Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan på gigtområdet

2026/1 BSF 104Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. november 2026 af Marlene Harpsøe (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD) og Inger Støjberg (DD)

Forslag til folketingsbeslutning

om en national handlingsplan på gigtområdet

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde et fagligt oplæg til en national handlingsplan for mennesker med gigt og indkalde Folketingets partier til forhandlinger om en national plan på gigtområdet inden udgangen af folketingsåret 2026-27.

Bemærkninger til forslaget

700.000 danskere lever i dag med en gigtdiagnose, der for mange betyder smerter, funktionstab og forringet livskvalitet. Samtidig viser en analyse fra Statens Institut for Folkesundhed (SIF), at gigt og andre muskel- og skeletlidelser medfører millioner af sygedage og et produktionstab på 58 mia. kr. årligt (»Ondt i ryggen og smerter i muskler og led koster samfundet 58 mia. kroner om året«, Statens Institut for Folkesundhed, Ugens tal, uge 04, 2026).

Der er altså mange potentialer i at sikre en bedre og tidligere indsats for danskere, der lever med gigt. Ikke alene vil det have stor betydning for den enkelte, der måske kan opretholde sit arbejde, lege med børnebørnene og i det hele taget være der mere for sine pårørende. Og for samfundet vil det have en stor positiv betydning for beskæftigelsen, hvis vi tager bedre hånd om mennesker, der rammes af en gigtdiagnose. I dag medfører gigt og andre muskel- og skeletlidelser 5 millioner ekstra sygedage – svarende til 22.000 fuldtidsstillinger.

Formålet med forslaget er således at sikre en styrket forebyggelse, behandling og rehabilitering, som kan sikre, at flere mennesker, der lever med gigt, opspores tidligt og hurtigt får den hjælp, de har brug for til at leve et godt og aktivt liv.

En national handlingsplan kan f.eks. sætte ind med initiativer, der omfatter følgende:

– Styrket forebyggelse, behandling og rehabilitering for gigtpatienter.

– Forbedret ramme for vederlagsfri fysioterapi for f.eks. patienter med slidgigt.

– Nær, tidlig og hurtig adgang til udredning, behandling og opfølgning med styrket og bedre geografisk fordeling af kapaciteten blandt gigtspeciallæger.

– Styrket forskning i gigtsygdomme.

– Styrket patientuddannelse.

– Helbredssamtaler med praktiserende læger.

– Styrket sammenhæng mellem relevante aktører f.eks. fra primær- og sekundærsektoren.

Det konkrete indhold af en national handlingsplan skal bero på et fagligt oplæg og en politisk forhandling. Formålet skal være at sikre en bred, sammenhængende og flerårig plan, der konsekvent sætter ind med initiativer, som sikrer flere gode leveår for mennesker, der lever med gigt. Samtidig lever syv ud af ti gigtramte med mindst én anden kronisk sygdom. Derfor er det nødvendigt, at en plan tager højde for og sætter ind med initiativer, der sikrer, at gigtpatienter modtager sammenhængende forløb, hvor patientens samlede situation er i fokus.

Finansiering

Hvis en national handlingsplan skal have en effekt, er det nødvendigt at investere i indsatserne. Aftalepartierne bag en national handlingsplan for mennesker med gigt forpligter sig på at finde forsvarlig finansiering til formålet.

Skriftlig fremsættelse

Marlene Harpsøe (DD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan på gigtområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 104)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter