24-2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 3. oktober 2003 i sag 24.2003
Elev A mod virksomhed B
Mellem klageren, elev A, født den
19. januar 1982, og indklagede, virksomhed B, blev den 23. april 2002 indgået
ansættelseskontrakt, hvorefter klageren blev ansat i “Mester lære”
med
tiltrædelse den 1. juli 2002.
Klageren har ved sin organisation,
Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, ved klageskrift modtaget
den 7. maj 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at
indklagede tilpligtes at betale
152.578,61 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra forfaldsdato
for
løndele
og procesrenter af godtgørelsesbeløb fra
klagens indbringelse for nævnet den 7. maj 2003.
Klageren gør til støtte for kravet
gældende, at klageren med rette har ophævet uddannelsesforholdet som groft
misligholdt af indklagede.
Klagerens krav er opgjort således:
Difference mellem ufaglært løn og
elevløn
17.-30. juni 2002
2.711,50 kr.
Tilsvarende 1. juli-30. november
2002
27.115,00 kr.
Tilsvarende 1.-16. december
Læs alt
2002
2.705,60 kr.
Godtgørelse
i.h.t
.
FUL
FUL § 3
40.980,00
kr.
Godtgørelse for tab af
uddannelsesgode
50.000,00 kr.
Godtgørelse for mangelfuldt
uddannelsesbevis
25.000,00
kr.
Total
148.512,10 kr.
12§ % feriegodtgørelse af 32.532,10
kr.
4.066,51 kr.
I alt
152.578,61 kr.
Indklagede har principalt påstået
frifindelse, subsidiært betaling af et mindre
beløb end påstået af klageren.
Indklagede har gjort gældende, at
indklagede ikke har gjort sig skyldig i grov misligholdelse af
uddannelsesaftalen.
Klageren har givet personligt møde
for nævnet og afgivet forklaring ligesom der er afgivet forklaring af
indklagedes direktør C.
Sagens
omstændigheder:
Ansættelseskontrakten af 23. april
2002 er ikke udfærdiget på
den
sædvanlige standardblanket for indgåelse af uddannelsesaftaler. Aftalen
angiver
ikke noget sluttidspunkt for uddannelsen, og henviser for så vidt angår
opsigelse til funktionærlovens regler. Det er oplyst, at lønnen udgør
8.693,00
kr., men der er ikke henvist til nogen overenskomst eller gældende
mindstebetaling
. Aftalen indeholder heller ikke
skoleoplysninger.
Den 22. november 2002 underskrev
parterne sædvanlig uddannelsesaftale på standardblanket. Det fremgår heraf,
at
uddannelsesbetegnelsen er detailhandel med speciale salgsassistent.
Uddannelsesperioden er angivet som 1. juni 2002 til 31. maj 2005, og det er
markeret, at lønnen udgør den gældende
mindstebetaling
for elever og fremgår af overenskomsten.
Samme dag, den 22. november 2002,
skrev indklagede til Niels Brock CBS, att.
Gerhard
Breiner
bl.a
.:
“Hermed
fremsendes uddannelsesaftale samt ansættelseskontrakt for A.
Som
det fremgår af kontrakten har vi ansat A som lærling pr 16/6/2002.
A
har afleveret sin ansættelseskontrakt til sin studievejleder, og fået den
godkendt da han stoppede på skolen. Jeg regnede med at det derfor var
registreret
at han var påbegyndt en lærlinge-uddannelse hos os, og at alle formaliteter
var
i orden.
Jeg
ringede til skolen i sidste uge for at forhøre om skoleplanen for det
forløbne
år, og måtte konstatere at der ikke var foretaget nogen registrering af
A´s
ansættelsesforhold hos os.
Jeg
måtte ligeledes konstatere at vi ikke længere var godkendt som
udannelsessted,
da en sådan godkendelse kun gælder i 3 år. Det er naturligvis min opgave at
undersøge, men jeg regnede med at når man var godkendt 1 gang, så var det
gældende. Derfor fremsendes ligeledes ansøgning om nygodkendelse af butikken
som uddannelsessted.
Da
A nu har været ansat i butikken i ca. 5 måneder og gennemgået en lang række
kurser hos os forventer vi naturligvis at aftalerne kan gøres gældende med
tilbagevirkende kraft.”
Den 16. december 2002 skrev HK
København bl.a. følgende til indklagede:
“Ved
en gennemgang af vort medlems uddannelsesforhold har vi konstateret at deres
virksomhed ikke er godkendt til at uddanne elever. Ligeledes er den indgåede
uddannelsesaftale ikke registreret på handelsskolen og derved ikke godkendt.
Det
er efter afdelingens opfattelse en skærpende omstændighed at deres virksomhed
i
1992 blev godkendt til uddannelse af elever, men at godkendelsen er forældet
da
den højst må være 3 år gammel, hvis den ikke har været brugt. På baggrund af
den tidligere godkendelse har De været bekendt med at uddannelsesaftalen
straks
efter indgåelsen skal registreres på handelsskolen hvorfor det er vor
opfattelse at De i nærværende tilfælde bevidst har handlet i ond tro.
Med
henvisning til Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelse § 61 skal vi på
vegne af vort ovennævnte medlem med øjeblikkelig virkning ophæve
uddannelsesaftalen som værende groft misligholdt fra Deres side.”
Ved skrivelse af 20. december 2002
meddelte Niels Brock, Det lokale Uddannelsesudvalg, indklagede, at man havde
godkendt virksomheden som praktiksted for 1 elev
inden for detailhandelsuddannelsen. Af en
påtegning på uddannelsesaftalen af 22. november 2002 fremgår, at
uddannelsesaftalen
er registreret af
Niels Brock den 6.
januar 2003
med anførsel om hold 38 den
17. februar 2003 og hold 1619 den 17. november 2003. Det er endvidere
bemærket,
at aftalen først kan endeligt registreres når tidligere skolebeviser er
modtaget.
Med breve af 16. januar 2003 til indklagede indkaldte Niels Brock klageren
til
undervisning april-maj, august og oktober-november 2003.
Af protokollat fra forligsmøde den
6. februar 2003 fremgår, at HK bad indklagede underskrive udfyldt erklæring
om
delvist gennemført praktikuddannelse. Erklæringen, der er underskrevet af
indklagede, er fremlagt under sagen. Indklagede har endvidere fremlagt en
uddannelsesplan for klageren.
Klageren,
A,
har forklaret bl.a.,
at han ikke, da han indgik ansættelseskontrakten af 23. april 2002, kendte
til,
at der findes særlige blanketter til indgåelse af uddannelsesaftaler. Han var
ikke i tvivl om, at det, der blev aftalt, var en uddannelse. Det var
oprindelig
meningen, at han skulle starte hos C den 1. juni 2002, men skolen sagde, at
han
ikke kunne begynde før den 1. juli 2002 eller når han var færdig med sin
eksamen. Han havde afleveret ansættelseskontrakten til skolen. I
august-september og midten af november spurgte han C om, hvad det blev til
med
hans skoleophold. C svarede, at han ventede svar fra skolen. Den 22. november
2002 skrev han på
Cs
anmodning under på blanketten om
uddannelsesaftale. C fortalte ikke i den forbindelse noget om hans brev af
samme dato til Niels Brock. Hen imod midten af december 2002 kontaktede han
handelsskolen i Ishøj for at høre, hvad det blev til med hans skoleophold, og
han fik da oplyst, at C ikke havde tilladelse til at uddanne elever, og at
hans
uddannelsesaftale ikke var registreret. Han kontaktede HK, der bad ham
sygemelde sig. Det gjorde han søndag den 15. december 2002, og mandag den 16.
december 2002 var han til møde i HK. Han oplyste under mødet HK om, at han
havde underskrevet uddannelsesaftalen af 22. november 2002. Han havde nogen
tid
inden den 16. december haft en samtale med C om det hidtidige forløb af
uddannelsen. Der var ingen problemer i forbindelse hermed. C sagde noget om,
at
han mente, at klageren havde talt lidt for meget i telefon. Indklagedes
uddannelsesplan har han først set ved mæglingsmødet. I begyndelsen af 2003
var
han i få uger i lære i en tøjbutik. Fra den 10. marts 2003 har han været i
lære
hos Volvo i Taastrup. Han har ikke ansøgt om at få merit for sin tid hos
indklagede, da han ønskede at starte på en frisk.
C
har forklaret bl.a., at han i 1992-96 uddannede
nogle elever. Aftalen med C var også en uddannelsesaftale. Det var først
meningen, at C skulle starte den 1. juni 2002. Efter at have afleveret
kontrakten på skolen oplyste C, at han først kunne få lov til at starte den
1.
juli. Kontrakten blev ændret i overensstemmelse hermed. Han gik ud fra, at
skolen havde registreret uddannelsesforholdet. Han havde fra
ansættelsesforholdets start en uddannelsesplan for C. I september-oktober
2002
spurgte C til sit skoleophold. A undersøgte det og fortalte ham, at hans
virksomhed ikke var registreret. Derefter kontaktede han Niels Brock og talte
med D, der
oplyste om, at han skulle
søge ny godkendelse, men at det ikke var noget problem at blive godkendt med
tilbagevirkende kraft. Han modtog herefter fra Niels Brock bl.a. blanket til
uddannelsesaftale. Han orienterede A om samtalen med Niels Brock og om, at
forholdene kunne løses. De underskrev uddannelsesblanketten, og han skrev
samtidig til Niels Brock og ansøgte om godkendelse. Derefter havde han på et
tidspunkt en samtale med A om det hidtidige ansættelsesforløb, hvor han
påtalte, at A havde talt rigeligt i telefon. Det var ikke det store problem,
og
han var generelt meget glad for at have A ansat. Den 15. december meldte A
sig
syg, og den 16 december fik han på telefax
HK´s
ophævelse af ansættelsesforholdet. Det overraskede ham meget.
Klageren
har til
støtte for sin påstand anført, at klageren var berettiget til at hæve
uddannelsesforholdet, idet indklagede havde udvist grov forsømmelighed ved
ikke
at sørge for registrering af uddannelsesaftalen og ved ikke at være godkendt
til at uddanne elever. Desuden opfyldte ansættelseskontrakten ikke
erhvervsuddannelseslovens krav. Som følge heraf har klageren krav på
erstatning
for tab af
uddannelsesgode
og forsinket uddannelse.
Klageren bør desuden stilles som hvis han havde været ansat på normale vilkår
som ufaglært, ligesom der bør betales en godtgørelse for mangelfuldt
ansættelsesbevis.
Indklagede
har til
støtte for sin påstand anført, at der ikke foreligger grov misligholdelse af
ansættelsesforholdet fra indklagedes side. Indklagede var i færd med at få
uddannelsesaftalen godkendt med virkning fra ansættelsesforholdets
begyndelse,
og det var klageren klar over. Det efterfølgende forløb viser da også, at
aftalen faktisk blev godkendt. Klageren burde derfor have kontaktet
indklagede
før man skred til ophævelse. Klageren har ikke mistet noget
uddannelsesgode
og kan få merit for sin tid hos indklagede, hvis han vil. Klageren har
ubestridt været i et elevforhold, og der er derfor ikke grundlag for evt. at
tilkende ham
differenceløn
. Der er heller ikke
grundlag for at tilkende godtgørelse for overtrædelse af lov om
ansættelsesbevis.
I
sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget
Mogens Kroman (formand), konsulent Pernille Knudsen, juridisk konsulent Lise
Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Astrid Dahl og
konsulent Ane K. Lorentzen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover
har
som særligt sagkyndigt medlem deltaget advokatfuldmægtig
Illa
Westrup,
DH&S og sagsbehandler Jeanette
Hanemann
, HK.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
På grundlag af klagerens
medunderskrift på blanketten om uddannelsesaftale den 22. november 2002,
sammenholdt med indholdet af indklagedes
skrivelse af samme dato til Niels Brock og indklagedes forklaring, lægger vi
til grund, at klageren senest den 22. november 2002 var bekendt med, at hans
uddannelse ikke var registreret og at indklagede ikke var godkendt til
uddannelse af elever, men at indklagede var i færd med at rette op på
forholdet. Denne antagelse støttes også af den omstændighed, at klageren har
forklaret, at han i mødet med HK den 16. december 2002 oplyste om aftalen af
22. november 2002. Indklagedes forklaring om, at han i november 2002 havde en
berettiget forventning om, at godkendelse med tilbagevirkende kraft kunne
opnås, støttes af den efterfølgende faktiske godkendelse af
uddannelsesaftalen
med virkning fra den 1. juni 2002. Under disse omstændigheder finder vi ikke,
at klageren den 16. december 2002 var berettiget til at ophæve
uddannelsesforholdet. Da manglerne ved kontrakten af
23. april 2002 var afhjulpet ved indgåelsen
af aftalen af 22. november 2002, stemmer vi for i det hele at frifinde
indklagede.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Den 16. december 2002 var klagerens
uddannelsesaftale ikke godkendt og registreret ligesom indklagede på dette
tidspunkt heller ikke var godkendt som praktiksted for elever. Det kan efter
bevisførelsen ikke lægges til grund, at klageren på dette tidspunkt var
bekendt
med indklagedes bestræbelser på at opnå godkendelse af aftalen og til
uddannelse af elever. Herefter finder vi, at klagerens ophævelse af
uddannelsesaftalen den 16. december 2003 var berettiget. Efter
stemmeafgivningen
er det ufornødent at tage stilling til, i hvilket omfang klagerens økonomiske
krav skulle imødekommes.
Der træffes afgørelse efter
stemmeflertallet, således at indklagede frifindes.
T h i
b e s t e m
m
e s :
Indklagede, virksomhed B,
frifindes.
Hver part bærer sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Lignende dokumenter
- 36-2002 Retsinformation · 17. februar 2004
- Sag nr.: 55.+56.2003: arbejdsgivers berettigede ophævelse - elevers svigagtige handlinger Retsinformation · 23. august 2008
- 17.2024 (Denne sag drejer sig om løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. januar 2025
- 04.2021 (Denne sag drejer sig om manglende løn mv og godtgørelse for mangeltfuldt ansættelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 12. oktober 2021
- 17-2003 Retsinformation · 17. februar 2004
- Sag nr.: 06.2006: feriegodtgørelse, aktiveringsydelse, voksenelevløn Retsinformation · 27. februar 2008