Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser (Indførelse af mundtlig eksamination for den større skriftlige opgave i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og i den højere forberedelseseksamen sammenstykket af hf-enkeltfag)

2026/1 LSF 88Lovforslag som fremsatUndervisningsministeriet6. november 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 5. november 2026 af undervisningsmnisteren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om de gymnasiale uddannelser

(Indførelse af mundtlig eksamination for den større skriftlige opgave i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og i den højere forberedelseseksamen sammenstykket af hf-enkeltfag)

§ 1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 18. juni 2026, foretages følgende ændring:

1. § 46, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) En mundtlig prøve med udgangspunkt i den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2«.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2027.

Stk. 2. Loven finder ikke anvendelse for elever og kursister, som den 1. januar 2027 er påbegyndt skriveperioden for den større skriftlige opgave. For disse elever og kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Kunstig intelligens udfordrer både undervisning og prøvesituationer på de gymnasiale uddannelser. Det udfordrer elevernes faglighed og relationen mellem lærer og elev. Alle gymnasieelever skal have mulighed for at vise deres faglige niveau og gøre rede for deres arbejde, når de afleverer en eksamensopgave udarbejdet derhjemme.

For at sikre at alle elever på de gymnasiale uddannelser og kursister på hf-enkeltfag således får mulighed for at vise deres faglige niveau i forbindelse med deres større skriftlige opgave, indgik gymnasieforligskredsen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne, Radikale Venstre, Venstre og Dansk Folkeparti) derfor den 24. september 2026 aftale om ændring af eksamen i den større skriftlige opgave (SSO).

Regeringen (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre) og de øvrige partier i forligskredsen blev enige om, at der skal indføres en mundtlig eksamination for den større skriftlige opgave på hf (den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og den højere forberedelseseksamen sammenstykket af hf-enkeltfag). Derved lukkes muligheden for, at elever kan aflevere en eksamensopgave, hvor anvendelsen af kunstig intelligens og elevernes eget arbejde og mestring af stoffet ikke kan kontrolleres. Med indførelse af en mundtlig eksamination får eleverne mulighed for at vise deres forståelse af indholdet og dermed, at der er tale om deres eget arbejde.

2. Mundtligt prøve med udgangspunkt i større skriftlig opgave

2.1. Gældende ret

Af § 37, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser fremgår det, at undervisningsministeren kan fastsætte regler om fagenes mål, indhold og omfang på forskellige niveauer, om projekt- og praktikforløb og om den større skriftlige opgave.

Bemyndigelsen i § 37, stk. 7, er udmøntet i bekendtgørelse nr. 497 af 18. maj 2017 om de gymnasiale uddannelser. Det følger af bekendtgørelsens § 36, at institutionen tilrettelægger undervisningen i fagene i overensstemmelse med de læreplaner med blandt andet mål og indhold for fagene, som er fastsat og offentliggjort samtidigt med bekendtgørelsen på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk med virkning fra bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det følger af den således offentliggjorte læreplan for ”Større skriftlig opgave – toårigt hf, august 2017”, at den større skriftlige opgave består af undersøgelse og skriftlig formidling af en problemstilling inden for et selvvalgt område, hvor eleverne anvender deres faglige viden, færdigheder og kompetencer fra et eller to fag til at undersøge en konkret faglig problemstilling ved hjælp af fagligt stof og faglige metoder. Ved bedømmelsen af opgaven lægges der vægt på, i hvilken grad opgavebesvarelsen opfylder de faglige mål for den større skriftlige opgave, som de er angivet i læreplanen.

Det fremgår af lovens § 38, stk. 2, 2. pkt., at fjerde semester i uddannelsen til hf-eksamen består af undervisning i dansk, eventuelt engelsk på B-niveau, fag fra fagpakken og eventuelt valgfag og udarbejdelse af en større skriftlig opgave.

Af § 41, stk. 3, fremgår det, at hf-enkeltfag af personer uden en gymnasial eksamen kan sammenstykkes til en fuld højere forberedelseseksamen, der i kraft af sin sammensætning svarer til en hf-eksamen fra den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, enten med en fagpakke, jf. § 37, stk. 2, (hf-eksamen uden overbygning) eller med en udvidet fagpakke, jf. § 37, stk. 3, (hf-eksamen med overbygning). Den samlede undervisningstid skal mindst svare til undervisningstiden i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, jf. § 33, stk. 4. Disse kursister skal have tilbud om individuelt at udarbejde en større skriftlig opgave og om individuelt eller i grupper at udarbejde et skriftligt eksamensprojekt. Fagene, der i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen indgår i faggrupper, jf. § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, følges dog som enkeltfag, uanset om de afsluttes på C-niveau eller på et højere niveau.

Det fremgår af § 46, stk. 1, at en hf-eksamen efter den 2-årige uddannelse til hf-eksamen omfatter prøve i de obligatoriske fag dansk, engelsk og matematik samt i et af de i § 37, stk. 1, nr. 6, nævnte fag, en mundtlig prøve i et af de fag, der indgår i kultur- og samfundsfaggruppen, og i et af de fag, der indgår i den naturvidenskabelige faggruppe, begge efter udtræk, og en individuel, intern mundtlig prøve i hver af de to faggrupper, som både har et enkeltfagligt og et flerfagligt indhold, prøve i hvert af fagene i en fagpakke efter § 37, stk. 2 (hf-eksamen uden overbygning), eller efter § 37, stk. 3 (hf-eksamen med overbygning), prøve i valgfag efter § 37, stk. 5, samt en bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2.

Af § 47 fremgår det, at § 46 tilsvarende gælder, når en højere forberedelseseksamen sammenstykkes af hf-enkeltfag, idet der dog i stedet for prøverne nævnt i § 46, stk. 1, nr. 2, indgår prøvekarakterer i alle fagene nævnt i § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, og idet der indgår en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt.

I uddannelsen til studentereksamen udarbejder eleverne et studieretningsprojekt på tredje år, og i uddannelserne til teknisk og merkantil studentereksamen udarbejder eleverne et studieområdeprojekt på tredje år, jf. henholdsvis § 30, stk. 1 og 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Det følger af lovens § 45, stk. 1, at en studentereksamen er en samlet eksamen, som omfatter mindst ti prøver efter udtræk, men som dog bl.a. altid omfatter en mundtlig prøve med udgangspunkt i et studieretningsprojekt, jf. § 30, stk. 1, eller et studieområdeprojekt, jf. § 30, stk. 2.

2.2. Undervisningsministeriets overvejelser

Formålet med lovforslaget er at sikre, at elever på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og kursister på hf-enkeltfag får mulighed for at vise deres forståelse af indholdet i den større skriftlige opgave, de har udarbejdet og dermed også, at der er tale om deres eget arbejde. Gymnasieforligskredsen er enig om, at i en tid, hvor alle elever og kursister har adgang til kunstig intelligens, skal det sikres, at ingen eksamenskarakterer gives alene på baggrund af en skriftlig opgave udarbejdet hjemme.

Læs alt

Regeringen fremsætter på denne baggrund dette lovforslag, hvorefter det ikke længere vil være muligt for elever og kursister at aflevere en eksamensopgave, hvor anvendelsen af kunstig intelligens og elevernes eller kursisternes eget arbejde og mestring af stoffet ikke kan kontrolleres.

Eleven eller kursisten får med forslaget mulighed for at demonstrere sin evne til mundtlig formidling af en faglig opgavebesvarelses væsentligste konklusioner og faglige argumentation samt for at indgå i en faglig dialog herom. Den mundtlige eksamination vil kunne være medvirkende til at dokumentere elevens eller kursistens egen selvstændige præstation i udarbejdelsen af den større skriftlige opgave. Samtidig ligestilles SSO med de tilsvarende opgaver på de andre gymnasiale retninger, som alle har en mundtlig eksamination.

Formålet med ændringen er at sikre fair og lige vilkår for alle elever og kursister ved optagelsen på de videregående uddannelser. Elever og kursister, der følger de gældende regler, skal have mulighed for mundtligt at udfolde deres faglighed og blive vurderet på et retvisende grundlag. Ændringen skal dermed sikre, at fordelen ligger hos dem, der selv har udført det faglige arbejde, frem for hos dem, der har brugt kunstig intelligens på en måde, der ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Med den hastige udvikling af kunstig intelligens og elevernes og kursisternes adgang hertil er det forligskredsens vurdering, at der er behov for handling her og nu for at sikre prøvens troværdighed. Tilføjelsen af en mundtlig dimension til den skriftlige bedømmelse af den større skriftlige opgave skal derfor træde i kraft allerede i indeværende skoleår (2026/27). De elever, der afslutter toårigt hf i sommeren 2027, vil dermed skulle til en mundtlig eksamination i opgaven. Kursister på hf-enkeltfag vil med den nye ordning fremadrettet også skulle til mundtlig eksamination af deres SSO, placeret i enten vinterterminen eller sommerterminen. For elever og kursister, der er påbegyndt skriveperioden for den større skriftlige opgave før 1. januar 2027, vil de hidtil gældende regler dog finde anvendelse.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at den større skriftlige opgave i den 2-årige uddannelse til hf-eksamen både vil skulle omfatte en skriftlig fremstilling og en mundtlig eksamination (én samlet prøve). Endvidere forslås det, at ordningen vil skulle omfatte kursister, der afslutter en højere forberedelseseksamen via hf-enkeltfag.

Det foreslåede vil skulle medføre, at den større skriftlige opgavebesvarelse, der i dag alene afsluttes med en vurdering af det skriftlige produkt, fremadrettet vil skulle udgøre bedømmelsesgrundlaget for den mundtlige eksamination.

Der vil ikke som følge af det foreslåede skulle ændres på de faglige mål og det faglige indhold for så vidt angår det skriftlige produkt, men der vil skulle tilføjes en mundtlig dimension til den større skriftlige opgave.

Eleven vil således ikke med forslaget blive pålagt en større byrde i forbindelse med selve udarbejdelsen af opgaven.

Læreplanen for den større skriftlige opgave vil ved en bekendtgørelse skulle justeres i forlængelse heraf.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at have negative økonomiske konsekvenser for staten. De økonomiske konsekvenser udgør 5,0 mio. kr. årligt i 2027-2031 og 0,4 mio. kr. i 2032. Udgifterne vedrører indførelse af mundtlige eksamination af den større skriftlige opgave på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og hf-enkeltfag. Konkret indebærer det udgifter til bl.a. løn til eksaminator og censor. De omfattede institutioner kompenseres via en forhøjelse i de statslige taxametertilskud til de respektive institutioner, der udbyder den 2-årige uddannelse til hf-eksamen eller hf-enkeltfag.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes ikke at have implementeringskonsekvenser for det offentlige.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke klimamæssige aspekter.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljø og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. oktober 2026 til den 9. november 2026 (26 høringsdage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

ADHD-Foreningen, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne, Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, Ankestyrelsen, AOF Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Arbejdsmarkedsrådet, Astra – Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Autismeforeningen, Blik- og Rørarbejderforbundet, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) – Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og kulturchefforeningen, Børneringen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Daghøjskoleforeningen, Daginstitutionernes Landsorganisation (DLO), Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler – grundskoler & gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk El-forbund, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske A-kasser, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, Danske Forlag, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske seniorer, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Dataetisk Råd, De Danske Sprogcentre, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kgl. Bibliotek – att. Det Kgl. Biblioteks Nota-service, Det Kriminalpræventive Råd, Det Nationale Integrationsråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Digitaliseringsstyrelsen, DJØF, DM, Efterskoleforeningen, Ejendom Danmark, Engineer the Future, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, FOA, Folkehøjskolernes Forening i Danmark, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Private Udbydere (FPU), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension, Forældrenes Landsorganisation (FOLA), Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, FSR – danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Grønlandsk selvstyre – Departementet for Uddannelse, Kultur, Idræt og Kirke, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HORESTA, HvorErDerEnVoksen, IFFD – Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Industriens Fond, Insero, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kommunale Velfærdschefer, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kriminalforsorgen, Kristelig Fagbevægelse (Krifa), LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen Livsværk, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet for STU og VSU i Danmark, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Lær for Livet, Læsekonsulenternes Landsforening, Læse- og Matematikvejlederforeningen, Manderådet, Medierådet for Børn og Unge, Modstrøm – Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Nationalt Videncenter for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Naturvidenskabernes Hus, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Operation Dagsværk, Ordblindeforeningen, Red Barnet, Rektorkollegiet for de Martime Uddannelser, Rigsrevisionen, ROAL – Samrådet for Ordblindhed og andre Læsevanskeligheder, Røde Kors, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Samrådet af Specialskoleledere, Sekretariatet for Erhvervsrettede Velfærdsuddannelser, Selveje Danmark, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund (Socialpædagogerne), Studievalg Danmark, TAT-Kredsen, TEKNIQ, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Uddannelsesrådet for de maritime uddannelser, Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Unicef, Vejlederforeningen og Ældre Sagen.

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

5,0 mio. kr. årligt i 2027-2031 og 0,4 mio. kr. i 2032 for staten.

Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)

Ja

Nej

X

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 46, stk. 1, nr. 5, i lov om de gymnasiale uddannelser, at en hf-eksamen efter den 2-årige uddannelse til hf-eksamen bl.a. omfatter en bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2.

Det fremgår endvidere af § 47, at § 46 gælder tilsvarende, når en højere forberedelseseksamen sammenstykkes af hf-enkeltfag, idet der dog i stedet for prøverne nævnt i § 46, stk. 1, nr. 2, indgår prøvekarakterer i alle fagene nævnt i § 37, stk. 1, nr. 4 og 5, og idet der indgår en mundtlig prøve med udgangspunkt i et skriftligt eksamensprojekt.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at § 46, stk. 1, nr. 5, affattes så det fremgår, at en hf-eksamen efter den 2-årige uddannelse til hf-eksamen bl.a. vil skulle omfatte en mundtlig prøve med udgangspunkt i den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at den større skriftlige opgavebesvarelse som noget nyt vil skulle afsluttes med en prøve, der både rummer en vurdering af den skriftlige besvarelse og en tilhørende mundtlig eksamination.

Den foreslåede ordning vil medføre, at den skriftlige opgave, der i dag alene afsluttes med en vurdering af det skriftlige produkt, fremadrettet vil skulle udgøre bedømmelsesgrundlaget for den mundtlige eksamination.

Der vil ikke som følge af det foreslåede skulle ændres på de faglige mål og det faglige indhold for så vidt angår det skriftlige produkt, men der vil skulle tilføjes en mundtlig dimension til den større skriftlige opgave. Den foreslåede mundtlige eksamination vil medføre, at eleven eller kursisten får mulighed for at demonstrere sin evne til mundtlig formidling af en faglig opgavebesvarelses væsentligste konklusioner og faglige argumentation samt indgå i en faglig dialog herom. Den mundtlige eksamination vil dermed kunne være medvirkende til at dokumentere elevens eller kursistens egen selvstændige præstation i udarbejdelsen af den større skriftlige opgave.

Læreplanen for den større skriftlige opgave vil ved en bekendtgørelse skulle justeres i forlængelse heraf.

Den foreslåede ændring af § 46, stk. 1, nr. 5, vil skulle omfatte såvel elever på den 2-årige uddannelse til hf-eksamen som kursister, der sammenstykker en højere forberedelseseksamen via hf-enkeltfag, jf. § 47.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2027.

Det foreslås i stk. 2, at loven ikke finder anvendelse for elever og kursister, som den 1. januar 2027 er påbegyndt skriveperioden for den større skriftlige opgave. For disse elever og kursister finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Forslaget vil medføre, at loven vil skulle have virkning, for så vidt angår større skriftlige opgaver, der ikke er påbegyndt inden 1. januar 2027.

Det bemærkes herudover, at lov om de gymnasiale uddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland og heller ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland. Dette lovforslag skal således heller ikke gælde for Færøerne og Grønland eller kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 624 af 18. juni 2026, foretages følgende ændring:

§ 46. En hf-eksamen efter den 2-årige uddannelse til hf-eksamen omfatter følgende:

1-4) …

5) En bedømmelse af den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2.

1. § 46, stk. 1, nr. 5 affattes således:

»5) En mundtlig prøve med udgangspunkt i den større skriftlige opgave, jf. § 38, stk. 2«.

Stk. 2. ---

Lignende dokumenter