Vejledning om behandlingsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for personer, der er dømt for seksualforbrydelser
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning om
behandlingsordning vedrørende en forstærket behandlingsindsats over for
personer, der er dømt for seksualforbrydelser
I. Indledning
Ved lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den
øvrige særforsorg mv. (samfundstjeneste og forstærket indsats mod
seksualforbrydelser mv.) blev der vedtaget initiativer med henblik på en
forstærket indsats mod seksualforbrydelser, navnlig seksualforbrydelser
begået
mod børn. Loven trådte i kraft den 1. maj 1997.
Ordningen blev ved
finanslovsaftalen for 2001 gjort permanent.
II. Behandlingsordningen med
behandling som alternativ til frihedsstraf
1.
Anvendelsesområde
Ordningen omfatter personer, der har begået
seksualforbrydelser, uden at forholdet dog omfatter vold eller ulovlig tvang.
I forarbejderne til loven fra 1997 opregnes
følgende forbrydelser, der navnlig kan indgå i ordningen:
–
Incestkriminalitet, jf. straffelovens § 210, og ”adoptiv- og
stedbarnsincest”, jf. straffelovens § 223, stk. 1
–
Grovere
former for blufærdighedskrænkelse, jf. straffelovens § 232
–
Samleje
med et barn under 18 år, der er den pågældendes plejebarn eller er betroet
Læs alt
den
pågældende til undervisning eller opdragelse, jf. straffelovens § 223, stk.
1,
eller
–
Samleje
med en person, der er indsat eller anbragt i et fængsel, en børne- og
ungdomsinstitution, et psykiatrisk hospital, en institution for personer med
vidtgående psykiske handicap eller lignende, jf. straffelovens § 219.
Det er en forudsætning for at
anbefale behandling som vilkår for en betinget dom, at sigtede efter en
individuel vurdering findes egnet og motiveret for at gennemføre vilkåret.
Ordningen forudsættes i
almindelighed alene at komme på tale som alternativ til ubetinget
frihedsstraf
fra 4-6 måneder og op til omkring 1½ år.
Behandling forestås af et
landsdækkende netværk bestående af Anstalten ved Herstedvester og de tre
ambulante behandlingsinstitutioner: Sexologisk Klinik, Rigshospitalet,
Retspsykiatrisk Afsnit, Middelfart Sygehus, og Retspsykiatrisk Afdeling,
Psykiatrisk Hospital i Århus, samlet benævnt ”netværket”.
2. Procedure
om behandling som alternativ til frihedsstraf
2.1. Initiativet
Det påhviler enten
anklagemyndigheden, forsvareren eller den lokale kriminalforsorgsafdeling at
rejse spørgsmålet om behandling i stedet for frihedsstraf. Anklagemyndigheden
har pligt til at starte en undersøgelse af den sigtedes egnethed og
motivation,
hvis gerningsindholdet i den pågældende sag falder indenfor de rammer, der er
nævnt ovenfor under afsnit 1, og hvis anklagemyndigheden vurderer, at sagen
vil
blive afgjort med en ubetinget fængselsstraf fra 4-6 måneder og op til
omkring
1½ år.
Rigsadvokaten har udarbejdet nærmere
retningslinier til politi og anklagemyndighed. Rigsadvokatens retningslinier
skal sikre, at den relevante målgruppe får tilbud om at deltage i ordningen
med
behandling i stedet for frihedsstraf. I praksis er det normalt
politiet/anklagemyndigheden, der retter henvendelse til Kriminalforsorgen,
der
herefter tager initiativ til, at sagen behandles i et visitationsudvalg.
Spørgsmålet om en betinget
dom med vilkår om behandling kan rejses på alle tidspunkter under sagens
behandling, således også under en eventuel ankesag, hvis det viser sig under
ankesagen, at tiltalte er motiveret for at indgå i behandling.
Hvis den tiltalte før behandlingen i 1. instans
ikke har villet modtage et tilbud om at deltage i ordningen med behandling i
stedet for frihedsstraf, skal der ikke gøres noget specielt for at motivere
den
tiltalte under ankesagen. Den pågældende vil i givet fald blive omfattet af
visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester, jf. nedenfor under kap.
III, afsnit 1, og vil indlede afsoningen på visitations- og
observationsafdelingen i denne anstalt. Her vil den pågældende måske blive så
motiveret, at der er basis for at iværksætte behandling enten via udgang fra
et
fængsel eller ved anvendelse af straffuldbyrdelseslovens § 78.
2.2. Information af
sigtede
Politiet skal tidligt og så
vidt muligt under efterforskningen informere alle sigtede om ordningen,
herunder også de sigtede, som nægter sig skyldige.
I den forbindelse bør
politiet udlevere en informationsfolder. Samtidig skal den sigtede have
tilbud
om at få en samtale med en person fra enten Sexologisk Klinik,
Rigshospitalet,
Retspsykiatrisk Afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus eller Retspsykiatrisk
Afsnit, Middelfart Sygehus eller Kriminalforsorgen. Såfremt den sigtede
ønsker
en sådan samtale, skal politiet/anklagemyndigheden rette henvendelse til en
af
de nævnte behandlingsinstitutioner og/eller Kriminalforsorgen.
2.3. Person- og
mentalundersøgelse
Hvis den pågældende ønsker at
deltage i ordningen, skal anklagemyndigheden foranledige, at der bliver
udfærdiget henholdsvis en personundersøgelse og en mentalundersøgelse i
medfør
af retsplejelovens §§ 808-809.
De to undersøgelser kan
eventuelt udfærdiges sideløbende.
Personundersøgelsen
udfærdiges af Kriminalforsorgen.
I forbindelse med
personundersøgelsen bør der gives den sigtede en samlet vejledning om
ordningen, herunder om behandlingens varighed og overordnede indhold og
formål.
Personundersøgelsen bør indeholde notat om, at en sådan vejledning er givet.
I
samme forbindelse bør det afklares, om sigtede vil samtykke i, at det er
sigtedes bopælskommune, som er repræsenteret i det regionale
visitationsudvalg,
der skal vurdere om vedkommende er egnet og motiveret til behandling. Der bør
ligeledes gøres notat herom i personundersøgelsen. Der henvises til afsnit
2.4
nedenfor, som beskriver sammensætningen af visitationsudvalget.
Sigtede skal give samtykke
til, at der til brug for sagens behandling i visitationsfasen udveksles
personlige oplysninger om sigtede mellem de myndigheder, som deltager i
behandlingen af sagen, jf. forvaltningslovens § 28.
Mentalundersøgelsen skal
iværksættes ved en speciallæge i psykiatri.
Så snart anklagemyndigheden
har modtaget en rekvireret mentalerklæring videresendes den til den lokale
afdeling af Kriminalforsorgen i Frihed.
Herefter drager
afdelingen omsorg for, at mentalerklæringen sammen med personundersøgelsen
straks bliver videresendt til formanden for det regionale visitationsudvalg,
således at denne kan sammenkalde udvalgets medlemmer, jf. nærmere herom
nedenfor under afsnit 2.4.
2.4. Visitation
Et visitationsudvalg afgør på
grundlag af person- og mentalundersøgelser, om den sigtede findes egnet til
og
motiveret for at indgå i et behandlingsforløb.
I visitationsudvalget skal
følgende personer være repræsenteret:
–
En repræsentant fra netværket, der skal fungere som formand – og
dermed ansvarlig for det praktiske arbejde med indkaldelse til møder mv.
–
En repræsentant fra den lokale kriminalforsorgsafdeling
–
En repræsentant fra den forventede opholdsinstitution
–
En regional repræsentant fra Kriminalforsorgen i Frihed (som vil
være med til alle møder i samme region)
–
En repræsentant fra socialforvaltningen i den sigtedes
bopælskommune, såfremt dette kan aftales mellem pågældendes bopælskommune og
opholdskommunen. Den sigtede skal give sit samtykke til en sådan aftale. I
modsat fald er det opholdskommunen, der skal være repræsenteret i udvalget
–
I sjællandsregionen tillige en repræsentant fra Retspsykiatrisk
Klinik
Visitationsudvalgets indstilling - til brug for
rettens behandling af straffesagen - skal indeholde en individuel
behandlingsplan, herunder en stillingtagen til de behandlingsmæssige aspekter
af et indledende institutionsophold. Frekvensen af konsultationer hos
behandlingsinstitutionen skal ikke fastlægges på forhånd i behandlingsplanen,
men bør løbende vurderes af behandlingsinstitutionen i selve
behandlingsforløbet.
Indstillingen skal endvidere
indeholde forslag til, hvilke vilkår der er behov for at fastsætte.
Der bør i visitationsfasen gøres mest muligt for at afdække
eventuelle behov for særvilkår i form af alkoholistbehandling eller vilkår om
behandling
mod andet misbrug af rusmidler, idet sådant misbrug kan forhindre en effektiv
psykiatrisk/sexologisk behandling. Særligt bør opmærksomheden henledes herpå
i
forbindelse med udarbejdelse af person- og mentalundersøgelserne.
I forbindelse med visitationsudvalgets
vurdering af den sigtedes egnethed og motivation bør der tillige tages
stilling
til, om der må formodes at være behov for sociale hjælpeforanstaltninger i
anledning
af den begåede kriminalitet, dels i forhold til den sigtedes børn og øvrige
familie, dels i forhold til den sigtede selv.
Visitationsudvalget bør
endvidere være opmærksom på, at der skal drages omsorg for den forurettede
part
i sagen.
Om det løbende samarbejde med
de sociale myndigheder henvises i øvrigt til cirkulære nr. 16 af 27. februar
2006 om koordinerede handleplaner, som trådte i kraft den 1. marts 2006.
3. Domme
3.1. Betinget dom
med eller uden straffastsættelse
En dom til behandling
gennemføres inden for rammerne af straffelovens kapitel 7 om betingede domme.
Dette indebærer, at domstolene har valget mellem de to former for
betinget dom, der er mulighed for efter straffelovens § 56, stk. 1 og 2. Der
kan således idømmes en betinget dom, i hvilken størrelsen af en forskyldt
straf
ikke er fastsat (stk. 1) eller en betinget dom, hvor den forskyldte straf er
udmålt (stk. 2). I praksis anvendes betinget dom uden samtidig fastsættelse
af
den forskyldte straf sjældent.
Der bør altid som grundlag
for Kriminalforsorgens kontrolmuligheder fastsættes vilkår om tilsyn af
Kriminalforsorgen, jf. straffelovens § 57, stk. 1, 1. pkt., og § 59, stk. 1.
En betinget dom om behandling
vil desuden skulle indeholde et vilkår om, at den dømte undergiver sig
psykiatrisk/sexologisk behandling på en af de tre behandlingsinstitutioner i
behandlingsnetværket.
Der kan eventuelt være behov for at fastsætte
yderligere vilkår, fx vilkår om at den dømte undergiver sig
afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende, jf.
straffelovens § 57, stk. 1, nr. 4.
I den betingede dom med
vilkår om behandling skal endvidere længden af behandlingsperioden
fastsættes.
Retten fastsætter tillige af retssikkerhedsmæssige grunde varigheden
af et indledende institutionsophold.
Det forhold, at den dømte har
været varetægtsfængslet, bør efter en konkret vurdering kunne få indflydelse
på
rettens fastsættelse af et indledende institutionsophold samt varigheden
heraf.
Ud over særvilkår skal der i
den betingede dom også fastsættes prøvetid og tilsynstid.
Det er forudsat, at prøvetid og tilsynstid som udgangspunkt
fastsættes til en periode svarende til varigheden af det tilbudte
behandlingsprogram. Hvis det skønnes formålstjenligt, kan prøvetiden og
tilsynstiden fastsættes til en længere periode, dog højst 3 år i alt.
3.2.
Kombinationsdom
Hvor generalpræventive grunde
undtagelsesvis taler for det, vil det være muligt at afsige en delvis
betinget
dom (kombinationsdom) i medfør af straffelovens § 58.
4. Vilkår om behandling
4.1. Forslag til
vilkår i betingede domme
4.1.1. Betinget dom
uden straffastsættelse
Hvis tiltalte NN overholder
følgende betingelser, vil straffen ikke blive fastsat:
1)
Tiltalte
må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom.
2)
Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af
Kriminalforsorgen
3)
Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i
prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling
4)
Tiltalte skal i behandlingstidens første Y måneder tage ophold på
en institution
5)
Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg
af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer,
hos hvem der opholder sig børn under denne alder.
Betingede domme uden
straffastsættelse anvendes sjældent i praksis.
4.1.2. Betinget dom
med fastsat straf
Tiltalte NN skal straffes med
fængsel i Y måneder. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder
følgende betingelse
r:
1)
Tiltalte
må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom
2)
Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af
Kriminalforsorgen
3)
Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i
prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling
4)
Tiltalte skal i behandlingstidens første Z måneder tage ophold på
en institution
5)
Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg
af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer,
hos hvem der opholder sig børn under denne alder.
4.1.3.
Kombinationsdom
Tiltalte NN straffes med
fængsel i Y måneder. Z måneder skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke
afsones, hvis tiltalte ov
erholder følgende betingelser:
1)
Tiltalte
må ikke begå noget strafbart i X år fra endelig dom
2)
Tiltalte skal i dette tidsrum undergive sig tilsyn af
Kriminalforsorgen
3)
Tiltalte skal efter Kriminalforsorgens nærmere bestemmelse i
prøvetiden undergive sig psykiatrisk/sexologisk behandling
4)
Tiltalte skal i behandlingstidens første T måneder tage ophold på
en institution
5)
Tiltalte må ikke uden tilsynsmyndighedens samtykke modtage besøg
af børn (drenge eller piger) under 18 år eller selv tage ophold hos personer,
hos hvem der opholder sig børn under denne alder.
5.
Behandlingsforløb
I bemærkningerne til loven er det forudsat, at
behandlingsforløbet skal vare mindst 2 år og typisk bestå af tre elementer
(faser):
1)
Indledende
institutionsophold
2)
Ambulant behandling på en af behandlingsinstitutionerne
3)
Tilsyn af Kriminalforsorgen i yderligere ½ år eventuelt betinget
af vilkår om behandling
5.1.
Institutionsophold
Det forudsættes, at et
behandlingsforløb indledes med et institutionsophold af 3-6 måneders varighed
i
en af Kriminalforsorgens pensioner eller eventuelt i en kommunal institution,
hvor den ambulante behandling på en af de tre behandlingsinstitutioner i
behandlingsnetværket iværksættes.
Det bemærkes, at ved
kombinationsdomme erstattes institutionsopholdet på en pension af et
fængselsophold,
hvor den ubetingede del af straffen afsones, hvorunder behandling
iværksættes.
Før den domfældte starter sit
ophold på pensionen/institutionen bør der være indgået aftale med
behandlingsinstitutionen
om, hvornår behandlingen kan begynde.
Et indledende
institutionsophold i en af Kriminalforsorgens pensioner skal som udgangspunkt
ske på fængselsvilkår, hvilket indebærer, at den dømtes færden begrænses på
samme måde som i et åbent fængsel.
Den pågældende skal
opholde sig på pensionen bortset fra aftalt fravær fx ved udgang til
behandling. Udgangsordningerne er med de fornødne tillempelser de samme som i
et åbent fængsel. Den dømte vil således normalt have mulighed for udgang hver
tredje weekend. Den pågældende vil endvidere efter en konkret vurdering kunne
få frigang til uddannelse eller arbejde.
Der kan efter en konkret
vurdering fastsættes yderligere vilkår for opholdet, fx om at den dømte ikke
må
modtage besøg af bestemte personer, skal følge en nærmere fastlagt behandling
mv.
Ved udgang kan der fastsættes vilkår fx om, at den
dømte skal afholde sig fra misbrug af alkohol eller narkotiske stoffer eller
ikke må opsøge bestemte personer eller steder.
Hvis den dømte er anbragt på
pension på pensionsvilkår, skal den pågældende i arbejdstiden være
beskæftiget
med undervisning eller arbejde uden for pensionen eller ved pensionens
foranstaltning
forudsat den pågældende er indforstået dermed.
Fritiden
kan i et vist omfang tilbringes hos familie eller lignende uden for
pensionen.
Den dømte skal opholde sig på pensionen om natten, typisk mellem kl. 23.00 og
7.00, og skal i øvrigt undergive sig de begrænsninger, som er fastsat i
institutionens
husorden mv.
Det er den pension, som skal
modtage den pågældende, der i samråd med den behandlingsansvarlige overlæge,
afgør om institutionsopholdet skal ske på fængselsvilkår eller på
pensionsvilkår, herunder om der senere skal ske ændringer i vilkårene for
opholdet.
Som ovenfor nævnt vil udgangspunktet dog være
anbringelse på fængselsvilkår.
5.2. Vilkår for
ophold i pensioner, hvis øvrige beboere modtager besøg af børn
Kriminalforsorgens pensioner
m.v. modtager ikke alene personer, der er dømt for seksualforbry- delser i
medfør af behandlingsordningen, men også fængselsdømte under udstationering
eller frigang, fængselsdømte der er anbragt i medfør af
straffuldbyrdelseslovens § 78 m.v. Disse beboere har ofte familie, som de vil
have et ønske om at kunne modtage besøg af.
På
pensionerne kan der endvidere være enlige eller familier, der som led i deres
straffuldbyrdelse opholder sig på pensionen sammen med deres børn.
Der vil i forbindelse med den
betingede dom normalt være fastsat vilkår om, at den dømte ikke må modtage
besøg af børn under 18 år eller tage ophold hos personer, hos hvem, der
opholder sig børn under denne alder.
Beboerne på kriminalforsorgens pensioner har
normalt tilladelse til at modtage besøg af deres børn.
Et eventuelt polititilhold – som typisk er
afstedkommet af en mindre vilkårsovertrædelse – som forbyder den dømte
at være
sammen med børn under 18 år, fordrer, at den pension, hvor den dømte opholder
sig, i hvert enkelt tilfælde, hvor en beboer skal have besøg af børn, tager
kontakt med politiet for at undersøge, om det i samarbejde med den
behandlende
psykiater og de sociale myndigheder, kan overvejes at tillade den dømte at
være
til stede i den konkrete institution på de vilkår, som Kriminalforsorgen
fastsætter.
Det er ønskeligt, at ikke alene hensynet til
retssikkerheden, men også hensynet til Kriminalforsorgens mulighed for at
kunne
administrere straffuldbyrdelsen fleksibelt, indgår i overvejelserne i
forbindelse
med fastsættelse af særvilkår.
Der henvises i den
forbindelse til afsnit 4, som indeholder forslag til formulering af vilkår.
5.3. Ambulant
behandling
Efter institutionsopholdet
fortsætter den dømte i ambulant behandling (anden fase) på den
behandlingsinstitution,
som vedkommende er blevet tilknyttet under institutionsopholdet.
Kriminalforsorgen fører tilsyn i hele perioden.
Om behandlingens indhold, se
nedenfor under afsnit 6.
5.4. Tilsyn
Kriminalforsorgen skal føre
tilsyn med den dømte i et omfang svarende til et almindeligt tilsyn.
Det vil sige, at tilsynet skal føres i overensstemmelse med
Justitsministeriets bekendtgørelse om Kriminalforsorgens tilsyn med
prøveløsladte, betinget dømte mv.
Hvis behandlingsinstitutionen
først under behandlingen bliver opmærksom på, at der er behov for særvilkår
om
behandling mod misbrug af rusmidler og lignende, bør fortsat behandling i
behandlingsinstitutionen
gøres betinget af, at den dømte påbegynder en sådan behandling, hvilket skal
indbringes
for retten med henblik på en vilkårsændring.
Endvidere
bør relevante myndigheder inddrages med hensyn til spørgsmålet om at tilbyde
den pågældende afvænningsbehandling.
I den tredje fase skal den
dømte være i tilsyn af Kriminalforsorgen i yderligere ½ år, eventuelt
betinget
af vilkår om behandling efter Kriminalforsorgens bestemmelse.
5.5.
Vilkårsændringer
I medfør af straffelovens §
59, stk. 1, vil der senere i forløbet ved retskendelse kunne træffes
beslutning
om vilkårsændringer, herunder ændringer med hensyn til varigheden af
institutionsopholdet.
En sådan begæring om
vilkårsændringer bør hurtigst muligt indbringes for retten.
6. Psykiatrisk/sexologisk behandling
Grundlaget for den
behandlingsmæssige indsats er psykiatrisk/sexologisk intervention.
Behandlingen tilrettelægges individuelt, og består af individuel
behandling og/eller gruppebehandling. Der er i behandlingsordningen endvidere
mulighed for medinddragelse af partneren til en række rådgivende samtaler.
6.1.Psykoterapeutisk
intervention
Behandlingsindsatsens primære
mål er nedsætte - eller i bedste fald at fjerne - risikoen for recidiv til
ligeartet kriminalitet.
Dette mål nås ved, at den dømte
bibringes indsigt i den uacceptable seksualkriminelle handling, og herefter
ved
bearbejdning af de psykologiske og personlighedsmæssige faktorer, der er
baggrund for den seksualkriminelle handling. Dette indebærer, at den dømte
via
den terapeutiske proces erkender og tager ansvar for sine handlinger og
bibringes empatisk forståelse for offerets situation.
Behandlingen tager, i lighed med al anden
behandling og psykoterapi, udgangspunkt i den dømtes symptomer/lidelse, og
der
sigtes mod at bibringe den dømte symptomlettelse således, at personlige og
personlighedsmæssige problemer og vanskeligheder løses mere hensigtsmæssigt.
Der stiles således imod, at
den dømte udvikler et mere realistisk billede af sig selv og af sine
relationer
til andre således, at den dømte vil være bedre rustet til at sætte grænser
samt
registrere stress og risikosituationer. Det antages, at en sådan viden og
forståelse kan sætte den dømte i stand til at træffe passende forholdsregler
for at undgå at recidivere.
Behandlingens form skal være
identitetssikrende for den dømte.
Behandlingen
gennemføres derfor ud fra en step-care model, det vil sige en trinvis model
for
behandling, hvor der tages udgangspunkt i den dømtes umiddelbare evner og
forudsætninger. Step-care modellen giver mulighed for, at der arbejdes fra et
konkret niveau til et mere indsigtsgivende niveau.
Dette indebærer, at der terapeutisk alterneres
mellem en mere adfærdsorienteret, kognitiv indfaldsvinkel og en mere
psykodynamisk
tilgang, hvor dette er relevant.
De dømte kan være helt eller
delvist benægtende overfor forbrydelsen.
Graden af
motivation for behandling er vekslende ligesom den dømtes evne til at arbejde
med personlige problematikker. I Step-care modellen er indbygget en række
delmål for behandlingen.
Det er
forskelligt, hvad den enkelte evner at opnå under behandlingsforløbet, men
som
udgangspunkt forventes alle at nå de første 3 af følgende delmål i
prioriteret
rækkefølge:
1)
Erkendelse af at have begået de pådømte handlinger
2)
Identifikation af potentielt farlige situationer i fremtiden
3)
Følelsesmæssig kontakt med de pådømte handlinger
4)
Erkendelse af at rumme farlige reaktionsmønstre
6.2.
Behandlingsnetværkets organisation og koordination
Behandlingsindsatsen skal som
nævnt under afsnit 1 varetages af et landsdækkende behandlingsnetværk, som
består af
1)
Sexologisk Klinik, Rigshospitalet, som også har en koordinerende
funktion
2)
Retspsykiatrisk
Afdeling, Psykiatrisk Hospital i Århus
3)
Retspsykiatrisk Afsnit, Middelfart sygehus
4)
Anstalten ved Herstedvester
De fire institutioner i netværket
arbejder i et multicentersamarbejde og har et overordnet ansvar for den
faglige
indsats i forhold til behandling.
Institutionerne
fungerer autonomt behandlingsmæssigt og forskningsmæssigt, men er forpligtet
til at orientere netværksgruppen om behandlings- og forskningstiltag før de
iværksættes.
Behandlingen varetages
af psykiatere, psykologer samt andre, der er specialkyndige inden for
psykiatri,
psykologi og sexologi.
Der henvises til
Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgens
”Evalueringsrapport om
forsøgsordningen vedrørende en forstærket behandlingsindsats overfor
personer,
der er dømt for seksualforbrydelser” (september 2002) samt Visitations-
og
behandlernetværkets ”Slutrapport om Forsøgsordningen vedrørende en
forstærket
behandlingsindsats overfor personer, der er dømt for
seksualforbrydelser”
(marts 2004) for en mere detaljeret beskrivelse af behandlingsindsatsen i
behandlingsnetværket.
7. Samarbejde mellem de involverede myndigheder/institutioner
7.1.
Vilkårsovertrædelser
Det er en afgørende
forudsætning, at der under behandlingsforløbet er et tæt og formaliseret
samarbejde i hver enkelt sag mellem henholdsvis opholdsinstitutionen, den
tilsynsførende kriminalforsorgsafdeling og behandlingsinstitutionen.
Et sådant samarbejde skal sikre, at behandlingsforløbet gennemføres
i overensstemmelse med de vilkår, der er fastsat i den betingede dom. Det er
herunder forudsat, at der reageres hurtigt og mærkbart på overtrædelser af
vilkår. Hvis opholdsinstitutionen eller behandlingsinstitutionen således
bliver
bekendt med vilkårsovertrædelser, eller der vurderes at være fare for ny
kriminalitet, skal dette straks indberettes til den tilsynsførende
kriminalforsorgsafdeling.
Alle personer, som deltager i ordningen, bør informeres om, at der under
behandlingsforløbet
sker fri udveksling af relevante oplysninger mellem de involverede
myndigheder/institutioner.
I tilfælde af
vilkårsovertrædelser bør sagen via anklagemyndigheden hurtigst muligt
indbringes for retten med henblik på at træffe bestemmelse om følgerne af
overtrædelserne.
7.2. Sociale
hjælpeforanstaltninger
Der bør ske en koordinering
mellem Kriminalforsorgen, behandlingsinstitutionerne og de kommunale
myndigheder med hensyn til eventuelle sociale hjælpeforanstaltninger i
anledning af den begåede kriminalitet.
Der kan fx være
tale om behov for sociale foranstaltninger dels i forhold til den sigtedes
børn
og øvrige familie, dels i forhold til den pågældende selv.
Et sådant samarbejde bør
finde sted såvel i forbindelse med visitationsudvalgets vurdering af den
sigtedes egnethed til og motivation for behandling, som under selve
behandlingsforløbet.
For så vidt angår samarbejdet
mellem Kriminalforsorgen og de sociale myndigheder henvises til reglerne om
koordinerede handleplaner, jf. cirkulære nr. 16 af 27. februar 2006 om
koordinerede handleplaner, som trådte i kraft den 1. marts 2006.
Der skal her peges på
vigtigheden af, at de sociale myndigheder inddrages aktivt og så tidligt som
muligt i sagsbehandlingen.
Der bør derfor altid deltage
en repræsentant fra de sociale myndigheder i møderne i visitationsudvalgene.
7.3. Videregivelse
af oplysninger til de kommunale myndigheder
7.3.1. Før dom til
behandling foreligger
Visitationsudvalgets
repræsentanter bør drage omsorg for, at der i overensstemmelse med reglerne
om
underretningspligt og samtykke sker videregivelse af relevante oplysninger
til
den kommunale repræsentant.
Det er herefter den
kommunale repræsentant, som bør sikre, at de kommunale myndigheder bliver
inddraget med henblik på at tage stilling til, om der er behov for
iværksættelse
af sociale foranstaltninger i anledning af den begåede kriminalitet. Hvis
dette
er tilfældet, bør de kommunale myndigheder iværksætte disse foranstaltninger
så
tidligt som muligt, også selvom der endnu ikke er afsagt dom i sagen. De
pågældende (familien og den sigtede) bør have tilbud om en personlig samtale
med en repræsentant fra de kommunale myndigheder, hvor behovet for og
indholdet
af eventuelle hjælpemuligheder kan drøftes nærmere.
Såfremt den sigtedes ægtefælle/registrerede
partner/samlever og børn er flyttet til en anden kommune, bør den kommunale
repræsentant søge indhentet samtykke fra den sigtede til, at oplysninger om
sagen videregives til den kommune, hvor ægtefællen/den registrerede
partner/samleveren og børnene opholder sig med henblik på, at de pågældendes
eventuelle sagsbehandler kan indkaldes til møde i visitationsudvalget.
7.3.2. Under
behandlingsforløbet
Der vil også under
behandlingsforløbet kunne opstå formodning om behov for sociale
foranstaltninger.
I så fald bør henholdsvis
den pension eller anden
institution, hvor pågældende indledningsvist opholder sig,
behandlingsinstitutionen eller den tilsynsførende kriminalforsorgsafdeling
– afhængigt
af, hvem der bliver opmærksom på problemet – tage skridt til, at denne
formodning bliver videregivet til de kommunale myndigheder. Reglerne om
underretningspligt og samtykke skal iagttages.
7.3.3.
Underretningspligt når det drejer sig om børn og unge
Med hensyn til oplysninger
vedrørende børn og unges formodede behov for sociale foranstaltninger i
anledning af den begåede kriminalitet gælder der i henhold til
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 1240 af 5. december 2006 om
underretningspligt over for kommunen efter lov om social service, en pligt
for
offentligt ansatte eller andre med offentligt hverv til at underrette
kommunen,
når de i deres virke bliver bekendt med forhold for et barn eller en ung
under
18 år, der må give formodning om, at barnet eller den unge har brug for
særlig
støtte.
Videregivelse af sådanne oplysninger kræver
derfor ikke samtykke.
7.3.4. Samtykke til
videregivelse af oplysninger
På det tidspunkt, hvor den
sigtede erklærer sig indforstået med at deltage i ordningen, bør der samtidig
indhentes samtykke fra den pågældende til, at der kan videregives oplysninger
vedrørende dennes sociale forhold samt den begåede kriminalitet til de
kommunale myndigheder.
Dette samtykke bør også omfatte
videregivelse af oplysninger til de kommunale myndigheder i selve
behandlingsforløbet.
Videregivelse af oplysninger
til kommunen om voksne familiemedlemmers behov for sociale foranstaltninger i
anledning af den begåede kriminalitet kræver også et forudgående samtykke fra
de pågældende selv.
For så vidt angår samtykkets
form henvises til § 28, stk. 4, i forvaltningsloven.
Det bemærkes, at et samtykke
bortfalder senest 1 år efter, at det er givet, jf.
§
28, stk. 5, i forvaltningsloven.
III. Visitationsordningen
1.
Anvendelsesområde
Visitationsordningens målgruppe er
seksualkriminelle, som er idømt en tidsbestemt fængselsstraf i medfør af
straffelovens § 210 om incest og kap. 24 (§§ 216-236) om forbrydelser mod
kønssædeligheden. Det var fra starten udgangspunktet, at der ikke skulle være
nogen øvre eller nedre grænse med hensyn til straflængde for at deltage i
ordningen.
Kerneområdet var oprindeligt personer, der blev dømt fra 30 dage til 4 års
fængsel. Fra juni 2005 blev det besluttet, at voldtægtsdømte med op til 5 års
fængsel kan påbegynde afsoningen på visitations- og observationsafdelingen på
Anstalten ved Herstedvester.
Den 23. november 2005 blev
målgruppen for visitationsordningen ændret, således at dømte med straffe på
mellem 30 dage og 3 måneder som udgangspunkt ikke skal starte afsoningen på
visitationsafdelingen.
Indledningsvis anbringelse på
visitations- og observationsafdelingen i Anstalten ved Herstedvester kan dog
finde sted, hvis afdelingen på grundlag af gennemgang af sagens akter
undtagelsesvis
finder, at der er et åbenbart behov for en målrettet behandlingsindsats.
Herudover er der indført
mulighed for, at der kan ske ambulant visitation i anden institution af dømte
med straf af fængsel i mere end 3 måneder, dog højst 1 år.
Dette kan ske, hvis kapacitetsmæssige hensyn taler for anbringelse i
anden institution, og en sådan anbringelse af behandlingsmæssige grunde ikke
anses for uhensigtsmæssig. Ved en sådan anbringelse tilbydes den indsatte
visitationssamtale med en behandler fra visitations- og
observationsafdelingen.
Inden for målgruppen falder
tillige de personer, som har afslået at deltage i ordningen med behandling
som
alternativ til frihedsstraf, eller som ikke er fundet egnet hertil, eller som
har overtrådt de i den betingede dom fastsatte vilkår med det resultat, at
fængselsstraffen skal udstås.
Personer, som er idømt
fængselsstraf på over 4 år (dog 5 år for voldtægt), bliver placeret på
visitations-
og observationsafdelingen i det omfang, det vurderes hensigtsmæssigt og
ellers
på en anden afdeling i anstalten, idet denne gruppe som hidtil primært vil
skulle placeres i Anstalten ved Herstedvester og derfor ikke er omfattet af
kerneområdet for ordningen.
Seksualkriminelle, som er
idømt delvis betinget dom (kombinationsdom) i medfør af § 58 i straffeloven,
men som i øvrigt indgår i behandlingsordningen, er ikke omfattet af
visitationsordningen i Anstalten ved Herstedvester.
Hvis den dømte er omfattet af
den definerede målgruppe, er det obligatorisk at deltage i
visitationsordningen.
2. Personundersøgelse
Det er ønskeligt, at der i de
omhandlede sager så vidt muligt bliver udarbejdet en personundersøgelse af
den
sigtede i medfør a
f retsplejelovens § 808. Dette er
hensigtsmæssigt blandt andet i forbindelse med visitationsprocessen.
3. Visitation
3.1.
Anmeldelsesproceduren
Domme for overtrædelse af
straffelovens § 210 eller §§ 216 - 236 anmeldes til direktoratet, hvis den
idømte straf er på 30 dages fængsel eller derover.
Er
der under 30 dage til datoen for løsladelse, herunder prøveløsladelse,
henviser
politiet dog direkte til et åbent fængsel.
Når direktoratet har modtaget
anmeldelsen, sendes sagen til Anstalten ved Herstedvester med henblik på, at
domfældte indledningsvis kan anbringes på visitations- og
observationsafdelingen.
Opholdet på observations- og
visitationsafdelingen forudsættes normalt at vare fire til seks uger.
3.2. Visitation i
Anstalten ved Herstedvester
3.2.1. Afdeling Q
og Holsbjergvej
Visitations-og
observationsafdelingen på Anstalten ved Herstedvester består af 8 pladser i
afdeling
Q inde i fængslet og 4 pladser på Fængselsafdelingen på Holsbjergvej.
Afdelingen bliver udvidet til i alt 22 pladser i august 2007.
Afdeling Q er adskilt fra
anstaltens øvrige afdelinger, men afdelingens indsatte har efter eget valg
adgang til at benytte anstaltens fællesfaciliteter som for eksempel kirke,
bibliotek og kondirum.
Afdelingen på Holsbjergvej er en
åben afdeling, der har sine egne fritidsfaciliteter. Afdelingerne ledes af en
fængselsuddannet afdelingsleder og en behandlingsansvarlig leder (psykolog).
3.2.2. Motivation
og egnethed
Behandlingspersonalet på
visitationsafdelingen forsøger at motivere de indsatte grundlæggende for
psykiatrisk/sexologisk
behandling.
Der arbejdes på at etablere en
mellemmenneskelig kontakt til den indsatte, hvor relationen kan
karakteriseres
ved respekt, empati og engagement, uden at der sker en bagatellisering af den
pådømte
kriminalitet. Karakteren, graden og stabiliteten af den dømtes ønske om at gå
i
behandling vurderes løbende. Samtidig vurderes det ud fra en række kriterier,
om den pågældende er egnet til behandling.
3.2.3. Skriftligt
materiale
Anstalten ved Herstedvester
lægger vægt på at modtage udførlige baggrundsoplysninger om de domfældte.
Oplysningerne bør så vidt
muligt foreligge i form af
mentalerklæringer og/eller personundersøgelser i medfør af retsplejelovens §§
808-809.
4. Efter visitation i Anstalten ved Herstedvester
4.1. Endelig
fastlæggelse af udståelsesstedet
Når Anstalten ved
Herstedvester ved, hvornår en indsat forventes færdigvisiteret, retter
anstalten
henvendelse til det fængsel, typisk et åbent fængsel med en halvåben
afdeling,
som den pågældende skal overføres til, og aftaler hvornår den pågældende vil
blive overført.
De åbne fængsler må forvente, at der
rettes henvendelse fra anstalten ganske få dage, inden overførslen finder
sted.
Hvis anstalten og fængslet er uenig i en konkret sag, vil direktoratet træffe
afgørelse om placering.
4.2. Anbringelse i
medfør af straffuldbyrdelseslovens § 78
Det fremgår af forarbejderne
til lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af straffeloven, retsplejeloven
og
lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg mv., at der
eventuelt
vil være mulighed for at træffe bestemmelse om overførsel i medfør af
straffelovens § 49, stk. 2 (nu straffuldbyrdelseslovens § 78), til en af
Kriminalforsorgens pensioner eller en kommunal institution på vilkår af, at
den
dømte deltager i ambulant behandling på en behandlingsinstitution.
Det fremgår af vejledning nr.
68 af 5. juli 2002 om anbringelse af dømte i institution mv. uden for fængsel
eller arresthus (§ 78-vejledningen), at udgangspunktet er, at institutionen
(anbringelsesstedet)
skal kunne påtage sig den behandling eller pleje, der er formålet med
opholdet.
Der kan i en sådan behandling eventuelt indgå
aktiviteter uden for institutionen, fx ambulante behandlingsforløb, men
normalt
kun hvis dette alene er et supplement til behandlingen i institutionen.
Der kan i særlige tilfælde
ske § 78-anbringelse af seksualkriminelle på en pension, hvorved der
dispenseres fra kravet om, at den nødvendige behandling eller pleje sker på
institutionen (anbringelsesstedet).
Det er en forudsætning, at
den seksualkriminelle vurderes ikke at være egnet til at afsone i et åbent
fængsel.
Det kan være på grund af et helt særligt behov for at
opholde sig i et mere beskyttet miljø af hensyn til den pågældendes adfærd
eller lignende.
Det er desuden en
forudsætning, at opholdet på pensionen indledningsvis sker på fængselsvilkår,
og at der fastsættes andre relevante vilkår, som vil være egnede til at
varetage hensynet til retshåndhævelsen og begrænse risiko for misbrug af
tilladelsen til anbringelsen.
Anstalten ved Herstedvester
forbereder eventuelle sager om anbringelse i henhold til
straffuldbyrdelseslovens
§ 78 og afgiver indstilling til direktoratet.
For så
vidt angår dømte, af hvis sag det klart fremgår, at domstolen ikke har fundet
grundlag for at afsige en betinget dom med vilkår om behandling, bør der ud
fra
et omgåelsessynspunkt ikke indledes en sag om anbringelse i henhold til § 78.
Inden indstilling om
anbringelse i medfør af § 78 afgives, skal Anstalten ved Herstedvester have
skaffet plads på en pension eller anden egnet institution, hvorfra den
pågældende kan gå i ambulant behandling på en af de tre
behandlingsinstitutioner i netværket, eller i særlige tilfælde gå til
behandling
i anstalten.
Såfremt andre fængsler (og
arresthuse) overvejer en § 78-anbringelse af seksualkriminelle skal
ovenstående
retningslinier iagttages.
5. Ophold i afsoningsinstitution
5.1. Udgang til
behandling
Afgørelse om udgang til
ambulant behandling i behandlingsinstitutionen træffes i medfør af
udgangsbekendtgørelsens
§ 31, stk. 1, nr. 4.
Det er ikke muligt på forhånd at
fastsætte noget bestemt med hensyn til hyppigheden af udgang til behandling.
Dette vil bero på den behandlingsansvarliges individuelle skøn i hver enkelt
sag.
5.2. Samarbejde med
behandlingsinstitutionen
Det er en afgørende
forudsætning, at der etableres et tæt og formaliseret samarbejde i hver
enkelt
sag mellem vedkommendes afsoningsinstitution og behandlingsinstitutionen.
Hvis behandlingsinstitutionen bliver bekendt med
vilkårsovertrædelser i forbindelse med udgangen, eller der vurderes at være
fare for ny kriminalitet, skal dette straks indberettes til afsoningsstedet.
5.3.
Prøveløsladelse
Det følger af pkt. 36 i
vejledning om løsladelse af indsatte, der udstår fængselsstraf
(løsladelsesvejledningen),
at der for seksualkriminelle hyppigt vil være behov for at fastsætte vilkår
om
fortsat behandling.
Vil en seksualkriminel ikke
acceptere et relevant vilkår om i prøvetiden at fortsætte en påbegyndt
psykiatrisk/sexologisk behandling, vil dette indgå med betydelig vægt i
vurderingen
af, om det er utilrådeligt at løslade den pågældende på prøve.
Afsoningsinstitutionernes
afgørelse om prøveløsladelse af indsatte, som er i behandling, skal træffes
efter indhentet udtalelse fra vedkommende behandlingsinstitution.
Der kan undtagelsesvis ske
prøveløsladelse af seksualkriminelle i henhold til straffelovens § 40 a,
”noget
for noget-ordningen”.
Det er en betingelse, at hensynet
til retshåndhævelsen ikke skønnes at tale imod en tidlig løsladelse. Dette
betyder, at der skal udvises varsomhed med at anvende adgangen til tidlig
prøveløsladelse over for indsatte, som afsoner straffe for meget alvorlige
forbrydelser, hvorunder voldtægt, jf. straffelovens § 216, og seksuelle
overgreb over for mindreårige børn hører. På den anden side vil muligheden
for
tidlig løsladelse kunne motivere de dømte til at gå i psykiatrisk/sexologisk
behandling og dermed nedsætte risikoen for tilbagefald til ny ligeartet
kriminalitet.
Afgørelse om tidlig prøveløsladelse af indsatte, der er dømt for seksuelt
misbrug af mindreårige børn, træffes på baggrund af en samlet konkret
vurdering
af alle momenter i sagen, herunder forholdenes antal og varighed, længden af
den tid der resterer til to tredjedele af straffen er udstået,
anklagemyndighedens udtalelse i sagen og barnets alder.
6. Udlændinge der skal udvises
Udlændinge skal principielt have samme tilbud
om behandling som danske. Hvad angår udlændinge, der skal udvises, vil det på
visitationstidspunktet ofte være vanskeligt at vurdere det videre perspektiv.
Der skal i forhold til denne gruppe foretages en konkret vurdering af
behovet,
og af hvorvidt der eventuelt er grundlag for at iværksætte en behandling. I
denne vurdering bør også perspektiverne med hensyn til at iværksætte en
behandling overvejes. Om nødvendig anvendes tolk i forbindelse med
behandlingen.
IV. Fællesbestemmelser
1. Personer, der er dømt ved Færøernes ret
Lov nr. 274 af 15. april 1997 om ændring af
straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den
øvrige særforsorg mv. er ikke sat i kraft for Færøerne.
Såfremt en person, der ved
Færøernes ret er dømt for seksualforbrydelser, skønnes egnet til behandling
og
er indstillet derpå, er der dog intet til hinder for, at den pågældende får
tilladelse til udgang til behandling.
Personer, der ved Færøernes ret er idømt en
frihedsstraf, der skal udstås i fængsel i Danmark, skal have de samme tilbud
om
behandling som personer, der er dømt ved en domstol i Danmark.
De pågældende skal således vurderes med henblik på egnethed og
motivation i Anstalten ved Herstedvesters visitationsafdeling.
2. Medicinudgifter
2.1.
Behandlingsordningen
Udgifter til medicinsk
behandling, som ligger ud over et eventuelt tilskud fra sygesikringen eller
lignende afholdes af den dømte selv.
Udgifter til
medicin, som den dømte behandles med
på
behandlingsinstitutionen som en
integreret del af sygehusbehandlingen, afholdes af sygehusvæsenet.
2.2.
Visitationsordningen
2.2.1. Indsatte
Eventuelle udgifter til
medicin afholdes af kriminalforsorgen. Udgifter til medicin, som den dømte
behandles med på b
ehandlingsstedet som en integreret
del af sygehusbehandlingen afholdes af sygehusvæsenet.
2.2.2.
Prøveløsladte
Jf. samme model som under
afsnit 2.1.
Direktoratet for Kriminalforsorgen, den 14.
februar 2007
Ina Eliasen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 12 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN OG LOV OM UDLÆGNING AF ÅNDSSVAGEFORSORGEN OG DEN ØVRIGE SÆRFORSORG M.V.(SAMFUNDSTJENESTE OG FORSTÆRKET INDSATS MOD SEKSUALFORBRYDELSER M.V.) Retsinformation · 16. april 1997
- 1995 LSF 259 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF STRAFFELOVEN, RETSPLEJELOVEN OG LOV OM UDLÆGNING AF ÅNDSSVAGEFORSORGEN OG DEN ØVRIGE SÆRFORSORG M.V. (SAMFUNDSTJENESTE OG FORSTÆRKET INDSATS MOD SEKSUALFORBRYDELSER M.V.) Retsinformation · 25. april 1996
- Lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om udlægning af åndssvageforsorgen og den øvrige særforsorg m.v.(Samfundstjeneste og forstærket indsats mod seksualforbrydelser m.v.) Retsinformation · 16. april 1997
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Betinget dom med vilkår om behandling af personer der har begået visse seksualforbrydelser Retsinformation · 17. juli 2018
- Byrettens dom vedrørende tiltale for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1 stadfæstes Domsdatabasen · 9. februar 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Retsinformation · 24. april 2010