Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.

2026/1 BTL 66Betænkning over lovforslagFolketinget18. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget den 11. november 2026

Betænkning

over

Forslag til lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.

[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]:

1. Ændringsforslag

Beskæftigelsesministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget kan på ingen måde støtte lovforslaget. Lovforslaget handler hverken om reelle beskæftigelsesindsatser eller om at hjælpe sårbare borgere, men udgør et alvorligt angreb på retssikkerheden for Danmarks førtidspensionister.

Lovforslaget kaster tusindvis af borgere ud i en dyb og urimelig utryghed. Bag dække af en systematisk gennemgang af 5.000 udvalgte sager skaber lovforslaget i realiteten kontrolredskaber, der rækker langt ud over denne gruppe. Beskæftigelsesministeren har i sine svar på spørgsmål, der er stillet på lovforslaget, bekræftet, at de foreslåede §§ 43 c og 43 d om deltagelsespligt og månedlige økonomiske sanktioner på 1.000 kr. gælder generelt for alle ca. 240.000 førtidspensionister i Danmark.

Dermed indføres permanent kommunal overvågning af borgere, der har fået tilkendt pension efter årelange opslidende udredningsforløb. Lovforslaget fjerner førtidspensionisternes tryghed i hverdagen og truer deres eksistensgrundlag med tvungne indkaldelser og træk i ydelsen uden opsættende virkning ved klage.

EL mener, dette er symbolpolitik og i realiteten et udlændingepolitisk instrument, der målrettet udvælger borgere baseret på bopælsområde og herkomst. EL kan derfor ikke støtte lovforslaget.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget glæder sig over, at aftalen om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager nu bliver gennemført.

KF finder det afgørende for tilliden til vores velfærdssamfund, at førtidspension er forbeholdt mennesker, som reelt og varigt har mistet deres arbejdsevne. Den markante overrepræsentation af ikkevestlige indvandrere på førtidspension giver efter partiets opfattelse anledning til at undersøge, om reglerne anvendes efter hensigten, og om der er behov for yderligere ændringer af systemet.

KF støtter desuden beskæftigelsesministerens ændringsforslag om anvendelse af kunstig intelligens til at understøtte kommunernes sagsbehandling. Kunstig intelligens kan være et nyttigt redskab til at effektivisere den offentlige administration, når det sker under ansvarlige og retssikkerhedsmæssigt forsvarlige rammer. KF lægger i den forbindelse vægt på, at teknologien alene anvendes til at understøtte sagsbehandlingen, og at konkrete faglige vurderinger og afgørelser fortsat skal foretages af de ansvarlige myndigheder.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til kapitel 6

Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af ALT):

1) I kapiteloverskriften indsættes efter »Sagsbehandling«: », anvendelse af kunstig intelligens«.

[Ændring af kapiteloverskrift]

Ny paragraf

Læs alt

2) Efter § 13 indsættes:

»§ 01. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan anvende kunstig intelligens til behandling af personoplysninger til at understøtte sagsbehandling efter § 6 i forbindelse med den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal dokumentere anvendelsen af kunstig intelligens i sagsbehandlingen, herunder hvordan teknologien er blevet anvendt, og fra hvilken informationskilde oplysningerne er blevet indhentet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at behandling af personoplysninger i medfør af stk. 1 finder sted under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, herunder at der gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der sikrer et sikkerhedsniveau, som passer til de risici, behandlingen indebærer.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal ved anvendelse af en databehandler sikre, at behandlingen hos databehandleren opfylder kravene i stk. 2 og 3.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at det tydeligt fremgår for den, hvis personoplysninger behandles, når kunstig intelligens anvendes.«

[Regler om anvendelse af kunstig intelligens]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Der er ikke i dag fastsat regler om anvendelse af kunstig intelligens til behandling af personoplysninger til understøttelse af sagsbehandling af sager efter lov om social pension eller den foreslåede lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.

I overskriften til kapitel 6 indsættes »anvendelse af kunstig intelligens«.

Det foreslås i stk. 1, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan anvende kunstig intelligens til behandling af personoplysninger til at understøtte sagsbehandling efter § 6 i forbindelse med den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne anvende kunstig intelligens til behandling af personoplysninger til at understøtte sagsbehandling efter den foreslåede § 6 i forbindelse med den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.

Det vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne udarbejde en sagsfremstilling ved at anvende kunstig intelligens til at sammenfatte og sammenstille oplysninger, der allerede fremgår af sagens akter, på en måde, der kan give sagsbehandleren et struktureret overblik over de faktiske omstændigheder i en udvalgt sag om førtidspension.

Der vil alene kunne anvendes kunstig intelligens til behandling af personoplysninger, som allerede indgår i en udvalgt sag om førtidspension, og som vil være nødvendige og relevante for at udarbejde en retvisende sagsfremstilling. Behandlingen vil kunne omfatte personoplysninger om førtidspensionistens identitet, uddannelse, beskæftigelse, forsørgelsesgrundlag, tidligere indsatser og andre relevante oplysninger fra sagens forløb. Behandlingen vil endvidere kunne omfatte oplysninger om førtidspensionistens helbred, herunder lægelige vurderinger af førtidspensionistens fysiske og psykiske funktionsevne og arbejdsevne.

Formålet vil alene være at understøtte gennemgangen og sammenfatningen af sagsmaterialet, mens den konkrete faglige vurdering fortsat vil skulle varetages af kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil endvidere have ansvaret for, at sagsfremstillingen, der er udarbejdet af kunstig intelligens, gengiver det eksisterende dokumentationsgrundlag korrekt.

Forslaget vil ikke indebære, at det vil kunne overlades til kunstig intelligens at foretage en vurdering af førtidspensionistens helbred og arbejdsevne, og om betingelserne for førtidspension fortsat er opfyldt, eller at træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension. Forslaget vil endvidere ikke indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne anvende kunstig intelligens til at træffe afgørelser alene baseret på automatiseret behandling, herunder profilering efter databeskyttelsesforordningens artikel 22.

Forslaget vil endvidere ikke indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen pålægges at anvende specifikke kunstig intelligens-løsninger.

Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal dokumentere anvendelsen af kunstig intelligens i sagsbehandlingen, herunder hvordan teknologien er blevet anvendt, og fra hvilken informationskilde oplysningerne er blevet indhentet.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal dokumentere anvendelsen af kunstig intelligens i sagsbehandlingen, herunder hvordan teknologien er blevet anvendt, og hvilken informationskilde oplysningerne er blevet indhentet fra.

Der bliver i bestemmelsen ikke stillet krav om dokumentationens form, herunder om dokumentationen vil skulle fremgå af selvstændige dokumenter.

Det vil kunne være hensigtsmæssigt for kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, at den tilvejebringer dokumentationen, i forbindelse med den løfter databeskyttelsesforordningens dokumentationskrav, eksempelvis ved at indarbejde dokumentationen i kommunens fortegnelser og risikovurderinger m.v.

En informationskilde vil være kommunalbestyrelsen i bopælskommunens sagsbehandlingssystem.

Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at behandling af personoplysninger i medfør af stk. 1 finder sted under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, herunder at der gennemføres passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der sikrer et sikkerhedsniveau, som passer til de risici, behandlingen indebærer.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle sikre, at behandling af personoplysninger i medfør af stk. 1 vil finde sted under iagttagelse af databeskyttelsesreglerne, herunder at der vil blive gennemført passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der vil skulle sikre et sikkerhedsniveau, som passer til de risici, behandlingen vil indebære.

Behandlingen af personoplysninger vil skulle ske i overensstemmelse med databeskyttelsesreglerne, herunder de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter artikel 5, gennemførelse af passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger efter artikel 24, 25 og 32 og reglerne vedrørende konsekvensanalyse efter artikel 35 i databeskyttelsesforordningen. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal, inden behandlingen påbegyndes, og igennem hele AI-systemets livscyklus kunne sikre, at reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven kan overholdes. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har endvidere ansvaret for, at det ved ibrugtagning af kunstig intelligens sikres, at alle forvaltningsretlige regler og principper overholdes.

Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen ved anvendelse af en databehandler skal sikre, at behandlingen hos databehandleren opfylder kravene i stk. 2 og 3.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle sikre, at behandlingen af personoplysninger hos databehandleren opfylder kravene i stk. 2 og 3, såfremt den anvender en databehandler.

Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sikre, at det tydeligt fremgår for den, hvis personoplysninger behandles, når kunstig intelligens anvendes.

Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle sikre, at det tydeligt fremgår for den, hvis personoplysninger behandles, når kunstig intelligens er blevet anvendt, herunder at førtidspensionisten bliver gjort bekendt med, at vedkommendes personoplysninger vil blive behandlet med kunstig intelligens.

Oplysningspligten vil således gå videre end den almindelige oplysningspligt efter databeskyttelsesforordningen, da den indeholder et eksplicit krav om at oplyse om anvendelsen af kunstig intelligens, hvilket ikke altid vil være et krav efter oplysningspligten i artikel 13 og 14 i databeskyttelsesforordningen.

Der stilles ikke i bestemmelsen krav til, i hvilken form oplysningen vil skulle gives. Det vil derfor bero på en konkret vurdering af de faktiske omstændigheder og på, til hvilken behandling kunstig intelligens anvendes, hvordan oplysningspligten bedst vil kunne opfyldes i det enkelte tilfælde. I praksis vil oplysningspligten eksempelvis kunne blive opfyldt ved at henvise til en privatlivspolitik, hvoraf oplysningen fremgår, eller ved at indsætte oplysningen i autosignaturen i de kommunale sagsbehandleres mail.

Det kan være hensigtsmæssigt for kommunerne, at oplysningen om anvendelse af kunstig intelligens gives i samme form og på samme tidspunkt, som oplysningerne efter databeskyttelsesforordningens artikel 13 eller 14 gives.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Ved kunstig intelligens, herunder kunstig intelligensløsninger, forstås i medfør af artikel 3, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2024/1689 af 13. juni 2024 om harmoniserede regler for kunstig intelligens og om ændring af forordning (EF) nr. 300/2008, (EU) nr. 167/2013, (EU) nr. 168/2013, (EU) 2018/858, (EU) 2018/1139 og (EU) 2019/2144 samt direktiv 2014/90/EU, (EU) 2016/797 og (EU) 2020/1828 (forordningen om kunstig intelligens): »(…) et maskinbaseret system, som er udformet med henblik på at fungere med en varierende grad af autonomi, og som efter idriftsættelsen kan udvise en tilpasningsevne, og som til eksplicitte eller implicitte mål af det input, det modtager, udleder, hvordan det kan generere output såsom forudsigelser, indhold, anbefalinger eller beslutninger, som kan påvirke fysiske eller virtuelle miljøer.«

Datatilsynet vurderede i »Udtalelse om behandlingsgrundlag til udvikling og drift af AI-løsning inden for sundheds- og omsorgsområdet« af 17. november 2023 (j.nr. 2023-212-0015), at offentlige myndigheder inden for rammerne af den lovgivning, der forpligter eller berettiger offentlige myndigheder til at udføre en bestemt opgave, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 9, stk. 2, litra g, ofte kan designe, udvikle og teste kunstig intelligens-løsninger, som kan understøtte myndigheden i at varetage den pågældende opgave. Behandling af personoplysninger i selve driften af løsningen kræver imidlertid et tilstrækkelig klart nationalt retsgrundlag.

Datatilsynet henviser endvidere til EU-Domstolens dom af 24. februar 2022 i sag C-175/20, hvoraf det fremgår: »I denne henseende bemærkes ikke desto mindre, at den lovgivning, som danner grundlag for behandlingen, for at opfylde det krav om proportionalitet, som artikel 5, stk. 1, litra c), […] er udtryk for […], skal fastsætte klare og præcise regler, der regulerer rækkevidden og anvendelsen af den omhandlede foranstaltning, og som opstiller mindstekrav, således at de personer, hvis personoplysninger er berørt, råder over tilstrækkelige garantier, der gør det muligt effektivt at beskytte disse oplysninger mod risikoen for misbrug. Denne lovgivning skal være retligt bindende i national ret og navnlig angive, under hvilke omstændigheder og på hvilke betingelser der kan vedtages en foranstaltning om behandling af sådanne oplysninger, hvorved det sikres, at indgrebet begrænses til det strengt nødvendige.«

Kravet til klarheden af det nationale retsgrundlag afhænger således af, hvor indgribende behandlingen af personoplysninger, der finder sted i den pågældende løsning, vil være for den registrerede; Jo mere indgribende behandlingen er, desto mere klart skal det supplerende nationale retsgrundlag være for behandlingen af personoplysninger i driften af en kunstig intelligensløsning.

Økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene

Det vurderes, at en eventuel anvendelse af kunstig intelligens i sagsbehandlingen for den systematiske gennemgang har potentiale til at medføre effektiviseringsgevinster i de kommuner, der er berørt af den systematiske gennemgang. Det er dog ikke muligt at skønne over den konkrete besparelse i kommunerne ved at anvende kunstig intelligens.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2026 og var til 1. behandling den 22. oktober 2026. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og beskæftigelsesministeren sendte den 29. juni 2026 dette udkast til udvalget, jf. BEU alm. del – bilag 44, folketingsåret 2025-26, 2. samling. Den 5. oktober 2026 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 15 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf ministeren har besvaret 14 spørgsmål. Spørgsmål 15 forventes besvaret inden 2. behandling.

Thomas Klimek (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn Jensen (S) Sofie de Bretteville (S) Thomas Monberg (S) Birgitte Vind (S) Kirsten Normann Andersen (SF) Astrid Carøe (SF) Karsten Hønge (SF) Pernille Christensen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Ibrahim Benli (EL) Christoffer Emil Jexen (EL) Rosa Lund (EL) Maria Georgi Sloth (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd. Trine Jepsen (V) Louise Louring (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Nick Zimmermann (DF) fmd. Josephine Alstrup Kofod (DF) Michael Nedersøe (DF) Pernille Vermund (LA) Nadja Natalie Isaksen (UFG) Helena Artmann Andresen (LA) Christian Vigilius (KF) Sofie Therese Svendsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Ulrik Knudsen (DD)

Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

38

Socialistisk Folkeparti (SF)

20

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

17

Dansk Folkeparti (DF)

16

Liberal Alliance (LA)

15

Moderaterne (M)

14

Det Konservative Folkeparti (KF)

13

Enhedslisten (EL)

11

Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)

10

Radikale Venstre (RV)

10

Alternativet (ALT)

5

Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)

1

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Naleraq (N)

1

Javnaðarflokkurin (JF)

1

Sambandsflokkurin (SP)

1

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

5

Lignende dokumenter