Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at indskrive retten til ernæringsbehandling i sundhedsloven

2026/1 BSF 82Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. november 2026 af Marlene Harpsøe (DD), Jens Henrik Thulesen Dahl (DD), Dennis Flydtkjær (DD), Susie Jessen (DD) og Inger Støjberg (DD)

Forslag til folketingsbeslutning

om at indskrive retten til ernæringsbehandling i sundhedsloven

Folketinget opfordrer sundhedsministeren til at fremsætte lovforslag, som indskriver retten til ernæringsbehandling i sundhedsloven. Lovforslaget skal forpligte kommuner, regioner og sundhedsvæsenet til systematisk at opspore, behandle og følge op på borgere og patienter, som er underernærede eller i ernæringsrisiko.

Bemærkninger til forslaget

Danmarksdemokraterne foreslår med beslutningsforslaget, at retten til ernæringsbehandling bliver indskrevet i sundhedsloven som en integreret del af behandling, rehabilitering og forebyggelse på linje med genoptræning og sygdomsbehandling.

Beslutningsforslaget forpligter kommuner og regioner til systematisk at opspore, behandle og følge op, men uden at pålægge store dokumentationskrav.

P.t. foreligger Sundhedsstyrelsens vejledning: »Underernæring: Opsporing, behandling og opfølgning af borger og patienter i ernæringsrisiko, Vejledning til kommune, sygehus og almen praksis«, april 2022. Vejledningen beskriver indsatsen omkring tidlig opsporing, behandling og opfølgning af borgere og patienter i ernæringsrisiko. Vejledningen er målrettet kommune, sygehus og almen praksis og skal bidrage til at understøtte en sammenhængende tværsektoriel og tværfaglig ernæringsindsats for den enkelte borger og patient.

Med beslutningsforslaget ønskes ernæringsbehandling prioriteret og løftet til en rettighed i sundhedsloven med forpligtelser for regioner, sygehuse og kommuner m.fl. Opsporing af ernæringsrisiko skal være systematisk og obligatorisk på tværs af sundhedsvæsenet – i hjemmeplejen, på plejehjem, kommunale midlertidige pladser, regionale sundheds- og omsorgspladser, i almen praksis og på hospitaler. De screeningsværktøjer og procedurer, som Sundhedsstyrelsen anbefaler til de enkelte sektorer, skal implementeres konsekvent og anvendes systematisk, herunder de opdaterede ICD-11-kriterier for underernæring.

Underernæring har i mange år manglet en klar international definition, som sundhedspersonale kunne registrere og arbejde ud fra. Det har WHO ændret på. Organisationen har besluttet at give underernæring hos voksne sin egen diagnosekode i ICD-11-systemet. Den nye kode, 5B72 »Undernutrition in Adults«, betyder, at sygdomsrelateret underernæring for første gang bliver anerkendt som en selvstændig sygdomsenhed adskilt fra den globale forståelse af underernæring, der handler om sult og fattigdom. Det er en ændring, der bl.a. bør få stor betydning for både klinisk praksis, forskning og kvalitetssikring i sundhedsvæsenet (»WHO giver sygdomsrelateret underernæring en diagnosekode«, Sundhedspolitisk Tidsskrift, den 17. november 2025).

Danmarksdemokraterne bemærker, at der i dag er mange borgere, som er i risiko for underernæring eller er underernærede. Det betyder at deres muskler svinder ind, immunforsvaret svækkes, sår heler dårligere, og man bliver nemmere træt og udmattet. Det kan medføre hukommelsesproblemer og koncentrationsbesvær, og der er øget risiko for indlæggelser og dødelighed.

Danmarksdemokraterne påpeger, at det særlig hos ældre er et alvorligt problem. Der er mange ældre, der lider af underernæring eller er i risiko for at blive underernæret. Det påvirker dem ikke kun fysisk, men også psykisk og hele deres livskvalitet i forhold til muligheden for selv at tilrettelægge deres liv, som de ønsker det. Derfor er det vigtigt, at man sikrer sig, at de ældre får den mad og den ernæring, som de har behov for for at kunne leve et godt liv. I en tid, hvor manglen på arbejdskraft i ældreplejen er stor, kan en systematisk ernæringsindsats også være et element i at udnytte ressourcerne bedst muligt.

En dansk rapport fra 2024 belyser med afsæt i de nyeste danske data og studier på området de sundhedsøkonomiske konsekvenser af sygdomsrelateret underernæring i Danmark. Rapporten peger på, at 203.000 mennesker i Danmark er ramt af sygdomsrelateret underernæring, herunder er ca. 40 pct. af patienterne indlagt på hospitalet underernæret. Omfanget forventes kun at vokse i de kommende år i takt med den markante demografiske udvikling (Samfundsmæssige konsekvenser af underernæring i Danmark, Men-publikation nr. 135/2024, Erland Skogli m.fl.).

Professor Henrik Højgaard Rasmussen, Aalborg Universitetshospital og Aalborg Universitet, og formand for ONCA-Danmark udtaler på baggrund af rapporten, at det først og fremmest er problematisk for den enkelte borger eller patient, som f.eks. kan opleve et dårligere eller aflyst behandlingsforløb, et fald i funktionsevne eller markant dårligere livskvalitet. Men sygdomsrelateret undernæring udgør også et reelt sundhedsøkonomisk problem, og der er et besparelsespotentiale på et betragteligt milliardbeløb (»Ny rapport: Forebyg sygdomsrelateret underernæring og spar samfundet for milliarder«, www.fresenius-kabi.com/dk, den 28. november 2024).

Henrik Højgaard Rasmussen peger på to nøgleindsatser: Tidlig opsporing og ernæringsbehandling. Sættes der proaktivt ind her, kan det være med til at modvirke de negative konsekvenser som sygdomsrelateret underernæring har for patienter og sundhedsvæsen, og dermed medføre betydelige besparelser i sundhedsvæsenet, som igen kan frigøre både kapacitet og sundhedspersonalets tid.

Formanden for Kost- og Ernæringsforbundet, Ghita Parry, har også påpeget, at vi står med et stort problem i dag, som ikke er løst, og at problemet bliver endnu større, fordi konsekvenserne af underernæring vokser markant i de kommende år som følge af den demografiske udvikling. Forbundsformanden efterlyser samarbejde på tværs, så sårbare ældres ernæringstilstand følges systematisk, også i skift mellem sektorer. Der skal være et tværfagligt samarbejde mellem plejemedarbejderne, de ernæringsprofessionelle og lægerne, og den rette faglighed skal være til stede. Ghita Parry beklager, at ernæring er et område, der lidt for ofte bliver ramt af besparelser (»Ny rapport: 77.000 mennesker i ældreplejen lider af underernæring«, Seniormonitor, den 6. december 2024).

Danmarksdemokraterne vil sammen med de partier, som kan bakke op om forslaget, få belyst de økonomiske og provenumæssige konsekvenser af forslaget på kort såvel som lang sigt og anvise finansiering.

Skriftlig fremsættelse

Marlene Harpsøe (DD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at indskrive retten til ernæringsbehandling i sundhedsloven.

(Beslutningsforslag nr. B 82)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter