Forslag til Lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. oktober 2026 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde og kompetence
§ 1. Formålet med denne lov er at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne i større almene boligområder omfattet af § 3, og dermed revitalisere boligområderne. Det sker ved en systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension for førtidspensionister bosat i disse områder med henblik på at vurdere, om betingelserne for førtidspension fortsat er til stede, eller om der er sket en væsentlig forbedring af førtidspensionistens arbejdsevne, som medfører, at førtidspensionen kan gøres hvilende eller frakendes efter § 43 a, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om social pension.
§ 2. Loven finder anvendelse for førtidspensionister under 60 år,
1) der er tilkendt førtidspension efter lov om social pension,
2) som den 1. juli 2026 boede i et boligområde omfattet af § 3, og
3) som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst her i riget fra et land uden for EU/EØS, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold på mere end 12 på hinanden følgende måneder fra et land uden for EU/EØS, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Følgende ophold i udlandet er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3:
1) Ophold i udlandet, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter.
2) Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt. Ved statsudsendte forstås personer, der er
a) udsendt af Danmark, Færøerne eller Grønland,
b) sekunderet til EU og internationale organisationer, eller
c) ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Færøerne eller Grønland bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.
3) Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.
Stk. 3. Følgende personer er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3:
1) Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget.
2) Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet.
Stk. 4. Personer, for hvem førtidspensionen er gjort hvilende efter § 43 a, stk. 1, i lov om social pension før den 1. december 2026, og førtidspensionister, der er omfattet af § 44, stk. 5, i lov om social pension, er ikke omfattet af loven.
§ 3. Loven finder anvendelse på større almene boligområder omfattet af § 61 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. med mindst 1.000 beboere, og som opfylder mindst to af følgende socioøkonomiske kriterier:
1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 30 pct. ud fra et to-årigt gennemsnit.
2) Andelen af beboere dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet ud fra et to-årigt gennemsnit.
3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i boligområdet, bortset fra uddannelsessøgende, er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i samme region.
§ 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne, hvor et boligområde omfattet af § 3 er beliggende, skal oplyse sagen og sende en indstilling til den udvalgte kommune med en vurdering af sagen efter reglerne i kapitel 3 for personer, der er omfattet af denne lov.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i de udvalgte kommuner, som er omfattet af § 8, træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i førtidspensionistens bopælskommune afgørelse om retten til førtidspension efter reglerne i kapitel 4.
Kapitel 2
Læs alt
Udsøgning af sager til den systematiske gennemgang
§ 5. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger de førtidspensionister, der er omfattet af § 2, stk. 1, som pr. 1. juli 2026 boede i et boligområde omfattet af § 3, på grundlag af data, der er indberettet til styrelsens statistiske datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører data omfattet af 1. pkt. med data fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet om boligområder omfattet af § 3.
Stk. 2. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser de berørte kommunalbestyrelser i bopælskommunerne om resultatet af samkøringen efter stk. 1.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne anvender data omfattet af stk. 1 til brug for den endelige fastlæggelse af, hvorvidt en førtidspensionist er omfattet af loven.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen underretter ved indkaldelsen til samtale efter § 6, stk. 2, førtidspensionisten om, at pågældende er omfattet af loven.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal undersøge sagen og vurdere, om førtidspensionisten er omfattet af loven, hvis en førtidspensionist henvender sig til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, fordi førtidspensionisten mener, at pågældende ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af loven.
Kapitel 3
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunens opgaver efter denne lov
§ 6. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen gennemgår sager om førtidspension omfattet af denne lovs §§ 2 og 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen undersøger, om der er konkret anledning til at vurdere, om førtidspensionen skal gøres hvilende eller frakendes efter § 43 a, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om social pension.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indkalder en førtidspensionist, der er omfattet af gennemgangen i stk. 1, til en samtale med personligt fremmøde for at oplyse sagen, jf. dog stk. 3. Førtidspensionisten har pligt til at møde til samtalen efter § 43 c, stk. 1, i lov om social pension. § 43 c, stk. 2, og § 43 d i lov om social pension finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan undlade at indkalde en førtidspensionist til samtale efter stk. 2, hvis det er helt åbenbart, at der på grund af førtidspensionistens helbredsmæssige forhold ikke er grundlag for at vurdere, om der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan indhente yderligere oplysninger til brug for sagen. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan afgive tilbud m.v. efter lov om social pension, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning til førtidspensionisten efter § 43 c i lov om social pension.
Stk. 5. Flytter en førtidspensionist omfattet af loven fra et boligområde omfattet af § 3 den 1. juli 2026 eller senere, vil førtidspensionisten fortsat være omfattet af loven.
Stk. 6. Flytter en førtidspensionist omfattet af loven fra et boligområde omfattet af § 3 til en ny kommune den 1. juli 2026 eller senere, underretter fraflytterkommunen tilflytterkommunen om, at førtidspensionisten er omfattet af denne lov. Kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen har herefter ansvaret for at påbegynde eller fortsætte den systematiske gennemgang af førtidspensionistens sag.
§ 7. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen gennemgår sagerne på baggrund af kommunens oplysninger, eventuelt nye oplysninger og samtalen efter § 6, stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen sender de gennemgåede sager til den udvalgte kommune omfattet af § 8, med en begrundet indstilling om, at
1) sagen henlægges uden samtale efter § 6, stk. 3,
2) førtidspensionen skal bevares,
3) førtidspensionen skal frakendes efter § 44 i lov om social pension, eller
4) førtidspensionen skal gøres hvilende efter § 43 a i lov om social pension.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen orienterer førtidspensionisten om, at dennes sag er sendt til den udvalgte kommune med angivelse af indstillingen.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen sender løbende indstillinger i sager til den udvalgte kommune.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frister for, hvornår kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne skal sende sager med indstilling efter stk. 1 til den udvalgte kommune. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kompetencen til at træffe afgørelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-4, i sager omfattet af loven, overgår til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, hvis den udvalgte kommune ikke har truffet afgørelse i sagen inden for de frister, der bliver fastsat efter § 9, stk. 5.
Kapitel 4
Kompetence til at træffe afgørelse i sager efter denne lov
Udvalgte kommuner
§ 8. Inden for hver region træffer en eller flere kommuner afgørelse i sager omfattet af denne lov. Disse kommuner benævnes udvalgte kommuner.
Stk. 2. De udvalgte kommuner er følgende:
1) Københavns Kommune.
2) Aarhus Kommune.
3) Aalborg Kommune.
4) Odense Kommune.
5) Esbjerg Kommune.
Stk. 3. En udvalgt kommune må ikke behandle sager fra sin egen kommune.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening nærmere regler om opgavefordelingen mellem de udvalgte kommuner og de udvalgte kommuner og kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne m.v.
§ 9. De udvalgte kommuner behandler alle sager omfattet af denne lov, dog ikke sager omfattet af §§ 10 og 11. De udvalgte kommuner træffer efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afgørelse om, at
1) sagen henlægges uden samtale efter § 6, stk. 3,
2) førtidspensionen skal bevares,
3) førtidspensionen skal frakendes efter § 44 i lov om social pension, eller
4) førtidspensionen gøres hvilende efter § 43 a i lov om social pension.
Stk. 2. Den udvalgte kommune kan anmode kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at vurdere, om førtidspensionisten skal visiteres til fleksjobordningen.
Stk. 3. Den udvalgte kommune kan anmode kommunalbestyrelsen i førtidspensionistens bopælskommune om at indhente yderligere oplysninger, hvis den udvalgte kommune vurderer, at sagen ikke er oplyst tilstrækkeligt.
Stk. 4. Den udvalgte kommune underretter førtidspensionisten og kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om sagens udfald.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frister for, hvornår den udvalgte kommune skal have truffet afgørelse i sagerne. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at en frist efter 1. pkt. kan forlænges, herunder hvordan den forlængede frist berører frister fastsat efter § 7, stk. 4.
Udbetaling Danmark
§ 10. Flytter en førtidspensionist omfattet af loven fra et boligområde omfattet af § 3 til udlandet den 1. juli 2026 eller senere, underretter fraflytterkommunen Udbetaling Danmark om, at førtidspensionisten er omfattet af denne lov. Fraflytterkommunen sender materiale til brug for gennemgang af sagen til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark har herefter kompetence til at påbegynde eller fortsætte den systematiske gennemgang af førtidspensionistens sag efter § 9.
§ 11. Udbetaling Danmark indkalder en førtidspensionist omfattet af § 10 til en samtale efter § 6, stk. 2, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Udbetaling Danmark beslutter, hvordan en samtale skal holdes med en førtidspensionist efter stk. 1, som ikke forud for flytning til udlandet har deltaget i en samtale.
Stk. 3. Udbetaling Danmark kan indhente yderligere oplysninger til brug for vurdering af sagen.
Stk. 4. I sager omfattet af § 10 træffer Udbetaling Danmark afgørelse i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1-4.
Kapitel 5
Indberetning fra kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne, de udvalgte kommuner og Udbetaling Danmark om sagernes udfald
§ 12. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne løbende indberetter oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om hvilke personer, der ikke skal indgå i den systematiske gennemgang efter § 2, stk. 2-4, og om afholdte samtaler efter § 6, stk. 2.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indberetter sin indstilling efter § 7, stk. 1, og om indhentede oplysninger og iværksatte tilbud m.v. efter § 6, stk. 4, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen løbende indberetter oplysninger om afgørelser, som kommunalbestyrelsen har truffet efter § 9, stk. 1, nr. 1-4, efter udløb af frister fastsat efter § 9, stk. 5, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at de udvalgte kommuner løbende indberetter oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om afgørelser efter § 9, stk. 1, nr. 1-4.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Udbetaling Danmark indberetter oplysninger om sanktioner som følge af udeblivelse fra samtaler og tilbud og oplysninger om afgørelser efter § 11 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Kapitel 6
Sagsbehandling og klageregler
§ 13. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og regler fastsat i medfør af denne lov finder anvendelse ved behandling af sager efter kapitel 3 og 4.
§ 14. Afgørelser efter §§ 9 og 11 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 7
Finansiering
§ 15. Staten afholder Udbetaling Danmarks udgifter til den systematiske gennemgang efter denne lov gennem betaling af administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Kapitel 8
Ikrafttræden
§ 16. Loven træder i kraft den 1. december 2026.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
§ 17. I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 303 af 24. februar 2026, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 43 b indsættes:
»§ 43 c. Førtidspensionisten har pligt til at deltage, når kommunalbestyrelsen på grund af en konkret anledning indkalder til en samtale fysisk, digitalt eller telefonisk for at vurdere, om pensionistens arbejdsevne er forbedret, og om pensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension. Førtidspensionisten har endvidere pligt til at deltage, når kommunalbestyrelsen på grund af en konkret anledning afgiver et tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning for at vurdere, om pensionistens arbejdsevne er forbedret, og om pensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vejleder førtidspensionisten om pligten til at møde til samtalen eller tilbuddet m.v. og om konsekvensen af at udeblive, jf. § 43 d.
§ 43 d. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at førtidspensionen nedsættes med 1.000 kr. (2026-niveau), hvis pensionisten uden en rimelig grund udebliver fra samtale eller tilbud m.v. efter § 43 c, stk. 1. Er den månedlige pension lavere end 1.000 kr., sker den resterende nedsættelse i den supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Kan beløbet ikke fradrages fuldt ud i pensionen og den supplerende hjælp, bortfalder det overskydende beløb.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal forud for en afgørelse om nedsættelse af pensionen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med pensionisten for at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.
Stk. 3. Pensionen kan højst nedsættes for én udeblivelse pr. kalendermåned.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen underretter Udbetaling Danmark om en afgørelse om nedsættelse af pensionen. Udbetaling Danmark nedsætter herefter pensionen hurtigst muligt efter at have fået besked om nedsættelsen.
Stk. 5. Pensionen kan i en kalendermåned højst nedsættes med beløbet i stk. 1. Har Udbetaling Danmark fået besked om flere nedsættelser som følge af afgørelser om udeblivelse for flere måneder, nedsætter Udbetaling Danmark pensionen igen i måneden efter den første nedsættelse.
Stk. 6. Beløbet i stk. 1 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2027. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb er grundlag for det efterfølgende års regulering.«
2. I § 50, stk. 4, ændres »§ 43 a og § 44« til: »§§ 43 a og 43 c-44«.
§ 18. I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 761 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 23:
»23) Lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.«
2. I § 5, stk. 1, ændres »nr. 4,« til: »nr. 3 og 4, § 11 i«.
§ 19. I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 3. august 2026, foretages følgende ændring:
1. Efter § 11 h indsættes før overskriften før § 12:
»Kommunernes kontrol
§ 11 i. Kommunen kan med henblik på en vurdering af, om en førtidspensionist fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, jf. kapitel 3 i lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. og §§ 43 c og 44 i lov om social pension, uden samtykke fra førtidspensionisten indhente relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.«
Kapitel 10
Territorialbestemmelser
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
Indledning
2.
Lovforslagets baggrund
3.
Lovforslagets hovedpunkter
3.1.
Gennemgang af udvalgte førtidspensionssager
3.1.1.
Gældende ret
3.1.1.1.
Betingelser for tilkendelse af førtidspension
3.1.1.2.
Frakendelse af førtidspension
3.1.1.3.
Hvilende førtidspension
3.1.1.4.
Førtidspensionistens medvirken og kommunernes mulighed for at indhente oplysninger
3.1.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
3.1.3.
Den foreslåede ordning
3.1.3.1.
Førtidspensionister omfattet af loven og boligområder
3.1.3.2.
Systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager
3.1.3.3.
Kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes opgaver
3.1.3.4.
De udvalgte kommuners opgaver
3.1.3.5.
Udbetaling Danmarks opgaver
3.2.
Indberetning om sagernes udfald til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
3.2.1.
Gældende ret
3.2.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
3.2.3.
Den foreslåede ordning
3.3.
Nedsættelse af førtidspension ved manglende fremmøde til samtaler eller tilbud m.v.
3.3.1.
Gældende ret
3.3.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
3.3.3.
Den foreslåede ordning
3.4.
Samtaler m.v. til førtidspensionister i udlandet
3.4.1.
Gældende ret
3.4.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet overvejelser og den foreslåede ordning
3.5.
Klage til Ankestyrelsen
3.5.1.
Gældende ret
3.5.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
3.5.3.
Den foreslåede ordning
3.6
Udbetaling Danmarks kompetenceområde og værktøjer til brug for sagsbehandling
3.6.1.
Gældende ret
3.6.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.7.
Oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister
3.7.1.
Gældende ret
3.7.2.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
3.7.3.
Den foreslåede ordning
4.
Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1.
Lovforslagets elementer
4.2.
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.3.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering af lovforslagets forhold til datebeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5.
Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1.
Økonomiske konsekvenser for der offentlige
5.2
Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.2.1.
Implementeringskonsekvenser
5.2.2.
Principperne om digitaliseringsklar lovgivning
6.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Klimamæssige konsekvenser
9.
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
10.
Forholdet til EU-retten
11.
Hørte kommuneer og organisationer m.v.
12.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Den tidligere regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti har den 17. december 2025 indgået aftale om en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager m.v.
De nedenstående elementer af aftalen gennemføres med nærværende lovforslag.
Med aftalen pålægges kommunerne systematisk at gennemgå ca. 5.000 udvalgte førtidspensionssager for at vurdere, om betingelserne for førtidspension er opfyldt.
Personer omfattet af den systematiske gennemgang er førtidspensionister under 60 år, som er tilkendt førtidspension efter lov om social pension, som er registreret indrejst i Det Centrale Personregister (CPR-registeret) den 2. april 1968 eller senere, og som er bosat i et større alment boligområde med mindst 1.000 beboere afgrænset ved mindst to ud af fire socioøkonomiske kriterier.
De socioøkonomiske kriterier er en høj forekomst af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller til uddannelse, lav indkomst, en høj andel af beboere, som er dømt for kriminalitet og en høj andel af beboere, som kun har en grunduddannelse. Den systematiske gennemgang af førtidspensionssager gennemføres som led i at styrke arbejdsmarkedstilknytningen og for at medvirke til at revitalisere de omfattede boligområder.
Ved sagsgennemgangen tager kommunalbestyrelsen i bopælskommunen afsæt i de relevante og nødvendige oplysninger om førtidspensionisten, som allerede foreligger, herunder registeroplysninger, oplysninger fra andre dele af den kommunale forvaltning, oplysninger om eventuel kriminalitet samt oplysninger fra de kommunale kontrolenheder.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indkalder som led i den systematiske gennemgang alle førtidspensionister, som er omfattet af loven, til en samtale. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen træffer afgørelse om at nedsætte førtidspensionen, hvis førtidspensionisten uden rimelig grund ikke deltager i samtalen.
Finder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, at der er et sagligt grundlag for at genvurdere en sag om førtidspension, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen f.eks. kunne indhente nye helbredsoplysninger og iværksætte afklaring af arbejdsevnen. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal oplyse sagen tilstrækkeligt til at kunne vurdere, om førtidspensionen skal bevares, gøres hvilende eller frakendes.
Det er også en del af den politiske aftale, at sagerne efter kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes indledende gennemgang, overgår til udvalgte kommuner, som gennemgår kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes vurdering og træffer endelig afgørelse om eventuel frakendelse af førtidspensionen. Baggrunden for dette er, at sagsbehandlerne ikke skal opleve et pres fra nogle førtidspensionister til ikke at genvurdere sager og eventuelt frakende førtidspension og for at sikre ensartethed i afgørelserne.
Den indgåede politiske aftale indeholder også initiativer, der skal styrke kommunalbestyrelsernes muligheder for at indhente oplysninger og genvurdere sager med henblik på frakendelse. Disse ændringer vedrører de generelle regler for førtidspension og ikke alene sager omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Udover kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes pligt til at indkalde til samtaler i forbindelse med den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager indføres der således ved aftalen en generel pligt for førtidspensionister til at medvirke i samtaler og tilbud i de sager, hvor kommunalbestyrelserne vurderer, at der er konkret anledning til at kontrollere, om førtidspensionisten stadig er berettiget til førtidspension. Dette vil give kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne bedre mulighed for at kunne oplyse førtidspensionssager.
Det er endvidere aftalt, at førtidspensionen vil skulle nedsættes med 1.000 kr. (2026-niveau), hvis førtidspensionisten udebliver fra en samtale eller et tilbud m.v. uden rimelig grund. En rimelig grund vil f.eks. kunne være sygdom, dødsfald i nærmeste familie eller lignende.
Endelig foreslås det at udvide kommunalbestyrelsernes mulighed for at indhente oplysninger om kriminalitet, hvis der er et sagligt grundlag for dette. Det vil kunne give et bedre billede af førtidspensionistens arbejdsevne og kunne indgå i vurderingen af, om en førtidspension eventuelt skal frakendes. Oplysninger om kriminalitet vedrørende personer, der er tilkendt førtidspension, skal kunne indhentes uden samtykke.
2. Lovforslagets baggrund
Baggrunden for forslaget om den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager er, at der findes boligområder, der er kendetegnet ved en høj forekomst af beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller til uddannelse, med lav indkomst, mange beboere, som er dømt for kriminalitet og mange beboere, som alene har en grunduddannelse. Den systematiske gennemgang af førtidspensionssager gennemføres som led i at styrke arbejdsmarkedstilknytningen og skal medvirke til, at der sker en revitalisering i de omfattede boligområder.
Derudover er der behov for at styrke kommunalbestyrelsernes mulighed for at føre kontrol med sager om førtidspension i forhold til gældende regler, hvor kommunalbestyrelserne skal holde sig underrettet om førtidspensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte førtidspension. Lovforslaget indeholder derfor bestemmelser, der indfører en generel mulighed for kommunalbestyrelserne til at indkalde til samtaler og afgive tilbud med pligt til at medvirke samt mulighed for uden samtykke i visse tilfælde at få oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister (kriminalregisteret) og politiet.
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Gennemgang af udvalgte førtidspensionssager
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Betingelser for tilkendelse af førtidspension
Reglerne for tilkendelse af førtidspension, sagsbehandling og afgørelse er reguleret i kapitel 3 i lov om social pension.
Efter § 16, stk. 1, i lov om social pension kan førtidspension tilkendes personer i alderen fra 40 år til folkepensionsalderen med en varig og væsentligt nedsat arbejdsevne, hvis de opfylder en række betingelser, herunder om indfødsret, bopæl og optjening.
Personer i alderen 18-39 år skal som udgangspunkt ikke have tilkendt førtidspension. Efter § 16, stk. 2, i lov om social pension kan personer i alderen fra 18 til 39 år tilkendes førtidspension, hvis det er dokumenteret, eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i relevante jobafklaringsforløb eller aktiveringsmæssige-, behandlingsmæssige- eller andre foranstaltninger.
Efter § 16, stk. 3, i lov om social pension er det en betingelse for at få tilkendt førtidspension, at personens arbejdsevne er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang, at den pågældende uanset mulighederne for støtte efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det afgørende for, om der kan påbegyndes en sag om førtidspension, og om der kan tilkendes førtidspension, er personens arbejdsevne.
Begrebet arbejdsevne fokuserer på personens muligheder for aktuelt eller i fremtiden at blive i stand til at komme i beskæftigelse ved at udføre arbejdsopgaver. Det afgørende er, hvad en person kan, eller kan bringes til at kunne, vurderet i forhold til enhver form for arbejde på arbejdsmarkedet. Der skal derfor ses bredt på nuværende og fremtidige beskæftigelsesmuligheder.
Efter § 20, stk. 1, i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om tilkendelse af førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ikke kan blive selvforsørgende, jf. § 16. Kommunalbestyrelsen kan samtidig beslutte, at en sag skal genoptages til vurdering på et senere fastsat tidspunkt.
Efter § 20, stk. 2, i lov om social pension kan kommunalbestyrelsen endvidere træffe afgørelse om afslag på førtidspension, når det efter en samlet faglig vurdering af de foreliggende oplysninger må anses for dokumenteret, at en person ved konkret angivne arbejdsfunktioner enten umiddelbart eller ved en nærmere angivet indsats, jf. lovens § 16, kan blive selvforsørgende.
Efter § 20, stk. 3, i lov om social pension skal den person, som afgørelsen vedrører, have tilbud om i et møde at udtale sig over for den eller de personer, der skal træffe afgørelsen, inden der træffes afgørelse om førtidspension.
3.1.1.2. Frakendelse af førtidspension
Det følger af § 44, stk. 1, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. dog stk. 4.
I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter § 44, stk. 1, 2. pkt., kan ske.
Det fremgår af bemærkningerne til LF 137, jf. Folketingstidende 2000-01, tillæg A, side 3158, at ”førtidspension skal frakendes, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. Den foreslåede bestemmelse er en videreførelse af den gældende regel i § 44. I modsætning til den gældende regel, der angiver en beløbsstørrelse for pensionistens personlige indtægt som forudsætning for frakendelse, skal kommunen efter forslaget foretage en helt konkret vurdering af pensionistens arbejdsevne. Det skal med andre ord vurderes, om pågældende er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner (fx i et fleksjob) og derved opnå indtægt til selvforsørgelse, jf. bemærkningerne til § 16 under nr. 5.
En pensionist, der mod forventning er blevet i stand til at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af førtidspension, og som gennem en længere periode derved har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, kan efter en konkret vurdering få frakendt sin pension. Det afgørende er, om arbejdsevnen er blevet forbedret, således at vedkommende er blevet i stand til at kunne varetage et fleksjob/et ordinært job.
Kommunen skal således holde sig underrettet om pensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte førtidspension. ”
Førtidspensionisten skal, inden frakendelse kan komme på tale, have vist en arbejdsevne, som kan anvendes enten på det ordinære arbejdsmarked eller i et fleksjob. Det gælder dog ikke for førtidspensionister, hvis deres arbejdsevne aktuelt er så begrænset, og hvor det vil være en forudsætning for visitation til fleksjobordningen, at arbejdsevnen kan forbedres inden for en rimelig periode, jf. § 116, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Ankestyrelsen har udgivet to principmeddelelser om frakendelse af førtidspension, P 120-13 og P 9-15. Ankestyrelsen har ikke praksis om andre forhold end indtægtsgivende arbejde gennem en længere periode, der har ført til frakendelse af førtidspension. Ankestyrelsen har dog oplyst, at man ikke har haft anledning til at tage stilling hertil i praksis.
Flere forskellige elementer vil kunne indgå i en helhedsvurdering af, om arbejdsevnen er væsentligt forbedret siden tilkendelsen, herunder indkomst ved arbejde, helbredsmæssige oplysninger, der peger på en forbedret arbejdsevne og andre aktiviteter end indkomst ved arbejde, f.eks. omfattende ulønnet/frivilligt arbejde eller omfattende deltagelse i uddannelses- eller fritidsaktiviteter, der forudsætter et aktivitetsniveau, der kan være udtryk for en væsentligt forbedret arbejdsevne.
Kommunen skal således vurdere, om den pågældende førtidspensionist er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner og blive selvforsørgende. Det vil sige, at der ikke alene skal lægges vægt på, i hvilket omfang førtidspensionisten rent faktisk har arbejdet. Det afgørende er, om førtidspensionisten har udvist en konkret arbejdsevne, som den pågældende kan anvende på det almindelige arbejdsmarked til vedvarende at blive selvforsørgende.
Kommunen skal, hvis førtidspensionisten gennem en længere periode har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, tage sagen op med henblik på en vurdering af førtidspensionistens arbejdsevne og foretage en konkret helhedsvurdering af, om førtidspensionisten er blevet i stand til at udføre konkrete arbejdsfunktioner f.eks. i et fleksjob og derved vedvarende opnå indtægt til selvforsørgelse.
Der er ikke hjemmel til i sig selv at lægge vægt på, at en førtidspensionist er dømt for kriminalitet, men hvis førtidspensionisten er dømt for at have foretaget kriminelle handlinger, der efter karakteren ikke ses at stemme overens med den begrænsning af arbejdsevnen, som har dannet grundlag for tilkendelse af førtidspension, vil det være muligt for kommunen at inddrage dette i helhedsvurderingen af førtidspensionistens arbejdsevne.
Kommunen vil ved vurderingen af førtidspensionistens arbejdsevne skulle foretage vurderingen efter de regler, der var gældende på tidspunktet for tilkendelse af førtidspensionen. Før 2013 kunne en person blive tilkendt førtidspension, hvis den pågældende ikke kunne blive visiteret til fleksjob. Da tilskuddet til arbejdsgiveren højst kunne udgøre 2/3 af den normale løn på området, skulle arbejdsevnen være nedsat til under 2/3 af normal arbejdstid, for at en person kunne tilkendes førtidspension. Det vil betyde, at for en person, der f.eks. har fået tilkendt førtidspension i 2011, vil arbejdsevnen vedvarende skulle være højere end 1/3 af normal arbejdstid for, at det kan konstateres, at arbejdsevnen er varigt forbedret med den konsekvens, at førtidspensionen vil kunne gøres hvilende eller frakendes.
Fra og med 2013 vil en person, der kan arbejde op til ca. halvdelen af normal arbejdstid, kunne visiteres til fleksjob. Personer, hvor arbejdsevnen aktuelt er meget begrænset, vil også kunne blive visiteret til fleksjob, hvis der er mulighed for, at arbejdsevnen vil kunne forbedres inden for en rimelig periode. Således kan personer, der f.eks. kan arbejde få timer om ugen, også blive visiteret til fleksjob, hvis der er et udviklingspotentiale i forhold til arbejdsevnen. En person med en meget begrænset arbejdsevne vil ikke kunne frakendes førtidspension med henvisning til, at arbejdsevnen kan udvikles inden for en rimelig periode, idet frakendelse af førtidspension forudsætter, at arbejdsevnen er udviklet på det tidspunkt, hvor vurderingen foretages.
Førtidspensionisten har selv mulighed for at rejse en sag om frakendelse af pension. Efter reglerne vil pensionen ikke kunne frakendes efter førtidspensionistens fyldte 60. år, medmindre pensionisten samtykker, og der vil ikke kunne ske frakendelse af pension for tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med lidelser, der er omfattet af § 44, stk. 5, i lov om social pension.
Ved tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Det gælder personer, der er diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Personen skal efter anmodning dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af § 44, stk. 5, 1. pkt., i lov om social pension, og at vedkommende er omfattet af personkredsen i § 44, stk. 5, 2. pkt., i loven.
3.1.1.3. Hvilende førtidspension
Retten til førtidspension gøres hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. § 43 a, stk. 1, i lov om social pension.
En førtidspension kan gøres hvilende uden tidsmæssig begrænsning, jf. lovens § 43 a, stk. 1. At bestemmelsen ikke angiver en øvre grænse for, hvor længe pensionen kan gøres hvilende, udelukker ikke, at kommunen kan beslutte at gøre pensionen hvilende i et konkret tidsrum. At pensionen gøres hvilende vil sige, at pensionsudbetalingen ophører, men at der er adgang til at få pensionsudbetalingen genoptaget ved henvendelse til kommunen. Det kan f.eks. ske, hvis det viser sig, at forudsætningerne om arbejdsindtægtens størrelse ikke holder. Der skal i så fald ikke søges om og tilkendes førtidspension på ny.
Reglen er en beskyttelsesforanstaltning, og dens formål er at støtte førtidspensionistens forsøg på at påtage sig arbejde. Ved ordningen skabes der tryghed for, at der er et stabilt forsørgelsesgrundlag at falde tilbage på, hvis bestræbelserne mislykkes.
Bestemmelsen om hvilende førtidspension anvendes, når den pågældende har arbejdsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der skal være tale om arbejdsindtægter, der er så store, at pensionen ikke kan bevares, selv om de helbredsmæssige forhold isoleret set giver grundlag for pensionen.
Baggrunden for at gøre førtidspensionen hvilende kan også være, at det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en arbejdsindtægt af en sådan størrelse, at førtidspensionen må frakendes.
3.1.1.4. Førtidspensionistens medvirken og kommunernes mulighed for at indhente oplysninger
Kommunen skal holde sig underrettet om førtidspensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte førtidspension.
Når en kommune vil undersøge, om en førtidspensionist eventuelt skal have frakendt førtidspensionen, kan kommunalbestyrelsen efter de gældende regler i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) anmode førtidspensionisten om at medvirke til sagens oplysning.
Efter retssikkerhedslovens § 4 skal førtidspensionisten have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger behandlingen af sagen på en sådan måde, at førtidspensionisten kan udnytte denne mulighed.
Efter retssikkerhedslovens § 10 er det kommunen, der har ansvaret for, at sager, der behandles efter retssikkerhedsloven, er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at myndigheden kan træffe afgørelse (officialprincippet).
Efter retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, kan kommunen anmode personer, der søger om eller får hjælp om, 1) at medvirke til at få de oplysninger frem, som er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp de er berettiget til, og 2) at lade sig undersøge af en læge eller blive indlagt til observation og behandling som led i sagsbehandlingen.
Der skal være en saglig grund til, at kommunen indhenter konkrete oplysninger, og kommunen må derfor kun indhente oplysninger om forhold, som direkte har betydning for den foreliggende sag.
Retssikkerhedslovens § 11, stk. 1, nr. 2, vil typisk dreje sig om en undersøgelse hos en praktiserende læge, som regel førtidspensionistens egen læge. Helbredsmæssige forhold har betydning for en række af de sociale ydelser, f.eks. merudgifter, sygedagpenge, førtidspension og fleksjob.
Det følger af retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, at en førtidspensionist, der får hjælp, har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for hjælpen.
En forudsætning for, at førtidspensionisten kan overholde sin oplysningspligt, er, at kommunen har oplyst pensionisten om hvilke ændringer, det er relevant at oplyse om, jf. retssikkerhedslovens § 12, nr. 4.
Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, kan kommunerne efter forudgående samtykke fra den, der søger om eller får hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pågældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder også oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf.
Efter retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 2, kan kommunen indhente oplysninger uden samtykke, hvor myndigheden kan påbegynde eller træffe afgørelse i en sag om førtidspension, uden at den pågældende person selv har rettet henvendelse herom, jf. § 17, stk. 3, i lov om social pension.
Det følger af retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 3, at hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, fraviges i sager om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension.
Når kommunen indhenter oplysninger, skal den iagttage et proportionalitetsprincip, hvilket indebærer, at de oplysninger, der indhentes, skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, kan kommunen uden samtykke fra førtidspensionisten indhente oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold om førtidspensionisten og dennes ægtefælle eller samlever fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.
Førtidspensionisten skal ved ansøgningen eller indledningen af en sag om førtidspension skriftligt oplyses om adgangen til at indhente økonomiske oplysninger uden samtykke efter retssikkerhedslovens § 12, nr. 1.
Efter retssikkerhedslovens § 11 b skal kommunen behandle en sag om hjælp på det foreliggende grundlag, medmindre oplysninger kan indhentes uden samtykke efter § 11 a, stk. 2, og § 11 c, hvis personen ikke medvirker efter § 11, stk. 1, nr. 1 og 2, eller ikke giver samtykke til, at myndigheden kan indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1.
Ønsker en førtidspensionist i en konkret sag ikke at medvirke, f.eks. ikke vil tillade, at der indhentes fortrolige oplysninger fra andre myndigheder, er udgangspunktet, at personens ønsker skal respekteres. Konsekvensen er, at sagen må afgøres på det foreliggende grundlag.
Kommunen kan ikke give afslag på hjælp eller stoppe allerede bevilget hjælp med henvisning til den processuelle skadevirkning, alene fordi førtidspensionisten ikke vil medvirke til at oplyse sagen.
Indhentelse af oplysninger fra andre dele af samme forvaltning er ikke reguleret i retssikkerhedsloven. Her finder reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 6 og 9 samt databeskyttelseslovens §§ 7 og 8 anvendelse.
Det fremgår bl.a. af Ankestyrelsens Principmeddelelse 10-19, at kommunen er en enhedsforvaltning og derfor kan udveksle oplysninger, hvis det er nødvendigt for, at kommunen kan løse sine myndighedsopgaver. Der er således ikke tale om videregivelse af oplysninger imellem myndigheder, da kommunen er én myndighed.
3.1.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Formålet med den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager er at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne i større almene boligområder og dermed revitalisere boligområderne ved at genvurdere udvalgte sager om førtidspension for personer bosat i disse områder.
I aftalen om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager m.v. indgår det derfor, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne systematisk skal gennemgå udvalgte sager om førtidspension med henblik på at vurdere, om en førtidspensionist omfattet af loven fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, eller om der efter tilkendelsen af førtidspension er sket ændringer, som medfører, at førtidspensionisten vil kunne forsørge sig selv vedvarende med indtægtsgivende arbejde.
Baggrunden for den foreslåede myndighedsstruktur, hvor kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne foretager gennemgangen af sagerne og sender sagen med en indstilling til de udvalgte kommuner, som træffer afgørelse i sagerne, er bl.a., at kommunalbestyrelserne allerede i dag behandler sager om tilkendelse af førtidspension. Ved at placere kompetencen for sagsgennemgangen hos kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og de udvalgte kommuner, vil der ikke være behov for at opbygge nye myndigheder. Med denne myndighedskonstruktion sikres det således, at de eksisterende kompetencer på området bibeholdes, hvilket kan medføre færre omkostninger til administrationen.
Myndighedsstrukturen er endvidere valgt for at undgå, at sagsbehandlere kan opleve et pres fra nogle førtidspensionister til ikke at genvurdere sager og eventuelt frakende førtidspension. Myndighedsstrukturen skal også sikre ensartethed i afgørelserne. Derfor skal alle sager efter den indledende gennemgang i kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne overgå til udvalgte kommuner, der gennemgår bopælskommunernes vurderinger og træffer endelig afgørelse om eventuel frakendelse af førtidspension.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Førtidspensionister omfattet af loven og boligområder
Det foreslås, at loven vil skulle omfatte førtidspensionister, som er under 60 år, som er folkeregistreret som førstegangsindrejst her i riget den 2. april 1968 eller senere, og som bor i et større alment boligområde med mindst 1.000 beboere, og som er afgrænset ved, at mindst to ud af fire socioøkonomiske kriterier er opfyldt.
De fire socioøkonomiske kriterier foreslås at være, at andelen af beboere i alderen fra 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller til uddannelse, overstiger 30 pct. (to-årigt-gennemsnit), at andelen af beboere, som er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, udgør mindst to gange landsgennemsnittet (to-årigt-gennemsnit), at andelen af personer i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i denne aldersgruppe og endelig, at den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i samme region.
Førtidspensionisten vil skulle bo i boligområdet den 1. juli 2026. Hvis førtidspensionisten flytter ud af boligområdet efter den 1. juli 2026, vil førtidspensionisten fortsat være omfattet af loven for den systematiske gennemgang. Fraflytterkommunen vil derfor skulle underrette tilflytterkommunen om, at førtidspensionisten vil være omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager.
Det foreslås ligeledes, at førtidspensionister, der har bopæl i de omfattede boligområder, men som ikke får udbetalt førtidspension på tidspunktet for udsøgningen, f.eks. fordi de er indsat til strafafsoning i fængsel eller arresthus, eller opholder sig på retspsykiatrisk afdeling som følge af en anbringelsesdom eller en behandlingsdom, vil være omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension. Det foreslås også at gælde for de førtidspensionister, som efter tidspunktet for udsøgningen, er blevet indsat til afsoning eller er anbragt på retspsykiatrisk afdeling, men stadig har bopælsadresse i et af de omfattede boligområder.
Det foreslås endvidere, at loven vil skulle afgrænses til førtidspensionister, der er folkeregistreret som førstegangsindrejst her i riget fra et land uden for EU/EØS den 2. april 1968 eller senere, eller som er som indrejst her i riget efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder fra et land uden for EU/EØS.
Det foreslås dog, at nogle former for ophold i udlandet ikke vil skulle regnes som ophold uden for riget, og at førtidspensionister i disse tilfælde dermed ikke vil skulle være omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager. Det vil f.eks. være ophold i udlandet, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter, og tilfælde, hvor førtidspensionisten har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt, eller hvis førtidspensionisten som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes statsudsendte samtidige ophold i udlandet.
Det foreslås endvidere at undtage førtidspensionister, der som mindreårige er blevet adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget m.v., og førtidspensionister, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når førtidspensionisten er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet. Det foreslås således, at disse førtidspensionister ikke vil skulle være omfattet af loven og dermed at de ligestilles med personer født her i riget.
Dette vil først og fremmest omfatte børn, der er adopteret efter reglerne om international fremmedadoption. Det vil dog også omfatte personer, der som mindreårige er adopterede efter reglerne om familieadoption, når barnet indrejser i forbindelse med adoption.
Det vil betyde, at de omfattede personer ikke vil skulle betragtes som indrejste, men derimod vil skulle ligestilles med en person født i riget i forhold til den systematiske gennemgang af sager om førtidspension.
Den tidsmæssige afgrænsning på 6 måneder har baggrund i lov om Det Centrale Personregisters, jf. lovbekendtgørelse nr. 1010 af 23. juni 2023 (CPR-loven) gældende regler, hvorefter ophold i udlandet over 6 måneder skal anmeldes som fraflytning til udlandet, jf. CPR-lovens § 24, stk. 1, 3. pkt.
Førtidspensionister omfattet af loven forventes at ville udgøre ca. 5.000 førtidspensionister fordelt på ca. 35 kommuner. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings udtræk forventes endeligt fastlagt ca. den 1. december 2026. Herefter vil kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne skulle gennemgå udtrækket og hurtigst muligt skulle fastlægge, hvilke førtidspensionister der vil være omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
En førtidspensionist, der er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, vil vedblive med at være omfattet, selv om personen flytter fra et omfattet boligområde.
Førtidspensionister, hvis førtidspension er gjort hvilende før den 1. december 2026, vil ikke være omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, uanset at de er bosiddende i et omfattet boligområde, da disse personer allerede er i arbejde, herunder eventuelt i en ansættelse i fleksjob.
Førtidspensionister, der er omfattet af § 44, stk. 5, i lov om social pension, vil heller ikke være omfattet af loven, da de ikke kan få frakendt deres førtidspension. Det vil sige tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statansatte, der er diagnosticeret med bl.a. posttraumatiskbelatsningsreaktion.
Udsøgningen af førtidspensionister omfattet af loven vil ske ved en sammenkøring af data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttereings statiske datavarehus med data om omfattede boligområder fra Børn-, Ældre- og Boligministeriet. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil give kommunalbestyrelsen i bopælskommunen besked om, hvilke førtidspensionister, der er omfattet af bruttolisten. Herefter vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skulle fjerne de førtidspensionister, der er omfattet af en undtagelse efter den foreslåede § 2, stk. 2-4, fra bruttolisten.
3.1.3.2. Systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne systematisk vil skulle gennemgå udvalgte sager om førtidspension for at vurdere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, herunder om førtidspensionen kan gøres hvilende eller frakendes, jf. § 43 a, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om social pension.
Når kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne har gennemgået sagerne, vil skulle de sende en indstilling til den udvalgte kommune, der herefter vil skulle træffe afgørelse i sagerne på baggrund af kommunalbestyrelsen i bopælskommunens sagsgennemgang og indstilling.
Det foreslås, at der vil blive fastsat en bemyndigelse til beskæftigelsesministeren om fastsættelse af frister for den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager i perioden fra og med den 1. december 2026 til og med den 31. december 2027.
3.1.3.3. Kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes opgaver
Det foreslås, at der fastsættes regler om, at det vil være kommunalbestyrelserne i de bopælskommuner, hvor de omfattede boligområder ligger, der vil have kompetencen til at foretage en systematisk gennemgang af alle sager om førtidspension efter reglerne i forslaget til kapitel 3 for førtidspensionister, der er omfattet af forslaget til denne lov.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne systematisk vil skulle gennemgå sagerne med henblik på at vurdere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, herunder om førtidspensionen vil skulle gøres hvilende eller frakendes efter § 43 a, stk. 1, eller § 44, stk. 1, i lov om social pension. Ved den systematiske gennemgang vil kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne således skulle indddrage relevante, saglige og nødvendige oplysninger om førtidspensionistens arbejdsevne.
Som en del af sagsoplysningen vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kunne give førtidspensionisten et tilbud om f.eks. virksomhedspraktik efter den foreslåede bestemmelse i § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension med henblik på at vurdere førtidspensionistens arbejdsevne, herunder hvor stor arbejdsevnen er.
Det foreslås videre, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil skulle indkalde de førtidspensionister, der er omfattet af den foreslåede lov, til en samtale, der skal foregå ved fysisk fremmøde. Førtidspensionisten har pligt til at møde til samtalen, og hvis førtidspensionisten ikke møder til samtalen, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kunne træffe afgørelse om, at førtidspensionisten skal have en sanktion på 1.000 kr. (2026-niveau). Dette gælder dog ikke, hvis førtidspensionisten har en rimelig grund til udeblivelsen, f.eks. fordi førtidspensionisten er syg. Der henvises til den foreslåede bestemmelse i § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne indstille til de udvalgte kommuner, som er beskrevet i pkt. 3.1.3.4 nedenfor, at en sag vil skulle henlægges i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i bopælskommunen er i besiddelse af oplysninger, der viser, at det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at førtidspensionistens helbredsmæssige forhold betyder, at der ikke vil være grundlag for at vurdere, om der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen. I disse tilfælde vil det være formålsløst at indkalde førtidspensionisten til en samtale. Kommunen vil således kunne indstille til den udvalgte kommune, at sagen skal henlægges uden at indkalde en førtidspensionist til en samtale, hvis førtidspensionisten f.eks. er terminalt syg, får omfattende hjælp i hjemmet for at klare hverdagen, eller fordi førtidspensionisten på grund af en alvorlig fremadskridende sygdom er uden udsigt til bedring.
En samtale med en førtidspensionist, der er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, vil skulle holdes med henblik på at oplyse sagen yderligere, herunder i forhold til om førtidspensionisten f.eks. er i beskæftigelse, hvor mange timer førtidspensionisten arbejder m.v. med henblik på at belyse, om førtidspensionistens arbejdsevne er blevet forbedret eller ej.
Ved gennemgangen af sagerne vil kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne skulle inddrage relevante, saglige og nødvendige oplysninger om førtidspensionistens arbejdsevne. Kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil kunne indhente oplysninger uden samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, hvis dette er nødvendigt for at vurdere sagen. Der vil således kunne indhentes oplysninger om økonomiske forhold og ferieforhold fra andre offentlige myndigheder.
Kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil endvidere kunne indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, og § 11 c i retssikkerhedsloven, hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension og dermed indleder en genvurdering af sagen.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil ved vurderingen af en førtidspensionists arbejdsevne skulle foretage vurderingen efter de regler, der var gældende på tidspunktet for tilkendelse af førtidspensionen.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen på baggrund af den systematiske gennemgang vil skulle indstille til den udvalgte kommune, om sagen skal henlægges uden samtale, eller om førtidspensionen skal bevares, gøres hvilende eller frakendes.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren vil få bemyndigelse til at fastsætte regler om frister for, hvornår sagerne skal være afsluttet af kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne. Der forventes fastsat regler om, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil skulle sende mindst 20 pct. af sagerne til den udvalgte kommune senest den 28. februar 2027, mindst 70 pct. af sagerne senest den 31. maj 2027 og den resterende del af sagerne senest den 30. september 2027.
Dette vil give de udvalgte kommuner tid til at vurdere og træffe afgørelse i sagerne.
Der forventes endeligt fastsat regler om, at hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen ikke har sendt en indstilling til den udvalgte kommune inden den frist, som beskæftigelsesministeren fastsætter, f.eks. fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil det være kommunalbestyrelsen i bopælskommunens ansvar at færdigbehandle og træffe afgørelse i sagen om, hvorvidt førtidspensionen eventuelt skal frakendes. Fristen forventes fastsat til den 31. december 2027.
3.1.3.4. De udvalgte kommuners opgaver
Det foreslås, at de kommuner, der vil få kompetence til at træffe afgørelse i udvalgte sager om førtidspension, benævnes ”udvalgte kommuner”, således at de ikke forveksles med førtidspensionistens bopælskommune.
Det foreslås videre, at de udvalgte kommuner vil skulle vælges efter indstilling fra Kommunernes Landsforening (KL). På baggrund af indstillingen fra KL, vil de udvalgte kommuner være følgende: Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Aalborg Kommune, Odense Kommune og Esbjerg Kommune.
Det foreslås, at de udvalgte kommuner vil få ansvaret for at træffe afgørelse om retten til førtidpension efter reglerne i det foreslåede kapitel 4. Det vil således ikke være de enkelte kommunalbestyrelser i bopælskommunerne, hvori boligområderne ligger, der vil kunne træffe afgørelse i de udvalgte sager om førtidspension.
Det foreslås således, at for hver region vil en eller flere udvalgte kommuner få ansvaret for at behandle og træffe afgørelse i alle sager om førtidspension i bestemte bopælskommuner, der er omfattet af denne lov.
Det foreslås ligeledes, at en udvalgt kommune ikke må behandle sager om førtidspension, som vedrører den udvalgte kommunes egne førtidspensionister. Det foreslås, at i denne situation vil en anden udvalgt kommune skulle vurdere sagerne.
De udvalgte sager om førtidspension i målgruppen fordeler sig forventeligt på ca. 35 kommuner.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren vil få bemyndigelse til efter forhandling med KL at fastsætte regler om opgavefordelingen m.v. mellem de udvalgte kommuner. Det vil f.eks. kunne være i forhold til, hvilken udvalgt kommune, der skal behandle en anden udvalgt kommunes sager, hvis denne udvalgte kommune selv har sager, som vil skulle indgå i den systematiske gennemgang.
Det foreslås videre, at beskæftigelsesministeren vil få bemyndigelse til efter forhandling med KL at fastsætte regler om opgavefordelingen mellem de udvalgte kommuner og kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne. Det vil f.eks. kunne være i forhold til, hvordan sagerne sendes fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen til den udvalgte kommune, hvilke oplysninger, der altid vil skulle indgå i sagerne m.v.
Det foreslås, at den udvalgte kommune vil skulle gennemgå kommunalbestyrelsen i bopælskommunens vurderinger af sager om førtidspension, der indgår i den systematiske gennemgang. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne indstille, at sagen henlægges uden samtale eller at førtidspensionen vil skulle bevares, at førtidspensionen vil skulle frakendes, eller at førtidspensionen vil skulle gøres hvilende.
Det foreslås, at den udvalgte kommune vil kunne anmode kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at vurdere, om en førtidspensionist opfylder betingelserne for at blive visiteret ind i fleksjobordningen i de tilfælde, hvor bopælskommunen ikke har taget stilling til dette i indstillingen, som er sendt til den udvalgte kommune.
Det foreslås, at når den udvalgte kommune har gennemgået en sag, vil den udvalgte kommune kunne træffe en af nedenstående afgørelser.
Den udvalgte kommune vil kunne træffe afgørelse om at henlægge sagen i de tilfælde, hvor den er enig med kommunalbestyrelsen i bopælskommunens indstilling om, at personen ikke skulle indkaldes til en samtale med henblik på at vurdere, om førtidspensionistens arbejdsevne er blevet forbedret. Dette vil kunne ske, når det vurderes, at førtidspensionisten ikke vil kunne bringes til at forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde på grund af førtidspensionistens helbred.
Hvis den udvalgte kommune vurderer, at førtidspensionistens arbejdsevne ikke er blevet forbedret i en sådan grad, at førtidspensionisten vurderes at kunne forsørge sig selv vedvarende ved indtægtsgivende arbejde, vil den udvalgte kommune skulle træffe afgørelse om, at førtidspensionen vil skulle bevares.
Hvis den udvalgte kommune vurderer, at førtidspensionistens arbejdsevne er blevet forbedret i en sådan grad, at førtidspensionisten vurderes at kunne forsørge sig selv vedvarende med indtægtsgivende arbejde, vil den udvalgte kommune skulle træffe afgørelse om, at førtidspensionen vil skulle frakendes.
Hvis den udvalgte kommune vurderer, at en førtidspensionist i en længere periode har haft arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten måske vil kunne være vedvarende selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, vil den udvalgte kommune skulle træffe afgørelse om, at førtidspensionen gøres hvilende i en periode, frem til at kommunen vil kunne konstatere, at førtidspensionisten vedvarende kan forsørge sig med indtægtsgivende arbejde.
I forbindelse med afgørelsen af sagen vil den udvalgte kommune skulle følge de almindelige regler i forvaltnings- og retssikkerhedsloven. Den udvalgte kommune vil således skulle partshøre førtidspensionisten, hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har indhentet yderligere oplysninger, inden afgørelsen træffes og begrunde afgørelsen.
Det foreslås, at den udvalgte kommune skal anvende §§ 43 c og 44 i lov om social pension, når den udvalgte kommune skal vurdere sagerne.
Det foreslås videre, at reglerne i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil skulle anvendes ved behandlingen af sagerne, som indgår i den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om en frist for, hvornår den udvalgte kommune skal have truffet afgørelse i sagerne. Der vil endvidere blive indsat en bemyndigelse til, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om, at fristen, som forventes fastsat til den 31. december 2027, vil kunne udsættes, hvis der ikke er behandlet et tilstrækkeligt antal sager inden den 30. september 2027 efter den foreslåede § 7, stk. 4.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at hvis den udvalgte kommune ikke når at træffe afgørelse i en sag inden den fastsatte frist, vil den udvalgte kommune skulle sende sagen tilbage til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Kommunalstyrelsen i bopælskommunen vil herefter skulle træffe afgørelse i sagen.
3.1.3.5. Udbetaling Danmarks opgaver
I sager, hvor en førtidspensionist, der er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, er flyttet til udlandet, foreslås det, at det vil være Udbetaling Danmark, som har afgørelseskompetencen i sagen. Kommunalbestyrelsen i fraflytterkommunen vil i denne situation skulle sende sagen til Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark vil i lighed med de udvalgte kommuner skulle træffe afgørelse om, hvorvidt sagen vil skulle henlægges, eller om førtidspensionen vil skulle bevares, frakendes eller gøres hvilende.
Udbetaling Danmark vil skulle foretage vurderingen efter §§ 43 a og 44 i lov om social pension i lighed med de udvalgte kommuner. Der henvises til pkt. 3.1.3.4 ovenfor.
3.2. Indberetning om sagernes udfald til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
3.2.1. Gældende ret
Efter de gældende regler i § 150, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 561 af 17. juni 2026 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet skal kommunalbestyrelserne indberette oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når de træffer afgørelse i sager om førtidspension, herunder frakender en førtidspension.
3.2.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
For at kunne følge op på resultaterne af den systematiske gennemgang og kunne bruge disse resultater fremadrettet vil der skulle ske indberetning af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om de afgørelser, som de udvalgte kommuner træffer.
3.2.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes, de udvalgte kommuners og Udbetaling Danmarks indberetning om sagerne til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder de udvalgte kommuners afgørelser i sagerne.
Der forventes fastsat nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indberette sin indstilling i sagen, og om der er indhentet yderligere oplysninger, f.eks. om helbredsforhold eller kriminalitet.
Der forventes endvidere fastsat nærmere regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indberette, om der har været iværksat aktiviteter, f.eks. virksomhedspraktik.
Indberetningen vil skulle ske i den IT-løsning, som er under udvikling og som stilles til rådighed. Indberetningen skal ske i forbindelse med, at sagen oversendes til den udvalgte kommune. Der vil blive anvendt en IT-løsning, som driftes inden for EU, og hvor Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil have fuldt overblik over behandlinger af personoplysninger.
Der forventes fastsat regler om, at de udvalgte kommuner vil skulle indberette oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om sagernes udfald i den IT-løsning, der stilles til rådighed. Der vil bl.a. blive fastsat regler om, at den udvalgte kommune vil skulle indberette oplysninger om førtidspensionistens cpr.nr. og bopælskommune. Den udvalgte kommune vil endvidere skulle indberette den udvalgte kommunes afgørelse.
Kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil skulle indberette oplysninger om afholdte samtaler til Det Fælles Datagrundlag (DFDG), jf. §§ 25 og 26 i bekendtgørelse nr. 561 af 17. juni 2026 med angivelse af, at der er tale om en ”anden samtale” og oplysninger om førtidspensionister, som ikke er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager efter den foreslåede § 2.
Udbetaling Danmark vil skulle indberette, hvilke førtidspensionister der har modtaget en sanktion, og om den afgørelse, som Udbetaling Danmark har truffet om, hvorvidt sagen skal henlægges eller om førtidspensionen vil skulle bevares, frakendes eller gøres hvilende.
Der forventes endvidere fastsat regler om, hvornår kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne, de udvalgte kommuner og Udbetaling Danmark vil skulle foretage indberetningerne.
3.3. Nedsættelse af førtidspension ved manglende fremmøde til samtaler eller tilbud m.v.
3.3.1. Gældende ret
Kommunen skal holde sig underrettet om en førtidspensionists forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte førtidspension.
Det fremgår af § 32 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at førtidspensionister har ret til jobsamtaler med kommunen.
Bestemmelsen giver således en ret for førtidspensionister til samtaler med kommunen, ligesom en førtidspensionist kan få et virksomhedsrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er dog ikke bestemmelser om, at en førtidspensionist har pligt til at møde op til samtaler indkaldt af kommunen eller en pligt til at deltage i tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre love f.eks. sociallovgivningen eller sundhedsloven. Det gælder uanset, om indkaldelsen til samtale eller anmodning om at deltage i beskæftigelsesrettede tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning sker for at afklare førtidspensionistens arbejdsevne.
Efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik kan en førtidspensionist, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, få supplerende hjælp. Hjælpen skal sammenlagt med førtidspensionen pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage kontanthjælp efter §§ 16-19 i lov om aktiv social politik. Kommunen vil kunne udbetale yderligere supplerende hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov for det. Hjælpen kan dog i alt højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis personen var berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, vil hjælpen sammen med førtidspension pr. måned højst kunne udgøre et beløb, der svarer til kontanthjælp efter § 16, stk. 2, med eventuelle tillæg efter §§ 17 og 18 i lov om aktiv socialpolitik.
Der henvises til pkt. 3.1.1.2 og pkt. 3.1.1.3 ovenfor for nærmere beskrivelse af reglerne om frakendelse af førtidspension og hvilende førtidspension. Derudover henvises til pkt. 3.1.1.4 ovenfor for nærmere beskrivelse af gældende regler om førtidspensionistens medvirken og kommunalbestyrelsernes mulighed for at indhente oplysninger til brug for vurdering af sager om førtidspension.
3.3.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Det fremgår af den politiske aftale, at der er behov for at styrke kommunalbestyrelsernes muligheder for at indhente oplysninger og genvurdere sager med henblik på frakendelse af førtidspension.
3.3.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at der indføres en generel pligt til, at førtidspensionister vil skulle medvirke i samtaler og aktive tilbud m.v. i de sager, hvor kommunen har en konkret anledning til at føre kontrol med retten til den tilkendte førtidspension. Det foreslås endvidere, at hvis førtidspensionisten udebliver fra samtalen eller ikke møder op i et tilbud m.v., vil førtidspensionisten få nedsat førtidspensionen med 1.000 kr. (2026-niveau).
Det foreslås, at en samtale vil kunne foregå telefonisk, digitalt eller ved fysisk fremmøde.
Det foreslås videre, at hvis førtidspensionisten har en rimelig grund f.eks. egen sygdom, vil kommunalbestyrelsen ikke skulle træffe afgørelse om at pålægge førtidspensionisten en sanktion.
Det foreslås således, at kommunalbestyrelsen vil skulle træffe afgørelse om nedsættelse af førtidspensionen, hvis førtidspensionisten ikke deltager, når kommunalbestyrelse på grund af en konkret anledning indkalder førtidspensionisten til en samtale eller afgiver tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning for at vurdere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Forslaget retter sig mod de sager, hvor kommunalbestyrelsen har eller får kendskab til oplysninger, som gør det relevant at undersøge sagen. En anledning vil f.eks. kunne være orientering om ændring i indtægter fra arbejde, helbredsmæssige oplysninger, der peger på en forbedret arbejdsevne, en anmeldelse om socialt bedrageri, oplysninger modtaget som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder rocker- og bandekriminalitet, det såkaldte Al Capone-samarbejde, eller andre aktiviteter end indkomst ved arbejde, f.eks. omfattende ulønnet arbejde, omfattende deltagelse i uddannelses- eller fritidsaktiviteter eller kriminalitet, der forudsætter et aktivitetsniveau, der kan være udtryk for en væsentligt forbedret arbejdsevne.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle vejlede førtidspensionisten om pligten til at møde til samtale eller tilbud m.v. og om konsekvensen af at udeblive. Kommunalbestyrelsen vil således skulle vejlede om, at hvis førtidspensionisten udebliver fra samtalen eller ikke møder op i tilbuddet m.v., vil førtidspensionisten få nedsat førtidspensionen med 1.000 kr. (2026-niveau), medmindre der er en rimelig grund til udeblivelsen, jf. nedenfor. Vejledningen vil skulle gives i forbindelse med indkaldelse til samtale eller afgivelse af tilbud m.v.
Der vil kunne være rimelige grunde til, at førtidspensionisten ikke har haft mulighed for at møde til samtalen eller i tilbuddet, f.eks. på grund af indlæggelse på hospital eller anden sygdom. Det vil være kommunalbestyrelsen, der i den konkrete situation vurderer, om der har været en rimelig grund til udeblivelsen. Kommunalbestyrelsen vil forud for en afgørelse om nedsættelse af førtidspensionen skulle have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med førtidspensionisten for at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen ved udeblivelse fra samtale eller tilbud m.v. uden en rimelig grund vil skulle træffe afgørelse om nedsættelse af førtidspensionen med 1.000 kr. (2026-niveau). Er det månedlige førtidspensionsbeløb lavere end 1.000 kr., nedsættes restbeløbet i hjælpen efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Nedsættelsen vil alene vedrøre én udbetaling. Det vil sige, at førtidspensionen ikke løbende vil skulle nedsættes med 1.000 kr. på grundlag af én udeblivelse.
Det foreslås, at kommunalbestyrelsen vil skulle underrette Udbetaling Danmark om en afgørelse om nedsættelse. Udbetaling Danmark vil herefter nedsætte førtidspensionen hurtigst muligt.
3.4. Samtaler m.v. med førtidspensionister i udlandet
3.4.1. Gældende ret
Det fremgår af § 62 i lov om social pension, at Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret vedrørende bl.a. førtidspension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet, på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.
Ved udøvelsen af de nævnte beføjelser finder §§ 18, 21 og 26 d i lov om social pension ikke anvendelse på personer med bopæl i udlandet. Grundlaget for afgørelsen om førtidspension skal bestå af redegørelser for de forhold og omstændigheder, som kan oplyses af de udenlandske pensionsmyndigheder.
Det er i forordning om koordinering af sociale sikringsordninger (grundforordningen) artikel 76 fastsat, at medlemslandenes myndigheder og institutioner skal yde hinanden bistand. Udbetaling Danmark kan varetage opfølgningen selv eller eventuelt anmode bopæls- eller opholdslandets institution/opholdslandets kontaktorgan om at bistå efter de regler, der er fastsat i forordning om de nærmere regler til gennemførelse af forordning nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger (gennemførelsesforordningen).
Efter gennemførelsesforordningens artikel 87, stk. 3, følger det, at når en borger, der modtager eller ansøger om ydelser, opholder sig eller er bosat i et andet medlemsland end der, hvor den kompetente institution er beliggende, foretages den administrative kontrol efter den kompetente institutions anmodning af institutionen i borgerens opholds- eller bopælsland.
Reglerne om, at en sag først kan behandles som en førtidspensionssag, når det er dokumenteret, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved aktiverings-, og behandlingsmæssige foranstaltninger m.v., gælder ikke for personer med fast bopæl i udlandet. Baggrunden herfor er, at disse foranstaltninger foretages i personens bopælsland efter dette lands lovgivning.
De opstillede krav til de redegørelser m.v., der skal foreligge forud for en afgørelse om førtidspension, har nøje sammenhæng med mulighederne for at yde støtte til personer med nedsat arbejdsevne efter den danske lovgivning, herunder især fleksjobordningen. Reglen sikrer, at personer med bopæl i udlandet vurderes på samme grundlag som personer med bopæl i Danmark, idet der ellers måtte tilkendes førtidspension til ansøgere med bopæl i et land, hvor muligheder for at opnå beskæftigelse på særlige vilkår ikke foreligger eller er begrænsede. Der skal derfor foretages en vurdering af ansøgerens beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, dvs. som om ansøgeren var bosat i Danmark. Tilsvarende vil gælde i en sag, hvor arbejdsevnen på grundlag af en konkret anledning skal vurderes med henblik på, om førtidspensionen skal frakendes.
Udbetaling Danmark udfører som alt overvejende udgangspunkt sagsbehandlingen i sager om førtidspension, hvor førtidspensionisten bor i udlandet, på skriftligt grundlag. Udbetaling Danmark foretager som udgangspunkt ikke opfølgning i sager, hvor der er tilkendt en førtidspension, medmindre førtidspensionisten er tilkendt førtidspension med et fastsat revisionstidspunkt, jf. § 20, stk. 1, 2. pkt., i lov om social pension eller Udbetaling Danmark modtager oplysninger om arbejde, som giver anledning til at se på, om førtidspensionisten har en arbejdsevne.
§ 62 i lov om social pension indeholder en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om varetagelse af administration af førtidspension for personer, der har bopæl i udlandet.
Denne bemyndigelse er udnyttet til at fastsætte nærmere regler i bekendtgørelse nr. 533 af 16. juni 2026 om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension) om, at kommunalbestyrelsen i fraflytningskommunen skal sende sagens akter i sager om førtidspension, personligt tillæg og helbredstillæg, som hører under det kommunale myndighedsområde efter § 56 a, stk. 4, 2. pkt., i lov om social pension, til Udbetaling Danmark.
3.4.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension, vil førtidspensionister kunne blive indkaldt til samtale. Det vil være kommunalbestyrelsen, der beslutter, hvordan en samtale skal foregå. Kommunalbestyrelsen vil således kunne indkalde pensionisten med en pligt til at fremmøde fysisk, men vil også kunne vælge, at samtalen skal foregå digitalt eller telefonisk. Derudover kan førtidspensionister få pligt til at deltage i tilbud m.v. Pensionen vil kunne nedsættes med 1.000 kr. (2026-niveau) ved manglende fremmøde til en samtale eller et tilbud.
Da Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter lov om social pension, efter forordning (EF) om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater, forudsættes det, at der med hjemmel i § 62 i lov om social pension vil blive fastsat nærmere regler om, at for førtidspensionister bosat i udlandet vil Udbetaling Danmark have ansvaret for samtaler efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension, såfremt Udbetaling Danmark har anledning til at vurdere retten til førtidspension. Udbetaling Danmark kan ikke give tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning m.v., og det vil således heller ikke være en mulighed efter den foreslåede § 17, nr. 1, til ny § 43 c i lov om social pension.
Udbetaling Danmark vil kunne indkalde til samtaler med pligt til at møde svarende til, hvad der vil gælde for førtidspensionister bosiddende i Danmark, hvor det er kommunalbestyrelsen, der efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension vil have ansvaret. En samtale vil kunne foregå telefonisk, digitalt eller ved fysisk fremmøde.
Udbetaling Danmark vil ligeledes få ansvaret for at holde samtale med førtidspensionister, der er omfattet af den systematiske gennemgang i den foreslåede § 11, som flytter til udlandet, og som ikke forud for flytningen har deltaget i en samtale som led i den systematiske gennemgang. Samtalen vil kunne foregå telefonisk, digitalt eller ved fysisk fremmøde.
3.5. Sagsbehandling og klage til Ankestyrelsen
3.5.1. Gældende ret
En førtidspensionist kan klage over en afgørelse, som kommunalbestyrelsen har truffet. Sagsbehandlingen af sager om førtidspension sker efter regler fastsat i lov om social pension samt i retssikkerhedsloven.
Det følger af § 50 i lov om social pension, at en førtidspensionist kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelser til Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Efter § 50, stk. 4, i lov om social pension kan afgørelser efter blandt andet § 43 a og § 44 i lov om social pension påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Sådanne klager behandles også efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Ankestyrelsen er almindelig klageinstans for afgørelser inden for det sociale område. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg er almindelig klageinstans for afgørelser inden for beskæftigelsesområdet.
3.5.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Efter de gældende regler behandler kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne sager om førtidspension efter reglerne i retssikkerhedsloven, hvorfor det er skønnet hensigtsmæssigt, at dette også vil skulle ske i forhold til sager i den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Det samme gør sig gældende i forhold til klager over kommunernes afgørelse i sager om førtidspension, hvor førtidspensionisten efter gældende regler kan klage til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
3.5.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne og de udvalgte kommuner vil skulle behandle sager efter kapitel 3 og 4 i nærværende lov efter de regler, som er fastsat i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område efter den foreslåede § 13.
Reglerne om førtidspensionistens medvirken og kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes mulighed for at indhente oplysninger til brug for vurderingen af en sag om førtidspension, som beskrevet ovenfor i pkt. 3.1.1.4 om førtidspensionistens medvirken og kommunalbestyrelsernes mulighed for at indhente oplysninger, vil derfor finde tilsvarende anvendelse for sager omfattet af denne lov.
Det foreslås, at afgørelser efter de foreslåede §§ 9 og 11 i denne lov vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Klagen vil skulle behandles efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunens fastlæggelse af, hvorvidt en førtidspensionist er omfattet af loven, vil ikke kunne påklages til højere administrativ myndighed. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 5, stk. 3 og 5, i loven.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunens indstilling efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1-4, vil ikke kunne påklages til højere administrativ myndighed.
Baggrunden for, at der ikke kan klages over kommunalbestyrelsen i bopælskommunens fastlæggelse af, hvorvidt førtidspensionisten er omfattet af denne lov efter den foreslåede § 5, stk. 3 og 5, og kommunalbestyrelsen i bopælskommunens vurdering efter den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1-4, er, at der er tale om en procesbeslutning og ikke om en afgørelse. Kommunalbestyrelsens indstilling vil således alene have karakter af en procesledende beslutning, der ikke går ud på at fastsætte, hvad der er eller skal være ret i det foreliggende tilfælde.
Det foreslås med den foreslåede § 17, nr. 2, om ændring af § 50, stk. 4, i lov om social pension, at Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg vil skulle være klageinstans for klager over afgørelser vedrørende §§ 43 a og 43 c-44 i lov om social pension, dvs. klager over afgørelser om, at førtidspensionen gøres hvilende, at der gives en sanktion for udeblivelse fra samtale eller tilbud og at førtidspensionen frakendes.
Kommunalbestyrelsen træffer i medfør af den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 d i lov om social pension afgørelse om at nedsætte førtidspensionen, hvis førtidspensionisten uden en rimelig grund udebliver fra samtale eller tilbud m.v.
Kommunalbestyrelsens afgørelse efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 d om at nedsætte førtidspensionen vil kunne påklages til Ankestyrelsen efter den foreslåede § 17, nr. 2, om ændring af § 50, stk. 4, i lov om social pension.
Udbetaling Danmarks nedsættelse af førtidspensionen, der sker på grundlag af en afgørelse fra kommunalbestyrelsen om udeblivelse fra en samtale eller et tilbud m.v. efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension, vil ikke være en afgørelse, og der vil ikke være klageadgang i forhold til en sådan nedsættelse. Såfremt førtidspensionisten er uenig i kommunalbestyrelsens afgørelse om nedsættelse, vil førtidspensionisten kunne klage til Ankestyrelsen. Såfremt førtidspensionisten mener, at Udbetaling Danmark har lavet en fejl i forbindelse med nedsættelsen således, at førtidspensionen eksempelvis er nedsat med et højere beløb end 1.000 kr., eller førtidspensionen er blevet nedsat med 1.000 kr. to gange uden, at der er afgørelser vedrørende to udeblivelser, vil førtidspensionisten kunne henvende sig hos Udbetaling Danmark og gøre opmærksom herpå, hvorefter Udbetaling Danmark må tage stilling til nedsættelsen.
3.6. Udbetaling Danmarks kompetenceområde og værktøjer til brug for sagsbehandling
3.6.1. Gældende ret
Lov om Udbetaling Danmark indeholder en liste over de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Det er blandt andet opgaver i henhold til lov om social pension.
Eksempelvis varetager Udbetaling Danmark alle opgaver i sager om tilkendelse og udbetaling af folkepension og førtidspension til borgere med fast bopæl i udlandet samt afgørelser om at medtage en tilkendt pension til udlandet.
Efter § 62 i lov om social pension og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. har Udbetaling Danmark således myndighedsansvaret efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder blandt andet bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.
I lov om Udbetaling Danmark er der i den gældende § 5 taget stilling til, hvilke bestemmelser i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark på Udbetaling Danmarks sagsområder for, at Udbetaling Danmark kan udføre sine opgaver. Det er således § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Udbetaling Danmark kan efter denne bestemmelse blandt andet uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere førtidspensionistens indkomst- og formueforhold, jf. henvisningen til retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3.
Endvidere har Udbetaling Danmark efter bestemmelsen mulighed for at fravige kravet om samtykke i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser. Det følger af, at der i § 5 i lov om Udbetaling Danmark henvises til retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 4.
Den gældende § 11 c, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vedrører, at kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, kan fraviges i sager om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvis det er nødvendigt for sagens behandling.
3.6.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Udbetaling Danmark vil efter de foreslåede §§ 10 og 11 i loven få opgaven med systematisk at gennemgå udvalgte sager om førtidspension for personer, der flytter til udlandet for at undersøge, om der er konkret anledning til at vurdere, om der er sket en væsentlig forbedring af førtidspensionistens arbejdsevne. I den forbindelse vil Udbetaling Danmark skulle indkalde førtidspensionisten til samtale, indhente yderligere oplysninger m.v. og gennemgå sagen i det omfang, kommunalbestyrelsen i fraflytterkommunen ikke har gjort det forud for fraflytningen.
Lov om Udbetaling Danmark indeholder en oplistning af de opgaver, som Udbetaling Danmark har ansvaret for at varetage. Det foreslås, at lov om Udbetaling Danmark tilpasses således, at der indsættes en henvisning til lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.
Forslaget vil betyde, at opgaven med at foretage en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager for personer, der flytter til udlandet, vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling.
Som følge af, at det vil være staten, der afholder udgifterne til den systematiske gennemgang, vil det være reglerne i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte opgaver, der regulerer administrationen.
For at kunne varetage opgaven med sagsbehandling af sager om førtidspension for personer, der flytter til udlandet, hvor Udbetaling Danmark som noget nyt med den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension vil få mulighed for generelt at indkalde til samtaler m.v., når der er en konkret anledning, foreslås det, at retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 3, finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark. Dermed vil Udbetaling Danmark få mulighed for uden samtykke at indhente yderligere oplysninger i sager om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., hvis det er nødvendigt for sagens behandling.
Udbetaling Danmark vil dermed få mulighed for uden samtykke at oplyse en sag om førtidspension yderligere for en person, der er bosat i udlandet, når der er en konkret anledning.
Derudover foreslås det i den foreslåede § 17, nr. 2, at den foreslåede § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven, vil finde tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark i forhold til sager om førtidspension for personer, der flytter til udlandet. Dermed vil Udbetaling Danmark på samme måde som kommunen få mulighed for uden samtykke fra førtidspensionisten at indhente relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister med henblik på en vurdering af, om en førtidspensionist fortsat opfylder betingelserne for førtidspension.
Bestemmelsen vil kunne anvendes for en person med bopæl i udlandet, hvor Udbetaling Danmark har fundet anledning til at vurdere, om førtidspensionisten opfylder betingelserne for førtidspension. Der henvises til pkt. 3.7.3 nedenfor.
3.7. Oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister
3.7.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelserne og Udbetaling Danmark kan ikke efter gældende regler uden samtykke indhente oplysninger om kriminalitet i relation til en førtidspensionist i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret) for at vurdere, om en førtidspensionssag bør genvurderes.
Det fremgår af § 11, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2026 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), at politiet udsteder straffeattester for private personer, der er fyldt 15 år, når de pågældende fremsætter begæring herom. En sådan udstedelse er således betinget af, at den pågældende meddeler samtykke.
Det fremgår videre af bekendtgørelsens § 27, at til offentlige myndigheder må der af politiet i øvrigt kun videregives enkeltstående oplysninger fra Kriminalregisteret, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den oplysningerne angår, eller videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Bestemmelsen indebærer, at politiet i hvert enkelt tilfælde foretager en konkret vurdering af, om de pågældende betingelser er opfyldt.
3.7.2. Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets overvejelser
Kriminalitet kan i særlige tilfælde være udtryk for personlige ressourcer og dermed en arbejdsevne, som ikke harmonerer med, at der er tilkendt førtidspension.
For at sikre, at førtidspensionisten ikke modsætter sig, at der indhentes oplysninger om kriminalitet, vurderes det nødvendigt at indføre hjemmel til, at kommunen, såfremt der er en saglig grund hertil, som led i sagsoplysningen vil kunne indhente relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold uden førtidspensionistens samtykke. Det kan f.eks. være, hvis førtidspensionen ikke har været udbetalt i en periode på grund af strafafsoning.
Retsstillingen vil dermed svare til den, som gælder for førtidspensionssager, hvor der er indledt en sag om frakendelse af førtidspension efter § 44, stk. 1, i lov om social pension. I disse sager er der mulighed for at indhente oplysninger efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, uden samtykke, fordi kommunen i sager, der vil skulle genvurderes, kan fravige fra kravet om samtykke efter retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 3.
3.7.3. Den foreslåede ordning
Det foreslås på denne baggrund, at der i den foreslåede § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven etableres hjemmel til, at kommunerne generelt i sager efter §§ 43 c og 44 i lov om social pension og i forbindelse med den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager omfattet af det foreslåede kapitel 3 i lov om en systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, vil kunne anmode politiet om relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger fra Kriminalregistret, uden samtykke fra førtidspensionisten.
Oplysningerne vil skulle vurderes at være af betydning for kommunalbestyrelsens vurdering af, om en sag skal genvurderes med henblik på en vurdering af personens arbejdsevne.
Det forudsættes med den foreslåede ordning, at det som udgangspunkt alene vil være relevant at indhente oplysninger om kriminalitet i de tilfælde, hvor kommunen kan se, at udbetalingen af førtidspensionen har været ophørt i en periode, hvilket kan være udtryk for afsoning af en ubetinget fængselsstraf, eller i tilfælde hvor kommunen i øvrigt er bekendt med, at den pågældende har begået kriminalitet, f.eks. som led i Al Capone-samarbejdet.
Kommunalbestyrelserne vil således i disse tilfælde kunne anmode politiet om oplysninger fra Kriminalregisteret vedrørende den/de konkrete straffesag(er), som ligger til grund for afsoningen uden førtidspensionistens samtykke.
Politiet vil i den forbindelse skulle lægge anmodningen fra kommunen til grund og vil dermed ikke skulle foretage en konkret vurdering af, om der på baggrund af de enkeltstående oplysninger i det enkelte tilfælde kan ske videregivelse efter kriminalregisterbekendtgørelsens § 27. Politiet undtager eller annonymisere oplysninger, eksempelvis oplysninger om eventuelle vidner, som ikke er af betydning for kommunens afgørelse.
Da oplysninger fra Kriminalregisteret om en konkret straffesag alene indeholder oplysninger om, hvilken bestemmelse der er overtrådt, hvornår dommen er afsagt og den idømte straf, vil et udskrift fra Kriminalregisteret ikke i sig selv kunne danne grundlag for en vurdering af den pågældendes arbejdsevne. Oplysningerne vil dog kunne indgå i samtalen med førtidspensionisten for at belyse den pågældendes arbejdsevne.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse i § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven, at kommunen på baggrund af udskriftet fra Kriminalregisteret og samtalen med førtidspensionisten kan anmode politiet om en eller flere underliggende domme uden førtidspensionistens samtykke. Kommunen kan alene anmode om en eller flere domme, hvis de vurderer, at dommene vil kunne belyse karakteren af den pådømte kriminalitet og øvrige omstændigheder, der kan have betydning for den pågældendes arbejdsevne. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis førtidspensionisten har begået et groft indbrudstyveri, men over for kommunen har oplyst, at pågældende på grund af helbredsmæssige forhold ikke kan forlade sit eget hjem.
Forslaget vil finde tilsvarende anvendelse for Udbetalings Danmarks behandling af sager, idet der indsættes en henvisning til den foreslåede § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven i § 5, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
4.1. Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Behandling af personoplysninger er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) samt i lov om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).
De grundlæggende principper for behandling af personoplysninger fremgår af forordningens artikel 5, stk. 1, og gælder for alle behandlinger af personoplysninger omfattet af forordningen. Bestemmelsen fastsætter bl.a., at personoplysninger skal behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf. litra a, (»lovlighed, rimelighed og gennemsigtighed«), at personoplysninger skal indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (»formålsbegrænsning«), jf. litra b. Desuden skal personoplysningerne være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles (»dataminimering«), jf. litra c.
Behandling af personoplysninger er lovlig, hvis én af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt, herunder hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som led i myndighedsudøvelse (litra e).
Behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, skal have et såkaldt supplerende retsgrundlag, som forpligter eller berettiger myndigheden til at udføre en bestemt myndighedsopgave. Det følger af forordningens artikel 6, stk. 3.
Behandling af personoplysninger vedrørende straffedomme og lovovertrædelser eller tilknyttede sikkerhedsforanstaltninger på grundlag af artikel 6, stk. 1, må kun foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis behandling har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Ethvert omfattende register over straffedomme må kun føres under kontrol af en offentlig myndighed. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 10.
Behandling af følsomme personoplysninger er som udgangspunkt forbudt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Dette forbud finder dog ikke anvendelse, bl.a. hvis behandling er nødvendig, for at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. forordningens artikel 9, stk. 2, litra f, eller hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser, jf. artikel 9, stk. 2, litra g.
Databeskyttelsesforordningens artikel 14 indeholder regler om oplysningspligten, når personoplysningerne ikke er indsamlet hos den registrerede. Det fremgår af artikel 14, stk. 1, at den dataansvarlige skal give den registrerede de oplysninger, der følger af bestemmelsens litra a-f. Den registrerede skal bl.a. have besked om, hvem der er dataansvarlig, om formålet med behandlingen, om eventuelle modtagere af oplysningerne m.v. Derudover skal der gives en række yderligere oplysninger, der er nødvendige for at sikre en rimelig og gennemsigtig behandling.
4.2. Lovforslagets elementer
Lovforslaget vil medføre behandling af personoplysninger, som er omfattet af reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Behandlingen af personoplysninger er nærmere afgrænset i lovforslaget, og de involverede myndigheder vil agere som selvstændige dataansvarlige for hver deres del af behandlingerne.
Med den foreslåede § 1 skal kommunalbestyrelserne systematisk gennemgå udvalgte førtidspensionssager for beboerne i større almene boligområder. Til brug herfor vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering efter den foreslåede § 5 i denne lov samkøre data fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet om boligområder med data fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings statistiske datavarehus om de førtidspensionister, som pr. 1. juli 2026 bor i de omfattede boligområder efter den foreslåede § 3 i denne lov. Data vil bl.a. omfatte, hvilke førtidspensionister der får udbetalt førtidspension pr. juli 2026 for at identificere målgruppen. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser de berørte kommunalbestyrelser om resultatet af samkøringen af data om førtidspensionister, som bor i de omfattede boligområder. En førtidspensionist, som flytter mellem den 1. juli 2026 og 31. december 2027 vil fortsat være omfattet af målgruppen. Fraflytterkommunen vil skulle underrette tilflytterkommunen eller Udbetaling Danmark om, at pensionisten er omfattet af den systematiske gennemgang uanset status på sagen, herunder om der er afholdt samtale, truffet afgørelse m.v.
Udover førtidspensionister, som får udbetalt førtidspension pr. juli 2026, vil oplysningerne til kommunalbestyrelserne også vedrøre førtidspensionister, som har bopælsadresse i et omfattet boligområde, men som på grund af en straffedom, som vedkommende afsoner, eller en dom til behandling i retspsykiatrien, ikke får udbetalt førtidspension i juli måned. Til brug for samkøring af data om disse førtidspensionister vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering anvende data fra Udbetaling Danmark herom.
Endvidere vil kommunen med den foreslåede § 19, nr. 1, til § 11 i i retssikkerhedsloven kunne indhente personoplysninger som navn samt særligt regulerede personoplysninger om personnummer og strafbare forhold fra Det Centrale Kriminalregister uden samtykke fra førtidspensionisten med henblik på at vurdere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension.
Med de foreslåede §§ 8 og 9 har en eller flere udvalgte kommuner inden for hver region ansvaret for at træffe afgørelse i sager om førtidspension, der er omfattet af lovforslaget. Til brug herfor skal de udvalgte kommuner lægge det materiale til grund, som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har sendt til den udvalgte kommune, f.eks. den dokumentation der lå til grund for tilkendelsen, nye helbredsoplysninger, oplysninger om indtægter fra lønarbejde eller andre oplysninger, som kan indikere, om der er sket ændringer i førtidspensionistens arbejdsevne siden tilkendelsen af førtidspension.
Det er vurderingen, at databehandlingen via samkøring af oplysninger hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er nødvendig af hensyn til kommunalbestyrelsernes myndighedsudøvelse, idet databehandlingen er en forudsætning for at udføre den opgave, som kommunen er pålagt ved at skulle vurdere grundlaget for at indkalde til samtale eller afgive tilbud m.v. Databehandlingen, herunder hos kommunalbestyrelserne, er i øvrigt nødvendig for at kunne administrere reglerne om førtidspension og systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension samt for at indgå i vurdering af, om førtidspensionister i denne målgruppe fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at behandlingen af personnumre efter de foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med databeskyttelseslovens § 11, idet behandlingen sker med henblik på en entydig identifikation af målgruppen.
Ordningen om, at den udvalgte kommune vil skulle modtage materiale fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen til brug for at træffe afgørelse i sager om førtidspension, der er omfattet af lovforslaget, vurderes ligeledes at være nødvendig af hensyn til de udvalgte kommuners myndighedsudøvelse. Materialet er en forudsætning for at udføre den opgave, som den udvalgte kommune er pålagt ved at skulle træffe afgørelse i sager om førtidspension, der er omfattet af lovforslaget.
De foreslåede bestemmelser udgør således det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, og artikel 10.
Det er endvidere Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at behandlingen af følsomme personoplysninger er nødvendig for, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, jf. artikel 9, stk. 1, litra f, idet databehandlingen er nødvendig for og har til formål at efterleve de foreslåede regler om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, herunder at foretage en nærmere vurdering af, om borgeren fortsat har ret til førtidspension.
I forlængelse heraf er det ligeledes Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at behandlingen af personoplysninger, herunder f.eks. oplysninger om helbred, indtægter fra lønarbejde, omfattende ulønnet/frivilligt arbejde, omfattende deltagelse i uddannelses- eller fritidsaktiviteter, begået kriminalitet eller andre oplysninger, indsamles til udtrykkeligt angivne og legitime formål for at vurdere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet forudsætter desuden, at behandlingen af personoplysninger i sagerne er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, for at vurdere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Efter lovforslaget skal kommunalbestyrelsen i bopælskommunen underrette pensionisterne om, at de er omfattet af den systematiske gennemgang af førtidspensionssager. Pensionisten vil i den forbindelse og i overensstemmelse med forordningens artikel 14 blive oplyst om, at der eventuelt vil blive indsamlet og videregivet personoplysninger om pensionisten i forbindelse med sagens behandling. Kommunerne oplyser i den forbindelse også om den databehandling, som er foretaget hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven, herunder reglerne om oplysningspligt m.v., forudsættes i øvrigt at blive iagttaget i forbindelse med den nævnte behandling af personoplysninger.
Efter den foreslåede § 12 forventes det, at beskæftigelsesministeren vil skulle fastsætte nærmere regler om, at de udvalgte kommuner skal indberette oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om afgørelserne, herunder oplysninger om pensionistens CPR-nummer, bopælskommune og den indberettende kommune.
Bopælskommunerne skal indberette oplysninger om afholdte samtaler til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) og oplysninger om førtidspensionister, som ikke er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, om der er indhentet yderlige oplysninger, herunder f.eks. om der er indhentet oplysninger om helbredsforhold eller kriminalitet og kommunalbestyrelsens i bopælskommunens indstilling til den udvalgte kommune efter den foreslåede § 12.
Det foreslås desuden, at Udbetaling Danmark vil skulle indberette, hvilke førtidspensionister, der har modtaget en sanktion og hvilken afgørelse, der er truffet efter den foreslåede § 11.
Det er ligeledes vurderingen, at den forventede behandling af personoplysninger efter forslaget til § 12 i form af indberetning af oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er nødvendig, idet databehandlingen giver Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering indblik i, hvilke årsager der ligger bag afgørelsen, herunder afklaring af førtidspensionistens arbejdsevne. De foreslåede bemyndigelsesbestemmelser om indberetning udgør således det supplerende retsgrundlag for behandling i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e og artikel 10. Desuden vurderes det, at indberetningen til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er nødvendig med hensyn til arkivformål i samfundets interesse og til statistiske formål i overensstemmelse med artikel 89, stk. 1, i medfør af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra j.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget skønnes at indebære kommunale administrative merudgifter til den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager. Herudover skønnes forslaget at medføre merudgifter til implementering i kommuerne.
Lovforslaget skønnes i 2026 at medføre kommunale merudgifter til implementering i Udbetaling Danmark og kommunerne på i alt 5,0 mio. kr. Det omfatter udgifter til IT-understøttelse af modellen for nedsættelse af førtidspension ved udeblivelse fra samtale.
Lovforslaget skønnes i 2027 at medføre merudgifter til den systematiske gennemgang på i alt 42,7 mio. kr. Det omfatter merudgifter til sagsbehandling i kommunerne relateret til gennemgang af oplysninger omkring borgerne i målgruppen. I gennemgangen vurderes det om, der er grundlag for at genvurdere borgernes førtidspensionssager. Yderligere skønnes der merudgifter relateret til, at kommunerne skal afholde fysiske samtaler med borgerne samt indhente helbredsmæssig dokumentation. Herudover skønnes der merudgifter til, at udvalgte kommuner vil skulle gennemgå og validere sagerne samt træffe afgørelse i sagerne. Endeligt skønnes der merudgifter til implementering i de udvalgte kommuner mhp. at sikre, at de udvalgte kommuner har de nødvendige administrative ressourcer og organisering til at modtage og behandle førtidspensionssagerne. Det er forudsat, at udgifterne til den systematiske gennemgang primært afholdes i 2027.
Der skønnes et meget begrænset antal tilfælde, hvor en borger, som er i målgruppen ved ikrafttrædelsen, efterfølgende forlader landet. På den baggrund vurderes evt. udgifter til sagsbehandling eller afholdelse af samtaler i Udbetaling Danmark at udgøre knap 0,1 mio. kr. i 2027 ud af de samlede udgifter til den systemtatiske gennemgang på 42,7 mio. kr.
Der afsættes på den baggrund en ramme på 42,6 mio. kr. i 2027 til dækning af udgifter til kommunernes sagsbehandling til den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension. Bevillingen optages på finansloven for 2027 og opføres på eksisterende hovedkonto § 17.51.13. Midlerne bliver omfattet af tekstanmærkning 115, der bemyndiger beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler for bevillingens anvendelse, herunder for ydelse af tilskud, regnskab og revision samt om tilbagebetaling, endelighed og afvisning af ansøgninger. Den konkrete udmøntning skal fastsættes nærmere.
I skønnet for de økonomiske konsekvenser af den systematiske gennemgang er der ikke indregnet eventuelle ydelsesmæssige konsekvenser som følge af mulige genvurderinger af førtidspensionssager og eventuelle. frakendelser. Endvidere er der ikke indregnet besparelser som følge af nedsættelser i førtidspensionen på grund af udeblivelser fra samtaler, da det er forudsat, at borgerne vil efterleve reglerne om deltagelse i samtaler.
Som en del af Aftale om systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager m.v. af december 2025, blev det aftalt, at der skal gennemføres en undersøgelse af kommunernes tildeling af førtidspension til personer med ikke-vestlig baggrund. Der skønnes at være udgifter forbundet med undersøgelsen på 1,5 mio. kr. i 2027. Der afsættes midler til undersøgelsen på finansloven på 1,5 mio. kr. i 2027.
Den foreslåede ordning om etablering af hjemmel til, at kommunerne vil kunne anmode politiet om relevante, saglige og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister, uden samtykke fra førtidspensionisten, vurderes at medføre begrænsede merudgifter hos politiet, som afholdes inden for eksisterende økonomiske ramme.
Forslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Tabel 1. Økonomiske konsekvenser som følge af lovforslaget
Mio. kr., 2026-pl
2026
2027
2028
2029
Varigt
I alt statslige udgifter
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
Administration og it
0,0
0,1
0,0
0,0
0,0
I alt kommunale udgifter
5,0
42,6
0,0
0,0
0,0
Administration og it
5,0
42,6
0,0
0,0
0,0
I alt offentlige udgifter (før skat og tilbageløb)
5,0
42,7
0,0
0,0
0,0
I alt offentlige udgifter (efter skat og tilbageløb)
5,0
42,7
0,0
0,0
0,0
De kommunaløkonomiske konsekvenser af lovforslaget forhandles med de kommunale parter.
5.2. Implementeringskonsekvenser for det offentlige
5.2.1. Implementeringskonsekvenser
Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter til implementering i Udbetaling Danmark og kommunerne. Det omfatter udgifter til it-understøttelse af modellen for nedsættelse af førtidspension ved udeblivelse fra samtale.
5.2.2. Principperne om digitaliseringsklar lovgivning
Lovforslaget er udformet under hensyntagen til ambitionen i aftale om en digitaliseringsklar lovgivning, så loven kan understøttes digitalt.
Ved udarbejdelse af lovforslaget er der taget højde for, at den foreslåede ordning så vidt muligt understøttes af eksisterende digitale løsninger, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne. Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lovforslaget så vidt muligt følger principperne 1-7 for digitaliseringsklar lovgivning dog således, at princip nr. 3 (automatiseret sagsbehandling) vurderes kun at være delvist opfyldt.
Det er Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriets vurdering, at lovforslaget tilgodeser princip nr. 1 om enkle og klare regler. De foreslåede ændringer bygger på objektive kriterier, og det fremgår tydeligt, at ændringerne omfatter førtidspensionister, der kan indkaldes til samtale og tilbud m.v., når kommunen vil vurdere, om førtidspensionisterne fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet vurderer, at lovforslaget lever op til princip nr. 2 om digital kommunikation. Lovforslaget indfører ikke nye adgange til digital kommunikation for borgerne og pålægger heller ikke borgerne pligt til at anvende den digitale løsning. Såfremt kommunen træffer afgørelse om sanktion, hvis førtidspensionisten udebliver fra samtale eller tilbud m.v., vil det være kommunen, der underretter Udbetaling Danmark herom, og Udbetaling Danmark vil herefter skulle nedsætte førtidspensionen i den følgende pensionsudbetaling. Derudover vil der være kommunikation mellem myndigheder i de tilfælde, hvor kommunen anmoder politiet om videregivelse af relevante og nødvendige oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister uden samtykke fra førtidspensionisten for at vurdere, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Lovforslaget opfylder kun delvist princip nr. 3 om automatisk sagsbehandling. Målgruppen udsøges på baggrund af objektive kriterier om førtidspensionistens bopæl og de socioøkonomiske kriteriet ved bopælens boligområde.
Dog er det nødvendigt, at både kommunalbestyrelsen i bopælskommunen og den udvalgte kommune behandler hver sag individuelt. Den foreslåede ordning indebærer eksempelvis manuel håndtering af oplysninger om f.eks. førtidspensionistens arbejdsevne. Det vil kunne udgøre risiko for fejl.
Det bemærkes dog, at de foreslåede ændringer om nedsættelse af førtidspensionen for førtidspensionister, der udebliver fra samtale eller tilbud m.v., forventes at blive implementeret i det eksisterende fælleskommunale IT-system, KY, der anvendes af alle kommuner, og i Udbetaling Danmarks IT-system. De foreslåede ændringer forventes at være teknologineutrale.
Lovforslaget er i overensstemmelse med princip 4 om genbrug af data, da kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne og de udvalgte kommuner vil skulle genbruge oplysninger fra indkomstregistret til vurdering af, om en førtidspensionist er omfattet af den systematiske gennemgang af sager om førtidspension, herunder om førtidspensionisten bor i et større alment boligområde med mindst 1.000 beboere samt boligområdets socioøkonomiske forhold som tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse og bruttoindkomst.
Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet vurderer endvidere, at lovforslaget understøtter princip nr. 5 om tryg og sikker datahåndtering, idet lovforslaget er udformet under iagttagelse af de databeskyttelsesretlige regler. Det forudsættes desuden, at kommunen i forvejen foretager sikker databehandling om samme målgruppe i forbindelse med administrationen af reglerne i lov om social pension. Der henvises til lovforslagets pkt. 4 ovenfor om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.
Lovforslaget understøtter desuden princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, da de foreslåede ændringer om sanktionering af førtidspensionister, der udebliver fra samtale eller tilbud m.v., forventes at blive implementeret i det eksisterende fælleskommunale IT-system, KY, der allerede anvendes af alle kommuner, og i Udbetaling Danmarks IT-system.
Endelig understøtter lovforslaget princip nr. 7 om forebyggelse mod snyd og fejl, idet kommunalbestyrelserne allerede i dag har hjemler til at indhente oplysninger om bl.a. personlige og økonomiske forhold til kontrol i enkeltsager og generel kontrol. Det er de gældende regler og principper for indhentning af oplysninger og kontrol, der vil blive anvendt i sagsbehandlingen i forbindelse med vurderingen af, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne til førtidspension, baseret på indberetninger fra andre myndigheder.
6. Økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser for borgerne, da de bliver pålagt at møde til samtaler og deltage i tilbud m.v., hvis kommunalbestyrelserne vurderer, at der er grundlag for at undersøge, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension. Hvis førtidspensionisten uden rimelig grund udebliver fra mødet, vil førtidspensionisten blive pålagt en sanktion.
For de førtidspensionister, der er omfattet af den systematiske gennemgang, efter de foreslåede §§ 1-4, vil forslaget ligeledes få de samme konsekvenser, idet de skal møde til samtaler eller tilbud ved den systematiske gennemgang. Denne persongruppe vil ligeledes kunne blive mødt af en sanktion for udeblivelse fra samtaler og tilbud.
8. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
10. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni til den 21. august 2026 (56 dage) været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Adoption & Samfund, Adoption Samfund Ungdom, Adoptionspolitisk Forum, Adoptionstrekanten, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademikernes Centralorganisation (AC), Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedsrådet, ATP, Bedre Psykiatri, Boligselskabernes Landsforening, Business Danmark, Børnerådet, Børns Vilkår, Danes Worldwide, Danish Korean Rights Group, Danmarks Almene Boliger, Danmarks Lejerforeninger, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handicap Forbund, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykoterapeutforening, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Almen Medicin, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd, Danske A-kasser, Danske Advokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Deloitte, Den Danske Dommerforening, Den Nationale Videnskabsetiske Komité, Den Uvildige Konsulentordning på Handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Etiske Råd, Dignity – Dansk Institut mod Tortur, Ejendomsforeningen Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Faglige Seniorer, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Speciallæger, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring og Pension (F&P), Frivilligrådet, HK Danmark, HK Kommunal, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Institut for Menneskerettigheder, Kommunale Velfærdschefer, Kommunernes Landsforening (KL), Koreaklubben, Landsforeningen af Fleksjob, Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS), Landsforeningen for Førtidspensionister (LFP), Landsforeningen LEV, Lederne, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Lægeforeningen, Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber, Patientforeningen, Patient Foreningernes Samvirke, PensionDanmark, Praktiserende Lægers Organisation, Psykiatrifonden, Psykolognævnet, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, SAND – De Hjemløses Landsorganisation, SIND – Landsforeningen for Psykisk Sundhed, Socialpædagogernes Landsforbund, Statsforvaltningsdirektørerne, Sundhedskartellet, Tænketanken Adoption, Udbetaling Danmark, Udlændingenævnet, Ungdomsboligrådet, Yngre Læger, Ældre Sagen, Ældreboligrådet, Ældremobiliseringen og 3F.
12. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Stat:
2026: 0,0 mio. kr.
2027: 0,1 mio. kr.
Kommuner:
2026: 5,0 mio. kr.
2027: 42,6 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Stat:
2026: 0,0 mio. kr.
2027: 0,0 mio. kr.
Kommuner:
2026: 5,0 mio. kr.
2027: 0,0 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Førtidspensionister kan få nedsat pensionen ved udeblivelse.
Førtidspensionister kan pålægges at møde til samtaler og deltage i tilbud, hvis der er en konkret anledning.
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
(Beskriv forholdet til EU-retten/anfør »Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.«)
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering (der i relevant omfang også gælder ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering) (sæt X)
Ja
Nej
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Der findes ingen gældende regler om en systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension i dag.
Det foreslås i § 1, at formålet med denne lov er at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne i større almene boligområder omfattet af § 3, og dermed revitalisere boligområderne. Det sker ved en systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension for førtidspensionister bosat i disse områder med henblik på at vurdere, om betingelserne for førtidspension fortsat er tilstede, eller om der er sket en væsentlig forbedring af førtidspensionistens arbejdsevne, som medfører, at førtidspensionen kan gøres hvilende eller frakendes efter § 43 a, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om social pension.
Forslaget vil indebære, at formålet med den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension vil være at styrke arbejdsmarkedstilknytningen for beboerne i større almene boligområder og dermed revitalisere boligområderne ved at vurdere, om der vil skulle ske genvurdering af udvalgte sager om førtidspension for førtidspensionister, bosat i disse områder.
For at opnå dette formål vil kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne systematisk skulle gennemgå udvalgte sager om førtidspension med henblik på at vurdere, om førtidspensionisterne omfattet af denne lov fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, eller om der efter tilkendelsen af førtidspension er sket ændringer, som vil medføre, at førtidspensionisten vil kunne forsørge sig selv vedvarende ved indtægtsgivende arbejde og dermed være med til at revitalisere boligområdet.
Forslaget vil indebære, at en førtidspensionist, som er omfattet af bestemmelserne i den foreslåede § 2 om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, som er under 60 år, som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst her i riget fra et land uden for EU/EØS, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold på mere end 12 på hinanden følgende måneder fra et land uden for EU/EØS og som bor i et af boligområderne omfattet af § 3, vil skulle have gennemgået deres sag for at vurdere, om de fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller om førtidspensionen vil skulle gøres hvilende eller frakendes efter § 43 a, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om social pension.
Til § 2
Der findes ingen gældende regler om en systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension i dag.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven finder anvendelse for førtidspensionister under 60 år, 1) der er tilkendt førtidspension efter lov om social pension, 2) som den 1. juli 2026 boede i et af boligområderne omfattet af § 3, og 3) som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstegangsindrejst her i riget fra et land uden for EU/EØS, eller som er indrejst i riget efter udlandsophold på mere end 12 på hinanden følgende måneder fra et land uden for EU/EØS, jf. dog stk. 2-4.
Forslaget vil indebære, at der vil skulle ske en systematisk gennemgang af førtidspensionssager, som er omfattet af loven. Det vil sige sager om førtidspensionister under 60 år, som er blevet tilkendt førtidspension efter lov om social pension, som den 1. juli 2026 boede i et boligområde, der er omfattet af den foreslåede § 3, og som den 2. april 1968 eller senere er folkeregistreret som førstgangsindrejst her i riget fra et land uden for EU/EØS, eller som er indrejst her i riget efter udlandsophold på mere end 12 på hinanden følgende måneder fra et land uden for EU/EØS, jf. dog stk. 2-4.
Det foreslås i stk. 2, at følgende ophold i udlandet ikke er omfattet af stk. 1, nr. 3: 1) Ophold i udlandet, hvor en person har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter. 2) Ophold i udlandet, hvor en person har været statsudsendt eller har været medfølgende ægtefælle eller samlever til en statsudsendt. Ved statsudsendte forstås personer, der er a) udsendt af Danmark, Færøerne eller Grønland, b) sekunderet til EU og internationale organisationer eller c) ansat i internationale organisationer, hvor det forudsættes, at Danmark, Færøerne eller Grønland bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere. 3) Ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2.
Forslaget vil indebære, at de oplistede udlandsophold ikke vil blive regnet som ophold uden for riget, og at personen ikke vil være omfattet af den systematiske gennemgang, medmindre førtidspensionisten er omfattet på andet grundlag.
Forslaget vil efter stk. 2, nr. 1, omfatte personer, der forhindres i at vende tilbage til riget som oprindeligt planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder, som er af helt ekstraordinær karakter. Der vil være tale om personer, der er bopælsregistreret her i riget før udrejse, og som i forbindelse med et udlandsophold bliver fysisk forhindret i at vende tilbage til riget som planlagt. Med forslaget vil den periode, som udlandsopholdet er blevet forlænget grundet udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter, blive sidestillet med ophold her i riget. Perioden opgøres i hele dage.
Et udlandsophold planlagt til 9 måneder, som eksempelvis grundet pandemi og rejseforbud bliver forlænget med 4 måneder, vil blive betragtet som et udlandsophold på 9 måneder.
Forslaget vil endvidere omfatte personer, der på grund af egen sygdom, egne børns sygdom, strejker i transportsektoren, uretmæssig fængsling eller tilbageholdelse i udlandet, tvungne genopdragelsesrejser eller andre hjemrejsehindringer ikke når at rejse hjem til riget som oprindeligt planlagt.
For så vidt angår sygdom, skal det særligt bemærkes, at lettere sygdom som f.eks. en forkølelse eller influenza hos et barn eller voksen ikke vil være omfattet. Det vil skulle være helt ekstraordinære forhold vedrørende helbredet, som fysisk hindrer de pågældende i at rejse hjem, f.eks. hospitalsindlæggelse, krav om karantæne, afvisning fra luftfartsselskabets side på grund af smitterisiko m.v.
Denne undtagelse vil også gælde børn, som rejser ind i riget for første gang senere end 6 måneder efter fødselstidspunktet på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder. Dermed vil børn, der fødes på baggrund af en surrogataftale, og som ikke indrejser inden 6 måneder efter fødslen på grund af eksempelvis helbredsmæssige komplikationer i forbindelse med fødslen, også blive undtaget.
Forslaget til stk. 2, nr. 2, vil omfatte statsudsendte og eventuelt medrejsende ægtefælle eller samlever. Statsudsendte er personer, der er udsendt af den danske stat, Færøerne eller Grønland, sekunderet til EU og internationale organisationer eller ansat i internationale organisationer, hvor det er forudsat, at Danmark, Færøerne eller Grønland bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.
Undtagelsen vil således omfatte personer, der udsendes til udlandet på den danske stats, Færøernes eller Grønlands vegne for at varetage en stilling af særlig interesse for riget, og deres eventuelle medfølgende ægtefælle eller samlever. Det drejer sig bl.a. om 1) ansatte i Udenrigsministeriet, der udsendes til de danske repræsentationer i udlandet, herunder politisk udnævnte ambassadører, 2) personer, der udsendes via Udenrigsministeriets specialattachéordning, herunder udsendte fra Færøerne og Grønland, 3) Danida-rådgivere, der udsendes til udlandet og er ansat af Udenrigsministeriet eller andre dele af staten, 4) statsansatte, der har fået en sekunderet stilling i en EU-institution og fortsat har ansættelseskontrakt med det ministerium, som de er ansat i, og 5) sekunderede og ansatte i internationale organisationer, hvor det er forudsat, at Danmark, Færøerne eller Grønland bidrager med økonomi og med personel i form af egne statsborgere.
Fælles for de omfattede af undtagelsen vil være, at der er tale om stillinger af særlig interesse for Danmark, Færøerne og Grønland, hvor riget har en forpligtelse til at finansiere stillingen. For så vidt angår de internationale organisationer vil det tillige være forudsat, at riget i kraft af sit medlemskab eksplicit eller forudsætningsvis har påtaget sig at bidrage med økonomi og personel i form af et passende antal statsborgere. Undtagelsen vil også omfatte eventuelt medfølgende ægtefælle eller samlever.
Forslaget til stk. 2, nr. 3, vil indebære, at ophold i udlandet, hvor en person som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2, ikke være omfattet af loven.
Derved vil en ægtefælles eller samlevers særbørn også være omfattet af undtagelsen. Det vil indebære, at en person, der som mindreårig har haft ophold i udlandet sammen med en eller begge forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet efter nr. 2, ikke vil være omfattet af stk. 1.
Bestemmelsen vil samtidigt indebære, at en person som mindreårig vil skulle have haft ophold i udlandet sammen med en af eller begge sine forældre under forældrenes samtidige ophold i udlandet som statsudsendte for at være omfattet, da undtagelsen vil være betinget af, at barnet har haft ophold med forælderen eller forældrene under udsendelsen.
Da undtagelsen er betinget af, at barnet har haft ophold med forælderen eller forældrene under udsendelsen, vil kommunen ikke skulle se bort fra en periode, som skyldes, at et barn eksempelvis indrejser her i riget på et senere tidspunkt end forælderen eller forældrene, fordi et skoleår skal færdiggøres, eller barnet ønsker at holde ferie med kammerater. Det vil sige, at kommunen ikke vil skulle se bort fra den periode, der går mellem forælderens indrejse og barnets indrejse.
Det foreslås i stk. 3, at følgende personer er ikke omfattet af stk. 1, nr. 3: 1) Personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget. 2) Personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet.
Forslaget til stk. 3, nr. 1, vil indebære, at personer, der som mindreårige er adopteret fra et land uden for riget af en adoptant med lovligt ophold her i riget, ikke vil være omfattet af stk. 1, nr. 3.
Forslaget vil indebære, at personer, der som mindreårige er adopterede fra et land uden for riget af en adoptant her i riget, ikke vil være i målgruppen for den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, medmindre de er omfattet på andet grundlag, da de ikke vil skulle betragtes som indrejst, men derimod som en person født i riget.
Forslaget vil først og fremmest omfatte børn, der er adopteret efter reglerne om international fremmedadoption.
Forslaget vil også omfatte personer, der som mindreårige er adopterede efter reglerne om familieadoption, når barnet indrejser i forbindelse med adoption. Det vil bero på en konkret vurdering, om der er tale om indrejse i forbindelse med adoption eller ej. Ved denne vurdering vil der blandt andet kunne lægges vægt på, hvor lang tid der er gået fra indrejse til adoption bevilges.
I de sager, hvor kommunen har kendskab til, at en person er internationalt adopteret og omfattet af den foreslåede undtagelse for adopterede fra lande uden for riget, vil kommunen skulle undersøge, om personen er førstegangsindrejst i riget som mindreårig og adopteret af en adoptant her i riget.
I de sager, hvor kommunen ikke har kendskab til, at en person er internationalt adopteret og omfattet af den foreslåede undtagelse, men hvor personen kan dokumentere at indrejse som mindreårig er sket med henblik på adoption af en adoptant med lovligt ophold her i riget, vil personen ikke være omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 3.
Forslaget til stk. 3, nr. 2, vil indebære, at personer, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet, ikke vil være omfattet af § 2, stk. 1, nr. 3.
Ligestillingen af børn født i udlandet på grundlag af en surrogataftale og børn født under korte udlandsophold med børn født her i riget foreslås samlet i en fælles bestemmelse. Bestemmelsen vil således omfatte alle børn, der er registreret indrejst her i riget senest 6 måneder efter fødselstidspunktet, såfremt mindst én af barnets forældre havde været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 måneder på fødselstidspunktet.
Undtagelsen vil omfatte børn, som fødes under ferie eller ophold i udlandet og er registreret indrejst her i landet senest 6 måneder efter fødselstidspunktet, og hvor mindst en forælder har været bopælsregistreret her i landet i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet. Disse børn har en høj grad af tilknytning til riget og ligestilles derfor med børn født i riget.
Undtagelsen vil også omfatte børn født i udlandet på grundlag af en surrogataftale, når barnet er registreret indrejst her i landet senest 6 måneder efter fødselstidspunktet, og hvor en forælder var bopælsregistreret her i landet på fødselstidspunktet og havde været det i minimum 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet. Disse børn har en høj grad af tilknytning til riget og ligestilles derfor med børn født i riget.
Forslaget vil indebære, at internationalt adopterede, børn født af surrogatmødre i udlandet og personer, der er født i udlandet, f.eks. under en ferie, og har mindst en forælder, som har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, og som selv er indrejst inden 6 måneder efter fødslen, vil kunne sidestilles med personer, der ikke er indrejst, det vil sige personer som i hele deres liv har haft bopæl i riget.
Det vil endvidere indebære, at for så vidt angår statsudsendte, deres ægtefælle eller samlever og børn, at de i denne henseende vil kunne sidestilles med personer, som er beordret til tjeneste uden for riget, og som efter de gældende regler i CPR-lovens § 24, stk. 5 og 6, ikke registreres som udrejst.
Det foreslås i stk. 4, at personer, for hvem førtidspensionen er gjort hvilende efter § 43 a, stk. 1, i lov om social pension før den 1. december 2026, og førtidspensionister, der er omfattet af § 44, stk. 5, i lov om social pension, er ikke omfattet af loven.
Forslaget vil indebære, at hvis en kommunalbestyrelse forud for lovens ikrafttræden har truffet afgørelse om, at en førtidspension skal gøres hvilende, vil førtidspensionisten ikke være omfattet af loven.
Hvilende førtidspension vil indebære, at den pågældende har arbejdsindtægt, eller at et forestående arbejdsforsøg kan antages at føre til en sådan indtægt. Der vil skulle være tale om arbejdsindtægter, der er så store, at førtidspensionen ikke vil kunne bevares, selv om de helbredsmæssige forhold isoleret set giver grundlag for førtidspensionen. Personer, hvis førtidspension er gjort hvilende inden den 1. juli 2026, vil ikke fremgå af bruttolisten efter den foreslåede § 5, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at personer, for hvem førtidspensionen er gjort hvilende før den 1. december 2026, vil ikke være omfattet af loven.
Forslaget vil videre indebære, at førtidspensionister, der er omfattet af § 44, stk. 5, i lov om social pension, ikke vil være omfattet af loven. Det drejer sig om tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastsnings- og stresrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Disse personer vil fremgå af bruttolisten efter den foreslåede § 11, stk. 1.
Til § 3
Efter de gældende regler om førtidspension i lov om social pension er der ikke begrænsninger for at blive tilkendt førtidspension i forhold til, hvilke boligområder, som man bor i.
Det fremgår af § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., at ved et udsat boligområde forstås et område, hvor mindst to af følgende kriterier er opfyldt: 1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år. 2) Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnittet over de seneste 2 år. 3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct 4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Det fremgår af § 61 a, stk. 3, at ved et boligområde nævnt i stk. 1 og 2 forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Børne-, ældre- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet.
Det foreslås i § 3, at loven finder anvendelse på større almene boligområder omfattet af § 61 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v. med mindst 1.000 beboere, og som opfylder mindst to af følgende socioøkonomiske kriterier: 1) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller til uddannelse, overstiger 30 pct. ud fra et to-årigt-gennemsnit. 2) Andelen af beboere dømt for overtrædelser af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst to gange landsgennemsnittet ud fra et to-årigt-gennemsnit. 3) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse, overstiger 60 pct. af samtlige beboere i samme aldersgruppe. 4) Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i boligområdet bortset fra uddannelsessøgende er mindre end 65 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i samme region.
Forslaget vil indebære, at førtidspensionister, der er omfattet af lovens § 2, og som bor i et større alment boligområde med mindst 1.000 beboere, hvor mindst to ud de af fire socioøkonomiske kriterier er opfyldt, vil være omfattet af loven.
Ved et boligområde forstås fysisk sammenhængende matrikelnumre, som i 2010 var ejet af almene boligafdelinger og havde sammenlagt mindst 1.000 beboere. Børne-, ældre- og boligministeren kan godkende opdeling af boligområder, og at andre matrikelnumre, som er fysisk sammenhængende med matrikelnumrene i 1. pkt., indgår i boligområdet. Det følger af § 61 a, stk. 3, i lov om almene boliger m.v.
Til § 4
Der findes ingen gældende regler om en systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Det foreslås i § 4, stk. 1, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne, hvor et boligområde omfattet af § 3 er beliggende, skal oplyse sagen og sende en indstilling til den udvalgte kommune med en vurdering af sagen efter reglerne i kapitel 3 for personer, der er omfattet af denne lov.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne, hvor et boligområde omfattet af § 3 er beliggende, skal oplyse sagen og sende en indstillig til den udvalgte kommune med en vurdering af sagen. Forslaget vil videre indebære, at ved vurderingen af sagen vil kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne skulle anvende regler i kapitel 3.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 6 og 7 nedenfor om kommunalbestyrelsen i bopælskommunens opgaver i forbindelse med vurdering af sagen.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen i de udvalgte kommuner, som er omfattet af § 8, efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i førtidspensionistens bopælskommune træffer afgørelse om retten til førtidspension efter reglerne i kapitel 4.
Forslaget vil indebære, at de udvalgte kommuner vil have kompetence til at træffe afgørelse om retten til førtidspension på baggrund af indstillingerne i alle sager, som kommunalbestyrelsen i førtidspensionistens bopælskommune sender til den udvalgte kommune. Det vil videre indebære, at de udvalgte kommuner vil skulle anvende reglerne i det foreslåede kapitel 4, når de træffer afgørelser i sager om førtidspension omfattet af denne lov.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.2.4. og bemærkningerne til §§ 8 og 9.
Til § 5
Der findes i dag ingen gældende regler om udsøgning af førtidspensionister i forbindelse med den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Det foreslås i § 5, stk. 1, 1. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udsøger de førtidspensionister, der er omfattet af § 2, stk. 1, som pr. 1. juli 2026 boede i et boligområde omfattet af § 3 på grundlag af data, der er indberettet til styrelsens statistiske datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle udsøge førtidspensionister omfattet af den foreslåede § 2, stk. 1, som pr. 1. juli 2026 boede i et boligområde omfattet af § 3 på grundlag af data, der er indberettet til styrelsens statistiske datavarehus, jf. bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle samkøre data, der allerede er indhentet til analytiske formål på beskæftigelsesområdet fra styrelsens statistiske datavarehus til brug for fastlæggelse af førtidspensionister omfattet af loven.
Udbetaling Danmark indberetter allerede i dag data til det statistiske datavarehus om personer, der modtager førtidspension og data fra Det Centrale Personregister, indgår i det statistiske datavarehus med blandt andet adresse, personnummer og eventuel indrejsedato.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager løbende oplysninger om udbetaling af førtidspension fra Udbetaling Danmark til styrelsens statistiske datavarehus (DSDW) til brug for statistik, analyse og forskning og har dermed allerede datasættet tilgængeligt. Det samme gælder for data fra Det Centrale Personregister. Genfremsendelse af datasættet fra Udbetaling Danmark og data fra Det Centrale Personregister til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering til brug for kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager og sagsbehandlingen i den forbindelse, vil indebære en unødvendig yderligere behandling og overførsel af personoplysninger.
Data fra det statistiske datavarehus vil vedrøre oplysninger om udbetaling af førtidspension til førtidspensionister, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager til statistiske formål og data om førtidspensionister, der pr. 1. juli 2026 som følge af strafafsoning, en anbringelsesdom eller en dom til behandling i retspsykiatrien ikke modtager førtidspension.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samkører data omfattet af 1. pkt. med data fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet om boligområder omfattet af § 3.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle samkøre data om personer, der modtager førtidspension, herunder om deres adresser og indrejsetidspunkt m.v. efter stk. 1, 1. pkt., med data fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet.
Samkøringen vil skulle anvendes til kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager og sagsbehandlingen i den forbindelse.
Data fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet vil vedrøre boligområder, der opfylder kriterierne i § 3.
Forslaget vil indebære, at det vil være førtidspensionistens bopælsstatus den 1. juli 2026, der er afgørende for, om førtidspensionisten er omfattet af loven, uanset at data af praktiske og tekniske hensyn samkøres senere.
Der er behov for at kunne samkøre oplysningerne, således at det vil kunne opgøres, hvilke førtidspensionister, der bor i de omfattede boligområder efter den foreslåede § 3, som kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne efter forslaget vil skulle gennemgå for at vurdere førtidspensionisternes arbejdsevne. Førtidspensionister, der ikke modtager førtidspension som følge af strafafsoning, en anbringelsesdom eller en dom til behandling i retspsykiatrien, vil kunne have en bopælsadresse i et omfattet boligområde og vil dermed også skulle være omfattet af forslaget.
Det foreslås i stk. 2, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering oplyser de berørte kommunalbestyrelser i bopælskommunerne om resultatet af samkøringen efter stk. 1.
Forslaget vil indebære, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle oplyse kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne om, hvilke førtidspensionister der bor i de omfattede boligområder. Dette vil f.eks. kunne ske ved, at der sker en opmærkning af førtidspensionistens sag, således at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne, hvor de omfattede boligområder ligger, vil kunne se, hvilke førtidspensionister der er omfattet af målgruppen i deres IT-systemer.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne anvender data omfattet af stk. 1 til brug for den endelige fastlæggelse af, hvorvidt en førtidspensionist er omfattet af loven.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne anvender data omfattet af stk. 1 til brug for den endelige fastlæggelse af, hvorvidt en førtidspensionist er omfattet af loven.
Oplysningerne vil således skulle anvendes til bl.a. endeligt at fastlægge hvem, der er omfattet af loven og dermed danne grundlag for kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes endelige fastslæggelse af, hvilke førtidspensionister som skal have deres sag gennemgået som led i den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil skulle fjerne førtidspensionister fra opgørelsen, der er undtaget som følge af, at de har været forhindret i at vende tilbage til riget som oprindelig planlagt på grund af udefrakommende og uforudsete omstændigheder af helt ekstraordinær karakter, jf. forslaget til § 2, stk. 2, nr. 1.
Endvidere vil kommunen skulle fjerne førtidspensionister fra opgørelsen, der har været omfattet af undtagelser for statsudsendte eller nærtstående til sådanne, jf. forslaget til § 2, stk. 2, nr. 2 og 3.
Videre vil forslaget indebære, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil skulle fjerne førtidspensionister, der er undtaget fra den systematiske gennemgang som følge af undtagelsen i den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 1, om adoption.
Endeligt vil forslaget indebære, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil skulle fjerne førtidspensionister fra opgørelsen, der er født uden for riget, og som havde mindst en forælder, der har været bopælsregistreret her i riget i mindst 12 sammenhængende måneder på fødselstidspunktet, når personen er indrejst senest 6 måneder efter fødselstidspunktet som følge af undtagelsen i den foreslåede § 2, stk. 3, nr. 2.
Det har siden 1. januar 2026 været muligt efter lov om Det Centrale Personregister frivilligt at registrere indrejse på baggrund af adoption. Oplysning om adoption vil således fremgå af cpr-registeret, såfremt pensionisten har valgt at registrere denne oplysning.
Hvis førtidspensionisten ikke har registeret oplysninger om adoption i Det Centrale personregister, vil bopælskommunen skulle indhente oplysninger om dette fra førtidspensionisten selv.
Forslaget vil videre indebære, at førtidspensionister, hvis førtidspension er gjort hvilende før den 1. juni 2026, ikke vil være omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, uanset at de er bosiddende i et omfattet boligområde, da disse personer allerede er i arbejde, herunder i fleksjob, jf. forslaget til § 1. Disse vil ikke fremgå af bruttolisten.
Forslaget vil videre indebære, at hvis en førtidspension er gjort hvilende inden den 1. december 2026, vil førtidspensionisten ikke være omfattet af loven. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil derfor skulle fjerne førtidspensionisten fra listen over førtidspensionister, der skal have gennemgået deres sag.
Kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil også skulle fjerne førtidspensionister, som er omfattet af § 44, stk. 5, i lov om social pension, dvs. tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastsnings- og stresrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser, fra bruttolisten i det omfang, at de har kendskab til disse personer. Hvis en person, omfattet af § 44, stk. 5, i lov om social pension, henvender sig til kommunalbestyrelsen, fordi de har modtaget orientering om, at de er omfattet af loven, vil kommunalbestyrelsen skulle fjerne førtidspensionisten fra den endelige liste over personer, der er omfattet af loven, på dette tidspunkt.
Da den liste over førtidspensionister, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil generere ved samkøringen af data, vil være en bruttoliste, hvor kommunalbestyrelsen umiddelbart vil kunne frasortere nogle førtidspensionister, fordi de ikke opfylder betingelserne for at stå på listen, og idet der vil være tale om en sårbar gruppe af førtidspensionister, hvor en underretning vil kunne skabe stor uro og i værste fald vil kunne forværre førtidspensionistens situation, skønnes det med henvisning til databeskyttelseslovens § 22, stk. 1, at den registreredes interesse i oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv.
Det foreslås i stk. 4, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen ved indkaldelsen til samtale efter § 6, stk. 2, underretter førtidspensionisten om, at pågældende er omfattet af loven.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle oplyse om samkøringen i forbindelse med gennemgangen af førtidspensionistens sag.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle underrette førtidspensionister i de omfattede boligområder om, at de er omfattet af den systematiske gennemgang af sager om førtidspension. Dette kan ske i forbindelse med indkaldelse til samtalen efter den foreslåede § 6, stk. 2.
Førtidspensionisten vil i den forbindelse og i overensstemmelse med Databeskyttelsesforordningens art. 14 blive oplyst om, at der eventuelt vil blive indsamlet og videregivet personoplysninger om førtidspensionisten i forbindelse med sagens behandling. Kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne oplyser i den forbindelse også om den databehandling, som er foretaget hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der henvises til pkt. 4 om forholdet til Databeskyttelsesforordningen og Databeskyttelsesloven.
Det foreslås i stk. 5, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal undersøge sagen og vurdere, om førtidspensionisten er omfattet af loven, hvis en førtidspensionist henvender sig til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, fordi førtidspensionisten mener, at pågældende ikke opfylder betingelserne for at være omfattet af loven.
Forslaget vil indebære, at hvis en førtidspensionist henvender sig til bopælskommunen, fordi førtidspensionisten ikke mener, at pågældende er omfattet af loven nævnt i forslaget til § 2, vil bopælskommunen skulle undersøge, om førtidspensionisten er omfattet af en af de nævnte undtagelsesbestemmelser i § 2, stk. 2-4. Hvis kommunen konstaterer, at førtidspensionisten ikke er omfattet af loven, skal førtidspensionistens sag ikke gennemgås og førtidspensionisten vil ikke have pligt til at deltage i en samtale.
Førtidspensionisten vil ikke kunne klage over kommunens fastsættelse af, at førtisdspensionisten er omfattet af loven for den systematiske gennemgang, da der er tale om en procesbeslutning.
Til § 6
Det fremgår af § 43 a, stk. 1, i lov om social pension. at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det fremgår af § 44, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. dog stk. 4. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.
Det fremgår videre af § 44, stk. 3, at efter det fyldte 60. år kan pension uden pensionistens samtykke ikke frakendes.
Det fremgår af § 44, stk. 5, at der kan ikke ske frakendelse af pension for tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte med diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion, belastnings- og stressrelaterede tilstande, angst, depression, personlighedsforstyrrelser, misbrug, søvnforstyrrelser, andre psykiatriske lidelser og komorbide lidelser. Ved tidligere udsendte soldater og andre tidligere udsendte statsansatte forstås personer, der som led i ansættelsen i staten har været udsendt mindst en gang eller i øvrigt i tjenstligt medfør har opholdt sig i udlandet i områder, hvor danske statsansatte deltager i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende opgaver. Personen skal efter anmodning dokumentere, at vedkommende er diagnosticeret med en af de diagnoser, som fremgår af 1. pkt., og at vedkommende er omfattet af personkredsen i 2. pkt.
Det foreslås i § 6, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen gennemgår sager om førtidspension omfattet af denne lovs §§ 2 og 3.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne skal gennemgå sager om førtidspension omfattet af denne lovs foreslåede §§ 2 og 3.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen undersøger, om der er konkret anledning til at vurdere, om førtidspensionen skal gøre hvilende eller frakendes efter § 43 a, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om social pension.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle undersøge, om der er konkret anledning til at vurdere, om førtidspensionen vil skulle gøres hvilende eller frakendes efter § 43 a, stk. 1, og § 44, stk. 1, i lov om social pension.
Ved gennemgangen af sager om førtidspension omfattet af de foreslåede §§ 2 og 3, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skulle inddrage relevante, saglige og nødvendige oplysninger om førtidspensionistens arbejdsevne.
I det omfang det er nødvendigt for at vurdere, om førtidspensionistens arbejdsevne er forbedret eller ej, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen således skulle indhente de relevante, saglige og nødvendige nye oplysninger efter § 11 a, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Er der tvivl om, hvorvidt førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kunne indhente yderligere oplysninger efter §§ 11 a og 11 c i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område med henblik på at vurdere, om der skal ske en genvurdering af sagen.
Førtidspensionistens sag om tilkendelse af førtidspension vil indgå i den systematiske gennemgang, således at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne se, på hvilket dokumentationsgrundlag førtidspensionisten har fået tilkendt førtidspension i forhold til at vurdere, om førtidspensionistens arbejdsevne har ændret sig siden tilkendelsen. Hvis den kommunalbestyrelse i bopælskommunen, der skal foretage den systematiske gennemgang, ikke er i besiddelse af dokumentationsgrundlaget for tilkendelsen af førtidspension, fordi førtidspensionen er tilkendt af en anden kommualbestyrelse, skal dokumentationsgrundlaget så vidt muligt indhentes fra den kommunalbestyrelse, der har tilkendt førtidspensionen.
Kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil endvidere kunne inddrage oplysninger fra andre dele af forvaltningen med relevans for sagen, herunder f.eks. funktionsevnebeskrivelser, om der er tildelt eller frakendt omfattende hjemmepleje, personligt borgerstyret assistance, sociale- eller sundhedsmæssige indsatser, som er relevante eller kriminelle aktiviteter, der kan være et udtryk for en forbedret arbejdsevne.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil endvidere kunne inddrage oplysninger fra indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, om indkomst ved arbejde, således at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil have mulighed for at vurdere, i hvilket omfang førtidspensionisten har arbejdet. Det fremgår af indkomstregisteret, hvor meget førtidspensionisten har tjent ved arbejde, hvor mange timer pågældende har arbejdet, og i hvilken periode førtidspensionisten har arbejdet.
I forbindelse med den systematiske gennemgang af førtidspensionssagen vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kunne undersøge, om førtidspensionisten har været anmeldt for og fået en dom for socialt bedrageri og i den forbindelse vurdere, om det sociale bedrageri har haft betydning for, at førtidspensionisten har fået tilkendt førtidspension eller for den fortsatte ret hertil. Det vil også kunne indgå i den systematiske gennemgang, om førtidspensionisten f.eks. er dømt for socialt bedrageri ved at have haft indtægter ved arbejde, som ikke er blevet oplyst til skattemyndighederne, således at indtægterne ikke har fremgået af indkomstregisteret, og kommunalbestyrelsen i bopælskommen derfor ikke har haft anledning til at undersøge, om førtidspensionen skulle gøres hvilende eller frakendes, jf. §§ 43 a og 44 i lov om social pension.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil således skulle se bredt på førtidspensionistens forhold, hvor f.eks. oplysninger om kriminelle aktiviteter, der kræver en vis arbejdsevne vil kunne tale for, at førtidspensionistens arbejdsevne måske er forbedret siden tilkendelsen af førtidspensionen. Modsat vil tildeling af omfattende hjemmepleje kunne tyde på, at arbejdsevnen ikke er forbedret.
Som en del af sagsoplysningen vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kunne give førtidspensionisten et tilbud om f.eks. virksomhedspraktik efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension med henblik på at vurdere førtidspensionistens arbejdsevne, herunder hvor stor arbejdsevnen er.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indkalder en førtidspensionist, der er omfattet af gennemgangen i stk. 1, til en samtale med personligt fremmøde for at oplyse sagen, jf. dog stk. 3.
Forslaget vil indebære, at en førtidspensionist, der er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension vil skulle møde fysisk frem til samtalen med det formål at få oplyst sagen yderligere.
Det foreslås, at der ikke stilles særlige krav til indholdet i den samtale, som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen holder med en førtidspensionist, der er omfattet af den systematiske gennemgang. Kommunalbestyrelserne vil dermed have frihed til at vurdere, hvad der vil være relevant indhold i en samtale i forhold til den enkelte førtidspensionist.
I samtalen vil det f.eks. kunne indgå, om førtidspensionisten er i beskæftigelse, hvor mange timer førtidspensionisten arbejder m.v. med henblik på at belyse, om førtidspensionistens arbejdsevne er blevet forbedret.
I det omfang kommunalbestyrelsen i bopælskommunen på baggrund af samtalen og de indhentede nye oplysninger vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kunne give tilbud om virksomhedspraktik m.v. eller sende førtidspensionisten til en helbredsmæssig afklaring med henblik på en vurdering af førtidspensionistens arbejdsevne efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommen vil også med hjemmel i forslaget til § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension kunne indkalde til yderligere samtaler med pligt til fremmøde med det formål at oplyse sagen.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at førtidspensionisten har pligt til at møde til samtalen efter § 43 c, stk. 1, i lov om social pension.
Forslaget vil indebære, at førtidspensionisten vil få pligt til at møde til en samtale, som kommunalbestyrelsen har indkaldt til efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c , stk. 1, i lov om social pension.
Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 43 c, stk. 2, og § 43 d i lov om social pension finder tilsvarende anvendelse.
Forslaget vil indebære, at det vil være en betingelse for at give en sanktion, at kommunen har vejledt førtidspensionisten om, at førtidspensionen vil blive nedsat med 1.000 kr. (2026-niveau), hvis førtidspensionisten udebliver uden rimelig grund fra en samtale eller et tilbud m.v.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c, stk. 2, i lov om social pension.
Forslaget vil videre indebære, at en førtidspensionist, der uden at have en rimelig grund udebliver fra en indkaldt samtale som led i den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, vil få nedsat førtidspensionen.
Selv om det er Udbetaling Danmark, der udbetaler førtidspension, vil det være kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der vil skulle træffe afgørelse om udeblivelsen og om nedsættelse af førtidspensionen. Nedsættelsen fastsættes til 1.000 kr. (2026-niveau). Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 d i lov om social pension.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan undlade at indkalde en førtidspensionist til samtale efter stk. 2, hvis det er helt åbenbart, at det på grund af førtidspensionistens helbredsmæssige forhold ikke er grundlag for at vurdere, om der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne undlade at indkalde en førtidspensionist til en samtale efter det foreslåede stk. 2, i de tilfælde, hvor det er helt åbenbart, at førtidspensionistens helbredsmæssige forhold ikke er blevet forbedret, og der derfor ikke vil være grundlag for at vurdere, at førtidspensionistens arbejdsevne er blevet væsentligt forbedret.
Det vil f.eks. kunne være, fordi førtidspensionisten er terminalt syg, får omfattende hjælp i hjemmet for at klare hverdagen eller hvor der på grund af alvorlig fremadskridende sygdom ikke er udsigt til bedring.
Det samme vil gælde for personer, der f.eks. er tilkendt førtidspension pga. betydelig nedsat psykisk funktionsevne som følge af alvorlig udviklingshæmning, personer med alvorlig hjerneskade eller en alvorlig sindslidelse samt personer med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte, og prognosen er, at sygdommen er fremadskridende og/eller kun giver kort restlevetid
I disse tilfælde vil det være formålsløst at indkalde førtidspensionisten til en samtale, da vurderingen af sagen ikke vil kunne ende med en afgørelse om frakendelse af førtidspensionen, idet førtidspensionisten ikke vil kunne bringes til at forsørge sig selv vedvarende ved indtægtsgivende arbejde.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil have mulighed for at indstille til den udvalgte kommune, at sagen vil skulle henlægges, uden at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indkalde førtidspensionisten til en samtale, når der på grundlag af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen, ikke er nogen tvivl om, at førtidspensionisten ikke vil være i målgruppen for at få sin arbejdsevne vurderet.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan indhente yderligere oplysninger til brug for sagen.
Forslaget vil indebære, at når kommunalbestyrelsen i bopælskommunen finder, at der er grundlag for at vurdere en førtidspensionssag, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kunne indhente yderligere oplysninger.
Såfremt kommunalbestyrelsen i bopælskommen på baggrund af samtalen og oplysninger om førtidspensionisten, der er kommet frem ved gennemgangen, vurderer, at der er tvivl om, hvorvidt førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, vil kommunen kunne indhente nye oplysninger, herunder give tilbud om virksomhedspraktik m.v., jf. § 57 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller sende førtidspensionisten til en helbredsmæssig afklaring med henblik på en vurdering af førtidspensionistens arbejdsevne, hvis dette vurderes nødvendigt og relevant. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Hvis oplysningerne i sagen giver anledning til, at sagen skal tages op med henblik på at vurdere, om der skal ske en frakendelse af førtidspensionen efter § 44, stk. 1, i lov om social pension, vil kommunen skulle indhente relevante, saglige og nødvendige nye oplysninger efter § 11 a, stk. 1, i retssikkerhedsloven. Dette kræver som udgangspunkt samtykke, men kravet om samtykke kan efter gældende regler fraviges i det omfang, det er nødvendigt for behandling af en sag om frakendelse af førtidspension efter § 44, stk. 1, i lov om social pension, jf. § 11 c, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil endvidere kunne indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister og hvis det vurderes at være nødvendigt indhente en eventuel dom fra politiet, jf. den foreslåede § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil således i disse tilfælde kunne anmode politiet om oplysninger fra Kriminalregisteret vedrørende den/de konkrete straffesag(er), som ligger til grund for afsoningen uden førtidspensionistens samtykke.
Da oplysninger fra Kriminalregisteret om en konkret straffesag alene inde-holder oplysninger om, hvilken bestemmelse, der er overtrådt, hvornår dommen er afsagt og den idømte straf, vil et udskrift fra Kriminalregisteret ikke i sig selv kunne danne grundlag for en vurdering af den pågældendes arbejdsevne. Oplysningerne vil dog kunne indgå i samtalen med førtidspensionisten for at belyse den pågældendes arbejdsevne.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil også med hjemmel i den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension kunne indkalde til yderligere samtaler med pligt til fremmøde med det formål at oplyse sagen.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan afgive tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning til førtidspensionisten efter § 43 c i lov om social pension.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne afgive tilbud m.v. til førtidspensionisten efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Kommualbestyrelsen i bopælskommunen vil således kunne give førtidspensionisten tilbud om virksomhedspraktik for at afprøve førtidspensionistens arbejdsevne eller sende førtidspensionisten til en helbredsmæssig afklaring med henblik på en vurdering af førtidspensionistens arbejdsevne efter den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Det foreslås i stk. 5, at flytter en førtidspensionist omfattet af loven fra et boligområde omfattet af § 3 den 1. juli 2026 eller senere, vil førtidspensionisten fortsat være omfattet af loven.
Forslaget vil indebære, at hvis en førtidspensionist omfattet af loven i perioden fra og med den 1. juli 2026 eller senere flytter fra et boligområde omfattet af § 3, vil førtidspensionisten fortsat være omfattet af loven.
Det betyder, at uanset om førtidspensionsnisten flytter fra et omfattet boligområde til et andet boligområde, der ikke er omfattet af denne lov, eller til en anden kommune, vil førtidspensionisten fortsat være omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Der henvises til bemærkningerne til stk. 1-4 og bemærkningerne til den foreslåede § 7 nedenfor.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at flytter en førtidspensionist omfattet af loven fra et boligområde omfattet af § 3 til en ny kommune den 1. juli 2026 eller senere, underretter fraflytterkommunen tilflytterekommunen om, at førtidspensionisten er omfattet af denne lov.
Forslaget vil således indebære, at hvis en førtidspensionist omfattet af loven flytter til en anden kommune, vil fraflytterkommunen skulle underrette tilflytterkommunen om flytningen og om at førtidspensionisten er omfattet af den systematiske gennemgang efter denne lov.
Underretningen af tilflytterkommunen vil skulle ske, hvis genvurderingen ikke er afsluttet, og uanset om førtidspensionisten på tidspunktet for flytning har deltaget i en samtale som led i den systematiske gennemgang eller ej.
For at kunne give besked om flytning til en anden kommune, vil en fraflytterkommune skulle følge med i, om førtidspensionister i kommunen, som er omfattet af den systematiske gennemgang, flytter.
Det vil være nyt for kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne at skulle følge med i førtidspensionisters flytning for at kunne videregive oplysninger herom ved fraflytning.
Det vil således gælde både, hvis førtidspensionisten flytter ud af boligområdet til et andet boligområde omfattet af den foreslåede § 3, eller til et boligområde, der ikke er omfattet af den foreslåede § 3, og det vil gælde uanset, om flytning sker til en anden kommune.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen herefter har ansvaret for at påbegynde eller fortsætte den systematiske gennemgang af førtidspensionistens sag.
Forslaget vil indebære, at hvis en førtidspensionist flytter fra et omfattet boligområde til en ny kommune, vil kommunalbestyrelsen i den nye bopælskommune have ansvaret for at påbegynde eller fortsætte den systematiske gennemgang af den pågældende førtidspensionists sag.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede stk. 1-5 og bemærkningerne til § 7 nedenfor.
Til § 7
Det fremgår af § 43 a, stk. 1, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det fremgår af § 44, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. dog stk. 4. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.
Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.2. og 3.1.1.3.
Efter de gældende regler i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, og 2, og § 11, c, stk. 1, nr. 3, kan kommunen indhente oplysninger til brug for afgørelse af sager om førtidspension. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.4.
Det foreslås i § 7, stk. 1, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen gennemgår sagerne på baggrund af kommunens oplysninger, eventuelt nye oplysninger og samtalen efter § 6, stk. 2.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle vurdere førtidspensionistens sag på baggrund af kommunalbestyrelsen i bopælskommunens oplysninger, dvs. oplysninger, som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen allerede er i besiddelse af, ligesom kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne inddrage nye oplysninger, og oplysninger, der er fremkommet under samtalen med førtidspensionisten i medfør af den foreslåede § 6, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne indhente oplysninger efter retsikkerhedslovens § 11 a og c. Der henvises til de almindelige bemærkninger pkt. 3.1.1.4.
Når kommunen indhenter oplysninger, skal den iagttage et proportionali-tetsprincip, hvilket indebærer, at de oplysninger, der indhentes, skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles.
Med forslaget vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen f.eks. kunne tage udgangspunkt i førtidspensionistens sag om tilkendelse af førtidspension, således at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan se, på hvilket dokumentationsgrundlag førtidspensionen er tilkendt og derved vil kunne vurdere, om førtidspensionistens arbejdsevne har ændret sig siden tilkendelsen.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil kunne undersøge, om førtidspensionisten har haft indkomst ved arbejde, f.eks. i indkomstregisteret, således at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil have mulighed for at vurdere, om førtidspensionisten vedvarende kan forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde. I indkomstregisteret vil det således kunne ses, hvor meget førtidspensionisten tjener ved arbejde, hvor mange timer pågældende arbejder, og om førtidspensionisten har arbejdet i en længere periode.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil endvidere kunne inddrage oplysninger fra andre dele af kommunen med relevans for vurdering af sagen, f.eks. om andre dele af kommunen har udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse, om der er tildelt eller frataget omfattende hjemmepleje, personligt borgerstyret assistance eller sociale- eller sundhedsmæssige indsatser af relevans for sagen. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil endvidere uden samtykke kunne inddrage oplysninger om, hvorvidt førtidspensionisten har begået kriminelle aktiviteter, der kan være et udtryk for en forbedret arbejdsevne, jf. den foreslåede § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven.
Det betyder, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle se bredt på førtidspensionistens forhold, hvor f.eks. tildeling eller frakendelse af omfattende hjemmepleje vil kunne indgå i vurderingen af, om der er sket en ændring i førtidspensionistens arbejdsevne og være med til at klarlægge, om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for førtidspension.
På samme måde kan f.eks. oplysninger om kriminelle aktiviteter, der kræver en vis arbejdsevne, være med til at give kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indblik i, at førtidspensionistens arbejdsevne måske er bedre end vurderet ved tilkendelsen af førtidspensionen.
Oplysningerne skal vurderes at være af betydning for kommunalbestyrel-sen i bopælskommunens vurdering af, om en sag skal genvurderes med henblik på en vurdering af personens arbejdsevne.
Det forudsættes med den foreslåede ordning, at det som udgangspunkt alene vil være relevant at inddrage oplysninger om kriminalitet i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan se, at udbetalingen af førtidspensionen har været ophørt i en periode, hvilket vil kunne være udtryk for afsoning af en ubetinget fængselsstraf, eller i tilfælde hvor kommunalbestyrelsen i bopælskommunen i øvrigt er bekendt med, at den pågældende har begået kriminalitet, f.eks. som led i Al Capone-samarbejdet.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil således i disse tilfælde kunne inddrage indhentede oplysninger fra Kriminalregisteret vedrørende den/de konkrete straffesag(er).
Da oplysninger fra Kriminalregisteret om en konkret straffesag alene inde-holder oplysninger om, hvilken bestemmelse der er overtrådt, hvornår dommen er afsagt og den idømte straf, vil et udskrift fra Kriminalregisteret ikke i sig selv kunne danne grundlag for en vurdering af den pågældendes arbejdsevne. Oplysningerne vil dog kunne indgå i vurderingen med henblik på at belyse førtidspensionistens arbejdsevne.
Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse i § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen på baggrund af udskriftet fra Kriminalregisteret og samtalen med førtidspensionisten kan anmode politiet om uden førtidspensionistens samtykke at udlevere en eller flere underliggende domme.
Disse domme vil kunne indgå i kommunalbestyrelsen i bopælskommunens vurdering af førtidspensionistens arbejdsevne. Dommene vil f.eks. kunne belyse karakteren af den pådømte kriminalitet og øvrige omstændigheder, der kan have betydning for den pågældendes arbejdsevne. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis førtidspensionisten har begået et groft indbrudstyveri, men over for kommunnalbestyrelsen i bopælskommunen har oplyst, at pågældende på grund af helbredsmæssige forhold ikke kan forlade sit eget hjem.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen sender de gennemgåede sager til den udvalgte kommune omfattet af § 8, med en begrundet indstilling om, at 1) sagen henlægges uden samtale efter § 6, stk. 3, 2) førtidspensionen skal bevares, 3) førtidspensionen skal frakendes efter § 44 i lov om social pension, eller 4) førtidspensionen skal gøres hvilende efter § 43 a i lov om social pension.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle sende de gennemgåede sager til den udvalgte kommune omfattet af den foreslåede § 8 med en begrundet indstilling om, hvorvidt sagen er omfattet af nr. 1, 2, 3 eller 4.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 1, vil indebære, at kommunalbestyrelsen kan indstille, at sagen henlægges uden samtale, jf. den foreslåede § 6, stk. 3, i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har vurderet, at førtidspensionisten ikke vil skulle indkaldes til en samtale, fordi der på grundlag af de oplysninger, der allerede foreligger i sagen, ikke er nogen tvivl om, at førtidspensionisten ikke vil være omfattet af loven for at få sin arbejdsevne vurderet, fordi førtidspensionistens arbejdsevne ikke er forbedret over tid. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle oversende sagen sammen med indstillingen til den udvalgte kommune.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 2, vil indebære, at hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vurderer, at førtidspensionistens arbejdsevne ikke er blevet forbedret i en sådan grad, at førtidspensionisten vurderes at kunne forsørge sig selv vedvarende ved indtægtsgivende arbejde, vil kommunalbestyrelsen skulle oversende sagen til den udvalgte kommune med indstillingen om, at førtidspensionen skal bevares.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 3, vil indebære, at hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vurderer, at førtidspensionistens arbejdsevne er blevet forbedret i en sådan grad, at førtidspensionisten vurderes at kunne forsørge sig selv vedvarende med indtægtsgivende arbejde, vil kommunalbestyrelsen skulle oversende sagen til den udvalgte kommune med indstilling om, at førtidspensionen skal frakendes.
Det skal således vurderes, om pågældende er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner, f.eks. i et fleksjob, og derved vil kunne opnå opnå indtægt til selvforsørgelse.
En førtidspensionist, der mod forventning er blevet i stand til at arbejde i større omfang end forudsat ved tilkendelsen af førtidspension, og som gennem en længere periode derved har vist, at arbejdsevnen er blevet forbedret, vil således efter en konkret vurdering kunne få frakendt sin førtidspension. Det afgørende er, om arbejdsevnen er blevet forbedret, således at førtidspensionisten vil være blevet i stand til at kunne varetage et fleksjob eller et ordinært job.
Det foreslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 4, vil indebære, at hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at en førtidspensionist i en længere periode har haft arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at førtidspensionisten vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde i en periode, men der er tvivl om, hvorvidt dette er vedvarende, vil kommunalbestyrelsen skulle oversende sagen til den udvalgte kommune med indstilling om, at førtidspensionen skal gøres hvilende.
Bestemmelsen om hvilende førtidspension vil skulle anvendes, når kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indstiller til den udvalgte kommune, at førtidspensionen vil skulle gøres hvilende, f.eks. fordi den pågældende har erhvervsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg vil kunne antages at føre til en sådan indtægt. Der vil skulle være tale om erhvervsindtægter, der er så store, at førtidspensionen ikke vil kunne bevares, selv om de helbredsmæssige forhold isoleret set giver grundlag for førtidspensionen.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil også kunne indstille til den udvalgte kommune, at førtidspensionen gøres hvilende, hvis det anses for tvivlsomt, om den pågældende efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en erhvervsindtægt af en sådan størrelse, at førtidspensionen vil skulle frakendes.
Hvis den udvalgte kommune har anmodet kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at vurdere, om førtidspensionisten opfylder betingelserne for fleksjob efter forslaget til § 9, stk. 1, nr. 3, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen i denne situation kunne visitere førtidspensionisten til et fleksjob, hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vurderer, at førtidspensionisten vil kunne forsørge sig selv vedvarende ved indtægtsgivende arbejde i et fleksjob. I denne situation vil kommunalbestyrelsen skulle indstille til den udvalgte kommune, at førtidspensionen gøres hvilende eller skal frakendes.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil således skulle foretage en konkret helhedsvurdering af, om førtidspensionisten er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner og derved vedvarende vil kunne opnå indtægt til selvforsørgelse. Efter § 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om, at en person med en væsentligt og varigt nedsat arbejdsevne bliver visiteret til fleksjobordningen. Det kan f.eks. være i et fleksjob efter § 116, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsevnen er nedsat til ca. halvdelen af normal arbejdstid inden for ethvert erhverv, hvorimod en ansættelse i fleksjob efter lovens § 116, stk. 2, om fleksjob til personer med aktuelt meget begrænset arbejdsevne, ikke vil kunne danne grundlag for en frakendelse af førtidspensionen, medmindre personens arbejdsevne udvikler sig væsentligt i det pågældende fleksjob.
Ved vurderingen af arbejdsevnen i forbindelse med kommunalbestyrelsen i bopælskommunens indstilling til den udvalgte kommune vil der endvidere skulle tages udgangspunkt i de regler, der var gældende på tidspunktet for tilkendelsen af før-tidspensionen. Det betyder, at for tilkendelse af førtidspension i perioden fra 1. januar 2003 til 31. december 2012, vil arbejdsevnen skulle vurderes ud fra de kriterier, der var gældende på daværende tidspunkt. Det vil sige, at der skal ses bort fra muligheden for at udvikle arbejdsevnen ved ansættelse i fleksjob få timer om ugen.
§ 116 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats vil ikke være til hinder for, at en person, der modtager førtidspension, kan blive visiteret til og ansat i et fleksjob. Personen vil imidlertid ikke kunne være ansat i et fleksjob og samtidig modtage førtidspension efter princippet om dobbeltforsørgelse. Ved ansættelse i fleksjob vil førtidspensionen derfor skulle gøres hvilende eller frakendes.
I praksis vil det derfor være mest hensigtsmæssigt, hvis personen først visiteres til fleksjobordningen i forbindelse med et konkret fleksjob, og at førtidspensionen indledningsvist gøres hvilende, når personen påbegynder det konkrekte fleksjob. Først herefter vurderes behovet for en eventuel frakendelse af førtidspension med begrundelsen, at personen kan bestride et fleksjob og dermed blive vedvarende forsørget ved arbejdsindtægt.
Om førtidspensionen gøres hvilende eller om der kan ske frakendelse direkte ved overgangen til fleksjob, vil være en afvejning af, hvor sikkert det er, at førtidspensionisten kan forsørge sig selv vedvarende i et fleksjob. Udgangspunktet vil derfor oftest være, at førtidspensionen i første omgang gøres hvilende. Hvis personen forsætter i fleksjobbet i en længere periode, vil kommunen kunne vurdere, at personen nu vedvarende kan forsørge sig selv i fleksjobbet og dermed frakende førtidspensionen.
Dette vil dog altid bero på førtidspensionistens konkrete situation og vil forudsætte, at kommunen kan dokumentere, hvorfor kommunen vurderer, at førtidspensionisten vedvarende vil kunne forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde.
Det foreslås i stk. 2, at kommunnalbestyrelsen i bopælskommunen orienterer førtidspensionisten om, at dennes sag er sendt til den udvalgte kommune med angivelse af indstillingen.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle orientere en førtidspensionist om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har sendt sagen til den udvalgte kommune. I orienteringen vil det skulle fremgå, hvilken indstilling som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har sendt til den udvalgte kommune, jf. stk. 1, 2. pkt., nr. 1, 2, 3 eller 4.
Det foreslås i stk. 3, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen løbende sender indstillinger i sagerne til den udvalgte kommune.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne løbende vil skulle indsende sager med indstillinger til den udvalgte kommune.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om frister for, hvornår kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal sende sager med indstilling efter stk. 1 til de udvalgte kommuner.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil få en tidsmæssig afgrænsning i forhold til, hvor lang tid de har til at indsende sager til den udvalgte kommune.
Det forventes, at der vil blive fastsat regler om, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne skal have gennemgået og foretaget en indstilling efter stk. 1, 2. pkt., nr. 1-4, og have oversendt sagen til den udvalgte kommune i mindst 20 pct. af sagerne inden den 28. februar 2027.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal have gennemgået og foretaget en indstilling efter stk. 1, 2. pkt., nr. 1-4, og have oversendt sagen til den udvalgte kommune i mindst 70 pct. af sagerne senest den 31. maj 2027.
Der forventes endeligt fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal have gennemgået og foretaget en indstilling efter stk. 1, 2. pkt., nr. 1-4, og have oversendt sagerne til den udvalgte kommune i den resterende del af sagerne inden den 30. september 2027, jf. dog den foreslåede § 9, stk. 5, hvor beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at kunne forlænge fristen.
Der forventes videre fastsat regler om, at hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen ikke får sendt alle sager til den udvalgte kommune inden for fristerne overfor, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen fortsat kunne sende sager til den udvalgte kommune.
Forslaget vil indebære, at hvis kommunalbestyrelsen ikke overholder fristen, eksempelvis fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, vil kommunalbestyrelsen på det tidspunkt, hvor sagen er tilstrækkeligt oplyst, fortsat skulle sende en sag til den udvalgte kommune med henblik på, at den udvalgte kommune vil skulle træffe afgørelse i sagen.
Forslaget vil indebære, at de udvalgte kommuner vil få den fornødne tid til at kunne afgøre sagerne efter den foreslåede § 9, inden for den frist, som beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte i det foreslåede § 9, stk. 5. Denne frist forventes fastsat til den 31. december 2027.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, at kompetencen til at træffe afgørelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-4, i sager omfattet af loven overgår til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, hvis den udvalgte kommune ikke har truffet afgørelse i sagen inden for de frister, der bliver fastsat efter § 9, stk. 5.
Forslaget vil indebære, at kompetencen til at træffe afgørelser efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1-4, i sager omfattet af loven, vil overgå til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, hvis den udvalgte kommune ikke har truffet afgørelse i sagen inden for den frist, der forventes fastsat i § 9, stk. 5.
Forslaget vil indebære, at hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen ikke sender en indstilling inden udløb af perioden efter den foreslåede § 9, stk. 5, f.eks. fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, fortsætter kommunalbestyrelsen i bopælskommunen sagsbehandlingen og træffer afgørelse i sagen efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1-4. Fristen i den foreslåede § 9, stk. 5, forventes fastsat til den 31. december 2027.
Forslaget vil indebære, at hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen ikke har oversendt en sag til en udvalgt kommune inden den 31. december 2027, f.eks. fordi sagen ikke er tilstrækkeligt oplyst, fordi der mangler lægelige oplysninger eller andet, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skulle fortsætte sagsbehandlingen af sagen og træffe afgørelse om, hvorvidt sagen skal henlægges eller om førtidspensions skal bevares, frakendes eller gøres hvilende. Der henvises til bemærkningerne til § 9, stk. 1, nr. 1-4, nedenfor i forhold til kommunalbestyrelsen i bopælskommunens vurdering og afgørelse i sagen efter det foreslåede stk. 4 ovenfor.
Forslaget vil videre indebære, at hvis den udvalgte kommune ikke har truffet afgørelse i en sag inden for den frist, der forventes fastsat efter den foreslåede § 9, stk. 5, vil den udvalgte kommune skulle sende sager tilbage til kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil herefter overtage kompetencen til at træffe afgørelse i sagen efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1-4.
Hvis fristen for at de udvalgte kommuner forlænges efter forslaget til § 9, stk. 5, vil den udvalgte kommune først efter den nye frist er udløbet kunne sende sager tilbage til kommunalbestyrelsen, som derefter overtager kompetencen for at træffe afgørelser i sagerne.
Til § 8
Der finden ingen gældende regler om, at udvalgte kommuner skal træffe afgørelse i sager om førtidspension.
Det foreslås i § 8, stk. 1, 1. pkt., at inden for hver region træffer en eller flere kommuner afgørelse i sager omfattet af denne lov.
Forslaget vil indebære, at der inden for hver af de fire regioner vil være en eller flere kommuner, som vil skulle træffe agørelse i sager om førtidspension, der vil skulle indgå i den systematiske gennemgang efter denne lov.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at de udvalgte kommuner benævnes de udvalgte kommuner.
Forslaget vil indebære, at de udvalgte kommuner vil blive benævnt de udvalgte kommuner.
Det foreslås i stk. 2, at de udvalgte kommuner er følgende: 1) Københavns Kommune. 2) Aarhus Kommune. 3) Aalborg Kommune. 4) Odense Kommune. 5) Esbjerg Kommune.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren efter indstilling fra kommunernes Landsforening (KL) har fastsat, at de udvalgte kommuner vil være følgende: 1) Københavns Kommune. 2) Aarhus Kommune. 3) Aalborg Kommune. 4) Odense Kommune. 5) Esbjerg Kommune.
Det foreslås i stk. 3, at en udvalgt kommune ikke må behandle sager fra sin egen kommune.
Forslaget vil indebære, at de udvalgte kommuner ikke vil kunne behandle sager fra sin egen kommune. I denne situation vil en anden af de udvalgte kommuner skulle vurdere sagerne.
Det foreslås i stk. 4, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med Kommunernes Landsforening fastsætter nærmere regler om opgavefordelingen mellem de udvalgte kommuner, og de udvalgte kommuner og kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne m.v.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren efter forhandling med KL vil fastsætte nærmere regler om opgavefordelingen mellem de udvalgte kommuner og de udvalgte kommuner og kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne m.v.
Der forventes f.eks. fastsat regler om, hvilke udvalgte kommuner, der vil behandle sager, som er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, for de enkelte kommuner.
Der forventes endvidere at blive fastsat regler om, hvilke udvalgte kommuner, der skal behandle sager fra en anden udvalgt kommune, hvis denne selv har sager, der er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Der forventes videre fastsat regler om, hvordan sagerne sendes fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen til den udvalgte kommune, hvilke oplysninger, der altid vil skulle indgå i sagerne m.v.
Til § 9
Det fremgår af § 43 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at retten til førtidspension efter § 16 skal være hvilende, hvis pensionisten anmoder herom, eller hvis en pensionist under 60 år i en længere periode har arbejdsindkomst, som kan være et udtryk for, at pensionisten vedvarende vil kunne være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde.
Det fremgår af § 44, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om frakendelse af førtidspension, hvis der er sket en væsentlig forbedring af arbejdsevnen, som medfører, at pensionisten vedvarende kan være selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde, jf. dog stk. 4. I den forbindelse træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om, hvorvidt pensionen skal bevares i indtil 3 måneder efter det tidspunkt, fra hvilket frakendelse efter 1. pkt. kan ske.
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at de udvalgte kommuner behandler alle sager omfattet af denne lov, dog ikke sager omfattet af §§ 10 og 11.
Forslaget vil indebære, at de udvalgte kommuner vil skulle behandle alle sager efter denne lov. Det vil dog ikke gælde for sager, der er omfattet af de foreslåede §§ 10 og 11. I disse sager vil det være Udbetaling Danmark, som vil have kompetencen til at behandle sagerne.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at de udvalgte kommuner efter indstilling fra kommunalbestyrelsen i bopælskommunen træffer afgørelse om, at
1) sagen henlægges uden samtale efter § 6, stk. 3,
2) førtidspensionen skal bevares,
3) førtidspensionen skal frakendes efter § 44 i lov om social pension, eller
4) førtidspensionen gøres hvilende efter § 43 a i lov om social pension.
Forslaget vil indebære, at den udvalgte kommune skal lægge det materiale til grund for sin afgørelse, som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har sendt til den udvalgte kommune, f.eks. den dokumentation der lå til grund for tilkendelsen, nye helbredsoplysninger, oplysninger om indtægter fra lønarbejde eller andre oplysninger, som kan indikere, om der er sket ændringer i førtidspensionistens arbejdsevne siden tilkendelsen af førtidspension. De udvalgte kommuner kan inddrage viden fra deres kommunale kontrolenheder samt socialfaglige eksperter i behandlingen af sagerne.
Forslaget vil indebære, at de udvalgte kommuner efter stk. 1, 2. pkt., nr. 1, vil skulle vurdere kommunalbestyrelsen i bopælskommunens indstilling om at henlæge sagen uden, at førtidspensionisten har været indkaldt til en samtale efter § 6, stk. 3.
Det indebærer, at den udvalgte kommune skal træffe afgørelse om, at henlægge sagen på baggrund af kommunalbestyrelsen i bopælskommunens indstilling om at henlægge sagen uden yderligere vurdering, når der på grundlag af de oplysninger, der allerede foreligger, ikke er nogen tvivl om, at førtidspensionisten ikke vil være i målgruppen for at få sin arbejdsevne vurderet, fordi førtidspensionistens helbredsmæssige tilstand gør det åbenbart, at arbejdsevnen ikke er væsentligt forbedret. De sager, der f.eks. vil være omfattet af dette, vil være sådanne sager, hvor det ikke giver mening, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indkalde førtidspensionisten til samtale efter det foreslåede § 6, stk. 3, på baggrund af førtidspensionistens helbredsmæssige forhold.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 1, om hvad, der ville kunne indgå i vurderingen.
Den udvalgte kommune vil hurtigst muligt efter modtagelsen af en sag, hvor kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har indstillet, at sagen vil skulle henlægges, tage stilling til, om den udvalgte kommune er enig i vurderingen.
Hvis den udvalgte kommune er enig i vurderingen, skal den udvalgte kommune træffe afgørelse i sagen og orientere førtidspensionisten om, at sagen henlægges og førtidspensinisten bevarer sin førtidspension. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skal også orienteres om, at den udvalgte kommune har truffet afgørelse om at henlægge sagen.
Hvis den udvalgte kommune er uenig i kommunalbestyrelsen i bopælskommunens indstilling om, at sagen kan henlægges uden samtale efter § 6, stk. 3, vil den udvalgte kommune kunne anmode kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at undersøge sagen yderligere, herunder at indkalde førtidspensionisten til en samtale efter den foreslåede § 6, stk. 2.
Forslaget til stk. 1, 2. pkt., nr. 2-4, vil indebære, at den udvalgte kommune vil skulle gennemgå den enkelte sag, hvor kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har indstillet, at sagen vil skulle genvurderes, jf. forslaget til § 7, stk. 1, nr. 2-4, og træffe afgørelse i sagen om, at førtidspensionen skal 2) bevares, 3) frakendes, eller 4) gøres hvilende.
De udvalgte kommuner vil skulle træffe afgørelse på baggrund af de regler, der var gældende på tidspunktet for tilkendelsen af førtidspensionen. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 7 ovenfor.
De udvalgte kommuner vil ved vurderingen af, om førtidspensionen skal bevares, frakendes eller gøres hvilende, skulle anvende de gældende regler i §§ 43 a og 44 i lov om social pension.
De udvalgte kommuner vil skulle vurdere, om den pågældende førtidspensionist er blevet i stand til at udføre konkret specificerede arbejdsfunktioner og blive selvforsørgende. Det vil sige, at der ikke alene vil skulle lægges vægt på, i hvilket omfang førtidspensionisten rent faktisk har arbejdet. Det afgørende vil være, om førtidspensionisten har udvist en konkret arbejdsevne, som den pågældende vil kunne anvende på det almindelige arbejdsmarked til vedvarende at blive selvforsørgende enten i et ordinært job eller i et fleksjob.
Der vil således kunne indgå flere forskellige elementer i en helhedsvurdering af, om arbejdsevnen er blevet væsentligt forbedret siden tilkendelsen af førtidspension, herunder indkomst ved arbejde, helbredsmæssige oplysninger, der peger på en forbedret arbejdsevne og andre aktiviteter end indkomst ved arbejde, f.eks. omfattende ulønnet arbejde, omfattende deltagelse i uddannelses- eller fritidsaktiviteter, der forudsætter et aktivitetsniveau, der kan være udtryk for en væsentligt forbedret arbejdsevne.
Der vil herudover kunne lægges vægt på, at en førtidspensionist er dømt for kriminalitet, der efter karakteren ikke ses at kunne stemme overens med den begrænsning af arbejdsevnen, som har dannet grundlag for tilkendelse af førtidspension.
De udvalgte kommuner vil efter stk. 1, 2. pkt., nr. 2, skulle træffe afgørelse om, at førtidspensionen skal bevares i de tilfælde, hvor en førtidspensionist ikke vil kunne forsørge sig selv ved indtægtgivende arbejde, herunder i et fleksjob, da førtidspensionistens arbejdsevne ikke er blevet forbedret.
Efter stk. 1, 2. pkt., nr. 3, vil de udvalgte kommuner skulle træffe afgørelse om, at førtidspensionen skal frakendes efter § 44, stk. 1, i lov om social pension, i de tilfælde, hvor vurderingen af førtidspensionistens arbejdsevne viser, at førtidspensionisten vil kunne forsørge sig selv ved indtægtsgivende arbejde, herunder i et fleksjob, da arbejdsevnen er blevet væsentligt forbedret siden tilkendelsen af førtidspension.
De udvalgte kommuner vil efter stk. 1, 2. pkt., nr. 4, skulle træffe afgørelse om at gøre førtidspensionen hvilende, jf. § 43 a i lov om social pension, når førtidspensionisten har arbejdsindtægt, eller et forestående arbejdsforsøg vil kunne antages at føre til en sådan indtægt.
Der vil skulle være tale om arbejdsindtægter, der er så store, at førtidspensionen ikke vil kunne bevares, selv om de helbredsmæssige forhold isoleret set giver grundlag for førtidspensionen.
Førtidspensionen vil også kunne gøres hvilende i tilfælde, hvor det anses for tvivlsomt, om førtidspensionisten efter sin helbredstilstand at dømme vil være i stand til varigt at have en arbejdsindtægt af en sådan størrelse, at førtidspensionen må frakendes.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk. 1, nr. 2-4, ovenfor i forhold til, hvad der kan indgå i vurderingen af førtidspensionistens arbejdsevne.
Når den udvalgte kommune træffer afgørelser i sager vedrørende den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager, vil den udvalgte kommune skulle overholde de almindelige forvaltningsretlige regler. Det indebærer bl.a., at den udvalgte kommune vil skulle foretage en partshøring, når betingelserne i forvaltningslovens § 19 om partshøring er opfyldt, ligesom en afgørelse, der ikke fuldt ud giver parten medhold, i medfør af forvaltningslovens § 22 vil skulle begrundes. Afgørelserne vil desuden skulle være ledsaget af en klagevejledning, jf. forvaltningslovens § 25, stk. 1.
Hvis der træffes afgørelse om, at førtidspensionen gøres hvilende eller frakendes, vil kommunalbestyrelsen skulle være opmærksom på, at der stilles øgede krav til begrundelsen for afgørelsen, da der er tale om en ændring af en begunstigende afgørelse. De udvalgte kommuner vil således skulle begrunde konkret, hvorfor borgeren ikke længere er i målgruppen for førtidspension og førtidspensionen derfor bliver frakendt, eller hvorfor førtidspensionen skal gøres hvilende. Da det efter de gældende regler i §§ 43 a og 44 i lov om social førtidspension er muligt, at førtidspensionen kan gøres hvilende eller frakendes, er det allerede i loven forudsat, at der kan ske ændringer i forhold til tilkendelsen af førtidspension, hvis førtidspensionisten ikke længere opfylder betingelserne for denne.
Det foreslås i stk. 2, at den udvalgte kommune kan anmode kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at vurdere, om førtidspensionisten skal visiteres til fleksjobordningen.
Forslaget vil indebære, at den udvalgte kommune vil kunne anmode kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at tage stilling til, om en førtidspensionist vil kunne visiteres til fleksjobordningen. Det vil være i de situationer, hvor den udvalgte kommune har truffet afgørelse efter stk. 1, 2. pkt. nr. 3 eller 4, og den udvalgte kommune vurderer, at førtidspensionistens arbejdsevne er forbedret i en sådan grad at førtidspensionisten vil kunne varetage et fleksjob og dermed vil kunne opnå en indtægt og blive selvforsørgende.
Hvis den udvalgte kommune anmoder kommunalbestyrelsen om at vurdere, om førtidspensionisten vil opfylde betingelserne for fleksjob efter forslaget til stk. 2, vil kommunalbestyrelsen i førtidspensionistens bopælskommune kunne visitere førtidspensionisten til et fleksjob, hvis kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vurderer, at førtidspensionisten vil kunne forsørge sig selv vedvarende ved indtægtsgivende arbejde i et fleksjob.
Der henvises til bemærkningerne til forslaget til § 7, stk. 1, nr. 4, vedrørende kommunalbestyrelsens indstillingen om, at førtidspensionen skal gøres hvilende.
Det foreslås i stk. 3, at den udvalgte kommune kan anmode kommunalbestyrelsen i førtidspensionistens bopælskommune om at indhente yderligere oplysninger, hvis den udvalgte kommune vurderer, at sagen ikke er oplyst tilstrækkeligt.
Forslaget vil indebære, at hvis den udvalgte kommune vurderer, at der vil være behov for yderligere oplysninger for, at den udvalgte kommune vil kunne vurdere sagen, vil den udvalgte kommune kunne anmode kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at indhente nye oplysninger. Den udvalgte kommune vil skulle angive, hvilke oplysninger, som den udvalgte kommune vil skulle have for at kunne træffe afgørelse i sagen. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil i denne situation skulle undersøge, om de ønskede oplysning vil kunne indhentes eller ej. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil herefter skulle sende de yderligere oplysninger til den udvalgte kommune.
Det foreslås i stk. 4, at den udvalgte kommune underretter førtidspensionisten og kommunalbestyrelserne i bopælskommunen om sagens udfald.
Forslaget vil indebære, at i sager, hvor de udvalgte kommuner har truffet afgørelse i sagerne, vil førtidspensionisten få direkte besked fra den udvalgte kommune om sagens udfald. De udvalgte kommuner vil samtidigt med, at de sender en afgørelse til førtidspensionisten, skulle sende afgørelsen til bopælskommunerne.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om frister for, hvornår de udvalgte kommunerne skal have truffet afgørelse i sagerne.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte frister for, hvornår de udvalgte kommuner vil skulle have truffet afgørelse i sagerne omfattet af denne lov.
Der forventes fastsat regler om, at de udvalgte kommuner vil skulle have truffet afgørelse i sagerne senest den 31. december 2027.
Forslaget vil videre indebære, at hvis den udvalgte kommune ikke har truffet afgørelse i alle sager inden den 31. december 2027, vil den udvalgte kommune skulle sende sagerne tilbage til kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne efter den foreslåede § 7, stk. 4, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil herefter skulle træffe afgørelse i sagen, jf. § 9, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle træffe afgørelse i sagen på baggrund af kommunalbestyrelsens egen indstilling. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle træffe afgørelse efter den forslåede stk. 1, 2. pkt., nr. 1-4.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 7, stk. 4, 2. pkt., ovenfor.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at en frist efter 1. pkt. kan forlænges, herunder hvordan den forlængede frist berører frister fastsat efter § 7, stk. 4.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren kan forlænge fristen fastsat efter 1. pkt., hvis der f.eks. ikke er truffet afgørelse i et tilstrækkeligt antal sager.
Det vil f.eks. kunne være fordi, kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne ikke har indsendt et tilstrækkeligt antal sager med indstilling til de udvalgte kommuner senest den 30. september 2027 efter den forventede fastsatte frist efter den foreslåede § 7, stk. 4. Det vil også kunne være fordi, de udvalgte kommuner ikke har truffet afgørelse i et tilstrækkeligt antal sager inden den 30. september 2027 i forhold til det antal sager, som kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne har oversendt til de udvalgte kommuner efter den foreslåede § 7, stk. 1.
Beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om, at fristen forlænges for alle udvalgte kommuner og dermed for alle kommunalbestyrelserne, som har sager omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Beskæftigelsesministeren vil dog også kunne forlænge fristen for en eller flere udvalgte kommuner, hvis det konstateres, at der er enkelte kommuner, som ikke har oversendt et tilstrækkeligt antal sager ved udløbet af fristen eller hvis den enkelte udvalgte kommune ikke har truffet afgørelse i et tilstrækkeligt antal sager inden den 30. september 2027 i forhold til det antal sager, som kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne har oversendt til den udvalgte kommune efter den foreslåede § 7, stk. 1.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil indhente oplysninger fra de udvalgte kommuner om, hvor mange sager med indstilling de enkelte kommunalbestyrelser i bopælskommunerne, som hører under den udvalgte kommune, har sendt, samt om, hvor mange sager, den udvalgte kommune har truffet afgørelse i. Oplysningerne indhentes på baggrund af de indberettede oplysninger efter den foreslåede § 12, stk. 4. Dette vil skulle ske ved udgangen af februar måned, maj måned og september måned 2027.
Styrelsen vil herefter udarbejde en opgørelse over, hvor mange sager der procentvis er oversendt til de udvalgte kommuner og i hvor mange sager der procentvis er truffet afgørelse i af den udvalgte kommune.
Forslaget vil videre indebære, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den foreslåede § 7, stk. 4, 2. pkt., først vil få virkning fra det tidspunkt, hvor den forlængede frist udløber.
Der forventes fastsat regler om, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil kunne fortsætte sagsbehandlingen og træffe afgørelser i sagerne efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1-4, når den forlængede frist er udløbet efter den foreslåede § 7, stk. 4, 2. pkt.
Der forventes fastsat regler om, at frem til udløbet af den foreslåede frist vil kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne skulle sende sagerne med en begrundet indstilling til de udvalgte kommuner.
Der forventes også fastsat regler om, at de udvalgte kommuner først efter udløbet af den forlængede frist vil kunne sende sager tilbage til kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne. De udvalgte kommuner vil derfor forsat kunne behandle sager efter den 31. december 2027, som er den frist, der forventes fastsat efter det foreslåede stk. 5, 1. pkt., og frem til udløbet af den forlængede frist.
Til § 10
Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.
Det foreslås i § 10, 1. pkt., at hvis en førtidspensionist omfattet af loven flytter fra et boligområde omfattet af § 3 til udlandet den 1. juli 2026 eller senere, underretter fraflytterkommunen Udbetaling Danmark om, at førtidspensionisten er omfattet af denne lov.
Forslaget vil indebære, at fraflytterkommunen vil skulle underrette Udbetaling Danmark om, at førtidspensionisten er omfattet af den systematiske gennemgang efter denne lov.
Forslaget vil indebære, at den kommune, som en førtidspensionist, der er omfattet af loven, fraflytter, vil skulle underrette Udbetaling Danmark om flytningen. Underretningen af Udbetaling Danmark vil skulle ske uanset, om førtidspensionisten på tidspunktet for flytning har deltaget i en samtale som led i den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension eller ej, herunder hvis genvurderingen ikke er afsluttet.
For at kunne give besked om flytning til Udbetaling Danmark, vil en fraflytterkommune skulle følge med i, om førtidspensionister i kommunen, som er omfattet af den systematiske gennemgang, flytter.
Det vil være nyt for kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne at skulle følge med i førtidspensionisters flytning for at kunne videregive oplysninger herom ved fraflytning. Oplysninger vil skulle videregives til Udbetaling Danmark, såfremt personen flytter til udlandet.
Det foreslås i 2. pkt., at fraflytterkommunen sender materiale til brug for gennemgang af sagen til Udbetaling Danmark.
Forslaget vil indebære, at fraflytterkommunen samtidigt med underretningen vil skulle sende materiale til brug for gennemgangen til Udbetaling Danmark. Det vil f.eks. kunne være sagen vedrørende tilkendelse af førtidspension, oplysninger om samtalen efter § 6, stk. 2, og andet materiale, som fraflytterkommunen har indhentet.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at Udbetaling Danmark herefter har kompetence til at påbegynde eller fortsætte den systematiske gennemgang af førtidspensionistens sag efter § 9.
Forslaget vil indebære, at når Udbetaling Danmark har overtaget sagen fra fraflytterkommunen, vil det være Udbetaling Danmark, som vil have kompetence til at træffe afgørelse i sagen.
Det vil således være Udbetaling Danmark, der vil skulle vurdere, om en sag vil skulle henlægges eller om førtidspensionen skal bevares, frakendes eller gøres hvilende efter den foreslåede § 9.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 9, stk. 1, ovenfor.
Til § 11
Det fremgår af § 62, stk. 1, i lov om social pension, at Udbetaling Danmark har myndighedsansvaret efter denne lov vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.
Det foreslås i § 11, stk. 1, at udbetaling Danmark indkalder en førtidspensionist omfattet af § 10 til en samtale efter § 6, stk. 2, jf. dog stk. 2.
Forslaget vil indebære, at en førtidspensionist, der er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, vil skulle deltage i samtalen med det formål at få oplyst sagen yderligere.
Det foreslås, at der ikke stilles særlige krav til indholdet i den samtale, som Udbetaling Danmark holder med en førtidspensionist, der er omfattet af den systematiske gennemgang.
I samtalen vil f.eks. kunne indgå, om førtidspensionisten er i beskæftigelse, hvor mange timer førtidspensionisten arbejder m.v. med henblik på at belyse, om førtidspensionistens arbejdsevne er blevet forbedret.
Forslaget vil indebære, at førtidspensionisten får pligt til at deltage i en samtale, som Udbetaling Danmark har indkaldt til efter den foreslåede § 6, stk. 2.
Forslaget vil indebære, at det vil være en betingelse, at Udbetaling Danmark har vejledt førtidspensionisten om, at førtidspensionen vil blive nedsat med 1.000 kr. (2026-niveau), hvis førtidspensionisten udebliver uden rimelig grund.
Udbetaling Danmark vil også med hjemmel i forslaget til § 6, stk. 2, kunne indkalde til yderligere samtaler med pligt til deltage med det formål at oplyse sagen. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 6, stk. 2, og den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Det foreslås i stk. 2, at Udbetaling Danmark beslutter, hvordan en samtale skal holdes med en førtidspensionist efter stk. 1, som ikke forud for flytning til udlandet har deltaget i en samtale.
Forslaget vil indebære, at en samtale med en førtidspensionist, som er omfattet af den systematiske gennemgang, der er flyttet til udlandet, og som ikke forud herfor har været til samtale i kommunen som led i gennemgangen, ikke nødvendigvis vil skulle holdes ved fysisk fremmøde. Udbetaling Danmark vil kunne beslutte, hvilken form samtalen skal have henset til, at førtidspensionisten er bosiddende i udlandet. Samtalen vil således kunne foregå telefonisk, ved digitalt fremmøde eller ved fysisk fremmøde.
Det foreslås i stk. 3, at Udbetaling Danmark kan indhente yderligere oplysninger til brug for vurdering af sagen.
Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark vil kunne indhente yderligere oplysninger til brug for vurderingen af sagen.
Udbetaling Danmark vil bl.a. kunne indhente oplysninger efter retsikkerhedslovens § 11 a og 11 c, stk. 3, og den foreslåede § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retssikkerhedsloven.
Der henvises til bemærkningerne til de foreslåede §§ 6, 7 og 9 og bemærkninger til den foreslåede § 19, nr. 1, om ny § 11 i i retsikkerhedsloven.
Det foreslås i stk. 4, at i sager omfattet af § 10 træffer Udbetaling Danmark afgørelse i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1-4.
Forslaget vil indebære, at det vil det være Udbetaling Danmark, som vil have kompetence til at træffe afgørelse i sagen. Udbetaling Danmark vil kunne træffe afgørelse efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1-4.
Det vil således være Udbetaling Danmark, der vurderer, om en sag vil skulle henlægges uden samtale eller om førtidspensionen skal bevares, frakendes eller gøres hvilende efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1-4.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 9, stk. 1, ovenfor.
Til § 12
Efter de gældende regler i § 150, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 561 af 17. juni 2026 om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet skal kommunalbestyrelserne indberette oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når de træffer afgørelse i sager om førtidspension, herunder frakender en førtidspension.
Det foreslås i § 12, stk. 1, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne løbende skal indberette oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvilke personer der ikke skal indgå i den systematiske gennemgang efter § 2, stk. 2-4, og om afholdte samtaler efter § 6, stk. 2.
Det vil indebære, at der forventes fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne vil skulle underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvilke personer der ikke er omfattet af loven for den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager efter den foreslåede § 2, stk. 2-4.
Der forventes fastsat regler om, at indberetningen vil skulle ske via den IT-løsning, der stilles til rådighed af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Løsningen driftes inden for EU, og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har fuldt overblik over behandlinger af personoplysninger.
Der forventes videre fastsat regler om, at indberetningen vil skulle indeholde oplysninger om førtidspensionistens cpr.nr., førtidspensionistens handlekommune og den indberettende kommune.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at kommunalbestyrelsern i bopælskommunen vil skulle indberette alle de samtaler, som kommunalbestyrelsen har afholdt med førtidspensionister, der indgår i den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Der forventes fastsat regler om, at de afholdte samtaler vil skulle indberettes som ”anden samtale” til Det Fælles Datagrundlag (DFDG) i lighed med samtaler, som kommunalbestyrelserne afholder med andre førtidspensionister, som ikke er en del af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Det foreslås videre i stk. 2, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indberetter sin indstilling efter § 7, stk. 1, og om indhentede oplysninger og iværksatte tilbud m.v. efter § 6, stk. 4, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen indberetter sin indstilling efter § 7, stk. 1, og om indhentede oplysninger og iværksatte tilbud m.v. efter § 6, stk. 4, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der forventes fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indberette resultatet af kommunalbestyrelsens indstilling om, at sagen henlægges, eller førtidspensionen bevares, førtidspensionen gøres hvilende eller førtidspensionen frakendes.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indberette, om kommunalbestyrelsen har indhentet yderligere oplysninger. Der forventes fastsat regler om, at hvis der er indhentet yderligere oplysninger, vil kommunalbestyrelsen i bopælskommunen skulle indberette, om der er indhentet oplysninger om helbredsforhold, indkomstforhold, socialt bedrageri, kriminalitet eller andet.
Der forventes videre fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indberette, om kommunalbestyrelsen har iværksat aktiviteter for at afklare arbejdsevnen. Der forventes endvidere fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen vil skulle indberette, hvilken aktivitet der er iværksat i form af virksomhedspraktik, beskrivelse af funktionsevnen i hjemmet, sociale foranstaltninger eller andet.
Der forventes fastsat regler om, at indberetningen vil skulle ske i forbindelse med at sagen oversendes til den udvalgte kommune.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen løbende indberetter oplysninger om afgørelser, som kommunalbestyrelsen i bopælskommen har truffet efter § 9, stk. 1, nr. 1-4, efter udløb af fristen fastsat i § 9, stk. 5, til Styrelsen for Arbekjdsmarked og Rekruttering.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle indberette oplysninger om, hvilke afgørelser, kommunalbestyrelsen har truffet efter forslagene til § 9, stk. 1, nr. 1-4, i de tilfælde, hvor afgørelserne ikke er blevet truffet inden den frist, som vil kunne fatsættes efter den foreslåede § 9, stk. 5, til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Indberetningen skal ske i den IT-løsning, der stilles til rådighed. Indberetningen skal ske i forbindelse med, at sagen oversendes til den udvalgte kommune.
Der forventes således fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne vil skulle indberette, at sagen er henlagt, da førtidspensionistens arbejdsevne ikke er blevet væsentligt forbedret siden tilkendelsen af førtidspension.
Der forventes også fastsat regler om, at kommunalbestyrelsen i bopælskommunerne vil skulle indberette afgørelsen om, hvorvidt førtidspensionen bevares, gøres hvilende eller frakendes.
Hvis perioden for, hvornår der senest skal være truffet en afgørelse, forlænges efter den foreslåede § 9, stk. 5, vil det først være, når denne frist er udløbet, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil overtage behandlingen af sagerne og derefter skal indberette oplysninger om afgørelserne.
Det foreslås videre i stk. 4, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, at de udvalgte kommuner løbende indberetter oplysninger til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om afgørelser efter § 9, stk. 1, nr. 1-4.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at den udvalgte kommune løbende vil skulle indberette oplysninger om de afgørelser, som den udvalgte kommune har truffet. Indberetningerne skal foretages til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Der forventes således fastsat regler om, at de udvalgte kommuner vil skulle indberette, at der er truffet afgærelse om, at sagen er henlagt uden samtale efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 1, da førtidspensionistens arbejdsevne ikke er blevet væsentligt forbedret siden tilkendelsen af førtidspension.
Der forventes fastsat regler om, at den udvalgte kommune skal indberette afgørelsen i sagen, dvs. at førtidspensionen bevares, førtidspensionen gøres hvilende eller at førtidspensionen frakendes efter den foreslåede § 9, stk. 1, nr. 2-4, eller at den udvalgte kommune har anmodet kommunalbestyrelsen i bopælskommunen om at undersøge, om personen opfylder betingelserne for visitation til fleksjobordningen efter den foreslåede § 9, stk. 2.
Der forventes fastsat regler om, at den udvalgte kommune løbende skal indberette sagerne til den IT-løsning, som Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering stiller til rådighed.
På baggrund af de indberettede oplysninger, vil Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering således kunne opgøre, hvad der er sket i de enkelte sager, herunder i hvor mange sager, førtidspensionen skulle bevares, hvor mange sager førtidspensionen er gjort hvilende i og hvor mange sager om frakendelse af førtidspension den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension, har medført.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil endvidere få indblik i, hvor mange sager, som kommunalbestyrelsen i bopælskommunen har indstillet til henlæggelse og om den udvalgte kommune er enig i kommunalbestyrelsens vurdering.
Det foreslås i stk. 5, at beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at Udbetaling Danmarks indberetter oplysninger om sanktioner som følge af udeblivelse fra samtaler og tilbud og oplysninger om afgørelser efter § 11 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Forslaget vil indebære, at beskæftigelsesministeren vil kunne fastsætte regler om Udbetaling Danmarks indberetning om sanktioner som følge af udeblivelse fra samtaler og tilbud og indberetning af oplysninger om afgørelser efter § 11 til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Beskæftigelsesministeren forventes at fastsætte regler om, at Udbetaling Danmark vil skulle indberette til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om, hvor mange sanktioner, Udbetaling Danmark har iværksat på baggrund af kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes indberetning til Udbetaling Danmark i forbindelse med udeblivelse fra samtaler m.v.
Der vil alene blive indberettet om sanktioner, hvor Udbetaling Danmark har foretaget fradrag i førtidspensionistens førtidspension som følge af en sanktion. I sager, hvor det ikke har været muligt at foretage fradrag for en sanktion på grund af, at der ikke udbetaltes førtidspension i måneden, vil Udbetaling Danmark ikke have registeret, at kommunen har truffet afgørelse om en sanktion.
Der forventes endvidere fastsat regler om, at Udbetaling Danmark skal indberette oplysninger om den afgørelse, som Udbetaling Danmark har truffet efter den foreslåede § 11, dvs. om sagen henlægges, eller om førtidspensionen bevares, frakendes eller gøres hvilende.
Til § 13
Efter de gældende regler behandler kommunerne sager om førtidspension efter reglerne i retssikkerhedsloven samt den tilhørende bekendtgørelse.
Det foreslås i § 13, at reglerne i lov om retssikkerhed og admininistration på det sociale område eller regler fastsat i medfør af denne lov finder anvendelse ved behandling af sager efter kapitel 3 og 4.
Forslaget vil indebære, at ved behandling af sager efter kapitel 3 og 4, vil bestemmelserne i retssikkerhedsloven og regler fastsat i medfør af retssikkerhedsloven finde anvendelse.
Dette svarer til de allerede gældende regler, når der skal træffes afgørelse i en sag om førtidspension efter lov om social pension.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne, de udvalgte kommuner og Udbetaling Danmark vil skulle anvende reglerne i retssikkerhedsloven i forbindelse med behandling og afgørelser i sager, der er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension.
Det vil videre indebære, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne, de udvalgte kommuner og Udbetaling Danmark også vil skulle anvende reglerne i bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på det sociale område, når de behandler sagerne.
Det vil videre indebære, at det vil være reglerne i retssikerhedsloven om førtidspensionistens medvirken til oplysning af sagen, samt kommunalbestyrelserne i bopælskommunernes og Udbetaling Danmarks mulighed for at indhente oplysninger om førtidspensionistens forhold, der vil skulle anvendes ved indhentelse af oplysninger, herunder eventuelt nye oplysninger. Dette drejer sig særligt om reglerne i §§ 11-11 c og den foreslåede § 19, nr. 1, om ny 11 i i retssikkerhedsloven.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i pkt. 3.1.1.4 og 3.1.3.
Til § 14
Efter de gældende regler vil en sag om førtidspension kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg efter kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Der findes ingen gældende regler om, hvor en førtidspensionist kan klage over afgørelser truffet efter denne lov.
Det foreslås i § 14, 1. pkt., at afgørelse efter §§ 9 og 11 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
Forslaget vil indebære, at en klage over en afgørelse efter §§ 9 og 11 vil kunne påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.
En førtidspensionist, der er omfattet af loven, vil således kunne klage over den udvalgte kommunes eller Udbetaling Danmarks afgørelse efter §§ 9 og 11 om, at førtidspension vil skulle frakendes eller gøres hvilende, til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen vil skulle behandles af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg i lighed med, hvad der allerede gælder for sager om frakendelse af førtidspension efter lov om social pension.
Hvis det er kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, der træffer afgørelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-4, fordi fristen for den udvalgte kommunes behandling af sagen er overskredet efter den foreslåede § 7, stk. 4 og § 9, stk. 5, vil Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg også skulle behandle klagen.
Det foreslås i 2. pkt., at klagen behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Forslaget vil indebære, at sagerne i lighed med, hvad der gælder i dag for afgørelser om frakendelse af og hvilende førtidspension, vil skulle behandles efter reglerne i kapitel 10 i retssikkerhedsloven.
Det vil indebære, at inden en klage vil kunne behandles, vil den udvalgte kommune eller Udbetaling Danmark, som har truffet afgørelsen, skulle vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold. Klagen skal derfor indgives til den udvalgte kommune eller Udbetaling Danmark, der har truffet afgørelsen. Dette følger af retssikkerhedslovens § 66.
Hvis den udvalgte kommune eller Udbetaling Danmark ikke kan give klageren medhold, vil klagen med begrundelse for afgørelsen og genvurderingen skulle sendes videre til klageinstansen.
Hvis det er kommualbestyrelsen i bopælskommunen, som har truffet afgørelsen, vil klagen skulle indgives til kommunalbestyrelsen i bopælskommunen. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen vil skulle vurdere, om der er grundlag for at give klageren helt eller delvist medhold.
En klage til Ankestyrelsen vil skulle ske inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen efter retssikkerhedslovens § 67.
Ankestyrelsen er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængig af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Ankestyrelsens afgørelse kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over efter retssikkerhedslovens § 68.
Ankestyrelsen vil kunne efterprøve retlige spørgsmål. Ankestyrelsens afgørelser skal være skriftlige og være begrundede. Afgørelserne offentliggøres efter regler, der fastsættes i Ankestyrelsens og Beskæftigelsesudvalgets forretningsordener efter retssikkerhedslovens § 70.
Hvis Ankestyrelsen træffer afgørelse i en sag efter den forventede fastsatte frist den 31. december 2027 eller efter en forlængelse af fristen efter den foreslåede § 9, stk. 5, vil Ankestyrelsen skulle sende afgørelsen eller hjemvisningen til førtidspensionistens bopælskommune eller til Udbetaling Danmark. Da de udvalgte kommuner efter den 31. december 2027 eller efter en forlængelse af fristen efter den foreslåede § 9, stk. 5, ikke længere vil have kompetence til at behandle sager, vil det være førtidspensionistens bopælskommune, der vil skulle behandle sagen.
Hvis førtidspensionisten klager over en afgørelse truffet af den udvalgte kommune efter den 31. december 2027 eller efter en forlængelse af fristen efter den foreslåede § 9, stk. 5, vil bopælskommunen skulle vurdere sagen og sende den til Ankestyrelsen. Baggrunden for dette er, at de udvalgte kommuner ikke efter den 31. december 2027 eller en eventuel forlængelse af fristen efter den foreslåede § 9, stk. 3, ikke længere vil have kompetence til at behandle sager.
Til § 15
Efter gældende regler i § 25 i lov om Udbetaling Danmark dækker staten udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver på sagsområder, der overføres fra staten, gennem indbetaling af administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. Bidragene skal kunne afholdes inden for bevillingen til opgaven på finansloven for det år, som bidragene skal dække. Bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætter størrelsen af bidragene.
Der skal fastsættes regler om hvem, der afholder udgifterne til Udbetaling Danmarks opgaver efter loven, da der ikke er tale om en opgave, der overføres fra staten, men en ny opgave.
Det foreslås i § 15, at staten afholder Udbetaling Danmarks udgifter til den systematiske gennemgang efter denne lov gennem betaling af administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Forslaget betyder, at det er staten, der betaler alle administrationsudgifter for den administrative og tekniske bistand, som Udbetaling Danmark leverer i forbindelse med den systematiske gennemgang af udvalgte sager om førtidspension til internationale pensionister efter de foreslåede §§ 10, 11 og § 12, stk. 5.
Til § 16
Det foreslås i stk. 1, at loven vil skulle træde i kraft den 1. december 2026.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil skulle foretage udsøgning af de sager, der skal indgå i den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager med henblik på, at kommunalbestyrelserne i bopælskommunerne vil kunne påbegynde behandling af sager.
Kommunalbestyrelserne vil omkring den 1. december 2026 modtage oplysning om, hvilke førtidspensionister i kommunen, som er omfattet af den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager.
Til § 17
Til nr. 1
(Til § 43 c)
Det fremgår af § 32 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at en førtidspensionist har ret til samtaler med kommunen. Formålet er at afklare, hvilke muligheder personen måtte have for at vende tilbage i ordinær eller støttet beskæftigelse.
Det fremgår af lovens § 57, at personer omfattet af lovens målgrupper herunder førtidspensionister, som kun vanskeligt kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan få tilbud om virksomhedspraktik hos private og offentlige arbejdsgivere.
Førtidspensionister kan efter lovens § 67 få tilbud om ansættelse med løntilskud med henblik på at opnå eller fastholde beskæftigelse og tilbud om vejledning og opkvalificering efter lovens § 90.
Det fremgår af § 15 a i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., at sundhedskoordinator skal yde sundhedsfaglig rådgivning, når kommunen anmoder herom til brug for kommunens afgørelse om fleksjob eller tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller til brug for kommunens afgørelse om førtidspension efter lov om social pension.
Kommunen har pligt til generelt at holde sig underrettet om førtidspensionistens forhold med henblik på at kontrollere, om der fortsat er ret til den tilkendte førtidspension.
Det fremgår af § 43 a, stk. 3, i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at førtidspensionen inddrages i tilfælde, hvor førtidspensionisten ikke medvirker til de nødvendige undersøgelser, jf. kapitel 3 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, optræning eller andre foranstaltninger, der må antages mere varigt at kunne forbedre arbejdsevnen væsentligt, jf. dog § 43 b i lov om social pension.
Der findes ikke regler om, at kommunalbestyrelsen kan indkalde en førtidspensionist til samtale og afgive tilbud m.v. med en nedsættelse af ydelsen som konsekvens af udeblivelse.
Det foreslås i § 43 c, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, at førtidspensionisten har pligt til at deltage, når kommunalbestyrelsen på grund af en konkret anledning indkalder til en samtale, fysisk, digitalt eller telefonisk for at vurdere, om pensionistens arbejdsevne er forbedret, og om pensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil få mulighed for at indkalde en førtidspensionist til samtale, hvor førtidspensionisten har pligt til at deltage. Det vil være en betingelse, at kommunalbestyrelsen har en konkret anledning til at indkalde til en samtale med henblik på at vurdere, om førtidspensionistens arbejdsevne er forbedret og om førtidspensionisten stadigt opfylder betingelser for at modtage førtidspension.
Betingelsen om, at kommunalbestyrelsen skal have en konkret anledning, betyder, at kommunalbestyrelsen skal være i tvivl om retten til førtidspensionen. Der vil eksempelvis kunne være tale om, at kommunalbestyrelsen har modtaget orientering om påbegyndt arbejde, orientering om ændring i indtægter, en anmeldelse om socialt bedrageri eller oplysninger modtaget som led i den koordinerede myndighedsindsats over for organiseret og alvorlig kriminalitet, herunder særligt rocker- og bandekriminalitet (Al Capone-samarbejdet).
Den foreslåede bestemmelse vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at få oplyst sagen yderligere, herunder om førtidspensionisten f.eks. er i beskæftigelse, hvor mange timer førtidspensionisten arbejder m.v. med henblik på at belyse, om førtidspensionistens arbejdsevne er blevet forbedret eller ej.
Der vil ikke være særlige formkrav til en samtale, som kommunalbestyrelsen indkalder til, hvor førtidspensionisten har pligt til at deltage. Det betyder, at kommunalbestyrelsen vil kunne vælge at indkalde til en telefonsamtale eller en samtale ved digitalt fremmøde, medmindre førtidspensionisten er fritaget efter lov nr. 603 af 31. maj 2023 om fravigelse fra obligatorisk digital selvbetjening eller en samtale ved fysisk fremmøde.
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at førtidspensionisten endvidere har pligt til at deltage, når kommunalbestyrelsen på grund af en konkret anledning afgiver et tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning for at vurdere, om pensionistens arbejdsevne er forbedret, og om pensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil kunne indkalde en førtidspensionist til at deltage i tilbud, herunder aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det vil kunne hjælpe med at afklare arbejdsevnen, ligesom kommunalbestyrelsen eksempelvis vil kunne give en førtidspensionist et virksomhedsrettet tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller f.eks. tilbud om ansættelse med løntilskud til en nyuddannet med handicap efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med henblik på afklaring af arbejdsevnen. Øvrig lovgivning vil f.eks. kunne være social- og sundhedslovgivningen. Kommunalbestyrelsen vil også kunne indkalde førtidspensionisten til at deltage i sociale indsatser.
Kommunen vil i den enkelte sag skulle vurdere om, og i givet fald hvilke indsatser, det vil være relevante at afprøve i forhold til afklaring af førtidspensionistens arbejdsevne. Kommunalbestyrelsen vil have mulighed for at iværksætte nødvendige tiltag som f.eks. at forelægge sagen for sundhedskoordinator m.v. for at kunne vurdere, om arbejdsevnen er forbedret, og om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension. Vurderingen vil skulle ske i lyset af, at disse forhold tidligere er vurderet og har været grundlag for tilkendelse af førtidspension, hvorfor vurderingen vil knytte sig til, om der er sket ændringer i førtidspensionistens arbejdsevne.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen vejleder førtidspensionisten om pligten til at møde til samtalen eller tilbuddet m.v. og om konsekvensen af at udeblive, jf. § 43 d.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle vejlede om pligten til at deltage i en samtale eller et tilbud m.v., som førtidspensionisten indkaldes til og om konsekvensen af at undlade at deltage.
Konsekvensen vil være, at der vil ske nedsættelse i førtidspensionen som følge af udeblivelsen eller afslaget på tilbud m.v. efter den foreslåeede § 17, nr. 1, om ny § 43 d. Nedsættelse af førtidspensionen vil være betinget af, at kommunalbestyrelsen skriftligt har vejledt førtidspensionisten om pligten til at møde til samtalen og tilbuddet m.v. og om nedsættelsen af førtidspensionen ved udeblivelse eller manglende deltagelse. Kommunens vejledning vil skulle tage hensyn til den enkeltes forhold, herunder at personen kan forstå vejledningen.
Kommunalbestyrelsen skal kunne dokumentere, at førtidspensionisten har fået vejledning, og at vejledningen har været tilstrækkeligt præcis til, at vedkommende burde kunne forstå konsekvensen af manglende deltagelse.
Vejledningen vil kunne gives i forbindelse med indkaldelse til samtale eller afgivelse af tilbud m.v.
Kommunalbestyrelsen vil således skulle vejlede om samtaler og tilbud m.v. forud for samtalen eller tilbuddet m.v. og senest i forbindelse med indkaldelsen til samtale eller afgivelsen af tilbud m.v.
(Til § 43 d)
Der er ikke regler, som forpligter en førtidspensionist til at deltage i en samtale eller et tilbud m.v. på en sådan måde, at førtidspensionisten får nedsat førtidspensionen ved manglende deltagelse.
Efter gældende regler på kontanthjælpsområdet for aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 11.september 2026, skal kommunen forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat person, der modtager kontanthjælp, have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en mentor eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson, forudsat at personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd har givet samtykke hertil.
Det foreslås i § 43 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om social pension, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at pensionen nedsættes med 1.000 kr. (2026-niveau), hvis pensionisten uden en rimelig grund udebliver fra samtale eller tilbud m.v. efter § 43 c, stk. 1.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at førtidspensionen nedsættes med 1.000 kr. (2026-niveau), hvis førtidspensionisten uden en rimelig grund udebliver fra samtale eller tilbud m.v. efter § 43 c, stk. 1.
Hvis en førtidspensionist f.eks. udebliver fra en samtale uden en rimelig grund, vil komunalbestyrelsen skulle træffe afgørelse om, at der vil skulle ske en engangsnedsættelse af førtidspensionen. Nedsættelsen vil skulle være 1.000 kr. (2026-niveau).
Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at er den månedlige pension lavere end 1.000 kr., sker den resterende nedsættelse i den supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
Forslaget vil indebære, at personer med en førtidspension, der er lavere end 1.000 kr. pr. måned, og som modtager supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik, også vil få nedsat hjælpen efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik.
Det betyder f.eks., at hvis førtidspensionen alene vil kunne nedsættes med 900 kr., vil eventuel supplerende hjælp skulle nedsættes med 100 kr.
Ud fra en formålsbetragtning vil det ikke være muligt at søge om supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik i en situation, hvor nedsættelsen af førtidspensionen vil føre til, at pensionen vil blive bragt ned på et niveau, hvor det ellers ville være muligt at søge om supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Det vil således ikke være muligt at få supplerende hjælp, når en lav førtidspension skyldes nedsættelse på grund af en sanktion for en udeblivelse fra en samtale eller et tilbud.
Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at kan beløbet ikke fradrages fuldt ud i pensionen og den supplerende hjælp, bortfalder det overskydende beløb.
Det foreslåede vil indebære, at et resterende nedsættelsesbeløb efter nedsættelse i førtidspension og supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik ikke vil blive overført til senere nedsættelse eller efterregulering af pensionen. Kan førtidspensionen og eventuelt supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitk f.eks. alene nedsættes med 900 kr., vil de restende 100 kr. bortfalde.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med en afgørelse om nedsættelse af førtidspension iagttage de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder bl.a. partshøring, begrundelse og klagevejledning.
Det foreslås i stk. 2, at kommunalbestyrelsen forud for en afgørelse om nedsættelse af pensionen skal have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med pensionisten for at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen forud for en afgørelse om nedsættelse af pensionen vil skulle have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med førtidspensionisten for at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.
Førtidspensionisten vil kunne have en rimelig grund til at udeblive fra en samtale eller afslå eller ophøre med et tilbud. Det er herved forudsat, at vurderingen af, om der er tale om en rimelig grund, som udgangspunkt følger § 13 i lov om aktiv socialpolitik og de nærmere fastsatte regler i bekendtgørelse nr. 20 af 8. janaur 2026 om rådighed for personer, der ansøger om eller modtager kontanthjælp som aktivitetsparate samt praksis herom. Rimelige grunde vil blandt andet kunne være, at førtidspensionisten ikke kan varetage tilbuddet m.v. på grund af sin eller sine grundlidelser f.eks. et tilbud, der omfatter tunge løft, hvis førtidspensionisten har svære rygproblemer. Det vil også kunne være manglende transportmuligheder, manglende pasningsmuligheder til børn, sygdom, dødsfald i nærmeste familie, akut sygdom hos barn eller nært familiemedlem, dødsfald i den nærmeste familie eller familiekrise, tekniske problemer i forbindelse med digitale samtaler eller andet, som kommunalbestyrelsen vurderer, vil være en rimelig grund til ikke at deltage i en samtale eller et tilbud m.v.
Udover at se på, om en af de rimelige grunde efter § 13 i lov om aktiv socialpolitik foreligger, vil kommunalbestyrelsen altid skulle foretage en konkret vurdering af, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold, der vil kunne begrunde, at en førtidspensionist ikke havde pligt til at møde til samtalen eller i et tilbud. Det vil f.eks. kunne være begravelse af nærtstående eller fastsat samvær med anbragte børn uden for hjemmet. Kommunen vil skulle se på personens samlede situation, herunder om personen har helbreds- eller misbrugsproblemer, er hjemløs, er i stand til at reagere på skriftlige henvendelser fra kommunen m.v.
Da førtidpensionister i modsætning til en aktivitetsparat kontanthjælpsmodtager ikke har pligt til at stå til rådighed og har ret til at opholde sig i udlandet i kortere perioder uden at give besked herom, vil kommunen i denne situation ikke skulle træffe afgørelse om en sanktion, da førtidspensionisten vil have en rimelig grund til ikke at møde til samtalen. Hvis en førtidspensionist f.eks. er på ferie på tidspunktet for samtalen, bør kommunen således finde et nyt tidspunkt til samtalen uden at sanktionere den pågældende. Det gælder også længerevarende ferier i udlandet, hvis førtidspensionisten har givet besked herom til Udbetaling Danmark forud for den længerevarende udlandsferie efter § 41 a i lov om social pension.
I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen vurderer, at en nedsættelse af førtidspensionen ikke vil fremme førtidspensionistens incitament til at møde til en samtale eller et tilbud, vil kommunen ikke skulle træffe afgørelse om en nedsættelse af førtidspensionen. Kommunalbestyrelsen vil endvidere skulle vurdere, om personen vil være i stand til at reagere på en nedsættelse af førtidspensionen samt på skriftlige henvendelser fra kommunen, f.eks. på grund af den pågældendes nedsatte psykiske eller fysiske funktionsevne, herunder svær psykisk sygdom. I denne situation skal der ikke gives en sanktion.
Det foreslås i stk. 3, at pensionen højst kan nedsættes for én udeblivelse pr. kalendermåned.
Forslaget vil indebære, at pensionen højst vil kunne nedsættes for én udeblivelse pr. kalendermåned.
Forslaget vil indebære, at selvom førtidspensionisten f.eks. udebliver fra en samtale og et tilbud i samme måned, vil vedkommende kun kunne få nedsat førtidspensionen én gang i den måned. Det vil gælde uanset, at en nedsættelse skyldes forskellige forhold.
Indkaldes førtidspensionisten derimod til en samtale i en måned og igen til en ny samtale eller et tilbud i næste måned, vil førtidspensionisten kunne få en sanktion for begge måneder ved udeblivelse fra begge dele.
Selve nedsættelsen af førtidspension sker efter bestemmelserne i de foreslåede § 43 d, stk. 4 og 5, hvortil der henvises.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at kommunalbestyrelsen underretter Udbetaling Danmark om en afgørelse om nedsættelse af pensionen.
Forslaget vil indebære, at kommunalbestyrelsen vil skulle underretter Udbetaling Danmark om en afgørelse om nedsættelse af pensionen.
Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om nedsættelse, vil kommunalbestyrelsen skulle underrette Udbetaling Danmark herom således, at Udbetaling Danmark vil kunne nedsætte pensionen. Udbetaling Danmarks nedsættelse af pensionsudbetalingen som følge af udeblivelse fra samtale eller tilbud m.v. vil ikke være en afgørelse, der vil kunne påklages til Ankestyrelsen.
Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at Udbetaling Danmark herefter nedsætter førtidspensionen hurtigst muligt efter at have fået besked om nedsættelsen.
Forslaget vil indebære, at når Udbetaling Danmark har fået besked om, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om nedsættelse af pensionen med 1.000 kr. som følge af udeblivelse fra samtale eller tilbud m.v., vil Udbetaling Danmark skulle nedsætte pensionen så hurtigt som muligt herefter.
Hvornår nedsættelsen vil ske, vil afhænge af, hvor tidligt i måneden Udbetaling Danmark får besked i forhold til tilrettelæggelsen af udbetalinger af førtidspension.
Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at der i en kalendermåned højst kan nedsættes med beløbet i stk. 1.
Forslaget vil indebære, at Udbetaling Danmark vil kunne nedsætte førtidspensionen med maksimalt 1.000 kr. pr. kalendermåned uanset, om der er truffet afgørelse om udeblivelse fra samtaler for flere kalendermåneder. Det vil kunne forekomme, at Udbetaling Danmark samtidig får besked om flere nedsættelser som følge af udeblivelse i forskellige måneder, f.eks. hvis kommunalbestyrelsen træffer afgørelse sent i den ene måned og tidligt i den næste.
Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at har Udbetaling Danmark fået besked om flere nedsættelser som følge af afgørelser om udeblivelse for flere måneder, nedsætter Udbetaling Danmark pensionen igen i måneden efter den første nedsættelse.
Forslaget vil indebære, at såfremt Udbetaling Danmark f.eks. får besked om, at kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om nedsættelse af førtidspensionen med 2.000 kr. for udeblivelse i henholdsvis april og maj måned, vil Udbetaling Danmark skulle nedsætte med 1.000 kr. i den førstkommende udbetaling efter at have fået besked herom fra kommunen og igen med 1.000 kr. i måneden efter den første nedsættelse.
Selv om det er Udbetaling Danmark, der udbetaler førtidspension, vil det være kommunalbestyrelsen, der vil skulle træffe afgørelse om udeblivelsen og om nedsættelse af førtidspensionen.
Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at beløbet i stk. 1 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent.
Forslaget vil indebære, at nedsættelsesbeløbet på 1.000 kr. en gang årligt den 1. januar gradvist vil skulle stige i takt med den årlige satsregulering.
Nedsættelse af førtidspension vil skulle ske med satsen, der var gældende på udeblivelsestidspunktet. I en situation, hvor en førtidspensionist f.eks. er udeblevet i december 2026, og hvor nedsættelsen derfor vil ske i 2027, vil det være satsen for 2026, der vil skulle anvendes. Der vil ikke være beløb, der henstår til efterregulering.
Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at reguleringen sker første gang den 1. januar 2027.
Forslaget vil indebære, at beløbet på 1.000 kr. vil skulle reguleres første gang den 1. januar 2027.
Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Forslaget vil indebære, at beløbet vil skulle afrundes til et helt kronebeløb, og at det vil være de almindelige afrundingsregler, der vil skulle finde anvendelse.
Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at det afrundede beløb er grundlag for det efterfølgende års regulering.
Forslaget vil indebære, at det afrundende beløb vil skulle danne grundlag for det efterfølgende års satsregulering.
Det betyder, at det vil være det beløb, som blev fastsat med satsreguleringen det forudgående år, som vil danne baggrund for satsreguleringen for det efterfølgende år.
Der er tale om en kodificering af de gældende regler, således at det fremgår direkte af loven, hvordan satsreguleringen finder sted.
Til nr. 2
Det fremgår af § 50, stk. 4, i lov om social pension, at afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Det foreslås, at i § 50, stk. 4, ændres »§ 43 a og § 44« til »§§ 43 a og 43 c- 44«.
Forslaget vil indebære, at de foreslåede bestemmelser i § 17, nr. 1, om nye §§ 43 c og 43 d i lov om social pension vil være omfattet af klageadgang til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, og at en klage dermed vil skulle behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Dermed vil der f.eks. kunne klages over tilbud m.v., nedsættelse af førtidspensionen som følge af udeblivelse, uenighed om, hvorvidt der er en rimelig grund til udeblivelse og afgørelser på baggrund af den systematiske gennemgang af udvalgte førtidspensionssager.
Udbetaling Danmarks nedsættelse af førtidspensionen, der sker på grundlag af en afgørelse fra kommunen om udeblivelse fra en samtale eller et tilbud m.v. efter § 11, stk. 1, i lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. og § 43 c i lov om social pension vil ikke være en afgørelse, og der vil ikke være klageadgang i forhold til en sådan nedsættelse. Såfremt førtidspensionisten er uenig i nedsættelsen, vil førtidspensionisten kunne klage over kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Såfremt førtidspensionisten mener, at Udbetaling Danmark har lavet en fejl i forbindelse med nedsættelsen således, at førtidspensionen ikke er nedsat med 1.000 kr., vil førtidspensionisten kunne henvende sig hos Udbetaling Danmark og gøre opmærksom herpå, hvorefter Udbetaling Danmark må tage stilling til nedsættelsen.
Til § 18
Til nr. 1
I de foreslåede §§ 10 og 11 om den systematiske gennemgang foreslås det, at Udbetaling Danmark har ansvaret for at påbegynde eller fortsætte den systematiske gennemgang af førtidspensionistens sag, når vedkommende flytter til udlandet.
Udbetaling Danmark vil få opgaven med systematisk at gennemgå de udvalgte sager for personer, der flytter til udlandet for at undersøge, om der er konkret anledning til at vurdere, om der er sket en væsentlig forbedring af førtidspensionistens arbejdsevne. I den forbindelse skal Udbetaling Danmark indkalde førtidspensionisten til samtale, indhente yderligere oplysninger m.v. og gennemgå sagen i det omfang, kommunalbestyrelsen i fraflytterkommunen ikke har gjort det forud for fraflytningen.
I § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark er oplistet de lovområder vedrørende sociale ydelser, som Udbetaling Danmark varetager opgaver efter. Det fremgår bl.a., at Udbetaling Danmark varetager de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i henhold til lov om social pension.
Lov om Udbetaling Danmark fastlægger de overordnede rammer for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Lov om Udbetaling Danmark indeholder bl.a. bestemmelser om vejledning af borgeren, ledelse, tilsyn og regnskab og revision.
Det foreslås, at der i § 1, stk. 1, i lov om Udbetaling Danmark, indsættes som nr. 23: »23) Lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.«.
Forslaget vil indebære, at opgaven med at foretage en systematisk gennemgang af udvalgte førtidspensionssager for personer, der flytter til udlandet, vil blive omfattet af de gældende bestemmelser i lov om Udbetaling Danmark om rammerne for Udbetaling Danmarks administration og sagsbehandling. Som følge den foreslåede § 15, om, at staten afholder udgifterne til den systematiske gennemgang, vil det være reglerne i lov om Udbetaling Danmark, der gælder for statslige overførte opgaver, der regulerer administrationen.
Til nr. 2
Efter lov om social pensions § 62 har Udbetaling Danmark myndighedsansvaret efter lov om social pension vedrørende pension, der skal ydes til personer med fast bopæl i udlandet eller på Færøerne eller i Grønland efter denne lov, efter forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger og efter regler i overenskomster med andre stater.
Efter den gældende § 5 i lov om Udbetaling Danmark finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder efter § 1 og § 1 a, nr. 3.
Udbetaling Danmark kan efter denne bestemmelse blandt andet uden samtykke fra borgeren forlange at få nødvendige oplysninger om økonomiske forhold fra pengeinstitutter og arbejdsgivere til brug for stikprøvekontrol i sager efter lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. med henblik på at kontrollere førtidspensionistens indkomst- og formueforhold, jf. henvisningen til retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3.
Endvidere har Udbetaling Danmark efter bestemmelsen mulighed for at fravige kravet om samtykke i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 1, i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser, jf. henvisningen til retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 4.
Det fremgår af § 11 c, stk. 1, nr. 3, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at kravet om samtykke efter § 11 a, stk. 1 og 6, hvis det er nødvendigt for sagens behandling, kan fraviges i sager om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslås, at i § 5, stk. 1, ændres »nr. 4,« til »nr. 3 og 4, § 11 i«.
Den foreslåede ændring vil indebære, at § 11 c, stk. 1, nr. 3, og den foreslåede § 19, nr. 1, om § 11 i, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område vil finde tilsvarende anvendelse ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder efter § 1 og § 1 a, nr. 3, i lov om Udbetaling Danmark.
Henvisningen til § 11 c, stk. 1, nr. 3, i retssikkerhedsloven betyder, at Udbetaling Danmark, hvis det er nødvendigt for at behandle en sag uden forudgående samtykke, vil kunne indhente oplysninger, der er nødvendige for at behandle en sag om frakendelse af førtidspension, jf. § 44, stk. 1, i lov om social pension, og frakendelse eller overflytning til anden pension, jf. § 44, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Det foreslåede vil indebære, at det vil blive muligt for Udbetaling Danmark at indhente oplysninger uden samtykke i de tilfælde, som retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 3, vedrører. Udbetaling Danmark vil dermed kunne gennemgå en sag om førtidspension for en pensionist med bopæl i udlandet herunder indkalde til samtaler m.v., når der er en konkret anledning hertil med hjemmel i den foreslåede § 17, nr. 1, om ny § 43 c i lov om social pension.
Det vil således være muligt, når der er en konkret anledning til nærmere at gennemgå en sag om førtidspension ved at indkalde til samtaler med henblik på at oplyse en sag nærmere.
Henvisningen til den foreslåede § 19, nr. 1, om § 11 i i retssikkerhedsloven vil betyde, at denne bestemmelse finder tilsvarende anvendelse for Udbetaling Danmark. Det vil være relevant i sager om førtidspension, hvor førtidspensionisten er flyttet til udlandet.
Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 19, nr. 1 om ny § 11 i i retssikkerhedsloven.
Til § 19
Til nr. 1
Der findes ikke gældende regler om, at en kommunalbestyrelse vil kunne indhente oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister uden forudgående samtykke.
Det foreslås, at der i lov om retssikkerhed og administration af det sociale område efter § 11 h og før overskriften før § 12 indsættes en ny overskrift med følgende ordlyd: Kommunernes kontrol og en ny § 11 i.
Det foreslås i § 11 i, i retssikkerhedsloven, at kommunen med henblik på en vurdering af, om en førtidspensionist fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, jf. kapitel 3 i lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension og §§ 43 c og 44 i lov om social pension, uden samtykke fra førtidspensionisten kan indhente relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kommunalbestyrelserne med henblik på en vurdering af, om en førtidspensionist fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, jf. kapitel 3 i lov om systematisk gennemgan af udvalgte førtidspensionssager og §§ 43 c og 44 i lov om socialpension vil kunne anmode politiet om relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, hvis oplysningerne vurderes at være af betydning for kommunalbestyrelsens vurdering af, om en sag skal genvurderes med henblik på en vurdering af personens arbejdsevne.
Det vil som udgangspunkt alene være relevant at indhente oplysninger om kriminalitet i de tilfælde, hvor kommunen kan se, at udbetalingen af førtidspensionen har været ophørt i en periode, hvilket kan være udtryk for afsoning af en ubetinget fængselsstraf, eller i tilfælde hvor kommunen i øvrigt er bekendt med, at den pågældende har begået kriminalitet, f.eks. som led i Al Capone-samarbejdet.
Kommunalbestyrelserne vil i disse tilfælde kunne anmode politiet om oplysninger fra Kriminalregisteret vedrørende den/de konkrete straffesag(er), som ligger til grund for afsoningen uden førtidspensionistens samtykke.
Politiet vil i den forbindelse skulle lægge anmodningen fra kommunen til grund og vil således ikke skulle foretage en juridisk vurdering af, om der på baggrund af de enkelte oplysninger i det enkelte tilfælde kan ske videregivelse.
Da oplysninger fra Kriminalregisteret om en konkret straffesag alene vil indeholde oplysninger om, hvilken bestemmelse der er overtrådt, hvornår dommen er afsagt og den idømte straf, vil et udskrift fra Kriminalregisteret derfor ikke i sig selv kunne danne grundlag for en vurdering af den pågældendes arbejdsevne, men vil kunne indgå i samtalen med førtidspensionisten for at belyse den pågældendes ressourcer.
Med bestemmelsen lægges der derfor op til, at hvis kommunen på baggrund af udskriftet fra Kriminalregisteret vurderer, at oplysningerne om den konkrete straffesag bør indgå i kommunens vurdering af førtidspensionistens arbejdsevne, vil kommunen uden førtidspensionistens samtykke kunne anmode politiet om den underliggende dom, som nærmere vil kunne belyse karakteren af den pådømte kriminalitet samt omstændighederne, der kan have betydning for den pågældendes arbejdsevne.
Dette vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis førtidspensionisten har begået et indbrudstyveri, men over for kommunen har oplyst, at pågældende ikke kan forlade sit eget hjem.
Til § 20
Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland.
Baggrunden for dette er, at personer fra Færøerne og Grønland som udgangspunkt ikke vil kunne få tilkendt førtidspension fra Danmark, da lov om social pension ikke gælder for Færøerne og Grøndland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1123 af 21. oktober 2024, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 303 af 24. februar 2026, foretages følgende ændringer:
1. Efter § 43 b indsættes:
»§ 43 c. Førtidspensionisten har pligt til at deltage, når kommunalbestyrelsen på grund af en konkret anledning indkalder til en samtale fysisk, digitalt eller telefonisk for at vurdere, om pensionistens arbejdsevne er forbedret, og om pensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension. Førtidspensionisten har endvidere pligt til at deltage, når kommunalbestyrelsen på grund af en konkret anledning afgiver et tilbud m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning for at vurdere, om pensionistens arbejdsevne er forbedret, og om førtidspensionisten fortsat opfylder betingelserne for at modtage førtidspension
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen vejleder førtidspensionisten om pligten til at møde til samtalen eller tilbuddet m.v. og om konsekvensen af at udeblive, jf. § 43 d.
§ 43 d. Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, at førtidspensionen nedsættes med 1.000 kr. (2026-niveau), hvis pensionisten uden en rimelig grund udebliver fra samtale eller tilbud m.v. efter § 43 c, stk. 1. Er den månedlige pension lavere end 1.000 kr., sker den resterende nedsættelse i den supplerende hjælp efter § 27 a i lov om aktiv socialpolitik. Kan beløbet ikke fradrages fuldt ud i pensionen og den supplerende hjælp, bortfalder det overskydende beløb.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal forud for en afgørelse om nedsættelse af pensionen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i kontakt med pensionisten for at vurdere, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen.
Stk. 3. Pensionen kan højst nedsættes for én udeblivelse pr. kalendermåned.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen underretter Udbetaling Danmark om en afgørelse om nedsættelse af pensionen. Udbetaling Danmark nedsætter herefter pensionen hurtigst muligt efter at have fået besked om nedsættelsen.
Stk. 5. Pensionen kan i en kalendermåned højst nedsættes med beløbet i stk. 1. Har Udbetaling Danmark fået besked om flere nedsættelser som følge af afgørelser om udeblivelse for flere måneder, nedsætter Udbetaling Danmark pensionen igen i måneden efter den første nedsættelse.
Stk. 6. Beløbet i stk. 1 reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2027. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb er grundlag for det efterfølgende års regulering.«
§ 50. ---
Stk. 2-3. ---
Stk. 4. Afgørelser efter kapitel 3 og 3 a samt efter § 43 a og § 44 kan påklages til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klager behandles efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
2. I § 50, stk. 4, ændres »§ 43 a og § 44« til: »§§ 43 a og 43 c-44«.
§ 18
I lov om Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1034 af 2. september 2024, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 761 af 8. september 2026, foretages følgende ændringer:
§ 1. ---
1. I § 1, stk. 1, indsættes som nr. 23:
1-22) ---
Stk. 2. ---
»23) Lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v.«
§ 5. Ved Udbetaling Danmarks behandling af sager på sine sagsområder efter § 1 og § 1 a, nr. 3 finder § 10, § 11, stk. 1, § 11 a, stk. 1-5, § 11 b, § 11 c, stk. 1, nr. 4, og § 12 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område tilsvarende anvendelse.
2. I § 5, stk. 1, ændres »nr. 4,« til: »nr. 3 og 4, § 11 i«.
Stk. 2. ---
§ 19
I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 3. august 2026, foretages følgende ændring:
1. Efter § 11 h indsættes før overskriften før § 12:
»Kommunernes kontrol
§ 11 i. Kommunen kan med henblik på en vurdering af, om en førtidspensionist fortsat opfylder betingelserne for førtidspension, jf. kapitel 3 i lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. og §§ 43 c og 44 i lov om social pension, uden samtykke fra førtidspensionisten indhente relevante og nødvendige oplysninger om strafbare forhold, herunder oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (8. oktober 2026) - L 66 Retsinformation · 9. oktober 2026
- Betænkning over Forslag til lov om systematisk gennemgang af udvalgte sager om førtidspension m.v. Retsinformation · 18. november 2026
- Vejledning om tilkendelse af førtidspension m.v. efter lov om social pension Retsinformation · 24. juni 2026
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 18. december 2025. — Slagelse Almennyttige Boligselskab Afdeling Schackenborgvænge m.fl. mod MV m.fl. EU-domme · 18. december 2025
- Ophævelse og hjemvisning af afslag i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. juni 2024
- Ophævelse og hjemvisning i sag om ansøgning om registrering som bierhvervsfisker ved dispensation Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. januar 2026