Betænkning over Forslag til lov om id-kort på byggepladser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget den 26. august 2026
Betænkning
over
Forslag til lov om id-kort på byggepladser
[af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]:
1. Ændringsforslag
Beskæftigelsesministeren har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i udvalget (S, SF, V, DF, EL, M, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (LA, KF og DD) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Tilkendegivelse fra beskæftigelsesministeren
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget oplyst følgende:
»Forslag til lov om id-kort på byggepladser (L 19) blev fremsat den 25. juni 2026. I forbindelse med behandlingen af lovforslaget er der fundet anledning til at præcisere afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Af afsnit 2.1.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår Beskæftigelsesministeriets overvejelser vedrørende beskæftigelsesministerens bemyndigelse i lovforslagets § 4, stk. 3, til at træffe valg om, hvorvidt id-kortet skal gennemføres som en statslig id-kortløsning eller som en branchedrevet id-kortløsning. Af afsnittet fremgår følgende: »En ambitiøs løsning kan være, at der så vidt muligt etableres ét fælles branchedrevet id-kort med fælles dataopsamling, som anvendes på tværs af bygge- og anlægsbranchen. Loven hindrer ikke, at der kan anvendes forskellige id-kortløsninger. Der findes allerede en række id-kortløsninger, der benyttes af forskellige aktører. Dog vil ordningen ikke kunne være et formelt monopol, da bygherrer vil have mulighed for at kunne vælge en eventuel anden aktør.«
Det er fundet nødvendigt at præcisere, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet fortsat er i gang med at afsøge mulige id-kortløsninger for at finde den løsning, der fungerer bedst ude på byggepladserne, og at lovbemærkningernes angivelse af, at der i en branchedrevet id-kortløsning kan anvendes forskellige id-kortløsninger derfor er for præmatur.
Det præciseres som følge heraf, at Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet ikke med lovforslaget har lagt sig fast på en specifik model for en branchedrevet id-kortløsning, og at bemyndigelsen i lovforslagets § 4, stk. 3, således ikke er begrænset til valg af en specifik id-kortløsning.«
4. Politiske bemærkninger
Venstre
Venstres medlemmer af udvalget mener, at det er fornuftigt, at vi med forslag til lov om id-kort på byggepladser bidrager til at sikre mere ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, hvilket er med til at sikre, at virksomheder konkurrerer på kvalitet, produktivitet og dygtige medarbejdere – og ikke på snyd eller social dumping.
Venstre anser lovforslaget som et praktisk kontrolredskab og ikke et organisationspolitisk redskab og mener, at ordningen, henset til foreningsfriheden ikke bør bruges til at favorisere bestemte organisationer eller bestemte måder at organisere sig på. Lønmodtagere og virksomheder skal selv kunne vælge, hvordan og med hvem de organiserer sig.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at beløbsgrænsen på 100 mio. kr. for, hvornår der stilles krav om id-kort på byggepladser, bør fjernes eller sænkes til et absolut minimum. Social dumping er efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke mindre problematisk, fordi den finder sted på byggeprojekter til 100 mio. kr. eller derunder. Partiet ønsker derfor, at ordningen på sigt får så bred en anvendelse som muligt.
Dansk Folkeparti ønsker desuden, at id-kortordningen digitaliseres, eksempelvis ved at kortet forsynes med en chip, eller ved anvendelse af en anden sikker digital løsning. Det bør være enkelt for de relevante myndigheder at kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for at sikre ordnede forhold på byggepladserne, herunder eksempelvis relevante oplysninger om skatteforhold.
For Dansk Folkeparti er det vigtigt, at id-kortet bliver et praktisk og effektivt kontrolredskab for myndighederne. En digital løsning vil samtidig kunne gøre det vanskeligere at forfalske id-kortet eller på anden måde omgå og misbruge ordningen.
Endelig ønsker Dansk Folkeparti, at staten står for udstedelsen af ét ensartet id-kort. Det vil efter partiets opfattelse være uhensigtsmæssigt, hvis ordningen fører til en række forskellige kort med forskellig udformning og standard. Et ensartet, statsligt udstedt id-kort vil gøre ordningen mere gennemskuelig og lette myndighedernes kontrol.
Dansk Folkeparti ser id-kortordningen som et vigtigt redskab i indsatsen mod social dumping og ønsker med ovenstående bemærkninger at pege på muligheder for at gøre ordningen så bred, effektiv og anvendelig som muligt.
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget bakker op om lovforslaget om id-kort på byggepladser for at styrke indsatsen mod social dumping og organiseret kriminalitet. Enhedslisten bemærker i den sammenhæng beskæftigelsesministerens præcisering omkring en mulig branchemodel, herunder ministerens klare tilkendegivelse af, at arbejdsmarkedets parter vil blive tæt og løbende involveret i etableringen af en model for id-kort, og ministerens velvilje i forhold til at arbejde for, at bygherrer, entreprenører og byggevirksomheder frivilligt vil kunne tilvælge id-kortet. Der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål 8 og 12.
Læs alt
Enhedslisten ser id-kortet som et klart skridt i en retning, hvor det bliver nemmere at kontrollere, at forholdene på de danske byggepladser er ordentlige, og Enhedslisten ser frem til at se på, hvordan kampen mod social dumping kan styrkes yderligere.
Enhedslisten anser det ligeledes som positivt, at beskæftigelsesministeren bekræfter, at der skal oprettes et centralt register, og at fokus i denne sammenhæng vil være på genbrug af verificerede data. Der henvises til ministerens besvarelse af spørgsmål 11.
Det er vigtigt for Enhedslisten, at adgang til egne data for medarbejderne bliver nem og uhindret, f.eks. i form af en hjemmeside.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af beskæftigelsesministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I 2. pkt. ændres »Den samlede anlægssum« til: »Anlægssummen«.
[Sproglig præcisering]
Til § 3
2) I stk. 3 udgår »og vilkår«.
[Sproglig præcisering]
Til § 16
3) I stk. 3, 4 og 5 ændres »lovbekendtgørelse nr. 1108 af 15. september 2025« til: »lovbekendtgørelse nr. 442 af 24. april 2026«.
[Lovteknisk præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en sproglig præcisering. Det følger af § 1, at lovforslaget finder anvendelse på bygge- og anlægsprojekter med en anlægssum på over 100 mio. kr. I bestemmelsens 2. pkt. præciseres det, hvordan denne anlægssum opgøres. For at skabe fuld klarhed over, at der er tale om samme anlægssum i 1. og 2. pkt., foreslås det, at der i 2. pkt. ændres i ordlyden, så »den samlede anlægssum« ændres til »anlægssummen«. Hermed skulle der ikke kunne være tvivl om, at det er anlægssummen, som afgrænser lovens anvendelsesområde i 1. pkt., der defineres i bestemmelsens 2. pkt.
Til nr. 2
Der er tale om en sproglig præcisering af lovforslaget. Det følger af lovforslagets § 3, stk. 3, at personer, der befinder sig på byggepladsen, skal fremvise id-kort eller gæstekort efter anmodning fra Arbejdstilsynet til brug for Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelse af regler og vilkår på arbejdsmarkedet. Med vilkår på arbejdsmarkedet refereres der i denne sammenhæng almindeligvis til den del af arbejdsmarkedsforholdene, der reguleres af arbejdsmarkedets parter og ikke af f.eks. Arbejdstilsynet. Det foreslås derfor, at henvisningen til vilkår på arbejdsmarkedet udgår af bestemmelsen, da Arbejdstilsynet ikke har kompetence til at føre tilsyn med sådanne vilkår.
Til nr. 3
Der er tale om en lovteknisk præcisering af ikrafttrædelsesbestemmelsens § 16, stk. 3-5, hvorefter der henvises til den gældende lovbekendtgørelse for arbejdsmiljøloven af 24. april 2026. Det skyldes, at lovforslaget henviser til den tidligere gældende lovbekendtgørelse, da lovhenvisningen ikke var blevet opdateret inden fremsættelsen af lovforslaget. Det følger af lovforslagets § 17, at der indsættes et nyt stykke i arbejdsmiljølovens § 72, hvorefter bestemmelsens stk. 9-12 bliver stk. 10-13. Det bliver derfor i ikrafttrædelsesbestemmelsens § 16, stk. 3-5, præciseret, at de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af hjemler i arbejdsmiljølovens gældende § 72, stk. 10-12, fortsat er gældende, selv om disse hjemler fremover vil følge af bestemmelsens stk. 11-13.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 25. juni 2026 og var til 1. behandling den 14. august 2026. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelses- og Ligestillingsudvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har i folketingsåret 2025-26, 1. samling, været sendt i høring, og den daværende beskæftigelsesminister sendte den 30. oktober 2025 dette udkast til Beskæftigelsesudvalget, jf. BEU alm. del – bilag 33, folketingsåret 2025-26, 1. samling. Den 22. juni 2026 sendte beskæftigelsesministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 deputation, der mundtligt har redegjort for sin holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 16 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Thomas Klimek (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn Jensen (S) Sofie de Bretteville (S) Thomas Monberg (S) Birgitte Vind (S) Kirsten Normann Andersen (SF) Astrid Carøe (SF) Karsten Hønge (SF) Pernille Christensen (M) Rasmus Lund-Nielsen (M) Ibrahim Benli (EL) Sinem Dybvad Demir (EL) Pil Christensen (EL) Maria Georgi Sloth (RV) Torsten Gejl (ALT) nfmd. Trine Jepsen (V) Louise Louring (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Nick Zimmermann (DF) fmd. Christian Kirk (DF) Michael Nedersøe (DF) Pernille Vermund (LA) HP Beck (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Christian Vigilius (KF) Sofie Therese Svendsen (KF) Kim Edberg Andersen (DD) Ulrik Knudsen (DD)
Borgernes Parti, Inuit Ataqatigiit, Naleraq, Javnaðarflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
38
Socialistisk Folkeparti (SF)
20
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
18
Dansk Folkeparti (DF)
16
Liberal Alliance (LA)
15
Moderaterne (M)
14
Det Konservative Folkeparti (KF)
13
Enhedslisten (EL)
11
Danmarksdemokraterne – Inger Støjberg (DD)
10
Radikale Venstre (RV)
10
Alternativet (ALT)
5
Borgernes Parti – Lars Boje Mathiesen (BP)
1
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Naleraq (N)
1
Javnaðarflokkurin (JF)
1
Sambandsflokkurin (SP)
1
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
4
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Entreprenørstop på byggepladser og forhøjelse af bødeniveau) Retsinformation · 1. marts 2025
- Betænkning over Forslag til lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. Retsinformation · 18. november 2026
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø, lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love (Implementering af dele af aftale om flere unge i fritidsjob, nedlæggelse af arbejdsmiljøcertifikatordningen og justering af reglerne om årsløn m.v.) Retsinformation · 7. maj 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af barselsloven (Bedre barselsvilkår til forældre med indlagte nyfødte børn og udvidet ret til dagpenge under sorgorlov) Retsinformation · 29. maj 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og barselsloven (Udvidet ret til dagpenge til iværksættere og bagatelgrænse for arbejde i selvstændig virksomhed med fulde barselsdagpenge) Retsinformation · 12. april 2025
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børne- og ungeydelse, ligningsloven og forskellige andre love (Ændring af udbetalingsreglerne for børne- og ungeydelsen og delvis skattefritagelse af indtægt fra salg af sociale aviser m.v.) Retsinformation · 21. november 2025