Spring til indhold

Retsinformation

24-2003

KEN nr 10288 af 03/10/2003Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt af

Tvistighedsnævnet den 3. oktober 2003 i sag 24.2003

Elev A mod virksomhed B

Mellem klageren, elev A, født den

19. januar 1982, og indklagede, virksomhed B, blev den 23. april 2002 indgået

ansættelseskontrakt, hvorefter klageren blev ansat i “Mester lære”

med

tiltrædelse den 1. juli 2002.

Klageren har ved sin organisation,

Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget

den 7. maj 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at

indklagede tilpligtes at betale

152.578,61 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra forfaldsdato

for

løndele

og procesrenter af godtgørelsesbeløb fra

klagens indbringelse for nævnet den 7. maj 2003.

Klageren gør til støtte for kravet

gældende, at klageren med rette har ophævet uddannelsesforholdet som groft

misligholdt af indklagede.

Klagerens krav er opgjort således:

Difference mellem ufaglært løn og

elevløn

17.-30. juni 2002

2.711,50 kr.

Tilsvarende 1. juli-30. november

2002

27.115,00 kr.

Tilsvarende 1.-16. december

Læs alt

2002

2.705,60 kr.

Godtgørelse

i.h.t

.

FUL

FUL § 3

40.980,00

kr.

Godtgørelse for tab af

uddannelsesgode

50.000,00 kr.

Godtgørelse for mangelfuldt

uddannelsesbevis

25.000,00

kr.

Total

148.512,10 kr.

12§ % feriegodtgørelse af 32.532,10

kr.

4.066,51 kr.

I alt

152.578,61 kr.

Indklagede har principalt påstået

frifindelse, subsidiært betaling af et mindre

beløb end påstået af klageren.

Indklagede har gjort gældende, at

indklagede ikke har gjort sig skyldig i grov misligholdelse af

uddannelsesaftalen.

Klageren har givet personligt møde

for nævnet og afgivet forklaring ligesom der er afgivet forklaring af

indklagedes direktør C.

Sagens

omstændigheder:

Ansættelseskontrakten af 23. april

2002 er ikke udfærdiget på

den

sædvanlige standardblanket for indgåelse af uddannelsesaftaler. Aftalen

angiver

ikke noget sluttidspunkt for uddannelsen, og henviser for så vidt angår

opsigelse til funktionærlovens regler. Det er oplyst, at lønnen udgør

8.693,00

kr., men der er ikke henvist til nogen overenskomst eller gældende

mindstebetaling

. Aftalen indeholder heller ikke

skoleoplysninger.

Den 22. november 2002 underskrev

parterne sædvanlig uddannelsesaftale på standardblanket. Det fremgår heraf,

at

uddannelsesbetegnelsen er detailhandel med speciale salgsassistent.

Uddannelsesperioden er angivet som 1. juni 2002 til 31. maj 2005, og det er

markeret, at lønnen udgør den gældende

mindstebetaling

for elever og fremgår af overenskomsten.

Samme dag, den 22. november 2002,

skrev indklagede til Niels Brock CBS, att.

Gerhard

Breiner

bl.a

.:

“Hermed

fremsendes uddannelsesaftale samt ansættelseskontrakt for A.

Som

det fremgår af kontrakten har vi ansat A som lærling pr 16/6/2002.

A

har afleveret sin ansættelseskontrakt til sin studievejleder, og fået den

godkendt da han stoppede på skolen. Jeg regnede med at det derfor var

registreret

at han var påbegyndt en lærlinge-uddannelse hos os, og at alle formaliteter

var

i orden.

Jeg

ringede til skolen i sidste uge for at forhøre om skoleplanen for det

forløbne

år, og måtte konstatere at der ikke var foretaget nogen registrering af

A´s

ansættelsesforhold hos os.

Jeg

måtte ligeledes konstatere at vi ikke længere var godkendt som

udannelsessted,

da en sådan godkendelse kun gælder i 3 år. Det er naturligvis min opgave at

undersøge, men jeg regnede med at når man var godkendt 1 gang, så var det

gældende. Derfor fremsendes ligeledes ansøgning om nygodkendelse af butikken

som uddannelsessted.

Da

A nu har været ansat i butikken i ca. 5 måneder og gennemgået en lang række

kurser hos os forventer vi naturligvis at aftalerne kan gøres gældende med

tilbagevirkende kraft.”

Den 16. december 2002 skrev HK

København bl.a. følgende til indklagede:

“Ved

en gennemgang af vort medlems uddannelsesforhold har vi konstateret at deres

virksomhed ikke er godkendt til at uddanne elever. Ligeledes er den indgåede

uddannelsesaftale ikke registreret på handelsskolen og derved ikke godkendt.

Det

er efter afdelingens opfattelse en skærpende omstændighed at deres virksomhed

i

1992 blev godkendt til uddannelse af elever, men at godkendelsen er forældet

da

den højst må være 3 år gammel, hvis den ikke har været brugt. På baggrund af

den tidligere godkendelse har De været bekendt med at uddannelsesaftalen

straks

efter indgåelsen skal registreres på handelsskolen hvorfor det er vor

opfattelse at De i nærværende tilfælde bevidst har handlet i ond tro.

Med

henvisning til Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse § 61 skal vi på

vegne af vort ovennævnte medlem med øjeblikkelig virkning ophæve

uddannelsesaftalen som værende groft misligholdt fra Deres side.”

Ved skrivelse af 20. december 2002

meddelte Niels Brock, Det lokale Uddannelsesudvalg, indklagede, at man havde

godkendt virksomheden som praktiksted for 1 elev

inden for detailhandelsuddannelsen. Af en

påtegning på uddannelsesaftalen af 22. november 2002 fremgår, at

uddannelsesaftalen

er registreret af

Niels Brock den 6.

januar 2003

med anførsel om hold 38 den

17. februar 2003 og hold 1619 den 17. november 2003. Det er endvidere

bemærket,

at aftalen først kan endeligt registreres når tidligere skolebeviser er

modtaget.

Med breve af 16. januar 2003 til indklagede indkaldte Niels Brock klageren

til

undervisning april-maj, august og oktober-november 2003.

Af protokollat fra forligsmøde den

6. februar 2003 fremgår, at HK bad indklagede underskrive udfyldt erklæring

om

delvist gennemført praktikuddannelse. Erklæringen, der er underskrevet af

indklagede, er fremlagt under sagen. Indklagede har endvidere fremlagt en

uddannelsesplan for klageren.

Klageren,

A,

har forklaret bl.a.,

at han ikke, da han indgik ansættelseskontrakten af 23. april 2002, kendte

til,

at der findes særlige blanketter til indgåelse af uddannelsesaftaler. Han var

ikke i tvivl om, at det, der blev aftalt, var en uddannelse. Det var

oprindelig

meningen, at han skulle starte hos C den 1. juni 2002, men skolen sagde, at

han

ikke kunne begynde før den 1. juli 2002 eller når han var færdig med sin

eksamen. Han havde afleveret ansættelseskontrakten til skolen. I

august-september og midten af november spurgte han C om, hvad det blev til

med

hans skoleophold. C svarede, at han ventede svar fra skolen. Den 22. november

2002 skrev han på

Cs

anmodning under på blanketten om

uddannelsesaftale. C fortalte ikke i den forbindelse noget om hans brev af

samme dato til Niels Brock. Hen imod midten af december 2002 kontaktede han

handelsskolen i Ishøj for at høre, hvad det blev til med hans skoleophold, og

han fik da oplyst, at C ikke havde tilladelse til at uddanne elever, og at

hans

uddannelsesaftale ikke var registreret. Han kontaktede HK, der bad ham

sygemelde sig. Det gjorde han søndag den 15. december 2002, og mandag den 16.

december 2002 var han til møde i HK. Han oplyste under mødet HK om, at han

havde underskrevet uddannelsesaftalen af 22. november 2002. Han havde nogen

tid

inden den 16. december haft en samtale med C om det hidtidige forløb af

uddannelsen. Der var ingen problemer i forbindelse hermed. C sagde noget om,

at

han mente, at klageren havde talt lidt for meget i telefon. Indklagedes

uddannelsesplan har han først set ved mæglingsmødet. I begyndelsen af 2003

var

han i få uger i lære i en tøjbutik. Fra den 10. marts 2003 har han været i

lære

hos Volvo i Taastrup. Han har ikke ansøgt om at få merit for sin tid hos

indklagede, da han ønskede at starte på en frisk.

C

har forklaret bl.a., at han i 1992-96 uddannede

nogle elever. Aftalen med C var også en uddannelsesaftale. Det var først

meningen, at C skulle starte den 1. juni 2002. Efter at have afleveret

kontrakten på skolen oplyste C, at han først kunne få lov til at starte den

1.

juli. Kontrakten blev ændret i overensstemmelse hermed. Han gik ud fra, at

skolen havde registreret uddannelsesforholdet. Han havde fra

ansættelsesforholdets start en uddannelsesplan for C. I september-oktober

2002

spurgte C til sit skoleophold. A undersøgte det og fortalte ham, at hans

virksomhed ikke var registreret. Derefter kontaktede han Niels Brock og talte

med D, der

oplyste om, at han skulle

søge ny godkendelse, men at det ikke var noget problem at blive godkendt med

tilbagevirkende kraft. Han modtog herefter fra Niels Brock bl.a. blanket til

uddannelsesaftale. Han orienterede A om samtalen med Niels Brock og om, at

forholdene kunne løses. De underskrev uddannelsesblanketten, og han skrev

samtidig til Niels Brock og ansøgte om godkendelse. Derefter havde han på et

tidspunkt en samtale med A om det hidtidige ansættelsesforløb, hvor han

påtalte, at A havde talt rigeligt i telefon. Det var ikke det store problem,

og

han var generelt meget glad for at have A ansat. Den 15. december meldte A

sig

syg, og den 16 december fik han på telefax

HK´s

ophævelse af ansættelsesforholdet. Det overraskede ham meget.

Klageren

har til

støtte for sin påstand anført, at klageren var berettiget til at hæve

uddannelsesforholdet, idet indklagede havde udvist grov forsømmelighed ved

ikke

at sørge for registrering af uddannelsesaftalen og ved ikke at være godkendt

til at uddanne elever. Desuden opfyldte ansættelseskontrakten ikke

erhvervsuddannelseslovens krav. Som følge heraf har klageren krav på

erstatning

for tab af

uddannelsesgode

og forsinket uddannelse.

Klageren bør desuden stilles som hvis han havde været ansat på normale vilkår

som ufaglært, ligesom der bør betales en godtgørelse for mangelfuldt

ansættelsesbevis.

Indklagede

har til

støtte for sin påstand anført, at der ikke foreligger grov misligholdelse af

ansættelsesforholdet fra indklagedes side. Indklagede var i færd med at få

uddannelsesaftalen godkendt med virkning fra ansættelsesforholdets

begyndelse,

og det var klageren klar over. Det efterfølgende forløb viser da også, at

aftalen faktisk blev godkendt. Klageren burde derfor have kontaktet

indklagede

før man skred til ophævelse. Klageren har ikke mistet noget

uddannelsesgode

og kan få merit for sin tid hos indklagede, hvis han vil. Klageren har

ubestridt været i et elevforhold, og der er derfor ikke grundlag for evt. at

tilkende ham

differenceløn

. Der er heller ikke

grundlag for at tilkende godtgørelse for overtrædelse af lov om

ansættelsesbevis.

I

sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget

Mogens Kroman (formand), konsulent Pernille Knudsen, juridisk konsulent Lise

Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Astrid Dahl og

konsulent Ane K. Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover

har

som særligt sagkyndigt medlem deltaget advokatfuldmægtig

Illa

Westrup,

DH&S og sagsbehandler Jeanette

Hanemann

, HK.

Tvistighedsnævnets

bemærkninger:

4 medlemmer

af nævnet udtaler:

På grundlag af klagerens

medunderskrift på blanketten om uddannelsesaftale den 22. november 2002,

sammenholdt med indholdet af indklagedes

skrivelse af samme dato til Niels Brock og indklagedes forklaring, lægger vi

til grund, at klageren senest den 22. november 2002 var bekendt med, at hans

uddannelse ikke var registreret og at indklagede ikke var godkendt til

uddannelse af elever, men at indklagede var i færd med at rette op på

forholdet. Denne antagelse støttes også af den omstændighed, at klageren har

forklaret, at han i mødet med HK den 16. december 2002 oplyste om aftalen af

22. november 2002. Indklagedes forklaring om, at han i november 2002 havde en

berettiget forventning om, at godkendelse med tilbagevirkende kraft kunne

opnås, støttes af den efterfølgende faktiske godkendelse af

uddannelsesaftalen

med virkning fra den 1. juni 2002. Under disse omstændigheder finder vi ikke,

at klageren den 16. december 2002 var berettiget til at ophæve

uddannelsesforholdet. Da manglerne ved kontrakten af

23. april 2002 var afhjulpet ved indgåelsen

af aftalen af 22. november 2002, stemmer vi for i det hele at frifinde

indklagede.

3 medlemmer

af nævnet udtaler:

Den 16. december 2002 var klagerens

uddannelsesaftale ikke godkendt og registreret ligesom indklagede på dette

tidspunkt heller ikke var godkendt som praktiksted for elever. Det kan efter

bevisførelsen ikke lægges til grund, at klageren på dette tidspunkt var

bekendt

med indklagedes bestræbelser på at opnå godkendelse af aftalen og til

uddannelse af elever. Herefter finder vi, at klagerens ophævelse af

uddannelsesaftalen den 16. december 2003 var berettiget. Efter

stemmeafgivningen

er det ufornødent at tage stilling til, i hvilket omfang klagerens økonomiske

krav skulle imødekommes.

Der træffes afgørelse efter

stemmeflertallet, således at indklagede frifindes.

T h i

b e s t e m

m

e s :

Indklagede, virksomhed B,

frifindes.

Hver part bærer sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger

efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter