Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - afvisning

KEN nr 9943 af 21/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - genoptagelse - kommuner - sagsbehandling - afvisning

J.nr. 26-81547

En mand (klager) anmodede om genoptagelse af sin klage over forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse, hudfarve og race i forbindelse med kommunes sagsbehandling.

Nævnet vurderede, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse var fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet lagde vægt på, at klager ikke med de fremlagte oplysninger havde skabt en formodning for, at indklagede havde behandlet klagers sager anderledes på grund af klagers race og etniske oprindelse.

Nævnet afviste derfor at genoptage sagen.

Afgørelsen blev truffet af et medlem af nævnets forpersonskab.

Klagen angår, om der efter anmodning fra klager er grundlag for at genoptage sagen om forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Ligebehandlingsnævnet genoptager ikke sagen.

Sagens behandling

Afgørelsen er truffet af et medlem af Ligebehandlingsnævnets forpersonskab.

Sagsfremstilling

Klager indbragte den 17. august 2025 en klage for Ligebehandlingsnævnet.

Klagen angik påstået forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse i forbindelse med indklagede kommunes sagsbehandling.

Ligebehandlingsnævnet traf den 20. oktober 2025 afgørelse i sagen. Sagen blev behandlet under j.nr. 25-102323.

Ved afgørelsen fastslog nævnet, at klager ikke havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at han var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af race og etnisk oprindelse.

Den 12. november 2025 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet traf den 5. februar 2026 afgørelse om ikke at genoptage sagen. Sagen blev behandlet under j.nr. 25-122825.

Den 22. februar 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet traf den 13. april 2026 afgørelse om ikke at genoptage sagen. Sagen blev behandlet under j.nr. 26-24788.

Af klagers bemærkninger i sagen med j.nr. 26-24788:

”Klagers bemærkninger

Klager har anmodet om, at sagen genoptages, da der foreligger nye, væsentlige oplysninger, som ikke tidligere indgik i nævnets vurdering.

De nye oplysninger vedrører dokumenteret forskellig behandling i forbindelse med klagers anmodning om aktindsigt hos indklagede.

Indklagede har til Ankestyrelsen fremsendt 322 sider, mens klager som borger alene modtog 148 sider i en papkasse.

Indklagede har i afgørelse af 19. januar 2026 anført, at klager blev givet fuld aktindsigt i alle akter, samtidig med at der reelt var foretaget udtagning og overstregning af oplysninger.

Medarbejderes efternavne, telefonnumre og e-mailadresser var systematisk fjernet i det materiale, der blev udleveret til klager, uden konkret hjemmel eller individuel begrundelse.

Ankestyrelsen har den 12. februar 2026 rejst spørgsmål til indklagede om netop denne praksis.

Disse forhold dokumenterer en forskelsbehandling i sagsbehandlingen.

Læs alt

Klager gør gældende, at klager er blevet behandlet anderledes end andre myndigheder, som har modtaget fuldt materiale uden tilsvarende begrænsninger som klager. Klager er også blevet behandlet anderledes end andre borgere i sammenlignelige situationer, som efter klagers viden har fået udleveret komplette akter uden systematisk anonymisering af offentlig ansatte.

Det fremgår endvidere af sagsmaterialet, at indklagede har registreret og journaliseret oplysninger om klagers etnicitet, race og etniske baggrund i forbindelse med sagsbehandlingen.

Registrering og intern anvendelse af sådanne oplysninger – kombineret med dokumenteret forskellig behandling – skaber en formodning for indirekte forskelsbehandling.

Flere ting taler for genoptagelse. Der har været selvmodsigelse mellem erklæret ”fuld aktindsigt” og faktisk udleveret materiale. Der har været en manglende individuel og konkret begrundelse for undtagelse af oplysninger. Der har været uforholdsmæssig anonymisering rettet mod én bestemt borger. Desuden har der været registrering af etniske oplysninger uden dokumenteret relevans. Dertil har der været ubegrundede forsinkelser over for klager som borger i en aktinsigtssag, men ikke over for myndigheder i samme sag. Endvidere har der været ubegrundede undtagelser af sager, der sendes til klager fysisk medforsinkelse, men som sendes til Ankestyrelsen digitalt og uden forsinkelser.

Den samlede kontekst – herunder sagens historik, systematisk anonymisering og manglende transparens – giver en objektiv begrundet formodning for forskelsbehandling.

De nye dokumenter forelå ikke på tidspunktet for den oprindelige behandling og har afgørende betydning for vurderingen af, om klager er blevet behandlet ringere end andre i tilsvarende situation. Klager anmoder derfor om, at sagen genoptages og undergives en fornyet fuld prøvelse. ”

Af nævnets bemærkninger og konklusion fremgår:

”Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Nævnet vurderer, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og der foreligger heller ikke i øvrigt særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen. ”

Den 29. juni 2026 traf Ankestyrelsen afgørelse i en af klagers sager ved Ankestyrelsen. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Ankestyrelsen har besluttet at genoptage din sag om afslag på hjælp.

Vi er blevet opmærksomme på, at vores afgørelse med j.nr. [nummer], er relateret til andre sager, og at de forudgående sager har betydning i din sag med j.nr. [nummer]. Vi har derfor besluttet, at genoptage behandlingen af sagen med j.nr. [nummer].

Det betyder, at din klage over kommunens afgørelse af 7. august 2025 indgår i forbindelse med vores behandling af dine øvrige sager, og at denne afgørelse erstatter vores afgørelse af 6. maj 2026 med j.nr. [nummer].

…

Det betyder, at vi stadfæster [indklagedes] afgørelse af 29. april 2025. Du har dog ret til kontanthjælp med tilbagebetalingspligt fra den 31. marts 2025. Det betyder også, at vi hjemviser den del af afgørelsen, der

vedrører særlig støtte.

Kommunen skal behandle din ansøgning om særlig støtte igen og afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag. ”

Den 8. juli 2026 henvendte klager sig til Ligebehandlingsnævnet med anmodning om genoptagelse af sagen.

Ligebehandlingsnævnet har ikke foretaget høring af indklagede i

forbindelse med anmodningen om genoptagelse.

Klagers bemærkninger

Klagers bemærkninger af alene gengivet delvist.

Klager har anmodet om, at sagen genoptages, da der foreligger nye,

væsentlige oplysninger, som ikke tidligere indgik i nævnets vurdering.

Klager gør gældende, at Ankestyrelsens nye afgørelse ændrer det faktiske grundlag, som Ligebehandlingsnævnet tidligere lagde til grund ved afvisningen af klagers anmodninger om genoptagelse.

Ankestyrelsen har i den nye afgørelse fastslået, at klagers klage over indklagedes afgørelse af 7. august 2025 skulle indgå i behandlingen af klagers øvrige sager, og at den nye afgørelse erstatter den tidligere afgørelse.

Klager gør gældende, at Ankestyrelsens nye afgørelse udgør en sådan ny væsentlig oplysning, fordi den viser, at den samlede sagsbehandling hos indklagede ikke kan vurderes som enkeltstående hændelser, men må vurderes samlet.

Ligebehandlingsnævnet har tidligere afvist genoptagelse med den begrundelse, at der ikke var påvist faktiske omstændigheder, som gav anledning til at formode, at klager var blevet forskelsbehandlet på grund af race eller etnisk oprindelse.

Det nye er, at Ankestyrelsen nu har bekræftet, at klagers sager ikke kunne vurderes isoleret, men var relaterede og skulle behandles samlet. Ankestyrelsens afgørelse viser også, at indklagedes behandling af klagers sociale sager har haft væsentlige mangler.

Klager gør ikke gældende, at enhver sagsbehandlingsfejl i sig selv beviser etnisk diskrimination. Klager gør derimod gældende, at det samlede mønster nu er så konkret og dokumenteret, at det opfylder tærsklen i lov om etnisk ligebehandling § 7.

Det samlede mønster består blandt andet af gentagne fejl og mangler i indklagedes behandling af klagers sociale sager, mangelfuld oplysning af sagen om særlig støtte, Ankestyrelsens genoptagelse og erstatning af tidligere afgørelse, forsinket og begrænset aktindsigt, forskellig behandling i forhold til andre borgere, der efter det fremlagte modtager

aktindsigt rettidigt, at klager under visitationssamtale er blevet spurgt om oprindelsesland, etnisk oprindelse og udenlandsk navn, at oplysninger om etnicitet/race/oprindelse efter klagers oplysninger er registreret eller journaliseret i anden sagsmaterialet uden dokumenteret saglig nødvendighed og uden om aktindsigts regler, og at klager som dansk statsborger ikke har oplevet samme ligeværdige adgang til rettigheder og sagsbehandling som andre sammenlignelige borgere.

Klagers danske statsborgerskab bruges ikke som selvstændigt diskriminationsgrundlag, men som sammenligningsmoment: Klager havde samme formelle retlige status som andre borgere, men oplevede efter klagers opfattelse en ringere faktisk behandling, samtidig med at klagers etniske oprindelse, og klagers udenlandske navn blev gjort relevante i kontakten med kommunen flere gange.

Forsinket aktindsigt i sociale sager er ikke en formalitet. Aktindsigt er en retssikkerhedsgaranti, fordi borgeren skal kunne forstå, kontrollere og imødegå myndighedens oplysninger og vurderinger. Når aktindsigt forsinkes eller begrænses, svækkes borgerens mulighed for effektivt at varetage sine rettigheder.

I klagers sag har dette særlig betydning, fordi Ankestyrelsen nu har fastslået, at flere sager var indbyrdes forbundne, og at forudgående sager havde betydning for vurderingen. Det viser, at manglende eller forsinket adgang til sagens akter ikke blot havde administrativ betydning, men kunne påvirke klagers mulighed for at forstå og varetage klagers rettigheder i et samlet sagsforløb.

Klager gør endvidere gældende, at spørgsmål om oprindelsesland, etnisk oprindelse og udenlandsk navn i en visitationssamtale kan være relevante indicier, når de sammenholdes med den øvrige sagsbehandling.

Når sådanne oplysninger kombineres med dokumenterede sagsbehandlingsmangler, forsinket aktindsigt og forskellig behandling, giver det efter klagers opfattelse anledning til en formodning om, at klagers etniske oprindelse kan have haft betydning for kommunens behandling af klager.

Det er klagers vurdering, at der nu foreligger nye væsentlige oplysninger, som Ligebehandlingsnævnet ikke tidligere har vurderet i sammenhæng med diskriminationssagen.

Ankestyrelsens nye afgørelse viser, at klagers sager ikke kan vurderes isoleret. Den viser også, at indklagede ikke havde oplyst sagen tilstrækkeligt, og at kommunen skal behandle en del af sagen på ny.

Når dette sammenholdes med klagers tidligere oplysninger om aktindsigt, spørgsmål om etnisk oprindelse og forskellig behandling i forhold til andre borgere, er der nu påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode direkte eller indirekte forskelsbehandling.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Det fremgår af lov om Ligebehandlingsnævnet, at nævnet kan bestemme, at en sag, hvori der er truffet afgørelse, skal genoptages, hvis særlige grunde taler derfor.

En sag kan for eksempel genoptages, hvis der fremkommer nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen. Det kan i den forbindelse tillægges vægt, hvis disse oplysninger ikke har kunnet fremlægges forud for eller under behandlingen af sagen. Sagsbehandlingsfejl kan også medføre genoptagelse.

Klager har gjort gældende, at sagen skal genoptages, da Ankestyrelsen har truffet afgørelse om at genoptage klagers sag, da sagen havde relation til klagers andre sager, hvorfor sagerne havde betydning for vurderingen af den pågældende sag. Klager gør gældende, at Ankestyrelsens afgørelser ændrer det faktiske grundlag, som Ligebehandlingsnævnet lagde til grund ved sine tidligere afgørelser.

Nævnet vurderer, at der ikke i forbindelse med klagers anmodning om genoptagelse er fremkommet nye oplysninger af væsentlig betydning for sagens afgørelse.

Nævnet har lagt vægt på, at klager ikke med de fremlagte oplysninger har skabt en formodning for, at indklagede har behandlet klagers sager anderledes på grund af klagers race og etniske oprindelse.

Da der heller ikke i øvrigt foreligger særlige grunde, der taler for, at sagen skal genoptages, er der efter nævnets faste praksis ikke grundlag for at genoptage sagen.

Nævnet afviser derfor at genoptage sagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 5, om nævnets kompetence

• § 6, stk. 3, om formandsafgørelser

• § 8, stk. 2, om nævnets afvisning af klagen

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 10 om genoptagelse

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Lov om etnisk ligebehandling

• § 2 om lovens anvendelsesområde

• § 3, stk. 1-4, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter