Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09951

KEN nr 10126 af 22/09/2026Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet1. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-09951

Ekstra Bladet får ikke kritik for omtale af straffesag

Ekstra Bladet bragte i august 2025 artikler med omtale af straffesagen mod en tidligere minister, herunder bevisførelsen i retten og kritik af politiets håndtering i forbindelse med ransagningen af den tidligere ministers hjem. Den omtalte tidligere minister klagede til Pressenævnet over, at Ekstra Bladets omtale indebar en krænkelse af hans privatliv. Nævnet fandt ikke grundlag for at udtale kritik. Nævnet lagde blandt andet vægt på, at det klart fremgik, at oplysningerne stammede fra anklageskriftet og det offentlige retsmøde i sagen, at Ekstra Bladet havde refereret den tidligere ministers forklaring for retten i omtalen, og at hans stillingtagen til skyldsspørgsmålet fremgik af omtalen.

[Klager] har klaget til Pressenævnet over forsideomtalen ”Vildt presset i retten: [Klager] amok” samt artiklerne ”Voldsom søgehistorik” og ”Politiforsker: Det ligner en klar fejl”, som blev bragt af Ekstra Bladet den 22. august 2025 henholdsvis i den trykte udgave og på ekstrabladet.dk, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladets omtale indebærer en krænkelse af hans privatliv, og at hans politiske virke ikke kan berettige omtalen.

1 Sagsfremstilling

De påklagede artikler

Ekstra Bladet bragte den 22. august 2025 en forsideomtale med overskriften ”Vildt presset i retten: [Klager] amok” i den trykte udgave. Forsideomtalen er ledsaget af et billede af [Klager] og teksten ”Råbte, trampede og slog i bordet” og ”Åbnede nøgen for politiet”.

Inde i avisen bragte Ekstra Bladet artiklen ”Voldsom søgehistorik” på side 8. Artiklen har følgende underrubrik:

”UBEHAGELIGE BEVISER: [Klager] erkender at have besiddet tusindvis af billeder og videoer, der viser overgreb mod børn. Han mener dog alligevel, at han skal frifindes”

Af artiklen fremgår følgende:

”Det var ubehagelige og meget grafiske beviser, der blev fremlagt i retten, da det kom til indholdet på [Klager]s computere, telefoner og andre elektroniske enheder.

I forbindelse med afhøringen af den tidligere [Partiet], som er tiltalt for både besiddelse af en barnesexdukke og mere end 8000 ulovlige billeder og videoer, der viser overgreb mod børn, fremlagde senioranklager [Senioranklageren] det, som ifølge politiet viser [Klager]s søgehistorik i browseren Tor, der bruges til at være anonym på nettet.

Det er et omstridt punkt i sagen. For [Klager]s forklaring er, at han forsøgte at finde videoer af sig selv, hvor han som to-treårig blev voldtaget på en grøn sofa.

Ingen grøn sofa

Anklageren startede med at sige, at politiet ikke har kunnet finde nogle søgeord, der umiddelbart er relateret til den.

Der er ikke søgt på eksempelvis ’green couch’ (grøn sofa, red.), perioden, overgrebet skulle være sket, eller andet relateret til [Klager]s forklaring, lød det fra anklageren.

– Men historikken bliver jo slettet, når man lukker browseren, sagde [Klager], der dermed ikke mente, man kunne finde ord, han havde søgt på.

Politiet har dog kunnet se resultaterne af [Klager]s søgninger på det mørke internet, og anklager [Senioranklageren] fremlagde titler som: ’Young girl fucking pussy’, ’Asian young pussy rape’, ’baby rape’ og ’hardcore pedophilia’. Samt flere andre meget eksplicitte søgninger.

Kan have skrevet det

[Senioranklageren] spurgte nu [Klager], om han har søgt på det, og han erkendte, at han ’sagtens’ kan have søgt på ’baby rape’, da han har søgt på ting, der dækkede den førnævnte video.

Anklageren spurgte ham herefter, hvad han så havde søgt på:

– Jeg ved det ikke. Jeg kan ikke huske det. Men jeg har pløjet igennem alle typer af kategorier, svarede [Klager].

[Klager] erkender, at han har haft materialet, men hans forsvarer, [Forsvareren], mener, at han skal frifindes med henvisning til begrebet ’materiel atypicitet’. Kort sagt betyder det, at man ikke har handlet ud fra det formål, der lå til grund for lovgivernes kriminalisering af handlingen. ”

Til artiklen er indsat en faktaboks med overskriften ”Irsk tip”. Af faktaboksen fremgår følgende:

”Det var ikke selve søgningerne på det mørke internet, der sendte politiet på sporet af [Klager]. I retten torsdag forklarede anklageren, hvordan det var en irsk myndighed, FIU, der advarede det danske politi.

FIU er en finansiel myndighed, der havde modtaget en underretning om, at [Klager]s konto til kryptovaluta havde betalt til en konto, der er forbundet med salg af overgrebsmateriale. Det førte til den første ransagning af hans hjem.

Store mængder

Efter den fik politiet et tip fra en amerikansk NGO, der opsporer købere af overgrebsmateriale. Og så blev hans hjem ransaget igen.

I alt er [Klager] tiltalt for at have besiddet 6245 billeder og 2247 videoer, som fordeler sig over alle de tre kategorier, man benytter til inddeling og vurdering af ulovligt overgrebsmateriale.

Læs alt

Politiet fandt de 6242 billeder og 2231 videoer under en ransagning på [Klager]s bopæl 5. juli 2023. Filerne var fordelt på to computere, en iPhone, en iPad og et usb-stik.

Ved samme ransagning fandt de en såkaldt barnesexdukke, som ifølge anklageskriftet var skåret op i skridtet og tilknyttet en elektronisk betjening.

29. februar 2024 fandt politiet yderligere tre billeder og 16 videoer, der fordelte sig over alle tre kategorier. ”

Ekstra Bladet bragte den 22. august 2025 artiklen ”Politiforsker: Det ligner en klar fejl” på ekstrabladet.dk. Artiklen har følgende underrubrik:

”Politiforsker vurderer, at det er en klar fejl, at politiet ikke har taget det, som ifølge anklageskriftet er en sexdukke, med fra [Klager]s hjem”

Af artiklen fremgår følgende:

”En omstridt sexdukke har været et af omdrejningspunkterne i sagen mod [Klager]. Nu slår mangeårig politiforsker og lektor på Forsvarsakademiet [Politiforskeren] fast, at det ligner en klar fejl, at politiet ikke tager den ulovlige dukke med sig fra ransagningen af den tidligere ministers hjem.

- Jeg undrer mig ligeså meget som alle andre. Det ligner jo et bevis, der ikke bliver taget med. Man kunne jo komme sandheden meget nærmere, hvis man fysisk havde dukken, siger han og understreger, at han ikke kender detaljerne ud over pressens dækning.

Sagen begyndte, da politiet ransagede [Klager]s hjem på [Bydelen] 5. juli 2023. Her åbnede [Klager] døren nøgen fra livet og ned. I onsdagens retssag fortalte den første betjent på stedet, at de under ransagningen hurtigt så en opslået og tændt bærbar på sengen, som [Klager] hurtigt lukkede låget på, så den låste.

Han sagde et eller andet med, at det var privat, og det skal vi ikke blande os i, forklarede betjenten.

Kort efter opdagede den ene betjent noget andet.

Billeder af dukken

- I en vasketøjskurv ved siden af sengen ligger denne her dukke, sagde betjenten i retten [der er indsat et link til artiklen ”Omstridt sexdukke vist frem i retten: Her er alle detaljerne” bragt den 21. august 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet].

Han bliver også spurgt om, hvorfor han hæftede sig ved den og tog billeder af den.

- Jeg synes, den så aparte ud. Hvorfor er der skåret en revne mellem dens ben?

Betjentene var i tvivl, om dukken var ulovlig. Men den type sexdukker var blevet forbudt i februar 2022 – det vil sige mere end et år før ransagningen i juli 2023 – hvilket deres overordnede, som de ringede til fra lejligheden, åbenbart heller ikke vidste.

[Klager] hævdede, at han havde fået dukken som en bonusgave ved et andet køb på nettet. Opskæringen i skridtet skulle stamme fra, at han var i gang med at smide den ud og affaldssortere den.

Da han i retten blev spurgt ind til dukken, blev han rød i hovedet, rokkede frem og tilbage, slog i bordet og råbte af anklageren, at han fandt det dybt uretfærdigt, at han var blevet tiltalt for at have besiddet dukken.

- Hvis jeg havde vidst, at politiet havde taget billeder af den, så havde jeg gemt den. Så havde jeg haft en chance for at bevise noget i dag.

- Alt det andet har jeg kunnet forklare. Det, der har ødelagt det hele for mig, det er den dukke. Jeg synes, det hele er så ondt. I kan ikke være det bekendt, lød det fra en oprørt og vred [Klager] i retten.

[Klager] har hævdet, at han havde de tusindvis af billeder og optagelser af sexovergreb på børn, fordi han ledte efter en optagelse af ham selv som barn. Se hans mors udlægning af sagen her [der er indsat et link til videoen ”[Klager]’ mor afviser voldsom påstand” bragt den 22. august 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet].

Uklare billeder

Politiforsker [Politiforskeren] har selv en fortid hos ordensmagten og forklarer, at politiet arbejder efter et objektivitetsprincip. De skal sikre sig bevismateriale fra et muligt gerningssted, som både støtte anklageren og forsvarets side af en sag.

I sagen mod [Klager] er selve billederne af dukken uklare, og der blev ikke taget DNA-prøver fra den.

- Beskrivelserne er meget ufuldstændige og uklare omkring dukken. Det ville jo kunne afklares, hvis man havde den. Det havde så enten kunnet støtte anklagerens sag eller [Klager]s forklaring, siger [Politiforskeren].

Københavns politi ønsker ikke at udtale sig om sagen forud for procedure og domsafsigelsen.

Om [Klager] ender med at blive fundet skyldig i besiddelse af barnesexdukken og de mange tusind ulovlige overgrebsbilleder- og videoer fundet i hans besiddelse, bliver afgjort 1. september.

Læs mere om dukken og [Klager] forklaring her [der er indsat et link til artiklen ”Omstridt sexdukke vist frem i retten: Her er alle detaljerne” bragt den 21. august 2025 på ekstrabladet.dk, Pressenævnet]. ”

[Klager]s klage er modtaget i Pressenævnet den 25. august 2025.

2 Parternes synspunkter

2.1 [Klager]s synspunkter

[Klager] har i klagen til Pressenævnet anført blandt andet følgende:

”Jeg forlod folketinget i 2019 og [har ikke] haft en politik rolle siden da. Kontinuerligt praktiserer Ekstra Bladet personforfølgelse overfor mig, hvilket ikke på nogen kan berettiges i forhold til mit politiske virke, hvorfor det alene har et sigte for at udøve ondskab. Det vil også gerne klage over. ”

[Klager] har afsluttende anført blandt andet:

”Ekstra Bladet gør meget ud af, at jeg skulle være en offentlig person. Men jeg [har] ikke været medlem af folketinget siden 2019 og mit job [h]os [Brancheforeningen], var det et sekretariat på 4 personer, hvilket intet har med et topjob at gøre.

Baggrunden for at jeg forlod politik var at jeg blev syg med en dyb depression blandt forårsaget af en intensiv personhetz som Ekstra Bladet stod i spidsen for.

Ekstra [Bladet] er fuldt ud bekendt med at jeg ingen, som i absolut ingen, indflydelse udøver i samfundet. Ekstra Bladet er ligeledes bekendt med at jeg er syg, hvilket på ingen måder får dem til at indstille deres ondskab.

På mærkeligste vis ønsker Pressenævnet ikke at behandle sager som ikke er blevet udgivet elektronisk, men alligevel falder det fint på plads at nævne, at en journalist [Journalisten] fra Ekstra Bladet vælger at sende mig et spørgsmål om ”Hvor mange gange har jeg onaneret til misbrugsbillederne. ” Jeg har den pågældende sms om I skulle have brug for dokumentation.

Ekstra Bladet er ikke ude i at oplyse om hvad der væsentligt for samfundet. Ekstra Bladet leverer ondskabsfuld personhetz – intet andet. ”

2.2 Ekstra Bladets synspunkter

Ekstra Bladet har i udtalelsen afgivet til Pressenævnet anført blandt andet:

”Konkretisering af klagen

Ekstra Bladet bemærker, at Klagers skriftlige svar til Ekstra Bladet med titlen ’Et svar til [Moren]’ samt billederne af Klager som barn, som udgør de primære klagepunkter, ikke indgår i de påklagede artikler ’Politiforsker: Det ligner en klar fejl’ og ’Voldsom søgehistorik’. Klager har ikke i øvrigt præciseret, hvad han konkret klager over i disse artikler, og Ekstra Bladet har således ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at besvare klagen over disse to artikler. Dette gælder tilsvarende for forsidehenvisningen ’Vildt presset i retten: [Klager] amok’, bragt i Ekstra Bladets printavis den 22. august 2025.

Såfremt Klager ikke konkretiserer klagen i forhold til de to artikler samt forsidehenvisningen, er det Ekstra Bladets opfattelse, at Pressenævnet bør afvise klagen, for så vidt angår disse.

[…]

Artiklerne og Klager

Klager er tidligere toppolitiker og folketingsmedlem fra 2000-2019. Klager var i 2013-2015 [Minister] og i perioden 2012-2013 samt 2015-2019 formand for den [Partiet] folketingsgruppe (gruppeformand). Efter sit politiske virke har Klager været administrerende direktør i [Brancheforeningen].

Klager blev i marts 2025 tiltalt for besiddelse af omfattende billede- og videomateriale, der viser seksuelle krænkelser af børn, samt en børnesexdukke. Materialet omfatter filer i kategori 3, som er materiale af den groveste karakter. I en pressemeddelelse i marts 2025 stod Klager selv frem som tiltalte i sagen. Klager har i interviews udtalt sig om sagen, herunder i podcastprogrammet Q&CO. Klager udgav i juni 2025 derudover bogen [Bogtitel], hvori Klager fortæller sin egen version af sagen, herunder de konkrete omstændigheder vedrørende forholdene, han er tiltalt for. I bogen beskriver Klager også sin barndom og sit forhold til sin mor og fremlægger private og følsomme oplysninger om sin opvækst, herunder at den var præget af vold. Det fremgår blandt andet, at Klagers mor både var vidne til, at Klagers stedfar på daglig basis udsatte Klager for vold, og bakkede op om det, og gjorde en dyd ud af at sladre til stedfaren om Klagers fejl og mangler, så han kunne blive straffet. Bogen indeholder desuden detaljerede beskrivelser af Klagers liv i de første barndomsår, hvor de seksuelle overgreb skulle være sket, og hvor Klagers mor var primær omsorgsperson. Her beskriver Klager hende som en kvinde, der var totalt ligeglad med ham, og som konstant havde fremmende mænd på besøg.

Klager blev i juni ekskluderet af [Partiet] på grund af Klagers straffesag. Der blev afholdt offentligt retsmøde i sagen den 21. august 2025 og den 1. september 2025, som er blevet dækket af den danske presse. Klager blev i Københavns Byret den 1. september 2025 idømt fire måneders ubetinget fængsel i sagen. Klager har ikke anket dommen.

Der er tale om en sag af væsentlig offentlig interesse, og Klagers straffesag og udtalelser herom har siden sagens begyndelse været under massiv offentlig bevågenhed. Ekstra Bladet har siden Anklagemyndighedens tiltale mod Klager dækket sagen og Klager tæt.

De påklagede artikler og forsidehenvisningen sætter fokus på det første retsmøde i straffesagen mod Klager samt på Klagers forklaring i sagen og Klagers mors vurdering af denne og Klagers øvrige påstande om sin opvækst, som Klager har fremsat i bl.a. sin bog [Bogtitel].

Ekstra Bladet har som led i dækningen af straffesagen mod Klager forsøgt at efterprøve, herunder ved forelæggelse for Klagers mor, Klagers påstand om, at Klager som to-treårig at have været udsat for seksuelle overgreb, mens han boede alene med sin mor, samt Klagers øvrige påstande om en voldelig og ukærlig opvækst. Ekstra Bladet opsøgte på denne baggrund Klagers mor på hendes bopæl, hvor hun som følge af Klagers påstande om seksuelle overgreb indvilgede i at stille op til interview. Ekstra Bladet har siden Klagers udgivelse af sin bog forsøgt at finde frem til Klagers mor og få hende i tale, hvilket imidlertid først lykkedes den 18. august 2025.

Klager har igennem adskillige år udtalt sig kritisk om sin barndom og opvækst hos sin mor og stedfar. Denne kritik har Klager skærpet frem mod straffesagen, herunder i bogen [Bogtitel]. Disse voldsomme påstande har ikke tidligere været forelagt Klagers mor og stedfar eller på anden vis blevet efterprøvet, men har fået lov at stå uimodsagt, hvilket i særlig grad har nødvendiggjort, at Ekstra Bladet som medie tryktester disse påstande og forsøger af få Klagers mor i tale.

[…]

Ekstra Bladets dækning af straffesagen mod Klager

Ekstra Bladet afviser, at Ekstra Bladets dækning af straffesagen mod Klager har karakter af personforfølgelse, som påstået af Klager.

Straffesagen mod Klager er en sag af væsentlig offentlig interesse, som siden sagens begyndelse i marts 2025 har været under massiv offentlig bevågenhed og omtalt i samtlige danske medier, herunder Ekstra Bladet. Klager er tidligere toppolitiker, folketingsmedlem og senere topfigur i dansk erhvervsliv og således en offentlig kendt person, som må tåle en mere nærgående omtale af sin person og sine forhold end andre.

Klager har i sine egne udtalelser om sagen samt i retten forklaret de konkrete omstændigheder vedrørende forholdene, som han var tiltalt og nu dømt for. Klager har udtalt, at han som barn blev udsat for seksuelle overgreb. Klager har desuden i sin bog [Bogtitel], som han har udgivet i forbindelse med, at han stod frem som tiltalt i straffesagen om bl.a. besiddelse af børnepornografisk materiale, fremsat en række beskyldninger mod sin mor og stedfar. Det fremgår af bl.a. i bogen, at Klager på daglig basis blev udsat for vold og svigt, ligesom det fremgår, at han som barn blev udsat for overgreb begået af en mand og en kvinde, mens han boede alene med sin mor i [Bynavn A]. Som følge af de alvorlige beskyldninger fremsat af Klager i bogen, har Ekstra Bladet fundet det nødvendigt at lade Klagers mor komme til orde vedrørende

de ting, Klager oplyser at have været udsat for i sin barndom. ”

Ekstra Bladet har i mediets afsluttende bemærkninger anført blandt andet:

”Til Klagers bemærkninger vedrørende formaliteten bemærker Ekstra Bladet, som det også fremgår af Ekstra Bladets udtalelse af 23. september 2025, at det ikke fremgår af klagen eller Klagers supplerende bemærkninger, hvad Klager konkret klager over i forhold til artiklerne ’Politiforsker: Det ligner en klar fejl’ og ’Voldsom søgehistorik’ samt forsidehenvisningen ’Vildt presset i retten: [Klager] amok’. Ekstra Bladet bemærker, at Klagers skriftlige svar på Ekstra Bladets forelæggelse (’Et svar til [Moren]’) samt billederne af Klager som barn, som udgør de primære klagepunkter, ikke indgår i disse artikler eller som en del af forsidehenvisningen.

Hverken Ekstra Bladet eller Pressenævnet har således på det foreliggende grundlag mulighed for at besvare klagen over disse to artikler og forsidehenvisningen, og det er dermed Ekstra Bladets opfattelse, at Pressenævnet bør afvise klagen, for så vidt angår disse. Subsidiært er det Ekstra Bladets opfattelse, at Pressenævnet må vurdere de to artikler og forsidehenvisningen i forhold til den del af klagen, der omhandler Ekstra Bladets generelle dækning af straffesagen mod Klager.

[…]

Ekstra Bladet skal i øvrigt afvise, at Ekstra Bladets dækning af straffesagen mod Klager har karakter af en personhetz, hvilket der også er redegjort for udtalelsen af 23. september 2025.

Vedrørende Klagers bemærkning til en sms sendt af en af Ekstra Bladets journalister, bemærker Ekstra Bladet, at Ekstra Bladet ikke har publiceret artikler eller andet indhold, hvor sms’ens indhold indgår, og at Pressenævnet derfor ikke bør behandle spørgsmålet. Ekstra Bladet bemærker i den forbindelse, at der er tale om et spørgsmål som led i en lang række spørgsmål, der indgår i forelæggelsen for Klager i forlængelse af Klagers interview i podcasten ’Q&Co. ’”

3 Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Jesper Rothe, Anja Lundberg Andersen, Maria Becher Trier og Peter Munk Povlsen.

God presseskik

Privatlivets fred

[Klager] har klaget over, at Ekstra Bladets omtale indebærer en krænkelse af hans privatliv, og at hans politiske virke ikke kan berettige omtalen.

I den forbindelse har [Klager] henvist til, at han forlod Folketinget i 2019 og ikke har haft en rolle i politik siden.

Det følger af retningslinjer for god presseskik, at det enkelte menneske har krav på beskyttelse af sin personlige anseelse. Privatlivets fred må ikke krænkes, medmindre klar almen interesse berettiger offentlig omtale, jf. punkt B. 1.

Det følger videre af retningslinjer for god presseskik, at de under A og B anførte almindelige presseetiske retningslinjer også gælder for retsreportagen, jf. punkt C. 1.

Pressenævnet bemærker, at redaktøren i overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet som udgangspunkt er berettiget til at beslutte, hvad man vil bringe i mediet. Det vil sige, at det ligger inden for grænserne af redaktørens redigeringsret at undlade at omtale forhold, der for en af parterne eller andre forekommer centrale, ligesom det er op til redaktøren at vælge og fravælge materiale og kilder, så længe det samlede indtryk giver et retvisende billede.

Det er Pressenævnets opfattelse, at [Klager] i kraft af sit virke som minister, medlem af Folketinget, leder i det private erhvervsliv og debattør er en offentligt kendt person. Pressenævnet henviser i den forbindelse til, at offentlige personer i højere grad end privatpersoner i almindelighed må tåle kritisk omtale af deres person og handlinger.

På baggrund af sagens oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at [Klager] i marts 2025 blev tiltalt ved Københavns Byret for overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2 (besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år) samt straffelovens § 235 a (besiddelse af en dukke, som fremstår som et barn, og som er konstrueret med et seksuelt formål for øje).

Pressenævnet finder, at Ekstra Bladets omtale ligger inden for rammerne af, hvad mediet kan tilkendegive, mens en retssag verserer. Nævnet har lagt vægt på, at Ekstra Bladet i omtalen korrekt har gengivet tiltalen mod [Klager], og at det klart fremgår, at oplysningerne stammer fra anklageskriftet og det offentlige retsmøde i sagen, som Ekstra Bladet refererede fra. Nævnet har også lagt vægt på, at Ekstra Bladet har refereret [Klager]s forklaring for retten i omtalen, herunder at han forsøgte at finde videoer af sig selv, hvor han som to-treårig blev voldtaget på en grøn sofa, ligesom hans forklaring om søgehistorikken er gengivet.

Nævnet har herudover lagt vægt på, at [Klager]s stillingtagen til skyldsspørgsmålet fremgår af omtalen, herunder at han erkender at have været i besiddelse af materialet, men at han skal frifindes med henvisning til begrebet ’materiel atypicitet’, og at det fremgår klart af omtalen, at der endnu ikke var afsagt dom i sagen, og at der forventes afsagt dom den 1. september 2025.

Nævnet finder herefter ikke grundlag for at fastslå, at omtalen ikke var objektiv. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af Ekstra Bladets omtale.

Afgjort den 22. september 2026

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter