Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - rimelig tilpasning - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - rimelig tilpasning - afvisning
J.nr. 26-43067
En mand (klager) klagede over et færgeselskab (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet på grund af handicap i forbindelse med, at klager på grund af en anden passagers adfærd ikke kunne parkere tæt på elevatoren på færgens parkeringspladser.
Klager gjorde gældende, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap ved ikke at sikre, at klager kunne parkere tæt på elevatoren, og at indklagede ikke tilstrækkeligt håndterede situationen, hvor en anden passager var til gene for klagers parkering. Desuden havde klager gjort gældende, at det var forskelsbehandling på grund af handicap, at indklagede ikke sikrede, at klagers søn kunne komme sikkert ud af bilen, og at indklagede ikke ydede klager assistance ved ankomst.
Nævnet vurderede, at klagen angik et spørgsmål om tilgængelighed og rimelig tilpasning.
Nævnet vurderede desuden, at der ikke var oplysninger i klagen, der skabte en formodning for, at indklagede i forbindelse med hændelsen på færgen havde udsat klagers søn for forskelsbehandling på grund af handicap.
Efter nævnets faste praksis var det herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med parkering på færge.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Den 4. april 2026 var klager med indklagedes færge.
Klager har oplyst, at klager havde en handicapbus med ombord på færgen, og at klagers søn er kørestolsbruger.
Den 5. april 2026 sendte klager følgende mail til indklagede:
”…
Jeg rejste i min handicapbus sammen med mine fire sønner, herunder min 13-årige søn som er kørestolsbruger uden gangfunktion i benene. Ved ankomst oplyste jeg personalet om, at jeg havde en handicappet dreng i bilen, og hvilken side han sad i. Ved tidligere overfarter er vi altid blevet dirigeret til at holde ved elevatoren, så vi sikkert kan få ham ud af bilen ved hjælp af det drejelige sæde, han sidder i.
Denne gang blev jeg imidlertid presset til at køre frem af en lastbil bag mig, som dyttede, blinkede og kørte helt op bag min bil. Jeg stoppede ved næste mulighed, da jeg ellers ikke ville kunne få min søn ud af bilen. Herefter steg lastbilchaufføren og en kvindelig medpassager ud af lastbilen og begyndte at råbe ad mig og kræve, at jeg skulle køre længere frem. Jeg forsøgte gentagne gange at forklare, at hvis jeg kørte længere frem, ville min søn være spærret inde i bilen uden mulighed for at komme ud.
Situationen udviklede sig til en meget voldsom verbal konfrontation, hvor kvinden råbte og skreg ad mig, mens chaufføren tog billeder af os og vores bil. Min søn i
kørestol stod bange og så på, og min 7-årige søn begyndte at græde af frygt.
Til sidst måtte min 19-årige søn bære sin 13-årige bror hen til elevatoren mellem lastbilen og væggen, og han var flere gange ved at tabe ham. Samtidig måtte jeg skille kørestolen helt ad for at få den forbi lastbilen, da der ikke var plads til at få den igennem. Det var både farligt og dybt ydmygende for os alle.
…
På trods af den meget voldsomme situation vi netop havde været igennem, og selvom personalet tydeligt kunne se, at både jeg og mine børn var i chok og bange, blev vi ikke tilbudt yderligere hjælp.
Da færgen ankom til [by], blev vi heller ikke mødt af personale, som kunne hjælpe os sikkert ned til bilen igen. Jeg stod derfor endnu en gang alene i en situation, hvor jeg skulle få min søn i kørestol tilbage til bilen, samtidig med at vi var utrygge og bange for at støde ind i de samme personer igen og risikere endnu en konflikt.
…
Jeg beder jer samtidig redegøre for:
- hvorfor vi ikke blev hjulpet korrekt ved ombordkørsel trods oplysning om handicap
Læs alt
- hvordan situationen kunne udvikle sig uden indgriben fra personale
- hvorfor vi blev efterladt uden hjælp ved ankomst til [by] efter en så voldsom oplevelse
Jeg forventer, at denne hændelse bliver taget meget alvorligt. Det handler ikke kun om en ubehagelig oplevelse, men om en situation hvor en familie med et barn i kørestol blev udsat for en voldsom og nedværdigende behandling og
efterfølgende følte sig utrygge og uden den nødvendige støtte.
…”
Den 15. april 2026 havde klager og indklagede følgende mailkorrespondance:
Indklagede
”…
Først og fremmest vil jeg gerne understrege, at vores personale har instrueret korrekt om, hvor I skulle parkere i forhold til jeres søns handicap. Altså gjorde I det rigtige ved at starte med at holde hvor I gjorde.
Vores boarding personale har kun ganske få minutter til at få lastet færgen og har rigtig mange opgaver på kort tid, så vi kan desværre ikke se alt hvad der foregår på dækket. Når I på grund af den opståede situation endte med at holde et andet sted, der voldte jer problemer, ville vi naturligvis assistere efter bedste evne med at komme ud, hvis vi var blevet gjort opmærksomme på dette behov.
Vores personale har ikke juridisk beføjelse til at tilbageholde nogen, og vi kan derfor kun tale med de involverede parter. Vi kontaktede politiet i forbindelse med hændelsen, men de kunne desværre ikke møde op i [by].
I følge vores rapport har vi ikke modtaget nogen anmodning om assistance til at eskortere jer til bilen ved ankomst, hvilket var en service, vi meget gerne ville have ydet, hvis vi var blevet bedt om det. Vi har desværre ikke været klar over at dette var et behov I havde, og vi er kede af at I ikke har følt jer tilstrækkeligt støttet under situationen og efterfølgende.
…
Vi beklager dybt den ubehagelige oplevelse, I har haft, og vil gerne understrege, at vores personale har gjort, hvad de kunne inden for de beføjelser, de har.
…”
Klager:
”…
Der er dog en væsentlig del af jeres svar, som desværre ikke stemmer overens med vores oplevelse.
I skriver, at I ifølge jeres rapport ikke har modtaget nogen anmodning om assistance ved ankomst til [by]. Det er ikke korrekt. Efter episoden bad vi netop personalet om hjælp, og vi fik også at vide, at de ville hjælpe os. Da færgen ankom til havnen, stod vi imidlertid alene uden nogen form for assistance.
Det betød, at vi endnu en gang stod i en meget svær situation, hvor min søn skulle bæres tilbage til bilen, samtidig med at vi stadig var meget påvirkede af den oplevelse, vi netop havde været igennem. Hvis min 19-årige søn ikke havde været med på turen og kunne hjælpe med at bære sin lillebror og håndtere kørestolen, ville jeg reelt ikke have haft mulighed for at få min søn tilbage til bilen.
Hele situationen var både fysisk og psykisk meget belastende for os alle, og særligt for min søn i kørestol, som stadig er meget påvirket af oplevelsen.
…”
Indklagede:
”…
Vores personale står altid til rådighed, især i situationer som denne, og vi kan derfor desværre ikke genkende, at I blev nægtet hjælp.
Som tidligere nævnt har vi gjort alt, hvad vi kunne inden for rammerne af den givne situation, og vi står naturligvis til rådighed for politiet, hvis de ønsker yderligere oplysninger eller materiale.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 15. april 2026.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Ligebehandlingsnævnet har ikke fundet grundlag for at foretage partshøring af indklagede.
Klagers bemærkninger
Klager gør gældende, at indklagede har udsat klagers søn for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klagers søn, der er kørestolsbruger uden gangfunktion og fuldstændig afhængig af hjælp, blev stillet ringere end passagerer uden handicap i den konkrete situation.
Klagers søn havde ikke samme mulighed som andre passagerer for at forlade bilen og bevæge sig frit på færgen. Klagers søn var afhængig af korrekt placering af køretøjet samt assistance fra voksne for at kunne komme sikkert ud.
Da disse forhold ikke blev sikret tilstrækkeligt i situationen, blev klagers søn stillet i en særlig sårbar og utryg position, som andre passagerer uden handicap ikke ville have været udsat for.
Indklagede har undladt at foretage rimelige tilpasninger for at sikre, at klagers søn kunne gennemføre rejsen på en sikker og værdig måde.
Dette omfatter særligt manglende sikring af hensigtsmæssig placering ved boarding i forhold til hans behov, manglende effektiv håndtering af en situation, hvor andre passagerer skabte pres og forstyrrede den planlagte placering, manglende sikring af, at en passager med handicap kunne komme sikkert ud af bilen under de givne forhold og manglende assistance ved ankomst, selvom klager havde behov for hjælp og efter klagers opfattelse havde anmodet herom.
Klager mener, at der ikke blev taget tilstrækkeligt hensyn til, at selv mindre ændringer i placering og logistik på bildækket kan få alvorlige konsekvenser for en passager med et alvorligt fysisk handicap.
Klager mener, at klagers søn som følge af sit handicap blev udsat for en nedværdigende og utryg behandling.
I den konkrete situation måtte klagers søn, som ikke selv kan gå eller forlade bilen uden hjælp, bæres gennem et meget trangt område på bildækket, mens der samtidig foregik en højlydt og aggressiv verbal konflikt mellem andre passagerer.
Han havde ingen mulighed for selv at forlade situationen eller beskytte sig mod det, der foregik omkring ham, men var fuldstændig afhængig af andres hjælp i en kaotisk og utryg situation.
Klager mener derfor, at der er tale om en behandling, der ikke er forenelig med kravet om en værdig og tryg håndtering af passagerer med handicap.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Efter handicapdiskriminationslovens § 3 indebærer loven ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at det foreslås, at forbuddet mod forskelsbehandling ikke omfatter en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Videre fremgår det, at ved rimelig tilpasning forstås, at tilbud og ydelser skal tilpasses, således at personer med handicap kan benytte tilbuddene eller have samme udbytte af ydelserne, som andre. Rimelig tilpasning er rettet mod enkeltpersoner, hvorimod pligten med hensyn til tilgængelighed er rettet mod grupper. Det betyder, at en vurdering af enkeltpersoners ret til rimelig tilpasning skal ske, når der opstår et givent behov, hvorimod en vurdering i forhold til tilgængelighed er forudgående, dvs. man er forpligtet til at sikre tilgængelighed, allerede inden en person har fremsat et ønske om f.eks. at gøre brug af en service.
Det fremgår af forarbejderne til handicapdiskriminationsloven, at der ikke med loven stilles yderligere krav til tilgængelighed, end hvad der til enhver tid gælder efter anden lovgivning.
Det fremgår endvidere af forarbejderne, at det forhold, at en privat eller offentlig virksomhed ikke lever op til reglerne om tilgængelighed mv., skal behandles i den pågældende sektors regelsæt. En klage over manglende overholdelse af reglerne om tilgængelighed mv. må rettes til de klageinstanser, der måtte være i den pågældende sektor.
Ligebehandlingsnævnet kan afvise at behandle en klage, hvis det er åbenbart, at der ikke kan gives klageren medhold i klagen.
Klagen angår, at klager på grund af en anden passagers adfærd ikke kunne parkere tæt på elevatoren på færgens parkeringspladser.
Klager har gjort gældende, at indklagede har forskelsbehandlet på grund af handicap ved ikke at sikre, at klager kunne parkere tæt på elevatoren, og at indklagede ikke tilstrækkeligt håndterede situationen, hvor en anden passager var til gene for klagers parkering. Desuden har klager gjort gældende, at det er forskelsbehandling på grund af handicap, at indklagede ikke sikrede, at klagers søn kunne komme sikkert ud af bilen, og at indklagede ikke ydede klager assistance ved ankomst.
Nævnet vurderer, at klagen angår et spørgsmål om tilgængelighed og rimelig tilpasning.
Nævnet vurderer desuden, at der ikke er oplysninger i klagen, der skaber en formodning for, at indklagede i forbindelse med hændelsen på færgen har udsat klagers søn for forskelsbehandling på grund af handicap.
Efter nævnets faste praksis er det herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Der henvises herved til nævnets faste praksis som blandt andet udtrykt i sagsnr. 24-54101, sagsnr. 24-104874 og sagsnr. 23-25009.
Nævnet afviser derfor klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 1 og 2, om nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5 om forbud mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kompetence - tilgængelighed - afvisning Retsinformation · 22. marts 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - tilgængelighed - afvisning Retsinformation · 5. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - ej medhold Retsinformation · 10. april 2021
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - chikane - uanset handicap - afvisning Retsinformation · 17. december 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - tilgængelighed - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - rimelig tilpasning - afvisning Retsinformation · 1. oktober 2026