Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning
J.nr. 25-7233
En mand (klager), der var diagnosticeret med gennemgribende mental udviklingsforstyrrelse, klagede over en kommune (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet ham på grund af handicap i forbindelse med indklagedes jobcenters sagsbehandling.
Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap.
Det var herefter åbenbart, at klager ikke kunne få medhold i sin klage.
Nævnet afviste derfor klagen.
Nævnet fandt ikke anledning til at vurdere, om klager havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med den indklagede kommunes jobcenters sagsbehandling.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet afviser klagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager er diagnosticeret med anden gennemgribende mental udviklingsforstyrrelse. Klager har til dokumentation herfor fremlagt en erklæring af 27. februar 2023 fra en speciallæge i psykiatri.
I april 2024 afsluttede klager sin kandidatuddannelse i strategi, organisation og ledelse. Klager havde under uddannelsen fået handicaptillæg til sin SU og specialpædagogisk støtte.
Den 7. maj 2024 kontaktede klager indklagede, da klager ønskede at afklare, om han kunne få bevilget en isbryderordning.
Den 22. maj 2024 var klager til samtale hos indklagede. Af indklagedes referat fra samtalen fremgår bl.a.:
”Erfaring:
Jeg fortæller, at som jeg kan læse hans cv har han ingen erfaring med ledelse, strategi eller organisation og [klager] fortæller at det er korrekt.
…
Persongruppemarkering ift. isbryderordning:
Jeg spørger om [klager] hvis han opfylder kriterierne for Isbryderordningen vil kunne udsøge til virksomheder der er interesseret i at få en i Isbryderordningen og [klager] svarer at et af de spørgsmål han havde forud for samtalen, var hvordan vi kunne hjælpe ham med at få en isbryderordning iværksat. Jeg fortæller, at som udgangspunkt skal [klager] selv finde en arbejdsgiver, men hvis virksomheder henvender sig til os og spørger efter kandidater til isbryderordningen, kan han "trækkes ud" til det.
…
Skånehensyn:
…
[Klager] svarer at han er meget struktureret og analyserende og han vil gerne at man får forventningsafstemt.
…
Jeg spørger til hvordan han vil fungere i et storrumskontor og [klager] fortæller, at så længe man er civiliserede og lader hinanden tale ud og man ikke er for mange i samme rum så er det ikke noget problem for ham. Han fortæller at han kan have brug for at trække sig og arbejde koncentreret med en opgave. Han har købt Jabra earplugs med antinoice cancelling og de fungerer godt for ham, så han kan trække sig fra meget støj. [Klager] fortæller at hans udviklingsforstyrrelse gør at han tager alt lyd ind og så kan det blive for meget for hans hoved.
…
Læs alt
Jeg fortæller, at som jeg oplever vores samtale og det han fortæller, vil jeg beskrive hans skånehensyn at han har brug for struktur, klare rammer, klar og konkret kommunikation og løbende forventningsafstemning og evt. ordblinde hjælpemidler. At han kan have brug for at trække sig og skærme sig for støj/snak.
…
Helbred:
[Klager] fortæller, efter at have læst vores pjece om HKO, at han også har morbus chrom og rygsøjlegigt. Han fortæller at han er opereret for morbus chrom så det har han ingen problemer med længere. Jeg spørger om han arbejdsmæssigt udfordres af rygsøjlegigt og [klager] fortæller, at hvis han bare kan variere sine arbejdsstillinger så går det fint, men han vil ikke kunne være chauffør for han vil skulle være fastlåst i en stilling.
Arbejdsområde:
Jeg spørger [klager] hvilket type arbejde han tænker at han vil ud og skulle bestride med hans uddannelse. [Klager] fortæller, at han tænker at han skal arbejde med ledelse, optimering af logistik og udvikling. Han tænker ikke at han skal være indenfor HR og personaleledelse er ikke lige ham.
…
Jeg opfordrer [klager] til i første omgang at skrue ned for hans ambitionsniveau og gå efter en stilling der er mindre end det han er uddannet til da han ingen erfaring har indenfor ledelse, måske indenfor en stab. ”
Den 5. august 2024 blev klager tildelt sagsbehandler A, som sin sagsbehandler hos indklagedes jobcenter.
Fra den 7. august 2024 til den 24. oktober 2024 var klager til flere samtaler hos indklagede. Af indklagedes referat af samtalen den 24. oktober 2024 fremgår bl.a.:
”Du har en sammenlagt ledighed på: 23 uger
…
- Du skal inden du har 26 ugers ledighed i en praktik og/eller et løntilskud. Du må ikke starte praktik, før der er en godkendt praktikaftale på plads mellem arbejdsgiver og jobcenteret.
- Du opfordres fortsat til selv at søge en relevant praktik.
…
[Sagsbehandler B] starter med at præsentere sig og fortæller derefter at hvis hun ser et cv som du sender ud til de stillinger du hidtil har søgt vil du overhovedet ikke komme i betragtning, da du ikke har noget erfaring. så det kan godt være du kommer til nogle samtaler, når de så nær læser dit cv og har samtalen med dig kan de jo godt høre at du ikke har den givende erfaring. [Sagsbehandler B] fortæller at du skal starte noget længere nede evt. starte med jobs der svare til Finas økonom stillinger eller som økonomimedarbejder, da det er sådan at du starter i en virksomhed og så arbejder sig op ad hen imod dine uddannelser du har taget. [Sagsbehandler B] fortæller at du er 37 år og har kun har erhvervserfaring fra dine praktikker og lørdagsafløser ved [virksomhed] 2010 - 2016, call centermedarbejder 2015, lærlingeforløb [virskomhed] 2008-2009.
du fortæller at du allerede i dag er begyndt at kigge på andre jobmål. og fortæller at du kan se at jeg bare har fået undskyld sproget lorten fra andre der ikke har taget dig alvorligt og nu står du så her du fortæller flere gange at du vil satse på et trainee forløb/job og kan se at du kan starte på h2 med din uddannelse bag dig. du fortæller at du har fået dette fortalt og [sagsbehandler B] spørger hvem det er du har snakket med - du fortæller at du ikke har snakket med nogen, men noget du har læst dig til på en hjemmeside. hvor de søger en trainee elev. [Sagsbehandler B] fortæller atd et er vigtigt at du får erfaring med far gulvet, hvor du prøver at være medarbejder, at have en eller flere leder/cheffer over dig, samt at have kollegaer. hun fortæller at evt. kigge på UG. / lærepladsen vedr. økonomi elevstillinger. dette er du ikke helt med på, da du faktisk har taget en lang uddannelse. [Sagsbehandler B] fortæller at en praktik også kan være med til at du lander jobbet. du fortæller at du kun vil i praktik hvis der er et løntilskud bagefter. [Sagsbehandler B] fortæller at sådan hænger det ikke sammen, de fleste kommer i en praktik som er indenfor deres område og ca hver 5 lander et job bagefter. det kan godt være at virksomheden siger at du ikke har et job, men når man så er i virksomheden i de 4 uger, hvor man lære hinanden at kende, så er det der de pludselig kan se at de faktisk mangler denne kandidat. du fortæller at du ser det som en trussel, at komme i praktik, hvordan skal du på 3 uger vise hvad du står for, du fortæller at du ikke kan rumme det hele lige nu. . [sagsbehandler B] fortæller at man ikke på forhånd aftaler et løntilskud, for hvis kemien ikke er der, så er det ikke nødvendigt. nogen virksomheder stiller sig til rådighed for, at i kandidater kan få noget erfaring på cv'et. ”
Den 28. oktober 2024 sendte klager en henvendelse til indklagedes beskæftigelseschef. Af henvendelsen fremgår bl.a.:
”Hændelsesforløb – mødet d. 24/10 2024
…
[Sagsbehandler B] giver feedback på to af mine jobsøgninger, som hun med sin lange erfaring mener er urealistisk at søge.
…
Krænkelse af retssikkerheden under mødet d. 24/10 2024
Jeg oplever, at [sagsbehandler B] bruger lige lovlig meget tid på at italesætte de to urealistiske jobansøgninger, eftersom jeg klart gør opmærksom på, at vi ikke behøver at diskutere dette yderligere, da jeg er helt enig i den givne feedback. I forlængelse heraf aftales det, at jeg søger job med fokus på at ”starte på gulvet” (se bilag 2).
Jeg er enig i, at jeg skal ud og anvende min videregående uddannelsesteori i praksis.
Relevant jobsøgning:
[Sagsbehandler B] holder fast i, at jeg skal begynde at søge job som økonomi-elev og oplyser også, hvor mange aktuelle økonomi-elevstillinger der pt. kan søges. Jeg er i chok! – Jeg gør [sagsbehandler B] opmærksom på at økonomi elevstillinger, som udgangspunkt retter sig mod personer, der ikke har en videregående uddannelse.
Jeg gør opmærksom på, at dette næsten er det samme som at bede mig om at søge job som ”flaskedreng”.
Jeg oplever situationen så akavet og respektløs, at jeg spørger ind til [sagsbehandler Bs] uddannelse. [sagsbehandler B] nævner, at hun er butiksuddannet og har arbejdet sig op sidenhen. Fint, det har jeg stor respekt for, men jeg gør [sagsbehandler B] opmærksom på, at det job og/eller kommende virksomhedspraktik, jeg skal søge jf. min dimitterede uddannelsesbaggrund - Det er et videns job - Derfor virker det ulogisk, at jeg skulle tilgå min jobsøgning som en, der søger job i en butik.
Aktiveringstilbud
Jeg har allerede d. 21/10 2024 haft et onlinemøde med min a-kasse ([klagers a-kasse]) omkring aktiveringstilbud, herunder relevant virksomhedspraktik.
…
Min a-kassekonsulent gør det klart, at jeg bør have et aktiveringstilbud, der som minimum varer flere måneder, dvs. job med løntilskud. Dette grundet, at det tager tid at omsætte teori til praksis pga. højere kompleksitet i de typisk akademiske arbejdsopgaver, der skal løses.
Jeg forelægger ovennævnte for [sagsbehandler B], men bliver mødt af en bedrevidenhed, der giver en klar indikation af, at [indklagedes jobcenter] allerede har truffet en beslutning om en ulønnet praktik op til 4 uger. Jeg beder derfor flere gange [sagsbehandler B] begrunde denne bedrevidenhed og får også flere næsten helt fantasifulde historier, men uden at være konkrete eller faktuelt begrundet.
Følgende punkter oplever jeg som en åbenlys krænkelse af min retssikkerhed:
• Jeg ([klager]) har diagnosen (F. 84 GUA), hvilket betyder, at jeg har brug for en klar forventningsafstemning og tid/ro til at falde til i jobbet, før jeg for alvor kan vise min faglighed. Denne oplysning blev [sagsbehandler B] gjort bekendt med flere gange, men uden at ændre holdning og/eller uddybe grunden til, at et aktiveringstilbud bestående af ulønnet praktik op til 4 uger skulle få mig i job. Disse omstændigheder rejser følgende spørgsmål:
Er det normalt, at [indklagedes jobcenter] udøver diskrimination af personer med et handicap?
• Jeg har været ledig i snart 26 uger. Mødet d. 24/10 2024 er det første møde, der skulle give klarhed om, hvordan et aktiveringstilbud kan praktiseres jf. formålet: ”forbedre dine muligheder for at komme i arbejde” (kilde: borger.dk). Med afsæt i min situation, herunder handicap, uddannelsesbaggrund og a-kassens anbefaling, vil jeg gerne have svar på følgende:
Hvorfor mener [indklagedes jobcenter], at en ulønnet praktik op til 4 uger opfylder ”formålet”? ”
Den 7. november 2024 svarede indklagedes beskæftigelseschef på klagers henvendelse. Af svaret fremgår bl.a.:
”Jobsøgning
Du fortæller, at din virksomhedskonsulent har vejledt dig om at søge job som økonomiassistent-elev, og at det krænker dig, fordi du har en videregående uddannelse, som du ønsker at bruge og derfor ønsker en anden type job. Du har oplevet situationen som akavet og respektløs. Det var ikke hensigten at være respektløs. Hensigten var at vejlede dig om at starte med at søge jobs som f.eks. økonomimedarbejder, regnskabsassistent, bogholder eller lignende for at du kan få konkret erhvervserfaring, og herfra søge videre til job, som matcher din uddannelse.
Dialog om og formål med virksomhedspraktik.
…
Når du modtager dagpenge og har været ledig i 6 måneder giver loven dig ret og pligt til at begynde i et beskæftigelsesrettet tilbud, som f.eks. virksomhedspraktik, som kan vare op til 4 uger. Formålet med at starte i virksomhedspraktik er, at jobcentret har erfaring for, at virksomhedspraktik indenfor dit uddannelsesområde som finansøkonom kan være en åbning til fx løntilskud, herunder isbryderordning eller job, og at virksomhedspraktikken vil kunne give dig relevant erhvervserfaring at sætte på dit CV. En virksomhedspraktik skal naturligvis etableres på en måde, der tager hensyn til din situation og handicap.
Jobcentret gør alt, hvad de kan for at behandle alle ledige borgere ordentligt og bestræber sig på at inddrage alle borgere i deres sagsforløb på en god måde, uanset om borgeren har handicap eller ej. ”
Den 12. november 2024 indkaldte indklagede klager til samtale om et praktikforløb hos et bogholderi. Samme dag havde klager en telefonsamtale med sagsbehandler A. Af sagsbehandler As referat fra samtalen fremgår bl.a.:
”Du spørger til om den praktik ikke i stedet skulle være noget der svare til Businesscontroller, revisor graduate.
Jeg fortæller at denne praktik er indenfor dit fag, og at du vil kunne med din baggrund/profil vil kunne varetage denne og at det er en relevant praktik.
Jeg fortæller, at jeg har ikke kunnet finde en indenfor de andre du søger. Samt, der er ikke krav til at praktikken skal være relevant i forhold til dine jobmål, så hvis jeg ville kunne jeg sende dig indenfor rengøring. Jeg har fundet noget der er relevant, og at du vil kunne varetage denne praktik.
Du fortæller, at du helst kun vil i praktik i 3 uger og at du syntes at 20-25 timer er alt for meget. du vil hellere søge ledige stillinger. du spørger til om der er et krav til, hvor få timer du skal arbejde - jeg finder på star.dk at der ikke er regler for hvor mange timer du skal være i en praktik.
jeg fortæller, at det finder vi ud af, når vi snakker med virksomheden i næste uge”
Den 13. november 2024 sendte klager en henvendelse til indklagedes beskæftigelseschef og funktionsleder. Af henvendelsen fremgår bl.a.:
”Aktiveringstilbud
Indkaldelse til praktiksamtale d. 12/11 2024.
Jeg har gennem hele mit ledighedsforløb gjort det klart at det kræver en indsats både fra min side og fra Jobcenteret, at finde en relevant virksomhedspraktik, der balancere mit handicap og uddannelsesbaggrund. Derfor kan jeg ikke forstå det jobrettet perspektiv i en op til 4 ugers praktik med bogholderi i en enkeltmandsvirksomhed i [by] (se bilag 2 praktik samtale).
…
Krænkelse af retssikkerheden
Under en god telefonisk dialog (d. 12/11 2024) om denne praktik er [sagsbehandler A] ærlig omkring at dette aktiveringstilbud. [Sagsbehandler A] begrunder dette IKKE relevante aktiveringstilbud med at det udelukkende handler om at varetage Jobcenterets interne forpligtelser.
Aktiveringstilbuddet tager på ingen måder hensyn til formålet (Ret og pligt) ift. at:
1) Opnå relevante kompetencer
2) Opnå efterfølgende løntilskud og/eller isbryderordning
3) Opnå efterfølgende ordinære løntimer
4) Komme tættere på beskæftigelse
…
Baseret på den viden og erfaring min a-kasse og kontaktet virksomheder har givet mig omkring relevante job og virksomhedspraktik som springbræt, vil jeg gerne have svar på følgende:
– Hvorfor giver [indklagedes jobcenter] mig et aktiveringstilbud, der i dette tilfælde helt åbenlyst ikke opfylder formålet?
I forbindelse med intro-forløbet i august 2024, blev der flere gange kommunikeret at [indklagedes jobcenter] vægter ordentlighed og relevans omkring praktikken og man selvfølgelig ikke sender nogen ud i en praktik uden et klart formål. Hvilket giver anledning til følgende spørgsmål:
– Hvad er forklaringen på at [indklagedes jobceter] giver en person med et dokumenteret handicap
et aktiveringstilbud, der på ingen måder giver borgeren lige vilkår til, at indgå i en relevant praktik, samt kompetence opbygning?
– Hvordan stiller [indklagedes jobcenter] sig til diskrimination ? dette ved at tilbyde en eksklusiv
praktik, frem for en inkluderende praktik der fremmer beskæftigelsesmulighederne? ”
Den 14. november 2024 havde klager en telefonsamtale med sagsbehandler A. Af sagsbehandler As referat af samtalen fremgår bl.a.:
”Jeg har i dag haft ringet til dig, da du har anmodet om at få et andet praktik område, i stedet for området indenfor bogholderi, vil du gerne indenfor markedsanalyse.
Jeg fortæller, at jeg har taget kontakt til virksomheden om dette. Virksomheden fortæller, at det ville være spil af tid, da de flere gange om ugen afviser konkrete job i virksomheden.
Du fortæller, at det ville være en fallit erklæring, hvis du skulle i praktik som bogholder. Du fortæller, at din profil ikke skal have skåne job eller flex. Du fortæller, at du skal på arbejdsmarked igennem isbryder ordningen eller løntilskud. Du kan ikke se dig selv i et bogholderi i forhold til din profil og din uddannelse. ”
Den 20. november 2024 svarede indklagedes funktionsleder på klagers henvendelse. Af svaret fremgår bl.a.:
”Virksomhedspraktik og formålet med virksomhedspraktikken
…
Vi vil henvise til tidligere besvarelse fra den 7. november 2024, hvor vi beskriver formålet med virksomhedspraktik.
…
Derudover består en virksomhedspraktik af kortere forløb i private eller offentlige virksomheder, hvor det er formålet, at en person får udviklet faglige, sociale eller sproglige kompetencer ved at tage del i konkrete arbejdsopgaver. Valget af, hvor den enkelte virksomhedspraktik etableres for en person, beror på Jobcenterets vurdering af den enkelte persons behov for kompetenceudvikling og ikke på virksomhedens eventuelle behov for arbejdskraft. Vi henviser til reglerne i § 53, stk. 1, og § 58, stk. 1 i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Som der beskrives i indkaldelsen til praktiksamtalen med [bogholderi] den 20. november 2024, så handler samtalen om, hvilke arbejdsopgaver du vil kunne arbejde med i perioden, og hvad du vil kunne byde ind med som bogholder i deres virksomhed.
Hvis der etableres en virksomhedspraktik i den pågældende virksomhed eller i en anden virksomhed, vil du få meddelt en afgørelse.
…
Dine ønsker til praktiksted
…
Vi anerkender det arbejde du ligger at sende ansøgninger indenfor disse stillinger. Du beskriver også, at du har været i dialog med virksomheder under din jobsøgning, hvor de peger dig i retning mod en stilling som Business Controller i en større organisation, ofte med et internationalt perspektiv.
Jobcentret har tidligere efterspurgt en mulighed for at kontakte disse virksomheder, hvor du har været til jobsamtaler for at vi kunne bruge dette i eftersøgningen af eventuelle praktiksteder. Dette har du afslået.
Vi bemærker, at du har ret til at få tilbud om virksomhedspraktik, som du selv har fundet, hvis betingelserne for virksomhedspraktik i øvrigt er opfyldt. Vi henviser til § 57, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Anmodning om ny virksomhedskonsulent
I forbindelse med at du har fået ny beskæftigelseskonsulent i Jobcentret, har vi valgt at imødekomme dit ønske om, at få tilknyttet en ny virksomhedskonsulent. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. januar 2025.
Klager har ikke fremsat krav om tilkendelse af et bestemt godtgørelsesbeløb.
Den 25. juni 2025 havde klager en telefonsamtale med indklagede. Af indklagedes notat af samtalen fremgår bl.a.:
”[Klager] ønsker at søge om kontanthjælp, og især såfremt aftalen med [virksomhed] på mandag ikke går igennem. Jeg fortæller [klager] at jeg opretter en kontanthjælpssag pr. dd. og at han skal søge ydelse indenfor 14 dage. ”
Den 25. juni 2025 og 27. juni 2025 havde klager og indklagedes teamkoordinator C en korrespondance. Af korrespondancen fremgår bl.a.:
25-06-2025 10:28:17 | [Klager] : Tak for en god telefonsamtale
Alt efter hvordan mødet forløber på mandag, vil jeg derefter MÅSKE være interesseret i, at blive registreret som kontanthjælpsmodtager i den korte periode hvor den første måned af praktikken forløber. Altså en kort overgang til løntilskuddet starter.
…
25-06-2025 11:50:59 | [Teamkoordinator C] :
…
Jeg har ændret din sag til kontanthjælpsmodtager (jeg har også lige sendt dig et brev) og det betyder at du indenfor 7 dage skal ansøge om ydelse på borger.dk.
…
25-06-2025 22:34:32 | [Klager] :
…
Jeg vil blot præcisere, at jeg ikke har givet mit samtykke til at blive registreret som kontanthjælpsmodtager på nuværende tidspunkt.
Jeg har tidligere nævnt, at jeg (MÅSKE) – afhængigt af virksomhedssamtalen på mandag – kunne være åben for en midlertidig løsning, med forbehold for fritagelse for normale forpligtelser i en overgang til løntilskud.
Jeg har ikke tilsluttet mig en generel overførsel til kontanthjælpssystemet.
…
26-06-2025 08:57:56 | [Teamkoordinator C] :
…
Det var ikke den forståelse jeg havde da vi talte i telefon sammen. Det var at du blev registreret som kontanthjælpsmodtager, så du allerede nu ville kunne søge, og modtage ydelse hvis du er i målgruppen for dette, imens du er i praktik - såfremt der er et match med [virksomhed] på mandag. Det er jo ikke sikkert at der er det, og derfor skal du oprettes som kontanthjælpsmodtager, for at kunne søge om kontanthjælpsydelse. Ønsker du fortsat at være registeret som ledig selvforsørgende, og ikke modtage ydelse fra [indklagede]?
…
26-06-2025 09:17:56 | [Klager] :
…
Det var desværre også mit indtryk at vi fik talt forbi hinanden under telefonsamtalen.
Jeg vil have mulighed for at træffe mine beslutninger ud for et oplyst grundlag.
Dette oplysningsgrundlag vil jeg have efter virksomhedssamtalen hos [virksomhed] på mandag.
Derfor er udgangspunktet stadig det samme som før vores telefonsamtale, altså jeg fortsat skal stå registreret som ledig selvforsørgende.
…
26-06-2025 13:24:27 | [Teamkoordinator C] : Så har jeg brug for at du fremadrettet siger det til mig under samtalen. Jeg retter det til og så mødes vi som aftalt til samtale torsdag den 3. juni kl. 11 uanset udfaldet af samtalen på mandag. ”
Den 27. juni 2025 sendte indklagede et brev til klager. Af brevet fremgår, at klager var blevet afmeldt som jobsøgende på Jobnet.dk. med virkning fra den 26. juni 2025.
Samme dag sendte klager en besked til teamkoordinator C. Af beskeden fremgår bl.a.:
”Jeg har via e-Boks fået et brev om at I har afmeldt mig fra jobcentret.
Jeg går stærkt ud fra det er en IT-Mæssig fejl? ”
Den 2. juli 2025 var klager til konsultation ved en psykiater. Klager har fremlagt psykiaterens notat fra konsultationen. Af notatet fremgår, at klager var psykisk påvirket af sin sag hos indklagedes jobcenter.
Den 3. juli 2025 var klager til samtale i indklagedes jobcenter. Af indklagedes referat fra samtalen fremgår bl.a.:
”[Virksomhedskonsulent] deltog i starten af mødet ift. at tilkendegive at mødet med [virksomhed] gik godt, men at der afventes svar på mulighed for en evt. virksomhedspraktik efterfulgt af et løntilskud (isbryderordning).
…
Ut. vejleder om rammerne som ledig selvforsørgende og bekræfter at [klager] er registreret som dette i systemet.
…
Ut. vejleder om rammerne som kontanthjælpsmodtager og udlevere materiale til [klager] ift. forsørgelse og krav hvis han tilmeldes som kontanthjælpsmodtager, herunder jobsøgning, joblog osv. [Klager] ønsker pt. ikke at søge om kontanthjælp og ønsker at være selvforsørgende indtil han har hørt fra [virksomhedskonsulent] vedr. [virksomhed]. ”
Den 25. juli 2025 anmodede klager om en forsørgelsesydelse, der ikke var kontanthjælp.
Den 14. august 2025 var klager til samtale hos indklagede. Af indklagedes referat fra samtalen fremgår bl.a.:
”Vi taler om det rette forsørgelsesgrundlag, da du har manglet ydelse siden maj, fortæller du. Du mener, at du ikke skal have kontanthjælp men snarere revalidering eller lignende. Du bliver vejledt om, at du ikke er i målgruppen for revalidering, da målet er en kompetencegivende uddannelse, hvilket du allerede har. Desuden afskaffes revalidering med den nye reform.
Bemærkning:
[Navn] og jeg fortæller, at kontanthjælp er en ydelse, der omfatter flere målgrupper også de aktivitetsparate, og at der slet ikke er de samme krav som aktivitetsparat på kontanthjælp, som der er til jobparate på kontanthjælp. Du siger, at du allerede har søgt om det, men vi siger, at du mangler at sende yderligere dokumentation, og at det skal sendes til Ydelsescentret i [indklagede], da det er dem, der behandler ansøgning om forsørgelsesydelser og ikke jobcentret. Derfor er din anmodning om ydelse også sendt til Ydelsescentret herunder også helbredsoplysninger, men de mangler oplysninger om kontoudtog, formue o.l. Jeg giver dig en huskeseddel omkring hvad man skal huske at sende til ydelsescentret, hvis man søger om kontanthjælp. Du har svært ved at tro på, at det er den rette ydelse, siger du.
…
Jeg spørger om du vil have støtte til at søge ydelse bl.a. fra en mentor. Alternativt kan jeg hjælpe dig med det. Du vil gerne tage imod støtte fra mig, og vi aftaler at vi sammen tager et personligt møde med Ydelsescentret. ”
Den 15. august 2025 sendte indklagedes ydelsescenter et brev til klager. Af brevet fremgår bl.a., at ydelsescenteret manglede oplysninger for at kunne behandle klagers ydelsessag.
Den 18. august 2025 sendte klager et svar til indklagedes ydelsescenter. Af svaret fremgår bl.a.:
”Jeg ([klager]) må venligst præciserer, jeg har IKKE har ansøgt om kontanthjælp og jeg har heller IKKE givet samtykke til, at der indhentes oplysninger om mit bankkontonummer eller andre private forhold i forbindelse hermed. ”
Den 28. august 2025 svarede indklagedes ydelsescenter klager. Af svaret fremgår bl.a.:
”Du er aktuelt ikke omfattet af andre målgrupper i beskæftigelseslovgivningen, som giver ret til en anden forsørgelsesydelse end kontanthjælp.
…
Din henvendelse af 25. juli 2025 er derfor behandlet som en ansøgning om kontanthjælp, fordi du har ansøgt om forsørgelsesydelse, og fordi du ikke aktuelt modtager andre forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning.
…
Vi har efter § 10 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ansvaret for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at vi kan træffe afgørelse.
…
Vi er derfor forpligtede til at indhente oplysninger om dine økonomiske forhold, herunder dine formueforhold, når vi behandler en sag om kontanthjælp.
…
Vi har sammenkørt og sammenstillet de oplysninger, som fremgår af vores brev af 15. august 2025, efter reglerne i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, og vi har anmodet dig om yderligere oplysninger efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 1 og § 11 a, stk. 1. Retsgrundlaget fremgår også af brevet. Det fremgår også af brevet, hvor vi har dine personoplysninger fra.
Vi har derfor hjemmel til at behandle dine personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c og e for så vidt angår almindelige personoplysninger og artikel 9, stk. 2, litra f for så vidt angår følsomme oplysninger.
…
Vi henlægger din sag om kontanthjælp
…
Vi har på baggrund af din henvendelse af 18. august 2025 og samtale af 21. august 2025 henlagt din sag med sagsnr. [sagsnr. ]”
Den 4. september 2025 traf indklagede afgørelse om at give klager afslag på at påbegynde behandling af en sag om særlige ordninger efter beskæftigelsesindsatsloven. Af afgørelsen fremgår bl.a.:
”Du har den 21. august 2025 ansøgt om en anden hjælp end kontanthjælp.
Resultat
Du er berettiget til en almindelig helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats som aktivitetsparat.
Det betyder, at du får afslag på at få påbegyndt behandling af en sag om særlige ordninger efter beskæftigelsesindsatsloven.
…
Du har oplyst, at du søger om forsørgelseshjælp, men at du ikke søger om kontanthjælp. Du henviser selv til, at det fx kan være revalideringsydelse eller ressourceforløbsydelse.
Vi forstår din ansøgning således, at du vil have meddelt en afgørelse om, hvorvidt du er omfattet en målgruppe for de særlige ordninger efter beskæftigelsesindsatsloven i form af enten revalidering, ressourceforløb eller fleksjob med dertilhørende anden forsørgelsesydelse end kontanthjælp.
…
Ikke grundlag for at påbegynde behandling af sag om de særlige ordninger
Vi vurderer, at du på det foreliggende grundlag ikke kan få påbegyndt behandlingen af en sag om revalidering, ressourceforløb eller fleksjob, da du kan hjælpes ind på arbejdsmarkedet gennem en almindelig helhedsorienteret beskæftigelsesrettet indsats som aktivitetsparat.
…
Klagevejledning
Hvis du ikke er enig i vores afgørelse, har du mulighed for at klage til Ankestyrelsen.
Vi skal have modtaget din klage senest fire uger efter den dag, du har modtaget vores afgørelse. ”
Den 11. september 2025 var klager til konsultation ved en psykiater. Klager har fremlagt psykiaterens notat fra konsultationen. Af notatet fremgår, at klager var psykisk påvirket af sin sag hos indklagedes jobcenter.
Parternes bemærkninger
Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling og krænket klagers integritet i forbindelse med lovpligtige ledighedsmøder hos indklagedes jobcenter.
Den ansvarlige sagsbehandler hos indklagedes jobcenter blev allerede ved første ledighedssamtale informeret om klagers dokumenterede handicap og andre væsentlige hensyn til klagers helbred. Klagers dokumenterede handicap og helbredshensyn omfatter bl.a. gennemgribende udviklingsforstyrrelse, rygsøjlegigt og stomi.
Klagers handicap betød i praksis, at en klar forventningsafstemning i forbindelse med ledighedsmøderne var vigtig. Klager indberettede problemer omkring forventningsafstemningen i forbindelse med ledighedsmøderne, hvilket indklagede imødekom til en vis grad. Det var positivt, at indklagede handlede aktivt på klagers indberetninger og forsøgte at sikre klagers integritet fremadrettet. Det ændrede dog ikke på, at indklagede ved tidligere ledighedsmøder havde tilsidesat hensynet til klagers handicap.
Den til tider ydmygende behandling af klager som ledig borger medførte, at klager skammede sig over sit handicap og sine helbredsudfordringer. Det gav klager en følelse af mindreværd over ikke at modtage en ligeværdig behandling. Dertil blev klagers tilværelse mere isoleret, hvilket gradvist forværrede klagers trivsel markant.
Klagers tidligere sagsbehandler, sagsbehandler A, tog ikke hensyn til klagers handicap og gav ikke klager et jobrettet aktiveringstilbud. Begrundelsen og formålet med det fremsatte aktiveringstilbud var mangelfulde.
Indklagede valgte at fastholde et aktiveringstilbud uden et klart jobrettet formål. Dette opfatter klager som en klar diskrimination i forhold til klagers handicap og en krænkelse af klagers retssikkerhed.
Klager fik to gange ja til forløb med løntilskud, herunder et forløb med opstart den 9. april 2025, hvor virksomheden trak sig dagen før start. Selvom klager udviste fleksibilitet, modtog klager ikke et alternativt aktiveringstilbud. Indklagede bekræftede gentagne gange, at ansvaret for situationen ikke lå hos klager.
Indklagedes håndtering udgjorde en manglende rimelig tilpasning, som må anses for diskriminerende i forhold til klagers helbredsmæssige situation og behov for stabilitet. Indklagede undlod at sikre klagers rettigheder, herunder det generelle lovbestemte rettidige aktiveringstilbud senest efter seks måneders ledighed.
Indklagede registrerede klager som kontanthjælpssøgende uden klagers samtykke. Indklagede afmeldte også klager som jobsøgende uden klagers samtykke. Klager kontaktede indklagede herom, men indklagede rettede først registreringerne efter et møde den 3. juli 2025.
Afmeldingen skete på et kritisk tidspunkt, hvor klager var i gang med at forberede sig til et praktiketableringsmøde den 30. juni 2025. Mødet blev således afholdt i den periode, hvor klager var afmeldt fra Jobnet.dk, hvilket gav anledning til stor forvirring.
Klager blev på ingen måde mødt med en helhedsorienteret indsats, hverken juridisk eller helbredsmæssigt. Klager blev fastholdt i et forløb baseret på systemiske lette standardløsninger og en stor uklarhed om det videre forløb, hvor klager siden maj 2025 stod uden ydelse.
Indklagede forsøgte at presse klager ind i et ydelsessystem i form af kontanthjælpssystemet, selvom dette ikke var foreneligt med klagers handicap.
Indklagede gør gældende, at indklagede ikke har forskelsbehandlet klager på grund af handicap, da behandlingen af klagers sag ved indklagedes jobcenter skete efter de gældende regler i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med dertilhørende bekendtgørelser.
Klager påpegede nogle behov og ønsker til gennemførelsen af jobsamtaler, som indklagede forsøgte at imødekomme i det omfang, det var muligt. Indklagede afsatte ekstra tid til samtaler og udsendte en indkaldelse med dagsorden inden samtalerne. Referaterne af samtalerne fremgik på Jobnet, hvor klager havde mulighed for at komme med kommentarer. Der var også mulighed for direkte og løbende chat dialog med klagers sagsbehandler. Indklagede imødekom også klagers ønske om at få tildelt en ny sagsbehandler.
Indklagede har ikke udsat klager for forskelsbehandling i tilrettelæggelsen eller gennemførelsen af sagsbehandlingen. Klagers klagepunkter opstod i sammenstødet mellem klagers forventninger til sagsbehandlingen og indklagedes udførelse af sagsbehandlingen.
Indklagede har ud fra en konkret og individuel vurdering drøftet og understøttet klagers jobsøgning. Indklagede er opmærksomme på, at klager ikke oplevede drøftelserne og understøttelsen som en hjælp til sin jobsøgning. Indklagede fastholder dog, at indklagede ikke har udsat klager for forskelsbehandling ved at drøfte og understøtte hans jobsøgning, da det var en del af indklagedes lovpligtige opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Indklagede er forpligtet til at iværksætte et beskæftigelsesrettet tilbud, når en person har været ledig i seks måneder. Indklagede drøftede derfor ud fra en konkret og individuel vurdering mulighederne for et beskæftigelsesrettet tilbud i form af fx virksomhedspraktik af op til fire ugers varighed med klager. Virksomhedspraktik anvendes som et redskab til etablering af en efterfølgende ansættelse med løntilskud.
Tilbud om ansættelse med løntilskud (isbryderordningen) blev også drøftet, men et tilbud om ansættelse med løntilskud fordrede, at der var en arbejdsgiver, som ville tilbyde et ansættelsesforhold. Indklagede er opmærksom på, at klager oplevede, at han havde behov for et længerevarende tilbud. Indklagede fastholder dog, at indklagede ikke udsatte klager for forskelsbehandling ved at drøfte muligheden for et beskæftigelsesrettet tilbud i form af fx virksomhedspraktik af op til fire ugers varighed, da ret og pligt til iværksættelse af tilbud og varigheden for tilbud om virksomhedspraktik var fastsat i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Indklagede tilbød klager en virksomhedspraktik, hvilket klager ikke ønskede at tage imod. Klager fandt ikke praktikken som bogholder relevant og afviste praktikken. Indklagede faciliterede og deltog også i samtaler sammen med klager ved virksomheder med henblik på praktik og eventuel efterfølgende ansættelse. Virksomhederne havde dog af forskellige årsager ikke mulighed for at indgå i en virksomhedspraktik.
Indklagede ydede flere gange klager vejledning om understøttende ordninger og tiltag. Der var bl.a. dialog om stillinger, som klager søgte med fortrinsadgang, vejledning om befordringsgodtgørelse til jobsamtaler og hjælpemidler.
Indklagede kan ikke se, hvordan klagers bemærkninger om til- og afmelding som kontanthjælpsmodtager relaterer sig til klagen over påstået forskelsbehandling på grund af handicap. Problemstillingen om til- og afmelding beroede på, at indklagede og klager havde forskellige opfattelser af, hvad der blev sagt og aftalt under parternes samtaler.
Afgørelser om iværksættelse af et beskæftigelsestilbud kan påklages til Ankestyrelsen. Afgørelsen af 4. september 2025 kunne således også påklages til Ankestyrelsen.
Klager kan klage til Datatilsynet, hvis han mener, at indklagede ikke har iagttaget hans rettigheder efter databeskyttelsesforordningen.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).
Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.
Forbuddet mod forskelsbehandling gælder tillige enhver, der anviser beskæftigelse.
Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med et bestemt handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager har gjort gældende, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med indklagedes behandling af klagers beskæftigelsessag.
Klager har bl.a. anført, at indklagede tilsidesatte hensynet til klagers handicap under samtaler i jobcenteret og ikke gav klager et jobrettet aktiveringstilbud.
Det fremgår af sagens oplysninger, at indklagede fandt en bogholdervirksomhed, som klager kunne komme i virksomhedspraktik hos. Klager fandt ikke praktikken relevant og afviste praktikken. Klager ønskede i stedet, at der blev fundet en virksomhed, hvor klager kunne blive ansat med løntilskud.
Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede udsatte klager for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet har herved lagt vægt på, at der ikke fremgår oplysninger, der giver anledning til at formode, at indklagede ikke gav klager et jobrettet aktiveringstilbud på grund af klagers diagnose. Klager afviste selv tilbuddet om virksomhedspraktik i bogholdervirksomheden, da han ikke fandt praktikken relevant.
Nævnet har tillige lagt vægt på, at der ikke er anledning til at formode, at indklagede tilsidesatte hensynet til klagers diagnose, eller på anden måde behandlede klager ringere end andre på grund af klagers diagnose.
Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sin klage.
Nævnet afviser derfor klagen.
Nævnet har henset til sagens resultat ikke fundet anledning til at vurdere, om klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence
• § 4, stk. 1, om udnyttelse af administrative klagemuligheder
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 3, stk. 2, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - uanset handicap - kommuner - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 14. september 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - uddannelse- ej medhold Retsinformation · 14. december 2023
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - ej handicap - kommuner - ej medhold Retsinformation · 4. oktober 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap – kommuner - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - uanset handicap - forsikring - ej medhold Retsinformation · 14. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 29. januar 2026