Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser
Gældende udgave: LBK nr 381 af 13/03/2026
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 487 afgørelser
Retsinformation 336, Klagenævn (Nævnenes Hus) 133, Arbejdsretten m.fl. 14, Domsdatabasen 2, Landsskatteretten 2
- § 55 249
- § 61 147
- § 65 120
- § 60 77
- § 64 74
- § 63 45
- § 56 34
- § 58 27
- § 46 22
- § 47 19
- § 48 7
- § 59 5
- § 62 5
- § 54 5
- § 52 4
De nyeste afgørelser
- 33.2025 (Denne sag drejer sig om Tvistighedsnævnets kompetence og om løn). Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. oktober 2026
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om religion – etnisk oprindelse, hudfarve og race - chikane - afskedigelse - afvisning Retsinformation · 16. oktober 2026
- 36.2026 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis, godtgørelse i anledning af ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. oktober 2026
- 29.2026 (Denne sag drejer sig om betaling af værktøjskasse og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. oktober 2026
- 44.2026 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. september 2026
- 18.2026 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og om forældelse og passivitet) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 24. september 2026
- 19.2026 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter erhvervsuddannelsesloven for ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. september 2026
- 17.2025 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven og godtgørelse for uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 19. august 2026
- 21.2025 (Denne sag drejer sig om godtgørelse i anledning af en uddannelsesaftales ophør.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. juli 2026
- 03.2025 (Denne sag drejer sig om et lønkrav.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. juli 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af
lov om erhvervsuddannelser
Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 870 af 23.oktober 2002, med de ændringer, der følger af
§ 4 i lov nr. 1080 af 17. december 2002, § 2 i lov nr. 1081 af 17.
december 2002, § 3 i lov nr. 1083 af 17. december 2002, § 1 i lov
nr.
af 297 af 30. april 2003, § 7 i lov nr. 299 af 30. april 2003, § 16
i
lov nr. 418 af 10. juni 2003, § 1 i lov nr. 448 af 10. juni 2003,
§ 2
i lov nr. 1228 af 27. december 2003 og § 4 i lov nr. 98 af 18. februar 2004.
Kapitel 1
Formål m.v.
§ 1.
Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af
erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors
forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2.
Dette
uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang
er
egnet til at
1)
motivere unge til
uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får
reelle
muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,
2)
give unge en
Læs alt
uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,
3)
bidrage til at
udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk
samfund og bidrage til deres personlige udvikling,
4)
imødekommer
arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer
vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling,
herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold,
arbejdspladsorganisation og teknologi, og
5)
give de
uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.
Stk. 3.
Undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser og kan
nedlægge
uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver
indstilling herom.
§ 2.
Uddannelserne
tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest
efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning og
praktikuddannelse.
Stk. 2.
Der kan
gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en
virksomhed på grundlag af aftale mellem skole og virksomheder.
§ 3.
En
uddannelse indledes af den enkelte elev enten på skole eller i en virksomhed
på
grundlag af en uddannelsesaftale.
Stk. 2.
En
uddannelse er fælles for eleverne, uanset om den enkelte elev indleder
uddannelsen på skole eller i en virksomhed.
§ 4.
Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i
almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte
uddannelser.
Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger
af
§ 38.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling og
-kontrol
og om lærerkvalifikationer.
Kapitel 2
Adgangen til uddannelserne
§ 5.
Adgang til en erhvervsuddannelse har alle, der har opfyldt
undervisningspligten
efter folkeskoleloven.
Stk. 2.
Alle, der
opfylder betingelsen i stk. 1, har krav på at blive optaget i et
grundforløb efter eget valg, jf. dog § 9.
Stk. 3.
Optagelse
på skole til en uddannelses hovedforløb forudsætter, at eleven har gennemført
det adgangsgivende grundforløb efter reglerne om uddannelsen eller har mindst
tilsvarende kvalifikationer. Eleven skal endvidere have indgået
uddannelsesaftale, jf. dog stk. 5, § 66 e og § 66 l,
stk. 1.
Stk. 4.
Alle, der
opfylder betingelsen i stk. 1, og som har indgået en uddannelsesaftale,
har krav på at blive optaget på skole til undervisning i overensstemmelse med
reglerne for den pågældende uddannelse.
Stk. 5.
En skole
kan optage elever til en skoleperiode i et hovedforløb uden
uddannelsesaftale,
hvis eleven har gennemført de forudgående skoleperioder, og hvis eleven er
eller umiddelbart før optagelsen har været i lønnet beskæftigelse i udlandet
af
passende varighed og med uddannelsesformål inden for arbejdsområder og
funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen
underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver og
funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen.
§ 6.
En
skole har inden for de erhvervsuddannelser, skolen udbyder, pligt til at
optage
alle ansøgere, der efter § 5 har krav på at blive optaget, eller til at
drage omsorg for, at de optages på en anden skole eller andre skoler med
samme
uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne
indbyrdes om udbudet af uddannelser, om fordeling af eleverne mellem flere
skoler med samme uddannelse og om eventuel udskydelse af elevoptagelse i
tilfælde af særlige kapacitetsproblemer.
§ 7.
Ved
optagelse af udlændinge kan skolen forlange en prøve i dansk bestået inden
optagelsen.
§ 8.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på
skole,
herunder om den prøve, der er nævnt i § 7.
§ 9.
Undervisningsministeren kan under hensyn til beskæftigelsesmulighederne efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte regler om begrænsning af adgangen til skoleundervisning inden for
de
enkelte uddannelser for elever, der ikke har uddannelsesaftale.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af elevernes
deltagelse i den valgfri del af et grundforløb, jf. § 24, stk. 3,
og
i supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 4, og § 51,
stk. 1. Reglerne kan indeholde rammer for den enkelte skoles udbud af
valgfri undervisning.
Kapitel 3
Uddannelsernes struktur m.v.
§ 10.
(Ophævet).
§ 11.
(Ophævet).
§ 12.
En
erhvervsuddannelse varer i almindelighed ikke over 4 år og består af et
grundforløb og et hovedforløb.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbet og
skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af
skoleundervisningen
i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2 og 3.
§ 13.
Undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf.
dog § 4, stk. 1, og § 38, stk. 2, regler om de enkelte
uddannelsers varighed og deres struktur, herunder fordelingen på
skoleundervisning og praktikuddannelse, samt regler om de krav, eleven skal
opfylde ved overgang fra grundforløb til skoleundervisning i hovedforløbet.
Stk. 2.
Skolen
udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne
om
uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige
uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens forudsætninger
sammenholdt med målene for elevens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af
krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelsesforløb,
herunder eventuel undervisning efter § 24, stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med
særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for
dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1, og kan efter de faglige
udvalgs
bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed og struktur
for
denne persongruppe, jf. § 4, stk. 2.
Stk. 4.
De faglige
udvalg tager efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 1,
stilling
til spørgsmål i almindelighed om elevers fritagelse for dele af en
uddannelses
skoleundervisning eller praktikuddannelse på grundlag af anden undervisning
eller beskæftigelse.
§ 14.
Uddannelsernes grundforløb grupperes i indtil 7 erhvervsfaglige
fællesindgange
af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 2.
En
uddannelses hovedforløb henføres ved regler efter § 4, stk. 2, til
en
eller flere fællesindgange.
§ 15.
De
enkelte uddannelser skal som ungdomsuddannelser søges tilrettelagt med en
betydelig bredde, herunder i arbejdsområde og funktion, med henblik på at
kunne
opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet og at kunne give
grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse.
Stk. 2.
Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse så vidt
muligt således, at eleverne kan afslutte forløbet på et eller flere
kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte
dele af den samlede uddannelse.
Stk. 3.
Skolen kan
med godkendelse fra det faglige udvalg tilrettelægge forløb, der omfatter
dele
af en eller flere erhvervsuddannelser. Forløbet beskrives i elevens
personlige
uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af
skoleundervisning og praktikuddannelse.
Stk. 4.
Elever med
uddannelse efter stk. 2 eller stk. 3 skal senere kunne genoptage en
uddannelse i det samlede forløb efter reglerne om uddannelsen.
§ 16.
Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges
supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden
erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på, og til erhvervsuddannelse fra
anden uddannelse eller beskæftigelse.
§ 17.
(Ophævet).
§ 18.
Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan
udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om
godkendelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at
udbyde
bestemte fællesindgange eller hovedforløb.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner og
virksomheder meddeler bestemte grundforløb eller hovedforløb.
Stk. 4.
En
afgørelse om godkendelse kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov
for,
at uddannelsen gennemføres af institutionen. Endvidere kan en godkendelse
tilbagekaldes, hvis institutionen ikke overholder reglerne om uddannelsen
eller
påbud fra ministeren om at gennemføre konkrete foranstaltninger til
oprettelse
af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne og undervisningen
efter
denne lov og vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om
uddannelserne, undervisningen, eleverne, lærerne og skolens drift i øvrigt
til
brug ved dette tilsyn.
§ 19.
Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet
indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal
årselever og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove
for grupper af grund- og hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer.
Stk. 2.
Til
institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse eller lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre
selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v., ydes tilskud efter denne lov
ikke til dækning af udgifter til betaling af udgifter i henhold til
momsloven.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling
af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages
ved
en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget
købsmoms),
og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til
hvilke
der ydes tilskud efter denne lov.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter
stk. 3 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a
conto-ordning
for momskompensationen til institutionerne.
Stk. 5.
Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til
ministeren
om kriterier for henføring af grund- og hovedforløb til taksterne, jf.
stk. 1. Undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye
uddannelser til eksisterende takster.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser
med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at
bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i
landet. Undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser
der
er omfattet af reglerne, og hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i
henhold til reglerne.
Stk. 7.
Tilskuddet
i henhold til stk. 1, 5 og 6 ydes til institutioner godkendt efter lov
om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og til andre skoler,
institutioner
og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf.
§ 18.
§ 19 a.
Skoleundervisningen er vederlagsfri.
Stk. 2.
En skole
kan opkræve betaling fra elever for deltagelse i ekskursioner m.v., der
indgår
som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter,
der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af
frirejser eller lignende skal komme samtlige deltagere til gode.
Stk. 3.
Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og
højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den
almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på
grund
af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 4.
Deltagelse
i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end
forplejning
eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den
enkelte
elev, og skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke
deltager.
Stk. 5.
Det i
stk. 3 og 4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1.
august
med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 10. Reguleringen sker på grundlag af den på
reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen giver
anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette
af
undervisningsministeren.
Stk. 6.
De
undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af skolen
stilles til rådighed for eleverne uden betaling, jf. dog stk. 7.
Stk. 7.
Undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv
anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug
kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for
grupper
af elever på skolen.
Stk. 8.
Undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til
skolerne.
Stk. 9.
En skole,
der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan
uanset
bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i
undervisningen
m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten
som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse.
§ 19 b.
Skolen modtager tilskud inklusive tilskud til udgifter til
ikkefradragsberettiget købsmoms til skolepraktik, jf. § 66 d, eller
overgangskursus, jf. § 66 b, stk. 4, på grundlag af det antal
årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet af
årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden
uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1, dog højst med tre måneder
for
den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Det gennemsnitlige
tilskud pr. årselev fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af
uddannelser med skolepraktik og kan fastsættes til et mindre beløb for
elever,
der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden
uddannelsesaftale,
jf. § 66 f, stk. 1.
Stk. 2.
Tilskud
efter stk. 1 og refusion af skolernes udgifter til skolepraktikydelse,
jf.
§ 66 k, stk. 1, afholdes af staten.
Stk. 3.
For den del
af institutionens udgifter til betaling af ikkefradragsberettiget købsmoms,
som
ikke dækkes af Arbejdsgivernes Elevrefusion i medfør af stk. 2, modtager
institutionen kompensation fra Undervisningsministeriet.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter
stk. 3.
§ 19 c.
Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund- og hovedforløb
efter
denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i
skolepraktik.
Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren
fastsætter
nærmere regler om betingelser for og beregning af det særlige tilskud.
§ 19 d.
Skolen modtager efter § 19 tilskud til vejledning, kompetencevurdering,
eventuelt kompetenceafklarende forløb og udarbejdelse af uddannelsesplan, jf.
§ 66 n, stk. 1, og til undervisning i uddannelsesdele omfattet af
§ 66 n, stk. 2, nr. 1, 3 og 4.
§ 20.
Undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige
tilfælde
tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan
fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse.
Kapitel 4
Indholdet af uddannelserne
§ 21.
Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de
formål,
der er nævnt i § 1, stk. 2, og således, at praktikuddannelsen og
skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb.
Stk. 2.
Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af
analyser og prognoser vedrørende kvalifikationsbehov.
Stk. 3.
Hver uddannelse
indeholder mindst et speciale. Undervisningsministeren kan modsætte sig
oprettelsen af specialer og kan nedlægge specialer. Rådet for de
Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
A. Skoleundervisningen
§ 22.
Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en
helhedsorienteret
måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give
eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder at
1)
give eleverne
forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på,
og
i forbindelse hermed fornøden viden om og fornødne færdigheder i anvendelse
af
relevant teknologi,
2)
give eleverne
forudsætninger for selvstændigt og ved efter- og videreuddannelse at udbygge
deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse,
eventuelt efter supplerende valgfri undervisning, jf. § 24, stk. 3
og
4,
3)
bidrage til elevernes
personlige udvikling og
4)
give eleverne
forståelse af samfundet og dets udvikling, herunder navnlig af
virksomhedernes
og de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig og samfundsmæssig
sammenhæng og af arbejdsmarkedsforhold og arbejdspladsforhold.
§ 23.
Skoleundervisningen tilrettelægges i almindelighed således, at grundforløbet
omfatter emner, der er fælles for flere uddannelser, og således at der i
øvrigt
i skoleforløbet sker en faglig specialisering.
§ 24.
Skoleundervisningen omfatter grundfag, områdefag, specialefag og valgfag.
Undervisningsministeren kan efter § 4, stk. 1, fastsætte regler om
vægtningen mellem fagene.
Stk. 2.
Grundforløbet omfatter en obligatorisk del og en valgfri del. Den
obligatoriske
del i en fællesindgang omfatter grundfag, fælles områdefag og områdefag, der
er
særlige for den enkelte uddannelse.
Stk. 3.
Eleven kan
som valgfri del af grundforløbet vælge undervisning, hvis varighed fastsættes
i
reglerne om varigheden af grundforløbet. I den valgfri del af grundforløbet
skal skolen tilbyde undervisning, der indeholder en grundlæggende orientering
om og indføring i erhvervsuddannelserne, undervisning, hvormed eleven kan
supplere sin uddannelse med grundlæggende fag, og undervisning, der er af
betydning for videre uddannelse, samt undervisning, hvormed eleven kan
fordybe
sig i erhvervsfaglige emner og i emner af betydning for elevens personlige
udvikling.
Stk. 4.
Skolen skal
tilbyde eleven supplerende studieforberedende eller erhvervsrettet
undervisning
i uddannelsens hovedforløb eller umiddelbart derefter.
§ 25.
Skolerne tilrettelægger undervisningen i grundforløbet inden for regler
fastsat
i henhold til § 4, stk. 1, og i hovedforløbet efter regler fastsat
i
henhold til § 4, stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren godkender efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser forslag til grundfag, der skal
angive
mål, indhold, niveau og bedømmelseskriterier, samt hvilke grundfag der er
obligatoriske i de pågældende fællesindgange, jf. § 24, stk. 2.
Stk. 3.
Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver efter samråd med de
pågældende faglige udvalg indstilling til undervisningsministeren om de
områdefag, som skal være fælles for flere uddannelser, jf. § 24,
stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. De
faglige udvalg bestemmer den enkelte uddannelses øvrige områdefag og
specialefag samt vælger grundfagene i hovedforløbet, jf. dog § 4,
stk. 1, og § 38, stk. 2.
Stk. 4.
Skolerne
tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af
undervisningsministeren
efter § 4, stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning
efter § 24, stk. 4, herunder om undervisningens varighed.
§ 26.
Grundfag omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der bidrager til at
give
erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at
opfylde krav til ungdomsuddannelserne, herunder med hensyn til at fremme den
personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence og at give en
forståelse
af samfundet og dets udvikling.
Stk. 2.
Områdefag
omfatter praktisk og teoretisk undervisning, der er særlig for en eller flere
uddannelser, og som bidrager til at give eleven en generel og specifik
erhvervskompetence.
Stk. 3.
Specialefag
omfatter, på det for erhvervsuddannelserne højeste faglige niveau, praktisk
og
teoretisk undervisning, der er særlig for en del af en uddannelse, og som
især
bidrager til at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger
specialefag blandt de fag, der er godkendt for den pågældende uddannelse. En
arbejdsmarkedsuddannelse, der er godkendt som et valgfrit specialefag i en
erhvervsuddannelse kan ikke udbydes som enkeltfag.
§ 27.
Valgfag skal være egnede til at imødekomme elevernes interesser. Der skal
herunder tilbydes fag, der er af betydning for videreuddannelse og for
adgangen
til videregående uddannelser. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til
uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov og
beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde.
§ 28.
Der
skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker
og
tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til
elevernes forudsætninger og interesser tilsiger.
§ 29.
Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 30.
Skolen tilbyder eleverne
individuel og kollektiv vejledning om gennemførelse af uddannelsen.
Undervisningsministeriet kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom.
B. Praktikuddannelsen
§ 31.
Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af
det faglige udvalg, jf. dog stk. 2, og på grundlag af en
uddannelsesaftale
mellem eleven og virksomheden. Praktikuddannelse kan helt eller delvis finde
sted som skolepraktik, jf. kapitel 7 a.
Stk. 2.
Det faglige
udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på
internettet.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
Skoler,
hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov
om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, kan godkende en virksomhed til
at
gennemføre praktikuddannelse for den enkelte elev.
Stk. 4.
Skolen
træffer afgørelse om, hvorvidt praktikuddannelse i form af beskæftigelse i
udlandet, jf. § 5, stk. 5, kan sidestilles med praktikuddannelse i
henhold til stk. 1.
§ 32.
Praktikuddannelsen skal gennemføres efter praktikregler, der fastsættes af
undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse.
Stk. 2.
Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål og på grundlag heraf beskrive
arbejdsområder og funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne
skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning og
pratikkuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal
indeholde regler om kontakt mellem skole, elev og virksomhed.
C. Bedømmelser af elever, prøver og svendeprøver
§ 33.
Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både
for
gennemført skoleuddannelse og for gennemført praktikuddannelse. Elever, der
afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for
deltagelsen
i undervisningen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i
almindelighed og regler for bevisernes udformning og udstedelse, jf.
§ 4,
stk. 1.
Stk. 3.
Bedømmelse
af elever under uddannelsens forløb og eksamen tilrettelægges for den enkelte
uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af
undervisningsministeren, for områdefags og specialefags vedkommende efter de
faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de
krav
til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af
skoleundervisningen
i det pågældende hovedforløb, jf. § 13, stk. 1. Det faglige udvalgs
retningslinier for en eventuel svendeprøve, jf. stk. 4, indgår i
bedømmelsesplanen.
Stk. 4.
Det faglige
udvalg kan bestemme, at praktikuddannelsen afsluttes med en svendeprøve, der
afholdes efter retningslinier fastsat af udvalget. Udgifterne til denne prøve
afholdes af udvalget. Udvalget kan kræve, at praktikvirksomheden helt eller
delvis refunderer udvalget udgifterne.
Kapitel 5
Rådgivende organer m.v.
§ 34.
Undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser. Formanden udpeges af undervisningsministeren. 24 medlemmer af
rådet udpeges således:
1)
7 medlemmer efter indstilling
fra Dansk Arbejdsgiverforening.
2)
1 medlem efter
indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening.
3)
1 medlem efter
indstilling fra Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger.
4)
3 medlemmer efter
indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt
Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening.
5)
9 medlemmer efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark.
6)
1 medlem efter
indstilling fra Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd.
7)
2 medlemmer efter
indstilling fra elevernes organisationer i forening.
Stk. 2.
Rådet
tiltrædes af 6 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således:
1)
1 medlem efter
indstilling fra HFI – Interesseorganisationen for handelsskolernes
ledelser.
2)
1 medlem efter
indstilling fra Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler.
3)
1 medlem efter
indstilling fra Handelsskolernes Lærerforening.
4)
1 medlem efter
indstilling fra Dansk Teknisk Lærerforbund.
5)
1 medlem efter
indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område.
6)
1 medlem efter
indstilling fra Dansk Landbrug.
Stk. 3.
3 af de
medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere
henholdvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Ledernes
Hovedorganisation.
Stk. 4.
Formanden
for Rådet for Erhvervsrettet Voksen- og Efteruddannelse kan deltage i rådets
arbejde uden stemmeret. Udvalget for de Grundlæggende Social- og
Sundhedsuddannelser, Rådet om Kortuddannedes Fortsatte Uddannelse samt
foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i
rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret.
Stk. 5.
Der udpeges
stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3.
Stk. 6.
Undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets
arbejde.
Stk. 7.
Formanden,
medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af
undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en
kortere periode. Repræsentanterne for elevernes organisationer beskikkes for
en
etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes.
Stk. 8.
Rådet
fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af
undervisningsministeren.
Stk. 9.
Undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet
for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 35.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet
niveau undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede
uddannelser
på undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver
rådet
indstilling til undervisningsministeren om:
1)
Regler om
erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:
a)
Uddannelsernes
struktur.
b)
Uddannelsernes mål.
c)
Øvrige rammer for
skoleundervisningens indhold.
d)
Fritagelse for dele
af uddannelsen, jf. § 13, stk. 3.
e)
Bedømmelse, jf.
§ 33, stk. 2.
2)
Oprettelse af nye
uddannelser og nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3, og om
indstillinger fra ad hoc-udvalg, jf. § 37, stk. 2.
3)
Nedsættelse af
midlertidige faglige udvalg i forbindelse med forberedelse og iværksættelse
af
uddannelser, jf. § 37, stk. 2.
4)
Prioritering af
ansøgninger om tilskud fra Undervisningsministeriets puljer til dækning af
særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse-
og prognosearbejde samt forsøgs- og udviklingsarbejde, jf. § 67.
5)
Afvigelser fra loven
som led i forsøg, jf. § 68.
6)
Regler i
almindelighed om krav til lærerkvalifikationer.
7)
Afgørelser om
specialer, hvis det følger af § 21, stk. 3.
8)
Regler om optagelse
på skole, jf. § 8, og om adgangsbegrænsning, jf. § 9, stk. 1.
9)
Gruppering af
uddannelserne, jf. § 14.
10)
Kriterier for
henføring af grund- og hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 6,
og
afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler
for
uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 7, 2. pkt.
11)
Regler om
tilrettelæggelsen af undervisningen i grundforløb, jf. § 25,
stk. 1.
12)
Godkendelse af forslag
til grundfag, jf. § 25, stk. 2, og indstilling om fælles områdefag,
jf. § 25, stk. 3.
13)
Regler om vejledning
af elever, jf. § 30.
14)
Regler om samarbejds-
eller informationsordninger, jf. § 43, stk. 3.
15)
Regler om behandling
af godkendelsessager, jf. § 46.
16)
Regler om virksomheden
i Ankenævnet vedrørende Praktikvirksomheder, jf. § 47, stk. 4.
17)
Regler om elevernes
retlige forhold, jf. § 48, stk. 6, § 50, stk. 2, og
§ 52, stk.1.
18)
Regler om
Tvistighedsnævnets virksomhed, jf. § 64, stk. 4.
19)
Overgangsordninger,
jf. § 70, stk. 3.
20)
Godkendelse af skoler
m.v. til udbud af uddannelser, jf. § 18, stk. 1 og 3.
21)
Regler om
befordringstilskud, jf. § 67 a.
22)
Hvilke uddannelser der
ikke udbydes med skolepraktik og om adgangsbegrænsning til skolepraktik, jf.
§ 66 b, stk. 3.
23)
Regler i forbindelse
med skolepraktik om undervisning, der kan træde i stedet for grundforløb, jf.
§ 66 a, stk. 3, og om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1.
24)
Regler om
kompetencevurdering, uddannelsesplaner og om ankeadgang, jf.
§ 66 o.
Stk. 2.
På
erhvervsuddannelsesområdet har Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser endvidere til opgave at
1)
rådgive
undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne
tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde
de
krav og mål, der er nævnt i § 1, stk. 2,
2)
følge de
erhvervsmæssige udviklinger og udviklingsmuligheder og på grundlag heraf
afgive
indstilling til undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye
erhvervsuddannelser og omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser,
3)
følge de bestående
erhvervsuddannelser og på grundlag heraf afgive indstilling til
undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne,
eventuelt en sammenlægning af erhvervsuddannelser, og
4)
træffe afgørelse i
tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55,
stk. 3.
Stk. 3.
Rådets
tilslutning skal foreligge, før ministeren træffer bestemmelse om, at flere
faglige udvalg skal danne et fællesudvalg, jf. § 37, stk. 7.
Stk. 4.
Rådets
tilslutning skal foreligge, før et forbud mod ansættelse af unge under 18 år
uden uddannelsesaftale fastsættes, jf. § 44, stk. 1.
Stk. 5.
Ved rådets
beslutninger og udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3 og
stk. 4 er kun formanden og de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer
stemmeberettigede.
Stk. 6.
Rådet
rådgiver i øvrigt undervisningsministeren og kan på eget initiativ drøfte og
afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning
for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov.
§ 36.
(Ophævet).
§ 37.
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige
udvalg
med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne
repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes
organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har
ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2
varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle
uddannelser etableret i henhold til denne lov.
Stk. 2.
I forbindelse
med forberedelse og iværksættelse af uddannelser kan undervisningsministeren
efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
nedsætte midlertidige faglige udvalg. Undervisningsministeren kan endvidere
nedsætte ad hoc-udvalg til dette formål. Ministeren kan pålægge Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at afgive indstilling om
nedsættelse
af et midlertidigt fagligt udvalg inden en nærmere fastsat tidsfrist.
Ministeren kan endvidere bemyndige et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov
om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et midlertidigt fagligt
udvalg efter denne lov.
Stk. 3.
Ad
hoc-udvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter undervisningsministerens bestemmelse
varetage de opgaver og funktioner, som varetages af faglige udvalg og
midlertidige faglige udvalg i henhold til lovgivningen om
erhvervsuddannelser.
Stk. 4.
Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer,
der
er repræsenteret i de faglige udvalg.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for
midlertidige udvalg eller ad hoc-udvalg.
Stk. 6.
De udvalg,
der er nævnt i stk. 1, kan sammenslutte sig i fællesudvalg, som derefter
varetager opgaverne som fagligt udvalg efter denne lov. Et fællesudvalg kan
overlade udførelsen af nærmere bestemte opgaver til underudvalg.
Stk. 7.
Undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne
et fællesudvalg.
§ 38.
De
faglige udvalg bestemmer for de enkelte godkendte uddannelser indholdet i
regler om:
1)
Uddannelsens varighed
og struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning og praktikuddannelse.
2)
Uddannelsens mål.
3)
Eventuelle øvrige
rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf.
§ 13, stk. 1.
4)
Bedømmelsesplan, for
så vidt angår områdefag og specialefag, jf. § 33, stk. 3.
5)
Praktikuddannelsen.
6)
Uddannelsens tilknytning
til en eller flere fællesindgange, jf. § 14, stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes
bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes.
Stk. 3.
De faglige
udvalg fastsætter retningslinier for og afholder eventuelle svendeprøver, jf.
§ 33, stk. 4.
Stk. 4.
Det faglige
udvalg skal følge den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmuligheder inden
for udvalgets område og tilgrænsende områder og efter behov tage initiativ
til
nyetablering, omlægning og nedlæggelse af uddannelser.
Stk. 5.
De faglige
udvalg træffer afgørelse med hensyn til:
1)
Valg af grundfag i
den enkelte uddannelses hovedforløb, jf. § 25, stk. 3.
2)
Godkendelse af
praktikvirksomheder, jf. § 31, stk. 1, og § 46.
3)
Tvivlsspørgsmål
vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den
enkelte virksomhed og dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4 og
5.
4)
Godkendelse af
særbestemmelser i uddannelsesaftaler, jf. § 52, stk. 2.
5)
Afkortning eller
forlængelse af uddannelser, jf. §§ 57-59.
6)
Klager over skolers
afgørelser om elevers optagelse eller ophør med skolepraktik, jf. § 66
j.
De faglige udvalgs afgørelser med hensyn til nr. 1 og 4-6 kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6.
De faglige
udvalg
1)
virker for de bedst
mulige uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomhederne, jf. § 42,
2)
virker for
tilvejebringelse af praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, og
3)
behandler
tvistigheder mellem elever og praktikvirksomheder, jf. § 63.
Stk. 7.
De faglige
udvalg afgiver indstilling om supplerende kurser, jf. § 16, og om forbud
mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44,
stk. 1.
Stk. 8.
De faglige
udvalg medvirker ved indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede
Uddannelser om fælles områdefag, jf. § 25, stk. 3, og afgiver efter
anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser
om spørgsmål af betydning for rådets arbejde.
§ 39.
Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40 og
41,
fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold
til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge
behovet for fornyelse af disse regler og fremkomme med forslag hertil.
§ 40.
Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen
skal dække de erhvervsuddannelser, skolen udbyder.
Stk. 2.
De
medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i
vedkommende
faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget, og de udpeges
af
det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger.
Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være
ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske
område, som de pågældende uddannelser dækker.
Stk. 3.
Skolen kan
fravige bestemmelsen i stk. 2 om udvalgets sammensætning, når det
faglige
udvalgs opgaver i henhold til § 37, stk. 2, varetages af et ad
hoc-udvalg.
Stk. 4.
En
repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en
repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for
arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.
Stk. 5.
Uddannelsesudvalget vælger selv sin formand.
Stk. 6.
Skolen
stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.
§ 41.
Lokale uddannelsesudvalg rådgiver skolen i spørgsmål, der vedrører de
uddannelser, der er omfattet af udvalgets virksomhedsområde, og virker for
samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.
Stk. 2.
Skolens
afgørelse om valgfag af lokal betydning, jf. § 27, træffes efter
indstilling fra uddannelsesudvalget.
Stk. 3.
De faglige
udvalg kan overdrage opgaver, som efter denne lov påhviler udvalgene, men som
hensigtsmæssigt kan udføres af de lokale uddannelsesudvalg, til disse udvalg.
Tilsvarende gælder for udvalg, der i henhold til § 37, stk. 2,
varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg.
Kapitel 6
Praktikvirksomhederne
§ 42.
De
faglige udvalg skal virke for de bedst mulige uddannelsesmæssige forhold i
praktikvirksomhederne.
Stk. 2.
De faglige
udvalg og udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver
og funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil,
har til enhver tid uden retskendelse og mod behørig legitimation adgang til
virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af
oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden.
§ 43.
Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder erhvervsuddannelsernes
grundforløb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med
henblik på fremskaffelse af praktikpladser
.
Stk. 2.
De faglige
udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og
eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes
det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af
elevernes
uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og
for,
at udbudet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes
størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder
forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere
virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller
informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal
praktikpladser.
§ 44.
Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan
undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg og
med
tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser
fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge
under
18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte
virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som
praktiksted, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde og funktioner
kunne godkendes som praktiksted, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud
fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen, og kan
fastsættes
for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et
forbud indgås i strid hermed, er ugyldige.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til arbejdsopgaver, der
efter
deres art ikke udgør et væsentligt led i vedkommende uddannelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ansættelse til uddannelse, der sker i
virksomheder, hvor uddannelse på et andet grundlag end denne lov er ordnet på
en tilfredsstillende måde, og som sker under ansættelsesvilkår, der
indebærer,
at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold
til
denne lov.
Stk. 4.
Tvivlsspørgsmål vedrørende et forbuds anvendelse på den enkelte virksomhed
afgøres af det faglige udvalg efter anmodning fra virksomheden eller
vedkommende faglige organisation eller på udvalgets eget initiativ. Udvalget
kan i sin afgørelse fastsætte generelle retningslinier vedrørende betydningen
af bestemmelserne i stk. 1-3 for ansættelsesforhold i den pågældende
virksomhed.
Stk. 5.
Det faglige
udvalg kan for enkelte virksomheder eller grupper af virksomheder gøre
undtagelse fra forbudet.
Stk. 6.
Afgørelser
efter stk. 4 og 5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i
henhold
til § 47.
Stk. 7.
Tilsidesættelse af afgørelser efter stk. 4 straffes med bøde.
§ 45.
(Ophævet).
§ 46.
Afgørelse om en virksomhed kan godkendes som praktiksted, træffes på grundlag
af en vurdering af, om virksomheden vil kunne gennemføre praktikuddannelsen i
overensstemmelse med de praktikregler, der er fastsat efter § 32, og om
virksomheden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold.
Stk. 2.
Skolens
afgørelse, jf. stk. 1, skal bygge på en konkret vurdering af
uddannelsesmulighederne i en virksomhed for en bestemt elev.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af
godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen.
§ 47.
Afgørelse i henhold til § 46 om, at en virksomhed ikke kan godkendes som
praktiksted, kan af virksomheden indbringes for Ankenævnet vedrørende
Praktikvirksomheder, hvis afgørelser ikke kan indbringes for anden
administrativ myndighed.
Stk. 2.
Ankenævnet
nedsættes af undervisningsministeren. Formanden skal være dommer. 2 medlemmer
beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 medlemmer
efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 medlemmer
beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 3.
I nævnets
møder deltager 2 tilforordnede, udpeget af Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i
forening, og 1 tilforordnet udpeget af undervisningsministeren.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet og Rådet
for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om
Ankenævnets
virksomhed.
Kapitel 7
Elevernes retlige forhold
§ 48.
Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der
mellem
eleven og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf.
dog
§ 5, stk. 3, kapitel 7 a og § 66 l. Aftalen skal omfatte alle
praktik- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det
kompetencegivende
trin i uddannelsen.
Stk. 2.
Kurser
efter § 16 medregnes til uddannelsen, hvis det er bestemt i regler om de
pågældende kurser.
Stk. 3.
Er flere
virksomheder parter i aftalen, skal det af aftalen fremgå, hvilke skole- og
praktikophold den enkelte virksomhed er part i.
Stk. 4.
En
virksomhed kan ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens
uddannelse gennemføre i en anden virksomhed.
Stk. 5.
Har eleven
tidligere gennemgået en del af den uddannelse, aftalen angår, kan aftalen kun
omfatte de manglende skole- og praktikophold, jf. dog §§ 57-59 om
afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde.
Stk. 6.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige
spørgsmål vedrørende elevernes og virksomhedernes retsstilling, som aftaler
efter stk. 3 og 4 giver anledning til.
§ 49.
En
uddannelses gennemførelse forudsætter, at eleven deltager i
skoleundervisning,
således som det bestemmes af vedkommende skole i overensstemmelse med
reglerne
for uddannelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse
af
elever til skole.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til ophold på
kostafdelinger forbindelse med skoleundervisningen.
§ 50.
Elever, som uden lovlig grund udebliver fra undervisningen, eller som groft
overtræder skolens ordensregler, kan, når mindre vidtgående foranstaltninger
forgæves har været anvendt, udelukkes fra fortsat undervisning.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter
stk. 1 og om behandlingen af sager herom.
§ 51.
Skolen tilbyder elever skoleundervisning ud over, hvad der følger af de
almindelige bestemmelser herom, hvis hensynet til elevens uddannelse taler
for
det.
Stk. 2.
Skolen kan
efter regler fastsat af undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3,
træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever,
der
på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige
forudsætninger
for den pågældende uddannelse.
§ 52.
En
uddannelsesaftale skal være skriftlig og underskrevet senest ved
aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er
godkendt af undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 2.
Der kan
ikke ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens
aftaleindhold uden vedkommende faglige udvalgs godkendelse.
§ 53.
For elever, der er undergivet forældremyndighed, kræves samtykke fra
forældremyndighedens indehaver til at indgå uddannelsesaftale og til at indgå
aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en
indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør.
§ 54.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers
registrering.
§ 55.
Uddannelsesaftalen skal angive den løn, praktikvirksomheden skal betale til
elever under praktikophold samt under skoleophold, der er omfattet af
aftalen.
Stk. 2.
Lønnen skal
mindst udgøre den løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for
uddannelsesområdet.
Stk. 3.
Inden for
uddannelsesområder, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst,
fastsættes
mindstelønnen af et nævn, der nedsættes af områdets organisationer, og som
består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter og 2 arbejdstagerrepræsentanter samt
af
en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende
nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede
Uddannelser.
Stk. 4.
Lønnævnet
træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan
nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af
forhandlingerne og anføre sit eget standpunkt.
§ 56.
I
aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster
eller
i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses- og arbejdsvilkår
m.v.,
i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et
uddannelsesmæssigt sigte, og kun under forudsætning af, at uddannelsens mål
kan
nås.
§ 57.
For elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har
særlige
forudsætninger for den uddannelse, uddannelsesaftalen vedrører, kan det
faglige
udvalg i forbindelse med aftaleindgåelsen eller senere træffe afgørelse om
afkortning af den efter § 13 fastsatte uddannelsestid.
§ 58.
Eleven og virksomheden kan indgå aftale om forlængelse af uddannelsestiden
med
et bestemt tidsrum, hvis en elev
1)
på grund af sygdom er
fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte
uddannelsestid,
2)
er fraværende fra
virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24,
stk. 3 og 4, og § 51, stk. 1.
3)
har orlov i
forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom
eller
4)
har nedsat arbejdstid
eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold.
Stk. 2.
Medfører en
aftale efter stk. 1, at uddannelsestiden forlænges med mere end
fraværsperioden, er aftalen kun gyldig, hvis det faglige udvalg godkender
den.
Stk. 3.
Er der ikke
enighed mellem eleven og virksomheden om forlængelse i anledning af
fraværsperioder som nævnt i stk. 1, kan det faglige udvalg efter
anmodning
fra en af parterne forlænge uddannelsestiden med et af udvalget fastsat
tidsrum.
§ 59.
Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57 og 58, kan det faglige
udvalg,
når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning
eller
forlængelse af uddannelsestiden.
§ 60.
En
uddannelsesaftale kan ikke opsiges af aftalens parter.
Stk. 2.
De første 3
måneder af praktiktiden betragtes dog som en prøvetid, hvori enhver af
parterne
kan opsige aftalen uden angivelse af grund og uden varsel. Skoleophold
medregnes ikke i prøvetiden.
Stk. 3.
Hvis en
elev af de grunde, der er nævnt i § 58, stk. 1, er fraværende fra
praktikvirksomheden i mere end 1 måned af prøvetiden, forlænges prøvetiden
svarende til fraværsperioden.
§ 61.
Misligholder en af parterne i uddannelsesaftalen væsentligt sine
forpligtelser,
kan den anden part hæve aftalen.
Stk. 2.
Hvis en
væsentlig forudsætning for aftaleindgåelsen viser sig at være urigtig eller
senere brister, kan parten hæve aftalen.
Stk. 3.
Ophævelse
efter stk. 1 eller stk. 2 skal ske inden for l måned efter, at den
hævende part har fået kendskab til eller ved anvendelse af almindelig
agtpågivenhed burde have fået kendskab til den omstændighed, som begrunder
ophævelsen.
Stk. 4.
At en elev
gennemgår supplerende skoleundervisning efter § 51, stk. 1, kan
ikke
begrunde ophævelse efter stk. 1 eller 2.
§ 62.
Udelukkes en elev fra skoleundervisning efter § 50, bortfalder
uddannelsesaftalen.
§ 63.
En
tvistighed mellem en elev og praktikvirksomheden kan alene indbringes for det
faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig.
Stk. 2.
Hvis der
ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for
Tvistighedsnævnet, jf. § 64.
Stk. 3.
Tvistigheder kan ikke indbringes for domstolene eller i øvrigt for andre
myndigheder end dem, der er nævnt i stk. 1 og 2, jf. dog § 65.
§ 64.
Tvistighedsnævnet nedsættes af undervisningsministeren og består af en
formand,
der skal være dommer, og 4 faste medlemmer, hvoraf 2 beskikkes efter
indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2 efter indstilling fra
Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste medlemmer beskikkes
for
4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2.
Nævnet
tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer, udpeget af de forhandlingsberettigede
organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde.
Stk. 3.
Tvistighedsnævnets møder er offentlige, medmindre nævnet i den enkelte sag
beslutter det modsatte.
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om
Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er
forbundet med nævnets virksomhed.
§ 65.
Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale
og
om erstatning til den skadelidte.
Stk. 2.
Nævnet kan
kun tage stilling til spørgsmål om fortolkning af en kollektiv overenskomst,
hvis nævnets faste medlemmer er enige om det.
Stk. 3.
Nævnets
afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter
retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig.
Stk. 4.
Senest 8
uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne
indbringes for domstolene.
§ 66.
Elever er under skoleophold, der er omfattet af en uddannelsesaftale,
omfattet
af den ordning vedrørende arbejdsskadeforsikring, som efter loven om
arbejdsskadeforsikring gælder for praktiktiden. Dette gælder også elever, der
som led i ansættelsen hos en arbejdsgiver deltager i uddannelsesforløb på
skolen efter § 66 n, stk. 2.
Stk. 2.
Med hensyn
til elevers skader under skolepraktik eller andre skoleophold end dem, der er
nævnt i stk. l, finder loven om arbejdsskadeforsikring tilsvarende
anvendelse, for så vidt skaden skyldes undervisning under
arbejdspladslignende
forhold. Tilsvarende gælder for elever uden en arbejdsgiver, der deltager i
uddannelsesforløb på skolen efter § 66 n, stk. 2. Risikoen med
hensyn
til disse skader påhviler staten.
Kapitel 7 a
Skolepraktik
§ 66 a.
Skolepraktik
skal tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, som 2 måneder efter at have
afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5, stk. 3, ikke har
eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. I trindelte
uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige
tilbydes
elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med
uddannelsesaftale.
Stk. 2.
Skolepraktik skal desuden tilbydes egnede praktikpladssøgende elever, der
uforskyldt har mistet en uddannelsesaftale som led i en erhvervsuddannelse.
Optagelse skal ske snarest muligt efter uddannelsesaftalens ophør. Er en
tvistighed i henhold til § 63 indbragt for det faglige udvalg eller
Tvistighedsnævnet, kan eleven ikke optages til skolepraktik, før der er
truffet
afgørelse eller indgået forlig om afslutning på tvistigheden.
Stk. 3.
Kravet om
afsluttet grundforløb, jf. stk. 1, kan opfyldes gennem anden
undervisning.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
§ 66 b.
Skolepraktik udbydes af de skoler, som udbyder den enkelte
erhvervsuddannelses
hovedforløb.
Stk. 2.
Skolen har
ansvaret for, at de elever, som har afsluttet grundforløb på skolen, og som
opfylder betingelserne efter § 66 a, stk. 1, modtager tilbud om
skolepraktik. Hvis skolen afslår at optage en elev til skolepraktik på grund
af
pladsmangel eller for få tilmeldinger, skal skolen drage omsorg for, at
eleven
tilbydes optagelse på en anden skole.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser der ikke skal udbydes
med skolepraktik, og kan tillige fastsætte regler om begrænsning af adgangen
til skolepraktik inden for de enkelte uddannelser under hensyn til
beskæftigelsesmulighederne og til virksomhedernes ansvar for sikring af
vekseluddannelsesprincippet, jf. § 2, stk. 1. Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
Stk. 4.
Elever,
hvis grundforløb ikke umiddelbart giver adgang til en uddannelse med
skolepraktik, er berettiget til optagelse på et kursus af højst 10 ugers
varighed, som kvalificerer eleven til at fortsætte i en anden
erhvervsuddannelse, som udbydes med skolepraktik. Skolen har ansvaret for, at
eleven tilbydes et sådant overgangskursus.
Stk. 5.
Pligten
efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven er tilmeldt,
og
den indtræder fra skolens modtagelse af elevens ansøgning om optagelse til
skolepraktik.
§ 66 c.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v.
Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde
krav
til elevernes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som
praktikpladssøgende, herunder med hensyn til overgang til uddannelser efter
lov
om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser, lov om landbrugsuddannelser
eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. I reglerne kan det fastsættes, at
eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være
offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele
skolepraktikforløbet. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse og kan
herunder
fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v.
§ 66 d.
Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af uddannelsens
samlede praktiktid, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis skolen
ikke kan sikre eleven praktik i en eller flere virksomheder for mindst
halvdelen af praktikuddannelsen, skal eleven tilbydes supplerende
skolepraktik.
Stk. 3.
Skolen kan
give supplerende skolepraktik til elever, som har uddannelsesaftale for hele
uddannelsen med en praktikvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når
godkendelsen er betinget af, at eleven modtager supplerende skolepraktik, og
eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.
Stk. 4.
Skolen kan
endvidere give supplerende skolepraktik til elever, der som led i forsøg, som
er godkendt af Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af
uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at
sikre, at eleven kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere
virksomheder eller i skolepraktik.
§ 66 e.
Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre skoleperioderne i
hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en
uddannelsesaftale.
§ 66 f.
Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted
på
grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden og eleven om en delvis
praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v.
Stk. 2.
Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager sædvanlig elevløn fra
virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning
om, at eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov.
Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af
lovens
almindelige bestemmelser om elevers og virksomheders retsstilling i
forbindelse
med uddannelsesaftaler.
§ 66 g.
Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som er fastsat i
medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel.
Stk. 2.
Skolen
tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg og
kan
bestemme, at praktik, der efter reglerne for en uddannelse er placeret mellem
grundforløbet og den første skoleperiode i hovedforløbet, helt eller delvis
placeres efter den første skoleperiode i hovedforløbet.
§ 66 h.
Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis
for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør
af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført
skolepraktik udstedes af skolen.
§ 66 i.
Skolen og eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe en
uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk. 3.
Stk. 2.
En elev,
der deltager i skolepraktik i henhold til § 66 d, stk. 1 og 2, har
pligt til at modtage en anvist praktikplads, såfremt eleven kan gennemføre
den
uddannelse, der er knyttet til den tilbudte praktikplads uden tab af
uddannelsestid, og skal forlade skolepraktikken, når praktikpladsen
tiltrædes,
eller hvis eleven afslår at modtage pladsen.
Stk. 3.
Når en elev
indgår en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, fastsættes den resterende
uddannelsestid efter reglerne i § 48, stk. 5.
Stk. 4.
Deltagelse
i skolepraktik medregnes ikke i prøvetiden efter § 60, stk. 2, når
en
elev indgår en uddannelsesaftale. Hvis en elev har haft en delaftale med en
virksomhed og efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme
virksomhed,
medregnes den tid, hvori eleven har haft en delaftale, i prøvetiden.
§ 66 j.
Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med skolepraktik kan
af
eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven,
indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at
klagerne
behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven kan
indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt
eleven.
Stk. 2.
Klagen sendes
til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen
til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf.
stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan
ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
§ 66 k.
Skolen udbetaler en skolepraktikydelse til elever, der er i skolepraktik, dog
ikke til elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller
arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller
anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolepraktikydelsen.
Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, lader elever
deltage
i supplerende skolepraktik, kan få refusion fra Arbejdsgivernes Elevrefusion
af
elevlønsudgifter m.v. under skoleopholdet. Reglerne om refusion af løn m.v.
under almindelige skoleophold finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 7 b
Erhvervsuddannelse plus
§ 66 l.
Erhvervsuddannelse plus (eud+) er et særligt afslutningsforløb i
erhvervsuddannelserne. Eud+ kan gennemføres af skoler og institutioner m.fl.,
der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18.
Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale.
Stk. 2.
Eud+ har
samme mål og niveau som det tilsvarende uddannelsestrin i en
erhvervsuddannelse. Den afsluttes med de samme prøver og med tilsvarende
uddannelsesbevis som det tilsvarende trin i en erhvervsuddannelse og giver
ret
til samme betegnelse som denne.
§ 66 m.
Adgang
til eud+ er betinget af, at eleven
1)
ikke er fyldt 25 år
ved skolens modtagelse af ansøgningen,
2)
har gennemført det
foregående trin i den uddannelse, hvori eleven ønsker at gennemføre eud+, og
3)
har været i lønnet
beskæftigelse i mindst 6 måneder efter afslutningen af trin 1 med
arbejdsopgaver, der falder inden for uddannelsesområdet.
Stk. 2.
Afgørelse
om optagelse træffes af en skole m.v., der er godkendt efter § 18, jf.
§ 66 l, stk. 1.
§ 66 n.
Skolen udarbejder i samråd med eleven og en eventuel arbejdsgiver en
personlig
uddannelsesplan og vejleder eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag
af
reglerne om uddannelsen og skolens vurdering af elevens kompetencer.
Stk. 2.
I den
personlige uddannelsesplan angives den teoretiske og praktiske kompetence,
som
skolen har anerkendt, og det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre. Et
uddannelsesforløb, som beskrives i uddannelsesplanen, kan omfatte:
1)
Obligatorisk
skoleundervisning i det pågældende uddannelsestrin efter reglerne om
uddannelsen.
2)
Arbejdsmarkedsuddannelse
eller enkeltfag inden for uddannelsesplanens mål.
3)
Intensiv
værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på uddannelsesinstitutionen eller
i
en virksomhed efter aftale med institutionen i en periode på højst 1 måned.
4)
Intensiv
værkstedstræning (praktisk-fagligt forløb) på elevens arbejdsplads i en
periode
på højst 1 måned.
5)
Praktisk arbejde
inden for uddannelsesområdet på elevens arbejdsplads, der gennemføres efter
aftale mellem eleven og arbejdsgiveren.
6)
Svendeprøve eller
anden afsluttende prøve.
Stk. 3.
Planen kan
på grundlag af kompetencevurderingen gå ud på, at eleven indstilles direkte
til
svendeprøve eller anden afsluttende prøve på det pågældende uddannelsestrin.
Stk. 4.
Uddannelsesplanen gælder for det samlede uddannelsesforløb, uanset hvilken
skole eller anden institution der optager eleven under forløbet. Den enkelte
skole eller institution er uddannelsesansvarlig for det uddannelseselement,
der
gennemføres på skolen eller institutionen.
Stk. 5.
Uddannelsesplanen revideres, i tilfælde af at målene for den tilsvarende
ungdomsuddannelse bliver ændret, inden uddannelsen er gennemført, efter de
regler, som fastsættes efter § 66 o.
Stk. 6.
Hvis
uddannelsen ikke er gennemført inden for 6 år, bortfalder uddannelsesplanen
.
§ 66 o.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompetencevurdering og
uddannelsesplaner, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en
afgørelse truffet af skolen eller institutionen vedrørende ansøgerens
praktiske
kompetence for vedkommende faglige udvalg. Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 67.
Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af:
1)
Særlige udgifter i
forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser og etablering af uddannelser
begrundet i regionale hensyn.
2)
Udgifter til analyse-
og prognosearbejde samt til forsøgs- og udviklingsarbejde vedrørende
uddannelser, der er omfattet af loven.
Stk. 2.
Rådet for
de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om
rådighedsbeløbenes anvendelse.
§ 67 a.
Amtskommunerne yder tilskud til
befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om
institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. dog stk. 4. Det
er
en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under
uddannelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af
staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem
flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever.
Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan
herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.
Stk. 3.
Staten kan
inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til
nedbringelse
af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre
erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af
ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af
institutionerne.
Stk. 4.
For
uddannelser efter kapitlerne 7 a og 7 b kan undervisningsministeren fastsætte
regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til
svendeprøver samt regler om økonomisk støtte til elever til værktøj,
værnemidler, befordring og lignende, hvis elever med en uddannelsesaftale i
det
pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, og § 66 l,
stk. 2, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren.
§ 68.
Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven,
hvis
det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende
Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom.
§ 69.
Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en
skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j og § 66
o.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 70.
Loven træder i kraft den 1. januar 1991.
Stk. 2.
§ 34
træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de
Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang loven
finder anvendelse på uddannelser, der er påbegyndt, men ikke afsluttet inden
lovens ikrafttræden. For så vidt de hidtidige regler skal finde anvendelse,
fastsætter ministeren tillige regler om overførelse af den virksomhed, der
påhviler de rådgivende organer m.v. efter de hidtidige regler, til de
organer,
der skal ned sættes efter denne lov.
§ 71.
Følgende love ophæves:
1)
Lov om
lærlingeforhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 16. marts 1987.
2)
Lov om
erhvervsfaglige grunduddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 150 af 18. marts
1987.
3)
Lov om
foranstaltninger vedrørende lære- og praktikpladser og om ændring af lov om
lærlingeforhold, lov om erhvervsfaglige grunduddannelser og lov om
Arbejdsgivernes
Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 23. marts 1987.
Stk. 2.
Regler
fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft
indtil videre.
Stk. 3.
(Udeladt).
§ 72.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1080 af 17. december 2002, hvis § 4 indsatte
nye stk. 2, 3
og 4 i § 19,
hvorved stk. 2-4 blev stk. 5-7, ændrede § 19 b, stk. 1, og indsatte nye
stk. 3 og 4 i § 19 b, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 11
Stk. 1.
Loven
træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Der ydes
ikke kompensation for institutionernes udgifter til ikkefradragsberettiget
købsmoms ved køb af varer og tjenesteydelser, der forfalder til betaling før
den 1. januar 2003, selv om betaling først sker efter denne dato.
Stk. 3.
For
institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v., kan undervisningsministeren
efter drøftelse med et institutionsområdes skoleorganisation(er) beslutte, at
der for det pågældende institutionsområde i en periode på højst 10 år
etableres
en særlig udligningsordning, efter hvilken der ydes tillæg eller fradrag i
momskompensationen for ikkefradragsberettiget købsmoms i forbindelse med
udgifter til bygningsinvesteringer. Den særlige udligningsordning kan være
forskellig for institutionsområderne. Undervisningsministeren kan fastsætte
nærmere regler om den særlige udligningsordning og om periodens længde.
Stk. 4.
For
institutioner, der er godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse og lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende
institutioner for videregående uddannelser m.v. kan undervisningsministeren
efter drøftelse med et institutionsområdes skoleorganisation(er) beslutte, at
momskompensationsordningen, for så vidt angår tilskud til bygningsudgifter,
først indføres for det pågældende institutionsområde med virkning fra den 1.
januar 2004.
Stk. 5.
For institutioner,
der først fra den 1. januar 2004 bliver omfattet af
momskompensationsordningen
for bygningsudgifter, jf. stk. 4, ydes der ikke kompensation for disse
institutioners udgifter til ikkefradragsberettiget købsmoms ved køb af varer
og
tjenesteydelser, der forfalder til betaling før den 1. januar 2004, selv om
betaling først sker efter denne dato.
Stk. 6.
Momskompensationsordningen tages op til revision i folketingsåret 2005-06.
Lov nr. 1081 af 17. december 2002, hvis § 2 ændrede
§ 66 a, stk. 1, 1. pkt., indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
(Udeladt).
Stk. 4.
§ 66
a, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser som ændret ved lovens
§ 2, nr. 1, har virkning for elever, der afslutter grundforløbet efter
den
6. november 2002.
Lov nr. 1083 af 17. december 2002, hvis § 3 ændrede
§ 19, stk. 2 og 3, og indsatte ny § 19 c, trådte i kraft den
1.
januar 2003.
Lov nr. 297 af 30. april 2003, hvis § 1 ændrede
§ 1, stk. 3, § 4, stk. 1, § 8, § 9,
stk. 1,
§ 13, stk. 3, § 14, stk. 1, § 18, stk. 1, 3 og
4,
§ 19, stk. 5 og 6, § 21, stk. 3, § 25, stk. 2,
og
3, § 30, stk. 2, § 33, stk. 2, § 34, stk. 1 og
2,
§ 35, stk. 1 og 2, § 37, stk. 2 og 6, § 38,
stk. 8, § 43, stk. 3, § 44, stk. 1, § 46,
stk. 3, § 47, stk. 4, § 48, stk. 6, § 50,
stk. 2, § 52, stk. 1, § 55, stk. 3, § 64,
stk. 4, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 3, § 66 c,
stk. 1, § 67, stk. 2, § 67 a, stk. 2, § 68,
§ 70,
stk. 3, samt ophævede § 34, stk. 4-11 og i og i stedet
indsatte
stk. 4-9, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
(Udeladt).
Stk. 3.
(Udeladt).
Stk. 4.
Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med de berørte
organisationer og formænd eventuelle overgangsordninger, der senest ophører
ved
udgangen af de beskikkelsesperioder, som er påbegyndt ved lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 299 af 30. april 2003, hvis § 7 ændrede
§ 30 og § 35, stk. 1, nr. 13, træder i kraft den 1. august
2004.
Lov nr. 418 af 10. juni 2003, hvis § 16 ændrede
§ 66 a, stk. 1,
trådte i
kraft den 1. august 2003.
Lov nr. 448 af 10. juni 2003, hvis § 1 ændrede
§ 12, § 13, stk. 2, § 15, stk. 2-4 og § 24,
trådte i kraft den 1. august 2003.
Lov nr. 1228 af 27. december 2003, hvis § 2 ændrede
§ 5, stk. 3, § 12, stk. 1, § 15, stk. 2,
§ 19, stk. 2, § 26, stk. 3, § 35, stk. 1, nr.
22,
§ 37, stk. 2, § 48, stk. 1, § 66, stk. 1 og 2,
§ 66 a, stk. 1, § 66 b, stk. 1, § 66 b, stk. 3,
§ 66 c, stk. 1, § 66 h, § 66 i, stk. 2, § 66 k,
stk. 1, § 67 a, stk. 1, 1. pkt. § 69 samt
indsatte ny § 19 d, nyt stk. 2 i § 31, hvorved stk. 2 og
3
blev stk. 3 og 4, nyt nr. 24 i § 35, stk. 1, nyt stk. 3 i
§ 37, hvorved stk. 3-6 blev stk. 4-7, nyt kapitel 7 b og nyt
stk. 4 i § 67 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder I kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2 – 4
.
(Ud
(Udeladt)
Stk. 5.
Elever, som
har påbegyndt skolepraktik inden den 1. januar 2004, bevarer retten til
elevgodtgørelse efter de hidtidige regler, dog kun indtil udgangen af 2008.
Stk. 6.
(Udeladt)
Stk. 7.
Optagelse
til erhvervsuddannelse plus (eud+) kan dog først ske fra den 1. januar 2005.
Lov nr. 98 af 18. februar 2004, hvis § 4 ændrede
»gymnasiet m.v.
«
til:
»institutioner for uddannelsen til
sutdentereksamen
«
i § 67 a, stk. 1,
træder i kraft den 1. august 2005.
Undervisningsministeriet, den 22. marts
2004
Ulla Tørnæs
/Arne Andreasen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser (Forenkling og mere fleksibilitet) Retsinformation · 4. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Ændringer som følge af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv) Retsinformation · 10. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) Retsinformation · 21. marts 2003
- Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 11. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. med flere love (Konsekvensændringer som følge af forslag til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats) Retsinformation · 4. juni 2003