Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

KEN nr 10182 af 03/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold

J.nr. 24-42776

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Aspergers syndrom og generaliseret angst klagede over et hotel (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 24. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin servicehund i hotellets restaurant.

Om handicap

Klager var diagnosticeret med Aspergers syndrom og generaliseret angst.

Nævnet vurderede, at klager havde godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Om faktiske omstændigheder

Den 24. marts 2024 blev klager afvist fra at medbringe sin servicehund i indklagede hotels restaurant.

Således som sagen var forelagt vurderede nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet havde herved lagt vægt på, at klager ikke i tilstrækkelig grad havde dokumenteret i form af lægelige- eller andre sundhedsfaglige vurderinger, at hun havde et behov for en servicehund på grund af sine diagnoser.

Det forhold, at en udbyder af servicehundetræning havde vurderet, at klager havde et behov for en servicehund, kan ikke føre til en anden vurdering.

Herefter, og da det i klagen i øvrigt anførte ikke kunne føre til en anden vurdering, fik klager ikke medhold i sin klage.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede hotel den 24. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin servicehund i hotellets restaurant.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede hotel den 24. marts 2024 afviste klager fra at medbringe sin servicehund i hotellets restaurant.

Sagsfremstilling

Klager har fremlagt en epikrise af 23. marts 2022, hvoraf fremgår bl.a., at hun er diagnosticeret med Aspergers syndrom og generaliseret angst.

Den 24. marts 2024 besøgte klager det indklagede hotel. I forbindelse med spisning i indklagedes restaurant, blev klager afvist fra at medbringe sin hund, som var under optræning som servicehund.

Klager har fremlagt et certifikat af 12. juni 2024, som er udstedt af en udbyder af servicehundetræning. Af certifikatet fremgår, at klagers hund har gennemgået den fornødne træning og bestået certificering som psykiatrisk servicehund.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 25. marts 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.

Klager har fremlagt et brev fra en udbyder af servicehundetræning af 20. april 2026, hvoraf fremgår bl.a.:

”Det er hele familien, der har nydt godt af […] som servicehund, da [klager] har fået et langt mere ’normaliseret’ liv. Hun har fået mulighed for at følge hendes datter, […], til de aktiviteter der er på skolen og i fritiden, hvilket ikke var nemt for [klager] før, eller slet ikke muligt. [Klager] har nu mulighed for at holde en hel juleaften med familien, da [servicehund] hjælper hende med at tage pauser i løbet af aftenen – før måtte hun trække sig før aftenen var ovre. [Klager] har fået mulighed for at uddanne sig videre indenfor hendes store passion – spejder, hvor [servicehund] er en stor hjælp for hende, så hun kan fungere i større menneskemængder. ”

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at hun fik afslag på at medbringe sin servicehund i indklagedes restaurant.

Tjeneren hos restauranten oplyste, at hunde ikke var tilladt i restauranten. Tjeneren henviste herefter til, at klager kunne sidde ude i hotellobbyen for at spise.

Klager har ikke mulighed for at opholde sig i hotellobbyen på grund af sin angst, da der var gennemgang af andre mennesker.

Klager oplyste tjeneren om, at klagers hund var en servicehund.

En siddeplads i et lobbyområde er ikke et alternativ for klager, da hun ikke betaler for en restaurant oplevelse for derefter at sidde i et gennemgangsområde, som udtrætter klager.

Senere samme dag modtog klager en undskyldning for, at hun var blevet afvist fra restauranten, og at hun var velkommen med sin servicehund til morgenmad i restauranten.

Læs alt

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Ved klagers ankomst til restauranten blev klager mødt af en medarbejder, som var i tvivl om procedurerne for adgang med hund i restauranten. Dette var på grund af en fejl i den interne kommunikation vedrørende klagers særlige behov. Det blev herefter besluttet, at klager kunne tilbydes et alternativt siddeområde i hotellets lobby.

Beslutningen blev truffet på baggrund af hundens adfærd, idet hunden gentagne gange havde gøet under opholdet, hvilket skabte uro blandt de øvrige gæster.

Denne hændelse har understreget vigtigheden af yderligere træning og forbedret intern kommunikation omkring håndtering af servicehunde og gæster med særlige behov, især i situationer hvor gæstens angst kan påvirke hundens adfærd.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med Aspergers syndrom og generaliseret angst.

Nævnet vurderer, at klager har godtgjort, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Faktiske omstændigheder

Den 24. marts 2024 blev klager afvist fra at medbringe sin servicehund i indklagede hotels restaurant.

Således som sagen er forelagt vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klager ikke i tilstrækkelig grad har dokumenteret i form af lægelige- eller andre sundhedsfaglige vurderinger, at hun har et behov for en servicehund på grund af sine diagnoser.

Det forhold, at en udbyder af servicehundetræning har vurderet, at klager har et behov for en servicehund, kan ikke føre til en anden vurdering.

Herefter, og da det i klagen i øvrigt anførte ikke kan føre til en anden vurdering, får klager ikke medhold i sin klage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Handicapdiskriminationsloven

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 3 om lovens anvendelsesområde

• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 10 om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter