Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - rimelig tilpasning - uddannelse - kommuner - ej medhold

KEN nr 10179 af 03/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - rimelig tilpasning - uddannelse - kommuner - ej medhold

J.nr. 25-7192

En dreng (klager), der var diagnosticeret med Sticklers syndrom type 2, hvilket medførte høretab og nedsat syn, klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet klager på grund af handicap i forbindelse med klagers skolegang, herunder at indklagede ikke havde foretaget rimelige tilpasninger.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager havde et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet lagde vægt på, at det fremgik af sagen, at indklagede iværksatte en række tilpasninger for, at klager kunne opnå samme muligheder for deltagelse som andre folkeskolebørn, herunder ved anvendelse af hjælpemidler og udarbejdelse af handleplaner for klager. Der var ikke grundlag for at formode, at indklagede ikke efterlevede aftalerne om brug af hjælpemidler eller ikke fulgte handleplanerne.

Nævnet vurderede også, at der ikke var anledning til at formode, at indklagedes PPR ikke havde ydet klager den nødvendige støtte. Det indgik i vurderingen heraf, at klagers forældre ikke gav PPR samtykke til at indhente oplysninger eller at tale med klagers skole om klager.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med klagers skolegang, herunder om den indklagede kommune har foretaget rimelige tilpasninger.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Indklagede har ikke handlet i strid med handicapdiskriminationsloven.

Sagsfremstilling

Klager lider af Sticklers syndrom type 2, der er en genfejl. Genfejlen har medført, at klager har høretab og nedsat syn. Af en synsprøvekontrol af 27. oktober 2023 fremgår bl.a.:

”Subjektivt siden sidst:

synet blevet dårligere når [klager] skal kigge på tavlen i skolen

…

Refraktion

Egen brille

Sfære

Cylinder

Højre

-8,50

+0,00

Venstre

-7,50

+0,00

…

Skal have ny tid til subjektiv refraktionering før ny brilllerecept”

I april 2023 startede klager på indklagedes skole X. Forud for opstarten blev der afholdt en række møder. Af skole X´ notat fra møderne fremgår bl.a.:

”Han skal have lydpauser, men de skal være faglige lydpauser.

Læs alt

Skal kunne se, hvem der taler. Vi skal placere bordene således, at han kan se dem, som snakker i klassen.

…

Han skal sidde med ryggen til vinduet og han skal sidde helt tæt på tavlen. Sort/blå tusser, vi skal hele tiden bruge nye tusser til tavlen.

[Klager] har en lampe til hans bord, den skal han bruge.

…

Retningsmikrofon = den skal pege mod den som snakker. ”

I juni og september 2023 blev der afholdt møder mellem klagers forældre og indklagede om klagers trivsel. Indklagede har fremlagt notater fra møderne. Af notatet fra mødet den 15. september 2023 fremgår bl.a.:

”Lydpauser: Han siger nej tak til dem. Og bruger ikke sin plads, som han har fået til sine lydpauser. Han efterspørger en pause udenfor. Faglige pauser er svære for ham. Han kan godt selv fortælle, når han har brug for en lydpause.

…

Lampen: Han bruger den. Men det er meget forskelligt hvornår han bruger den.

…

Han har en del konflikter med de andre elever i klassen.

Mor fortæller, at elever fra den gamle skole kontakter [klager] på teams. Vi vil tjekke op på om man kan blokere vedkommende og evt., kontakte [klagers tidligere skole], hvis det bliver værre.

…

Han har uro i kroppen, hvor han laver en masse lyde og klap og sidder ikke stille på sin plads. Far fortæller, at han ikke tror, at [klager] hører de lyde, som han laver og at det ikke er ondt ment. Han kan have noget i hænderne, som han kan ”dimse” på. Det kan måske hjælpe på uroen i kroppen. Vi kan enten give ham noget, eller så kan forældrene give ham noget med i skole, som han kan ”dimse” på. - Det finder vi ud af sammen.

…

[Tale- og hørekonsulent] fortæller:

[Klager] ligger lavt hele vejen rundt. Hans arbejdes hukommelse er ikke god, især langtidshukommelse. Han kan ikke alfabet og hellere ikke at tælle ned fra 20.

…

Mor og far fortæller, at han ikke har svært ved alfabet og tal.

[Klager] har fået nye høreapparater og mor fortæller, at hospitalet vil have, at [tale- og hørekonsulent] skal lave en ny test. Da den test, der er blevet lavet ikke, passer på. ”

Fra den 29. oktober 2023 til den 9. januar 2024 havde klagers forældre og indklagede en korrespondance på AULA. Korrespondancen handlede bl.a. om muligheden for et tværfagligt møde, klagers læreres tilgang til klager, herunder anvendelsen af lydpauser og forstørrelse af tekster, samt mobning. Indklagede har fremlagt kopi af korrespondancen.

Fra den 13. december 2023 til den 2. februar 2024 havde klagers forældre og indklagede tillige en korrespondance på AULA om forstørrelse af tekster til klager, og at klager skulle oprettes som bruger på Nota Bibliotek.

Den 5. februar 2024 blev klager oprettet som bruger på Nota Bibliotek, der er en biblioteksservice for personer med synshandicap, ordblindhed eller andre, der på grund af et handicap er ude af stand til at læse trykt tekst.

Den 9. februar 2024 blev der afholdt et bekymringsmøde mellem klagers forældre, skolelederen på skole X og en PPR-leder. Det var klagers forældre, der havde indkaldt til mødet. Af indklagedes referat fra mødet fremgår bl.a.:

”Forældrene giver udtryk for, at de oplever, at ingen aftaler bliver overholdt fra tidligere møder.

Forældrene beskriver, at det ikke går godt ift. aftaler generelt.

[Klager] trives overordnet, men forældrene oplever, at aftaler omkring [klagers] udfordringer ikke bliver mødt i skole eller af PPR.

Ift. Skole:

– Forældrene fremhæver [klagers] synshandicap, som har betydning i undervisningen. Der har været aftaler med skolen i efteråret 2023 om, at tekst skulle forstørres. Forældrene har omtalt NOTA. Det oplever forældrene, at der ikke er handlet på fra skolens side. Forældrene har været i kontakt med NOTA og det er aktuelt blevet aktiveret - de sidste fire dage - med forældrenes mellemkomst. Forældrene oplever, at NOTA ikke bliver anvendt fra skolens side.

– Forældrene efterlyser en tovholder på skolen ift. NOTA

…

– Der har endvidere været talt med skolen om 'lydpauser' i skoledagen, fordi [klager] grundet sine udfordringer er lydfølsom har brug for at kunne trække sig for at få en pause. Forældrene efterlyser struktur omkring [klager] ift. lydpauser og arbejdet fra skolens side med, at han kan lære at mærke efter hos sig selv, når han har brug for lydpauser.

– Forældrene ønsker, at [klager] når han har lydpauser også får sine skoleting med ud og at der følges op fra lærernes side ift. ham.

– [Skoleleder] medgiver at skolen I midten af december ville sørge for adgang til NOTA i starten af det nye år, og at det først skete - efter påmindelse - I starten af februar.

– [Skoleleder] fremhæver, at der er struktur og fagligt indhold planlagt for lydpauserne, men at det er vigtigt, at der også kan følges op og drøftes med forældrene, når rammerne har været tydelige ift. opgaver og forstørrelser af tekst, hvor [klager] ikke altid alligevel har fået arbejdet med det han skal i en lydpause.

…

PPR:

– Forældrene efterlyser en tydelighed omkring den sparring som logopæd giver til skolen.

– Forældrene udtrykker behov for mere tydelighed ift. den igangværende logopædiske undersøgelse.

– Forældrene udtrykker tvivl om den logopædfaglige indsats og har et ønske om en anden logopæd på opgaven omkring [klager].

Aftaler:

– Der skal arbejdes aktivt med lydpauserne, hvor der er tydelighed omkring rammerne og forventninger for pauserne, så de er tydelige for [klager], herunder ift. skolearbejde at det skal med i pauserne. - dette foregår i en løbende dialog med forældrene

…

– Læsevejleder vil deltage på et teammøde for at orientere om brug af NOTA til undervisningen.

– Forældrene efterlyser en tovholder til NOTA på skolen. Skolen følger op og melder tilbage”

Af klagers forældres rettelser og kommentarer til referatet fremgår bl.a.:

”Ift. Skole:

– Det er skolen og ikke forældrene, der har foreslået Nota (helt konkret er det dansklærer [navn] der på Aula d 14.12. kl. 12.45 foreslår det). Der derefter intet (af Aula fremgår det fra den 26.1.24 at opringning til Nota samme dag har vist at Nota fortsat intet har modtaget fra skolen, først den 2.2.24 sender skolen indstillingen og efter endnu en rykker og besked om at ellers gør vi det selv). Skolen har fortsat ikke anvendt Nota (heller ikke efter mødets afholdelse).

…

– Forældrene informerede om at der aldrig har været udleveret forstørrede tekster til lydpauserne eller tydelighed omkring opgaverne. Barnet selv efterlyste guidning.

– Forældrene udtrykker bekymring over at ting skal klares pr telefon, da erfaringen her er at det kan give problemer med dokumentation og at skole/kommune aktivt bruger dette for at omgås aftaler. Der aftalt at der kan ringes til far med mindre dagligdagsting, men at der efterfølgende skrives i aula hvad der er sket/aftalt. Større ting klares ikke over telefonen.

– Vedr. Viso, [skolelederen] antyder at forældrene har nægtet at VISO måtte komme på. Mor gennemgår hændelses forløbet med at forældrene selv arrangerede at VISO kom på og der blev lavet udredning, for at udgå at [klager] skulle opleve det samme svigt som storebror. Da PPR anvendte VISOs tilstedeværelse til at spare talehørepædagogen væk, og nægtede at starte det igen, samt at skolen nægtede at omsætte VISO til handling. [Klager] blev derfor stillet dårligere end uden viso, og forældrene satte VISO på pause. Forældrene har bedt om en garanti fra PPR om at den talehørepædagogiske indsats ikke fjernes igen hvis VISO kommer på igen, det har PPR nægtet at give. VISO fortsætter derfor for nuværende på pause.

– Forældrene udtrykker manglende tiltro til logopædindsatsen efter flere episoder hvor logopæden er taget i at lyve og manglende faglige evner. Forældrene nævner som eksempel:

– på et møde i efteråret blev det aftalt, at hun skulle hjælpe læsevejlederen ( der havde testet han) ved at komme med faglige vurderinger for hvordan de kunne få redskaber til at støtte [klagers] læsning med de vanskeligheder handicappet gav. Forældrene foreslog håndfonemer. Audiologopæden vendte tilbage og foreslog alene håndfonemer. Det viste sig siden, ved kontakt til læsevejlederne, at audiologopæden slet ikke havde været i kontakt med dem.

– [Hospital] har måtte bede hende omgøre test (CELF-4), da de ikke fandt til troværdigt.

– Audiologopæden har senest bedt om hjælp fra [hospital] i forhold til hvad/hvordan hun skal teste [klager]. [Hospital] har meldt tilbage at det ikke er deres område, kompetencen ligger i kommunen.

– Forældrene fortæller at rapporten fra efteråret 2023 alene er baseret på deres fortællinger og forslag om fx håndfonemer, der er ikke lavet en egentlig faglig vurdering fra talehørepædagogen af. Forældrene efterlyser at logopæden viser sin faglighed og selvstændig kommer med nogle vurderinger, der bekymring fra forældrene side af om logopæden formår dette, da det faglige niveau hos logopæden opleves meget lav.

Aftaler:

Der er ikke aftalt at der skal afholdes et nyt møde omkring logopædindstansen.

Der er ikke på mødet omtalt at læsevejlederen skal deltage i et teammøde. ”

Den 26. februar 2024 var klager til høreprøvekontrol. Af notatet fra kontrollen fremgår bl.a.:

”Diagnose: følges pga. Sticklers syndrom og bilat. Blandet høretab

…

Konklusion

: Stationære forhold øre- og høremæssigt.

…

Andet: HA anvendes konsekvent. Klarer sig flot fagligt. Fortsat en smule bagud i læsning.

…

I følge mor har der været en del udfordringer med forløbet i PPR-regi. Hvor [tale- og hørekonsulent] har foreslået tegn til tale trods alderssvarende sprog. Mor skal til møde med PPR-ledelsen snart.

…

Tale-hørelærer: [Tale- og hørekonsulent] PPR – [indklagede]. Se venligst det ovenstående notat. Mor

fortæller, at der er blevet rådet tegn til tale til [klager]. Dette drøfter vi. Der anbefales ikke TTT til børn med alderssvarende sprog. ”

I marts 2024 udarbejdede indklagede et udkast til en handleplan for klager. Indklagede har fremlagt kopi af handleplanen.

Den 3. april 2024 lavede indklagedes tale- og hørekonsulent en tale- og hørepædagogisk sprograpport om klager. Af rapporten fremgår bl.a.:

”Formål med undersøgelsen:

Beskrive eventuelle sproglige vanskeligheder som [klager] har, blandt andet for at opkvalificere læsevejlederens arbejde og finde strategier til brug i skole og derhjemme. [Klager] er blevet testet i CELF 4 i september 23, men har fået nye høreapparater og efter aftale med forældrene, er [klager] nu blevet testet igen med de nye høreapparater i CELF 4

…

Konklusion:

Sammenfatning af undersøgelsen

Det er vigtigt at holde sig for øje, at der altid er uregelmæssigheder i sådan en test, men den er en indikation på de sproglige udfordringer som [klager] har.

Ental/flertal, nutid/datid og forholdsord er udfordrende.

Lydering er en udfordring, altså høre/læse en lyd/bogstav og sige lyden .

Ut. er i tvivl om, [klager] hører hele ordet fx fnise, blev til bise og fotografi til grafik.

…

[Klager] havde behov for mange gentagelser i testningen, det virker udfordrende at huske instruktioner eller et ord, han skal bruge senere i en sætning(auditive spændvidde). Kategorisering er udfordrende og at forstå hvad ordene betyder, fx sjipper.

…

Dynamisk testning kunne være en måde at blive endnu mere sikker på, hvor [klager] skal styrkes fagligt, hvad skal der til, før [klager] klarer en sådan test. Netop dette fungerede godt i Produktion af sætninger, da [klager] fik rigtig score tre gange i træk to gange. Dette ville ikke være vist, hvis testningen var blevet afbrudt.

Der kan have været mange små sproglige "forhandlinger" som [klager] pga. sin hørenedsættelse ikke har hørt. Derfor ser man nogle gange hos elever med hørenedsættelse en forsinkelse i udviklingen af pragmatiske færdigheder, dette ser ut. hos [klager]. Hvis det er tilfældet, kan der hentes inspiration i et katalog, som kan findes på Pragmatiske færdigheder I Hørerådgivningen - Børn & Unge (hoereraadgivningen.dk). Kataloget henvender sig til yngre børn, men kan tilpasses ældre børn. Hørerådgivningen - Børn & Unge arbejder for øjeblikket med at udarbejde materialer, der henvender sig til ældre børn.

…

Ut. tilbyder vejledningsmøde til forældre og lærere og vil spørge om samtykke fra [klagers mor] og [klagers far] til at sende rapporten til lærerne”

Den 19. juni 2024 blev der afholdt bekymringsmøde med deltagelse af klagers forældre, klagers klasselærer, en sagsbehandler og skolelederen. Af indklagedes referat fra mødet fremgår bl.a.:

”Forældrene undrede sig over hvorfor der var indkaldt til bekymringsmøde og savnede begrundelse herfor.

Skolen forklarede, at man er forpligtet til at handle, hvis man er bekymret for et barns trivsel, og at det i [indklagede] er procedure, at man indkalder til et bekymringsmøde med deltagelse af sagsbehandler.

2. Kort gennemgang af de udfordringer, som vi ser hhv [klager] og [klagers bror] oplever

Beskrevet i de to udkast til handleplaner for hhv [klager] og [klagers bror] som skolen har udarbejdet

3. Drøftelse af det manglende samarbejde

Skolen oplever samarbejdet med hjemmet vanskeligt, da alt skal foregå på skrift, og den skriftlige kommunikation oftest ender med at stikke i mange forskellige retninger og med flere spørgsmål end svar. På trods af at der blev afholdt møde i februar og start marts, har den efterfølgende skriftlige dialog resulteret i, at der på nuværende tidspunkt ikke er en fælles forståelse og enighed om de indsatser der skal understøtte hhv [klager] og [klagers bror] i deres skolegang. Skolen efterspørger en fælles handleplan hvor forældrenes bidrag også indgår.

4. Forældrenes bekymringer og synspunkter

Forældrene er ikke tilfredse med de to handleplaner og oplever ikke at aftaler bliver overholdt. Eksempelvis er de ikke tilfredse med den måde der bliver arbejdet med at forstørre tekster til [klager].

Forældrene vil meget gerne have dialog med skolen og er tilgængelige på skrift og via mulighed for opkald til [klagers far]. Forældrene oplever et fint samarbejde med klassens lærere.

Forældrene er utilfredse med skolens leder. Han overholder ikke aftaler, sørger ikke for at aftaler overholdes og svarer ikke i tilfredsstillende grad på henvendelser over Aula

5. Forslag til, hvordan vi kan forbedre samarbejdet

Forældrene foreslår at vi afholder 2 årlige møder for hvert barn, hvor vi gennemgår og tilpasser handleplanerne.

Skolens synes det lyder som en god aftale i forhold til at fastholde en enighed om de givne indsatser og tiltag

6. Tilpasning af handleplaner – aftaler om fremtidige møder og opfølgning

Handleplanerne laves i fællesskab færdige på møde i august. Opfølgende møde afholdes i januar

7. Opsummering og næste skridt

Skolen indkalder til to handleplansmøder i august. Et for [klager] og et for [klagers bror].

På møderne fastlægges opfølgningsmøde til januar”

Af klagers forældres kommentarer til referatet fremgår bl.a.:

”Skolen har forinden mødet forklaret, at bekymringen var at man ikke gennem det sidste halve år havde kunne holde et møde med forældrene.

Forældrene havde udbedt sig forklaring, en uddybning på hvad den reelle bekymring gik på. [Skolelederen] havde ikke svaret forud for mødet og svarede heller ikke til mødet herpå.

Forældrene udleverede til mødet dokumentation på at det er i løbet af det sidste år, allerede var afholdt 10 møder, heraf 4 indenfor de sidste 5 måneder. Sidste 2 møder indkaldt af forældrene, da skolen ikke overholdt nogen af de tidligere indgående aftaler og nægtede at svare forældrene, når de adspurgte hertil.

2. Kort gennemgang af de udfordringer, som vi ser hhv [klager] og [klagers bror] oplever

…

Der blev til mødet ikke gennem noget konkret vedr. handleplanerne eller deraf udfordringer i forhold til børnene. Emnet blev altså slet ikke berørt

3. Drøftelse af det manglende samarbejde

…

Forældrene oplever, at skolen ikke overholder de ved tidligere møder indgående aftaler, samt at [skolelederen] aktiv forsøger at løbe for ansvaret herfor, ved at afkræve forældre dokumentation fx vedr. læsetest. Derfor har det været nødvendigt at løbende kommunikation, ud over møderne, sker på skrift. Forældrene dokumenter til møde gentagne gange, at [skolelederen] ikke overholder aftaler eller svare forældrene overhovedet. Samt har nægtet at modtage forældrenes skriftlige kommentarer til skolen udfærdige handleplan. Skolen har på det sidste svaret ved at ville holde gentagne møder om de mindste deltager. Forældrene har sagt stop over herfor, da aftalerne allerede tidligere forelå, men skolen ikke holder holdt dem. Forældrene dokumentere til mødet et tiltagende nedladende adfærd fra [skolelederens] side af, fik ved at han skriver at forældrene nægter at deltage i handleplaner, hvis de kommentere det mindste herpå.

Forældrene dokumenterer således på mødet, at skolen konsekvent ikke overholder aftaler og igen og igen undlader at svare forældrene som lovet til de sidste møder.

Forældrene foreslog og aftaler med personale og ledelse at der afholdes max 2 handleplansmøder pr år, de næste skal lægges i uge 32, så de er på plads inden skolestart. Handleplanerne, skal udfærdiges under mødet og underskrives af begge parter. Emil forsøger herefter til mødet at slippe afsted med at skolen så selv må vælge om de vil overholde aftalerne fra handleplanerne, forældrene protestere over for dette, da handleplanerne så ellers er værdiløse.

4. Forældrenes bekymringer og synspunkter

…

Forældre er ikke tilfredse med at lærerne i hovedparten af timerne ikke overholder aftalerne om forstørrelse eller brug af nota. Dvs. i hovedparten af timerne understøttes [klagers] syn ikke og han hindres dermed i at deltage i timerne. Forældrene dokumenterer denne påstand til mødet. [Skolelederen] angiver at forældrene så fremadrettet for hver time skal fortælle hvornår hjælpemidlerne ikke er brugt. Forældrene protesterer over dette. Da de mener det er en ledelses opgave at sikre, at personalet anvender hjælpemidlerne og at barnet ikke skal komme i en klemme eller inddrages uhensigtsmæssigt ved dagligt at skulle rapportere til forældrene.

Forældrene oplever et fik samarbejde med [klagers brors] lærere, [klagers] lærere svare konsekvent ikke.

Forældrene dokumenterer til mødet et massivt svigt fra skolelederens side af og begrunder dermed deres manglende tillid heri. ”

I august 2024 blev der afholdt et møde med klagers forældre, afdelingslederen og skolelederen, hvor der blev lavet en handleplan for klager. Af handleplanen fremgår bl.a.:

”Nedsat syn/hørelse

…

Tiltag i forbindelse med [klagers] nedsatte syn og hørelse anbefalet af VISO

– Hver morgen sættes mikrofonerne på bordene og læreren bruger mikrofonen hver eneste dag. Hvis der er nogle udfordringer med lydsystemet, så informeres [klager] og hjem omkring dette.

Klassen er også informeret og undervises i korrekt brug af disse og taledisciplin ([navn] og [navn])

– [Klager] sidder forrest i klassen med ryggen til vinduet.

– Lærer taler tydeligt og sådan at [klager] kan se lærerens mund. Læreren placerer sig gerne så dagslys eller elektrisk lys falder på ansigtet

– Lærer gentager evt beskeder og svar

– Læreren følger efterfølgende op hos [klager] som gentager hvad der er blevet sagt, for at følge op på om [klager] har forstået hvad der er blevet sagt og hvad det er han skal, fx efter fællesbeskeder. Beskeder gentages eventuelt (alle i lærerteamet)

– [Klager] har skemalagte lydpauser, som er printet ud på hans bord samt en timeTimer, som sættes til, så [klager] selv kan følge med. Her lytter han til en tekst via Nota eller spiller et læringsspil samt laver små opgaver i form af leg/læring. Heri indgår løbende refleksioner over mønstre og behov for pauser.

– Vi skal benytte os af Nota og alternativt forstørrer papirer til [klager] ([navn] og [navn] er kontaktperson ifh. Til Nota)

– Vi benytter os kun af sorte og blå tusser og de skiftes løbende.

– [Klager] har sin bordlampe på sit bord, som han bruger når han har brug for det. Øvrigt lys i klassen tændes

– Vi er opmærksomme på lydniveauet til Idræt samt hvilke farver vi benytter os af.

– EDU-mic bruges, så informationer og instrukser af de voksne, kan høres

– Når vi ikke er i klassen benytter vi os af Edu´mic og snakker med [klager] omkring det. ”

I august 2024 sendte tale- og hørekonsulenten et brev til klagers forældre. Af brevet fremgår bl.a.:

”Vi vil fortsat rigtig gerne samarbejde omkring [klagers] sproglige udfordringer og hører gerne fra jer omkring samtykke til videreformidling af rapporten til skolen samt yderligere samarbejde med jer og skolen. Med afsæt i den seneste udarbejdede sproglige rapport. Vi har i tidligere svar d. 05.08 2024 redegjort omkring testens forløb, som har dannet baggrund for undersøgelsens resultat og anbefalinger, herunder også ift. hvorledes det synsmæssige i testen er forløbet i CELF 4. Det materiale, der er indgået i testen, ser jeg ikke som en fejlkilde i testresultatet. ”

Den 13. september 2024 sendte tale- og hørekonsulenten et nyt brev til klagers forældre. Af brevet fremgår bl.a.:

”En CELF 4 er ikke en visuel test, nedenstående er formålet med CELF 4 testen, jeg viser også gerne, hvordan testningen er foregået til et evt. møde.

…

Planen fra min side er at bede om jeres tilsagn til at sende sprograpporten vedr. [klager] til skolen. Ut. vil gerne udbede et svar om I er interesseret i at deltage i et samarbejdsmøde med skolen. Ut. vil på mødet tage udgangspunkt i vejledning og anbefalinger fra rapporten, se nedenstående:

– Arbejde med lydering, syntese og arbejdshukommelse

– Øve mentalisering, verbal kommunikation, sætningsopbygning, samta lestruktur og reparationsstrategier

– Overvejelse om en CCC-2 test for at blive klogere på [klagers] pragmatiske udfordringer”

I september 2024 sendte klagers forældre en bekymringsskrivelse til indklagede. Bekymringsskrivelsen er fremlagt af klager.

Den 31. oktober 2024 havde klager en episode med sin engelsklærer angående anvendelse af Nota og forstørrelse af tekst. Af en korrespondance af samme dag mellem engelsklæren og klagers mor fremgår bl.a.:

Klagers mor:

”[Klager] er højest frustreret over igen og igen st få af vide at han bare skal tage sig sammen i engelsk fordi han godt kan læse almindelig tekst.

Nej, [klager] kan ikke læse almindelig tekst!

[Klager] har en 'bule' på sin nethinden der gør at brillerne har måtte øges i styrke for at han skal se skarpt. Det gør så også at alt tekst skal forstørres for at han kan se det. Det er special optikeren på [hospital], der har vurderet dette. Det har I ligeledes forpligtet jer til at leve op til i handleplanen. Du bedes leve op hertil og stoppe med den adfærd overfor [klager], den er dybt diskriminerede. Vil du ligeledes bede en kørestolsbruger om at tage sig sammen og gå? ”

Engelsklæren:

”Jeg har læst jeres besked grundigt og vil gerne starte med at sige, at jeg slet ikke kan genkende den beskrevne adfærd. Som menneske og som fagperson er det helt grundlæggende for mig aldrig at diskriminere, hverken børn eller andre, og slet ikke på baggrund af de udfordringer, de måtte have.

Jeg synes, det er ærgerligt, at situationen opfattes på denne måde. Jeg ønsker kun at støtte [klager] bedst muligt i undervisningen og sikre, at han har de redskaber, han har brug for. Når [klager] nævner, at han har svært ved at finde sin bog på Nota, har jeg forsøgt at opmuntre ham til at finde den frem – netop for at han kan få den støtte, som den giver. Jeg har desuden tilbudt at forstørre teksten, hvis det skulle vise sig nødvendigt og han ikke kan finde materialet digitalt. Jeg må være ærlig og indrømme, hvis det er nævnt "igen igen" fra [klager], så synes jeg I skulle havde kontakt mig meget før nu. Det er nemlig ikke kedeligt; hvis [klager], går rundt og opfatter mig på den måde. Jeg er sikker på at resten af [klagers] klasse har set og hørt, at jeg har bedt ham om at finde sin nota frem. ”

Klagers mor:

”Men faktum er at der ligger en handleplan hvor der står at notat skal anvendes og al tekst forstørres. Det gør I bare yderst sjældent, loggen på notat er ligeledes klar, I bruger det ikke. Og ja [klager] kan detaljeret redegøre for din adfærd. ”

Klagers mor:

”Hvorfor er det at jeg som forældre skal ringes op af et grædende barn, som du som lærer tydeligt har presset og vi have en telefonisk samtale med mig? Det er simpelthen ikke I orden og svært grænseoverskridende for et barn. ”

Klagers mor:

”[Klager] bliver hentet nu, din leder er kontaktet”

Engelsklæren:

”Det er du selvfølgelig velkommen til. [Klager] ville selv ringe til dig efter vores samtale, og jeg spurgte ham om han ville have mig med eller ikke, og det havde han ikke en mening om. Vi blev enige om, at der er nogle ting, som er blevet fordrejet/misforstået, og vi kom til en fælles enighed, at jeg skal minde ham om det noget oftere. Jeg sad ved siden at [klager], og han græd ikke da han ville ringe dig op. Jeg er meget ked af hele situationen, og håber vi sammen som helhed, kan finde et fælles mål med [klager]. ”

Klagers mor:

”[Klager] græd tydeligt i telefonen, du sætter aldrig et barn i en sådan forhørs situation igen. Sagen bliver taget videre. ”

Den 8. november 2024 sendte klagers mor en besked til afdelingslederen på skole X. Af beskeden fremgår:

”Hvornår kan vi forvente at få den udbedte skriftelige tilbagemelding på [engelsklærens] voldsomme behandling at [klager], som vi aftalte i telefonen d 31.10.

Har du brug for en skriftelig klage også til personalemappen og skolebestyrelsen?

Vi kan dokumentere at [engelsklæren] ikke har hentet engelsk bogen ned på nota, hvorfor hendes henvisning hertil er direkte løgn mm.

Vi kunne ligeledes ved samtalen den 31.10 på kedeligste konstatere, at du/ledelsen i modstrid til vores aftale i handleplanen ikke havde den fjerneste ide om hvad der blev forstørret og ikke, samt at nota fortsat ikke anvendes. ”

Samme dag havde afdelingslederen og klagers mor en korrespondance om midtvejsevaluering af handleplanen. Af korrespondancen fremgår bl.a.:

Afdelingsleder:

”Vi skrev i handleplanen at vi skulle mødes til midtvejsevaluering d. 11. dec. kl. 14-15. Jeg vil blot være sikker på vi har en aftale? ”

Klagers mor:

”Hvad er det du vil mødes om?

I har ikke gjort som aftalt og som tidligere nævnt blev der aldrig aftalt et tidspunkt.

Som tidligere skrevet til dig. Nej vi har ikke en aftale. status lige nu er at skolen har valgt ikke at overholde de indgåede handleplaner. Vi har gentagne gange bedt jer herom og efterlyst et svar. I har valgt ikke at svare os. Så hvad vil du holde møde om? I overholder ingen aftaler og svigter både [klager] og [klagers bror]. Vi kan ikke revurdere på en indsats, I aldrig har igangsat. ”

Afdelingsleder:

”Vi arbejder ud fra handleplanen og med det samtykke, I har givet os. I forbindelse med midtvejsevalueringen er det vores mål at vurdere, om der er behov for justeringer. Det vil derfor være vigtigt at få indarbejdet de mangler, I ser i handleplanen.

Vi inviterer jer derfor til et møde d. 17. december kl. 14-15. ”

Den 19. november 2024 sendte afdelingslederen et notat af 13. november 2024 om episoden den 31. oktober 2024 til klagers forældre. Af notatet fremgår bl.a.:

”[Engelsklæren] modtager besked fra [klagers mor] kl. 7:50: [klagers mor] informerer om, at [klager] ikke bruger sine hjælpemidler, herunder NOTA og forstørret tekst. [Engelsklæren] skriver tilbage til [klagers mor]:

…

Undervisningen starter kl. 8:00: [engelsklæren] går til undervisningen og beder kort tid efter børnene om at læse i 15 minutter. Det giver hende mulighed for at tale med [klager] om brug af hjælpemidler.

[Engelsklæren] tager [klager] med ud på gangen så de kan tale uden tilhørere og for ikke at forstyrre læsestunden.

Privat samtale på gangen:

[Engelsklæren] og [klager] taler om hvordan [klager] kan blive bedre til at finde sine hjælpemidler frem. [Engelsklæren] spørger bl.a [klager] om hvad der skal til for at han tager computeren frem, åbner NOTA og finder den ønskede bog.

[Klager] forklarer at han let bliver distraheret og begynder at vise [engelsklæren] sine hjemmelavede beats.

…

[Engelsklæren] om [klager] bliver enige om at det ikke er meningen at [klager] åbner sine beats, men at det er NOTA han skal åbne.

[Klager] udtrykker, at han gerne vil ringe til [klagers mor] for at informere hende om samtalen og diskutere en øjenlægetid, der er samme dag.

[Engelsklæren] tilbyder at blive under samtalen, hvilket [klager] accepterer, men lader hende forstå, at det er hans valg.

[Klager] ringer til sin mor og vil fortælle at han og [engelsklæren] har talt sammen og han let bliver distraheret men samtalen stopper hurtigt og imens begynder [klager] at græde mens han taler med sin mor. Efter opkaldet kommenterer [klager] overfor [engelsklæren], at han føler, at "min mor er altid sur." Herefter græder [klager] ikke længere og går direkte ind i klassen og [engelsklæren] får sagt til [klager] at det er hun ked af at høre.

…

[Klager] og [engelsklæren] vender tilbage til klassen, og [engelsklæren] sørger for at [klager] arbejder med en forstørret engelsk tekst.

[Klagers far] ankommer for at hente [klager] til øjenlægetid:

[Engelsklæren] tænker at hun vil benytte lejligheden til at tale med [klagers far] om [klager], så hun spørger om han har tid til at blive et øjeblik. [Klagers far] forklarer at det har han ikke, hvorefter han forlader skolen med [klager]. ”

Samme dag svarede klagers far. Af farens svar fremgår bl.a.:

”Jeg har gennemlæst hændelsesforløbet, som jeg antager udelukkende er baseret på [engelsklærens] referat af det hændte. [Klagers mor] og jeg er ikke enige i det beskrevne.

…

Nu giver jeg dig lige nogle konkrete fakta. Den omhandlende hændelse fandt sted i slutningen oktober måned 2024, og som du skriver i dit vedhæftede hændelsesforløb, så har [engelsklæren] og [klager] snakket om, hvorfor [klager] ikke benytter sine hjælpemidler, såsom NOTA som han skal. På dette tidspunkt har [engelsklæren] altså været [klagers] engelsklærer i et par måneder. Vedhæftet dette svar, er et screenshot fra dd. Af [klagers] boghylde fra NOTA med historik. De første og eneste engelskbøger som [klager] har fået downloadet, er tilføjet til hans boghylde d. 14. november 2024, hvilket altså er 14 dage efter den omhandlende hændelse.

…

Så jeg spørger derfor, hvorfor har [klager] ingen engelskbøger i NOTA, når det står angivet i vores aftalte handlingsplan, at I og læreren har et ansvar herfor?

…

Det er ikke bare et bevis på at hændelseforløbet nok ikke er helt oprigtigt, men også et bevis på at I ikke overholder handlingsplanen som aftalt. Du nævner heller ikke at [engelsklæren] under samtalen fortæller [klager], at kopimaskinen er i uorden, og ikke kunne forstørre tekst. [Klager] viser hende dog ved samme lejlighed at kopimaskinen virker fint, og sagtens kan forstørre.

Da [klager] ringer mor op, handlede samtale heller ikke om øjenlægetiden. Han ringer og siger at han står sammen med [engelsklæren], og bare lige ville sige, at [engelsklæren] ikke har gjort noget forkert. Han hulker på dette tidspunkt. [Klager] fortæller efterfølgende herhjemme, at [engelsklæren] har sagt til ham, at han ikke må fortælle hvad hun har og ikke har gjort, fordi hun kan risikere at blive fyret. Dette påtaler vi også i AULA-tråden, for det havde gjort ham meget bliver ked af det, fordi han sættes i en loyalitetskonflikt hvor der trues med konsekvenser. Selvfølgelig vil han ikke have et ansvar for at [engelsklæren] skulle fyres! [Klagers mor] og Jeg ønsker da heller IKKE at [engelsklæren] skal fyres! Hvorfor har hun sådan en opfattelse? Hvordan beskriver I [klagers mor] og Jeg overfor jeres ansatte? Vi ønsker KUN at I overholder den aftalte handlingsplan, og vi påpeger det kun med STORE ord når det ikke sker! Dette er sådan et tilfælde med store ord! ”

Den 20. november 2024 svarede afdelingslederen klagers far. Af svaret fremgår bl.a.:

”Jeg vil gerne starte med at forsikre jer om, at vi på intet tidspunkt har intentioner om at tillægge dig eller [klagers mor] noget negativt i vores dialog hverken internt eller eksternt. Vi taler ikke om jer på en måde, der kunne skade jeres omdømme eller relation til skolen, hverken over for lærerne eller andre.

Jeg vil forsøge at besvare dine spørgsmål og tydeliggøre de punkter, du fremhæver, samt tage ansvar for, hvor der måtte være behov for forbedringer fra vores side.

Hændelsesforløbet

Det beskrevne hændelsesforløb er baseret på referater fra [engelsklæren] og de oplysninger, vi har haft tilgængelige. Jeg noterer mig, at der er uenighed omkring nogle af detaljer, og det er vigtigt for os at få jeres perspektiv med i helheden. Vi ønsker ikke at fordreje noget, men at beskrive situationen ud fra de oplysninger, vi har fået.

Det er også korrekt, at afhentningen af [klager] ikke skete i forbindelse med øjenlægetiden. Jeg kan se, at det kan give anledning til misforståelser, og det burde have været mere præcist formuleret.

Handlingsplanen og brugen af NOTA

Det er beklageligt, hvis der har været mangler i forhold til [klagers] adgang til relevante engelskbøger i NOTA. At [klager] ikke har haft de nødvendige materialer, er ikke i overensstemmelse med vores aftale, og vi tager dette meget alvorligt. Vi vil straks tage hånd om dette og sikre, at der bliver fulgt op med de relevante lærere og ressourcepersoner.

…

Samarbejde fremadrettet

Det er tydeligt, at der er behov for en styrket dialog mellem jer og skolen, så vi kan sikre, at handlingsplanen bliver overholdt og kommunikationen forbedres. Jeg vil derfor opfordre til at finde tid til et møde, hvor vi kan samle op på handleplanen samt drøfte de aktuelle udfordringer og finde konkrete løsninger der tilgodeser [klagers] behov. ”

Samme dag svarede klagers far. Af svaret fremgår bl.a.:

”Det er tydeligt at vi står i end nu en situation, hvor vi kan komme med vores kommentarer, uden at de har nogen vægt for jeres dagsorden.

…

Nu tilkendegiver du så selv at I ikke har formået at overholde handlingsplanen, og beder om endnu et møde, hvor dette svigt kan komme på dagsordenen og vendes rundt på. Pladen kører vitterligt på repeat. Det er så vanvittig simple ting der står i den handlingsplan såsom; at huske at forstørre tekst for [klager], placer ham ordentlig i klassen så han kan følge med, download og brug hans hjælpemidler i NOTA. og for vores anden søn er det f.eks. at bruge det installerede lydsystem i klassen. I opfører jer som om at vi beder jer opfinde den dybe tallerken.

Jeg tillader mig at minde dig om et af vares seneste møder, hvor I havde inviteret en kommunalrepræsentant med. Det var reelt set et bekymringsmøde som I havde ind kaldt til, efter at [klagers mor] og Jeg gentagne gange havde afslået at deltage i flere møder med jer. I TVANG os til bordet, og forsøgte igen, at lægge jeres manglende evne til at overholde vores aftaler iht. handlingsplanen, overpå [klagers mor] og Jeg, FORAN kommunen. Hovedpunktet på dagsordenen var at vi var utilgængelige og ikke ville mødes med jer, og derfor var vi årsagen til at I ikke overholdt handlingsplanen og svigtede børnene som I gjorde og fortsat gør. Heldigvis kunne vi fremvise dokumentation på ALLE de møder vi havde holdt med jer på under et år, og dermed dokumentere at I løj.

…

At bede om ENDNU et møde om præcis det samme, efter at du tilkendegiver, at I ikke har formået at overholde handlingsplanen siden det forrige, er hovedløst. Gad vide hvor problemet ligger? Så vil vi være oppe på 13 GENTAGNE møder, hvor I bare har snakket udenom og fyret jeres sædvanlige floskler af.

[Afdelingsleder] og [skoleleder], stop så med at slukke jeres egne ildebrande, og kom igang med at overholde den handlingsplan. Det kan simpelthen ikke være rigtigt at vi skal blive ved med at køre i ring. Er det så svært at støtte børnene med så simple tiltag, samt hjælpe jeres lærere bed at klæde dem ordentlig på?

I seneste handlingsplan er andvaret for handlingsplanen entydigt placeret hos ledelsen, og vi skal påminde om at loven om diskrimination, pålægges folkeskolen at yde rimelig tilpasning til en handicappet elev. Det gør I ikke. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 3. januar 2025.

Den 28. marts 2025 sendte indklagede et brev til klagers mor. Af brevet fremgår bl.a.:

”Du har den 17. marts 2025 i mail henvendt dig til [borgmester] og [centerchef] om tale/høreindsats til dine børn.

…

Vi er kun interesserede i at hjælpe dine børn. Vi håber derfor at kunne afstemme vores forventninger, så vi sammen kan lave en indsats der virker.

I den forbindelse er det vigtigt, at du får en forståelse af hvorfor det er begrænsende for vores indsats, hvis du ikke vil give samtykke til både indhentning og videregivelse af oplysninger. Dette uddyber jeg gerne ved et møde. ”

Den 5. april 2025 fremsatte klager en påstand om betaling af en godtgørelse på 10.000 kr.

Den 5. maj 2025 sendte indklagede et brev til klagers mor. Af brevet fremgår:

”Vi har besluttet, at [klager] tilknyttes to tale-høre konsulenter fra PPR, der kan supplere hinanden i opgaven. De deltager således begge i møder med videre.

…

Angående afholdelse af møde beder jeg nu [skole X] om at indkalde PPR til møde, med deltagelse af jer forældre og logopæderne samt lederen af PPR.

…

Vi har som udgangspunkt en forventning om, at I deltager i netværksmøder med skole og PPR. I er også velkomne til at sende en partsrepræsentant eller få et skriftligt referat. ”

Den 27. juni 2025 sendte indklagede et nyt brev til klagers mor. Af brevet fremgår:

”PPR vil gerne medvirke til at kvalificere en handleplan i forhold til [klagers] sproglige udfordringer i samarbejde med jer forældre og skolen.

Dette blev forsøgt sidste forår 2024, hvor talehørekonsulent udarbejdede en sprograpport i forhold til [klager] og på baggrund heraf blev der givet anbefalinger til, hvordan der kunne arbejdes videre med hans sproglige færdigheder, ligesom der blev tilbudt råd/vejledning til jer forældre og skole med udgangspunkt i rapportens resultater.

Ud fra den efterfølgende skriftlige kommunikation med jer forældre har PPR ikke modtaget samtykke til at dele rapportens resultater med skolen.

Efterfølgende efterspurgte I som forældre en plan fra tale/hørekonsulentens side som der både blev sendt et forslag til i august 2024 og efterfølgende igen i september 2024, hvilket I som forældre ikke gav samtykke til kunne sættes i værk.

Derfor ser PPR det som en nødvendighed, at der på et fælles netværksmøde kommer opdaterede oplysninger på [klager] for at kunne bidrage til at kvalificere det videre forløb med [klager], herunder også hvis der skulle være sket ændringer i hans symptombillede ift. sanserne hørelse/ evt. syn, som der skal tages højde for. ”

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede ikke har foretaget rimelige tilpasninger til klagers skolegang.

Klager lider af Sticklers syndrom type 2, der er en genfejl. Genfejlen har medført, at klager har høretab og nedsat syn. Klager har høreapparater og kraftige briller.

Teksterne i engelsk blev ikke forstørret, ligesom Nota ikke blev benyttet. Klager blev derfor praktisk talt udelukket fra at deltage i undervisningen.

Klagers engelsklærer havde sagt, at klager bare skulle tage sig sammen, fordi han godt kunne læse en almindelig tekst. Klagers forældre kontaktede læreren, da dette ikke var i overensstemmelse med flere fagprofessionelles vurdering og handleplanen. Læreren svarede, at læreren brugte Nota, og at læreren opfordrede klager til at bruge det.

Den 31. oktober 2024 lå der ingen engelskbøger for fjerde klasse på klagers Nota. Hvis lærerens udtalelse skulle passe, burde der havde ligget en tilgængelig lærebog i flere måneder, men det gjorde der ikke.

Ledelsen forholdt sig ikke til forløbet. Klagers forældre fandt lærerens adfærd svært bekymrende, både i den konkrete situation, men også i forløbet op til, hvor handleplanen blev ignoreret, og klager ikke fik tilbudt de hjælpemidler, som han havde behov for.

Klagers skolegang har været præget af talrige møder, der dog aldrig har ført nogen handling med sig. Alle anbefalinger, tekniske hjælpemidler og lignende har således været på plads, men anbefalingerne blev ikke fuldt, og hjælpemidlerne blev ikke brugt. Alt kan se pænt ud på papir, men papirerne var intet værd, når der ikke blev gjort som aftalt.

Klagers forældre har rykket PPR igen og igen, da tale- og hørekonsulentens opgaver var løbende at følge klager, rådgive lærerne og dermed støtte klager i sin udvikling. Klagers tale- og hørepædagog blev ikke set i halvandet år.

PPR lavede en høretest af, hvordan klager klarede sig i skoletiden, men testen blev foretaget uden, at klager måtte have sine høreapparater på. Der blev også lavet en læse- og genkendelsestest men uden at tage højde for, at klager havde brug for tekstforstørrelse. Klager kunne derfor intet se. PPR opfordrede til brug af tegn til tale, hvilket hospitalet var måbende overfor, da det ville hindre klagers sproglige udvikling.

Samarbejdet med indklagede var meget vanskeligt. Der var fra indklagedes side ikke et reelt ønske om at samarbejde, og indklagede ønskede ikke at leve op til det, der var aftalt.

Klagers forældre vil gerne samarbejde og har stor viden på dette fagområde. Forældrenes oplevelse med indklagede var, at der blev holdt et væld af møder uden egentligt formål og uden handling efterfølgende. Det sagde forældrene stop over for. Forældrene ville gerne holde møder, hvis det betød, at indklagede forpligtede sig og efterfølgende levede op til det, der var aftalt. Alt andet var spild af alles tid.

Klagers forældre ønskede en skriftlig dialog, da det var forældrenes erfaring, at skolen misbrugte telefoniske samtaler, så der ikke var dokumentation på aftalerne. Der var behov for, at tingene kunne dokumenteres. Klagers forældre optog også alle møder, hvilket desværre viste sig at være nødvendigt, da skolen glemte hvad, der blev aftalt.

Klagers forældre kan ikke genkende billedet af gentagne invitationer, men derimod en skole, der ikke svarede, når forældrene spurgte, hvad formålet var med et møde, når skolen forsat ikke havde startet på handleplanen.

Indklagede gør gældende, at klager ikke blev udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, og at der blev foretaget rimelige tilpasninger.

Indklagede er ikke enige i kritikken, og indklagede kan ikke genkende klagers udlægning af forløbet i sagen. Det er dog korrekt, at samarbejdet har været svært. Efter indklagedes opfattelse var det meget svært at få en konstruktiv dialog med klagers forældre. Der var fra forældrenes side en mistillid og modvilje, som hindrede, at der kunne arbejdes bedst muligt med klager i forbindelse med klagers udfordringer. Det gælder både i forhold til skolen og i forhold til PPR.

Indklagede er ikke enige i klagers påstande. Efter indklagedes opfattelse har skole X gjort meget for at tilgodese klagers læring og trivsel, og skole X har på grund af klagers særlige behov bistået med støtte og hjælpemidler. Dette med henblik på at klager kunne deltage i undervisningen og aktiviteter på skolen på lige fod med elever uden handicap.

Der blev på baggrund af opstartsmøderne samt VISO-anbefalinger arbejdet med udgangspunkt i brug af Phonak lydsystem i klasselokalet og edumic uden for klasselokalet. Der blev også arbejdet med akustik optimering i klassen, klagers placering i forhold til tavle, modlys og andre elever, valg af mørke farver til at skrive på tavlen, anvendelse af bordlampe, forstørrelse af tekster og lydpauser.

Det er en grundlæggende del af arbejdet i folkeskolen, at der skal være samarbejde mellem hjemmet og skolen. Samarbejdet med forældrene i denne sag var særdeles vanskeligt, og det var svært at have en god dialog om udfordringer og indsatser. Ofte skal indsatser for elever justeres undervejs, før de fungerer optimalt for eleverne. Det er normalt at have en dialog med forældrene om den slags, så barnets behov kan tilgodeses bedst muligt. Det var vanskeligt i dette tilfælde.

Skole X bestræbte sig på at følge de handleplaner og aftaler om klager, der blev indgået. Det vanskelige samarbejde var dog hindrende for en god proces. Det var bl.a. vanskeligt at få møder i stand. Forældrene ønskede en skriftlig dialog, men efter indklagedes opfattelse kunne skriftlig dialog ikke stå alene. Der måtte nødvendigvis finde møder sted, hvor de relevante medarbejdere kunne mødes med klager og hans forældre og tale om tingene.

Der har ikke fundet møder sted siden august 2024, hvor den seneste handleplan blev udarbejdet. Dette på trods af gentagne invitationer fra skolens side. Skolen har indkaldt til møder for at drøfte status på klagers skolegang og iværksætte initiativer eller for at justere disse. Skolelederen indkaldte også til bekymringsmøde vedrørende klagers trivsel, almindelige skole-/hjemsamtaler og et møde med en ny klasselærer. Forældrene afviste hver gang af forskellige grunde at deltage i møderne. Forældrene har bl.a. som begrundelse for ikke at ville mødes anført, at skolen ikke levede op til de aftalte handleplaner, hvilket efter indklagedes opfattelse var et helt uhensigtsmæssigt argument.

Skolen har desuden forsøgt at få et internt ”overleveringsmøde” i stand om klager med et nyt lærerteam og tale-/hørekonsulent. Forældrene afviste sådan et møde.

Også i forhold til PPR oplevede indklagede en uvilje til samarbejde fra forældrenes side. Det var vanskeligt at indhente og dele nødvendige oplysninger, idet forældrene typisk afviste at give samtykke til, at oplysninger kunne indhentes, og at fx skolen og PPR kunne tale sammen om klager. Forældrene accepterede heller ikke tests, der blev foretaget, eller planer, der blev udarbejdet.

Den 16. april 2024 sendte lærerteamet en besked til klagers forældre om at forlænge skole-/hjemsamtalen for at kunne gennemgå handleplanen. Den 24. april 2024 blev handleplanen sendt til klagers forældre. Forældrene afslog samme dag at deltage i skole-/hjemsamtalen. Forældrene omtalte handleplanen som tynd og mangelfuld.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).

Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.

Handicapbegrebet

Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.

Klager skal godtgøre, at han på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.

Klager er diagnosticeret med genfejlen Sticklers syndrom type 2, hvilket har medført, at klager har nedsat hørelse og syn.

På baggrund af sagens lægelige oplysninger vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer ham i at deltage i skolelivet på lige vilkår med andre, at han har et handicap i handicapdiskriminationslovens forstand.

Forskelsbehandling

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.

Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.

Børn og unge med handicap har dog ret til rimelig individuel tilpasning af ydelser i folkeskolen, således at de kan opnå samme muligheder for deltagelse som andre børn og unge og undgå forskelsbehandling.

Retten gælder kun tilpasning, som er rimelig, og som dermed ikke indebærer en uforholdsmæssig stor byrde for folkeskolen. Ved vurderingen af, hvad der anses for rimelig individuel tilpasning, skal der særlig lægges vægt på effekten af at fjerne barrierer og på omkostningerne forbundet med tilpasningen under hensyntagen til eller skolens ressourcer.

Klager har gjort gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap ved at tilsidesætte klagers ret til rimelig individuel tilpasning.

Der fremgår af oplysningerne i sagen, at klagers forældre og indklagede havde flere drøftelser om, hvilke tilpasninger klager havde brug for.

Det fremgår desuden, at indklagede foretog tilpasninger i form af bl.a. opsætning af et lydsystem, indførelse af lydpauser og oprettelse på Nota Bibliotek, ligesom der blev lavet en handleplan for klager.

Klager har anført, at indklagede ikke efterlevede aftalerne om brug af de forskellige hjælpemidler, herunder Nota Bibliotek og forstørrelse af tekst.

Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har lagt vægt på, at det fremgår, at indklagede iværksatte en række tilpasninger for, at klager kunne opnå samme muligheder for deltagelse som andre folkeskolebørn, herunder ved anvendelse af hjælpemidler og udarbejdelse af handleplaner for klager. Nævner vurderer, at der ikke efter oplysningerne i sagen er grundlag for at formode, at indklagede ikke efterlevede aftalerne om brug af hjælpemidler, eller at indklagede ikke fulgte handleplanerne.

Nævnet vurderer desuden, at der ikke er anledning til at formode, at indklagedes PPR ikke har ydet klager den nødvendige støtte. Det indgår i vurderingen heraf, at klagers forældre ikke gav PPR samtykke til at indhente oplysninger eller at tale med skole X om klager.

Klager får herefter ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Handicapdiskriminationsloven

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 3 om lovens anvendelsesområde

• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling

• § 9 a om rimelig individuel tilpasning

• § 10 om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter