Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser

Ikke gældende siden 1. november 2007 LBK nr 183 af 22/03/2004LovbekendtgørelseBørne- og Undervisningsministeriet30. marts 2004

Gældende udgave: LBK nr 381 af 13/03/2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 487 afgørelser

Retsinformation 336, Klagenævn (Nævnenes Hus) 133, Arbejdsretten m.fl. 14, Domsdatabasen 2, Landsskatteretten 2

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om erhvervsuddannelser

Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 870 af 23.oktober 2002, med de ændringer, der følger af

§ 4 i lov nr. 1080 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1081 af 17.

december 2002, § 3 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, § 1 i lov

nr.

af 297 af 30. april 2003, § 7 i lov nr. 299 af 30. april 2003, § 16

i

lov nr. 418 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 448 af 10. juni 2003,

§ 2

i lov nr. 1228 af 27. december 2003 og § 4 i lov nr. 98 af 18. februar 2004.

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1.

Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af

erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors

forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2.

Dette

uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang

er

egnet til at

1)

motivere unge til

uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får

reelle

muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,

2)

give unge en

Læs alt

uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,

3)

bidrage til at

udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk

samfund og bidrage til deres personlige udvikling,

4)

imødekommer

arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer

vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling,

herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold,

arbejdspladsorganisation og teknologi, og

5)

give de

uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

Stk. 3.

Undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan

nedlægge

uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver

indstilling herom.

§ 2.

Uddannelserne

tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest

efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og

praktikuddannelse.

Stk. 2.

Der kan

gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en

virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.

§ 3.

En

uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed

på

grundlag af en uddannelsesaftale.

Stk. 2.

En

uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder

uddannelsen på skole eller i en virksomhed.

§ 4.

Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i

almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte

uddannelser.

Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger

af

§ 38.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og

-kontrol

og om lærerkvalifikationer.

Kapitel 2

Adgangen til uddannelserne

§ 5.

Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt

undervisningspligten

efter folkeskoleloven.

Stk. 2.

Alle, der

opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget i et

grundforløb efter eget valg, jf. dog § 9.

Stk. 3.

Optagelse

på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført

det adgangsgivende grundforløb efter reglerne om uddannelsen eller har mindst

tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået

uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5, § 66 e og § 66 l,

stk. 1.

Stk. 4.

Alle, der

opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en uddannelsesaftale,

har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med

reglerne for den pågældende uddannelse.

Stk. 5.

En skole

kan optage elever til en skoleperiode i et hovedforløb uden

uddannelsesaftale,

hvis eleven har gennemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er

eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet

af

passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og

funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen

underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og

funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.

§ 6.

En

skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at

optage

alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget, eller til at

drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med

samme

uddannelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne

indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling af eleverne mellem flere

skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af elevoptagelse i

tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.

§ 7.

Ved

optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden

optagelsen.

§ 8.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på

skole,

herunder om den prøve, der er nævnt i § 7.

§ 9.

Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisning inden for

de

enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af elevernes

deltagelse i den valgfri del af et grundforløb, jf. § 24, stk. 3,

og

i supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 4, og § 51,

stk. 1. Reglerne kan indeholde rammer for den enkelte skoles udbud af

valgfri undervisning.

Kapitel 3

Uddannelsernes struktur m.v.

§ 10.

(Ophævet).

§ 11.

(Ophævet).

§ 12.

En

erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og består af et

grundforløb og et hovedforløb.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbet og

skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af

skoleundervisningen

i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.

§ 13.

Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf.

dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte

uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på

skoleundervisning og praktikuddannelse, samt regler om de krav, eleven skal

opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet.

Stk. 2.

Skolen

udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne

om

uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige

uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens forudsætninger

sammenholdt med målene for elevens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af

krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelsesforløb,

herunder eventuel undervisning efter § 24, stk. 3 og 4.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med

særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for

dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de faglige

udvalgs

bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur

for

denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.

Stk. 4.

De faglige

udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1,

stilling

til spørgsmål i almindelighed om elevers fritagelse for dele af en

uddannelses

skoleundervisning eller praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning

eller beskæftigelse.

§ 14.

Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 7 erhvervsfaglige

fællesindgange

af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2.

En

uddannelses hovedforløb henføres ved regler efter § 4, stk. 2, til

en

eller flere fællesindgange.

§ 15.

De

enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en

betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at

kunne

opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give

grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.

Stk. 2.

Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse så vidt

muligt således, at eleverne kan afslutte forløbet på et eller flere

kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte

dele af den samlede uddannelse.

Stk. 3.

Skolen kan

med godkendelse fra det faglige udvalg tilrettelægge forløb, der omfatter

dele

af en eller flere erhvervsuddannelser. Forløbet beskrives i elevens

personlige

uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af

skoleundervisning og praktikuddannelse.

Stk. 4.

Elever med

uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en

uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.

§ 16.

Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges

supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden

erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra

anden uddannelse eller beskæftigelse.

§ 17.

(Ophævet).

§ 18.

Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner

godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan

udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om

godkendelse.

Stk. 2.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at

udbyde

bestemte fællesindgange eller hovedforløb.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og

virksomheder meddeler bestemte grundforløb eller hovedforløb.

Stk. 4.

En

afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov

for,

at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse

tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen

eller

påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til

oprettelse

af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen

efter

denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om

uddannelserne, undervisningen, eleverne, lærerne og skolens drift i øvrigt

til

brug ved dette tilsyn.

§ 19.

Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet

indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal

årselever og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove

for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.

Stk. 2.

Til

institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse eller lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre

selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter denne lov

ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til

momsloven.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling

af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages

ved

en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget

købsmoms),

og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til

hvilke

der ydes tilskud efter denne lov.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter

stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a

conto-ordning

for momskompensationen til institutionerne.

Stk. 5.

Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til

ministeren

om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf.

stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye

uddannelser til eksisterende takster.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser

med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at

bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i

landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser

der

er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i

henhold til reglerne.

Stk. 7.

Tilskuddet

i henhold til stk. 1, 5 og 6 ydes til institutioner godkendt efter lov

om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler,

institutioner

og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf.

§ 18.

§ 19 a.

Skoleundervisningen er vederlagsfri.

Stk. 2.

En skole

kan opkræve betaling fra elever for deltagelse i ekskursioner m.v., der

indgår

som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter,

der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af

frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.

Stk. 3.

Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og

højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den

almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på

grund

af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.

Stk. 4.

Deltagelse

i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end

forplejning

eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den

enkelte

elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke

deltager.

Stk. 5.

Det i

stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1.

august

med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på

reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver

anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette

af

undervisningsministeren.

Stk. 6.

De

undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen

stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 7.

Stk. 7.

Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv

anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug

kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for

grupper

af elever på skolen.

Stk. 8.

Undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til

skolerne.

Stk. 9.

En skole,

der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan

uanset

bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i

undervisningen

m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten

som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse.

§ 19 b.

Skolen modtager tilskud inklusive tilskud til udgifter til

ikkefradragsberettiget købsmoms til skolepraktik, jf. § 66 d, eller

overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, på grundlag af det antal

årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet af

årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden

uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder

for

den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Det gennemsnitlige

tilskud pr. årselev fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af

uddannelser med skolepraktik og kan fastsættes til et mindre beløb for

elever,

der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden

uddannelsesaftale,

jf. § 66 f, stk. 1.

Stk. 2.

Tilskud

efter stk. 1 og refusion af skolernes udgifter til skolepraktikydelse,

jf.

§ 66 k, stk. 1, afholdes af staten.

Stk. 3.

For den del

af institutionens udgifter til betaling af ikkefradragsberettiget købsmoms,

som

ikke dækkes af Arbejdsgivernes Elevrefusion i medfør af stk. 2, modtager

institutionen kompensation fra Undervisningsministeriet.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter

stk. 3.

§ 19 c.

Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb

efter

denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i

skolepraktik.

Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren

fastsætter

nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.

§ 19 d.

Skolen modtager efter § 19 tilskud til vejledning, kompetencevurdering,

eventuelt kompetenceafklarende forløb og udarbejdelse af uddannelsesplan, jf.

§ 66 n, stk. 1, og til undervisning i uddannelsesdele omfattet af

§ 66 n, stk. 2, nr. 1, 3 og 4.

§ 20.

Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige

tilfælde

tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan

fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.

Kapitel 4

Indholdet af uddannelserne

§ 21.

Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de

formål,

der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og

skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.

Stk. 2.

Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af

analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.

Stk. 3.

Hver uddannelse

indeholder mindst et speciale. Undervisningsministeren kan modsætte sig

oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de

Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

A. Skoleundervisningen

§ 22.

Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en

helhedsorienteret

måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give

eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at

1)

give eleverne

forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på,

og

i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse

af

relevant teknologi,

2)

give eleverne

forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge

deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse,

eventuelt efter supplerende valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3

og

4,

3)

bidrage til elevernes

personlige udvikling og

4)

give eleverne

forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af

virksomhedernes

og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig

sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold.

§ 23.

Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at grundforløbet

omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således at der i

øvrigt

i skoleforløbet sker en faglig specialisering.

§ 24.

Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag.

Undervisningsministeren kan efter § 4, stk. 1, fastsætte regler om

vægtningen mellem fagene.

Stk. 2.

Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og en valgfri del. Den

obligatoriske

del i en fællesindgang omfatter grundfag, fælles områdefag og områdefag, der

er

særlige for den enkelte uddannelse.

Stk. 3.

Eleven kan

som valgfri del af grundforløbet vælge undervisning, hvis varighed fastsættes

i

reglerne om varigheden af grundforløbet. I den valgfri del af grundforløbet

skal skolen tilbyde undervisning, der indeholder en grundlæggende orientering

om og indføring i erhvervsuddannelserne, undervisning, hvormed eleven kan

supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af

betydning for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan

fordybe

sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige

udvikling.

Stk. 4.

Skolen skal

tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet

undervisning

i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.

§ 25.

Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler

fastsat

i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat

i

henhold til § 4, stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser forslag til grundfag, der skal

angive

mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der er

obligatoriske i de pågældende fællesindgange, jf. § 24, stk. 2.

Stk. 3.

Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver efter samråd med de

pågældende faglige udvalg indstilling til undervisningsministeren om de

områdefag, som skal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24,

stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter

indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De

faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses øvrige områdefag og

specialefag samt vælger grundfagene i hovedforløbet, jf. dog § 4,

stk. 1, og § 38, stk. 2.

Stk. 4.

Skolerne

tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af

undervisningsministeren

efter § 4, stk. 1 og 2.

Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning

efter § 24, stk. 4, herunder om undervisningens varighed.

§ 26.

Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at

give

erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at

opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den

personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en

forståelse

af samfundet og dets udvikling.

Stk. 2.

Områdefag

omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en eller flere

uddannelser, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik

erhvervskompetence.

Stk. 3.

Specialefag

omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk

og

teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som

især

bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger

specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse. En

arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en

erhvervsuddannelse kan ikke udbydes som enkeltfag.

§ 27.

Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal

herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for

adgangen

til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til

uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og

beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.

§ 28.

Der

skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker

og

tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til

elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.

§ 29.

Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden

specialpædagogisk bistand.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 30.

Skolen tilbyder eleverne

individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen.

Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.

B. Praktikuddannelsen

§ 31.

Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af

det faglige udvalg, jf. dog stk. 2, og på grundlag af en

uddannelsesaftale

mellem eleven og virksomheden. Praktikuddannelse kan helt eller delvis finde

sted som skolepraktik, jf. kapitel 7 a.

Stk. 2.

Det faglige

udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på

internettet.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

Skoler,

hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov

om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan godkende en virksomhed til

at

gennemføre praktikuddannelse for den enkelte elev.

Stk. 4.

Skolen

træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i

udlandet, jf. § 5, stk. 5, kan sidestilles med praktikuddannelse i

henhold til stk. 1.

§ 32.

Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af

undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Stk. 2.

Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive

arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne

skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og

pratikkuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal

indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.

C. Bedømmelser af elever, prøver og svendeprøver

§ 33.

Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både

for

gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der

afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for

deltagelsen

i undervisningen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i

almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf.

§ 4,

stk. 1.

Stk. 3.

Bedømmelse

af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte

uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af

undervisningsministeren, for områdefags og specialefags vedkommende efter de

faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de

krav

til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af

skoleundervisningen

i det pågældende hovedforløb, jf. § 13, stk. 1. Det faglige udvalgs

retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i

bedømmelsesplanen.

Stk. 4.

Det faglige

udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, der

afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve

afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at praktikvirksomheden helt eller

delvis refunderer udvalget udgifterne.

Kapitel 5

Rådgivende organer m.v.

§ 34.

Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser. Formanden udpeges af undervisningsministeren. 24 medlemmer af

rådet udpeges således:

1)

7 medlemmer efter indstilling

fra Dansk Arbejdsgiverforening.

2)

1 medlem efter

indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.

3)

1 medlem efter

indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.

4)

3 medlemmer efter

indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening.

5)

9 medlemmer efter

indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.

6)

1 medlem efter

indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.

7)

2 medlemmer efter

indstilling fra elevernes organisationer i forening.

Stk. 2.

Rådet

tiltrædes af 6 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således:

1)

1 medlem efter

indstilling fra HFI – Interesseorganisationen for handelsskolernes

ledelser.

2)

1 medlem efter

indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler.

3)

1 medlem efter

indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening.

4)

1 medlem efter

indstilling fra Dansk Teknisk Lærerforbund.

5)

1 medlem efter

indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område.

6)

1 medlem efter

indstilling fra Dansk Landbrug.

Stk. 3.

3 af de

medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere

henholdvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Ledernes

Hovedorganisation.

Stk. 4.

Formanden

for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets

arbejde uden stemmeret. Udvalget for de Grundlæggende Social- og

Sundhedsuddannelser, Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse samt

foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i

rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.

Stk. 5.

Der udpeges

stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets

arbejde.

Stk. 7.

Formanden,

medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af

undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en

kortere periode. Repræsentanterne for elevernes organisationer beskikkes for

en

etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes.

Stk. 8.

Rådet

fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af

undervisningsministeren.

Stk. 9.

Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet

for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

§ 35.

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet

niveau undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede

uddannelser

på undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver

rådet

indstilling til undervisningsministeren om:

1)

Regler om

erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:

a)

Uddannelsernes

struktur.

b)

Uddannelsernes mål.

c)

Øvrige rammer for

skoleundervisningens indhold.

d)

Fritagelse for dele

af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.

e)

Bedømmelse, jf.

§ 33, stk. 2.

2)

Oprettelse af nye

uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om

indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2.

3)

Nedsættelse af

midlertidige faglige udvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse

af

uddannelser, jf. § 37, stk. 2.

4)

Prioritering af

ansøgninger om tilskud fra Undervisningsministeriets puljer til dækning af

særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse-

og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.

5)

Afvigelser fra loven

som led i forsøg, jf. § 68.

6)

Regler i

almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.

7)

Afgørelser om

specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.

8)

Regler om optagelse

på skole, jf. § 8, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9, stk. 1.

9)

Gruppering af

uddannelserne, jf. § 14.

10)

Kriterier for

henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 6,

og

afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler

for

uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 7, 2. pkt.

11)

Regler om

tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25,

stk. 1.

12)

Godkendelse af forslag

til grundfag, jf. § 25, stk. 2, og indstilling om fælles områdefag,

jf. § 25, stk. 3.

13)

Regler om vejledning

af elever, jf. § 30.

14)

Regler om samarbejds-

eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.

15)

Regler om behandling

af godkendelsessager, jf. § 46.

16)

Regler om virksomheden

i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.

17)

Regler om elevernes

retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, og

§ 52, stk.1.

18)

Regler om

Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.

19)

Overgangsordninger,

jf. § 70, stk. 3.

20)

Godkendelse af skoler

m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.

21)

Regler om

befordringstilskud, jf. § 67 a.

22)

Hvilke uddannelser der

ikke udbydes med skolepraktik og om adgangsbegrænsning til skolepraktik, jf.

§ 66 b, stk. 3.

23)

Regler i forbindelse

med skolepraktik om undervisning, der kan træde i stedet for grundforløb, jf.

§ 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.

24)

Regler om

kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf.

§ 66 o.

Stk. 2.

På

erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser endvidere til opgave at

1)

rådgive

undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne

tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde

de

krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,

2)

følge de

erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf

afgive

indstilling til undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye

erhvervsuddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,

3)

følge de bestående

erhvervsuddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til

undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne,

eventuelt en sammenlægning af erhvervsuddannelser, og

4)

træffe afgørelse i

tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55,

stk. 3.

Stk. 3.

Rådets

tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere

faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 7.

Stk. 4.

Rådets

tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år

uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.

Stk. 5.

Ved rådets

beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3 og

stk. 4 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer

stemmeberettigede.

Stk. 6.

Rådet

rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og

afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning

for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.

§ 36.

(Ophævet).

§ 37.

Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige

udvalg

med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne

repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes

organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har

ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2

varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle

uddannelser etableret i henhold til denne lov.

Stk. 2.

I forbindelse

med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan undervisningsministeren

efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

nedsætte midlertidige faglige udvalg. Undervisningsministeren kan endvidere

nedsætte ad hoc-udvalg til dette formål. Ministeren kan pålægge Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at afgive indstilling om

nedsættelse

af et midlertidigt fagligt udvalg inden en nærmere fastsat tidsfrist.

Ministeren kan endvidere bemyndige et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov

om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et midlertidigt fagligt

udvalg efter denne lov.

Stk. 3.

Ad

hoc-udvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter undervisningsministerens bestemmelse

varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg og

midlertidige faglige udvalg i henhold til lovgivningen om

erhvervsuddannelser.

Stk. 4.

Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer,

der

er repræsenteret i de faglige udvalg.

Stk. 5.

Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for

midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.

Stk. 6.

De udvalg,

der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter

varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan

overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.

Stk. 7.

Undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne

et fællesudvalg.

§ 38.

De

faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i

regler om:

1)

Uddannelsens varighed

og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.

2)

Uddannelsens mål.

3)

Eventuelle øvrige

rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf.

§ 13, stk. 1.

4)

Bedømmelsesplan, for

så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3.

5)

Praktikuddannelsen.

6)

Uddannelsens tilknytning

til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes

bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.

Stk. 3.

De faglige

udvalg fastsætter retningslinier for og afholder eventuelle svendeprøver, jf.

§ 33, stk. 4.

Stk. 4.

Det faglige

udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden

for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ

til

nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.

Stk. 5.

De faglige

udvalg træffer afgørelse med hensyn til:

1)

Valg af grundfag i

den enkelte uddannelses hovedforløb, jf. § 25, stk. 3.

2)

Godkendelse af

praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.

3)

Tvivlsspørgsmål

vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den

enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og

5.

4)

Godkendelse af

særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.

5)

Afkortning eller

forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.

6)

Klager over skolers

afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66

j.

De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1 og 4-6 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 6.

De faglige

udvalg

1)

virker for de bedst

mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,

2)

virker for

tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og

3)

behandler

tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.

Stk. 7.

De faglige

udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud

mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44,

stk. 1.

Stk. 8.

De faglige

udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede

Uddannelser om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3, og afgiver efter

anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser

om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.

§ 39.

Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40 og

41,

fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold

til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge

behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.

§ 40.

Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen

skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.

Stk. 2.

De

medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i

vedkommende

faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges

af

det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger.

Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være

ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske

område, som de pågældende uddannelser dækker.

Stk. 3.

Skolen kan

fravige bestemmelsen i stk. 2 om udvalgets sammensætning, når det

faglige

udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et ad

hoc-udvalg.

Stk. 4.

En

repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en

repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for

arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.

Stk. 5.

Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.

Stk. 6.

Skolen

stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 41.

Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de

uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for

samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2.

Skolens

afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter

indstilling fra uddannelsesudvalget.

Stk. 3.

De faglige

udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som

hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg.

Tilsvarende gælder for udvalg, der i henhold til § 37, stk. 2,

varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.

Kapitel 6

Praktikvirksomhederne

§ 42.

De

faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i

praktikvirksomhederne.

Stk. 2.

De faglige

udvalg og udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver

og funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil,

har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til

virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af

oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.

§ 43.

Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder erhvervsuddannelsernes

grundforløb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med

henblik på fremskaffelse af praktikpladser

.

Stk. 2.

De faglige

udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og

eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes

det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af

elevernes

uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og

for,

at udbudet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes

størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder

forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere

virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.

Stk. 3.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller

informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal

praktikpladser.

§ 44.

Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan

undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg og

med

tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser

fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge

under

18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte

virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som

praktiksted, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner

kunne godkendes som praktiksted, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud

fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen, og kan

fastsættes

for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et

forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der

efter

deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.

Stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i

virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på

en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der

indebærer,

at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold

til

denne lov.

Stk. 4.

Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed

afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller

vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ. Udvalget

kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende betydningen

af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende

virksomhed.

Stk. 5.

Det faglige

udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre

undtagelse fra forbudet.

Stk. 6.

Afgørelser

efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i

henhold

til § 47.

Stk. 7.

Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.

§ 45.

(Ophævet).

§ 46.

Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som praktiksted, træffes på grundlag

af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i

overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og om

virksomheden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.

Stk. 2.

Skolens

afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret vurdering af

uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt elev.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af

godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.

§ 47.

Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som

praktiksted, kan af virksomheden indbringes for Ankenævnet vedrørende

Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden

administrativ myndighed.

Stk. 2.

Ankenævnet

nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal være dommer. 2 medlemmer

beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer

efter

indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer

beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 3.

I nævnets

møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark,

Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i

forening, og 1 tilforordnet udpeget af undervisningsministeren.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Rådet

for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om

Ankenævnets

virksomhed.

Kapitel 7

Elevernes retlige forhold

§ 48.

Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der

mellem

eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf.

dog

§ 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l. Aftalen skal omfatte alle

praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det

kompetencegivende

trin i uddannelsen.

Stk. 2.

Kurser

efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de

pågældende kurser.

Stk. 3.

Er flere

virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og

praktikophold den enkelte virksomhed er part i.

Stk. 4.

En

virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens

uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.

Stk. 5.

Har eleven

tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun

omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog §§ 57-59 om

afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.

Stk. 6.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige

spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler

efter stk. 3 og 4 giver anledning til.

§ 49.

En

uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i

skoleundervisning,

således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med

reglerne

for uddannelsen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse

af

elever til skole.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til ophold på

kostafdelinger forbindelse med skoleundervisningen.

§ 50.

Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft

overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger

forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter

stk. 1 og om behandlingen af sager herom.

§ 51.

Skolen tilbyder elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de

almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse taler

for

det.

Stk. 2.

Skolen kan

efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3,

træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever,

der

på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige

forudsætninger

for den pågældende uddannelse.

§ 52.

En

uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved

aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er

godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2.

Der kan

ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens

aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.

§ 53.

For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra

forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå

aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en

indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.

§ 54.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers

registrering.

§ 55.

Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til

elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af

aftalen.

Stk. 2.

Lønnen skal

mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for

uddannelsesområdet.

Stk. 3.

Inden for

uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst,

fastsættes

mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som

består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt

af

en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende

nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede

Uddannelser.

Stk. 4.

Lønnævnet

træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan

nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af

forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.

§ 56.

I

aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster

eller

i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår

m.v.,

i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et

uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål

kan

nås.

§ 57.

For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har

særlige

forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det

faglige

udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om

afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.

§ 58.

Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden

med

et bestemt tidsrum, hvis en elev

1)

på grund af sygdom er

fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte

uddannelsestid,

2)

er fraværende fra

virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24,

stk. 3 og 4, og § 51, stk. 1.

3)

har orlov i

forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom

eller

4)

har nedsat arbejdstid

eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.

Stk. 2.

Medfører en

aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end

fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender

den.

Stk. 3.

Er der ikke

enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af

fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter

anmodning

fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat

tidsrum.

§ 59.

Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige

udvalg,

når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning

eller

forlængelse af uddannelsestiden.

§ 60.

En

uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.

Stk. 2.

De første 3

måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af

parterne

kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold

medregnes ikke i prøvetiden.

Stk. 3.

Hvis en

elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra

praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden

svarende til fraværsperioden.

§ 61.

Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine

forpligtelser,

kan den anden part hæve aftalen.

Stk. 2.

Hvis en

væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller

senere brister, kan parten hæve aftalen.

Stk. 3.

Ophævelse

efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den

hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig

agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder

ophævelsen.

Stk. 4.

At en elev

gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan

ikke

begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.

§ 62.

Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder

uddannelsesaftalen.

§ 63.

En

tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det

faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.

Stk. 2.

Hvis der

ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for

Tvistighedsnævnet, jf. § 64.

Stk. 3.

Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre

myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.

§ 64.

Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af en

formand,

der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter

indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra

Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes

for

4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.

Stk. 2.

Nævnet

tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede

organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.

Stk. 3.

Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag

beslutter det modsatte.

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om

Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er

forbundet med nævnets virksomhed.

§ 65.

Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale

og

om erstatning til den skadelidte.

Stk. 2.

Nævnet kan

kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst,

hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.

Stk. 3.

Nævnets

afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter

retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.

Stk. 4.

Senest 8

uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne

indbringes for domstolene.

§ 66.

Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale,

omfattet

af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om

arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden. Dette gælder også elever, der

som led i ansættelsen hos en arbejdsgiver deltager i uddannelsesforløb på

skolen efter § 66 n, stk. 2.

Stk. 2.

Med hensyn

til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er

nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende

anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under

arbejdspladslignende

forhold. Tilsvarende gælder for elever uden en arbejdsgiver, der deltager i

uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2. Risikoen med

hensyn

til disse skader påhviler staten.

Kapitel 7 a

Skolepraktik

§ 66 a.

Skolepraktik

skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 2 måneder efter at have

afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har

eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. I trindelte

uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige

tilbydes

elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med

uddannelsesaftale.

Stk. 2.

Skolepraktik skal desuden tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, der

uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse.

Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en

tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller

Tvistighedsnævnet, kan eleven ikke optages til skolepraktik, før der er

truffet

afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.

Stk. 3.

Kravet om

afsluttet grundforløb, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden

undervisning.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

§ 66 b.

Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den enkelte

erhvervsuddannelses

hovedforløb.

Stk. 2.

Skolen har

ansvaret for, at de elever, som har afsluttet grundforløb på skolen, og som

opfylder betingelserne efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om

skolepraktik. Hvis skolen afslår at optage en elev til skolepraktik på grund

af

pladsmangel eller for få tilmeldinger, skal skolen drage omsorg for, at

eleven

tilbydes optagelse på en anden skole.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser der ikke skal udbydes

med skolepraktik, og kan tillige fastsætte regler om begrænsning af adgangen

til skolepraktik inden for de enkelte uddannelser under hensyn til

beskæftigelsesmulighederne og til virksomhedernes ansvar for sikring af

vekseluddannelsesprincippet, jf. § 2, stk. 1. Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

Stk. 4.

Elever,

hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med

skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers

varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden

erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at

eleven tilbydes et sådant overgangskursus.

Stk. 5.

Pligten

efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven er tilmeldt,

og

den indtræder fra skolens modtagelse af elevens ansøgning om optagelse til

skolepraktik.

§ 66 c.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v.

Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde

krav

til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som

praktikpladssøgende, herunder med hensyn til overgang til uddannelser efter

lov

om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser

eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. I reglerne kan det fastsættes, at

eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være

offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele

skolepraktikforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan

herunder

fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.

§ 66 d.

Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af uddannelsens

samlede praktiktid, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Hvis skolen

ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder for mindst

halvdelen af praktikuddannelsen, skal eleven tilbydes supplerende

skolepraktik.

Stk. 3.

Skolen kan

give supplerende skolepraktik til elever, som har uddannelsesaftale for hele

uddannelsen med en praktikvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når

godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og

eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.

Stk. 4.

Skolen kan

endvidere give supplerende skolepraktik til elever, der som led i forsøg, som

er godkendt af Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af

uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at

sikre, at eleven kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere

virksomheder eller i skolepraktik.

§ 66 e.

Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre skoleperioderne i

hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en

uddannelsesaftale.

§ 66 f.

Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted

på

grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis

praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.

Stk. 2.

Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager sædvanlig elevløn fra

virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning

om, at eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov.

Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af

lovens

almindelige bestemmelser om elevers og virksomheders retsstilling i

forbindelse

med uddannelsesaftaler.

§ 66 g.

Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som er fastsat i

medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.

Stk. 2.

Skolen

tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og

kan

bestemme, at praktik, der efter reglerne for en uddannelse er placeret mellem

grundforløbet og den første skoleperiode i hovedforløbet, helt eller delvis

placeres efter den første skoleperiode i hovedforløbet.

§ 66 h.

Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis

for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør

af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført

skolepraktik udstedes af skolen.

§ 66 i.

Skolen og eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe en

uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3.

Stk. 2.

En elev,

der deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2, har

pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre

den

uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads uden tab af

uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen

tiltrædes,

eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.

Stk. 3.

Når en elev

indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende

uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.

Stk. 4.

Deltagelse

i skolepraktik medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når

en

elev indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev har haft en delaftale med en

virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme

virksomhed,

medregnes den tid, hvori eleven har haft en delaftale, i prøvetiden.

§ 66 j.

Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med skolepraktik kan

af

eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven,

indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at

klagerne

behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven kan

indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt

eleven.

Stk. 2.

Klagen sendes

til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen

til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf.

stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan

ikke

påklages til anden administrativ myndighed.

§ 66 k.

Skolen udbetaler en skolepraktikydelse til elever, der er i skolepraktik, dog

ikke til elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller

arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller

anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolepraktikydelsen.

Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever

deltage

i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion

af

elevlønsudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v.

under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 7 b

Erhvervsuddannelse plus

§ 66 l.

Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt afslutningsforløb i

erhvervsuddannelserne. Eud+ kan gennemføres af skoler og institutioner m.fl.,

der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18.

Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.

Stk. 2.

Eud+ har

samme mål og niveau som det tilsvarende uddannelsestrin i en

erhvervsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende

uddannelsesbevis som det tilsvarende trin i en erhvervsuddannelse og giver

ret

til samme betegnelse som denne.

§ 66 m.

Adgang

til eud+ er betinget af, at eleven

1)

ikke er fyldt 25 år

ved skolens modtagelse af ansøgningen,

2)

har gennemført det

foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at gennemføre eud+, og

3)

har været i lønnet

beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af trin 1 med

arbejdsopgaver, der falder inden for uddannelsesområdet.

Stk. 2.

Afgørelse

om optagelse træffes af en skole m.v., der er godkendt efter § 18, jf.

§ 66 l, stk. 1.

§ 66 n.

Skolen udarbejder i samråd med eleven og en eventuel arbejdsgiver en

personlig

uddannelsesplan og vejleder eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag

af

reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer.

Stk. 2.

I den

personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske kompetence,

som

skolen har anerkendt, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre. Et

uddannelsesforløb, som beskrives i uddannelsesplanen, kan omfatte:

1)

Obligatorisk

skoleundervisning i det pågældende uddannelsestrin efter reglerne om

uddannelsen.

2)

Arbejdsmarkedsuddannelse

eller enkeltfag inden for uddannelsesplanens mål.

3)

Intensiv

værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen eller

i

en virksomhed efter aftale med institutionen i en periode på højst 1 måned.

4)

Intensiv

værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på elevens arbejdsplads i en

periode

på højst 1 måned.

5)

Praktisk arbejde

inden for uddannelsesområdet på elevens arbejdsplads, der gennemføres efter

aftale mellem eleven og arbejdsgiveren.

6)

Svendeprøve eller

anden afsluttende prøve.

Stk. 3.

Planen kan

på grundlag af kompetencevurderingen gå ud på, at eleven indstilles direkte

til

svendeprøve eller anden afsluttende prøve på det pågældende uddannelsestrin.

Stk. 4.

Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken

skole eller anden institution der optager eleven under forløbet. Den enkelte

skole eller institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement,

der

gennemføres på skolen eller institutionen.

Stk. 5.

Uddannelsesplanen revideres, i tilfælde af at målene for den tilsvarende

ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført, efter de

regler, som fastsættes efter § 66 o.

Stk. 6.

Hvis

uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen

.

§ 66 o.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering og

uddannelsesplaner, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en

afgørelse truffet af skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens

praktiske

kompetence for vedkommende faglige udvalg. Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 67.

Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:

1)

Særlige udgifter i

forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og etablering af uddannelser

begrundet i regionale hensyn.

2)

Udgifter til analyse-

og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende

uddannelser, der er omfattet af loven.

Stk. 2.

Rådet for

de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om

rådighedsbeløbenes anvendelse.

§ 67 a.

Amtskommunerne yder tilskud til

befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om

institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. dog stk. 4. Det

er

en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under

uddannelsen.

Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af

staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem

flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever.

Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan

herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

Stk. 3.

Staten kan

inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til

nedbringelse

af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre

erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af

ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af

institutionerne.

Stk. 4.

For

uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan undervisningsministeren fastsætte

regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til

svendeprøver samt regler om økonomisk støtte til elever til værktøj,

værnemidler, befordring og lignende, hvis elever med en uddannelsesaftale i

det

pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, og § 66 l,

stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren.

§ 68.

Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven,

hvis

det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende

Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.

§ 69.

Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en

skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j og § 66

o.

Kapitel 9

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 70.

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2.

§ 34

træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de

Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang loven

finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden

lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,

fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der

påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de

organer,

der skal ned sættes efter denne lov.

§ 71.

Følgende love ophæves:

1)

Lov om

lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987.

2)

Lov om

erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts

1987.

3)

Lov om

foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om

lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om

Arbejdsgivernes

Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.

Stk. 2.

Regler

fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft

indtil videre.

Stk. 3.

(Udeladt).

§ 72.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 1080 af 17. december 2002, hvis § 4 indsatte

nye stk. 2, 3

og 4 i § 19,

hvorved stk. 2-4 blev stk. 5-7, ændrede § 19 b, stk. 1, og indsatte nye

stk. 3 og 4 i § 19 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 11

Stk. 1.

Loven

træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Der ydes

ikke kompensation for institutionernes udgifter til ikkefradragsberettiget

købsmoms ved køb af varer og tjenesteydelser, der forfalder til betaling før

den 1. januar 2003, selv om betaling først sker efter denne dato.

Stk. 3.

For

institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v., kan undervisningsministeren

efter drøftelse med et institutionsområdes skoleorganisation(er) beslutte, at

der for det pågældende institutionsområde i en periode på højst 10 år

etableres

en særlig udligningsordning, efter hvilken der ydes tillæg eller fradrag i

momskompensationen for ikkefradragsberettiget købsmoms i forbindelse med

udgifter til bygningsinvesteringer. Den særlige udligningsordning kan være

forskellig for institutionsområderne. Undervisningsministeren kan fastsætte

nærmere regler om den særlige udligningsordning og om periodens længde.

Stk. 4.

For

institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende

institutioner for videregående uddannelser m.v. kan undervisningsministeren

efter drøftelse med et institutionsområdes skoleorganisation(er) beslutte, at

momskompensationsordningen, for så vidt angår tilskud til bygningsudgifter,

først indføres for det pågældende institutionsområde med virkning fra den 1.

januar 2004.

Stk. 5.

For institutioner,

der først fra den 1. januar 2004 bliver omfattet af

momskompensationsordningen

for bygningsudgifter, jf. stk. 4, ydes der ikke kompensation for disse

institutioners udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms ved køb af varer

og

tjenesteydelser, der forfalder til betaling før den 1. januar 2004, selv om

betaling først sker efter denne dato.

Stk. 6.

Momskompensationsordningen tages op til revision i folketingsåret 2005-06.

Lov nr. 1081 af 17. december 2002, hvis § 2 ændrede

§ 66 a, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

(Udeladt).

Stk. 4.

§ 66

a, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser som ændret ved lovens

§ 2, nr. 1, har virkning for elever, der afslutter grundforløbet efter

den

6. november 2002.

Lov nr. 1083 af 17. december 2002, hvis § 3 ændrede

§ 19, stk. 2 og 3, og indsatte ny § 19 c, trådte i kraft den

1.

januar 2003.

Lov nr. 297 af 30. april 2003, hvis § 1 ændrede

§ 1, stk. 3, § 4, stk. 1, § 8, § 9,

stk. 1,

§ 13, stk. 3, § 14, stk. 1, § 18, stk. 1, 3 og

4,

§ 19, stk. 5 og 6, § 21, stk. 3, § 25, stk. 2,

og

3, § 30, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, stk. 1 og

2,

§ 35, stk. 1 og 2, § 37, stk. 2 og 6, § 38,

stk. 8, § 43, stk. 3, § 44, stk. 1, § 46,

stk. 3, § 47, stk. 4, § 48, stk. 6, § 50,

stk. 2, § 52, stk. 1, § 55, stk. 3, § 64,

stk. 4, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 3, § 66 c,

stk. 1, § 67, stk. 2, § 67 a, stk. 2, § 68,

§ 70,

stk. 3, samt ophævede § 34, stk. 4-11 og i og i stedet

indsatte

stk. 4-9, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 10

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

(Udeladt).

Stk. 3.

(Udeladt).

Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de berørte

organisationer og formænd eventuelle overgangsordninger, der senest ophører

ved

udgangen af de beskikkelsesperioder, som er påbegyndt ved lovens

ikrafttræden.

Lov nr. 299 af 30. april 2003, hvis § 7 ændrede

§ 30 og § 35, stk. 1, nr. 13, træder i kraft den 1. august

2004.

Lov nr. 418 af 10. juni 2003, hvis § 16 ændrede

§ 66 a, stk. 1,

trådte i

kraft den 1. august 2003.

Lov nr. 448 af 10. juni 2003, hvis § 1 ændrede

§ 12, § 13, stk. 2, § 15, stk. 2-4 og § 24,

trådte i kraft den 1. august 2003.

Lov nr. 1228 af 27. december 2003, hvis § 2 ændrede

§ 5, stk. 3, § 12, stk. 1, § 15, stk. 2,

§ 19, stk. 2, § 26, stk. 3, § 35, stk. 1, nr.

22,

§ 37, stk. 2, § 48, stk. 1, § 66, stk. 1 og 2,

§ 66 a, stk. 1, § 66 b, stk. 1, § 66 b, stk. 3,

§ 66 c, stk. 1, § 66 h, § 66 i, stk. 2, § 66 k,

stk. 1, § 67 a, stk. 1, 1. pkt. § 69 samt

indsatte ny § 19 d, nyt stk. 2 i § 31, hvorved stk. 2 og

3

blev stk. 3 og 4, nyt nr. 24 i § 35, stk. 1, nyt stk. 3 i

§ 37, hvorved stk. 3-6 blev stk. 4-7, nyt kapitel 7 b og nyt

stk. 4 i § 67 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 6

Stk. 1.

Loven træder I kraft den 1. januar 2004.

Stk. 2 – 4

.

(Ud

(Udeladt)

Stk. 5.

Elever, som

har påbegyndt skolepraktik inden den 1. januar 2004, bevarer retten til

elevgodtgørelse efter de hidtidige regler, dog kun indtil udgangen af 2008.

Stk. 6.

(Udeladt)

Stk. 7.

Optagelse

til erhvervsuddannelse plus (eud+) kan dog først ske fra den 1. januar 2005.

Lov nr. 98 af 18. februar 2004, hvis § 4 ændrede

»gymnasiet m.v.

«

til:

»institutioner for uddannelsen til

sutdentereksamen

«

i § 67 a, stk. 1,

træder i kraft den 1. august 2005.

Undervisningsministeriet, den 22. marts

2004

Ulla Tørnæs

/Arne Andreasen

Lignende dokumenter