Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - seksuel orientering - afskedigelse - chikane - repressalier - parts- og vidneforklaringer

KEN nr 9831 af 11/02/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet25. august 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - alder - seksuel orientering - afskedigelse - chikane - repressalier - parts- og vidneforklaringer

J.nr. 24-86360

En kvinde (klager), der blev født i 2001 og er heteroseksuel, klagede over sin arbejdsgiver (indklagede), som er et bosted. Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn, alder og seksuel orientering i forbindelse med, at kvinden blev afskediget fra sin stilling som pædagogmedhjælper.

Den 17. juni 2024 var klager til tjenstlig samtale, da ledelsen havde fået henvendelser fra personalet om klagers arbejde med en 19-årig mandlig beboer på bostedet. Den 20. juni 2024 blev der afholdt personalemøde, hvor klager beskrev sin opfattelse af forløbet. Den 29. juni 2024 blev klager afskediget. Begrundelsen var, at ledelsen ikke længere havde den fornødne tillid til klager, da hun havde optaget en del af personalemødet uden samtykke, havde refereret til fortroligt indhold fra den tjenstlige samtale, og talt nedsættende om sine kollegaer.

Klager havde gjort gældende, at kollegaerne havde beskyldt hende for upassende adfærd i relation til den mandlige beboer, og at indklagede havde lagt vægt på, at anklagerne mod klager havde sammenhæng med klagers alder, køn og seksuelle orientering.

Der var for nævnet tvivl om de faktiske omstændigheder omkring kollegaernes henvendelser til ledelsen, herunder karakteren af klagers relation til den mandlige beboer, og hvordan klagers kollegaer og ledelsen opfattede relationen. Der var også tvivl om, hvad der skete på personalemødet 20. juni 2024, da en af klager fremlagt lydoptagelse kun omfattede den del af mødet, hvor klager beskrev sin opfattelse af forløbet.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at disse spørgsmål, som var af afgørende betydning for sagen, alene kunne afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviste derfor at behandle klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling og chikane på grund af køn, alder og seksuel orientering i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling som pædagogmedhjælper hos det indklagede bosted.

Klagen angår også påståede repressalier i form af afskedigelse.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle klagen, da en afgørelse af, om klager er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, alder og seksuel orientering, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Sagsfremstilling

Den 1. september 2022, blev klager, der er kvinde og født i 2001, ansat som pædagogmedhjælper hos indklagede. Klager har oplyst, at hun er heteroseksuel.

I maj 2024 sendte en af indklagedes medarbejdere en besked til indklagedes forstander. Af beskeden fremgår:

”Jeg har nogle dage skrevet det her ned, men fik aldrig sendt det til dig, så det gør jeg nu.

…

Torsdag d 9/5-24

Jeg har i dag oplevet at en kollega og en af de store unger, ud udvist upassende opførelse.

Oplevelse 1:

Vi sidder alle sammen uden for i haven, der bliver spillet wollyball, stangtennis og ellers bare hygget i solen.

UT sætter mig i en stol ved siden af [klager], og lidt efter kommer [beboer A] og sætter sig på den anden side af [klager].

Vi snakker lidt omkring ny tlf da [beboer A] gerne vil have en ny iPhone.

[Beboer A] prøver at holde [klagers] tlf da det er en lidt større model end hvad [beboer A] i forvejen har.

Da [beboer A] skal aflevere telefonen tilbage til [klager], så lægger [beboer A] sin hånd på [klagers] lår, og holder den der indtil at [klager] har taget om [beboer As] hånd og givet den et klem mens de kigger hinanden i øjnene.

Oplevelse 2:

Vi er stadig i haven hvor der stadig bliver spillet og hygget.

[Beboer A] og UT er med til at spille wollyball sammen med nogle andre.

På et tidspunk ryger bolden over i mod [klager] som stadig sidder i stolen. (Bolden lægger sig tæt på [klagers] stol.)

[Beboer A] går hen for at hente bolden, men da [beboer A] kommer tæt på [klager], spreder hun sine ben for [beboer A] og kigger meget intens på ham.

Læs alt

([Klagers] shorts var meget løse og korte.)

Oplevelse 3:

Vi har alle på nær [beboer A] været ude og spise på [restaurant].

På vejen hjem snakker vi om at vi alle sammen ville ud og gå en aften tur ved stranden, og et par af de små ønsker at komme en tur i vandet.

Vi skal lige forbi [indklagede] og hente lidt badetøj.

[Klager] ringer til [beboer A] for at spørger om han vil med.

([Klager] og UT sidder ved siden af hinanden i bilen)

Jeg kan høre det meste af deres samtale, og [klager] spørger om [beboer A] vil med, og om han vil med ud og bade. [Beboer A] svare at han gerne ville med ud og gå men ikke bade, med mindre at [klager] vil bade med.

[Klager] siger hun ikke har noget badetøj, så det kan hun ikke. [Beboer A] siger noget som jeg ikke helt kan høre, men kan dog høre der bliver sagt “uden badetøj”

[Klager] fniser og siger lige efter ”det bliver ikke i dag, det kan vi to gøre alene en anden dag””

Den 10. juni 2024 indkaldte indklagede klager til tjenstlig samtale den 17. juni 2024. Af indkaldelsen fremgår bl.a.:

”Baggrunden for indkaldelsen tager udgangspunkt i vores tidligere samtaler om dit arbejde med en af vores unge beboere. Dette ønsker vi at drøfte med dig på ny.

Dagsorden for den tjenstlige samtale er:

1. Gennemgang af nye henvendelser til ledelsen fra personalet om dit arbejde med den unge beboer.

2. Øvrige henvendelser.

3. Konsekvenser.

4. Forventninger til dig fremover. ”

Den 15. juni 2024 sendte en af indklagedes medarbejdere en besked til indklagedes forstander. Af beskeden fremgår:

”Jeg er nød til at sende dig et skriv. Som anden kollega og jeg har oplevet i går.

[Indklagede] 14/6-24

Da UT kommer tilbage fra at ha kørt pige til samvær, så sidder [beboer A] og [klager] ved siden sf hinanden inde ved spisebordet og der er en Tom stol bed siden af [beboer A], UT sætter sig og lægger mærke til at [beboer A] sidder lidt skråt på stolen ind imod [klager].

Jeg prøver ag lade det ligge da UT ikke syns at alt skal “misforstås”.

Efter lidt tid lægger UT mærke til at [beboer A] sidder og svinger lidt med benet, og UT rykker lidt tilbage i stolen, så man kan kigge lidt ind under bordet, og der ser UT at [beboer A] nusser med sit ben på [klagers] ben.

Efter maden, så går vi alle ud og leger “gemme fange” efter lidt tid, kommer [klager] hen og spørger om jeg vil putte yngre dreng (det var ellers planlagt at hun skulle gøre det)

Men [klager] siger hun har aftalt med [beboer A] at hun skal op og hjælpe [beboer A] med eksamen.

UT siger ja selvfølge skal jeg nok putte ham.

Da UT og yngre dreng skal ind i seng, bliver yngre dreng forvirret over at det ikke er [klager] der skal putte ham.

Yngre dreng bliver ked af det og “flygter” ind i [rum], og gemmer sig under et tæppe, og vil ikke rigtig i seng.

UT for overtalt yngre dreng til at komme ud og vi går op og børster tænder.

(Selve putningen går rigtig fint)

Da UT kommer ud efter at have puttet yngre dreng, kommer [klager] op af trappen og går ind til [beboer A] og lukker døren hurtigt bag sig.

(Så [klager] kunne jo sagtens ha puttet yngre dreng)

Da UT komme ned til de andre, er der stemning for at vi gerne vil se en film, og det gør vi.

Efter en times tid spørger UT anden kollega om hvor [klager] er, og om [klager] stadig er oppe hos [beboer A].

“Ja” siger anden kollega, de skulle lige se et afsnit af en serie sammen.

Det var jo ikke det som UT havde fået ad vide af [klager].

(Der var det jo at [klager] skulle hjælpe [beboer A] med eksamen.)

Anden kollega fortæller at [klager] havde været oppe hos [beboer A] tidligere på dagen, mens UT køre anden pige til samvær.

Så [klager] har brugt den samme grund til to forskellige, på to forskellige tidspunkter, for at komme op på [beboer As] værelse alene.

Da [klager] og [beboer A] kommer ned går de i køkkenet (ca.21:40)og [beboer A] overtaler [klager] til at blive og se film. [Klager] lader sig overtale, og sætter sig ind i sofaen sammen med [beboer A].

(Der er flere andre børn tilstede i TV stuen)

Da UT kommer hjem får UT en besked fra anden kollega, hvor i der står at [klager] og [beboer A] ligger sammen og [beboer A] ligger og “nusser” [klager] i håret. ”

Den 17. juni 2024 blev der afholdt tjenstlig samtale med deltagelse af klager, klagers kollega B, indklagedes forstander og forstanderes souschef. Af referatet fra samtalen fremgår bl.a.:

”1. Gennemgang af nye henvendelser til ledelsen fra personalet om [klagers] arbejde med den unge beboer.

[Klager] har ikke opfattet samtalen fra tidligere med [souschef] og [forstander] som om, hun ikke skulle have den tætte kontakt med [beboer A]. Samtidig føler hun sig misforstået og synes, det er unfair både over for hende og [beboer A]. Der er dog mange som oplever flere situationer som grænseoverskridende. [Klager] mener, at der er mange andre, der ikke drager omsorg for [beboer A]. [klager] fortæller, at der efter hendes opfattelse ikke er noget upassende i deres relation.

2. Øvrige henvendelser.

[klager] synes ikke, at hun bruger så meget tid på [beboer A] som før vores samtale. Modsat er det en del af personalets opfattelse, at [klager] nogle gange har svigtet at støtte op omkring kolleger i konflikter med andre børn. Denne del af personalet har mistet tilliden til [klager] og til, at hun prioriterer husets opgaver ligeligt.

3. Konsekvenser.

Ikke deltagelse i sommerferien i Tyrkiet, men almindelige vagter på [indklagede]. Børnene orienteres i løbet af ugen med begrundelse i, at der er en deltager mindre([navn]). Personalet informeres på p-møde på torsdag d. 20. juni.

4. Forventninger til [klager] fremover.

Vi ønsker ikke yderligere henvendelser om ovenstående fremadrettet. [Klager] skal, som ansat på [indklagede], være meget opmærksom på de signaler, der udsendes til de øvrige børn og voksne. ”

Den 18. juni 2024 havde klager en sms-korrespondance med sin kollega B. Af korrespondancen fremgår bl.a.:

Klager:

”Ser frem til at se dig torsdag – jeg kommer til at bringe nogle ting til bordet og håber jeg kan komme bedre videre på [indklagede] derfra. Har mødtes og talt med [beboer A] og det var rigtig rart, han var også helt paf og havde aldrig hørt noget så latterligt og ubehageligt i sit liv, vi fik vendt og drejet det hele og fik nogle ”gode” snakke gennem fælles forståelse og enighed om vores relation. Har også talt med [forstander] i forbindelse med at jeg skulle melde mig ”syg” / omsorgsdag i dag. Til [forstander] udtrykte jeg dyb kritik over deres måde at gå til mig på og han udtrykte en vis forståelse hvilket også var rart. Jeg har det rigtig svært i det hele og jer har min frygt for fremtiden på [indklagede], men også forhåbninger. Vi må se efter på torsdag hvordan jeg bliver taget imod. ”

Kollega B:

”[Beboer A] fangede mig lige på vej ud og fortalte i havde fået snakket. Han har også fået vendt det med [navn].

Sejt at du bringer det op! Det er vigtigt vi får talt om det, så vi kan komme videre og få dig og [beboer A] videre fra den her situation. [Beboer A] er virkelig ramt på dine vegne og vred.

Jeg kørte tilbage efter vi havde gået tur, fordi jeg følte behov for at italesætte overfor [forstander] og [souschef] at jeg synes deres argumenter var vage og at jeg var gået fra mødet uden en forståelse for hvordan du skal agere på arbejdet og det synes jeg de skylder at sætte ordentlige ord og rammer for, så du skal ikke skal frygte at nogle tolker og misforstår dine hensigter. Det virkede som om de lyttede og [souschef] gav udtryk for at være ærgerlig over ikke at have været mere præcis. ”

Den 20. juni 2024 blev der afholdt personalemøde hos indklagede. Klager har fremlagt en lydoptagelse fra personalemødet. Af lydoptagelsen fremgår, at klager havde et punkt på dagsordenen, hvor hun beskrev sin opfattelse af forløbet.

Den 29. juni 2024 blev klager afskediget. Af afskedigelsen fremgår bl.a.:

”Baggrunden for afskedigelsen er, at ledelsen ikke længere besidder den fornødne tillid til dig som medarbejder herunder i forhold til

• Lydoptagelse af punkt på personalemøde d. 20. juni uden indhentning af samtykke fra mødedeltagerne.

• Under samme punkt at referere til fortroligt indhold fra den tjenstlige samtale d. 17. juni 2024.

• Under samme punkt at tale yderst nedsættende om tilstedeværende kollegers indsats ift. beboer på [indklagede]. Blandt andet disse udtalelser har skabt en uoprettelig mistillid til dig fra den samlede medarbejderstab. ”

Indklagede har fremlagt et opslag på et socialt medie fra klager. Opslaget er udateret. Af opslaget fremgår bl.a.:

”I dag ville jeg normalt have befundet mig i [land] på ferie med [indklagede]. Sådan skulle det ikke gå – så i dag trækker jeg stikket.

…

D. 29/06 modtog jeg en fyring på mail, dette en uge efter at have stået op for mig selv på et p-møde, efter en yderst uværdig behandling fra ledelsen og størstedelen af den kollegagruppe jeg var en del af. Det passede åbenbart ikke ind i rammen, at en medarbejder (jeg) sagde fra og stillede mig kritisk overfor ledelsens håndtering af sagen, samt kollegaernes pædagogiske arbejde i samme forbindelse. Som begge i min optik var/er dybt uprofessionel. ”

Mellem den 31. juli 2024 og den 12. august 2024 havde klager en mailkorrespondance med indklagedes forstander. Af mailkorrespondancen fremgår bl.a.:

Forstander:

”Jeg er blevet gjort opmærksom på, at du i udstrakt grad har overtrådt de udstukne retningslinjer i forbindelse med din opsigelse.

• Vi aftalte, at du måtte lægge en video i snapchatgruppen og derefter forlade gruppen. Du sendte videoen af tekniske årsager personligt i stedet for. Dette skete efter aftale med mig. Der var dog samtidig individuelle beskeder til hvert barn på trods af, at du ikke måtte kontakte børnene i din opsigelsesperiode.

• Du har i opslag på de sociale medier meget tydeligt ytret dig om din negative holdning til ledelse og kolleger på [indklagede] i situationen. Derudover har du offentliggjort personlige beskeder til dig fra de ældste børn på [indklagede].

Ovenstående er helt klare overtrædelser af aftalen, hvorfor det er besluttet at tilbageholde din løn for juli måned.

Desværre er vi også nødt til at meddele, at du ikke er velkommen fremadrettet til fødselsdage på [indklagede]. Dette har baggrund i dine nedladende udtalelser i går, hvor du deltog i en af de unges fødselsdag.

Din måde at agere på, sætter vores børn og unge i et yderst uheldigt dilemma, som de ikke fortjener at være i. ”

Klager:

”Jeg er meget forundret over at der ikke er blevet taget hensyn til at jeg er en omsorgsperson som har været en del af de børns liv i over 2 år. Jeg har aldrig gjort dem noget ondt, tarveligt eller forkert. Der er enormt mange følelser forbundet på vores relation hver i sær og ja jeg sendte dem en personlig besked med videoen, fordi jeg synes det var på sin plads at takke dem og fortælle dem at jeg elsker dem. At der ikke bliver taget højde for det - at der derimod bliver "straffet" på den bekostning det er på ingen måde i orden. Og det har ikke noget med min løn af gøre, jeg fik lov at sende den video individuelt, og om jeg har sendt videoen, eller om jeg har sendt videoen med en besked om “tak for den dejlige tid og minder” det er ikke noget som kan retfærdiggøre at tilbageholde min løn.

Jeg har offentliggjort beskeder med skriftligt samtykke fra de unge, samt sløret deres navne - så længe det er anonymt og at jeg har fået lov at dele det offentligt. Så er det ej heller noget som giver jer ret til at tilbageholde min løn. Og så vidt jeg ved må jeg udtale mig frit, jeg holder det trods alt fra mit eget perspektiv, oplevelse og mening. Det har jeg ret til. Derudover er opslaget lige nu blevet "pauset" og kan derfor ikke findes på min profil.

Jeg har selv dokumentation på samtykke fra de unge om de beskeder jeg har delt. Plus så er navnene er sløret, på det opslag som var oppe på min profil for tid siden.

Jeg har også fået samtykke af dig til at bryde, at jeg pr min kontrakt “bedes afstå fra at kontakte børnene i min opsigelsesperiode” i forbindelse med at jeg fik lov til at sende dem videoen. Her er der allerede brud på denne, med samtykke fra dig. Så at jeg har sendt en besked sammen med videoen, det er ikke noget du i den forbindelse kan bruge som begrundelse for at tilbageholde min løn.

Jeg har rådet mig med min families advokat og jeg er blevet rådet til at køre en dag på dette, i tilfælde af min løn ikke udbetales retsmæssigt. ”

Forstander:

”Da jeg ikke ønsker at skade børnene på [indklagede] og risikere, at de skal indkaldes som vidner i en evt. sag, er din løn for juli indsat på din konto.

Jeg synes, at dit opslag samt dine udtalelser/attitude til en nylig afholdt fødselsdag på [indklagede] klart udviser mangel på dømmekraft og professionalisme.

I opslaget er børnenes navne godt nok slørede, men [indklagedes] navn er nævnt og dine tidligere kolleger udstilles. Dette opslag er klart i strid med teksten i opsigelsesbrevet, og disse ting tilsammen får mig til at overveje at få udstedt et polititilhold samt yderligere kontakte [socialtilsyn] omkring dine handlinger.

Det er handlinger, der i sidste ende tager børnene på [indklagede] som gidsler - de børn, du hævder at have så store følelser for. I min verden hænger det ikke sammen. ”

Klager:

”Jeg forstår, hvad du mener omkring mit opslag, men vi ser situationen meget forskelligt, hvilket nok skyldes vores forskellige positioner. Min brug af ytringsfrihed er en måde at ventilere på, og jeg er ikke juridisk bundet af opsigelsesaftalerne, da jeg aldrig har underskrevet den. Opslaget er nu arkiveret.

Jeg vil gerne minde dig om, at jeg i god tid bad dig finde en mulighed for, at jeg kunne sige farvel til børnene inden deres fødselsdage, så det ikke ville præge disse dage. Det er ærgerligt for børnene, at denne forespørgsel blev ignoreret.

De unge, jeg har talt med efter fødselsdagen, har kun udtrykt glæde over min tilstedeværelse på dagen.

- Hvilket leder mig til, at jeg ikke genkender den "attitude", du nævner fra fødselsdagen. Min oplevelse var, at jeg tilbragte tid med børnene, som tydeligt savnede mig og havde mange spørgsmål om min fyring. Jeg forsøgte at møde dem der hvor de var uden at skabe forvirring, jeg forholdt mig neutralt og henviste til at de måtte, spørger jer (ledelse og kollegaer) hvis de havde brug for forklaring eller svar. De små havde naturligt nok rigtig svært ved at forstå og rumme det, men det kan jo ikke komme bag på nogle.

Det skuffede mig, at mine tidligere kolleger valgte at holde sig væk fra fødselsdagen de sidste 3 timer af dagen, især på fødselarens vegne. Og især fordi de valgte at sidde 3 voksne mennesker bag en lukket dør og se tv uden et eneste barn eller ung. Formentligt for at undgå min tilstedeværelse hvilket jeg vurdere som værende grundløs og uprofessionel opførsel.

Jeg har aldrig sagt noget nedladende om dig eller [indklagede] til børnene. At påvirke dem negativt er det sidste, jeg ønsker, hvilket også var grunden til, at jeg undlod at deltage i [navns] fødselsdag for at imødekomme dit forbud, trods meget modstridende følelser da alle ungerne forventede jeg kom og [navn] havde udtrykt stort ønske om min deltagelse.

Børnene har fortsat mange spørgsmål, frustrationer og uforståenhed over min afsked, hvilket jeg mener viser et svigt i forhold til at drage omsorg for dem og give dem meningsfulde svar. I må anerkende, at jeg har været en betydningsfuld omsorgsperson i deres liv, og jeg håber, I vil tage hånd om dette med den alvor, det kræver. Det fortjener de.

Jeg ønsker fortsat at opretholde en relation til de børn, der ønsker det, også de små, hvilket jo skal gå igennem jer! i forhold til de store ser jeg ikke grund til nødvendigvis indblanding fra jeres side. Et polititilhold virker urealistisk for mig, og hvis du vælger at gå den vej og yderligere kontakte [socialtilsyn], kan du forvente, at børnene vil blive hørt i forhold til deres oplevelse og relation til mig. Det er næppe noget, du ønsker. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 6. august 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 100.000 kr.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at indklagede udsatte hende for forskelsbehandling på grund af køn, alder og seksuel orientering i forbindelse med, at klager blev afskediget.

Klager blev indkaldt til en tjenstlig samtale, hvor klager blev præsenteret for alvorlige beskyldninger om upassende adfærd i relation til beboer A. Beboer A var 19 år gammel på det tidspunkt og boede i efterværn hos indklagede. Klager afviser beskyldningerne, der omfattede fysisk kontakt og samtaler, og finder dem grundløse. Samtalen og beskyldningerne førte indirekte til klagers afskedigelse, hvilket klager mener er uretfærdigt og uden tilstrækkeligt grundlag.

Til samtalen lagde indklagedes forstander og souschef vægt på, at anklagerne mod klager var understøttet og betinget af, at klager er en ung kvinde. Forstanderen og souschef lagde dermed vægt på klagers alder, køn og seksuelle orientering.

Til samtalen fik klager direkte at vide, at det var upassende og uhensigtsmæssigt, når beboer A og klager krammede hinanden, hvis beboer As og klagers fødder rørte hinanden under bordet, at beboer A og klager skulle have puttet og rørt uhensigtsmæssigt ved hinanden under tæpper, at klager havde siddet og spredt ben foran beboer A, og at beboer A skulle have lagt sin hånd på klagers lår under klagers kjole.

Klager vil ikke have disse anklager på sig, hvilket klager sagde til samtalen. Forstanderen svarede hertil, at det havde klager jo på sig nu. Hver gang klager forsvarede sig selv eller slog ned på, at det ikke var sket, fik klager at vide, at klager ikke lyttede og ikke forstod alvoren. Det var således forudbestemt, hvem der havde ret, og hvem der tog fejl.

Indklagedes forstander og souschef italesatte gentagne gange, at klager måtte forstå, at det var klagers alder og køn, som spændte ben for klager. Andre kollegaer, som havde samme fysiske kontakt med beboer A, oplevede ikke denne problematik, fordi kollegaerne enten var ældre end klager, havde et andet køn eller en anden seksualitet.

Anklagerne var grundløse. Der var ikke beviser for noget, og der var udelukkende henvendelser fra medarbejdergruppen. Forstanderen og souschefen sagde flere gange, at det ikke var noget, som de selv havde set eller oplevet, men at en stor del af medarbejdergruppen havde henvendt sig med disse anklager.

Klager oplevede en kultur på arbejdspladsen, hvor rygter og bagtalelse florerede, hvilket resulterede i en markant mistillid fra klagers kollegaer og ledelsen. Denne mistillid blev tydelig under samtalen, hvor klager følte sig dømt på forhånd.

Ledelsen valgte at annullere klagers deltagelse i en arbejdsrelateret rejse på baggrund af, at ledelsen vurderede, at klagers relation til beboer A var upassende og uhensigtsmæssig. Klager mener, at dette var en urimelig sanktion baseret på grundløse anklager.

Hændelserne har haft en voldsom indvirkning på klagers mentale og fysiske helbredstilstand. Klager har oplevet søvnløshed, manglende appetit og generel uro.

Klager havde en tæt og professionel relation til beboer A, som altid var inden for professionelle rammer. Klager og beboer A havde åbne og ærlige samtaler, og klager følte sig forpligtet til at støtte beboer A i en tid, hvor beboer A følte sig overset og marginaliseret af andre voksne hos indklagede. Beboer A har udtrykt, at klagers og beboer As relation var betydningsfuld for beboer A, og at den på ingen måde var upassende. Beboer A har afvist indklagedes anklager.

Indklagede gør gældende, at indklagede ikke udsatte klager for forskelsbehandling på grund af køn, alder eller seksuel orientering.

Indklagede så ingen anden mulighed end at afslutte ansættelsesforholdet efter at have modtaget flere henvendelser fra personalet om de observationer, klager selv har refereret til, samt henvendelser fra nogle af indklagedes øvrige unge beboere, der fandt det "underligt", at klager tilbragte så meget tid sammen med beboer A på beboer As værelse.

Adfærden ville være blevet påtalt uanset hvilken medarbejder, det havde været, men den tætte kontakt mellem to unge, næsten jævnaldrende mennesker, hvoraf den ene er ansat, anses, i indklagedes optik, som upassende. Den unge beboer kunne have svært ved at adskille rollerne.

Forud for afskedigelsen var der to mundtlige samtaler med klager om problemstillingen samt en tjenstlig samtale. Indklagede oplevede ikke en forståelse fra klagers side af indklagedes synspunkter og den efterfølgende vejledning til at ændre adfærden på arbejdspladsen. Ud over samtalerne blev der på et personalemøde talt om problematikken. På personalemødet kom klagers kollegaer med forslag til, hvordan klagers fremtidige samvær med beboer A kunne gøres anderledes.

Kulminationen på udfordringen i samarbejdet var klagers deltagelse på personalemødet, hvor klager fremsatte et indlæg, der efter indklagedes forstanders vurdering satte spørgsmålstegn ved hele personalets faglighed og kompetencer. Dette gjorde et fremtidigt samarbejde umuligt, da klager lagde skylden på både ledelsen og resten af medarbejdergruppen, hvorefter størstedelen af personalet samt ledelsen mistede tilliden til klager.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder og seksuel orientering efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder eller seksuel orientering.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn, alder eller seksuel orientering behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn, en bestemt alder eller en bestemt seksuel orientering ringere end personer af det andet køn, en anden alder eller en anden seksuel orientering, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, alder og seksuel orientering i forbindelse med, at hun blev afskediget.

Afskedigelsen var begrundet i, at indklagede efter personalemødet den 20. juni 2024 ikke længere havde tillid til klager.

Klager har gjort gældende, at klagers kollegaer beskyldte klager for upassende adfærd i relation til beboer A, og at forstanderen og souschefen lagde vægt på, at anklagerne mod klager havde sammenhæng med klagers alder, køn og seksuelle orientering.

Der er for nævnet tvivl om de faktiske omstændigheder omkring henvendelserne fra klagers kollegaer til indklagedes ledelse, herunder karakteren af klagers relation til beboer A, og hvordan klagers kollegaer og indklagedes ledelse opfattede relationen.

Der er også tvivl om, hvad der skete på personalemødet 20. juni 2024, da den fremlagte lydoptagelse kun omfatter den del af mødet, hvor klager beskrev sin opfattelse af forløbet.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1, stk. 2, nr. 3 og stk. 3, om nævnets kompetence

• § 8, stk. 1, nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1, stk. 1-5, om lovens anvendelsesområde

• § 4, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 15, stk. 1 og 2, om repressalier

• § 16 a om delt bevisbyrde

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-4, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7, stk. 2, om repressalier

• § 7 a om delt bevisbyrde

Lignende dokumenter