Kendelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 6. april 2004 i sag 27.2003,
Elev A mod virksomhed B v/ C
RBF for elev A
(Juridisk
konsulent D)
mod
RAF 2000 for virksomhed B v/C
(F)
I
sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget
Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum, konsulent Pernille Knudsen,
(begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Ane K. Lorentzen og
konsulent Lars Gulmann (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har
som
særligt sagkyndigt medlem deltaget juridisk konsulent Anne Rugaard, HTS-A, og
faglig sekretær Erik Andersen, RBF
Mellem klageren, elev A, født den
24. august 1973, og indklagede, virksomhed B v/ C, blev den 14. juni 2002
indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med
uddannelsesperiode fra den 17. juni 2002 til den
4. marts 2005.
Klageren har ved sin organisation,
RestaurationsBranchensForbund, ved klageskrift modtaget den 27. maj 2003
indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med sålydende endelige påstande:
Påstand 1. Indklagede virksomhed
tilpligtes at anerkende, at RBF/HORESTA elevoverenskomsten er gældende for
eleven og virksomheden.
Påstand 2. Indklagede virksomhed
Læs alt
tilpligtes at efterbetale 34.946,34 kr. for manglende løn,
forskudttidstillæg,
søndagstillæg, overtidstillæg samt feriepenge.
Indklagede har påstået
frifindelse.
Parterne, indklagede ved direktør
G, har givet møde for nævnet.
Det fremgå af sagen, at klageren
var voksenelev og at indklagede var og er medlem af Restauratørernes
Arbejdsgiverforening 2000 (RAF 2000).
Af uddannelsesaftalens
pkt. 8 “Løn og andre vilkår” fremgår, at der
er afkrydset i rubrikken ud for teksten “Lønnen udgør den gældende
mindstebetaling (sats) for elever og fremgår af den overenskomst, der gælder
for uddannelsen.” Ud for teksten “Kollektiv overenskomst” er
anført “RAF 2000”.
Indklagedes repræsentant har
gennemgået overenskomst for Hotel og Restauration, Kristelig Fagforening -
Restauratørernes Arbejdsgiverforening - 2000 (RAF-2000) og den dertil
knyttede
organisationsaftale i relation specielt til bestemmelserne af betydning for
elever.
Det fremgår af klageskriftet, at
klagerens krav efter påstand 2 er baseret på satserne i RBF/HORESTA
overenskomsten. Klagerens repræsentant har under forhandlingen oplyst, at det
ikke er beregnet, hvad klagerens krav
vil være, hvis satserne i RAF - 2000 anvendes ved beregningen.
Tvistighedsnævnet har under
forhandlingen i nævnet truffet beslutning om, at nævnet i første række alene
skal tage stilling til klagerens påstand 1.
Klageren
har til
støtte for påstand 1 i klageskriftet anført: “Virksomheden anfører, at
RAF-2000-overenskomsten er gældende for elevkontrakten, mens forbundet gør
gældende, at det er RBF/HORESTA overenskomsten der i egenskab af
områdeoverenskomst
gælder for eleverne ”
Klageren har tilføjet, at RBF´s overenskomst er den mest udbredte og at
RAF-2000 overenskomsten ikke indeholder regler specifikt for voksenelever.
Indklagede
har til
støtte for sin påstand anført, at RAF - 2000 overenskomsten er aftalt mellem
parterne og indeholder regler for elever, der i flere tilfælde stiller disse
økonomisk bedre end RBF´s overenskomst. Voksenelever har efter overenskomsten
krav på mindste lønsats for ikke faguddannede, jf. overenskomstens § 3, stk.
2,
og § 3, stk. 4, modsætningsvis.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
Det fremgår af parternes
uddannelsesaftale, pkt. 8, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling for
elever og fremgår af den overenskomst, der gælder for uddannelsen. Der er
samtidig under “kollektiv overenskomst” henvist til RAF-2000.
Klageren har ikke gjort gældende,
at RAF-2000 ikke er en kollektiv overenskomst i arbejdsretlig forstand -
hvilket spørgsmål i øvrigt hører under Arbejdsrettens kompetence, jf.
arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4 - eller at parternes aftale om
anvendelse
af RAF-2000 overenskomsten skulle være ugyldig eller på anden måde
aftaleretligt ikke bindende for klageren.
Spørgsmålet er herefter, om det på
andet grundlag - herunder navnlig erhvervsuddannelsesloven - kan fastslås, at
det er RBF´s overenskomst, der, uanset den modstående aftale, skal være
gældende for parterne.
Erhvervsuddannelseslovens kapitel 5
indeholder bestemmelser om de faglige udvalg, herunder disses kompetence i
relation til fastlæggelsen af bl.a. de enkelte uddannelsers varighed,
struktur,
mål mv., ligesom de faglige udvalg efter behov skal tage initiativ til
nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser, jf.
erhvervsuddannelseslovens § 38.
Det fremgår af
erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, at lønnen mindst skal udgøre den løn,
der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. Af §
55, stk. 3, fremgår, at mindstelønnen inden for uddannelsesområder, der ikke
er
omfattet af en kollektiv overenskomst, fastsættes af et nævn, der nedsættes
af
områdets organisationer.
I forarbejderne til bestemmelsen i
erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, (FT 88-89, till. A, sp. 1265,
bemærkninger til lovforslagets § 54, stk. 2) hedder det:
“I
overensstemmelse med de hidtidige regler i lærlingeloven foreslås med hensyn
til størrelsen af den obligatoriske mindsteløn den almindelige ordning, at
mindstelønnen fastsættes i kollektive
overenskomster inden for uddannelsesområdet.
Virkningen af denne ordning
er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen med bindende virkning for
alle virksomheder og elever inden for uddannelsesområdet, uanset om
virksomheden og eleven i det konkrete tilfælde er medlem af
de forhandlingsberettigede organisationer.
Spørgsmålet om forhandlingsretten afgøres i øvrigt ved hjælp af de
almindelige
fagretlige regler.”
Af erhvervsuddannelseslovens § 56,
stk. 1, fremgår,
at der i aftaleperioden
gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i
lovgivningen
er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår m.v., i det omfang
det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov. I bemærkningerne til
lovforslagets § 55, stk. 1, svarende til lovens § 56, stk. 1, sp. 1265-1266,
hedder det:
“Ved
bestemmelsen henføres de ansættelsesforhold, der bygger på
uddannelsesaftaler,
til lovgivningens og overenskomsternes almindelige regler om ansættelses- og
arbejdsvilkår m.v. i det omfang, det er foreneligt med uddannelsen.
Det
bør som hovedregel overlades til fastsættelse gennem kollektive
overenskomster
og lovgivningen vedrørende arbejdsmarkedet, hvilke regler der skal gælde for
elevernes retsstilling, i sammenhæng med tilsvarende regler for arbejdstagere
i
øvrigt.
Udgangspunktet bør herefter være,
at der gælder samme retsstilling for elever som for andre arbejdstagere.
”
Det fremgår endelig af
erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, at Tvistighedsnævnet for hver sag
tiltrædes af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede
organisationer
inden for det pågældende uddannelsesområde.
Det fremgår af de nævnte
bestemmelser, at lovgivningen har tilsikret, at eleverne ikke er overladt til
selv at aftale deres løn, idet denne enten skal være fastlagt ved kollektiv
overenskomst eller af et lønnævn, ligesom elevernes ansættelses- og
arbejdsvilkår i øvrigt skal være i overensstemmelse med lovgivningen og
overenskomster, alt med det udgangspunkt, at der skal gælde samme
retsstilling
for elever som for andre arbejdstagere.
6 medlemmer
af nævnet bemærker herefter:
Det fremgår af
erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, at lønnen mindst skal udgøre den løn,
der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet. I
bemærkningerne til lovforslaget er det som refereret ovenfor anført, at
virkningen af denne ordning er, at overenskomstparterne aftaler mindstelønnen
med bindende virkning for “alle virksomheder og elever inden for
uddannelsesområdet”, uanset om virksomheden og eleven i det konkrete
tilfælde
er medlem af de forhandlingsberettigede organisationer.
Hertil kommer, at arbejdsgiver- og
lønmodtagerorganisationer spiller en væsentlig rolle i
erhvervsuddannelsessystemet bl.a. i kraft af deltagelsen i de faglige udvalg.
På baggrund af forarbejderne til erhvervsuddannelsesloven samt de tidligere
gældende love på området må det antages at have været hensigten, at
overenskomsterne mellem de organisationer, der som følge af deltagelsen i de
faglige udvalg har det uddannelsesmæssige ansvar, som altovervejende
hovedregel
skal lægges til grund for så vidt angår elevers lønmæssige vilkår. Således må
henvisningen til “de forhandlingsberettigede organisationer”
i bemærkningerne til lovens § 55, stk.
2 og i § 64, stk. 2
i praksis opfattes som synonym med de
uddannelsesansvarlige organisationer.
Endvidere er det i bemærkningerne
til § 55, stk. 2, anført, at reglen om overenskomstmæssig fastsættelse af
mindstelønnen er i overensstemmelse med det under den tidligere lærlingelov
gældende, og her
antoges
der at gælde et repræsentativitetsprincip, jf.
Højesterets dom i
U 1959.306 H.
Med baggrund heri finder vi, at
elevens løn mindst skal svare til den løn, der er fastsat i den
repræsentative
overenskomst inden for uddannelsesområdet indgået mellem de
forhandlingsberettigede og uddannelsesansvarlige organisationer, hvilket i
nærværende sag er overenskomsten mellem RBF og HORESTA.
Med disse bemærkninger
stemmer 5 medlemmer
for at frifinde
indklagede for påstand 1, således at sagen på dette grundlag skal fortsætte
med
henblik på afgørelse af klagerens påstand 2.
Et af disse
6 medlemmer finder
på
baggrund heri, at i hvert fald elevens
lønforhold, er
reguleret i henhold
til de vilkår, der er fastsat i den repræsentative
overenskomst inden for uddannelsesområdet
indgået mellem de i henhold til de
fagretlige regler forhandlingsberettigede - og i øvrigt
uddannelsesansvarlige -
organisationer , hvilket i nærværende sag er elevoverenskomsten
mellem
HORESTA-A og RBF.
Dette medlem
stemmer derfor for, at tage klagerens påstand
1 til følge vedrørende den del af
påstanden, der omhandler lønvilkår, således at sagen på dette grundlag
skal
fortsætte med henblik på afgørelse
af klagerens påstand 2.
Et medlem
af nævnet bemærker:
Hverken ordlyden af
de nævnte bestemmelser og bemærkningerne til
disse eller erhvervsuddannelsesloven i øvrigt giver grundlag for at fastslå,
at
der inden for et givet uddannelsesområde, hvor der er indgået mere end én
overenskomst, vil være en af disse overenskomster, der har status af en
såkaldt
“områdeoverenskomst” med den virkning, at denne overenskomst - uden
at særlige
omstændigheder i øvrigt er påberåbt og dokumenteret - skal være gældende for
parterne, herunder evt. i begrænset omfang som grundlag for fastlæggelse af
lønnen, selvom parterne har aftalt, at en anden overenskomst er gældende for
ansættelsesforholdet.
Den omstændighed, at RBF´s
overenskomst må antages at være den mest udbredte inden for
uddannelsesområdet,
kan ikke føre til andet resultat.
Med denne begrundelse stemmer dette
medlem ligeledes for at frifinde indklagede for påstand 1.
Der afsiges
kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes for
klagerens
påstand 1.
T h i
b e s t e m m e s :
Indklagede, virksomhed B, frifindes
for klagerens påstand 1.
Sagen udsættes til afgørelse af
klagerens påstand 2.
Hver part bærer sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sager om hvorvidt to afgørelser, truffet af Tvistighedsnævnet er ugyldige, som følge af nævnets sammensætning ved behandlingen af de pågældende sager Domsdatabasen · 15. november 2006
- Sag nr. 33.2003 Retsinformation · 12. december 2007
- 08.2023 (Denne sag drejer sig om løn og om godtgørelse i anledning af ophævelse af en uddannelsesaftale.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. september 2023
- 62.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. maj 2023
- 61.2020 (Denne sag drejer sig om lønkrav, godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen, godtgørelse for overtrædelse af arbejdstidsloven og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. januar 2022
- Arbejdsrettens dom af 7. maj 2021 i sag 2020-1434 Arbejdsretten m.fl. · 7. maj 2021
Lignende dokumenter
- Sager om hvorvidt to afgørelser, truffet af Tvistighedsnævnet er ugyldige, som følge af nævnets sammensætning ved behandlingen af de pågældende sager Domsdatabasen · 15. november 2006
- Sager nr. 09.2004, 10.2004 og 11.2004 Retsinformation · 12. december 2007
- Sag nr.: 16.2006: pension, passivitet Retsinformation · 27. februar 2008
- Sag nr.: 15.2004: prøvelse af Tvistighedsnævnets habilitet - overenskomstvalg Retsinformation · 23. august 2008
- 34-2002 Retsinformation · 17. februar 2004
- Sag nr. 04.2004 Retsinformation · 11. december 2007