Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse

KEN nr 9214 af 06/04/2004Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet6. maj 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

afsagt af

Tvistighedsnævnet den 6. april 2004 i sag 27.2003,

Elev A mod virksomhed B v/ C

RBF for elev A

(Juridisk

konsulent D)

mod

RAF 2000 for virksomhed B v/C

(F)

I

sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget

Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum, konsulent Pernille Knudsen,

(begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Ane K. Lorentzen og

konsulent Lars Gulmann (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har

som

særligt sagkyndigt medlem deltaget juridisk konsulent Anne Rugaard, HTS-A, og

faglig sekretær Erik Andersen, RBF

Mellem klageren, elev A, født den

24. august 1973, og indklagede, virksomhed B v/ C, blev den 14. juni 2002

indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med

uddannelsesperiode fra den 17. juni 2002 til den

4. marts 2005.

Klageren har ved sin organisation,

RestaurationsBranchensForbund, ved klageskrift modtaget den 27. maj 2003

indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med sålydende endelige påstande:

Påstand 1. Indklagede virksomhed

tilpligtes at anerkende, at RBF/HORESTA elevoverenskomsten er gældende for

eleven og virksomheden.

Påstand 2. Indklagede virksomhed

Læs alt

tilpligtes at efterbetale 34.946,34 kr. for manglende løn,

forskudttidstillæg,

søndagstillæg, overtidstillæg samt feriepenge.

Indklagede har påstået

frifindelse.

Parterne, indklagede ved direktør

G, har givet møde for nævnet.

Det fremgå af sagen, at klageren

var voksenelev og at indklagede var og er medlem af Restauratørernes

Arbejdsgiverforening 2000 (RAF 2000).

Af uddannelsesaftalens

pkt. 8 “Løn og andre vilkår” fremgår, at der

er afkrydset i rubrikken ud for teksten “Lønnen udgør den gældende

mindstebetaling (sats) for elever og fremgår af den overenskomst, der gælder

for uddannelsen.” Ud for teksten “Kollektiv overenskomst” er

anført “RAF 2000”.

Indklagedes repræsentant har

gennemgået overenskomst for Hotel og Restauration, Kristelig Fagforening -

Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 (RAF-2000) og den dertil

knyttede

organisationsaftale i relation specielt til bestemmelserne af betydning for

elever.

Det fremgår af klageskriftet, at

klagerens krav efter påstand 2 er baseret på satserne i RBF/HORESTA

overenskomsten. Klagerens repræsentant har under forhandlingen oplyst, at det

ikke er beregnet, hvad klagerens krav

vil være, hvis satserne i RAF - 2000 anvendes ved beregningen.

Tvistighedsnævnet har under

forhandlingen i nævnet truffet beslutning om, at nævnet i første række alene

skal tage stilling til klagerens påstand 1.

Klageren

har til

støtte for påstand 1 i klageskriftet anført: “Virksomheden anfører, at

RAF-2000-overenskomsten er gældende for elevkontrakten, mens forbundet gør

gældende, at det er RBF/HORESTA overenskomsten der i egenskab af

områdeoverenskomst

gælder for eleverne ”

Klageren har tilføjet, at RBF´s overenskomst er den mest udbredte og at

RAF-2000 overenskomsten ikke indeholder regler specifikt for voksenelever.

Indklagede

har til

støtte for sin påstand anført, at RAF - 2000 overenskomsten er aftalt mellem

parterne og indeholder regler for elever, der i flere tilfælde stiller disse

økonomisk bedre end RBF´s overenskomst. Voksenelever har efter overenskomsten

krav på mindste lønsats for ikke faguddannede, jf. overenskomstens § 3, stk.

2,

og § 3, stk. 4, modsætningsvis.

Tvistighedsnævnets

bemærkninger:

Det fremgår af parternes

uddannelsesaftale, pkt. 8, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling for

elever og fremgår af den overenskomst, der gælder for uddannelsen. Der er

samtidig under “kollektiv overenskomst” henvist til RAF-2000.

Klageren har ikke gjort gældende,

at RAF-2000 ikke er en kollektiv overenskomst i arbejdsretlig forstand -

hvilket spørgsmål i øvrigt hører under Arbejdsrettens kompetence, jf.

arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4 - eller at parternes aftale om

anvendelse

af RAF-2000 overenskomsten skulle være ugyldig eller på anden måde

aftaleretligt ikke bindende for klageren.

Spørgsmålet er herefter, om det på

andet grundlag - herunder navnlig erhvervsuddannelsesloven - kan fastslås, at

det er RBF´s overenskomst, der, uanset den modstående aftale, skal være

gældende for parterne.

Erhvervsuddannelseslovens kapitel 5

indeholder bestemmelser om de faglige udvalg, herunder disses kompetence i

relation til fastlæggelsen af bl.a. de enkelte uddannelsers varighed,

struktur,

mål mv., ligesom de faglige udvalg efter behov skal tage initiativ til

nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser, jf.

erhvervsuddannelseslovens § 38.

Det fremgår af

erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, at lønnen mindst skal udgøre den løn,

der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Af §

55, stk. 3, fremgår, at mindstelønnen inden for uddannelsesområder, der ikke

er

omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes af et nævn, der nedsættes

af

områdets organisationer.

I forarbejderne til bestemmelsen i

erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, (FT 88-89, till. A, sp. 1265,

bemærkninger til lovforslagets § 54, stk. 2) hedder det:

“I

overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med hensyn

til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at

mindstelønnen fastsættes i kollektive

overenskomster inden for uddannelsesområdet.

Virkningen af denne ordning

er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for

alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om

virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af

de forhandlingsberettigede organisationer.

Spørgsmålet om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af de

almindelige

fagretlige regler.”

Af erhvervsuddannelseslovens § 56,

stk. 1, fremgår,

at der i aftaleperioden

gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i

lovgivningen

er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang

det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov. I bemærkningerne til

lovforslagets § 55, stk. 1, svarende til lovens § 56, stk. 1, sp. 1265-1266,

hedder det:

“Ved

bestemmelsen henføres de ansættelsesforhold, der bygger på

uddannelsesaftaler,

til lovgivningens og overenskomsternes almindelige regler om ansættelses- og

arbejdsvilkår m.v. i det omfang, det er foreneligt med uddannelsen.

Det

bør som hovedregel overlades til fastsættelse gennem kollektive

overenskomster

og lovgivningen vedrørende arbejdsmarkedet, hvilke regler der skal gælde for

elevernes retsstilling, i sammenhæng med tilsvarende regler for arbejdstagere

i

øvrigt.

Udgangspunktet bør herefter være,

at der gælder samme retsstilling for elever som for andre arbejdstagere.

”

Det fremgår endelig af

erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, at Tvistighedsnævnet for hver sag

tiltrædes af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede

organisationer

inden for det pågældende uddannelsesområde.

Det fremgår af de nævnte

bestemmelser, at lovgivningen har tilsikret, at eleverne ikke er overladt til

selv at aftale deres løn, idet denne enten skal være fastlagt ved kollektiv

overenskomst eller af et lønnævn, ligesom elevernes ansættelses- og

arbejdsvilkår i øvrigt skal være i overensstemmelse med lovgivningen og

overenskomster, alt med det udgangspunkt, at der skal gælde samme

retsstilling

for elever som for andre arbejdstagere.

6 medlemmer

af nævnet bemærker herefter:

Det fremgår af

erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, at lønnen mindst skal udgøre den løn,

der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. I

bemærkningerne til lovforslaget er det som refereret ovenfor anført, at

virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen

med bindende virkning for “alle virksomheder og elever inden for

uddannelsesområdet”, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete

tilfælde

er medlem af de forhandlingsberettigede organisationer.

Hertil kommer, at arbejdsgiver- og

lønmodtagerorganisationer spiller en væsentlig rolle i

erhvervsuddannelsessystemet bl.a. i kraft af deltagelsen i de faglige udvalg.

På baggrund af forarbejderne til erhvervsuddannelsesloven samt de tidligere

gældende love på området må det antages at have været hensigten, at

overenskomsterne mellem de organisationer, der som følge af deltagelsen i de

faglige udvalg har det uddannelsesmæssige ansvar, som altovervejende

hovedregel

skal lægges til grund for så vidt angår elevers lønmæssige vilkår. Således må

henvisningen til “de forhandlingsberettigede organisationer”

i bemærkningerne til lovens § 55, stk.

2 og i § 64, stk. 2

i praksis opfattes som synonym med de

uddannelsesansvarlige organisationer.

Endvidere er det i bemærkningerne

til § 55, stk. 2, anført, at reglen om overenskomstmæssig fastsættelse af

mindstelønnen er i overensstemmelse med det under den tidligere lærlingelov

gældende, og her

antoges

der at gælde et repræsentativitetsprincip, jf.

Højesterets dom i

U 1959.306 H.

Med baggrund heri finder vi, at

elevens løn mindst skal svare til den løn, der er fastsat i den

repræsentative

overenskomst inden for uddannelsesområdet indgået mellem de

forhandlingsberettigede og uddannelsesansvarlige organisationer, hvilket i

nærværende sag er overenskomsten mellem RBF og HORESTA.

Med disse bemærkninger

stemmer 5 medlemmer

for at frifinde

indklagede for påstand 1, således at sagen på dette grundlag skal fortsætte

med

henblik på afgørelse af klagerens påstand 2.

Et af disse

6 medlemmer finder

på

baggrund heri, at i hvert fald elevens

lønforhold, er

reguleret i henhold

til de vilkår, der er fastsat i den repræsentative

overenskomst inden for uddannelsesområdet

indgået mellem de i henhold til de

fagretlige regler forhandlingsberettigede - og i øvrigt

uddannelsesansvarlige -

organisationer , hvilket i nærværende sag er elevoverenskomsten

mellem

HORESTA-A og RBF.

Dette medlem

stemmer derfor for, at tage klagerens påstand

1 til følge vedrørende den del af

påstanden, der omhandler lønvilkår, således at sagen på dette grundlag

skal

fortsætte med henblik på afgørelse

af klagerens påstand 2.

Et medlem

af nævnet bemærker:

Hverken ordlyden af

de nævnte bestemmelser og bemærkningerne til

disse eller erhvervsuddannelsesloven i øvrigt giver grundlag for at fastslå,

at

der inden for et givet uddannelsesområde, hvor der er indgået mere end én

overenskomst, vil være en af disse overenskomster, der har status af en

såkaldt

“områdeoverenskomst” med den virkning, at denne overenskomst - uden

at særlige

omstændigheder i øvrigt er påberåbt og dokumenteret - skal være gældende for

parterne, herunder evt. i begrænset omfang som grundlag for fastlæggelse af

lønnen, selvom parterne har aftalt, at en anden overenskomst er gældende for

ansættelsesforholdet.

Den omstændighed, at RBF´s

overenskomst må antages at være den mest udbredte inden for

uddannelsesområdet,

kan ikke føre til andet resultat.

Med denne begrundelse stemmer dette

medlem ligeledes for at frifinde indklagede for påstand 1.

Der afsiges

kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes for

klagerens

påstand 1.

T h i

b e s t e m m e s :

Indklagede, virksomhed B, frifindes

for klagerens påstand 1.

Sagen udsættes til afgørelse af

klagerens påstand 2.

Hver part bærer sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger

efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter