Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - ej medhold
J.nr. 24-115793
En kvinde (klager), der var diagnosticeret med Hurler syndrom, klagede over et hospital (indklagede). Klager mente, at hospitalet havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 18. oktober 2024 gav klager afslag på, at hun kunne medbringe sin servicehund under indlæggelse.
Det fremgik af sagens lægelige oplysninger, at klager var diagnosticeret med Hurler syndrom, som giver øjne-, skelet- og hjertemæssige problemer samt forsinket psykomotorisk udvikling. Desuden havde klager indlærings- og kognitive problemer samt daglige smerter.
På den baggrund vurderede nævnet, at klager havde godtgjort, at hun havde et handicap i lovens forstand.
På baggrund af sagens oplysninger lagde nævnet til grund, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund på den afdeling, hvor hun den 21. oktober 2024 skulle opereres.
Nævnet vurderede herefter, at klager havde påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet havde herved lagt vægt på, at klager havde et behov for sin servicehund på grund af sit handicap.
Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.
Indklagede havde oplyst, at afslaget var begrundet i infektionshygiejnen på afdelingen, hvor der er mange patienter i immunsupprimerende behandling og iv-adgang.
Indklagede havde desuden oplyst, at ingen dyr har adgang til kliniske afsnit med immunsupprimerede og opererede patienter på grund af risikoen for infektioner med bakterier fra hundens hår og skel, som vil drysse af hunden. Indklagedes terapihund har ikke adgang til den afdeling, hvor klager blev opereret.
Nævnet vurderede herefter, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål, nemlig at sikre hygiejnen og de andre patienters sikkerhed på den omhandlede afdeling.
Nævnet vurderede tillige, at indklagede havde godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå det saglige formål om at sikre hygiejnen og de andre patienters sikkerhed på den omhandlede afdeling.
Nævnet havde herved lagt vægt på indklagedes oplysninger om, at den omhandlende afdeling behandlede patienter, som var i immunsupprimerende behandling, og patienter med iv-adgang.
Efter en samlet vurdering fandt nævnet, at der var et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.
Nævnet havde herved lagt vægt på, at klagers behov for en servicehund ikke var mere tungtvejende end hensynet til at opretholde infektionshygiejnen på en afdeling, hvor der var patienter i immunsupprimerende behandling og patienter med iv-adgang.
Klager fik derfor ikke medhold i klagen.
Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede hospital den 18. oktober 2024 gav klager afslag på, at hun kunne medbringe sin servicehund under indlæggelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Det var ikke i strid med handicapdiskriminationsloven, at indklagede den 18. oktober 2024 gav klager afslag på at kunne medbringe sin servicehund under indlæggelse.
Sagsfremstilling
Klager har fremlagt lægelige oplysninger af 7. november 2022, hvoraf fremgår bl.a.:
”[Klager] har Hurler syndrom eller MPS-1A og er knoglemarvstransplanteret for det. Hurler syndrom er forårsaget af en defekt i enzymet alfa-iduronidase og er en progressiv, kronisk, livsvarig, livstruende sygdom. Sygdommen er en multiorgansygdom og giver utallige afledte komplikationer, hvoraf øjen-, skelet- og hjertemæssige problemer samt forsinket psykomotorisk udvikling er blandt de mest dominerende – også hos [klager]. I forkortet opremsning er der følgende somatiske problemstillinger hos [klager]: Synsnedsættelse pga aflejringer i kornea og hun er kornea-transplanteret; skeletmæssige problemer; herunder ledproblemer (især ankler, knæ og hofter), håndledsproblemer pga karpaltunnelsyndrom (opereret 2 gange), rygproblemer både i hals (instabilitet og risiko for tryk på marv) og lumbaldel med gibbus og risiko for tryk på marv (opereret 2 gange); paroxystisk supraventrikulær tachyardi, især ved anstrengelse og psykisk stress; dårlig tarmfunktion; Psykisk er der indlærings- og kognitive problemer, og der er afledte sociale og skolemæssige udfordringer. Hun har daglige smerter (især fra skelettet, men også fra hovedet), som er invaliderende for hendes livskvalitet, for hendes sociale muligheder og for hendes mulighed for at bevæge sig med adipositas som endnu en hæmmende komplikation… Alt i alt er [klager] kronisk syg fra mange organsystemer og er meget hæmmet i sin hverdag med betydelig konsekvens for hendes samlede livskvalitet.
Dette skrives i forbindelse med familiens ansøgning om servicehund. Der er ikke specifikke anbefalinger for servicehund i forhold til Hurler, men jeg vurderer, at det er en god ide udfra følgende mulige gavnvirkninger:
Overordnet set kunne en servicehund gøre [klager] mere selvstændig i hverdagen – dette er aktuelt et stort problem, særligt i forhold til hendes ungeliv. En servicehund ville kunne hjælpe [klager] med at være mere social med andre unge mennesker, og hjælpe hende med at skabe kontakt. [Klager] ville kunne gå en tur uden forældrene, ligesom andre på hendes alder, der trænger til at være sig selv. Den vil også kunne hjælpe [klager] med selv at prøve at køre f.eks. en tur i en butik eller i byen i hendes el-kørestol, og give hende støtte til at kunne klare det selvstændigt.
Rent praktisk kunne den hjælpe [klager] med at tage jakke samt sko af, og samle ting op, fx hendes krykker, hvis hun taber noget.
En servicehund ville også kunne hjælpe [klager], når hun i perioder har det psykisk dårligt, og føler sig ensom, som f.eks. når hun har mange smerter og mangler en ven der kan give hende tryghed, og som hun kan støtte sig op af. ”
Klager har oplyst, at hun den 18. oktober 2024 var til samtale hos indklagede, hvor indklagede afslog, at klager kunne medbringe sin servicehund på den afdeling, hvor klager skulle opereres den 21. oktober 2024.
Klager har fremlagt indklagedes retningslinjer for dyrs færden og ophold af 17. maj 2023, hvoraf fremgår bl.a.:
”Servicehunde
Læs alt
• Patienter med behov for en servicehund, f.eks. blinde patienter og patienter med angst, kan medbringe servicehunde til ambulante kontakter på [hospital].
• Servicehunde kan almindeligvis ikke medbringes ved indlæggelse på hospitalet.
• Opstår der situationer hvor behov for afvigelse fra ovenstående kan komme på tale, skal klinikledelse kontakte Infektionshygiejniske Enhed, med henblik på udarbejdelse af supplerende hygiejniske forholdsregler. ”
Indklagede har fremlagt en anbefaling fra Statens Serum Institut af 25. august 2023 angående hunde som støttefunktion på hospital, hvoraf fremgår bl.a.:
”På hospitaler må husdyr generelt ikke medbringes ved ambulant besøg, ved indlæggelse eller ved besøg af indlagte patienter, men for fører- og servicehunde forholder det sig anderledes. Her kan der afviges fra disse regler – og man kan i stedet følge lokalt udarbejdede retningslinjer. En tilladelse kan bero på en vurdering af patientens behov og for den konkrete infektionshygiejniske risiko.
…
Anbefalinger
Lokale retningslinjer bør indeholde mulighed for at medbringe fører- og- servicehunde i forbindelse med ambulant behandling, besøg hos indlagte patienter og evt. kortvarig indlæggelse, med stillingtagen til følgende punkter:
…
Infektionshygiejne:
• Hundens ophold på hospitalet bør være så kort som muligt med henblik på at nedsætte varigheden, hvor der kan være risiko for forurening mv.
• Der skal være udstrakt brug af de generelle infektionshygiejniske forholdsregler, herunder håndhygiejne både blandt personale, patienter og pårørende.
• Behov for supplerende rengøring og evt. desinfektion efter besøget skal besluttes.
• Brug af hunde bør undgås i forbindelse med patienter, der har diarré eller opkastning, åbne sår, øreinfektioner og hudinfektioner, eller som er immunsupprimerende eller på anden måde er særligt sårbare patienter (fx patienter med i.v. -adgang).
• Ved indlæggelse (kortvarig) af patient der medbringer hund, skal patienten have enestue med eget bad/toilet, og der skal planlægges ekstra rengøring og evt. desinfektion af stuen.
• Personalet skal ikke have kontakt til hunden. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 28. oktober 2024.
Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 5.000 kr.
Parternes bemærkninger
Klager har fremsat påstand om, at indklagede skal betale en godtgørelse på 5.000 kr.
Klager har navnlig gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Klager ville gerne have sin servicehund med på den stue, hvor hun var indlagt før operationen på indklagede hospital.
Klager fik afslag på at medbringe sin servicehund under indlæggelsen på det indklagede hospital.
Klager sidder i kørestol, og klagers servicehund hjælper hende med en række opgaver.
Klagers servicehund er trænet både hos indklagede hospital og et andet hospital, og den kommer jævnligt på alle andre afdelinger hos indklagede hospital, bl.a. en afdeling for sjældne diagnoser.
Klager var på enestue, hvorfor klagers servicehund ikke udgjorde en infektionsmæssig risiko.
Indklagede er selv ved at træne en hund, som kan komme på forskellige afdelinger hos indklagede. Klager iagttog under sin indlæggelse, at indklagedes hund trænede i samme bygning, som den klager var indlagt i.
Indklagede har fremsat påstand om frifindelse.
Servicehunde kan normalt ikke medbringes ved indlæggelse på hospitalet. Hvis dette skal afviges, skal der udarbejdes supplerende hygiejniske forholdsregler.
Indklagede har forståelse for, at klager har et behov for og et ønske om at have hunden hos sig. Det vil dog beklageligvis på et hospital ikke altid være muligt at imødekomme et sådant ønske.
Det var afdelingslederens vurdering, at det ville kræve en uforholdsmæssig indsats at tage forholdsregler, som opvejer de hygiejnemæssige risici, der ville være ved at have en hund på et kirurgisk sengeafsnit, hvor der er stor infektionsrisiko for den enkelte patient.
De forholdsregler, der ville skulle tages, ville medføre et omfattende stykke arbejde for afdelingen, som skal håndtere mange andre patienter samtidig.
Indklagedes terapihund, som er under træning, har endnu ikke haft adgang til et klinisk afsnit.
De infektionshygiejniske forholdsregler medfører på nogle afsnit, at en hund ikke kan komme ind på et specifikt afsnit, selvom et sådant afsnit ligger i samme bygning som steder, hvor en hund godt kan færdes.
Infektionshygiejnisk enhed fraråder, at dyr har adgang til kliniske afsnit med immunsupprimerede og nyopererede patienter grundet risiko for infektioner med bakterier fra hundens hår og skel. Disse vil drysse af hunden, uanset hvor godt trænet hunden er, og de kan holde sig svævende i luften og lægge sig på andre patienter.
De patientsikkerhedsmæssige hensyn for patienter i immunsupprimerende behandling og andre sårbare patienter, som ikke tåler risikoen for en infektion, er det primære hensyn bag, at en servicehund ikke kan medbringes på afdelingen.
Det er indklagedes vurdering, at de afgørende infektionshygiejniske hensyn til sårbare og alvorligt syge patienter vejer tungere end hensynet til muligheden for at medbringe en servicehund på et kirurgisk sengeafsnit.
Indklagedes terapihund har ikke adgang til kirurgisk sengeafsnit på den afdeling, hvor klager blev behandlet.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet efter lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af handicap (handicapdiskriminationsloven).
Det fremgår af handicapdiskriminationsloven, at ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af dennes handicap. Forbuddet mod forskelsbehandling gælder for al offentlig og privat virksomhed på alle områder i samfundet. Forbuddet gælder dog ikke for udøvelse af aktiviteter af rent privat karakter.
Handicapdiskriminationsloven indebærer ikke en pligt til rimelig tilpasning eller tilgængelighed.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af dennes handicap behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, hvis en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis vil stille personer med handicap ringere end andre personer.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at der ikke er sket ulovlig forskelsbehandling.
Handicapbegrebet
Det følger af handicapdiskriminationslovens forarbejder, at vurderingen af lovens anvendelsesområde skal tage udgangspunkt i begrebet handicap i forskelsbehandlingsloven (lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv.).
Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.
Handicapbegrebet inden for arbejdsmarkedet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.
Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.
I sager om forskelsbehandling på grund af handicap uden for arbejdsmarkedet må nævnet på den baggrund foretage en vurdering af, om en skade eller sygdom konkret har medført sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, at den berørte person er forhindret i at fungere på lige vilkår med andre personer i en tilsvarende livssituation. Ved denne vurdering vil indholdet af fremlagte lægejournaler, kommunale akter, skoleudtalelser mv. indgå.
Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i lovens forstand.
Det fremgår af sagens lægelige oplysninger, at klager er diagnosticeret med Hurler syndrom, som giver øjne-, skelet- og hjertemæssige problemer samt forsinket psykomotorisk udvikling. Desuden har klager indlærings- og kognitive problemer samt daglige smerter.
På den baggrund vurderer nævnet, at klager har godtgjort, at hun har et handicap i lovens forstand.
Faktiske omstændigheder
På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at klager fik afslag på at medbringe sin servicehund på den afdeling, hvor hun den 21. oktober 2024 skulle opereres.
Nævnet vurderer herefter, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.
Nævnet har herved lagt vægt på, at klager har et behov for sin servicehund på grund af sit handicap.
Forskelsbehandling er ikke i strid med forbuddet, når den er objektivt begrundet i et sagligt formål, er nødvendig for at opnå formålet, og der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen er for den eller dem, som bliver stillet ringere.
Indklagede har oplyst, at afslaget var begrundet i infektionshygiejnen på afdelingen, hvor der er mange patienter i immunsupprimerende behandling og iv-adgang.
Indklagede har desuden oplyst, at ingen dyr har adgang til kliniske afsnit med immunsupprimerede og opererede patienter på grund af risikoen for infektioner med bakterier fra hundens hår og skel, som vil drysse af hunden. Indklagedes terapihund har ikke adgang til den afdeling, hvor klager blev opereret.
Nævnet vurderer herefter, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var objektivt begrundet i et sagligt formål, nemlig at sikre hygiejnen og de andre patienters sikkerhed på den omhandlede afdeling.
Nævnet vurderer tillige, at indklagede har godtgjort, at forskelsbehandlingen af klager var nødvendig for at opnå det saglige formål om at sikre hygiejnen og de andre patienters sikkerhed på den omhandlede afdeling.
Nævnet har herved lagt vægt på indklagedes oplysninger om, at den omhandlede afdeling behandlede patienter, som er i immunsupprimerende behandling og patienter med iv-adgang.
Efter en samlet vurdering finder nævnet, at der er et rimeligt forhold mellem det ønskede mål, og hvor indgribende forskelsbehandlingen var for klager.
Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers behov for en servicehund ikke er mere tungtvejende end hensynet til at opretholde infektionshygiejnen på en afdeling, hvor der er patienter i immunsupprimerende behandling og patienter med iv-adgang.
Klager får derfor ikke medhold.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1 og 6, om nævnets kompetence
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Handicapdiskriminationsloven
• § 2 om lovens anvendelsesområde
• § 3 om lovens anvendelsesområde
• § 5, stk. 1-3, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 om undtagelser fra forbuddet mod forskelsbehandling
• § 10 om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - sundhed - medhold Retsinformation · 8. januar 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - ej medhold Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - genoptagelse - sundhed - afvisning Retsinformation · 17. juni 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - adgangsbegrænsning - er handicap - medhold Retsinformation · 22. marts 2025