Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - arbejdsvilkår - sexchikane - parts- og vidneforklaringer - ej medhold

KEN nr 10011 af 23/03/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet17. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse - arbejdsvilkår - sexchikane - parts- og vidneforklaringer - ej medhold

J.nr. 24-114666

En kvinde (klager) klagede over sin arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af køn i forbindelse med kvindens arbejdsvilkår, seksuel chikane og repressalier.

Nævnet afviste at behandle den del af klagen, der omhandlede seksuel chikane og repressalier, da en afgørelse af, om klager i relation til disse forhold var blevet forskelsbehandlet på grund af køn, krævede bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages ved nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet vurderede derudover, at indklagede i øvrigt ikke havde udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med klagers ansættelsesforhold og arbejdsvilkår hos indklagede. Klager fik derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Klagen angår forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med arbejdsvilkår.

Klagen angår desuden forskelsbehandling på grund af køn i form af seksuel chikane.

Klagen angår endelig forskelsbehandling på grund af køn i form af repressalier i forbindelse med, at klager blev afskediget fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet afviser at behandle den del af klagen, der omhandler seksuel chikane og repressalier, da en afgørelse af, om klager i relation til disse forhold er blevet forskelsbehandlet på grund af køn, kræver bevisførelse i form af mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Indklagede har i øvrigt ikke handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Sagsfremstilling

Den 18. november 2019 indgik klager og indklagede en konsulentaftale gældende i to uger.

Den 1. marts 2020 blev klager ansat som Legal Counsel hos indklagede. Ansættelsen var tidsbegrænset til den 28. februar 2021.

Den 1. januar 2021 blev klager fastansat som Legal Counsel.

I december 2021 blev klagers stillingsbetegnelse ændret til Senior Legal Counsel.

Klager har oplyst, at klagers leder i oktober 2023, da klager holdt en kollegas baby, sagde: “Hope [baby] is not hungry, as she cannot expect much there (laughs)”. Indklagede har bestridt dette.

Dem 7. februar 2024 blev der afholdt et ”2023 year-end performance”-møde mellem klager og klagers leder.

Den 8. februar 2024 sendte klager følgende mail til to HR-medarbejdere hos indklagede:

”…

Yesterday I had my year-end performance conversation with my manager ([klagers leder], which left me deeply frustrated and in doubt.

While my performance for each of 2023 and 2022 was above average in the legal group (and the manager agrees), the rates of my salary increase as adjusted for inflation tell me that my performance is appraised negatively.

For performance in 2022, I was offered 4% increase with the promise by my manager that for 2023 the raise will be inflation and market adjusted. I was informed yesterday that "based on my performance in 2023" my raise is 4%.

Considering that the inflation rate in Denmark in 2022 was at a range of 7.7% and in 2023 - 3.3%, my raise for these 2 years (8%) does not seem to cover even inflation. While the performance is therefore valued respectively as negative.

Looking at the performance of the legal group in general in 2022 and 2023, I did deliver the most by supporting and closing the bigger share of the deals compared to the other team members (in addition to operational excellence results, trainings of new colleagues and covering for those on leave). While I was given "negative" appreciation, the other members of Legal got promoted and received new titles, and got the raise while being on leave. This leaves me with a conclusion that my performance is either not appreciated, or I am being quitted.

I am addressing to you with an expectation that you represent new [indklagede] HR and will not just forward this email directly to my manager but would advise whether it is possible that my performance for the last 2 years (in the context of the entire legal group) can be reviewed by another manager, for example, [leder 2]

During the meeting yesterday, I expressed my deep frustration with how my performance over the last 2 years is assessed and that it does not leave me motivated to strive for higher results. I am attaching the end-year evaluation forms for 2022 and 2023 together with a list of the closed transactions in the respective years (those are only the closed/signed deals, while the list of the generally led transactions is longer). I am open for your suggestions and a talk on the matter, as necessary. Thank you.

…”

Den 9. februar 2024 sendte klager en mail til leder 2, hvoraf fremgår:

”…

Læs alt

As you are an integral part of the legal group, I decided to let you know where I currently find myself, as well as I would like to hear your opinion.

As you will see from the below, I do not find my appraisals for the last two years to be fair or I am missing a bigger message.

lf this is my actual value to the manager in the context of the legal group, then I find it challenging to maintain the same level of engagement.

Bringing this up takes a portion of courage, so let us see whether I will be punished for that ; )

I reached out to HR and we will speak during week 8, but I know they cannot truly influence the process.

I wonder if you would have any advice for me which is highly appreciated. Thank you.

…”

Den 21. februar 2024 blev der afholdt et møde mellem klager og kollega 1 og 2 fra indklagedes HR-afdeling.

Den 29. februar 2024 blev der afholdt et møde mellem klager, klagers leder, leder 2 og to HR-medarbejdere. Klager har oplyst, at hun til mødet oplyste indklagede om, at hun havde oplevet sig udsat for seksuel chikane fra sin leder i oktober 2023. Klager har fremlagt sit talepapir til mødet.

Den 11. marts 2024 sendte en HR-medarbejder en mail til fire ansatte hos indklagede. Af mailen fremgår:

”…

[Navn] og jeg havde et telefonmøde med [klager] i dag, og konklusionen er at vi kører opsigelsesprocessen.

[Klager] ønskede ikke at tage stilling til hvilken af de to muligheder (fratrædelsesaftale eller opsigelsesproces) det skulle være.

I morgen tidlig orienterer jeg tillidsrepræsentanten for [faglig forening] om sagen og brev fra [indklagede] med partshøring afsendes til [klager]. [Klager] har 2 uger til at komme med sit input og [indklagede] vil derefter tage endelig stilling.

…”

Den 13. marts 2024 modtog klager en påtænkt afskedigelse. Af brevet fremgår:

”…

The reason for the contemplated dismissal is that [indklagede] does not trust that you can collaborate in future with the management and your colleagues. You are dissatisfied with your collaboration with your immediate superior, [klagers leder], and individuals in the investment teams, and the only solution suggested by you is not possible, which is in no way constructive or conducive to collaboration.

On 7 February 2024, you expressed great disappointment with your salary increase in connection with the annual appraisal conversation with [klagers leder]. You subsequently contacted (…) on 8 February 2024 and stated that you wanted to discuss your salary increase with (…), but that you did not want [klagers leder] to participate in the meeting.

You were then on holiday and the meeting was only held on 21 February 2024 when you expressed great dissatisfaction with your collaboration with [klagers leder] and also your colleagues in the investment teams that you support. In that connection you stated that you no longer want to report to [klagers leder] and perform tasks for the investment teams that you support. lnstead, you proposed that your position be changed so that in future you could report to [leder 2] and perform tasks for him as well as investment tasks limited to []

A new meeting was held on 29 February 2024 where (…), [klagers leder] and [leder 2] participated. You elaborated on your dissatisfaction with the collaboration with [klagers leder] and the investment teams and maintained that you would not continue in your position where you report to [klagers leder] and that your position was to be changed so that in future you should work for [leder 2] and only work with transactions related to [investeringer]. [Indklagede] stated that they had looked into the possibility of changing your position in accordance with your wishes, but that it was not possible because, among other things, the tasks that you wanted to perform for [leder 2] are being performed by other employees.

You had a phone conversation with [HR] on 4 March 2024 to follow-up an the meeting 29 February 2024. During this conversation you mentioned it was not an ultimate demand from your side to change reporting line and tasks, but also that you are still very dissatisfied with the cooperation with your current manager. Furthermore, you stated that the job in [indklagede] is a dream job for you and you are not ready to leave it. It was repeated during the conversation that [indklagede] do not see it as a possibility to change your reporting line and tasks.

During the course of events described above you have not offered a workable solution to the collaborative problems that you have experienced in respect of your immediate superior and the investment teams, and as a consequence [indklagede] does not trust that you will be able in future to enter into constructive collaboration with your immediate superior and your colleagues. [Indklagede] finds that this is a breach of your obligations under the employment.

You are suspended from duty (in Danish: "fritaget fra tjeneste") and will be suspended from duty until a final decision is made in this matter. You will receive your usual salary in the period when you are suspended from duty.

…”

Klager har oplyst, at hun den 15. marts 2024 havde et møde med (…), hvor klager oplyste om episoden i oktober 2023, som hun oplevede som seksuel chikane.

Den 27. marts 2024 sendte klager sit høringssvar ved at indgive en whistlebloweranmeldelse. Af klagers høringssvar fremgår:

”…

General caveat: by imposing without a reasonable ground a disciplinary sanction in a form of suspension (DK: fritagelse for tjeneste), in force since 13 March 2024, I declare being materially obstructed in being able to effectively defend myself. I am not able to retrieve important emails, other documents and information that could have served me as solid evidence and could have proven my statements. In the response below, I indicated which evidence needs to be provided as enclosures to this response.

1. Background and case development

End-year appraisal conversation

On 7 February 2024, I had an end-year evaluation and salary negotiation meeting with my line manager, [klagers leder]. [Klagers leder] asked how I felt about the year. I was very positive and upbeat about my results and achievements for the year 2023. Those were described in

detail in the respective end-year evaluation Excel form, which [klagers leder] had open on his screen.

When it was [indklagede] turn to share his views on my performance, he provided me zero acknowledgement or recognition of my achievement and good work. Instead he started telling me some general critical points. When I asked about the specific examples, which were the source for this criticism, [klagers leder] answered that he did not have it at that stage. That was very unpleasant for me, rather demotivating and discouraging.

…

Furthermore, I received comments from [klagers leder], which I perceived as a hidden threat of termination. For example, that I should have remembered that everyone was replaceable.

…

Since the conversation with [klagers leder], I felt affected, was rather upset. I could not work and had to call in sick on 9 February 2024. What happened during the end-year conversation triggered a number of earlier related events.

…

On 21 February 2024, I had a meeting with [kollega 1] and [kollega 2] (spelling the names since I do not remember their exact abbreviations. That applies equally to any other spelled name used in this response).

I told them that for a longer period of time I felt unfairly treated by [klagers leder], which in the most recent months became significantly worse. The end-year evaluation conversation was the “top of the iceberg” and the triggering point for revealing a number of earlier episodes, which no longer could have been suppressed.

I told them that I meant I was bullied. I explained – by providing a number of examples and episodes with [klagers leder] - how that affected me. I felt undermined due to, among other things, [klagers leders] excessive criticism without merit, him downplaying and overlooking my achievement and good work, singling me out in the Legal group.

One could argue that I had not done enough to let [klagers leder] know that his actions were perceived by me as inappropriate, and that he was completely unaware of how it was received on my end. I could not protest or in any other form effectively defend myself due to subordination and job insecurity. However, to a permissible degree I expressed my disappointment by, for example, asking challenging questions both during 1-1 sessions and legal meetings (e.g., why he took the SVP title. As [klagers leder] earlier communicated to the Legal group, we had our own title structure with no Legal Director title and him being a VP) or by referring [klagers leder] to specific facts (e.g., when I was forced to finish a task after another team member, when such a member had an ability to do it himself), or by not demonstrating enthusiasm (e.g. comments/jokes about my body in front of the Legal group).

The “message” of my such questions, reactions and communications could not have been mistaken. I did say “no”. I could not have been more vocal about my concerns without seriously risking losing my job.

I observed [klagers leders] increasing irritation and was pretty sure he knew that his behavior made me uncomfortable. I experienced him picking on me and singling me out among the Legal group.

…

Meeting on 29 February 2024

Participants [klagers leder], [leder 2], [HR], [kollega 1] and myself.

…

I was reading from my speaking notes (see Enclosure Speaking notes_episodes_meeting 29 February 2024). I described a number of episodes as experienced with my line manager, and how those episodes made me feel.

[Leder 2] and [HR] were taking detailed notes. However, when I was telling about the episode on [klagers leders] personal ethics (sexual harassment), it appeared to me that [HR] stopped taking notes.

I summarized by indicating how [klagers leders] attitude and behavior - over the 4 years and recently - negatively affected my self-worth. That it made me feel undervalued, undermined and unmotivated, and that my physical and mental well-being have been negatively impacted.

…

In any case, in order for me to function properly in any role, it was critical to have healthy work conditions - a safe work environment free from bullying, sexual harassment and other humiliating behavior.

As a possible option to improve my work environment, I voiced an option of changing reporting to [leder 2].

…

The whole idea of having the meeting on 29 February 2024 was to make sure - beyond any doubt - that [klagers leder] knew how his actions and behavior made me feel.

After I finished reading my speaking notes, [klagers leder] reacted by saying that he did not want me to work for him.

…

[Leder 2] reacted by calling my concerns “accusations”, which I subsequently challenged by a clarifying question why he chose to call it so. [Leder 2] informed me that they (presumably [leder 2] and [klagers leder]) did not want to cooperate with me any more. He voiced that he wanted me to leave [indklagede] and suggested 2 options how he saw that.

The first option - me leaving voluntarily by signing a settlement agreement with [indklagede]. This option, according to [leder 2], based on him “knowing my personality” would have allowed me “to preserve my dignity”. Or the second option – [indklagede] initiating “the process”.

…

[Leder 2], [klagers leders] immediate manager, and not least – [indklagedes] General Counsel, Senior Vice President - neither seemed to recognize any signs of an unhealthy work environment. Nor did he appear worried about the alleged inappropriate behavior by [klagers leder]. [Leder 2] did not choose to take a moment to reflect on what I have shared, did not find it necessary to conduct at least a limited investigation or similar actions to verify the validity of my statements. At the same time, he did not have any doubts that he wanted me to leave [indklagede].

…

2. Contemplated termination

…

The Warning contemplated, among other things, (i) that I was dissatisfied with my cooperation with [klagers leder] - however omitting the part that that was due to being bullied and sexually harassed by him; (ii) that I was dissatisfied with my cooperation with my colleagues - however omitting to state that those were single individuals and reasoned by their inappropriate behavior while [klagers leder] omitting to step in as required (e.g., by providing the split of responsibilities between Legal and [forkortelse]); (iii) that the only solution I suggested was to change reporting to [leder 2] - which was also not true, as the option of continuing to report to [klagers leder] has always been considered and discussed.

The Warning stipulated that I expressed great dissatisfaction with my salary increase during the end-year appraisal. I believe I knew better what I expressed my dissatisfaction with. I could name for example - zero recognition of my quite above-average performance, but instead getting [klagers leders] groundless criticism based on non-existing feedback, hidden threats of termination and letting me believe that 4% was a random percentage for increase.

[Klagers leder] failed to inform me that it was the ceiling for top performers even though he saw that I got

upset. For more detail, see section 1 above Background and case development.

…

When I first contacted HR ([navne]) I wanted to discuss [klagers leders] inappropriate behavior as the primary topic. Which we did. For the matters discussed during the meeting, please refer to section 1 above - Background and case development.

I fundamentally disagree with the facts and statements in the Warning with regard to the content of the meetings and phone calls. Please refer to section 1 above - Background and case development.

I am reasonably doubtful that the notes, documents and information provided by [klagers leder], [leder 2] and [HR] are complete, objective and true. I took my own notes after each meeting and phone call, while during the meeting on 29 February 2024 I was reading from my speaking notes. The statements and key issues discussed during the meetings and phone calls - as those are presented by [indklagede] in the Warning and as I recall them and as they are reflected in my notes – are materially different.

…

Den 11. april 2024 modtog klager en mail fra et advokatfirma, hvoraf fremgår:

”…

We are contacting you because [indklagede] have initiated an investigation of the concerns you have raised in your whistleblower report from March 27. The investigation will be conducted by the law firm [advokatfirma] […].

…

The majority of the concerns you have raised involves interactions with specific individuals. In order to conduct a

comprehensive investigation of these concerns, it may be necessary to interview these colleagues ([navne]). In that case they will be informed of your report. We will not do

this without your consent. Consequently, we ask that you provide us with your consent that your identity as the sender of this report will be disclosed to the individuals in question. When informed of your identity, they will also be informed that they are subject to a duty of confidentiality in regard to the ongoing investigation and the information they receive as a result thereof.

…”

Den 15. april 2024 blev klager interviewet af det eksterne advokatfirma i forbindelse med undersøgelsen baseret på klagers whistlebloweranmeldelse.

Den 30. maj 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsesbrevet fremgår:

”…

I hereby inform you on behalf of [indklagede] that [indklagede] dismisses you from your position as senior legal counsel at your general notice period of four months. Your employment will officially end on 30th of September 2024.

13 March 2024 you were informed by letter that [indklagede] contemplated a dismissal of you, based on lack of trust that you can collaborate in the future with the management and your colleagues. You were given the opportunity to make a statement about the contemplated dismissal and [indklagede] received your response on the 27th of March 2024.

Based on your statement to the contemplated dismissal, [indklagede] decided to engage [advokatfirma] law firm to

assist with an investigation of the concerns raised by you. During this investigation, all relevant documentation has been reviewed and individuals relevant to the investigation have been interviewed in order to determine the merits of the concerns raised by you.

As such, your statement regarding the contemplated dismissal have been considered in great detail, which is why the consultation process has been delayed. However, it has been decided to carry out the dismissal, as the investigation has not led to any other conclusion. Your request for access to documents will be answered separately.

During the course of events described in the contemplated dismissal, you have not offered a workable solution to the collaborative problems that you have experienced in respect of your immediate superior and the investment teams, and [indklagede] does not trust that you will be able in the future to enter into constructive collaboration with your immediate superior and your colleagues. [Indklagede] finds that this is a breach of your obligations under the employment.

…”

Den 3. juni 2024 modtog klager en mail fra indklagede, hvoraf fremgår:

”…

Thank you for your report to the whistleblower portal of 27 March 2024.

As you are aware, based on the circumstances described in your report, [indklagede] decided to engage outside counsel from [advokatfirma] law firm to assist with investigating the concerns raised in your whistleblower report made on 27 March 2024. During the investigation, [advokatfirma] reviewed all relevant documentation and interviewed concerned parties and witnesses in order to determine the merits of your concerns. [Advokatfirma] has concluded its investigation and presented [indklagedes] management with the conclusions of the investigation.

The result of the investigation in terms of the concerns comprised by [indklagedes] whistleblower policy has not led to any further follow-up or actions.

On this basis, your report has been concluded and no further action will be taken.

…”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 9. oktober 2024.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 75.000 kr. og en godtgørelse svarende til 12 måneders løn. Den 31. august 2025 ændrede klager sin påstand til 400.000 kr. samt en godtgørelse svarende til 192 måneder.

Parternes bemærkninger

Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af køn.

I en lang periode blev klager uretfærdigt behandlet, diskrimineret og mobbet af sin leder. Klager har også oplevet episoder, hvor klager blev seksuelt chikaneret af sin leder.

Klager blev udsat for seksuel chikane i oktober 2023 under en social begivenhed, hvor en medarbejder på barsel var på besøg med sin baby. Da klager stod og holdt babyen, sagde klagers leder: “Hope [baby] is not hungry, as she cannot expect much there (laughs)”. Alle andre grinte, mens moren halvt spøgende udbrød ”[klagers leder]! ”.

Klager fandt klagers leders kommentar virkelig uhøflig, krænkende og meget upassende. Det var ikke bare en generel joke, men en joke med seksuelle undertoner, da han tydeligt refererede til klagers bryster.

I december 2023 fik klager besked på at hjælpe en medarbejder med at opdatere indklagedes skabelon. Klager informerede sin leder om, at dette var den mandlige medarbejders ansvar. Trods dette blev klager alligevel bedt om at gøre det, også selvom klager havde rigtig meget arbejde, der skulle laves i december 2023.

Klager kan ikke se en god grund til, at klager skulle tvinges til den opgave i stedet for den mandlige medarbejder. Det var kendt af klagers leder og resten af juridisk afdeling, at den mandlige kollega ikke kunne lide den type opgaver. Klager havde tidligere lavet den slags opgaver, og klagers leder havde givet udtryk for, at kvinder gjorde arbejdet hurtigere og mere præcist end mændene, og klager tænker derfor, at det kunne være grunden til, at hun blev bedt om at gøre det.

Klagers leder var ligeglad med, at klager var under et stort arbejdspres på grund af mængden af arbejdsopgaver. Klager blev tvunget til det alligevel. Klager følte sig mobbet og chikaneret af sin leder. Klager oplevede derfor uens arbejdsvilkår begrundet i køn.

Klager oplevede ligeledes, at indklagede forventede, at hun arbejdede og tog opkald uden for arbejdstid. Klager er mor til to små børn, og al den overtid og opkald uden for arbejdstiden påvirkede klagers work-life balance negativt. Klager blev stemplet som havende dårlig fleksibilitet på grund af sin familiemæssige situation, og klager blev kritiseret herfor.

Klager føler jeg chikaneret og forskelsbehandlet på grund af køn og familiestatus. Klagers fleksibilitet blev sammenlignet med medarbejdere, der ingen børn har. Klager blev beskrevet som en medarbejder, der ikke samarbejded godt, havde dårlig fleksibilitet og utilstrækkelig professionalisme på grund af, at klager krævede en sund work-life balance.

I januar 2024 blev klager bedt om at organisere en social begivenhed. Klager ved, at klagers leder anser organiseringen af sociale begivenheder som en ”kvinde”-opgave. Klager gjorde derfor indsigelse mod, at hun skulle organisere endnu en social begivenhed.

Det er en regel hos indklagede, at nye medarbejdere skal organisere sociale begivenheder. På det tidspunkt havde en mandlig medarbejder været hos indklagede i over et år, men han havde ikke organiseret en social begivenhed for den juridiske afdeling eller for indklagede generelt. Det var klagers forventning, at indklagede ville bede den mandlige medarbejder om at organisere den næste sociale begivenhed.

Klager havde ikke til et møde fundet datoer til den sociale begivenhed. Klagers leder blev tydelig sur på klager. Klager fandt hans reaktion meget upassende.

Klagers leder fortsatte mødet i en meget rolig og behagelig tone og fortalte, at den mandlige medarbejder blev forfremmet til Senior Legal Counsel. Kontrasten i klagers leders tone var tydelig at spore. Det var desuden klager, der hele året havde oplært den mandlige medarbejder, og klager var derfor bekendt med hans kompetencer. Klager følte sig chikaneret af sin leder ved denne behandling.

Klager gav udtryk for, at hun ikke ville organisere den sociale begivenhed og foreslog, at den mandlige medarbejder kunne gøre det. Da han ikke ønskede det, endte opgaven hos en kvindelig studerende, som også før havde organiseret de sociale begivenheder. Siden klager startede hos indklagede, havde klagers leder aldrig organiseret en begivenhed, mens kvindelige medarbejdere organiserede dem mere end én gang hver.

Klager gør gældende, at klagers leders tilgang og handling udgør forskelsbehandling i strid med ligebehandlingslovens § 4, da der var ulige arbejdsvilkår for klager som en kvindelig ansat sammenlignet med en mandlig ansat i samme afdeling.

Da klager sagde nej til ulige behandling, blev klager ikke mødt med forståelse, men hun blev i stedet skældt ud som reaktion påklagers krav om ligebehandling, jf. ligebehandlingslovens §§ 4 og 15.

Der blev også stillet højere krav til klager, for at hun kunne blive forfremmet til Senior Legal Counsel, end der blev stillet til en mandlig medarbejder. Dette udgør således også forskelsbehandling på grund af køn. Klager har fremlagt et skema, der viser de højere krav, der blev stillet til klager.

Den 7. februar 2024 havde klager et evalueringsmøde for året 2023 med sin leder. Under dette møde blev klager mobbet af sin leder, og lederen truede også med at afskedige klager. Klager fik ikke den lønforhøjelse, hun havde fortjent. Klagers leder kunne ikke forklare, hvorfor klager ikke skulle have mere i løn, og han kunne heller ikke forklare, hvorfor han var utilfreds med klagers performance.

Den 8. februar 2024 skrev klager en mail til to HR-medarbejdere og fortalte dem, at klager følte sig overset af sin leder, og at hun frygtede, at han ville afskedige klager uden grund. Dagen efter kontaktede klager også sin leders leder og klagede over sin leders uretfærdige behandling af klager, herunder at klagers leder truede med at afskedige klager.

Den 21. februar 2024 havde klager et møde med to HR-medarbejdere, hvor klager fortalte dem med konkrete eksempler, at klager følte sig mobbet, chikaneret og forskelsbehandlet på grund af køn af sin leder. Klager rapporterede ikke nogle hændelser med seksuel chikane under dette møde.

Klager valgte derefter at indgive en whistlebloweranmeldelse om forholdene.

Den 29. februar 2024 blev der holdt et møde med klagers leder, klagers leders leder og en HR-medarbejder. Klager læste sin whistlebloweranmeldelse op til mødet. Klagers anmeldelse indeholdt en beskrivelse af en episode i oktober 2023, hvor klager blev seksuelt chikaneret af sin leder.

Først under mødet den 29. februar 2024, efter at klager var færdig med at læse sin whistlebloweranmeldelse op, sagde klagers leder, at ”efter alt det” gad han ikke at arbejde med klager længere, og klagers leders leder sagde, at klager kunne forlade indklagede frivilligt, eller også ville de indlede en ”proces”.

Den 13. marts 2024 blev klager påtænkt afskediget. Der blev som begrundelse herfor anvendt inputs fra blandt andet klagers leder, som ikke var sande. Klager påstår, at klagers leder fandt på ideen om at opfinde inputsene, da han besluttede at afskedige klager efter mødet den 7. februar 2024.

Den 27. marts 2024 indgav klager en yderligere whistlebloweranmeldelse. Den indeholdt blandt andet en klage over episoden i oktober 2023, som klager anså som seksuel chikane. Anmeldelsen indeholdt også en opremsning af, at klager blev udsat for repressalier ved at have fået en påtænkt afskedigelse efter at have indgivet den første anmeldelse.

Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingsloven ved ikke at reagere på og håndtere klagers anmeldelse om seksuel chikane og ved ikke at sikre et chikanefrit miljø.

Indklagede fortsatte afskedigelsesprocessen, selvom klager havde gjort seksuel chikane gældende, og først da klager indgav en whistlebloweranmeldelse den 27. marts 2024, blev forholdene undersøgt.

Klager blev udsat for repressalier ved at blive afskediget fra sin stilling, efter at have gjort indklagede opmærksom på den seksuelle chikane.

Klager blev fritstillet fra den 13. marts 2024, hvor klager modtog den påtænkte afskedigelse. Denne sanktion gjorde det umuligt for klager at indsamle beviser for at forsvare sig selv, da klager ikke havde adgang til e-mails og dokumenter længere. Klager bad i sit høringssvar af 27. marts 2024 om aktindsigt i sin personalesag. Klager fik ikke denne indsigt inden for fristen. Klager anser dette som udtryk for repressalier og chikane af klager, da klager netop havde gjort indklagede opmærksom på den seksuelle chikane.

Indklagede har også udsat klager for repressalier ved blandt andet at skrive usande oplysninger i hendes personalesag, ved at fritstille klager, ved at give afslag på aktindsigt og ved foretage en proforma høring af klager i forbindelse med afskedigelsen.

Klager anmodede om at genindtræde i sin stilling, men indklagede nægtede klager dette.

Klager gør gældende, at indklagede har handlet i strid med ligebehandlingslovens § 4, jf. § 1, stk. 7, ved at have instrueret det eksterne advokatfirma, der foretog whistleblowerundersøgelsen, i at konkludere, at indklagede ikke havde udsat klager for seksuel chikane.

Klager gør gældende, at sagen ikke skal afvises på parts- og vidneforklaringer, som indklagede har gjort gældende. Indklagede er for uspecifikke med, hvad de bestrider af klagers oplysninger. Det er uklart, om indklagede bestrider, at klager fortalte indklagede om den seksuelle chikane ved mødet den 29. februar 2024.

Flere af indklagedes udsagn er desuden forkerte.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises på parts- og vidneforklaringer.

Indklagede bestrider alle klagers krav, og indklagede bestrider, at klager er blevet forskelsbehandlet eller chikaneret, eller at indklagede har ignoreret klagers påstande om diskrimination eller chikane.

Derimod har indklagede taget klagers bekymringer og klager seriøst, herunder ved at involvere et eksternt advokatfirma til at foretage interviews og en gennemgående og grundig undersøgelse af forholdene.

Klager blev ansat hos indklagede i december 2019 som konsulent og igen fra marts 2020. Fra den 1. januar 2021 blev klager permanent ansat som Legal Counsel. Klager blev forfremmet til Senior Legal Counsel i (…). Den 30. september 2024 endte klagers ansættelse på klagers initiativ.

Det er ubestridt, at klager ikke før 2024 klagede til indklagede eller på anden måde direkte adresserede de problemer, som er omdrejningspunktet for klagen.

Indklagede er generelt uenig i klagers beskrivelse af hændelsesforløbet. Indklagede er enig i forhold til nogle af de vigtigste datoer og begivenheder, men indklagede er ikke i stand til at beskrive det fuldt ud på skriftligt grundlag. Af den grund skal sagen afvises, da der er behov for mundtlige parts- og vidneforklaringer.

Den 7. februar 2024 havde klager og indklagede en samtale om evalueringen af klagers performance i 2023. Klager modtog til samtalen noget negativ feedback og oplysningen om, at en opsigelse af klagers ansættelse var en mulighed. Indklagede mener, at det er almindelig praksis for en ledelse at adressere sådanne problemer under en performance samtale.

Efter klagers klage om det skete på mødet den 7. februar 2024 deltog to HR-medarbejdere i et møde med klager den 21. februar 2024.

Der var endnu et møde den 29. februar 2024. Klager har fremlagt sine speaking notes fra mødet i en lidt overfladisk version. Brevet af 13. marts 2024 indeholder også en beskrivelse af de pointer, der blev diskuteret omkring ændringen af opgaver og reporting line som anmodet af klager.

Efter mødet var der flere telefonsamtaler og samtaler med klager, og klager blev tilbudt muligheden for at indgå en fratrædelsesaftale.

Den 13. marts 2024 sendte indklagede en påtænkt afskedigelse til klager, hvortil klager havde mulighed for at komme med et høringssvar. Klagers bemærkninger blev sendt via en whistlebloweranmeldelse af den 27. marts 2024.

Omstændighederne angivet i anmeldelsen fik indklagede til at henvende sig til et advokatfirma for at få ekstern rådgivning og for at få foretaget en undersøgelse af de bekymringer, klager havde rejst. Der blev foretaget interviews, herunder med klager.

Klager blev afskediget den 30. maj 2024. Indklagede havde således brugt 2,5 måneder på at undersøge og overveje indholdet af klagers påstande og bekymringer, før indklagede tog den endelige beslutning om at afskedige klager.

Den 3. juni 2024 modtog klager oplysning fra advokatfirmaet om, at advokatundersøgelsen var færdig, og at undersøgelsen viste, at der ikke var behov for yderligere handling.

Efter afskedigelsen og efter oplysningerne givet af advokatfirmaet i forbindelse med advokatundersøgelsen har der været omfattende korrespondance og interaktioner mellem klager og indklagede og forskellige autoriteter. Dette viser således, at klagers bekymringer og klager er blev grundigt overvejet og adresseret på skriftligt grundlag.

Det demonstrerer også, at indklagede og klager har meget forskellige opfattelser af de faktiske omstændigheder og begivenheder relateret til klagen.

Indklagede gør gældende, at sagen skal afvises, da en afgørelse af, om klager har været udsat for forskelsbehandling, forudsætter, at der kan gives mundtlige parts- og vidneforklaringer, hvilket ikke kan ske ved Ligebehandlingsnævnet.

Indklagede bestrider klagers beskrivelse af hændelsesforløbet, og indklagede pointerer, at klager på visse punkter gætter og laver gisninger om viden og intentioner for de personer, der har været involveret.

Subsidiært gør indklagede gældende, at indklagede skal frifindes for klagers påstande. Klager har ikke påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn. Der er ingen indikationer eller tegn på, at indklagede ikke har stillet et sikkert og sundt arbejdsmiljø til rådighed. Indklagede har til gengæld taget klagers påstande alvorligt og undersøgt dem grundigt.

Indklagede gør gældende, at afskedigelsen af klager er lovlig og saglig. Dertil fastholder indklagede, at det er lovligt og velbegrundet for indklagede at fritage klager fra tjeneste under høringsprocessen, og en sådan suspension skal ikke anses som repressalier. Det gøres gældende, at det er lovligt og velbegrundet at give klager afslag på at genindtræde i sin stilling.

Indklagede afviser i det store hele klagers beskrivelse af hændelsesforløbet, der endte med, at klager blev afskediget, herunder det årlige evalueringsmøde den 7. februar 2024.

Afskedigelsen var ikke udtryk for repressalier i anledning af, at klager havde rejst sine krav og bekymringer. Baggrunden for afskedigelsen er beskrevet i brevene af 13. marts 2024 og 30. maj 2024. Der er intet, der dokumenterer eller indikerer, at afskedigelsen udgør repressalier, og selv klagers egen argumentation virker til at tale til fordel for indklagede på dette punkt. Klager har for eksempel beskrevet, at det er hendes opfattelse, at beslutningen om at afskedige hende blev taget før mødet den 29. februar 2024, hvor klager første gang fremsatte sine bekymringer.

Klager påstår, at indklagede har fabrikeret og tilbagedateret falsk feedback fra overordnede for at understøtte beslutningen om afskedigelsen af klager. Indklagede bestrider dette. Indklagede bemærker også, at klager ikke har fremlagt noget bevis eller anført faktiske omstændigheder, der understøtter denne påstand. Det falder under ledelsesretten at vurdere, om en medarbejder lever op til indklagedes krav om samarbejde, performance og forventninger til medarbejderne.

Indklagede gør gældende, at klager ikke har været udsat for seksuel chikane.

Klager har omtalt en episode i oktober 2023, hvor en (…) angiveligt lavede en joke ved en sammenkomst i juridisk afdeling, hvor en kollega på barsel var på besøg med sit barn. Ifølge klager blev (…) sagt: ”Hope [barn] is not hungry, as she cannot expect much there”.

Indklagede bestrider klagers beskrivelse af episoden. Klager har ikke bevist eller kommet med faktiske omstændigheder, der indikerer, at den angivelige hændelse med seksuel chikane fandt sted. Dertil gør indklagede gældende, at kommentaren eller joken ikke udgør seksuel chikane på grund af indholdet og konteksten af joken.

Klager har anført et par episoder, som efter klagers opfattelse udgør forskelsbehandling på grund af køn. Indklagede bestrider dette. Episoderne relaterer sig til samarbejde, fordeling af ansvar, feedback og fordeling af arbejdsopgaver, hvilket falder ind under arbejdsgivers ret til at lede og kontrollere arbejdet. Klager har ikke demonstreret nogle faktiske omstændigheder, der dokumenterer eller indikerer forskelsbehandling på grund af køn.

Klager påstår, at hun blev udsat for forskelsbehandling på grund af køn, da hun blev forfremmet til Senior Legal Counsel senere end en mandlig kollega. Indklagede bestrider dette.

Klager har heller ikke påvist faktiske omstændigheder, der indikerer, at hun blev forskelsbehandlet på grund af hendes status som mor. Klager har fremsat denne påstand i relation til den feedback, hun modtog i 2023, som beskriver problemer med, at klager ikke var fleksibel med sine arbejdstimer. Det er fastslået af Højesteret, at fleksibilitet er et kønsneutralt kriterium. Klager blev desuden ikke afskediget på grund af manglende fleksibilitet. Dette var udelukkende en del af den feedback, som klager fik.

Klager har gjort gældende, at indklagede har instrueret det eksterne advokatfirma i at diskriminere klager. Indklagede gør gældende, at der ikke består et over-/underordnedes forhold mellem indklagede og det eksterne advokatfirma.

Indklagede gør derfor gældende, at indklagede ikke har handlet i strid med ligebehandlingsloven.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af køn efter lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven).

Om arbejdsvilkår

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser. Det fremgår videre, at arbejdsgiveren skal behandle mænd og kvinder lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Arbejdsgiveren skal stille et chikanefrit miljø til rådighed.

Ved ligebehandling forstås, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn i forbindelse med sine arbejdsvilkår.

Klager har til støtte herfor anført blandt andet, at hun havde sværere ved at blive forfremmet end en mandlig kollega, og at hun blev bedt om at arrangere mere end et socialt arrangement, selvom flere mandlige kollegaer aldrig blev bedt herom. Klager har desuden henvist til, at hun blev bedt om at arbejde på en skabelon, selvom det var en mandlig kollegas opgave, og at hun blev kritiseret for at være mindre fleksibel på grund af sin familiemæssige situation.

Klager har desuden gjort gældende, at hendes leder gentagne gange chikanerede og mobbede klager, og at der var et dårligt arbejdsmiljø hos indklagede.

Det er nævnets samlede vurdering, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at hun under sit ansættelsesforhold er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af sit køn.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Om seksuel chikane

Det fremgår af ligebehandlingsloven, at lige arbejdsvilkår også omfatter forbud mod seksuel chikane.

Seksuel chikane betragtes som forskelsbehandling på grund af køn.

Der foreligger seksuel chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har gjort gældende, at hun er blevet udsat for seksuel chikane af sin leder i forbindelse med, at hun i sin arbejdstid holdt en baby, hvor klagers leder sagde: “Hope [baby] is not hungry, as she cannot expect much there (laughs)”.

Indklagede har bestridt, at klagers leder skulle have udtalt sig om oplyst at klager. Indklagede har videre anført, at kommentaren ikke udgør seksuel chikane på grund af indholdet og konteksten af den såkaldte joke.

Der er for nævnet tvivl om, hvad der nærmere skete i forbindelse med den omhandlede episode med babyen, herunder hvad der nærmere blev sagt og i hvilken kontekst.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Om repressalier

Det fremgår af ligebehandlingslovens § 15, stk. 1, at en lønmodtager skal tilkendes en godtgørelse, hvis den pågældende afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Klager har oplyst, at hun til et møde den 29. februar 2024 blandt andet gjorde indklagede opmærksom på, at hun havde oplevet sig seksuelt chikaneret af sin leder.

Indklagede har bestridt klagers beskrivelse af, hvad der skete og blev sagt under mødet den 29. februar 2024.

Den 13. marts 2024 modtog klager en påtænkt afskedigelse begrundet i samarbejdsvanskeligheder

Den 27. marts 2024 indsendte klager en whistlebloweranmeldelse til indklagedes whistleblowerordning. Der blev herefter af indklagede igangsat en undersøgelse af de forhold, som klager havde anført. Undersøgelsen blev foretaget af et advokatfirma.

Den 30. maj 2024 blev klager afskediget fra sin stilling. Af afskedigelsesbrevet fremgår, at klager ikke var kommet med en brugbar løsning på sine problemer med sin leder, og indklagede ikke havde tillid til, at klager ville være i stand til at indgå i et konstruktivt samarbejde med sin leder og sine kollegaer.

Den 3. juni 2024 modtog klager besked om, at advokatundersøgelsen var afsluttet, og at der ikke var grundlag for at foretage yderligere.

Der er for nævnet tvivl om det faktuelle hændelsesforløb, herunder hvordan samarbejdsvanskelighederne kom til udtryk.

Disse spørgsmål, som er af afgørende betydning for sagens resultat, kan alene afklares ved mundtlige parts- og vidneforklaringer. En sådan bevisførelse kan ikke foretages for nævnet, men må i givet fald ske ved domstolene.

Nævnet afviser derfor at behandle denne del af klagen.

Øvrige klagepunkter

Klager har også anført, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med en række andre punkter, herunder indklagedes instruktion af det eksterne advokatfirma og afslag på aktindsigt og håndteringen af klagers whistlebloweranmeldelse.

På baggrund af sagens oplysninger vurderer nævnet, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af køn i forbindelse med disse klagepunkter.

Klager får derfor ikke medhold i denne del af klagen.

Nævnet bemærker, at det ligger uden for nævnets kompetence at vurdere overholdelsen af blandt andet whistleblowerlovgivningen, forvaltningsloven og offentlighedsloven.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 2, om nævnets kompetence

• § 8, stk. 2, nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Ligebehandlingsloven

• § 1 om lovens anvendelsesområde

• § 4 om forbud mod forskelsbehandling

• § 15 om repressalier

• § 16 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter