiklens offentliggørelse og lagde i den forbindelse vægt på sagens karakter, herunder at den omhandlede en politiker, som igennem en længere årrække havde indtaget en fremtrædende og offentlig rolle som debattør og leder af et parti. Pressenævnet kritiserede efter en samlet vurdering imidlertid Ekstra Bladet for ikke at have opdateret artiklen med oplysning om retsforliget mellem politikeren og den navngivne juraprofessor og lagde i den forbindelse vægt på, at artiklen indeholdt en særdeles belastende udtalelse og vurdering af strafbarhed fra en kilde, der udtalte sig i egenskab af sin stilling som juraprofessor, og som læsere generelt måtte anses for at tilskrive stor troværdighed.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen ”[Klager] presser drenge til at se selvmordsvideo” bragt den 29. august 2021 på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik derved er tilsidesat.

1 Sagsfremstilling

Påklaget artikel

Ekstra Bladet bragte den 29. august 2021 artiklen ”[Klager] presser drenge til at se selvmordsvideo” under sektionen ”Dansk Politik” på ekstrabladet.dk.

Artiklen har følgende underrubrik:

”Partilederen for [Parti A], [Klager], har fået unge til at se en video, hvor en mand skyder sig selv med pistol i hovedet, hvorefter denne falder blødende og død til gulvet”

Der er i artiklen indsat en video, hvoraf fremgår følgende:

[Tidskode: 00:00 - 01:37]

”[Af videoen indsat i artiklen, fremgår en lydoptagelse af [Klager], der taler med nogle brugere på den digitale platform Discord. Lydoptagelsen er transskriberet i videoen. ]

[Klager]: Du kan også vise os en anden ting, som jeg syntes, er interessant. Nemlig (navn) [navnet er bippet ud i videoen, Pressenævnet] da han begik selvmord. Prøv at søg på (staver) … og så med mellemrum… (staver)

Bruger 1: Ja.

Bruger 2: Skal vi bare se folk blive slået ihjel eller hvad?

[Klager]: Øh, ja.

Bruger 1: Det behøver vi sku ikke at se. Føj, hvor klamt.

[Klager]: Jo, vi gør.

Bruger 1: Ja, okay, okay. Jeg vil bare lige sige…

[Klager]: Det er meget tragisk, fordi han fastholdt, at han var uskyldig. Men han kunne simpelthen ikke klare, at han skulle igennem den her beskyldning.

Bruger 1: Øh, altså jeg vil bare lige sige, at folk, der ikke kan klare at se sådan noget, skal lade være med at kigge på min stream så.

[Klager]: Ja, det er fint.

Bruger 1: Okay, er I klar?

Bruger 2: Ja.

[Det oplyses i videoen i artiklen, at videoen, hvor (navn) begår selvmord, afspilles. ]

Bruger 3: Ligger den i en pose, der. Hold kæft, mand. Det er sygt, det der.

Bruger 4: Ej fy for helvede.

[Klager]: Sukker dybt.

Bruger 3: Hvad var det, han sagde, før han gjorde det?

Læs alt

Bruger 2: Han sagde, at han ikke ville gøre skade på nogen.

[Klager]: Han siger også, at han var uskyldig.

[Der klippes i videoen til et interview med [Professoren], Professor i jura på Juridisk Institut ved [Universitet]. ]

[Professoren]: At vise den slags er efter dansk ret som udgangspunkt strafbart. Efter straffelovens § 264 d står der, at man ikke må vise billeder af personer, hvis det åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, som det hedder i sådan et tungt sprog. Men det betyder, at der er nogle ting, som man simpelthen bare ikke skal vise. Det er jo altså selvmord, mord, live mord og sådan noget. Det må man ikke vise i Danmark. Andre steder må man måske godt. Men det her det er Danmark. Her må man ikke vise det. Det er strafbart. ”

Af artiklen fremgår før brødteksten følgende i kursiv:

”1. december 2021: [Klager] blev tilskrevet citatet 'Så det er forældrenes skyld' ved en fejl. Det var journalisten og ikke [Klager], der udtalte førnævnte. Ekstra Bladet har rettet citatet i artiklen og beklager fejlen. ”

Af artiklen fremgår herefter:

[Klager] har presset en gruppe unge til at se en selvmordsvideo gennem sit politiske fællesskab '[Betegnelse A]' på den digitale platform Discord.

Det kan Ekstra Bladet afsløre på baggrund af lyd- og videooptagelser af episoden.

En af de 11 unge, der ser videoen, hvor en mand begår selvmord, fortæller kort forinden, at han er 13 år gammel. En anden af deltagerne er 14 år, oplyser en af de unge i chatten.

Ekstra Bladet kunne fredag afsløre, at [Klager] også bruger sin Discord-server til at tale om grov sex med mindreårige drenge. [Teksten ”Ekstra Bladet kunne fredag afsløre” er fremhævet med rød skrift og udgør et link til artiklen: ”[Klager] i grov sexsnak med børn” bragt den 27. august 2021 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet. ]

Men det er altså ikke det eneste, partilederens unge chat-venner er blevet udsat for.

- Føj, hvor er det klamt

I forbindelse med en snak på Discord, hvor [Klager] fører ordet, deler en af de unge frivilligt sin skærm. Det vil sige, at alle andre i samtalen kan se, hvad der foregår på hans computer.

[Klager] dikterer herefter for den unge, hvordan man staver til navnet på den person, der slår sig selv ihjel. Derefter finder den unge videoen på et socialt medie.

Det er en selvmordsvideo, [Klager] 'finder interessant', siger han i samtalen.

En anden af de unge udbryder: - Skal vi bare se folk slå sig selv ihjel, eller hvad?

[Klager] svarer prompte: - Ja.

Partilederen begynder dernæst at forklare baggrunden for selvmordsvideoen. Mens han gør det, ser den unge, der deler sin skærm, først videoen for sig selv.

- Ej, det behøver vi sgu ikke at se. Føj, hvor er det klamt, udbryder han.

- Jo, vi gør! , svarer [Klager].

- Okay. Jamen, så vil jeg bare lige sige, at folk, der ikke kan lide at se sådan noget, skal lade være med at kigge på min stream, fortæller den unge.

[Klager] svarer, at det er fint, hvorefter videoen starter.

- Det er strafbart

Ekstra Bladet har forelagt materialet for [Professoren], der er professor i jura ved Juridisk Institut på [Universitet]. Han vurderer, at der er en lovovertrædelse.

- Det handler om straffelovens paragraf 264 d. Man ikke må vise billeder eller video, hvis det åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, som det hedder i lidt tungt sprog. Og det er netop sådan noget, vi har med at gøre her. Det er et no-go. Det er strafbart, siger han. ”

Der er i artiklen indsat et billede af [Professoren]. Af billedteksten fremgår ”[Professoren], juraprofessor ved [Universitet], er ikke i tvivl: [Klager] overtræder paragraf 264d - også selvom partilederen får en anden til at finde og vise selvmordsvideoen. ”

Af artiklen fremgår videre:

”- Er der forskel på, om det vises for folk over 18 år eller, som i dette tilfælde, for børn helt ned til 13 år?

- Vi tager lige svaret i to trin. Er det strafbart? Ja, det vil det være. Man må ikke videregive det, og så er det ligegyldigt, hvem det er til. Det næste trin er så – hvor groft er det, man ser? Hvor gamle er dem, man viser det til? Men da vil det mere være et strafudmålings-spørgsmål, siger [Professoren].

Om [Klager]s rolle siger jura-eksperten:

– [Klager] siger: ’Spil den’, og så afspiller den unge videoen. Det er paragraf 23 i straffeloven – han ’tilskynder’. Tilskynder til at vise en video, der er ulovlig at dele med andre jævnfør paragraf 264 d.

Husk at se videoen, der hører til denne artikel, oppe i toppen.

Artiklen fortsætter under boksen. . . ”

Der er i artiklen indsat en faktaboks, hvoraf fremgår:

”Hvad er Discord?

”Hvis du blander Facebook Messenger, Zoom og Skype, får du essensen af Discord.

Discord er en digital tale, skrive og videoplatform, som blev grundlagt i 2015 for gamere. Formålet med Discord var dengang, at gamerne kunne tale sammen om strategier og andet, når de spillede computerspil.

Discord blev hurtigt en kæmpe succes, og platformen udviklede sig til ikke kun at være for spillystne. Hvilket også var derfor, Discord skiftede sit motto fra 'Chat for gamere' til 'Chat for fællesskaber og venner' i marts 2020.

På Discord kan du finde fællesskaber inden for hvilket som helst område, der kunne interessere dig. Om det er musik fra 70'erne, politik i USA, en specifik fodboldklub eller finsk litteratur.

Programmet er gratis, og du kan altid lave nye fællesskaber med dine venner, din fritidsordning eller dine kolleger.

I dag har Discord over 140 millioner aktive brugere og over 300 millioner registrerede konti. ”

Af artiklen fremgår videre:

”- Videoen burde vises i skolen

Ekstra Bladet har talt med [Klager] om visningen af selvmordsvideoen og dokumentationen herfor.

Her følger et udpluk af den meget lange konfrontation mellem Ekstra Bladets journalist (som taler i kursiv) og partilederen:

- Vi er i besiddelse af dokumentation vedrørende en selvmordsvideo (på ’[Betegnelse A]’-serveren på Discord, red.).

- Altså, man kan slet ikke lægge videoer op på serveren på Discord.

- Nej, men vi har optagelser af en bruger, der deler sin skærm, så alle kan se med. Det er muligt på Discord. Mens du og andre sidder og ser med –

blandt andet en person på 13 år. Det har vi billeder af, at han skriver.

- Der bliver vist to videoer. Den ene er en video, hvor en mand bliver skudt i en lufthavn. Den anden er en video, som du opfordrer til, at I skal se sammen. Du finder den interessant, siger du. (. . .). Drengene starter med at sige, at de ikke har lyst. Så siger du, at det skal I.

- Er det noget, jeg deler? For det har jeg ingen erindring om.

- Du deler ikke videoen. Men vi har fået juraprofessor [Professoren] til at vurdere, hvorvidt det stadig er dit ansvar. For det er jo dig, som opfordrer til at se den. Du hjælper de unge drenge med at kunne se den.

- Jeg hjælper da på ingen måde. Altså, for det første vil jeg sige, at [Professoren]. . . Hver gang, han bliver spurgt, om jeg har gjort noget ulovligt, så siger han ja. Helt sikkert. Det hjælper jo ikke særlig meget.

- Du sidder og staver navnet (på selvmordsvideoen, red.) for de her drenge og hjælper dem med at kunne finde den.

- Hvad er det for en video?

- Det er videoen med ham politikeren i USA, der skyder sig selv.

- Jamen, den ligger på YouTube med en aldersbegrænsning. (…) Det er jo en historisk video.

- Du ved jo, at der sidder nogle derinde, som er under 15 år. Og det reagerer du ikke på.

- Nej. Det ved jeg ikke. Det ved jeg på ingen måde. Der er trods alt også noget, der hedder forældreansvar.

- Så det er forældrenes skyld?

- Jeg har ikke vist nogen ting. Jeg tror ikke, jeg har opfordret nogen til at se den video. Jeg synes til gengæld, at videoen er ret relevant. Jeg synes, at videoen burde vises i skolen.

- Det ændrer ikke på, at det er ulovligt. Vi har som sagt fået det vurderet af en ekspert.

- Det giver jeg ikke fem flade øre for. Det må politiet jo vurdere til den tid. Jeg lever et liv, hvor alle gerne vil have, at jeg bliver beskyldt for alle mulige ting. Det tager jeg ikke så tungt.

- Det vigtigste er, om jeg bliver dømt eller ej. ”

Der er nederst i artiklen indsat to videoer, som også vedrører [Klager]s ageren på Discord i relation til andre hændelser.

[Klager] rettede den 14. september 2025 henvendelse til Ekstra Bladet, som den 24. september 2025 afviste at slette artiklen.

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 23. oktober 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] anførte i sin anmodning om sletning til Ekstra Bladet følgende:

”Jeg henvender mig som part i sagen om Ekstra Bladets artikel af 29. august 2021 “[Klager] presser drenge til at se selvmordsvideo”. Den ligger her: [Link til påklaget artikel indsat, Pressenævnet. ]

Artiklens centrale udsagn bygger på professor [Professoren]s vurdering af, at videregivelsen af en selvmordsvideo var strafbar. Denne vurdering er nu bortfaldet ved det retsforlig, som professoren og jeg indgik den 29. august 2025 i [Bynavn A]s Byret. Jeg vedlægger kopi af forligsteksten. Artiklen giver derfor ikke længere et korrekt billede af virkeligheden og er stærkt ærekrænkende. Jeg henviser i den forbindelse til Pressenævnets vejledende regler om god presseskik, punkt D om anonymisering, afindeksering og afpublicering ("hindre tilgængeligheden"). Hele artiklens præmis er, at det er strafbart, fordi professor [Professoren] påstår det. Nu mener han altså det modsatte: at det ikke er strafbart. Jeg anmoder hermed Ekstra Bladet om straks at slette/afpublicere artiklen samt at fjerne eventuelle opslag i sociale medier, der linker til artiklen. ”

[Klager] har den 7. april 2026 som svar på Ekstra Bladets udtalelse af 7. november 2025 anført:

”Jeg fastholder min klage.

Ekstra Bladets udtalelse bygger på en forkert beskrivelse af både artiklens karakter og den retlige betydning af de nye oplysninger, som forelå, da jeg anmodede om afpublicering.

1. Artiklen er klart særligt belastende

Ekstra Bladet hævder, at der ikke er tale om oplysninger, som kan anses for særlig belastende, fordi artiklen angår “subjektive vurderinger”. Det er ikke holdbart.

Artiklen fremstiller mig som en person, der presser drenge, herunder 13- og 14-årige, til at se en selvmordsvideo, og den kobler dette til en professors vurdering af mulig strafbarhed efter straffeloven. Det er åbenbart særligt belastende. Det afgørende er ikke, om belastningen helt eller delvis formidles gennem en ekstern kilde. Det afgørende er artiklens reelle indhold og virkning.

2. Ekstra Bladet bagatelliserer retsforligets betydning

Ekstra Bladet skriver, at medier ikke kan pålægges at fjerne indhold, fordi en interviewperson senere ændrer holdning. Det er en misvisende beskrivelse af sagen.

Der foreligger ikke blot en senere personlig meningsændring. Der foreligger et retsforlig af 29. august 2025 i [Bynavn A]s Byret, hvor parterne blev enige om, at videregivelsen af den konkrete selvmordsvideo omtalt i Ekstra Bladets artikel som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke er strafbar. Det fremgår direkte af retsbogen.

Det er netop denne konkrete video og denne konkrete handling, som artiklen handler om. Den centrale belastende præmis i artiklen er dermed væsentligt svækket.

3. Sagen angår fortsat digital tilgængelighed efter nye oplysninger

Ekstra Bladet henviser til, at artiklen var korrekt på publiceringstidspunktet, og til at Pressenævnet tidligere ikke udtalte kritik af artikelindholdet. Det er ikke afgørende her.

Den foreliggende sag handler om, hvorvidt det er foreneligt med god presseskik fortsat at holde artiklen frit tilgængelig efter, at der er indtrådt nye og væsentlige oplysninger.

Jeg anmodede den 14. september 2025 om afpublicering netop med henvisning til, at artiklens centrale udsagn ikke længere gav et korrekt billede, fordi professorens vurdering var bortfaldet ved retsforliget.

Afslaget blev derefter indbragt for Pressenævnet den 23. oktober 2025.

Der er således tale om en ny vurdering af fortsat tilgængelighed, ikke en gentagelse af den oprindelige indholdsklage.

4. Ekstra Bladets sondring mellem “oplysninger” og “vurderinger” bør ikke tillægges betydning

Ekstra Bladet forsøger at opstille en kunstig sondring: at punkt D. 1 ikke finder anvendelse, fordi der skulle være tale om vurderinger og ikke oplysninger. Den sondring kan ikke bære.

Når et medie gør en ekstern vurdering til det bærende element i en stærkt belastende artikel, og denne vurdering senere mister sit grundlag i den konkrete sag, kan mediet ikke undgå presseetisk ansvar ved bagefter at sige, at det hele blot var “subjektivt”.

Hvis det synspunkt blev accepteret, ville reglerne om hindring af tilgængelighed i praksis være lette at omgå.

5. Pressenævnets praksis taler imod Ekstra Bladet

I kendelsen af 15. november 2022 i sag nr. 2022-80-0885 lagde Pressenævnet vægt på, at en belastende artikel ikke blev slettet, men at den var blevet opdateret med oplysning om frifindelse og link til en ny artikel.

Nævnet lagde netop vægt på denne opdatering ved vurderingen af, om mediet kunne undlade sletning. Den kendelse støtter ikke Ekstra Bladet. Tværtimod viser den, at fortsat tilgængelighed af belastende indhold netop må vurderes i lyset af, om nye og væsentlige oplysninger er indarbejdet på en loyal og tydelig måde. Ekstra Bladet har ikke påvist, at noget tilsvarende er sket her.

6. Offentlig person-argumentet ændrer ikke dette

Jeg bestrider ikke, at jeg som offentlig person må tåle mere omtale end andre. Men det fritager ikke Ekstra Bladet for pligten til at overholde god presseskik. Offentlig interesse giver ikke adgang til at fastholde en fortsat digital belastning på et grundlag, som er blevet væsentligt ændret.

7. Konklusion

Sammenfattende gøres det gældende:

• Artiklen er klart særligt belastende.

• Dens belastende karakter hviler i væsentlig grad på en vurdering af mulig strafbarhed.

• Denne præmis er efterfølgende væsentligt undergravet ved retsforliget af 29. august 2025.

• Sagen angår derfor ikke blot historisk korrekthed, men om fortsat digital tilgængelighed er rimelig og forenelig med god presseskik.

• Ekstra Bladets afvisning af afpublicering bør derfor kritiseres.

Subsidiært bør nævnet fastslå, at artiklen som minimum skulle være forsynet med en tydelig, fremhævet og loyal opdatering om, at den konkrete videregivelse af videoen ifølge retsforliget som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke er strafbar.

Jeg fastholder min påstand. ”

[Klager] har som svar på Ekstra Bladets supplerende bemærkninger af 16. april 2026 anført blandt andet:

”Jeg fastholder min klage.

Ekstra Bladets supplerende udtalelse af 16. april 2026 ændrer ikke sagens kerne. Tværtimod bekræfter den, at Ekstra Bladet anlægger et for snævert og formalistisk syn på god presseskik ved digital tilgængelighed af stærkt belastende artikler.

Sagens kerne

Sagen angår ikke, om artiklen kunne bringes i august 2021. Sagen angår, om det er foreneligt med god presseskik fortsat at holde artiklen frit tilgængelig, når den centrale belastende præmis i artiklen senere er blevet væsentligt svækket. Jeg anmodede netop Ekstra Bladet om afpublicering med henvisning til, at artiklens centrale udsagn byggede på professor [Professoren]s vurdering af strafbarhed, og at denne præmis ikke længere stod ved magt efter forliget af 29. august 2025.

Artiklen er fortsat klart særligt belastende

Ekstra Bladet fastholder, at artiklens faktum fortsat er korrekt, fordi artiklen omtalte, at jeg via Discord fik en gruppe unge, herunder 13- og 14-årige, til at se en selvmordsvideo. Det rammer ved siden af.

Min klage har ikke hvilet på, at alle rent faktiske elementer i artiklens hændelsesbeskrivelse er bortfaldet. Min klage angår, at artiklens belastende karakter i væsentlig grad bæres af den samtidige juridiske og moralske rammesætning, navnlig professorens vurdering af mulig strafbarhed.

Det er netop kombinationen af:

• mindreårige,

• selvmordsvideo,

ordet “presser”,

• og den juridiske vurdering af strafbarhed,

der gør artiklen særligt belastende. Ekstra Bladet kan ikke isolere ét faktisk element og deraf udlede, at artiklen som helhed fortsat er presseetisk uangribelig.

Forliget er ikke blot en privat holdningsændring

Ekstra Bladet forsøger igen at reducere udviklingen til, at “en interviewperson senere ændrer holdning”, eller at der blot er tale om “en juraprofessors subjektive vurdering, som er ændret som en del af et forlig mellem to private parter”. Det er en misvisende bagatellisering.

Der foreligger et retsforlig indgået i [Bynavn A]s Byret den 29. august 2025, hvor parterne udtrykkeligt blev enige om, at videregivelsen af den konkrete selvmordsvideo omtalt i Ekstra Bladets artikel “som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke er strafbar”. Det er altså ikke blot et privat stemningsskifte eller en løs senere meningstilkendegivelse. Det er en formaliseret retlig afslutning på en tvist om netop den vurdering, som Ekstra Bladets artikel gjorde til en central del af sin belastende fremstilling.

Historisk korrekthed er ikke tilstrækkeligt

Ekstra Bladet gør gældende, at artiklen var korrekt på publiceringstidspunktet, og at den derfor kan bevares uændret. Det synspunkt er for vidtgående. Ved digital tilgængelighed er spørgsmålet ikke alene, om noget engang kunne bringes. Spørgsmålet er også, om fortsat tilgængelighed senere bliver urimeligt belastende eller vildledende i lyset af nye væsentlige oplysninger. Det er netop derfor, reglerne om hindring af tilgængelighed findes.

Hvis Ekstra Bladets synspunkt blev lagt til grund, ville medier i praksis kunne fastholde stærkt belastende artikler uændret i årevis, blot fordi de var “historisk korrekte” på offentliggørelsestidspunktet, selv om deres centrale præmis senere kollapser. Det kan ikke være meningen.

Offentlig interesse ophæver ikke god presseskik

Ekstra Bladet anfører, at artiklen fortsat har offentlig interesse, fordi jeg er en offentlig person, og fordi emnet angår mindreårige og voldsomt indhold. Det kan i sig selv være rigtigt, at emnet fortsat har offentlig interesse.

Men offentlig interesse er ikke det samme som ubegrænset adgang til at fastholde enhver belastende digital artikel uændret. Netop når en artikel fortsat er stærkt belastende, må offentlig interesse afvejes mod, om fortsat tilgængelighed uden korrektion eller opdatering er rimelig.

Kendelsen fra 2022 taler fortsat imod Ekstra Bladet

Ekstra Bladet anfører, at kendelsen i sag nr. 2022-80-0885 angår retsreportage og derfor ikke kan sammenlignes med denne sag. Det er for snævert. Det afgørende ved den kendelse er ikke blot, at den angik en straffesag. Det afgørende er, at Pressenævnet ved vurderingen af fortsat tilgængelighed lagde vægt på, at en meget belastende artikel var blevet opdateret med nye oplysninger, herunder frifindelse og link til ny artikel.

Den principielle pointe er derfor den samme: Ved fortsat digital tilgængelighed af belastende materiale har det vægt, om nye og væsentlige oplysninger er indarbejdet loyalt og tydeligt. Ekstra Bladet har ikke gjort dette.

Subsidiært: tydelig opdatering

Selv hvis nævnet ikke finder grundlag for at pålægge hindring af tilgængeligheden i form af afpublicering, følger det efter min opfattelse i hvert fald af god presseskik, at artiklen som minimum burde være forsynet med en tydelig, fremhævet og loyal opdatering. Den burde klart oplyse, at den konkrete videregivelse af videoen ifølge retsforliget af 29. august 2025 som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke strafbar.

Ekstra Bladets afvisning af selv en sådan opdatering viser, at mediet ikke har foretaget en reel presseetisk proportionalitetsvurdering, men alene har afvist anmodningen ud fra et kategorisk princip om, at gamle artikler ikke skal røres.

Konklusion

Jeg gør derfor gældende:

1. at artiklen fortsat er klart særligt belastende,

2. at dens belastende karakter i væsentlig grad bæres af den juridiske rammesætning om mulig strafbarhed,

3. at denne præmis efterfølgende er blevet væsentligt svækket ved retsforliget af 29. august 2025,

4. at Ekstra Bladets beskrivelse af dette som en ren “senere holdningsændring” er misvisende,

5. at fortsat fri tilgængelighed uden afpublicering eller i det mindste tydelig opdatering derfor er uforenelig med god presseskik,

6. og at Pressenævnet derfor bør udtale kritik.

Jeg fastholder således min påstand. ”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen til Pressenævnet den 7. november 2025 anført følgende:

”Ekstra Bladet har modtaget klage af 23. oktober 2025 fra [Klager] (herefter ”Klager”) over Ekstra Bladets afvisning af at slette artiklen ”[Klager] presser drenge til at se selvmordsvideo” bragt den 29. august 2021.

Det fremgår af klagen, at Klager ønsker artiklen slettet, da artiklen efter Klagers opfattelse bygger på en juraprofessors vurdering af, at videregivelse af en selvmordsvideo er strafbar, og som ifølge Klager er bortfaldet ved et retsforlig af 29. august 2025 i [Bynavn A] Byret mellem Klager og juraprofessoren. Klager oplyser, at artiklen dermed ikke længere giver et korrekt billede og er ærekrænkende for Klager.

Klager har den 14. september 2025 anmodet Ekstra Bladet om sletning af artiklen. Ekstra Bladet besvarede klagen den 24. september 2025, hvori Ekstra Bladet afviste at slette artiklen, jf. Klagers bilag.

Til klagen over Ekstra Bladets afslag bemærkes, at det er Ekstra Bladets opfattelse, at klagen skal afvises af Pressenævnet, da betingelserne for hindring af tilgængeligheden efter pkt. D. 1 ikke er opfyldt. Artiklen, der er ca. 4 år gammel, omhandler at Klager via Discord-serveren ’[Betegnelse A]’ fik en gruppe unge – heriblandt 13- og 14-årige – til at se en selvmordsvideo. I artiklen medvirker [Professoren], der er professor i medieret ved Juridisk Institut på [Universitet], og som på tidspunktet for artiklens udgivelse vurderer, at denne pågældende handling er omfattet af straffelovens § 264 d, som forbyder deling eller visning af materiale, der åbenbart bør unddrages offentligheden. I artiklen udtaler Klager sig til Ekstra Bladet, hvor han afviser kritikken, herunder at visningen er strafbar, og at videoen er historisk og burde kunne vises i undervisningssammenhæng.

Det er Ekstra Bladets opfattelse, at forliget af 29. august 2025, som Klager har indgået med den pågældende juraprofessor, ikke ændrer på, at artiklen var korrekt på publiceringstidspunktet. Klager har tidligere i Pressenævnets sag nr. 2021-80-0742 klaget over artiklens indhold. Pressenævnet udtalte ikke kritik af Ekstra Bladet i sagen. Det fremgår af artiklen, at der er tale om juridiske vurderinger fremsat af en anerkendt professor, og Klager kommer til orde vedrørende disse. Der er således ikke tale om oplysninger, men subjektive vurderinger, der efter Ekstra Bladets opfattelse ikke er omfattet af pkt. D. 1’s anvendelsesområde.

Såfremt Pressenævnet ikke er enig heri, bemærker Ekstra Bladet, at Klager, som bl.a. stifter og leder af partiet ’[Parti A]’ og stemme i den offentlige debat, er en offentlig person, som i højere grad end andre må tåle omtale af sin person og handlinger. Klager er forelagt juraprofessorens vurderinger og har frivilligt udtalt sig til Ekstra Bladet herom i artiklen. Hertil kommer, at der er tale om en sag, hvor Klager opfordrer mindreårige til at se særdeles voldsomt indhold i form af en eksplicit selvmordsvideo online. Der er dermed tale om en sag, som efter Ekstra Bladets opfattelse fortsat har offentlig interesse.

Henset til karakteren af det påklagede indhold, der udgør en subjektive vurdering og således ikke oplysninger, som kan anses for særlig belastende for Klager, samt henset til Klagers rolle som en offentlig person, og den tid, der er gået, siden artiklens offentliggørelse, er det Ekstra Bladets opfattelse, at hensynet til den offentlige interesse og informations- og ytringsfriheden er tungtvejende, og at hensynet til Klager må vige herfor. Ekstra Bladet vurderer videre, at sletning af artiklen vil udgøre historieforvanskning. Medierne hverken kan eller bør pålægges at fjerne publiceret indhold under henvisning til, at en interviewperson senere ændrer holdning i relation til de udtalelser vedkommende fremsatte på publiceringstidspunktet.

Det er på den baggrund Ekstra Bladets opfattelse, at Ekstra Bladets afvisning af at slette artiklen er i overensstemmelse med pkt. D. 1. i retningslinjerne for god presseskik. Dette er i overensstemmelse med Pressenævnets praksis, herunder kendelse i Pressenævnets sag nr. 2018-80-0236, hvor Pressenævnet ikke fandt anledning til at kritisere mediet for at afvise sletning af en artikel, der indeholdt subjektive vurderinger af negativ karakter for den omtalte.

Ekstra Bladet bemærker i øvrigt, at Ekstra Bladet som medie har en vid adgang til at skønne over, hvorvidt anmodninger om sletning skal imødekommes, og Pressenævnet bør kun undtagelsesvist og kun i særlige tilfælde tilsidesætte dette redaktionelle skøn. Det er også tilfældet her.

Ekstra Bladet har den 16. april 2026 til klagers bemærkninger af 7. april 2026 supplerende anført:

”Ekstra Bladet har modtaget svar af 7. april 2026 fra [Klager] (herefter ”Klager”) i ovennævnte sag.

Det fremgår af Klagers svar, at det er Klagers opfattelse, at Ekstra Bladets udtalelse af 7. november 2025 bygger på en forkert beskrivelse af både artiklens karakter og den retlige betydning af de nye oplysninger, som forelå, da Klager anmodede om afpublicering.

Ekstra Bladet fastholder udtalelsen af 7. november 2025.

Ekstra Bladet bemærker, at der ikke som følge af forliget af 29. august 2025, som Klager har indgået med professor i medieret ved Juridisk Institut På [Universitet], [Professoren], er tvivl om artiklens faktum. Artiklens omtale af, at Klager via Discord-serveren ’[Betegnelse A]’ fik en gruppe unge – heriblandt 13- og 14-årige – til at se en selvmordsvideo, er således fortsat faktuelt korrekt.

Ekstra Bladet henviser i den forbindelse også til Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0742, som bl.a. omhandlede Klagers klage over samme artikels indhold, og hvor Pressenævnet ikke fandt grundlag for at udtale kritik af Ekstra Bladet.

Det forhold, at juraprofessoren fire år efter artiklens publicering har indgået et forlig med Klager, hvorefter parterne ifølge Klager er enige om, at visning af den konkrete selvmordsvideo omtalt i artiklen som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke strafbar, ændrer ikke på, at [Professoren]s vurdering af forholdet på publiceringstidspunktet, var, som det fremgår af artiklen. Artiklen var således korrekt på publiceringstidspunktet.

Hertil kommer, at Klager forud for publiceringen af artiklen blev forelagt juraprofessorens vurdering og frivilligt har udtalt sig til Ekstra Bladet. Klager er dermed kommet til orde, og det fremgår af artiklen, at Klager ikke var enig i juraprofessorens vurdering af forholdet, men derimod afviser kritikken, herunder at visningen er strafbar.

Ekstra Bladet bemærker også, at artiklen efter Ekstra Bladets opfattelse fortsat har offentlig interesse, idet artiklen omhandler, at Klager som bl.a. stifter og leder af partiet ’[Parti A]’, stemme i den offentlige debat og dermed en offentlig person, opfordrer mindreårige til at se særdeles voldsomt indhold i form af en eksplicit selvmordsvideo online. Den offentlige interesse består, uanset om [Professoren]s vurdering af forholdets strafbarhed efterfølgende har ændret sig.

Ekstra Bladet fastholder, at medierne ikke kan eller bør pålægges at fjerne publiceret indhold med den begrundelse, at en interviewperson senere ændrer holdning i relation til de udtalelser, som vedkommende fremsatte på publiceringstidspunktet, og at en sådan sletning af artiklen vil udgøre historieforvanskning.

For så vidt angår Klagers bemærkning om, at Ekstra Bladet som minimum burde have indarbejdet en tydeligt fremhævet og loyal opdatering i artiklen om, at den konkrete videregivelse af videoen ifølge retsforliget som udgangspunkt var berettiget og derfor ikke strafbar, bemærker Ekstra Bladet, at der er tale om en juraprofessors subjektive vurdering, som er ændret som en del af et forlig mellem to private parter.

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2022-80-0885, som Klager henviser til i sit svar, omhandler derimod omtale af en sag om politiets efterlysning af en person, som efterfølgende var tiltalt i en straffesag og blev frifundet. I denne sag fandt Pressenævnet, at mediet kunne undlade at slette artiklen om politiets efterlysning af den pågældende, da mediet havde opdateret artiklen med information om, at pågældende blev frifundet ved dom, herunder med link til en ny artikel herom. Kendelsen i den pågældende sag er udtryk for god presseskik i retsreportage, hvorefter medier ved omtale af straffesager i tidlige stadier er forpligtede til at følge op på en sådan omtale ved også at omtale sagens udfald. Ekstra Bladets artikel omhandler ikke en straffesag mod Klager, men derimod en juridisk vurdering foretaget af juraprofessoren, og Ekstra Bladet har derfor ikke en tilsvarende forpligtelse til at opdatere artiklen med oplysning om de to private parters indgåede forlig.

Ekstra Bladet bemærker endelig, at det vil udgøre en særdeles uhensigtsmæssig og uoverskuelig praksis, hvis medierne pålægges at opdatere artikler, hvor en person, som på publiceringstidspunktet har fremsat en udtalelse eller vurdering af et forhold, efterfølgende ændrer holdning. Det er således fortsat Ekstra Bladets opfattelse, at klagen skal afvises af Pressenævnet, da betingelserne for hindring af tilgængeligheden efter pkt. D. 1 ikke er opfyldt. ”

Ekstra Bladet har i mediets afsluttende bemærkninger af 4. maj 2026 anført:

”Ekstra Bladet fastholder sine udtalelser af 7. november 2025 og 16. april 2026 og henviser hertil. Klagers påstande afvises således.

Ekstra Bladet skal for en ordens skyld understrege, at det forlig, som er indgået mellem Klager og professor i medieret ved Juridisk Institut På [Universitet], [Professoren], er en privatretlig aftale. Der er ikke tale om, at Klager er blevet frifundet i en straffesag, ligesom [Professoren] ikke er blevet dømt for injurier eller for i øvrigt at krænke Klager. ”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jens Kruse Mikkelsen, Jørn Mikkelsen, Lene Sarup og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Sletning – punkt D. 1

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladet har afvist at slette artiklen, subsidiært at opdatere artiklen med oplysninger om retsforliget mellem ham og professor [Professoren].

Generelt om punkt D. 1

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at meddelelser offentliggjort i digitale medier ofte vil være tilgængelige efter, at de er publiceret. Efter anmodning skal mediet tage stilling til, om det er muligt og rimeligt at hindre tilgængeligheden af tidligere offentliggjorte, følsomme eller private oplysninger, uanset at disse tidligere er offentliggjort i overensstemmelse med god presseskik, jf. punkt D. 1.

Medier kan afindeksere, dvs. ændre instruksen til søgemaskiner, så søgemaskiner ophører med at henvise til artiklen, anonymisere, dvs. ændre i artikelteksten så eksempelvis et personnavn anonymiseres, eller helt afpublicere en artikel, dvs. fjerne artiklen fra hjemmesiden.

Det er nævnets opfattelse, at anvendelse af punkt D. 1 i retningslinjerne for god presseskik og muligheden for at meddele et medie kritik for ikke at imødekomme en anmodning om afindeksering, anonymisering eller afpublicering som udgangspunkt kun bør anvendes, når der er tale om oplysninger, som er særligt belastende for den person, der er omtalt.

Den konkrete sag

Artiklen indeholder omtale af, at [Klager] på den digitale platform Discord gennem sit politiske fællesskab '[Betegnelse A]' opfordrer nogle unge personer til at se en selvmordsvideo (af en amerikansk politiker), og i artiklen indgår ligeledes professor [Professoren]s vurdering af [Klager]s ageren i denne sammenhæng. Det fremgår af artiklen, at [Professoren] vurderer, at visningen af selvmordsvideoen er i strid med straffelovens § 264 d, og at [Klager] med sin adfærd har tilskyndet til at vise en video, der er ulovlig at dele med andre, og dermed gjort sig skyldig i strafbar medvirken, jf. straffelovens § 264 d, jf. § 23.

[Klager] har oplyst, at han og [Professoren] den 29. august 2025 i [Bynavn A]s Byret indgik et retsforlig, hvori parterne blev enige om, at videregivelsen af den konkrete selvmordsvideo omtalt i Ekstra Bladets artikel “som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke er strafbar”. Det fremgår af sagens oplysninger, at Ekstra Bladet modtog kopi af retsforligets tekst i forbindelse med [Klager]s anmodning om sletning. Ekstra Bladet har ikke bestridt [Klager]s beskrivelse af retsforliget for Pressenævnet.

Pressenævnet fandt ved kendelse af 5. april 2022, at offentliggørelsen af artiklen fra 2021 ikke var i strid med god presseskik.

Det er Pressenævnets opfattelse, at artiklen fra 2021 på ekstrabladet.dk med omtale af

[Klager]s ageren i forbindelse med visningen af en selvmordsvideo på Discord sammenholdt med professor [Professoren]s vurdering af [Klager]s strafansvar i denne forbindelse indeholder personoplysninger af følsom karakter, der som udgangspunkt må betragtes som værende særlig belastende for [Klager].

Pressenævnet finder imidlertid, at det ikke kan anses for at være en overtrædelse af god presseskik, at Ekstra Bladet har afvist anmodningen om at slette artiklen omkring fem år efter artiklens offentliggørelse. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på sagens karakter, herunder at den omhandler [Klager], som igennem en længere årrække har indtaget en fremtrædende og offentlig rolle som debattør og leder af partiet [Parti A]. Det er endvidere nævnets opfattelse, at omtalen fortsat kan anses for at have offentlig interesse.

Pressenævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladet for ikke at imødekomme [Klager]s anmodning om at slette artiklen på ekstrabladet.dk.

- Opdatering af artikel

Det er nævnets opfattelse, at medier ikke generelt kan pålægges at opdatere en artikel på baggrund af, at en kilde – som på offentliggørelsestidspunktet har fremsat en udtalelse eller vurdering af et forhold – efterfølgende ændrer holdning eller vurdering.

Pressenævnet finder imidlertid efter en samlet vurdering grundlag for at kritisere Ekstra Bladet for – i lyset af de konkrete omstændigheder, hvor [Klager] har gjort Ekstra Bladet opmærksom på retsforliget mellem ham og [Professoren] – ikke at have opdateret artiklen med oplysning herom. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at artiklen indeholder en særdeles belastende udtalelse og vurdering af strafbarhed fra en kilde, som udtaler sig i egenskab af sin stilling som juraprofessor, og som læsere generelt må anses for at tilskrive stor troværdighed. På denne baggrund finder nævnet, at indholdet af retsforliget ikke kan anses for at være irrelevant i den konkrete sammenhæng. Nævnet udtaler kritik.

Offentliggørelse af Pressenævnets kendelse

I medfør af medieansvarslovens § 49 pålægger Pressenævnet herefter den ansvarshavende redaktør af Ekstra Bladet at offentliggøre følgende til Pressenævnets logo som illustration:

”[rubrik]

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet

[underrubrik]

Ekstra Bladet får kritik for manglende opdatering

[tekst]

”Ekstra Bladet bragte i august 2021 en artikel med omtale af, at [Klager] på den digitale platform Discord gennem sit politiske fællesskab ’[Betegnelse A]’ opfordrede nogle unge personer til at se en selvmordsvideo. I artiklen indgik ligeledes en navngiven juraprofessors vurdering af [Klager]s ageren i denne sammenhæng, herunder at juraprofessoren vurderede, at visningen af selvmordsvideoen var i strid med straffeloven. [Klager] gjorde efterfølgende Ekstra Bladet opmærksom på, at han og juraprofessoren i slutningen af august 2025 i [Bynavn A]s Byret indgik et retsforlig, hvori parterne blev enige om, at videregivelsen af den konkrete selvmordsvideo omtalt i Ekstra Bladets artikel “som udgangspunkt er berettiget og derfor ikke er strafbar”. [Klager] klagede til Pressenævnet blandt andet over, at Ekstra Bladet afviste at opdatere artiklen med denne oplysning.

Pressenævnet kritiserer Ekstra Bladet for ikke at have opdateret artiklen med oplysning om retsforliget mellem [Klager] og den navngivne juraprofessor.

Pressenævnet har pålagt os at bringe ovennævnte meddelelse. Hele kendelsen fra Pressenævnet kan læses på pressenaevnet.dk. ”

Offentliggørelse i den digitale udgave

Offentliggørelse af nævnets kendelse skal ske snarest på de af mediets platforme, som der er indgivet en klage over, og som er anmeldt til Pressenævnet, og hvor den påklagede artikel har været bragt. Offentliggørelse skal bestå i en selvstændig artikel med Pressenævnets logo som illustration. Artiklen skal prioriteres, f.eks. med placering på en forside i den øverste kategori i mindst et døgn efter kritikkens offentliggørelse og skal placeres før eventuel betalingsmur. Pressenævnets offentliggørelsestekst skal bringes uden reklamer i teksten.

Endvidere skal denne artikel være offentligt tilgængelig som en selvstændig artikel i overensstemmelse med prioriteringen af den påklagede artikel, og i en periode svarende til den periode, hvor den påklagede artikel har været tilgængelig.

Endelig skal der oprettes et link med teksten ”Pressenævnet har udtalt kritik af artiklen” direkte til nævnets kendelse på www.pressenaevnet.dk ved starten af brødteksten i den påklagede artikel, hvis den fortsat er tilgængelig på hjemmesiden og ikke er ændret på de punkter, hvor nævnet har udtalt kritik.

Skrifttype og layout bør svare til den opsætning, der i øvrigt anvendes i redaktionelle artikler i mediet.

Afgjort den 17. november 2026

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter