Forslag til folketingsbeslutning om en national gigthandlingsplan
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 29. november 2005 af Lone Møller (S),
Poul Andersen (S), Karen Klint (S) og Lise von Seelen (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om
en national gigthandlingsplan
Folketinget opfordrer regeringen til senest den 1. april 2006 at
udarbejde en handlingsplan for mennesker med gigt. Handlingsplanen skal sikre
et tiltrængt løft til forebyggelsen af gigt samt dia-gnosticering og
behandling
af de mange mennesker med gigt.
Gigthandlingsplanen skal bl.a. omfatte følgende områder:
1.
Indførelse af standardiserede
udredningsforløb på gigtområdet med henblik på at sikre en hurtig diagnostik
af
mennesker med gigt og undgå unødigt lange ventetider.
2.
En strategi for
diagnosticering og behandling af kroniske gigtpatienter i almen praksis med
henblik
på at sikre gigtpatienter en hurtig og korrekt iværksat behandling.
3.
En udbygning af den
forebyggende og sundhedsfremmende indsats med henblik på at reducere antallet
af mennesker med gigt og forebygge følgerne af gigt.
4.
En national satsning
på udvikling og implementering af patientuddannelse til mennesker med gigt
med
henblik på at give patienterne større livskvalitet og mindske deres træk på
Læs alt
sundhedsvæsenet.
5.
En øget
forskningsindsats inden for slidgigt med henblik på at sikre et løft i den
praktiske behandling af de mange mennesker med slidgigt.
Der skal afsættes 50 mio. kr. til iværksættelse af gigthandlingsplanen.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund
700.000 danskere lider af en gigtsygdom, og gigt er desværre en
folkesygdom i vækst. Ifølge Statens Institut for Folkesundhed er andelen af
den
voksne befolkning, der har en eller flere langvarige muskel- og
skeletlidelser
af mere end 6 måneders varighed, steget fra 13 pct. i 1987 til 16,3 pct. i år
2000. Stigningen er mest markant for gruppen af 16-44-årige. Der henvises til
»Otte folkesygdomme – forekomst og udvikling«, Statens Institut for
Folkesundhed, 2005.
Gigt omfatter alle former for muskel- og skeletsygdomme, hvilket
indbefatter ca. 200 diagnoser. Spektret er meget bredt og strækker sig fra
mere
veldefinerede smertetilstande som f.eks. dem, der kan udløses af en
diskusprolaps,
over smerter i leddene forårsaget af f.eks. slid- og leddegigt til ømme og
stive muskler.
Fælles for dem alle er dog, at gigt har store konsekvenser både for
det enkelte menneske og for samfundet. Bl.a. er alle gigtpatienter plaget af
smerter – en stor del lider sågar af kroniske smerter. Faktisk er gigt
den
hyppigste årsag til kroniske smerter i Danmark. Knap 6 pct. af befolkningen
angiver at have kroniske smerter som følge af gigt. Endvidere føler mange, at
de må begrænse deres kontakt med andre mennesker, og at de er begrænsede i
deres fritid og deres arbejdsliv, fordi de har en gigtsygdom. Ud over at have
stærke
smerter lever de også i utryghed over for fremtiden, og alt for mange
frygter,
at de kun får det værre.
Dertil kommer, at nylig offentliggjorte tal fra Statens Institut
for Folkesundhed viser, at muskel- og skeletsygdomme udgør den sygdomsgruppe,
der medfører flest tabte gode leveår for voksne danskere. En person på 16 år
vil i gennemsnit kunne forvente at miste 10 gode leveår på grund af besvær i
bevægeapparatet. Der henvises til »Muskel- og skeletlidelser«, Ugens tal for
folkesundhed, 2005, uge 22, Statens Institut for Folkesundhed.
Gigt har også betydelige konsekvenser for samfundet. Gigt er
bl.a. en af de hyppigste årsager til udstødning fra arbejdsmarkedet. Således
er
ca. 20 pct. af ansøgningerne om førtidspension begrundet med en sygdom i
bevægeapparatet, mens 48 pct. af alle langtidssygemeldinger skyldes problemer
i
bevægeapparatet, hvilket i sig selv svarer til et samfundsøkonomisk tab på
knap
10 mia. kr. om året. De samlede samfundsøkonomiske omkostninger ved muskel-
og
skeletsygdomme udgør ca. 34 mia. kr. årligt og er dermed den næstdyreste
sygdomsgruppe for samfundet, kun overgået af psykiske lidelser.
De senere års politiske fokus på gigtområdet har været begrænset
og har manglet helhed, hvilket har betydet, at diagnosticering og behandling
af
gigtpatienter er meget varierende på tværs af landet og på mange områder
halter
bagefter de øvrige nordiske landes. Der henvises til Gigtforeningens egne
undersøgelser af forskelle i ventetider og biologisk medicin på tværs af
landet
samt rundspørger til de nordiske lande vedrørende biologisk medicin.
Samtidig er en fokuseret,
evidensbaseret forebyggelse væsentligt underprioriteret.
Socialdemokratiet mener, at der er behov for en samlet og
langsigtet strategi for de mange mennesker med gigt i Danmark. Nationale
handlingsplaner for bl.a. hjerte- og kræftområdet har tidligere vist sig
nødvendige for tilrettelæggelsen af en fokuseret indsats for disse
patientgrupper. Det er tid til at rette fokus mod gigtpatienterne, som har
været overset for længe, og som udgør en stor og voksende sygdomsgruppe.
Socialdemokratiet opfordrer derfor regeringen til at tage de
nødvendige initiativer til at sikre, at der iværksættes en handlingsplan for
mennesker med gigt med henblik på at sikre en bedre forebyggelse,
diagnosticering og behandling af de mange mennesker med gigt.
Økonomiske konsekvenser
Der skal afsættes 50 mio. kr. til iværksættelse af
gigthandlingsplanen. Beløbet dækker udviklingen af standardiserede
udredningsforløb, efteruddannelse af læger i almen praksis, patientuddannelse
og -undervisning, forskning i slidgigt og genoptræning og rehabilitering.
Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser
1. Standardiserede udredningsforløb inden for
gigtområdet
Indførelse af standardiserede udredningsforløb på gigtområdet er
en vigtig forudsætning for at sikre, at gigtpatienter hurtigt kan få stillet
en
diagnose og dermed undgå smerter, sygefravær og ledødelæggelser.
Mange gigtpatienter oplever utilfredsstillende lange
udredningsforløb på grund af, at der er ventetid på at komme til udredning
enten hos en reumatologisk speciallæge eller på en afdeling, og at der ofte
er
lange interne ventetider mellem forskellige undersøgelser, f.eks. på at få
foretaget en MR-scanning. Hertil kommer, at mange gigtsygdomme er så
komplekse,
at det i sig selv tager lang tid at stille en diagnose.
Hurtig diagnostik af ryg-, led- og muskellidelser er afgørende
for at igangsætte behandling i rette tid og for at give patienterne vished om
deres tilstand og mindske deres smerter. Om leddegigt ved man også, at tidlig
behandling er helt afgørende for at bremse uoprettelige ledødelæggelser, der
senere fører til handicap. Hurtig diagnostik er også afgørende for at mindske
sygefravær og medicinforbrug.
Derfor mener Socialdemokratiet, at der er behov for at sikre, at
gigtpatienter hurtigt kommer til udredning og gennemgår et standardiseret
udredningsforløb
uden lange ventetider mellem de forskellige undersøgelser, der foretages på
sygehuset.
Erfaringer fra andre sygdomsområder, bl.a. fra kræftområdet, viser, at det
kan
lade sig gøre og med god effekt.
2. Strategi for diagnosticering og behandling
af kroniske gigtpatienter i almen praksis
En national gigthandlingsplan skal omfatte en strategi for
diagnosticering og behandling af kroniske gigtpatienter i almen praksis med
henblik på at sikre gigtpatienter en hurtig og korrekt iværksat behandling.
Diagnosticering eller viderehenvisning til diagnosticering sker
som oftest hos den almenprakti-serende læge. Derfor er det vigtigt, at den
praktiserende læge hurtigt er i stand til at identificere en gigtsygdom og få
iværksat behandling eller henvist patienten til diagnosticering og behandling
hos en speciallæge på rette tidspunkt.
Det er imidlertid et kendt problem, at viden inden for området
løbende opdateres og er lang tid om at komme ud til de almenpraktiserende
læger.
Derfor er den eksisterende viden i almen praksis ikke tilstrækkeligt
opdateret,
og derfor er der et stort behov for at forbedre de almenpraktiserende lægers
viden på området.
Særligt er der behov for, at de praktiserende læger får bedre
viden om betydningen af tidlig dia-gnostik og henvisningskriterier ved
leddegigt og andre inflammatoriske led- og bindevævssygdomme. Eksempelvis er
det vigtigt at få udbredt viden om, at alle leddegigtpatienter ved mere end 6
ugers ledhævelse bør henvises til reumatolog, ligesom det er vigtigt, at de
praktiserende læger har den nyeste viden om slidgigt, da disse patienter ofte
udelukkende behandles i primærsektoren. Bl.a. bør de praktiserende læger have
indgående kendskab til forebyggelse af begyndende slidgigt frem for at
igangsætte
medicinsk smertelindring.
Endvidere bør strategien omfatte en udbredelse af letforståelige
kliniske retningslinjer til almen praksis, som gerne må indgå som en del af
de
praktiserende lægers efteruddannelse.
3. Forebyggelse og sundhedsfremme
Den nationale handlingsplan skal komme med initiativer til at
forbedre sundhedsfremme og forebyggelse af muskel- og skeletlidelser.
En ny undersøgelse gennemført af Statens Institut for
Folkesundhed viser, at der er et stort forebyggelsespotentiale i almen
lægepraksis,
idet hver anden voksne patient, som konsulterer almen praksis, henvender sig
med et problem relateret til en af de otte folkesygdomme. Når det gælder
patienter med muskel- og skeletlidelser, viser undersøgelsen, at især lav
fysisk aktivitet, overvægt og skadeligt arbejdsmiljø er hyppigt forekommende
risikofaktorer. Der henvises til »Otte folkesygdomme – forekomst og
udvikling«,
Statens Institut for Folkesundhed, 2005.
Undersøgelsen viser samtidig, at der er en stor interesse for
forebyggelse blandt patienterne, ligesom lægerne finder, at kapaciteten af
eksisterende forebyggelsestilbud uden for almen praksis er utilstrækkelig.
Det
samme gælder forebyggelseskapaciteten i almen praksis, hvor der stort set
ikke
eksisterer forebyggelsesaktiviteter inden for muskel- og skeletområdet.
Fysisk aktivitet er en helt central forudsætning for at
forebygge eller mindske en række af de symptomer, som gigt medfører. Det
gælder
f.eks. smerter og muskelsvaghed – der i sig selv ofte fører til
inaktivitet.
Der er også god dokumentation for, at overvægtige slidgigtpatienter kan
forbedre
deres tilstand væsentligt gennem vægtreduktion og motion.
Der har de senere år været flere forsøg med redskaber, der kan
motivere fysisk inaktive til at dyrke motion. Det drejer sig bl.a. om »motion
på recept« og »motion og kost på recept«, som også afprøves på mennesker med
slidgigt. De foreløbige resultater viser en god effekt heraf.
Derfor bør der satses på implementering af »motion på recept«
til de relevante sygdomsgrupper, herunder også til personer med let/moderat
slidgigt. Endvidere bør der satses på flere og mere rummelige motionstilbud
blandt frivillige organisationer og i kommunerne – tilbud, som også vil
være
relevante for de patienter, der efter at have fået »motion på recept«, skal
fortsætte med at dyrke motion.
Mange muskel- og skeletsygdomme skyldes nedslidning i
forbindelse med arbejde. Muskel- og skeletsygdomme udgør ifølge
Arbejdstilsynets årsrapporter ca. 50 pct. af de rapporterede arbejdsskader i
Danmark. Det drejer sig typisk om besvær i nakke/skulder, lænde/ryg
samt hofter og knæ. Når det gælder lænde/rygbesvær og besvær i knæ og
hofter, er de mest udsatte brancher social- og sundhedssektoren samt bygge-
og
anlægsbranchen. Hvorimod nakke/skulderbesvær forekommer hos mere end 60 pct.
af
arbejdstagere i job med ensidigt belastende arbejde, f.eks. kontorarbejde og
rengøringsarbejde.
D
erfor
bør der inden for social- og sundhedssektoren og kontorområdet samt bygge- og
anlægsbranchen iværksættes en massiv og målrettet forebyggende
arbejdsmiljøindsats, der forebygger de muskel- og skeletsygdomme, som er
særlig hyppige her. Indsatsen, der naturligvis vil være afhængig af den
enkelte
branche, skal fokusere på at reducere de fysisk tunge
arbejdsbelastninger og
skabe mere variation i arbejdet samt inddrage forskellige former for fysisk
aktivitet. En seriøs og koordineret indsats skal ske i samarbejde med de
relevante parter på området.
Regeringen pålægges derfor at forøge den forebyggende og
sundhedsfremmende indsats med henblik på at reducere antallet af mennesker
med
gigt og forebygge følgerne af gigt.
4. Patientuddannelse
Handlingsplanen bør indeholde en national satsning på udvikling
og implementering af patientuddannelse til mennesker med gigt, idet
patientuddannelse kan give den enkelte patient konkrete redskaber til at leve
med sygdommen, hvilket på sigt både giver et sundere og bedre liv for
patienten
og sparer samfundet for en række sundhedsudgifter.
Vi skal satse på patientuddannelse i de kommende år, fordi det
er dokumenteret, at aktive og velinformerede patienter tager ansvar for deres
eget
liv, fører en sundere livsstil og får færre komplikationer. Det kan skabe en
bedre livskvalitet, ligesom det vil reducere antallet og længden af
sygehusindlæggelser
og lægebesøg. I tillæg hertil må det forventes, at velinformerede, kompetente
patienter, der forstår deres rolle og tager medansvar for deres behandling,
vil
mindske risikoen for fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.
På gigtområdet er patientuddannelse i dag meget begrænset og
præget af stor forskellighed og spredning både indholdsmæssigt og geografisk.
F.eks. tilbyder kun halvdelen af landets hospitaler formaliseret undervisning
af patienter med leddegigt. Samtidig foregår patientuddannelse stort set kun
i
hospitalssektoren, på trods af at de fleste gigtpatienter hovedsagelig
behandles i primærsektoren – det gælder f.eks. slidgigtpatienter og
rygpatienter.
Socialdemokratiet mener, at gigtpatienter bør kunne leve så god en
tilværelse med deres gigt som muligt og derfor bør have størst mulig viden
om,
hvordan man bedst lever med sin sygdom.
Derfor skal der som led i handlingsplanen ske en national
satsning på udvikling af en række pa-tientundervisningsprogrammer af høj
kvalitet til gigtpatienter. Undervisningen skal tilbydes dér, hvor patienten
møder den professionelle behandler, f.eks. undervisningsprogram om slidgigt
til
almen praksis, »gigtskoler« på alle reumatologiske afdelinger og
undervisningsprogrammer til kroniske rygpatienter i primærsektoren.
5. En øget forskningsindsats inden for slidgigt
Endelig skal den nationale handlingsplan indeholde initiativer,
der styrker forskningen inden for slidgigt.
Slidgigt er den mest almindelige ledsygdom i Danmark. Således har
omkring 220.000 danskere diagnosen slidgigt
– og eksperter anslår, at mindst lige så mange går rundt med gener fra
en udiagnosticeret slidgigt.
Stigende levealder vil endvidere øge
sygdommens hyppighed betydeligt over de kommende år.
For den enkelte medfører slidgigt nedbrydning af ledbrusk, smerter
og nedsat funktion i de berørte led.
Man kender ikke årsagerne
til
slidgigt, og der er kun begrænset viden om forebyggelse og effekten af de
behandlingsmetoder, der er til rådighed. Konsekvenserne af den manglende
viden
er bl.a., at visse patienter fortsat får oplyst, at udviklingen af slidgigt
ikke kan forebygges, at sygdommen skyldes alder, og at man derfor bare må
lære
at leve med den. »Behandlingen« består i at tage smertestillende medicin,
indtil en eventuel operation er nødvendig.
For samfundet betyder denne passive og ikkeforskningsbaserede
tilgang til slidgigt store unødige omkostninger. Mange mennesker forlader
således arbejdsmarkedet for tidligt på grund af slidgigt. Bl.a. viser
undersøgelser, at mere end 10 pct. af alle mennesker over 60 år er
invaliderede
som følge af slidgigt i hofte, knæ og hænder.
Der henvises til F. Tesche og N. Miosge: New
Aspects of the pathogenesis of osteoarthritis: the role of fibroblast-like
chondrocytes in late stages of the disease, Histology and Histopathology
2005, 20:329-337,
og J.A. Buckwalter, C. Saltzman, T. Brown et al.: The impact of
osteoarthritis:
implications for research, Clinical Orthopedy 2004, supplement 427:6-15.
Andre
undersøgelser viser, at
alene
ekstraudgifterne i forbindelse med behandling i sundhedsvæsenet løber op i
2,3
mia. kr. om året, og at slidgigtpatienter er dobbelt så dyre for
sundhedsvæsenet
som mennesker uden slidgigt. Der henvises til »De samfundsøkonomiske
konsekvenser
ved behandlingen af slidgigt i Danmark«, DSI, Institut for Sundhedsvæsen,
udarbejdet for Gigtforeningen, 2003.
Skal den praktiske behandling af de mange tusinde danskere med
slidgigt forbedres, er det nødvendigt med yderligere forskning. En
sammenhængende og flerårig satsning på forskning inden for slidgigt
Danmark udmærker sig ved at besidde en række stærke
forskningsmiljøer, som vil kunne bidrage væsentligt til etableringen af en
hårdt tiltrængt forskningsindsats inden for slidgigt. Ved at styrke de
nationale forskningsmiljøer og ikke mindst skabe rammer for en målrettet
koordinering af forskningsindsatsen har vi mulighed for at skabe et afgørende
gennembrud i opklaringen af en sygdom, hvis enorme udbredelse står i skærende
kontrast til dens nuværende forskningsmæssige bevågenhed.
Der er derfor brug for en sammenhængende og konsekvent flerårig
satsning på forskning inden for slidgigt, som kan give basale og banebrydende
forskningsresultater, der på sigt kan omsættes i direkte målbare forbedringer
for de mange mennesker, der vil få eller allerede har slidgigt.
Regeringen opfordres derfor til at igangsætte en styrket
forskningsindsats inden for slidgigtområdet.
Skriftlig fremsættelse
Lone
Møller
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en national gigthandlingsplan
(Beslutningsforslag nr. B 41).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en national gigthandlingsplan Retsinformation · 13. juni 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om sikring af implementeringen af et nationalt forløbsprogram for muskel- og skeletsygdomme inden udgangen af 2012 Retsinformation · 13. maj 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om en national handlingsplan for ældre medicinske patienter Retsinformation · 7. november 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold Retsinformation · 28. marts 2007
- C.A.2.5.2.1.22 LL § 7, nr. 22 - Støtte til socialt eller sygdomsbekæmpende/sygdomsforebyggende arbejde Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Momsfritagelse for MR-helkropsscanninger SKM-databasen · 8. december 2022