Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning om behandlingsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt for seksualforbrydelser

Gældende VEJ nr 8 af 14/02/2007VejledningJustitsministeriet17. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning om

behandlingsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for

personer, der er dømt for seksualforbrydelser

I. Indledning

Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den

øvrige særforsorg mv. (samfundstjeneste og forstærket indsats mod

seksualforbrydelser mv.) blev der vedtaget initiativer med henblik på en

forstærket indsats mod seksualforbrydelser, navnlig seksualforbrydelser

begået

mod børn. Loven trådte i kraft den 1. maj 1997.

Ordningen blev ved

finanslovsaftalen for 2001 gjort permanent.

II. Behandlingsordningen med

behandling som alternativ til frihedsstraf

1.

Anvendelsesområde

Ordningen omfatter personer, der har begået

seksualforbrydelser, uden at forholdet dog omfatter vold eller ulovlig tvang.

I forarbejderne til loven fra 1997 opregnes

følgende forbrydelser, der navnlig kan indgå i ordningen:

–

Incestkriminalitet, jf. straffelovens § 210, og ”adoptiv- og

stedbarnsincest”, jf. straffelovens § 223, stk. 1

–

Grovere

former for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232

–

Samleje

med et barn under 18 år, der er den pågældendes plejebarn eller er betroet

Læs alt

den

pågældende til undervisning eller opdragelse, jf. straffelovens § 223, stk.

1,

eller

–

Samleje

med en person, der er indsat eller anbragt i et fængsel, en børne- og

ungdomsinstitution, et psykiatrisk hospital, en institution for personer med

vidtgående psykiske handicap eller lignende, jf. straffelovens § 219.

Det er en forudsætning for at

anbefale behandling som vilkår for en betinget dom, at sigtede efter en

individuel vurdering findes egnet og motiveret for at gennemføre vilkåret.

Ordningen forudsættes i

almindelighed alene at komme på tale som alternativ til ubetinget

frihedsstraf

fra 4-6 måneder og op til omkring 1½ år.

Behandling forestås af et

landsdækkende netværk bestående af Anstalten ved Herstedvester og de tre

ambulante behandlingsinstitutioner: Sexologisk Klinik, Rigshospitalet,

Retspsykiatrisk Afsnit, Middelfart Sygehus, og Retspsykiatrisk Afdeling,

Psykiatrisk Hospital i Århus, samlet benævnt ”netværket”.

2. Procedure

om behandling som alternativ til frihedsstraf

2.1. Initiativet

Det påhviler enten

anklagemyndigheden, forsvareren eller den lokale kriminalforsorgsafdeling at

rejse spørgsmålet om behandling i stedet for frihedsstraf. Anklagemyndigheden

har pligt til at starte en undersøgelse af den sigtedes egnethed og

motivation,

hvis gerningsindholdet i den pågældende sag falder indenfor de rammer, der er

nævnt ovenfor under afsnit 1, og hvis anklagemyndigheden vurderer, at sagen

vil

blive afgjort med en ubetinget fængselsstraf fra 4-6 måneder og op til

omkring

1½ år.

Rigsadvokaten har udarbejdet nærmere

retningslinier til politi og anklagemyndighed. Rigsadvokatens retningslinier

skal sikre, at den relevante målgruppe får tilbud om at deltage i ordningen

med

behandling i stedet for frihedsstraf. I praksis er det normalt

politiet/anklagemyndigheden, der retter henvendelse til Kriminalforsorgen,

der

herefter tager initiativ til, at sagen behandles i et visitationsudvalg.

Spørgsmålet om en betinget

dom med vilkår om behandling kan rejses på alle tidspunkter under sagens

behandling, således også under en eventuel ankesag, hvis det viser sig under

ankesagen, at tiltalte er motiveret for at indgå i behandling.

Hvis den tiltalte før behandlingen i 1. instans

ikke har villet modtage et tilbud om at deltage i ordningen med behandling i

stedet for frihedsstraf, skal der ikke gøres noget specielt for at motivere

den

tiltalte under ankesagen. Den pågældende vil i givet fald blive omfattet af

visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester, jf. nedenfor under kap.

III, afsnit 1, og vil indlede afsoningen på visitations- og

observationsafdelingen i denne anstalt. Her vil den pågældende måske blive så

motiveret, at der er basis for at iværksætte behandling enten via udgang fra

et

fængsel eller ved anvendelse af straffuldbyrdelseslovens § 78.

2.2. Information af

sigtede

Politiet skal tidligt og så

vidt muligt under efterforskningen informere alle sigtede om ordningen,

herunder også de sigtede, som nægter sig skyldige.

I den forbindelse bør

politiet udlevere en informationsfolder. Samtidig skal den sigtede have

tilbud

om at få en samtale med en person fra enten Sexologisk Klinik,

Rigshospitalet,

Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus eller Retspsykiatrisk

Afsnit, Middelfart Sygehus eller Kriminalforsorgen. Såfremt den sigtede

ønsker

en sådan samtale, skal politiet/anklagemyndigheden rette henvendelse til en

af

de nævnte behandlingsinstitutioner og/eller Kriminalforsorgen.

2.3. Person- og

mentalundersøgelse

Hvis den pågældende ønsker at

deltage i ordningen, skal anklagemyndigheden foranledige, at der bliver

udfærdiget henholdsvis en personundersøgelse og en mentalundersøgelse i

medfør

af retsplejelovens §§ 808-809.

De to undersøgelser kan

eventuelt udfærdiges sideløbende.

Personundersøgelsen

udfærdiges af Kriminalforsorgen.

I forbindelse med

personundersøgelsen bør der gives den sigtede en samlet vejledning om

ordningen, herunder om behandlingens varighed og overordnede indhold og

formål.

Personundersøgelsen bør indeholde notat om, at en sådan vejledning er givet.

I

samme forbindelse bør det afklares, om sigtede vil samtykke i, at det er

sigtedes bopælskommune, som er repræsenteret i det regionale

visitationsudvalg,

der skal vurdere om vedkommende er egnet og motiveret til behandling. Der bør

ligeledes gøres notat herom i personundersøgelsen. Der henvises til afsnit

2.4

nedenfor, som beskriver sammensætningen af visitationsudvalget.

Sigtede skal give samtykke

til, at der til brug for sagens behandling i visitationsfasen udveksles

personlige oplysninger om sigtede mellem de myndigheder, som deltager i

behandlingen af sagen, jf. forvaltningslovens § 28.

Mentalundersøgelsen skal

iværksættes ved en speciallæge i psykiatri.

Så snart anklagemyndigheden

har modtaget en rekvireret mentalerklæring videresendes den til den lokale

afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed.

Herefter drager

afdelingen omsorg for, at mentalerklæringen sammen med personundersøgelsen

straks bliver videresendt til formanden for det regionale visitationsudvalg,

således at denne kan sammenkalde udvalgets medlemmer, jf. nærmere herom

nedenfor under afsnit 2.4.

2.4. Visitation

Et visitationsudvalg afgør på

grundlag af person- og mentalundersøgelser, om den sigtede findes egnet til

og

motiveret for at indgå i et behandlingsforløb.

I visitationsudvalget skal

følgende personer være repræsenteret:

–

En repræsentant fra netværket, der skal fungere som formand – og

dermed ansvarlig for det praktiske arbejde med indkaldelse til møder mv.

–

En repræsentant fra den lokale kriminalforsorgsafdeling

–

En repræsentant fra den forventede opholdsinstitution

–

En regional repræsentant fra Kriminalforsorgen i Frihed (som vil

være med til alle møder i samme region)

–

En repræsentant fra socialforvaltningen i den sigtedes

bopælskommune, såfremt dette kan aftales mellem pågældendes bopælskommune og

opholdskommunen. Den sigtede skal give sit samtykke til en sådan aftale. I

modsat fald er det opholdskommunen, der skal være repræsenteret i udvalget

–

I sjællandsregionen tillige en repræsentant fra Retspsykiatrisk

Klinik

Visitationsudvalgets indstilling - til brug for

rettens behandling af straffesagen - skal indeholde en individuel

behandlingsplan, herunder en stillingtagen til de behandlingsmæssige aspekter

af et indledende institutionsophold. Frekvensen af konsultationer hos

behandlingsinstitutionen skal ikke fastlægges på forhånd i behandlingsplanen,

men bør løbende vurderes af behandlingsinstitutionen i selve

behandlingsforløbet.

Indstillingen skal endvidere

indeholde forslag til, hvilke vilkår der er behov for at fastsætte.

Der bør i visitationsfasen gøres mest muligt for at afdække

eventuelle behov for særvilkår i form af alkoholistbehandling eller vilkår om

behandling

mod andet misbrug af rusmidler, idet sådant misbrug kan forhindre en effektiv

psykiatrisk/sexologisk behandling. Særligt bør opmærksomheden henledes herpå

i

forbindelse med udarbejdelse af person- og mentalundersøgelserne.

I forbindelse med visitationsudvalgets

vurdering af den sigtedes egnethed og motivation bør der tillige tages

stilling

til, om der må formodes at være behov for sociale hjælpeforanstaltninger i

anledning

af den begåede kriminalitet, dels i forhold til den sigtedes børn og øvrige

familie, dels i forhold til den sigtede selv.

Visitationsudvalget bør

endvidere være opmærksom på, at der skal drages omsorg for den forurettede

part

i sagen.

Om det løbende samarbejde med

de sociale myndigheder henvises i øvrigt til cirkulære nr. 16 af 27. februar

2006 om koordinerede handleplaner, som trådte i kraft den 1. marts 2006.

3. Domme

3.1. Betinget dom

med eller uden straffastsættelse

En dom til behandling

gennemføres inden for rammerne af straffelovens kapitel 7 om betingede domme.

Dette indebærer, at domstolene har valget mellem de to former for

betinget dom, der er mulighed for efter straffelovens § 56, stk. 1 og 2. Der

kan således idømmes en betinget dom, i hvilken størrelsen af en forskyldt

straf

ikke er fastsat (stk. 1) eller en betinget dom, hvor den forskyldte straf er

udmålt (stk. 2). I praksis anvendes betinget dom uden samtidig fastsættelse

af

den forskyldte straf sjældent.

Der bør altid som grundlag

for Kriminalforsorgens kontrolmuligheder fastsættes vilkår om tilsyn af

Kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 59, stk. 1.

En betinget dom om behandling

vil desuden skulle indeholde et vilkår om, at den dømte undergiver sig

psykiatrisk/sexologisk behandling på en af de tre behandlingsinstitutioner i

behandlingsnetværket.

Der kan eventuelt være behov for at fastsætte

yderligere vilkår, fx vilkår om at den dømte undergiver sig

afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, jf.

straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4.

I den betingede dom med

vilkår om behandling skal endvidere længden af behandlingsperioden

fastsættes.

Retten fastsætter tillige af retssikkerhedsmæssige grunde varigheden

af et indledende institutionsophold.

Det forhold, at den dømte har

været varetægtsfængslet, bør efter en konkret vurdering kunne få indflydelse

på

rettens fastsættelse af et indledende institutionsophold samt varigheden

heraf.

Ud over særvilkår skal der i

den betingede dom også fastsættes prøvetid og tilsynstid.

Det er forudsat, at prøvetid og tilsynstid som udgangspunkt

fastsættes til en periode svarende til varigheden af det tilbudte

behandlingsprogram. Hvis det skønnes formålstjenligt, kan prøvetiden og

tilsynstiden fastsættes til en længere periode, dog højst 3 år i alt.

3.2.

Kombinationsdom

Hvor generalpræventive grunde

undtagelsesvis taler for det, vil det være muligt at afsige en delvis

betinget

dom (kombinationsdom) i medfør af straffelovens § 58.

4. Vilkår om behandling

4.1. Forslag til

vilkår i betingede domme

4.1.1. Betinget dom

uden straffastsættelse

Hvis tiltalte NN overholder

følgende betingelser, vil straffen ikke blive fastsat:

1)

Tiltalte

må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom.

2)

Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af

Kriminalforsorgen

3)

Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i

prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling

4)

Tiltalte skal i behandlingstidens første Y måneder tage ophold på

en institution

5)

Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg

af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer,

hos hvem der opholder sig børn under denne alder.

Betingede domme uden

straffastsættelse anvendes sjældent i praksis.

4.1.2. Betinget dom

med fastsat straf

Tiltalte NN skal straffes med

fængsel i Y måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder

følgende betingelse

r:

1)

Tiltalte

må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom

2)

Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af

Kriminalforsorgen

3)

Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i

prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling

4)

Tiltalte skal i behandlingstidens første Z måneder tage ophold på

en institution

5)

Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg

af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer,

hos hvem der opholder sig børn under denne alder.

4.1.3.

Kombinationsdom

Tiltalte NN straffes med

fængsel i Y måneder. Z måneder skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke

afsones, hvis tiltalte ov

erholder følgende betingelser:

1)

Tiltalte

må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom

2)

Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af

Kriminalforsorgen

3)

Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i

prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling

4)

Tiltalte skal i behandlingstidens første T måneder tage ophold på

en institution

5)

Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg

af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer,

hos hvem der opholder sig børn under denne alder.

5.

Behandlingsforløb

I bemærkningerne til loven er det forudsat, at

behandlingsforløbet skal vare mindst 2 år og typisk bestå af tre elementer

(faser):

1)

Indledende

institutionsophold

2)

Ambulant behandling på en af behandlingsinstitutionerne

3)

Tilsyn af Kriminalforsorgen i yderligere ½ år eventuelt betinget

af vilkår om behandling

5.1.

Institutionsophold

Det forudsættes, at et

behandlingsforløb indledes med et institutionsophold af 3-6 måneders varighed

i

en af Kriminalforsorgens pensioner eller eventuelt i en kommunal institution,

hvor den ambulante behandling på en af de tre behandlingsinstitutioner i

behandlingsnetværket iværksættes.

Det bemærkes, at ved

kombinationsdomme erstattes institutionsopholdet på en pension af et

fængselsophold,

hvor den ubetingede del af straffen afsones, hvorunder behandling

iværksættes.

Før den domfældte starter sit

ophold på pensionen/institutionen bør der være indgået aftale med

behandlingsinstitutionen

om, hvornår behandlingen kan begynde.

Et indledende

institutionsophold i en af Kriminalforsorgens pensioner skal som udgangspunkt

ske på fængselsvilkår, hvilket indebærer, at den dømtes færden begrænses på

samme måde som i et åbent fængsel.

Den pågældende skal

opholde sig på pensionen bortset fra aftalt fravær fx ved udgang til

behandling. Udgangsordningerne er med de fornødne tillempelser de samme som i

et åbent fængsel. Den dømte vil således normalt have mulighed for udgang hver

tredje weekend. Den pågældende vil endvidere efter en konkret vurdering kunne

få frigang til uddannelse eller arbejde.

Der kan efter en konkret

vurdering fastsættes yderligere vilkår for opholdet, fx om at den dømte ikke

må

modtage besøg af bestemte personer, skal følge en nærmere fastlagt behandling

mv.

Ved udgang kan der fastsættes vilkår fx om, at den

dømte skal afholde sig fra misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer eller

ikke må opsøge bestemte personer eller steder.

Hvis den dømte er anbragt på

pension på pensionsvilkår, skal den pågældende i arbejdstiden være

beskæftiget

med undervisning eller arbejde uden for pensionen eller ved pensionens

foranstaltning

forudsat den pågældende er indforstået dermed.

Fritiden

kan i et vist omfang tilbringes hos familie eller lignende uden for

pensionen.

Den dømte skal opholde sig på pensionen om natten, typisk mellem kl. 23.00 og

7.00, og skal i øvrigt undergive sig de begrænsninger, som er fastsat i

institutionens

husorden mv.

Det er den pension, som skal

modtage den pågældende, der i samråd med den behandlingsansvarlige overlæge,

afgør om institutionsopholdet skal ske på fængselsvilkår eller på

pensionsvilkår, herunder om der senere skal ske ændringer i vilkårene for

opholdet.

Som ovenfor nævnt vil udgangspunktet dog være

anbringelse på fængselsvilkår.

5.2. Vilkår for

ophold i pensioner, hvis øvrige beboere modtager besøg af børn

Kriminalforsorgens pensioner

m.v. modtager ikke alene personer, der er dømt for seksualforbry- delser i

medfør af behandlingsordningen, men også fængselsdømte under udstationering

eller frigang, fængselsdømte der er anbragt i medfør af

straffuldbyrdelseslovens § 78 m.v. Disse beboere har ofte familie, som de vil

have et ønske om at kunne modtage besøg af.

På

pensionerne kan der endvidere være enlige eller familier, der som led i deres

straffuldbyrdelse opholder sig på pensionen sammen med deres børn.

Der vil i forbindelse med den

betingede dom normalt være fastsat vilkår om, at den dømte ikke må modtage

besøg af børn under 18 år eller tage ophold hos personer, hos hvem, der

opholder sig børn under denne alder.

Beboerne på kriminalforsorgens pensioner har

normalt tilladelse til at modtage besøg af deres børn.

Et eventuelt polititilhold – som typisk er

afstedkommet af en mindre vilkårsovertrædelse – som forbyder den dømte

at være

sammen med børn under 18 år, fordrer, at den pension, hvor den dømte opholder

sig, i hvert enkelt tilfælde, hvor en beboer skal have besøg af børn, tager

kontakt med politiet for at undersøge, om det i samarbejde med den

behandlende

psykiater og de sociale myndigheder, kan overvejes at tillade den dømte at

være

til stede i den konkrete institution på de vilkår, som Kriminalforsorgen

fastsætter.

Det er ønskeligt, at ikke alene hensynet til

retssikkerheden, men også hensynet til Kriminalforsorgens mulighed for at

kunne

administrere straffuldbyrdelsen fleksibelt, indgår i overvejelserne i

forbindelse

med fastsættelse af særvilkår.

Der henvises i den

forbindelse til afsnit 4, som indeholder forslag til formulering af vilkår.

5.3. Ambulant

behandling

Efter institutionsopholdet

fortsætter den dømte i ambulant behandling (anden fase) på den

behandlingsinstitution,

som vedkommende er blevet tilknyttet under institutionsopholdet.

Kriminalforsorgen fører tilsyn i hele perioden.

Om behandlingens indhold, se

nedenfor under afsnit 6.

5.4. Tilsyn

Kriminalforsorgen skal føre

tilsyn med den dømte i et omfang svarende til et almindeligt tilsyn.

Det vil sige, at tilsynet skal føres i overensstemmelse med

Justitsministeriets bekendtgørelse om Kriminalforsorgens tilsyn med

prøveløsladte, betinget dømte mv.

Hvis behandlingsinstitutionen

først under behandlingen bliver opmærksom på, at der er behov for særvilkår

om

behandling mod misbrug af rusmidler og lignende, bør fortsat behandling i

behandlingsinstitutionen

gøres betinget af, at den dømte påbegynder en sådan behandling, hvilket skal

indbringes

for retten med henblik på en vilkårsændring.

Endvidere

bør relevante myndigheder inddrages med hensyn til spørgsmålet om at tilbyde

den pågældende afvænningsbehandling.

I den tredje fase skal den

dømte være i tilsyn af Kriminalforsorgen i yderligere ½ år, eventuelt

betinget

af vilkår om behandling efter Kriminalforsorgens bestemmelse.

5.5.

Vilkårsændringer

I medfør af straffelovens §

59, stk. 1, vil der senere i forløbet ved retskendelse kunne træffes

beslutning

om vilkårsændringer, herunder ændringer med hensyn til varigheden af

institutionsopholdet.

En sådan begæring om

vilkårsændringer bør hurtigst muligt indbringes for retten.

6. Psykiatrisk/sexologisk behandling

Grundlaget for den

behandlingsmæssige indsats er psykiatrisk/sexologisk intervention.

Behandlingen tilrettelægges individuelt, og består af individuel

behandling og/eller gruppebehandling. Der er i behandlingsordningen endvidere

mulighed for medinddragelse af partneren til en række rådgivende samtaler.

6.1.Psykoterapeutisk

intervention

Behandlingsindsatsens primære

mål er nedsætte - eller i bedste fald at fjerne - risikoen for recidiv til

ligeartet kriminalitet.

Dette mål nås ved, at den dømte

bibringes indsigt i den uacceptable seksualkriminelle handling, og herefter

ved

bearbejdning af de psykologiske og personlighedsmæssige faktorer, der er

baggrund for den seksualkriminelle handling. Dette indebærer, at den dømte

via

den terapeutiske proces erkender og tager ansvar for sine handlinger og

bibringes empatisk forståelse for offerets situation.

Behandlingen tager, i lighed med al anden

behandling og psykoterapi, udgangspunkt i den dømtes symptomer/lidelse, og

der

sigtes mod at bibringe den dømte symptomlettelse således, at personlige og

personlighedsmæssige problemer og vanskeligheder løses mere hensigtsmæssigt.

Der stiles således imod, at

den dømte udvikler et mere realistisk billede af sig selv og af sine

relationer

til andre således, at den dømte vil være bedre rustet til at sætte grænser

samt

registrere stress og risikosituationer. Det antages, at en sådan viden og

forståelse kan sætte den dømte i stand til at træffe passende forholdsregler

for at undgå at recidivere.

Behandlingens form skal være

identitetssikrende for den dømte.

Behandlingen

gennemføres derfor ud fra en step-care model, det vil sige en trinvis model

for

behandling, hvor der tages udgangspunkt i den dømtes umiddelbare evner og

forudsætninger. Step-care modellen giver mulighed for, at der arbejdes fra et

konkret niveau til et mere indsigtsgivende niveau.

Dette indebærer, at der terapeutisk alterneres

mellem en mere adfærdsorienteret, kognitiv indfaldsvinkel og en mere

psykodynamisk

tilgang, hvor dette er relevant.

De dømte kan være helt eller

delvist benægtende overfor forbrydelsen.

Graden af

motivation for behandling er vekslende ligesom den dømtes evne til at arbejde

med personlige problematikker. I Step-care modellen er indbygget en række

delmål for behandlingen.

Det er

forskelligt, hvad den enkelte evner at opnå under behandlingsforløbet, men

som

udgangspunkt forventes alle at nå de første 3 af følgende delmål i

prioriteret

rækkefølge:

1)

Erkendelse af at have begået de pådømte handlinger

2)

Identifikation af potentielt farlige situationer i fremtiden

3)

Følelsesmæssig kontakt med de pådømte handlinger

4)

Erkendelse af at rumme farlige reaktionsmønstre

6.2.

Behandlingsnetværkets organisation og koordination

Behandlingsindsatsen skal som

nævnt under afsnit 1 varetages af et landsdækkende behandlingsnetværk, som

består af

1)

Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, som også har en koordinerende

funktion

2)

Retspsykiatrisk

Afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus

3)

Retspsykiatrisk Afsnit, Middelfart sygehus

4)

Anstalten ved Herstedvester

De fire institutioner i netværket

arbejder i et multicentersamarbejde og har et overordnet ansvar for den

faglige

indsats i forhold til behandling.

Institutionerne

fungerer autonomt behandlingsmæssigt og forskningsmæssigt, men er forpligtet

til at orientere netværksgruppen om behandlings- og forskningstiltag før de

iværksættes.

Behandlingen varetages

af psykiatere, psykologer samt andre, der er specialkyndige inden for

psykiatri,

psykologi og sexologi.

Der henvises til

Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens

”Evalueringsrapport om

forsøgsordningen vedrørende en forstærket behandlingsindsats overfor

personer,

der er dømt for seksualforbrydelser” (september 2002) samt Visitations-

og

behandlernetværkets ”Slutrapport om Forsøgsordningen vedrørende en

forstærket

behandlingsindsats overfor personer, der er dømt for

seksualforbrydelser”

(marts 2004) for en mere detaljeret beskrivelse af behandlingsindsatsen i

behandlingsnetværket.

7. Samarbejde mellem de involverede myndigheder/institutioner

7.1.

Vilkårsovertrædelser

Det er en afgørende

forudsætning, at der under behandlingsforløbet er et tæt og formaliseret

samarbejde i hver enkelt sag mellem henholdsvis opholdsinstitutionen, den

tilsynsførende kriminalforsorgsafdeling og behandlingsinstitutionen.

Et sådant samarbejde skal sikre, at behandlingsforløbet gennemføres

i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i den betingede dom. Det er

herunder forudsat, at der reageres hurtigt og mærkbart på overtrædelser af

vilkår. Hvis opholdsinstitutionen eller behandlingsinstitutionen således

bliver

bekendt med vilkårsovertrædelser, eller der vurderes at være fare for ny

kriminalitet, skal dette straks indberettes til den tilsynsførende

kriminalforsorgsafdeling.

Alle personer, som deltager i ordningen, bør informeres om, at der under

behandlingsforløbet

sker fri udveksling af relevante oplysninger mellem de involverede

myndigheder/institutioner.

I tilfælde af

vilkårsovertrædelser bør sagen via anklagemyndigheden hurtigst muligt

indbringes for retten med henblik på at træffe bestemmelse om følgerne af

overtrædelserne.

7.2. Sociale

hjælpeforanstaltninger

Der bør ske en koordinering

mellem Kriminalforsorgen, behandlingsinstitutionerne og de kommunale

myndigheder med hensyn til eventuelle sociale hjælpeforanstaltninger i

anledning af den begåede kriminalitet.

Der kan fx være

tale om behov for sociale foranstaltninger dels i forhold til den sigtedes

børn

og øvrige familie, dels i forhold til den pågældende selv.

Et sådant samarbejde bør

finde sted såvel i forbindelse med visitationsudvalgets vurdering af den

sigtedes egnethed til og motivation for behandling, som under selve

behandlingsforløbet.

For så vidt angår samarbejdet

mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder henvises til reglerne om

koordinerede handleplaner, jf. cirkulære nr. 16 af 27. februar 2006 om

koordinerede handleplaner, som trådte i kraft den 1. marts 2006.

Der skal her peges på

vigtigheden af, at de sociale myndigheder inddrages aktivt og så tidligt som

muligt i sagsbehandlingen.

Der bør derfor altid deltage

en repræsentant fra de sociale myndigheder i møderne i visitationsudvalgene.

7.3. Videregivelse

af oplysninger til de kommunale myndigheder

7.3.1. Før dom til

behandling foreligger

Visitationsudvalgets

repræsentanter bør drage omsorg for, at der i overensstemmelse med reglerne

om

underretningspligt og samtykke sker videregivelse af relevante oplysninger

til

den kommunale repræsentant.

Det er herefter den

kommunale repræsentant, som bør sikre, at de kommunale myndigheder bliver

inddraget med henblik på at tage stilling til, om der er behov for

iværksættelse

af sociale foranstaltninger i anledning af den begåede kriminalitet. Hvis

dette

er tilfældet, bør de kommunale myndigheder iværksætte disse foranstaltninger

så

tidligt som muligt, også selvom der endnu ikke er afsagt dom i sagen. De

pågældende (familien og den sigtede) bør have tilbud om en personlig samtale

med en repræsentant fra de kommunale myndigheder, hvor behovet for og

indholdet

af eventuelle hjælpemuligheder kan drøftes nærmere.

Såfremt den sigtedes ægtefælle/registrerede

partner/samlever og børn er flyttet til en anden kommune, bør den kommunale

repræsentant søge indhentet samtykke fra den sigtede til, at oplysninger om

sagen videregives til den kommune, hvor ægtefællen/den registrerede

partner/samleveren og børnene opholder sig med henblik på, at de pågældendes

eventuelle sagsbehandler kan indkaldes til møde i visitationsudvalget.

7.3.2. Under

behandlingsforløbet

Der vil også under

behandlingsforløbet kunne opstå formodning om behov for sociale

foranstaltninger.

I så fald bør henholdsvis

den pension eller anden

institution, hvor pågældende indledningsvist opholder sig,

behandlingsinstitutionen eller den tilsynsførende kriminalforsorgsafdeling

– afhængigt

af, hvem der bliver opmærksom på problemet – tage skridt til, at denne

formodning bliver videregivet til de kommunale myndigheder. Reglerne om

underretningspligt og samtykke skal iagttages.

7.3.3.

Underretningspligt når det drejer sig om børn og unge

Med hensyn til oplysninger

vedrørende børn og unges formodede behov for sociale foranstaltninger i

anledning af den begåede kriminalitet gælder der i henhold til

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1240 af 5. december 2006 om

underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, en pligt

for

offentligt ansatte eller andre med offentligt hverv til at underrette

kommunen,

når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung

under

18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har brug for

særlig

støtte.

Videregivelse af sådanne oplysninger kræver

derfor ikke samtykke.

7.3.4. Samtykke til

videregivelse af oplysninger

På det tidspunkt, hvor den

sigtede erklærer sig indforstået med at deltage i ordningen, bør der samtidig

indhentes samtykke fra den pågældende til, at der kan videregives oplysninger

vedrørende dennes sociale forhold samt den begåede kriminalitet til de

kommunale myndigheder.

Dette samtykke bør også omfatte

videregivelse af oplysninger til de kommunale myndigheder i selve

behandlingsforløbet.

Videregivelse af oplysninger

til kommunen om voksne familiemedlemmers behov for sociale foranstaltninger i

anledning af den begåede kriminalitet kræver også et forudgående samtykke fra

de pågældende selv.

For så vidt angår samtykkets

form henvises til § 28, stk. 4, i forvaltningsloven.

Det bemærkes, at et samtykke

bortfalder senest 1 år efter, at det er givet, jf.

§

28, stk. 5, i forvaltningsloven.

III. Visitationsordningen

1.

Anvendelsesområde

Visitationsordningens målgruppe er

seksualkriminelle, som er idømt en tidsbestemt fængselsstraf i medfør af

straffelovens § 210 om incest og kap. 24 (§§ 216-236) om forbrydelser mod

kønssædeligheden. Det var fra starten udgangspunktet, at der ikke skulle være

nogen øvre eller nedre grænse med hensyn til straflængde for at deltage i

ordningen.

Kerneområdet var oprindeligt personer, der blev dømt fra 30 dage til 4 års

fængsel. Fra juni 2005 blev det besluttet, at voldtægtsdømte med op til 5 års

fængsel kan påbegynde afsoningen på visitations- og observationsafdelingen på

Anstalten ved Herstedvester.

Den 23. november 2005 blev

målgruppen for visitationsordningen ændret, således at dømte med straffe på

mellem 30 dage og 3 måneder som udgangspunkt ikke skal starte afsoningen på

visitationsafdelingen.

Indledningsvis anbringelse på

visitations- og observationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester kan dog

finde sted, hvis afdelingen på grundlag af gennemgang af sagens akter

undtagelsesvis

finder, at der er et åbenbart behov for en målrettet behandlingsindsats.

Herudover er der indført

mulighed for, at der kan ske ambulant visitation i anden institution af dømte

med straf af fængsel i mere end 3 måneder, dog højst 1 år.

Dette kan ske, hvis kapacitetsmæssige hensyn taler for anbringelse i

anden institution, og en sådan anbringelse af behandlingsmæssige grunde ikke

anses for uhensigtsmæssig. Ved en sådan anbringelse tilbydes den indsatte

visitationssamtale med en behandler fra visitations- og

observationsafdelingen.

Inden for målgruppen falder

tillige de personer, som har afslået at deltage i ordningen med behandling

som

alternativ til frihedsstraf, eller som ikke er fundet egnet hertil, eller som

har overtrådt de i den betingede dom fastsatte vilkår med det resultat, at

fængselsstraffen skal udstås.

Personer, som er idømt

fængselsstraf på over 4 år (dog 5 år for voldtægt), bliver placeret på

visitations-

og observationsafdelingen i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt og

ellers

på en anden afdeling i anstalten, idet denne gruppe som hidtil primært vil

skulle placeres i Anstalten ved Herstedvester og derfor ikke er omfattet af

kerneområdet for ordningen.

Seksualkriminelle, som er

idømt delvis betinget dom (kombinationsdom) i medfør af § 58 i straffeloven,

men som i øvrigt indgår i behandlingsordningen, er ikke omfattet af

visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester.

Hvis den dømte er omfattet af

den definerede målgruppe, er det obligatorisk at deltage i

visitationsordningen.

2. Personundersøgelse

Det er ønskeligt, at der i de

omhandlede sager så vidt muligt bliver udarbejdet en personundersøgelse af

den

sigtede i medfør a

f retsplejelovens § 808. Dette er

hensigtsmæssigt blandt andet i forbindelse med visitationsprocessen.

3. Visitation

3.1.

Anmeldelsesproceduren

Domme for overtrædelse af

straffelovens § 210 eller §§ 216 - 236 anmeldes til direktoratet, hvis den

idømte straf er på 30 dages fængsel eller derover.

Er

der under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse,

henviser

politiet dog direkte til et åbent fængsel.

Når direktoratet har modtaget

anmeldelsen, sendes sagen til Anstalten ved Herstedvester med henblik på, at

domfældte indledningsvis kan anbringes på visitations- og

observationsafdelingen.

Opholdet på observations- og

visitationsafdelingen forudsættes normalt at vare fire til seks uger.

3.2. Visitation i

Anstalten ved Herstedvester

3.2.1. Afdeling Q

og Holsbjergvej

Visitations-og

observationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester består af 8 pladser i

afdeling

Q inde i fængslet og 4 pladser på Fængselsafdelingen på Holsbjergvej.

Afdelingen bliver udvidet til i alt 22 pladser i august 2007.

Afdeling Q er adskilt fra

anstaltens øvrige afdelinger, men afdelingens indsatte har efter eget valg

adgang til at benytte anstaltens fællesfaciliteter som for eksempel kirke,

bibliotek og kondirum.

Afdelingen på Holsbjergvej er en

åben afdeling, der har sine egne fritidsfaciliteter. Afdelingerne ledes af en

fængselsuddannet afdelingsleder og en behandlingsansvarlig leder (psykolog).

3.2.2. Motivation

og egnethed

Behandlingspersonalet på

visitationsafdelingen forsøger at motivere de indsatte grundlæggende for

psykiatrisk/sexologisk

behandling.

Der arbejdes på at etablere en

mellemmenneskelig kontakt til den indsatte, hvor relationen kan

karakteriseres

ved respekt, empati og engagement, uden at der sker en bagatellisering af den

pådømte

kriminalitet. Karakteren, graden og stabiliteten af den dømtes ønske om at gå

i

behandling vurderes løbende. Samtidig vurderes det ud fra en række kriterier,

om den pågældende er egnet til behandling.

3.2.3. Skriftligt

materiale

Anstalten ved Herstedvester

lægger vægt på at modtage udførlige baggrundsoplysninger om de domfældte.

Oplysningerne bør så vidt

muligt foreligge i form af

mentalerklæringer og/eller personundersøgelser i medfør af retsplejelovens §§

808-809.

4. Efter visitation i Anstalten ved Herstedvester

4.1. Endelig

fastlæggelse af udståelsesstedet

Når Anstalten ved

Herstedvester ved, hvornår en indsat forventes færdigvisiteret, retter

anstalten

henvendelse til det fængsel, typisk et åbent fængsel med en halvåben

afdeling,

som den pågældende skal overføres til, og aftaler hvornår den pågældende vil

blive overført.

De åbne fængsler må forvente, at der

rettes henvendelse fra anstalten ganske få dage, inden overførslen finder

sted.

Hvis anstalten og fængslet er uenig i en konkret sag, vil direktoratet træffe

afgørelse om placering.

4.2. Anbringelse i

medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78

Det fremgår af forarbejderne

til lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

og

lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv., at der

eventuelt

vil være mulighed for at træffe bestemmelse om overførsel i medfør af

straffelovens § 49, stk. 2 (nu straffuldbyrdelseslovens § 78), til en af

Kriminalforsorgens pensioner eller en kommunal institution på vilkår af, at

den

dømte deltager i ambulant behandling på en behandlingsinstitution.

Det fremgår af vejledning nr.

68 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution mv. uden for fængsel

eller arresthus (§ 78-vejledningen), at udgangspunktet er, at institutionen

(anbringelsesstedet)

skal kunne påtage sig den behandling eller pleje, der er formålet med

opholdet.

Der kan i en sådan behandling eventuelt indgå

aktiviteter uden for institutionen, fx ambulante behandlingsforløb, men

normalt

kun hvis dette alene er et supplement til behandlingen i institutionen.

Der kan i særlige tilfælde

ske § 78-anbringelse af seksualkriminelle på en pension, hvorved der

dispenseres fra kravet om, at den nødvendige behandling eller pleje sker på

institutionen (anbringelsesstedet).

Det er en forudsætning, at

den seksualkriminelle vurderes ikke at være egnet til at afsone i et åbent

fængsel.

Det kan være på grund af et helt særligt behov for at

opholde sig i et mere beskyttet miljø af hensyn til den pågældendes adfærd

eller lignende.

Det er desuden en

forudsætning, at opholdet på pensionen indledningsvis sker på fængselsvilkår,

og at der fastsættes andre relevante vilkår, som vil være egnede til at

varetage hensynet til retshåndhævelsen og begrænse risiko for misbrug af

tilladelsen til anbringelsen.

Anstalten ved Herstedvester

forbereder eventuelle sager om anbringelse i henhold til

straffuldbyrdelseslovens

§ 78 og afgiver indstilling til direktoratet.

For så

vidt angår dømte, af hvis sag det klart fremgår, at domstolen ikke har fundet

grundlag for at afsige en betinget dom med vilkår om behandling, bør der ud

fra

et omgåelsessynspunkt ikke indledes en sag om anbringelse i henhold til § 78.

Inden indstilling om

anbringelse i medfør af § 78 afgives, skal Anstalten ved Herstedvester have

skaffet plads på en pension eller anden egnet institution, hvorfra den

pågældende kan gå i ambulant behandling på en af de tre

behandlingsinstitutioner i netværket, eller i særlige tilfælde gå til

behandling

i anstalten.

Såfremt andre fængsler (og

arresthuse) overvejer en § 78-anbringelse af seksualkriminelle skal

ovenstående

retningslinier iagttages.

5. Ophold i afsoningsinstitution

5.1. Udgang til

behandling

Afgørelse om udgang til

ambulant behandling i behandlingsinstitutionen træffes i medfør af

udgangsbekendtgørelsens

§ 31, stk. 1, nr. 4.

Det er ikke muligt på forhånd at

fastsætte noget bestemt med hensyn til hyppigheden af udgang til behandling.

Dette vil bero på den behandlingsansvarliges individuelle skøn i hver enkelt

sag.

5.2. Samarbejde med

behandlingsinstitutionen

Det er en afgørende

forudsætning, at der etableres et tæt og formaliseret samarbejde i hver

enkelt

sag mellem vedkommendes afsoningsinstitution og behandlingsinstitutionen.

Hvis behandlingsinstitutionen bliver bekendt med

vilkårsovertrædelser i forbindelse med udgangen, eller der vurderes at være

fare for ny kriminalitet, skal dette straks indberettes til afsoningsstedet.

5.3.

Prøveløsladelse

Det følger af pkt. 36 i

vejledning om løsladelse af indsatte, der udstår fængselsstraf

(løsladelsesvejledningen),

at der for seksualkriminelle hyppigt vil være behov for at fastsætte vilkår

om

fortsat behandling.

Vil en seksualkriminel ikke

acceptere et relevant vilkår om i prøvetiden at fortsætte en påbegyndt

psykiatrisk/sexologisk behandling, vil dette indgå med betydelig vægt i

vurderingen

af, om det er utilrådeligt at løslade den pågældende på prøve.

Afsoningsinstitutionernes

afgørelse om prøveløsladelse af indsatte, som er i behandling, skal træffes

efter indhentet udtalelse fra vedkommende behandlingsinstitution.

Der kan undtagelsesvis ske

prøveløsladelse af seksualkriminelle i henhold til straffelovens § 40 a,

”noget

for noget-ordningen”.

Det er en betingelse, at hensynet

til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod en tidlig løsladelse. Dette

betyder, at der skal udvises varsomhed med at anvende adgangen til tidlig

prøveløsladelse over for indsatte, som afsoner straffe for meget alvorlige

forbrydelser, hvorunder voldtægt, jf. straffelovens § 216, og seksuelle

overgreb over for mindreårige børn hører. På den anden side vil muligheden

for

tidlig løsladelse kunne motivere de dømte til at gå i psykiatrisk/sexologisk

behandling og dermed nedsætte risikoen for tilbagefald til ny ligeartet

kriminalitet.

Afgørelse om tidlig prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for seksuelt

misbrug af mindreårige børn, træffes på baggrund af en samlet konkret

vurdering

af alle momenter i sagen, herunder forholdenes antal og varighed, længden af

den tid der resterer til to tredjedele af straffen er udstået,

anklagemyndighedens udtalelse i sagen og barnets alder.

6. Udlændinge der skal udvises

Udlændinge skal principielt have samme tilbud

om behandling som danske. Hvad angår udlændinge, der skal udvises, vil det på

visitationstidspunktet ofte være vanskeligt at vurdere det videre perspektiv.

Der skal i forhold til denne gruppe foretages en konkret vurdering af

behovet,

og af hvorvidt der eventuelt er grundlag for at iværksætte en behandling. I

denne vurdering bør også perspektiverne med hensyn til at iværksætte en

behandling overvejes. Om nødvendig anvendes tolk i forbindelse med

behandlingen.

IV. Fællesbestemmelser

1. Personer, der er dømt ved Færøernes ret

Lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af

straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den

øvrige særforsorg mv. er ikke sat i kraft for Færøerne.

Såfremt en person, der ved

Færøernes ret er dømt for seksualforbrydelser, skønnes egnet til behandling

og

er indstillet derpå, er der dog intet til hinder for, at den pågældende får

tilladelse til udgang til behandling.

Personer, der ved Færøernes ret er idømt en

frihedsstraf, der skal udstås i fængsel i Danmark, skal have de samme tilbud

om

behandling som personer, der er dømt ved en domstol i Danmark.

De pågældende skal således vurderes med henblik på egnethed og

motivation i Anstalten ved Herstedvesters visitationsafdeling.

2. Medicinudgifter

2.1.

Behandlingsordningen

Udgifter til medicinsk

behandling, som ligger ud over et eventuelt tilskud fra sygesikringen eller

lignende afholdes af den dømte selv.

Udgifter til

medicin, som den dømte behandles med

på

behandlingsinstitutionen som en

integreret del af sygehusbehandlingen, afholdes af sygehusvæsenet.

2.2.

Visitationsordningen

2.2.1. Indsatte

Eventuelle udgifter til

medicin afholdes af kriminalforsorgen. Udgifter til medicin, som den dømte

behandles med på b

ehandlingsstedet som en integreret

del af sygehusbehandlingen afholdes af sygehusvæsenet.

2.2.2.

Prøveløsladte

Jf. samme model som under

afsnit 2.1.

Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 14.

februar 2007

Ina Eliasen

Lignende dokumenter