Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - genoptagelse - afvisning
J.nr. 26-71233
En kvinde (klager) anmodede om genoptagelse af sin sag om forskelsbehandling på grund af køn.
Nævnet traf den 17. juni 2026 afgørelse om at afvise klagen, da nævnet vurderede, at det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at afklare, om klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane og repressalier.
Den 18. juni 2026 anmodede klager om genoptagelse af sagen. Til støtte for sin anmodning om genoptagelse gjorde klager gældende, at nævnet ikke havde taget selvstændigt stilling til, om klager var blevet udsat for seksuel chikane. Klager havde desuden fremlagt nye oplysninger, som, klager gjorde gældende, var af betydning for vurderingen af, hvorvidt hun var blevet udsat for repressalier.
Nævnet afviste at genoptage den del af klagen, der angik seksuel chikane, da klager ikke havde fremlagt nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, og da der i øvrigt ikke forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages.
Nævnet afviste desuden at genoptage den del af klagen, der angik repressalier, da de fremlagte oplysninger ikke var af væsentlig betydning for sagen, og da der i øvrigt ikke forelå særlige grunde, der talte for, at sagen skulle genoptages.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af køn.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.
Sagsfremstilling
Klager indbragte den 29. august 2024 en klage for Ligebehandlingsnævnet.
Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med, at klager blev udsat for seksuel chikane af sin leder. Klagen angik desuden påstået forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med, at klager blev tvunget til at opsige sin
stilling.
Ligebehandlingsnævnet traf den 17. juni 2026 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 24-90435.
Ved afgørelsen fastslog nævnet, at det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer at fastslå, hvorvidt klager var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane og repressalier.
Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende:
”Sagsfremstilling
Klager blev i 2021 ansat. Klager har oplyst, at hun opsagde sin stilling i 2022 på grund af et dårligt arbejdsmiljø hos indklagede.
Den 1. august 2023 blev klager ansat igen.
Den 22. februar 2024 sendte klagers leder følgende mail til en anden ansat hos indklagede:
”…
Can we offer increase in pay for [klager]?
She is care taker on the evening shift, her knowledge is really close to [områdeansvarlig]. She is able to take care of most of the tasks and never hesitate to do extra mile mile.
Can we offer her 155 DKK per/h with monthly salary of 24.851 DKK?
…”
Den 4. marts 2024 besluttede indklagede at give klager en lønforhøjelse, hvor klager fik 146,01 kr. i timen.
Læs alt
Den 30. maj 2024 sendte klager en mail til afdelingschefen, som var på barselsorlov, med klagers leder som cc. Af mailen fremgår:
”…
With the present email I would like to notify you about my upcoming resignation, for personal reasons, at a time that I would agree upon with [klagers leder] and until July, in order to cover my team’s needs and minimize the time needed for adjustment. My apologies for not notifying you before your parental leave. Thank you for your collaboration and support throughout this time. ”
…”
Den 31. maj 2024 havde klager og klagers leder følgende korrespondance:
”…
Klager
”What is out of control, you know better. According to my point of view, you still control this place, and it’s looking good”
“It’s running smoothly”
“And it will keep running smoothly. ”
“When it comes to me, I cannot definitely stay, I look at [områdeansvarlig] and I am shocked, every single time, with how good she feels with herself. I would die out of guilt if I would do that. She’s so cold hearted that it makes me feel extremely uncomfortable”
“I was self exiled at outbound yesterday, I think this is how I will survive the next weeks”
“I feel the same, that I can’t control shit when it comes to me, I shouldn’t feel bad, I did nothing wrong, but hey, surprise! ”
“[Områdeansvarlig] is a robot, she is consistent and she is a good Kerberos”
…”
Den 1. juni 2024 havde klager og klagers leder følgende sms-korrespondance:
Klagers leder:
[Billede med følgende tekst: ”Here. Let me wipe your sweat off for you”]
Klager:
What is the request? […]”
Klagers leder:
”[Billede med følgende tekst: That’s all i’m asking”]”
”; )”
”Cmn”
”Bubu”
”I’m proposing on all the fronts”
“Klager”
“I got the baby proposal and the move in proposal and the handling fees proposal. I rejected the last one”
“Did I miss anything else? ”
Klagers leder:
“Ad the”
“[Billede af dadler]”
Klager:
“What is this? Is it food? I don't usually miss food proposals but now all the blood is around my stomach”
…
“A proposal to stay? ”
“You are asking me for dates? ”
Klagers leder:
“Meh”
“I quit”
Klager:
“I am a bit lost here”
Klagers leder:
“I'm asking you for a date”
…
“And I really mean it”
“That is why we fit”
“You laugh”
“That’s all”
Klager:
“At the moment I fit perfectly also with a vand med brus”
…
Klagers leder:
”Vand med eller uden brus, clothes on or off”
”Lige meget”
”; P”
”Did I ask you”
”Cmn”
…
”ΘΕΛΩ ΝΑ ΕΙΣΑΙ ΚΟΝΤΑ”
”ΜΠРΕΙΣ”
”My sister”
“Listen, someone will move in…”
“Kurwa, [klager]
“2nd line was the reaction, the kurwa isn't adjective,”
Den 2. juni 2024 havde klager og klagers leder følgende sms-korrespondance:
“Klagers leder:
”Just ignore me”
Klager:
”Good morning? ”
Klagers leder:
”I'm really sorry”
” lt's my way of dealing with the problems - alcohol. ”
“Now when you know my demons, are you also meet my real me. ”
“Are you mad at me? ”
Klager:
“I can never be mad at you”
Klagers leder:
“I smiled, again”
Klager
“I am just troubled with the easiest way to resolve the trouble you're getting yourself into. If you can fire me tomorrow, it's the best solution, I have been thinking about it over and over”
Klagers leder:
“Getting rid of you? ”
“I don't want to do that”
“And what”
“You will vanish? ”
Klager
“My second best choice is to ask [klagers chef] to resolve my contract because I have stress coming from my colleague [områdeansvarlig], and I there is no way I would like to get sick leave”
“I don’t want to vanish”
“I am confused”
Klagers leder:
“Confused? ”
Klager”
“Kind of overwhelmed. I have been with [navn] for ten years. When he told me he's leaving, after that shock, I came to the conclusion that I will be ok by myself, something I felt like I needed also before he told me he's leaving. ”
“And I am trying to handle myself so far”
Klagers leder:
”Am I dumped? ”
”; )”
Klager
“I am dumped”
…
Klagers leder:
“I am not an option then”
Klager:
…
“It’s not about an option. I like you. ”
Klagers leder:
[Billede med følgende tekst: “You wanna hug? ”]
Klager:
“It’s not about you as an option, it’s about any option. ”
Klagers leder:
“I like you XD”
Klager:
“Always count me in for hugsies”
Klagers leder:
“But…. ”
“There is always but”
Klager:
I am really overwhelmed, there is no but”
Klagers leder:
“Hug me then, I'm not the Disney Prince charming. ”
“Maybe we can work it out. ”
…
“Speak up dear [klager]”
“Tell me”
“Yes or no”
…
“My second best choice is to ask [klagers chef] to resolve my contract because I have stress coming from my colleague [områdeansvarlig], and I there is no way I would like to get sick leave
Again you don’t want to talk with me”
“Are you in [land] already? ”
Klager:
“I am with [navn] out”
Klagers leder:
“Damn”
“Don’t scare me”
“If you have time, just answer. I was so scared of hearing [sprog] when you answered the call. I’m smaller than I thought. ”
“ΜΠΟРΕΙΣ ΝΑ ΤΗΣ ΠΕΙΣ ΟΤΙ ΜΟΥ ΑРΕΣΕΙΣ; ΑΝΕΞΑРΤΗΤΑ ΑΠΟ ΤΟ ΤΙ ΕΧΕΙ ΣΤΟ ΜΥΑΛΟ ΤΗΣ; ”
…
“I want you to be happy, 120 days of Sick leave. It’s adequate. ”
Klager:
“What do you mean? What 120 days of sick leave? ? ? ”
“I don’t want even 1 day of sick leave”
…
Klagers leder
“You’re getting yourself into a very complicated situation, you said you don't care if they fire you, I do. I don't care”
“I really don’t care”
“Dumb situation”
“I can quit”
Klager:
“Don't do it. ”
“I really care about your job. Why should you loose your job? I was quitting anyway. And then, that jobs offers you fulfillment, you are happy there, and you are doing such a great job, not only when it comes to your job tasks but also team-wise as well as character/ behaviour-wise. ”
“And loose your job for what? l am not in a position to cope with anything right now. ”
…”
Den 3. juni 2024 havde klager og klagers leder en sms-korrespondance, hvoraf fremgår:
”Klagers leder:
”Thank you for everything. ”
”You are the gem”
Klager:
”Do I have to sign resignation or I can be a no show?
Klagers leder:
“[Klagers chef] called me”
“It can be no show”
Klager:
“He told me I have to resign for you not to be in any trouble”
“So I will sign that if needed”
Klagers leder:
”It is up to you [klager]. ”
Klager:
“I want this to go away the easiest way possible. If you need me to sign a resignation letter,besides my resignation mail to stay out of trouble, I will do that”
…
Klagers leder:
“I will find the best solution for you. ”
Klager:
“I want the best solution for you. ”
“This is what I want. I could stay for the two extra months, get my salary instead of carrots, but it cannot happen. ”
“It is not possible. I need to be out of the picture”
Klagers leder:
“I’m sorry, really sorry. ”
Klager:
“And I need to be out in the most silent and smooth way possible”
“If resignation is that way, something that will ensure you, you or [klagers chef], something that will make you feel sure that I am not a threat in any way”
Klagers leder:
“Why”
Klager:
“He told me you cannot fire me because you can get into trouble”
Klagers leder:
“Why are you a threat? ”
Klager:
“Maybe he thought that by firing me effective today will create a red flag at HR? ”
“Without warning? ”
“I don’t know the company policy but as I understand it, he wants to cover his role and the company”
…
Klagers leder:
“Don’t blame yourself. First of all you shouldn’t be bombarded by messages from me, with inappropriate comments. I lost control, some time ago. It shouldn’t look like this. I’m sorry you experienced it.
Klager:
“I will forget this. ”
Klagers leder:
“But I will remember. ”
…”
Den 3. juni 2024 ringede klager til sin chef. Klager har oplyst, at klager oplyste om den seksuelle chikane under opkaldet, og at klager blev presset til at opsige sin stilling.
Indklagede har oplyst, at klager kun oplyste, at hun ønskede at opsige sin stilling på grund af private årsager. Indklagede har desuden oplyst, at klager blev vejledt om, at indklagede ikke kunne afskedige klager uden en saglig grund, og at klager selv måtte opsige sin stilling, hvis hun ønskede at fratræde.
Den 4. juni 2024 havde klager og klagers chef en sms-korrespondance, hvoraf fremgår:
”Klagers chef:
”Hi
I did not receive anything?
…”
Klager:
“… I was expecting my contract to be resolved in order not to get quarantine from my insurance while I look for another job. But since this didn't happen yesterday, I assume it's not possible. So I guess I have to go through quarantine time anyway and send you the resignation form”
“I will do it today”
Klagers chef
“Thanks”
Klager:
“I need to fill out this one with today’s date and resignation as reasoning? ”
…
Klagers chef:
“With resignation date Yesterday”
Klager opsagde herefter sin stilling den 4. juni 2024. Det fremgår af opsigelsen, at denne var begrundet i private årsager.
Klager har fremlagt frihåndsattest af 6. juni 2024, hvoraf fremgår:
”…
Ovenstående patient er set til lægekonsultation d.d.
Hun sygemeldes i perioden 3. juni til 31. juni 2024, begge dage inkl.
…”
Den 31. juli 2024 indgav klager en whistlebloweranmeldelse til indklagede, hvoraf fremgår:
”…
I was getting inappropriate comments at my workplace which I didn't take seriously, I thought they were a joke. They later on turned into inappropriate content messages on my phone from my team leader and I DID NOT KNOW HOW TO HANDLE IT. I told him that I cannot respond to whatever he was proposing and that he would have to fire me because I couldn't return to work under these circumstances. When I talked about this with the manager, he only asked for my resignation effective immediately. Not only was I not offered an alternative working schedule to be away from my team leader and safe, but I was asked for my resignation effective immediately. I told my manager that I was going to be punished with three weeks quarantine period from a kasse and while I would look for another job, even though I WAS HARASSED, I would be punished. All these information about safety, 0 tolerance policy towards harassment, equality campaigns repeating how important are 5K, and in the end, I WAS TREATED AS IF I WAS THE PROBLEM TO GET RID OF. And I am the second person that disappeared from the workplace after reporting sexual harassment. NOT EVEN AN APOLOGY FOR ALL OF THESE CAME.
…”
Den 1. august 2024 sendte HR-afdelingen følgende mail til klager:
”…
We have received your complaint and would of course like to investigate this further. In order to do so, we need your consent. You can just apply in this mail. Afterwards I will ask a colleague to contact you and get some more information.
…”
Den 9. august 2024 svarede klager indklagedes HR-afdeling med følgende mail:
”…
You have my consent, you did not have it earlier because it seems unlikely to me that this is something that is unknown.
It’s like a common practice here since it happened twice. How is it possible to hide it?
I did send my resignation, as my manager asked, because I am no one. This is exactly how he treated me. He asked my resignation effective immediately, when at the same time, he offered vacation time to my team leader. I didn’t expect to be offered alternatives, for example being transferred to the night shift, to be away from that team leader. But just one “I am sorry for having to go through this”, instead of “fill in the form for resignation as per today” would be enough and I would leave, since at that time I was also gaslighted by that team leader, that I considered him to be also a friend.
Now I have been treated as if I was the problem and this is devastating. ”
I august 2024 fik klagers leder en advarsel. Af advarslen fremgår:
”…
Vi har den 16. august 2024, konstateret at du har haft en uønsket, grænseoverskridende adfærd over for dine kollegaer, idet du har haft upassende kommunikation med en medarbejder.
Denne adfærd har krænket din kollega, og vedkommende har følt sig forulempet. Dette er højest uacceptabelt, og vi vil under ingen omstændigheder acceptere denne type af adfærd på vores arbejdsplads. Derfor modtager du en skriftlig advarsel.
Der er tale om en helt uacceptabel adfærd, uforenelig og i strid med [indklagedes] værdier og kodeks for, hvordan vi som ledelse agerer overfor vores kollegaer og medarbejdere.
Det indskærpes, at det er vores klare forventning og krav til dig som leder i [indklagede], at du fremadrettet udviser en ordentlig og professionel adfærd, og ikke bringer hverken dig selv eller virksomheden i en position, hvor du udviser en adfærd enten fysisk eller verbalt, som gør, at medarbejdere føler sig krænket. Der forventes, at du udlever vores fælles værdisæt som leder og rollemodel for medarbejderne hos [klagers afdeling].
Det skal således understreges at,
• du forventes at være med til at sikre et godt samarbejde i afdelingen,
• du holder en god tone overfor dine kollegaer,
• du ikke skaber utryghed hos dine kollegaer,
• du kommunikerer med dine kollegaer, så de ikke føler sig udelukket,
• du lytter til dine kollegaer og respekterer deres grænser
Det indskærpes over for dig, at vi ikke kan acceptere din nuværende adfærd og vi skal derfor meddele dig en alvorlig advarsel. Vi skal præcisere, at vi anser din adfærd som sexchikane, og at vi på ingen måde kan tolerere dette på vores arbejdsplads. Sker der gentagelsestilfælde, får vi nye oplysninger om denne sag eller andre sager, eller oplever vi ikke en mærkbar forbedring af din adfærd, vil det få konsekvenser for dit ansættelsesforhold.
…”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 29. august 2024.
Klager fremsatte den 30. oktober 2024 en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 6 måneders løn. Klager fremsatte den 19. marts 2026 en påstand om betaling af en godtgørelse på 527.500 kr.
Indklagede har fremlagt indklagedes politik til forebyggelse af krænkende handlinger på arbejdspladsen. ”
Af parternes bemærkninger fremgik:
”Parternes bemærkninger
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane af sin leder.
Som følge af den seksuelle chikane følte klager sig nødsaget til at opsige sin stilling.
Klager blev ansat i 2021. I 2022 opsagde klager sin stilling, da klagers daværende leder råbte ad klager, og da klager ikke ville skabe problemer for sit team. I opsigelsen anførte klager, at opsigelsen var begrundet i lønmæssige forhold, da klager ikke modtog en lønforhøjelse efter et års ansættelse, selvom at klager havde ret til dette ifølge klagers ansættelseskontrakt.
Klager blev ansat igen den 23. juli 2023. I februar 2024 talte klager med sin chef om at få en forfremmelse på grund af klagers performance. Klager leder blokerede denne forfremmelse, da lederen påstod, at klagers team havde behov for klager. Til et møde i maj 2024 sagde klagers leder til klagers team, at klager var ”for sød” til at bestride den stilling, klager ville forfremmes til. Klager oplyste som følge heraf til sin leder, at hun overvejede at opsige sin stilling.
Efter klager oplyste sin leder om, at hun overvejede at opsige sin stilling, begyndte lederen at fri til klager og tilbyde klager at flytte sammen med ham. Lederen tilbød også en stilling til klager, som allerede var lovet til en af klagers kollegaer.
Klager troede, at frieriet var en joke, og klager tog det derfor ikke seriøst. Lederen begyndte herefter at sende klager beskeder uden for arbejdstiden. Lederen blev også ved med at bede klager om at svare på lederens frieri.
Efter klager undgik at svare på lederens frieri, begyndte lederen at snakke om nøgenhed. Klager anså lederen som en ven, da lederen havde støttet klager.
Klager undgik at afslå ham direkte, da klager havde set, at han havde været hævngerrig over for klagers kollegaer. En af klagers kollegaer tog hjem til klager for at presse klager til at acceptere lederens frieri.
Klager informerede sin chef om lederens adfærd. Klager bad klagers chef om at opsige ansættelsesforholdet, da klager ikke kunne vende tilbage til arbejdet, og hvis klager selv opsagde sin stilling, ville klager få karantæne fra dagpenge. Klagers chef svarede, at hvis han gjorde det, ville indklagede få problemer, og at klager derfor var nødt til at opsige sin stilling. Klagers leder blev tilbudt ferietid.
Klager blev ikke tilbudt at arbejde på et andet tidspunkt, selvom indklagede har åbent hele døgnet.
Klager er den anden kvinde, som har klaget over chikane og derefter er forsvundet fra indklagede. Klagers chef ringede til klager og sagde, at chefen ikke vidste, at der var tale om chikane, selvom klager havde oplyst ham, at klagers leder havde sendt upassende beskeder til klager.
På trods af indklagedes politik om forebyggelse af krænkelser og kvartalsvise oplæg fra klagers chef, var der tidligere sket seksuel chikane.
I starten af 2024 havde klager og en afdelingschef drøftelser om at oprette en ny afdeling hos indklagede, hvor klager skulle være ansvarlig for ”handling fees”. Disse drøftelser var mundtlige, men klager fik en lønforbedring i forbindelse med drøftelserne.
Klager oplyste sin chef om den seksuelle chikane under opkaldet den 3. juni 2024. Klager oplyste blandt andet, at hun ikke kunne vende tilbage til arbejdspladsen, da lederen havde skrevet til hende om nøgenhed. Dagen efter skrev klagers chef til klager, og bad klager om en skriftlig opsigelse. Dette opfattede klager således, at klager blev tvunget til at sige op som en form for straf.
Klager henvendte sig til sin chef for at få vejledning om, hvordan klager skulle håndtere situationen. Klager modtog ingen vejledning.
Klagers leder støttede klager under klagers mors sygdom. Klager ledsagede lederen, da lederen var rejst til klagers hjemland. Klager indser nu, at klagers sårbarhed under sin mors sygdom muligvis blev udnyttet af lederen.
Indklagede tilbød klager at arbejde i en anden afdeling, hvor klagers chef også var chef. Dette var ikke et reelt alternativ, da klagers chef havde tvunget klager til at opsige sin stilling.
Klager blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn flere gange under sin ansættelse hos indklagede. Klager blev ikke tilbudt en lønforhandlingssamtale eller lønforbedring. Klager fik også blokeret sin mulighed for forfremmelse af sin leder. Dette fremgår af lederens beskeder, hvor lederen skrev "ΣΕ ΘΕΛΩ ΚΟΝΤΑ", hvilket betyder, at lederen ville have klager tæt på sig. Klager blev ikke flyttet til morgenholdet, da klagers leder ville holde klager tæt på sig. Klager blev tvunget til at opsige sin stilling, og klagers leder blev beskyttet af indklagede.
I whistlebloweranmeldelsen bestred klager, at klagers chef ikke havde kundskab til, at klager var blevet udsat for seksuel chikane. Det lader ikke til, at indklagede i forbindelse med whistlebloweranmeldelsen har undersøgt nærmere, om klagers chef havde denne kundskab.
Det er ikke korrekt, at klager rejste med klagers leder. Klagers leder rejste til den by, klager og klagers partner befandt sig i. Klagers leder og klagers partner tog på pubcrawl sammen. Klager, klagers leder og klagers partner spiste på et andet tidspunkt frokost sammen.
Det er ikke korrekt, at klager opsagde sin stilling i 2022 på grund af, at klager skulle tage sig af sin mor. Klager opsagde sin stilling på grund af et dårligt arbejdsmiljø.
Som forsvarsmekanisme svarede klager ikke på klagers leders spørgsmål og frieri. Det eneste, som klager svarede på, var spørgsmålet om, hvorvidt klager ønskede en arbejdsopgave. Klager gentog kun, at hun ikke ønskede opgaven.
Klager sagde ikke fra over for chikanen, da klager havde set, at klagers leder havde opført sig hævngerrigt over for andre kollegaer, der havde sagt fra. Inden klagers leder fremsatte kommentaren om nøgenhed, havde klager svært ved at holde relationen til sin leder professionel.
I korrespondancen fra 1. til 3. juni 2024 forsøgte klager at deeskalere situationen. Da klager undlod at svare klagers leder, blev lederen ved med at bombardere klager med beskeder.
Klagers chef ringede efter den 3. juni 2024 for at undskylde over for klager, hvor klagers chef påstod, at han ikke vidste, at klager var blevet udsat for seksuel chikane. Hvis klagers chef ikke vidste noget, hvorfor ringede han så til klager for at undskylde.
Klager var sygemeldt i sin opsigelsesperiode. Da klagers opsigelsesperiode udløb, indgav klager en whistlebloweranmeldelse, da klager formodede, at indklagede ikke havde kundskab til, at klager var blevet udsat for seksuel chikane.
Det er ikke korrekt, at klagers leder ikke havde nogle ansættelsesretlige beføjelser. Klagers leder ansatte klager og oplyste om opsigelser til de ansatte i klagers afdeling.
Klager blev ikke indkaldt til en sygefraværssamtale, selvom indklagede som arbejdsgiver var forpligtet hertil.
Klagers fysiske helbred blev forværret på grund af chikanen.
Advarslen til klagers leder blev givet i august 2024, hvilket er flere måneder efter, at klager oplyste om den seksuelle chikane.
Chikanen opstod efter, at klagers leder sagde til klagers afdeling, at klager var for sød til at bestride den stilling, klager ville forfremmes til. Denne kommentar skiftede magtdynamikken imellem klager og klagers leder, og dette medførte den uønskede adfærd.
En anden kvinde anmeldte chikane til blandt andre klagers chef. Dette resulterede i, at kvinden omgående blev fjernet fra arbejdspladsen.
Indklagede oplyser, at indklagede ikke havde pligt til at indkalde klager til en sygefraværssamtale, da klager havde opsagt sin stilling. Klager var sygemeldt på grund af chikanen. Indklagedes manglende indkaldelse til sygefraværssamtaler var derfor en fortsættelse af indklagedes repressalier.
Klager blev udsat for grov seksuel chikane. Hvis nævnet tilkender klager en godtgørelse, skal godtgørelsen derfor forhøjes med en tredjedel.
Klager tager forbehold for at indbringe en klage mod klagers leder efter ligebehandlingslovens § 14, stk. 3.
Indklagede gør principalt gældende, at sagen skal afvises på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Indklagede påstår subsidiært frifindelse.
Om hændelsesforløbet
Klager blev første gang ansat hos indklagede den 9. august 2021.
Klager var under sin første ansættelse oprindeligt beskæftiget på dagholdet, men blev senere rykket til aftenholdet. Aftenholdet består af 10-15 medarbejdere og er ledet af en teamleder, som var klagers leder.
I december 2022 opsagde klager sin stilling og oplyste virksomheden, at årsagen til opsigelsen var lønrelateret.
I august 2023 blev klager genansat som lagerekspedient i den samme afdeling, som fortsat var ledet af klagers leder.
Det bestrides, at klager fik tilbudt en ny stilling, og at teamlederen blokerede en sådan mulighed. Klagers beskyldninger herom findes hverken relevante for sagen eller dokumenteret af klager.
Den 3. juni 2024 kontaktede klager telefonisk sin chef. Under samtalen fortalte klager, at hun kontaktede sin chef, idet hun var sygemeldt og af private årsager ønskede at bringe ansættelsesforholdet til ophør øjeblikkeligt. Klager fortalte samtidig, at hun ønskede at tale med terminalchefen herom, idet hun ville blive for følelsesladet, hvis hun skulle meddele sin leder, at hun ønskede at stoppe i virksomheden.
Det er ikke unormalt, at afdelingschefen bliver kontaktet af medarbejdere, der ønsker at bringe ansættelsen til ophør, og som er i tvivl om, hvordan det skal gøres. Klagers chef undrede sig derfor heller ikke over henvendelsen fra klager i afdelingslederens fravær, og henviste derfor klager til virksomhedens opsigelsesformular.
Under samtalen oplyste klagers chef, at indklagede ikke kunne afskedige hende fra virksomhedens side uden en saglig grund, og at hun derfor selv måtte sige sin stilling op, hvis hun ønskede at fratræde.
Parterne aftalte, at klager kunne sende sin opsigelse direkte til klagers chef i forlængelse af deres samtale.
Da klagers chef ikke havde modtaget en opsigelse fra klager den efterfølgende dag, skrev han en besked til klager, hvilket understøttes af sms-korrespondancen af 4. juni 2024.
Det fremgår videre af korrespondancen mellem klager og klagers chef, at
klager ønskede en opsigelse fra virksomheden for at undgå karantæne fra a-kassen. Klagers chef svarede ikke tilbage herpå, idet han under deres samtale havde oplyst klager, at hun selv måtte sige sin stilling op, hvis hun ønskede at fratræde.
Da klager meddelte chefen, at hun ønskede at bringe ansættelsen til ophør, oplyste hun, at årsagen var ”private reasons”. Det bestrides, at klager nævnte anden årsag end dette, ligesom hun ikke uddybede, hvad hun mente med private årsager.
Det bestrides ligeledes, at klager oplyste klagers chef om, at hun var blevet udsat for en adfærd fra klagers nærmeste leder, som klager havde fundet uønsket og ubehagelig. Det fremgår også af sms-korrespondance fra den 2. juni 2024 mellem klager og klagers leder, hvor klager skriver, at hun ville kontakte klagers chef med henblik på at få ophævet ansættelsesforholdet, fordi hun var blevet syg af stress efter arbejde med en kollega.
Det bestrides dermed i sin helhed, at klager oplyste sin chef om seksuel chikane under deres samtale den 3. juni 2024 og ved klagers opsigelse den 4. juni 2024. Klagers påstande om at have sin chef bekendt hermed findes i øvrigt udokumenterede.
Den 31. juli 2024, to måneder efter opsigelsen og samme dag som klager fratrådte sin stilling, modtog indklagede en henvendelse fra klager om seksuel chikane via virksomhedens whistleblowerordning. Dette var første gang, virksomheden blev gjort bekendt med situationen mellem klager og klagers leder.
Indklagede bestrider derfor også at have haft kendskab til teamlederens adfærd forinden henvendelsen til whistleblowerordningen. Da indklagede modtog anmeldelsen, henvendte virksomheden sig til begge de involverede parter for at undersøge sagen nærmere.
Under samtalen med klager spurgte indklagede blandt andet om, hvad virksomheden kunne gøre for at imødekomme klager bedst muligt i sagen, og tilbød klager mulighed for at arbejde i en anden afdeling hos indklagede. Klager afviste tilbuddet om genansættelse.
Indklagede tog også kontakt til klagers leder i forbindelse med anmeldelsen til whistleblowerordningen. Lederen oplyste, at parterne havde haft en gensidig og frivillig relation, der ikke udelukkende var kollegial, idet lederen blandt andet befandt sig i en tilsvarende situation som klager med en sygdomsramt forælder. Parterne havde en frivillig, frimodig og venskabelig dialog uden for arbejdstid.
Klagers leder oplyste desuden, at han først efter korrespondancen den 1. juni 2024 blev opmærksom på, at klager kunne have fundet beskederne fra den 1. juni 2024 ubehagelige og uønskede, hvorfor han straks stoppede denne måde at kommunikere på, ligesom han straks undskyldte sin adfærd overfor klager. Lederen drøftede ikke situationen med klagers chef eller andre i forbindelse med klagers opsigelse.
Indklagede tog herefter de nødvendige ansættelsesretlige skridt i forhold til teamlederen. Det bestrides, at indklagede reagerede ved at sende teamlederen på ferie, som anført af klager.
I klagen er det desuden beskrevet, at klager er den anden person, der er ”forsvundet” efter en anmeldelse om seksuel chikane. Dette bestrides og beskyldningen findes udokumenteret.
Det er almindelig praksis hos indklagede, at medarbejdernes løn tages op til en årlig lønvurdering. Dette fremgår også af klagers ansættelseskontrakter for ansættelsen i 2021 og ansættelsen i 2023. Det bestrides derfor, at klager i forbindelse med sin første ansættelse blev udsat for forskelsbehandling, da hun ikke modtog en lønstigning efter et års ansættelse. Det var hverken aftalt eller garanteret, at en lønvurdering ville medføre en lønstigning, hverken under den første eller den seneste ansættelse. Denne praksis om årlig lønvurdering er helt almindelig hos indklagede og er ikke et udtryk for forskelsbehandling.
Under klagers seneste ansættelse i virksomheden, blev klagers løn reguleret i april 2024 som led i en almindelig løn- og performancevurdering. Virksomheden hævede klagers løn, idet de ved vurderingen fandt, at klager var placeret lavt lønmæssigt baseret på hendes performance.
Klager var ansat som lagerekspedient, og som led i klagers stilling var hun beskæftiget med håndteringsomkostninger. Da klager var god til arbejdet med håndteringsomkostninger og var god til at opdage fejl, blev klager tilbudt at hjælpe med oplæringen af medarbejdere på dagholdet i opgaverne med håndteringsomkostninger.
Denne opgave ville ikke medføre en ny stilling eller lønregulering, idet indklagede betragtede det som en naturlig del af arbejdet med håndteringsomkostninger. Det bestrides derfor, at klager blev tilbudt en ny stilling og at hun modtog en lønstigning i den forbindelse. Varetagelsen af denne opgave ville heller ikke medføre, at klager skulle skifte til dagholdet, ligesom det ikke ville betyde skifte af teamleder.
Det bestrides derfor også, at klagers leder fratog klager muligheden for en anden stilling for at holde hende ”tæt på”, som beskrevet af klager.
Det fremgår desuden af sms-korrespondancen mellem klager og klagers leder, at: ”I got the baby proposal and the move in proposal and the handling fees proposal. I rejected the last one”. Klager afviste derfor selv tilbuddet om arbejdsopgaven med håndteringsomkostninger.
Indklagedes tilbud om ansættelse i en anden afdeling hos indklagede ville ikke medføre, at klager skulle referere til direkte til klagers chef, som påstået af klager. Klager ville have en leder, der refererer til en afdelingsleder, som ville referere til klagers chef.
Indklagede tilbød dette alternativ, idet de ved klagers anmeldelse til whistleblowerordningen og den efterfølgende undersøgelse af sagen forstod, at det var adfærden fra klagers leder, der var uønsket af klager. Virksomheden tilbød derfor klager at blive rykket til en afdeling, hvor klager ikke længere skulle arbejde sammen med sin leder.
Foruden samtalerne med klager og klagers leder undersøgte indklagede også forløbet omkring klagers opsigelse ved at kontakte klagers chef. Under indklagedes samtaler med klagers chef, oplyste chefen, at han ikke havde kendskab til den adfærd, som var beskrevet i klagers anmeldelse til whistleblowerordningen.
Klagers chef rakte derfor også ud til klager i forlængelse af anmeldelsen og undersøgelsen heraf, for at tale med klager om, at han ikke under deres samtale den 3. juni 2024 eller opsigelsen den 4. juni 2024 havde fået forståelsen af, at hun ønskede at stoppe hos på grund af uønsket adfærd fra sin teamleder, idet hun blot havde oplyst, at hun ønskede at fratræde af private årsager.
Ved samtalen mellem klagers chef og klager, i forlængelse af anmeldelsen til whistleblowerordningen, forsikrede klagers chef klager om, at sagen ville blive håndteret internt, idet indklagede tager anmeldelser om krænkende adfærd meget alvorligt.
Indklagede har ikke udsat andre ansatte for repressalier.
Klager har anført, at den uønskede adfærd opstod direkte efter, at klagers leder meddelte, at en anden medarbejder fremadrettet ville varetage opgaven med oplæring i håndteringsomkostninger og dermed stå for at give medarbejderne feedback. Klager påstår, at det i den forbindelse blev meddelt, at hun var ”for flink” til opgaven, og at dét var det indledende trin mod den af klager påståede seksuelle chikane. Dette bestrides, da det er både ukorrekt og udokumenteret.
Foreholdt det af klager beskrevne har klages leder forklaret, at det ikke kan afvises, at han kan have kaldt klager for ”for flink” til opgaven, idet opgaven indebar, at der skulle foretages opfølgning på andres arbejde og gives feedback. Det blev derfor vurderet, at klages kollega, som var områdeansvarlig på morgen- og aftenholdet, var bedre egnet til at håndtere den opgave. Som tidligere anført fremgår det desuden direkte af korrespondance af 1. juni 2024 mellem klager klagers leder, at klager selv havde afvist at påtage sig den omtalte opgave. Korrespondancen er fremlagt af klager i bemærkninger af 23. maj 2025.
Klagers leder har bekræftet, at han ad flere omgange i arbejdstiden talte i telefon med klager den samme dag, som klager blev bekendt med, at oplæringsopgaven med håndteringsomkostninger fremadrettet ville blive varetaget af den områdeansvarlige medarbejder. Ifølge klagers leder var opkaldene arbejdsrelaterede. Man ringede ofte sammen i løbet af arbejdstiden, da arbejdet foregik på et stort lager, hvorfor det var hurtigere at ringe vedrørende opgaver end at køre rundt og lede efter hinanden.
Det bestrides derfor, at opkaldene var et udtryk for chikane. Dette vil ligeledes være et vidnetema, som kræver mundtlig forklaring fra parterne og andre medarbejdere.
Klagers leder har yderligere oplyst, at klager under opkaldet den 30. maj 2024 kl. 18.40 gav udtryk for, at hun var utilfreds med beslutningen om, at opgaven med håndteringsomkostninger blev givet til den områdeansvarlige, ligesom klager fortalte, at hun ønskede at opsige sin stilling. Klagers leder prøvede under telefonsamtalen at tale klager fra at opsige sin stilling.
Under samtalen sendte klager imidlertid sin opsigelse på mail til afdelingschefen med klagers leder cc på mailen. Klager har beskrevet, at hun var i panik, da hun sendte opsigelsen. Mailen med klagers opsigelse fremstår imidlertid både velformuleret og velovervejet. Det bestrides derfor, at opsigelsen skulle være sendt under et panikanfald.
Kl. 19.28 ringede klager til klagers leder, hvor de igen talte om opsigelsen. Det bestrides, at samtalerne var af privat karakter.
Korrespondancen den 31. maj 2024 mellem klager og klagers leder giver heller ikke indtryk af, at opsigelsen skyldes, at klager var blevet udsat for uønsket adfærd af klagers leder.
Af korrespondancen fremgår det, at klagers leder forsøgte at ringe til klager den 31. maj 2024, fordi han ikke kunne komme i kontakt med den områdeansvarlige. Korrespondancen fortsatte herefter lørdag den 1. juni, hvor klager roste klagers leders arbejde som leder af afdelingen, idet hun blandt andet skrev: ”What is out of control, you know better. According to my point of view, you still control this place, and it’s looking good”, “It’s running smoothly”, “And it will keep running smoothly. ”.
Herefter fortsatte klager sin tråd med følgende:” When it comes to me, I cannot definitely stay, I look at [områdeansvarlig] and I am shocked, every single time, with that. She’s is so cold hearted that it makes me feel extremely uncomfortable”, “I was self exiled at outbound yesterday, I think this is how I will survive the next weeks”, “I feel the same, that I can’t control shit when it comes to me, I shouldn’t feel bad, I did nothing wrong, but hey surprise! ”, “[Områdeansvarlig] is a robot, she is consistent and she is a good Kerberos”.
Klagers beskeder til klagers leder understøtter, at opsigelsen sendt af klager den 30. maj 2024, skyldes en utilfredshed over, at den områdeansvarlige overtog opgaven, som klager forventede at få.
Om aftenen den 1. juni 2024 fortsatte korrespondancen mellem de to. Af korrespondancen fremgår det, at klager den 1. juni 2024, kl. 21.23 skrev: ”What is this? Is it food? I don’t usually miss food proposals but now all the blood is around my stomach”, “What am I missing? ”, “I really don’t know”, “A proposal to stay? ”, “That was also a nope”.
Klager havde således allerede gentagende gange tilkendegivet, at hun ønskede at fratræde sin stilling, inden hun modtog beskederne, som hun fandt krænkende. Hun havde ligeledes tilkendegivet, at hun ikke ønskede at trække opsigelsen tilbage.
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det således gældende, at klager allerede havde opsagt sin stilling den 30. maj 2024. Det gøres i den forbindelse gældende, at det er udokumenteret, at klager blev udsat for chikane, herunder også seksuel chikane forud for klagers opsigelse af 30. maj 2024.
Om afvisningspåstanden
Til støtte for afvisningspåstanden gøres det gældende, at nærværende sag ikke skal behandles i Ligebehandlingsnævnet, idet mundtlige parts- og vidneudsagn vil have afgørende betydning for sagens udfald, herunder særligt i forhold til klagers påstande om, at hun er blevet udsat for seksuel chikane fra sin teamleder, at virksomheden havde kendskab hertil, at virksomheden har presset klager til selv at sige op, samt at virksomheden generelt forsøger at få medarbejdere, der anmelder seksuel chikane til at sige deres stilling op.
Der er stor uenighed om de faktiske omstændigheder i sagen, og klagers angivelser af de faktuelle omstændigheder vedrørende samtlige forhold i sagen, herunder relationen mellem klager og lederen, samtalen med klagers chef inden opsigelsen, selve opsigelsen og virksomhedens behandling af sagen, er misvisende, ukorrekte og udokumenterede.
En afklaring af disse faktiske omstændigheder vil kræve omfattende bevisførelse i form af parts- og vidneforklaringer, både fra klagers og indklagedes side.
Dette understøttes yderligere af, at der i klagers bemærkninger er fremført yderligere beskrivelser af klagers private relation til klagers leder, herunder at de rejste sammen privat. Beskrivelsen af parternes private relation bekræfter, at det er nødvendigt med mundtlige parts- og vidneforklaringer for at få afklaret, hvorvidt adfærden fra klagers leder overhovedet kan karakteriseres som seksuel chikane i ligebehandlingslovens forstand.
Derudover gøres det gældende, at samtlige af klagers påstande om systematisk og gentagende forskelsbehandling på grund af køn er helt og aldeles ukorrekte og udokumenterede.
Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand skal det således understreges, at den af klager fremlagte korrespondance fremgår både usammenhængende og ufuldstændig, hvorfor korrespondancen ikke giver et retvisende billede af kommunikationen. Et retvisende og fyldestgørende billede af kommunikationen er særligt vigtigt, idet der fortsat er stor uenighed om de faktuelle omstændigheder i sagen samt hensigten med korrespondancen mellem klager og henholdsvis klagers leder, klagers chef og øvrig relevant medarbejderstab.
Idet den fremlagte korrespondance er mangelfuld, og idet der er så stor uenighed om de faktuelle omstændigheder i sagen, skal det fremhæves, at det er nødvendigt med forklaringer fra personerne, som deltog i de fremlagte korrespondancer til at belyse de konkrete omstændigheder i sagen, herunder konteksten, hvori beskederne er sendt, samt hensigten hermed.
Det bestrides, at varigheden af telefonsamtalen med klagers chef den 3. juni 2024 er dokumentation for, at samtalen omhandlede anmeldelse af seksuel chikane. Det bestrides ligeledes, at den omstændighed, at klager kontaktede sin chef frem for People and Culture er dokumentation for, at samtalen omhandlede anmeldelse af seksuel chikane eller dokumentation for, at klager blev presset til opsigelse.
Uenigheden om, hvad der konkret er blevet talt om under samtalerne, understøtter derimod behovet for mundtlige parts- og vidneforklaringer.
Indklagede finder det endvidere vigtigt at understrege, at klagers påstand om, at indklagede pressede klager til at tilbagedatere sin opsigelse er ukorrekt, og derfor bestrides.
Baggrunden for, at klagers chef vejledte klager til at angive den 3. juni 2024 som opsigelsesdatoen, var, at klagers chef modtog klagers mundtlige opsigelse den 3. juni 2024.
Hvorvidt opsigelsesdatoen blev registreret som 3. eller 4. juni var desuden uden betydning for klagers opsigelsesvarsel, og det har dermed formodningen imod sig, at klagers chef skulle have en bagtanke med sin vejledning.
Klagers chef var den 3, juni 2024 ikke bekendt med, at klager allerede havde opsagt sin stilling overfor distributionschefen og klagers leder den 30. maj 2024.
Klager videresendte efterfølgende sin mail med opsigelsen af 30. maj 2024 til klagers chef sammen med sin skriftlige opsigelse til klagers chef i mail af 4. juni 2024. Dette understøtter sammenhængen mellem de to
opsigelser, ligesom det understøtter, at klagers chef ikke var gjort bekendt med anden årsag til opsigelsen end ”private reasons”, som angivet i klagers opsigelse.
Yderligere påstår klager, at indklagede ikke undersøgte sagen tilstrækkeligt, da indklagede blev bekendt med den uønskede adfærd. Det skal i den forbindelse bemærkes, at indklagede straks påbegyndte deres proces med undersøgelse, da de blev bekendt med hændelsen ved modtagelsen af whistlebloweranmeldelsen.
Om frifindelsespåstanden
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det som hovedanbringende gældende, at klager ikke i forhold til virksomheden har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane eller repressalier.
Hvorvidt der er tale om uønsket seksuel adfærd, skal afgøres konkret og afhænger af den krænkede persons egne grænser. Ved vurderingen heraf bør det dog tillægges vægt, hvorvidt den ansatte har tilkendegivet en modvilje mod adfærden, og om chikanøren har været i god tro.
Det gøres gældende, at parterne havde en gensidig og venskabelig relation, hvorfor det var almindeligt, at de havde kontakt via sms uden for arbejdstid. Denne relation understøttes også af klagen, hvor det er beskrevet af klager, at ”I thought of him not just as my team leader because he was supportive for what I was going through, but also as a good friend”.
Klager har ikke over for sin teamleder tilkendegivet en modvilje mod teamlederens henvendelser uden for arbejdstid. Dette understøttes blandt andet af sms-korrespondancen mellem klager og klagers leder. Af korrespondancen fremgår det, at klager den 1. juni kl. 22.21 skrev: ”I got the baby proposal and the move in proposal and the handling fees
proposal. I rejected the last one”.
Tilbud om at flytte sammen og få børn sammen blev altså ikke afvist af klager, og dialogen fortsatte i samme frie og venskabelige tone. Beskederne understøtter derfor også oplysningerne om, at relationen ikke udelukkende var kollegial, hvorfor det ikke var unaturligt, at teamlederen i god tro havde dialog med klager udenfor almindelig arbejdstid.
Korrespondancen, som fremlagt af klager, fortsætter også i samme venskabelige tone mellem parterne i den efterfølgende del af korrespondancen.
Da lederen blev opmærksom på, at en af hans beskeder kunne opfattes som ubehagelig og uønsket, reagerede han ved at stoppe adfærden øjeblikkeligt og undskylde over for klager.
Lederen havde ikke opfattelsen af, at klager ønskede, at der blev taget yderligere hånd om situationen, idet klager udtrykte, at hun ønskede at stoppe i virksomheden af andre årsager.
Det gøres derfor gældende, at der på baggrund af parternes særlige relation, klagers manglende tilkendegivelse af modvilje, lederens gode tro og teamlederens øjeblikkelige reaktion, ikke er ret til en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14, som følge af lederens adfærd.
Det gøres som et andet hovedanbringende gældende, at indklagede arbejder aktivt med et respektfuldt og chikanefrit arbejdsmiljø. Som dokumentation herfor henvises til at virksomheden løbende holder kampagner for at sætte fokus på virksomhedens nultolerance over for krænkende adfærd, ligesom der henvises til indklagedes politik om forebyggelse og håndtering af krænkelser på arbejdspladsen.
Af politikken fremgår det direkte, at medarbejdere opfordres til at kontakte nærmeste leder, tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant eller People & Culture, hvis man udsættes for uønsket adfærd.
Det bestrides, at klager under samtalen med klagers chef den 3. juni 2024 oplyste om, at en uønsket adfærd fra teamlederen var årsagen til, at hun ønskede at bringe ansættelsen til ophør. Det bekræftes desuden af korrespondancen med klagers leder, at klager forud for samtalen med klagers chef, oplyste sin leder om, at hun ville bede sin chef om at ophæve kontrakten, fordi klager var ramt af stress efter arbejde med en kollega.
I sms-korrespondance mellem klagers chef og klager den 4. juni 2024, oplyste klager heller ikke om den uønskede adfærd fra lederen.
I klagers opsigelse er årsagen til opsigelsen markeret med begrundelsen ”private reason”. Årsagen til opsigelsen kan uddybes i feltet ”comments”, hvilket klager også undlod at gøre.
Indklagede kunne i sagens natur ikke reagere aktivt på en uønsket adfærd, fordi indklagede ikke havde kendskab til, at adfærden havde fundet sted. Indklagede havde desuden ikke mulighed for at forudse eller foranledning til at træffe foranstaltninger, idet der i den konkrete sag, er tale om så atypiske handlinger som skete uden for arbejdstid under en privat dialog mellem to ansatte, der havde en nær relation uden for arbejde. Situationen var dermed ikke påregnelig for indklagede, og virksomheden kan derfor ikke gøres ansvarlig. Indklagede har af samme årsag ikke tilsidesat en reaktionspligt
Det gøres gældende, at indklagede først fik kendskab til den uønskede adfærd ved klagers anmeldelse til whistleblowerordningen næsten to måneder efter, klager meddelte virksomheden sin opsigelse. Det gøres dertil gældende, at indklagede reagerede straks, da de fik kendskab til den uønskede adfærd ved at iværksætte en nærmere undersøgelse af sagen, foretage de nødvendige ansættelsesretlige skridt over for lederen og ved at tilbyde klager muligheden for genansættelse i en anden afdeling på en anden lokation.
Indklagede har dermed foretaget de fornødne foranstaltninger og overholdt sin reaktionspligt, hvorfor der ikke er grundlag for, at virksomhedens tilpligtes at betale en godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14.
For så vidt angår klagers påstand om, at hun blev presset til at sige sin stilling op som følge af et krav om ligebehandling, gøres det gældende, at allerede, fordi virksomheden ikke pressede klager til at opsige sin stilling, kan der ikke være tale om repressalier. Klagers påstand herom er ikke dokumenteret.
Derudover var det i sagens natur ikke muligt, at et krav om ligebehandling kunne medføre repressalier, idet virksomheden ikke havde kendskab til, at klager på opsigelsestidspunktet havde været udsat for en uønsket adfærd. Som tidligere anført gøres det gældende, at korrespondancen mellem klager og klager leder viser, at klager ville bede om at blive frigjort fra sin kontrakt på grund af stresssygdom. Derudover viser korrespondancen, at klager generelt havde et ønske om at fratræde, og at hun ikke var utilfreds med sin teamleders adfærd.
Det gøres endvidere gældende, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klager er blevet presset til at sige sin stilling op som følge af, at hun har fremsat krav om ligebehandling.
Klager oplyste ikke om den uønskede adfærd, da hun den 3. juni 2024 oplyste sin chef, at hun ønskede at stoppe.
Klager sendte frivilligt sin opsigelse, idet indklagede ikke kunne imødekomme klagers ønske om en opsigelse fra indklagedes side for at undgå karantæne i a-kassen.
Indklagede havde heller ikke ved modtagelsen af opsigelsen den 4. juni 2024 kendskab til, at klager var blevet udsat for en adfærd af sin teamleder, som hun fandt uønsket.
Indklagede blev først bekendt med den uønskede adfærd ved klagers anmeldelse til whistleblowerordningen, da klager fratrådte knap to måneder efter, hun meddelte sin opsigelse. Indklagede kunne derfor heller ikke have benyttet en sådan viden til at presse klager til at opsige sin stilling, som påstået af klager.
Det er ukorrekt og udokumenteret, at klager oplyste indklagede om den uønskede adfærd inden anmeldelsen til whistleblowerordningen.
Der er således ingen faktiske omstændigheder i sagen, som peger på, at klager er blevet presset til at opsige sin stilling på grund af, at hun har fremsat krav om ligebehandling.
Det bestrides, at klager manglede instruktion i, hvordan sager om krænkende handlinger håndteres den.
I indklagedes politik til forebyggelse af krænkende handlinger på arbejdspladsen er det direkte beskrevet, hvordan konflikter håndteres og hvilken proces, der følges.
Klager har oplyst, at hun tilbragte tid med sin teamleder under en rejse til klagers hjemland, da klager besøgte sin mor. Dette understøtter, at klager og klagers leder havde en gensidig og venskabelig relation.
Det gøres dertil gældende, at klagers korrespondance med klagers leder den 1. juni 2024 ikke var relateret til klagers beskæftigelse for virksomheden, og at korrespondancen på baggrund af parternes nære venskabelige relation udelukkende kan betragtes som privat.
Det gøres derfor gældende, at det er tvivlsomt, hvorvidt der kan statueres seksuel chikane, idet teamlederen i god tro korresponderede med klager i privat regi den 1. juni 2024, og at klager ikke tilkendegav en modvilje i forhold til parternes private korrespondance.
Indklagede foretog en undersøgelse på baggrund af klagers whistlebloweranmeldelse. Ved undersøgelsen fandt virksomheden, at klagers chef ikke havde kendskab til den uønskede adfærd fra klagers teamleder, og at han først blev bekendt med adfærden, da indklagede startede sin undersøgelse af sagen efter modtagelsen af anmeldelsen til whistleblowerordningen.
Klagers påstand om, at klagers chef blev oplyst om den uønskede adfærd inden anmeldelsen til whistleblowerordningen, og at hun i den forbindelse blev presset til at opsige sin stilling, er ukorrekt og udokumenteret.
Der kan ikke statueres identifikation mellem indklagede og klagers leder, idet klagers leder ikke havde ansættelsesmæssige beføjelser.
Indklagede reagerede på whistlebloweranmeldelsen ved at sanktionere adfærden og tydeligt indskærpe indklagedes retningslinjer og værdier over for lederen ved at tildele ham en skriftlig advarsel for sin adfærd.
Indklagede reagerede med advarsel, som indklagede fandt passende baseret på de oplysninger, som indklagede fik ved anmeldelsen til whistleblowerordningen og ved de efterfølgende samtaler med sagens parter. I forbindelse med nærværende klages behandling, har indklagede imidlertid fået flere oplysninger om klagers private relation til sin teamleder, som gør det omtvistet, hvorvidt der kan statueres seksuel chikane.
På trods af, at det på nuværende tidspunkt kan være omtvistet, hvorvidt der var tale om seksuel chikane, viser den skriftlige advarsel tydeligt, at indklagede iagttog sin reaktionspligt, da indklagede blev bekendt med den uønskede adfærd, og at indklagede tog hånd om situationen, som den var oplyst på tidspunktet, hvor advarslen blev givet.
Det skal imidlertid understreges, at der var tale om en enkeltstående hændelse ved korrespondancen den 1. juni 2024, der ikke kunne forudses, som skete udenfor arbejdstid og dermed udenfor sædvanlige arbejdsmæssige rammer og havde karakter af en i forhold til hans arbejde helt uvedkommende og atypisk handling, og som var i åbenbar strid med den fastsatte skriftlige personalepolitik. Det gøres derfor gældende, at indklagede ikke er ansvarlig for adfærden udvist af klages leder efter DL 3-19-2. Ligesom det gøres gældende, at der ikke foreligger ”identitet” mellem ham og indklagede i retlig henseende.
Det bemærkes i den forbindelse, at hverken indklagede eller indklagedes ledelse i øvrigt har haft nogen andel i hændelsen den 1. juni 2024. Ligesom hverken indklagede eller indklagedes ledelse i øvrigt havde mulighed for konkret at forebygge hændelsen den 1. juni 2024 udover gennem fastlæggelsen af indklagedes personalepolitik og kampagner.
Indklagede henviser til Vestre Landsrets dom af 4. juni 2025 i U. 2025.3756.
Klager havde, som hun selv har beskrevet, afleveret lægelig dokumentation for sygefravær dækkende juni og juli. Derudover skal det bemærkes, at arbejdsgiver ikke har pligt til at indkalde til sygefraværssamtale, hvis medarbejderen er i opsagt stilling og fratræder indenfor 8 uger.
Idet indklagede ikke havde kendskab til hændelsen den 1. juni 2024 og/eller den af klager påståede baggrund for opsigelsen, havde indklagede hverken pligt eller grund til at indkalde indklagede til en sygefraværssamtale.
Indklagede afviser klagers påstand om, at en tidligere medarbejder, har været udsat for seksuel chikane og repressalier/viktimisering under arbejdet for indklagede.
Baggrunden herfor er, at indklagede ikke forud for nærværende sagsbehandling har hørt om eller har kunne finde sager i virksomhedens interne system om påstande om seksuel chikane eller repressalier/viktimisering, som involverede den tidligere medarbejder. Det fastholdes, at virksomheden aldrig har modtaget en anmeldelse om den konkrete sag via virksomhedens whistleblowerordning eller i form af besked til People and Culture. ”
Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion:
”Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).
Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Lige arbejdsvilkår omfatter også forbud mod seksuel chikane.
Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.
Seksuel chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.
Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Det fremgår også af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at en lønmodtager skal tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling.
Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for seksuel chikane af sin leder, da lederen blandt andet friede til klager, inviterede klager på en date og omtalte nøgenhed i en sms-korrespondance med klager. Klager gør desuden gældende, at indklagede ikke har håndteret klagers anmeldelse om seksuel chikane korrekt, da klager oplyste om den seksuelle chikane til sin chef under en telefonsamtale den 3. juni 2024.
Indklagede har bestridt, at klagers chef under telefonsamtalen den 3. juni 2024 blev oplyst om den seksuelle chikane. Indklagede har oplyst, at klager oplyste sin chef om, at hun ønskede at fratræde sin stilling på grund af personlige årsager.
Klager har bestridt dette og har gjort gældende, at indklagede udsatte klager for repressalier, da klagers chef tvang klager til at opsige sin stilling efter, at klager havde oplyst om den seksuelle chikane.
Indklagede har bestridt dette og har oplyst, at klager bad indklagede om at afskedige klager. Klagers chef oplyste klager om, at det ikke var muligt for indklagede at afskedige klager uden en saglig grund, og at klager selv måtte opsige sin stilling, hvis hun ønskede at fratræde.
Der er for nævnet tvivl om, hvorvidt klagers chef under telefonsamtalen den 3. juni 2024 blev oplyst om den seksuelle chikane, og hvorvidt klager blev tvunget til at opsige sin stilling.
Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen. ”
Den 18. juni 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.
Klager har blandt andet fremlagt mail af 26. juni 2026 fra indklagede, hvor indklagede oplyser, at indklagede havde slettet alle data i forbindelse med klagers whistlebloweranmeldelse af 31. juli 2024.
I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har klager fremlagt anmeldelse af sygefravær af 26. juni 2024 og oplysningsskema af 2. juli 2024 om sygefravær. Af oplysningsskemaet fremgår:
”…
What is the nature of your illness:
Stress/anxiety/depression
Explain briefly and specifically the illness that is the reason for your absence: Stress og depression
…
Other reason(s): I was asked to send my resignation effective immediately
…
Your answer: Since the incident that made me sick, took place
…”
Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.
Klagers bemærkninger
Klager har anmodet om, at sagen genoptages.
Klager har til støtte for anmodningen anført, at nævnet ikke vurderede, hvorvidt klager blev udsat for seksuel chikane.
Klager har desuden fremlagt oplysningsskema af 2. juli 2024, som dokumenterer, at indklagede var bekendt med, at klager var blevet udsat for seksuel chikane.
Nævnets begrundelse i afgørelse af 16. juni 2026 indeholder ikke noget bestridt faktum om hvorvidt klager blev udsat for seksuel chikane. Klager har fremlagt ubestridt skriftlig dokumentation i form af klagers korrespondance med klagers leder, klagers leders undskyldning til klager og indklagedes skriftlige advarsel til klagers leder af august 2024.
Ligebehandlingsnævnet har i andre sager vurderet, hvorvidt der er sket seksuel chikane, selvom andre dele af klagen blev afvist på grund af behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer. Klager henviser til Ligebehandlingsnævnets afgørelse i j.nr. 22-4489.
Ifølge lov om ligebehandlingsnævnets § 9, stk. 2, skal nævnets begrundelse fremgå af protokollen.
Nævnets afgørelse angik alene repressalier og har ikke taget selvstændigt stilling til klagepunktet omkring seksuel chikane.
Klager anmoder desuden om genoptagelse af spørgsmålet om repressalier, da klager har fremlagt nye oplysninger.
Indklagede anmeldte klagers sygemelding til kommunen den 26. juni 2024, hvilket var fem uger inden whistlebloweranmeldelsen. Dette fastslår, at indklagede deltog i en kommunal proces omkring klagers sygefravær senest den 26. juni 2024.
Den 2. juli 2024 indgav klager et oplysningsskema til klagers bopælskommune. Det fremgår blandt andet af oplysningsskemaet, at klager blev tvunget til at indgive sin opsigelse, og at fraværet skyldtes en arbejdsskade.
Dette modstrider indklagedes oplysning om, at indklagede først fik kundskab til omstændighederne omkring klagers sygemelding i forbindelse med whistlebloweranmeldelsen af 31. juli 2024.
Disse nye oplysninger medfører, at det er indklagede, der har bevisbyrden for, at der ikke er sket forskelsbehandling.
Den 17. juni 2026 anmodede klager om indsigt i sin whistleblowersag efter databeskyttelsesreglerne. Indklagede oplyste klager, at indklagede havde slettet alle oplysninger om klagers whistleblowersag. Det fremgår af indklagedes regler om whistlebloweranmeldelser, at når en anmeldelse fører til sanktioner, skal anmeldelsen overføres til den pågældendes personalemappe og gemmes i fem år. Da klagers anmeldelse førte til en advarsel for klagers leder, var sletningen af klagers whistleblowersag i strid med indklagedes regler.
Klagers whistleblowersag ville kunne dokumentere indklagedes undersøgelse i forbindelse med klagers whistlebloweranmeldelse. Denne undersøgelse kunne enten understøtte eller underminere indklagedes påstand om, at indklagede først fik kundskab til den seksuelle chikane i forbindelse med klagers whistlebloweranmeldelse.
På trods af klagers gentagne opfordringer hertil, fremlagde indklagede ikke indklagedes undersøgelse i forbindelse med klagers whistlebloweranmeldelse.
Da indklagede har slettet indklagedes undersøgelse i forbindelse med klagers whistlebloweranmeldelse, kan indklagede ikke løfte sin bevisbyrde.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Om seksuel chikane
Klager gør gældende, at den del af klagen, der angår seksuel chikane skal genoptages, da nævnet ikke selvstændigt tog stilling til, hvorvidt klager blev udsat for seksuel chikane.
Da klager ikke har fremlagt nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen, og da der i øvrigt ikke foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.
Nævnet afviser derfor at genoptage denne del af klagen.
Om repressalier
Klager gør desuden gældende, at den del af klagen, der angår repressalier skal genoptages, da klager har fremlagt anmeldelse af sygefravær af 26. juni 2024, klagers oplysningsskema om sygefravær af 2. juli 2024 og mail fra indklagede af 24. juni 2026.
Klager gør gældende, at disse oplysninger godtgør, at indklagede havde kundskab til, at klager var blevet udsat for seksuel chikane, og at klager var blevet tvunget til at opsige sin stilling.
Klager gør videre gældende, at indklagede ikke kan løfte sin bevisbyrde, da indklagede har slettet sin undersøgelse i forbindelse med klagers whistlebloweranmeldelse.
Ved nævnets afgørelse af 17. juni 2026 vurderede nævnet, at det krævede mundtlige parts- og vidneforklaringer af afklare, hvorvidt klagers chef under telefonsamtalen den 3. juni 2024 blev oplyst om den seksuelle chikane, og hvorvidt klager blev tvunget til at opsige sin stilling.
Nævnet vurderer, at de fremlagte oplysninger ikke yderligere belyser indholdet af den telefoniske samtale af 3. juni 2024, og at de fremlagte oplysninger derfor ikke er af væsentlig betydning for sagen.
Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.
Nævnet afviser derfor også at genoptage denne del af klagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 10 om genoptagelse
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - sexchikane - ej medhold - afskedigelse - repressalier - medhold Retsinformation · 22. oktober 2025
- Erstatning efter ligebehandlingsloven - skattefri Retsinformation · 1. november 2019
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 16. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse inden orlov - medhold Retsinformation · 25. november 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - arbejdsvilkår - chikane - medhold Retsinformation · 9. april 2019
- Godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 14 Retsinformation · 21. maj 1999
Lignende dokumenter
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - køn - afskedigelse - chikane - genoptagelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 24. oktober 2024
- 42.2025 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for mistet uddannelsesgode og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - repressalier - sexchikane - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 12. juli 2025
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - repressalier - sexchikane - medhold - parts- og vidneforklaringer Retsinformation · 16. august 2024
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn – alder - etnisk oprindelse, hudfarve og race - social oprindelse - chikane - ligeløn - repressalier - ej medhold Retsinformation · 18. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - religion og tro - etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - genoptagelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026