Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - afvisning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - afvisning
Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race – genoptagelse – afvisning
J.nr. 26-19125
En mand (klager) havde anmodet om genoptagelse af sin klage over et politisk parti (indklagede). Nævnet traf den 6. februar 2026 afgørelse om at afvise klagen over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race, da nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at klager var blevet udsat for forskelsbehandling i forbindelse med, at han fik afslag på en stilling hos det politiske parti.
Klager gjorde til støtte for sin anmodning om genoptagelse bl.a. gældende, at nævnet ikke havde medtaget alle klagers bemærkninger i afgørelsen.
Nævnet bemærkede, at alle klagers bemærkninger indgik i nævnets behandling af klagen. Parternes bemærkninger var, som angivet i afgørelsen, kun gengivet delvist, men dette betød ikke, at klagers bemærkninger ikke indgik i behandlingen af klagen.
Der var ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der forelå heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kunne føre til, at sagen skulle genoptages.
Efter nævnets faste praksis var der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.
Nævnet afviste derfor at behandle klagen.
Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.
Sagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af race, hudfarve og etnisk oprindelse.
Ligebehandlingsnævnets afgørelse
Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.
Sagens behandling
Afgørelsen er truffet af Ligebehandlingsnævnets formand.
Sagsfremstilling
Klager indbragte den 5. december 2024 en klage for Ligebehandlingsnævnet.
Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af race, hudfarve og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på ansættelse som politisk konsulent hos det indklagede politiske parti.
Ligebehandlingsnævnet traf den 6. februar 2026 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under sagsnr. 25-1234.
Ved afgørelsen afviste nævnet at behandle klagen.
Af afgørelsens sagsfremstilling fremgik følgende:
”Klager, der er af anden etnisk oprindelse end dansk, søgte om morgenen den 4. november 2024 en stilling som politisk konsulent hos indklagede. Klager har fremlagt stillingsopslaget og sin ansøgning. Af stillingsopslaget fremgår, at der var ansøgningsfrist den 30. november 2024, og at samtaler blev afholdt løbende.
Samme eftermiddag sendte klager en mail til indklagedes partileder. Af mailen fremgår bl.a.:
”Eftersom at den person – [indklagedes politiske chef] – som skal vurdere undertegnedes ansøgning til stillingen som politisk konsulent med juridisk baggrund, efterfølgende har blokeret mig på det sociale medie Twitter/X, videresendes du hermed min ansøgning til stillingen hos [indklagede].
Objektivt set er jeg yderst kvalificeret til stillingen, og vil kunne bidrage helhjertet til partiet, hvorfor jeg venligst vil anmode om, at du sikrer at [indklagede] foretager en objektiv vurdering af min ansøgning. ”
Den 6. november 2024 modtog klager en mail fra indklagedes politiske chef. Af mailen fremgår bl.a.:
”Tak for din ansøgning.
Vi vil opbevare din mail og dit materiale i maksimalt 6 mdr., hvorefter det slettes automatisk. I tilfælde af at du ønsker at korrigere materialet, eller du ønsker at blive slettet, så bedes du skrive på '[indklagedes politiske chefs mailadresse]' og oplyse den mailadresse, som dit materiale er sendt fra.
Materialet deles ikke med uvedkommende og er kun tilgængeligt for ansættende ledere. ”
Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 5. december 2024.
Læs alt
Klager fremsatte i klagen en beløbsmæssig påstand om betaling af en godtgørelse på 25.000 kr.
Den 10. april 2025 fik klager afslag på sin ansøgning til stillingen. Af det af indklagede fremlagte afslag fremgår:
”Kære ansøger til stillingen som Politisk-Juridisk Konsulent,
Vi har nu afsluttet rekrutteringsprocessen med vurderingen af ansøgerne til stillingen som Politisk Konsulent med juridisk baggrund til [indklagedes] sekretariat.
Til orientering kan vi oplyse, at en ud af seks ansøgere blev indkaldt til samtale, men at processen ikke ledte til nogen ansættelse.
På grund af ændrede prioriteringer for de ønskede kompetencer i sekretariatet har vi nu besluttet at lukke denne rekrutteringsproces uden nogen ansættelse. ”
Indklagede har også fremlagt kopi af et identisk afslag, der er sendt til en anden ansøger. ”
Det fremgår af parternes bemærkninger:
”Henset til sagens resultat er parternes bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager gør gældende, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve og etnisk oprindelse.
Indklagede har som arbejdsgiver behandlet klager som ansøger ringere end andre ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Der foreligger direkte forskelsbehandling, da forskelsbehandlingen var begrundet i klagers race, hudfarve og etniske oprindelse.
Klager var yderst kvalificeret til stillingen, da klager har arbejdet som politisk kampagnerådgiver på Christiansborg og er uddannet som jurist. Det må derfor forventes, at meget få personer havde den tilstrækkelige faglige ekspertise og det tilstrækkelige uddannelsesgrundlag koblet til den nødvendige erfaring fra Christiansborg i dette juridisk-politiske overlap, som indklagede søgte.
Indklagedes politiske chef blokerede klager på det sociale medie X. Det må derfor forventes, at den politiske chef havde en forudindtaget negativ diskriminerende holdning til klager. Klager orienterede indklagedes partileder herom.
Klager modtog efterfølgende en mail fra den politiske chefs mailadresse, hvilket bekræftede, at det var den politiske chef, der var ansvarlig for at vurdere klagers ansøgning, til trods for udøvelse af etnisk betinget diskrimination fra netop denne person imod klager.
Den 30. november 2024 var der ansøgningsfrist til stillingen. Klager blev ikke indkaldt til samtale. Klager modtog aldrig en mail om, at han ikke blev indkaldt til samtale.
Klager var yderst kvalificeret til stillingen. Oveni kan det objektivt konstateres, at indklagedes politiske chef havde en forudfattet etnisk betinget diskriminerende holdning til klager, som manifesterede sig ved blokeringen af klager på det sociale medie X. Det var den samme person, som skulle forestå en objektiv vurdering af klagers kompetencer, hvilket ingen mennesker i sagens natur ville have tillid til. Derudover blev indklagedes øverste chef, indklagedes partileder, orienteret om dette, men partilederen valgte at ignorere det, hvorfor indklagedes politiske chef kunne fortsætte med at være ansvarlig for at vurdere klagers ansøgning og dermed udelade klager fra en ansættelsesprocedure, som alle de objektive faktorer talte for, at klager burde være en del af.
Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling.
Indklagedes sekretariat havde på tidspunktet for klagers klage til nævnet ikke færdiggjort sine rekrutteringsbestræbelser i forhold til stillingen. Allerede af den grund kan der ikke være tale om forskelsbehandling, da der endnu ikke var truffet nogen beslutning om rekruttering. Klager kan i sagens natur ikke påberåbe sig en ringere behandling end andre ansøgere til stillingen i forhold til en rekrutteringsbeslutning, da der ikke var truffet en beslutning på klagetidspunktet.
At klager ikke har været indkaldt til samtale, kan ikke påstås at være et udtryk for forskelsbehandling, da beslutningen om ikke at indkalde en kandidat til samtale på et givet tidspunkt ikke er en positiv eller negativ beslutning om rekruttering, men alene et af flere led i rekrutteringsprocessen baseret på en komparativ analyse af de modtagne ansøgninger. I øvrigt er det fælles for et flertal af ansøgere, at de ikke på et givet tidspunkt er blevet indkaldt til samtale.
Klagen bør allerede af disse grunde afvises som uden juridiske holdepunkter og åbenlyst grundløst. Af de samme grunde er klagers oplysning om at have orienteret indklagedes partileder ikke relevant for vurderingen af sagen.
Det skal ligeledes lægges til grund, at klager ikke på nogen måde har dokumenteret eller sandsynliggjort sin påstand om, at den påståede forskelsbehandling er på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse. Også af denne grund bør klagen afvises.
Klager henviser til, at den rekrutterende chef på et tidspunkt har blokeret klager på et socialt medie. Det skal hertil lægges til grund, at en blokering på et socialt medie ikke direkte eller indirekte er en del af rekrutteringsproceduren og er denne uvedkommende. Dertil kommer, at en blokering ikke i sig selv kan påstås at være udtryk for eller på nogen måde sandsynliggøre en forskelsbehandling på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse. En blokering på et socialt medie har til formål at beskytte den, der blokerer, mod at modtage uønsket eller ubehageligt indhold. Også af denne grund bør klagen afvises. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at blokeringen havde rod i det forhold, at klager var kandidat for et andet parti til Europa-Parlamentsvalget, og at den rekrutterende chef ikke ønskede at modtage indhold i sit feed fra klager. Det har således intet at gøre med klagers race, hudfarve eller etniske oprindelse.
En ansøger ud af seks blev indkaldt til samtale, men ansøgeren blev ikke tilbudt ansættelse efter samtalen. Ved udvælgelsen af ansøgere til at blive indkaldt til samtale blev der i særdeleshed lagt vægt på soliditeten af den juridiske baggrund og dybden og relevansen af ansøgernes erfaring. Af de fem ansøgere, der ikke blev indkaldt til samtale, havde de to ikke eller kun en begrænset juridisk baggrund, mens tre ansøgere, herunder klageren, havde en juridisk uddannelse, men relativt begrænset eller mindre relevant erfaring. Den kandidat, der blev indkaldt til samtale, havde en meget lang og bred juridisk erfaring (10-15 år længere end de øvrige ansøgere), herunder som advokat og med politisk interessevaretagelse. ”
Det fremgår af nævnets bemærkninger og konklusion:
”…
Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.
Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat ham for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve og etnisk oprindelse i forbindelse med, at klager fik afslag på sin ansøgning til stillingen som politisk konsulent.
Klager har til støtte for sin påstand bl.a. anført, at indklagedes politiske chef blokerede klager på det sociale medie X.
Nævnet vurderer, at klager ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede udsatte ham for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse.
Nævnet har herved lagt vægt på, at klager på tidspunktet for klagen til nævnet ikke havde fået afslag på sin ansøgning til stillingen hos indklagede. Nævnet henviser i den forbindelse til nævnets afgørelser i j.nr. 23-2373, 23-1161 og 23-2753.
Nævnet har tillige lagt vægt på, at det faktum, at indklagedes politiske chef blokerede klager på det sociale medie X, ikke alene giver anledning til at formode, at indklagedes politiske chef havde en forudindtaget negativ diskriminerende holdning til klager.
Det er herefter åbenbart, at klager ikke kan få medhold i sagen.
Nævnet afviser derfor at behandle klagen. ”
Den 7. februar 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet. Nævnet har forstået klages henvendelse som en anmodning om genoptagelse af sagen.
Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i forbindelse med anmodningen om genoptagelse.
Klagers bemærkninger
Henset til sagens resultat er klagers bemærkninger alene gengivet delvist.
Klager har til støtte for sin anmodning anført, at det har taget nævnet et år at afvise at behandle klagen til trods for, at nævnet den 29. januar 2025 besluttede at behandle klagen.
Nævnet har medtaget et dokument, som er produceret efter den reelle sagsbehandling. Til det har klager den 30. april 2025 skrevet: “Undertegnede noterer sig deslige at indklagede efter at parterne har været hørt henholdsvis to gange – som angiveligt er udgangspunktet for en færdighørt sag jf. Ligebehandlingsnævnets skrivelse af 29-1-2025 – har set sig nødsaget til at kontakte undertegnede direkte via mail 10-4-2025 fem måneder efter stillingsopslaget var aktivt, 4 måneder efter ansøgningsfristens udløb og 10 dage efter parterne var hørt henholdsvis to gange – altså efter den 31-3-2025 – på et tidspunkt hvor sagen almindeligvis ville være anset for færdighørt. Indklagede har altså efter at sagen almindeligvis ville være anset for at være færdighørt, produceret nyt bilagsmateriale, som indklagede forsøger at benytte i en tredje fremsendelse. ” Til trods for at nævnet i afgørelsen af 6. februar 2026 hævder at have medtaget klagers skrivelse af 30. april 2025 i sagsbehandlingen, kan dette konstateres ikke at være tilfældet. For nævnet henviser i parternes bemærkninger alene til indklagedes handling‚ som er opstået efter den reelle sagsbehandling, men henviser ikke til klagers bemærkninger herom.
Dette er afgørende, da nævnet i afgørelsen skriver: “Nævnet har herved lagt vægt på, at klager på tidspunktet for klagen til nævnet ikke havde fået afslag på sin ansøgning til stillingen…” Nævnet angiver dog ikke tidslinjen i forhold til, at dette såkaldte svar er kommet efter den reelle sagsbehandling. Samtidigt afskærer nævnet klager fra at få vurderet sine bemærkninger herom. Nævnets procesførelse er således i modstrid med princippet i EMRK art. 6, jf. praksis fra EMD-dommen Perez v. France (2004), 47287/99, præmis 80, som fastslår, at retten har pligt til at vurdere væsentlige argumenter og beviser. Derudover har nævnet generelt afskåret klagers bemærkninger – herunder henvisninger til afgørelser fra EU-domstolen og Højesteret – fra at indgå i sagsbehandlingen, hvilket er i modstrid med princippet i EMRK art. 6. Dette kan tydeligt konstateres, når klagers bemærkninger sammenholdes med det, som nævnet selektivt har valgt at lade indgå i parternes bemærkninger.
Klager anmoder om, at sagen indbringes for flere medlemmer af Ligebehandlingsnævnet end bare en person.
Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion
Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.
En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.
Nævnet vurderer, at der ikke er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.
Det fremgår af nævnets afgørelse, at nævnet vurderede, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at indklagede havde udsat ham for forskelsbehandling på grund af race, hudfarve eller etnisk oprindelse.
Nævnet lagde vægt på, at klager på tidspunktet for klagen til nævnet ikke havde fået afslag på sin ansøgning, og at det faktum, at indklagedes politiske chef blokerede klager på det sociale medie X, ikke alene gav anledning til at formode, at indklagedes politiske chef havde en forudindtaget negativ diskriminerende holdning til klager.
Alle klagers bemærkninger, herunder bemærkningerne af 30. april 2025, indgik i nævnets behandling af klagen. Parternes bemærkninger var, som angivet i afgørelsen, kun gengivet delvist, men dette betyder ikke, at klagers bemærkningerne ikke indgik i behandlingen af klagen.
Der er ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der kan føre til, at sagen skal genoptages.
Efter nævnets faste praksis er der herefter ikke grundlag for at genoptage sagen.
Retsregler
Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:
Lov om Ligebehandlingsnævnet
• § 1, stk. 1, og 3, om nævnets kompetence
• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser
• § 9, stk. 1, om klagebehandling
• § 10 om genoptagelse
• § 12, stk. 1, om klagebehandling
Forskelsbehandlingsloven
• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde
• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling
• § 7 a om delt bevisbyrde
Lignende dokumenter
- Sag om prøvelse af Ligebehandlingsnævnets afgørelse om, hvorvidt det var i strid med forskelsbehandlingslovens regler om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling på grund af religion og tro, at en selvejende institution pålagde sagsøgte at møde en lørdag til et åbent hus-arrangement og efterfølgende opsagde ham som følge af hans udeblivelse fra arrangementet Domsdatabasen · 23. juli 2021
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 5. september 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - genoptagelse - sagsbehandling - afvisning Retsinformation · 5. september 2026
- SKAT har til spørgsmål 1 og 2 svaret: NEJ Landsskatteretten · 28. september 2016
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - ansættelse - afvisning Retsinformation · 25. august 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - køn - sagsbehandling - genoptagelse - kommuner - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026