Spring til indhold

Retsinformation

17-2003

KEN nr 10283 af 14/08/2003Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt af

Tvistighedsnævnet den 14. august 2003 i sag 17.2003

Elev A mod virksomhed B

Mellem klageren, elev A, født den

14. juni 1979, og indklagede, virksomhed B, blev den 9. februar 2001 indgået

uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med

specialet fotohandel med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2001

til den 31. januar 2004. Det er i

uddannelsesaftalen anført, at arbejdsstedet er virksomhed B1, Frederikssund.

Klageren har ved sin organisation,

Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, HK/Handel, ved

klageskrift

modtaget den 10. marts 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig

påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 119.182,76 kr. til klageren

med

tillæg af procesrente af

4.941,63 kr.

fra den 30. november 2002 og af yderligere 114.241,13 kr. fra klagens

indbringelse for nævnet. Kravet er sammensat af manglende løn november 2002,

4.941,63 kr., godtgørelse for manglende

opsigelse, 29.649,75 kr., godtgørelse for uberettiget ophævelse af

uddannelsesaftalen, 29.649,75 kr., feriegodtgørelse af 39.533 kr., 4.941,63

kr.

og

godtgørelse for tab af

uddannelsesgode

50.000 kr.

Indklagede har påstået

frifindelse, subsidiært mod betaling af et

Læs alt

mindre beløb end påstået af klageren.

Klageren har givet personligt møde

for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af

personalechef hos indklagede, C, distriktschef D og tidligere

HR-konsulent

hos indklagede E.

Sagens

omstændigheder:

Den

5. november 2002 skrev personalechef C

bl.a. følgende til klageren:

“Med begrundelse i

virksomhedens manglende indtjening har vi været nødt til at foretage

nedskæringer i en række af virksomhed B-butikkerne, således også i butikken i

Frederikssund.

Vi har naturligvis et ønske

om, at disse nedskæringer i høj grad skal ske ved naturlig afgang samt ved

omflytninger. Da der ud fra Uddannelsesnævnet findes krav til fordelingstal

mellem faglærte og elever i en butik, er vi nødsaget til at finde

besparelserne

i butikken i Frederikssund i en elevstilling.

Derfor har vores

distriktschef, D og vores

HR-konsulent

, E, haft

samtaler med dig om at flytte butik. Først i maj hvor de tilbød dig at flytte

til butikken i Hillerød - hvor du bor - hvilket du dog ikke var interesseret

i,

herefter har D haft flere samtaler

med dig, hvor I til sidst blev enige om, at du skulle flytte uddannelsessted

til butikken i Holte med start mandag den 14. oktober 2002.

Mandag den 14. oktober 2002

valgte du alligevel at møde i Frederikssund, fordi du havde fortrudt din

aftale

med distriktschefen.

Som ovenfor beskrevet - er

virksomhed B ikke i stand til fremtidigt, at tilbyde dig uddannelsessted i

Frederikssund - men derimod i Holte. Efter det oplyste skulle dette ikke

forlænge din transporttid.

Vi skal derfor meddele dig,

at uddannelsesstedet pr. 11. november 2002 er virksomhed

Bs

butik i Holte beliggende Holte Midtpunkt.

Skulle du mod forventning

ikke ønske at flytte uddannelsessted ser vi os desværre nødsaget til at

ophæve

uddannelsesaftalen.”

Den 13. november 2002 skrev Dansk

Handel & Service til HK Nordsjælland bl.a.:

“Idet jeg henviser til flere

telefoniske samtaler inden for den seneste uges tid, skal jeg for god ordens

skyld bekræfte følgende.

Vort medlem virksomhed B

ophæver med virkning fra d.d. uddannelsesaftalen for A. Årsagen er, at A ikke

accepterer at flytte uddannelsessted til virksomhed

Bs

butik i Holte, jf. skrivelse fra virksomhed B til A af 5. november 2002.

Der er under sagen fremlagt kopi af

oplysningsskema til ansøgning om godkendelse af detailhandelskæder til

salgsassistent fra det faglige udvalg for detailhandelsuddannelser. Af

vejledningens pkt. 2.0 fremgår, hvorledes man beregner butikkens maksimale

antal elever. Det fremkomne tal rundes op eller ned efter almindelige

afrundingsregler. Der er mellem parterne enighed om, at det beregnede

elevantal

i butikken i Frederikssund, hvor der var 2 elever ansat, ville have været

1,6,

hvis man havde afskediget en sælger eller souschefen.

Klageren

har

forklaret bl.a., at han i maj 2002 blev tilbudt at flytte uddannelsessted til

Helsingør, men afslog, da uddannelseskvaliteten dér ikke var lige så god som

i

Frederikssund. I første omgang var der bare tale om et tilbud. Senere fik han

at vide, at der på grund af besparelser skulle flyttes en elev. Virksomhed B1

ønskede ikke at flytte den anden elev, fordi de mente at han var bedre til at

klare fotoopgaver. Han var dog kun lidt bedre end klageren hertil. Efter

drøftelser om Holte med E,

bl

. a. om hans mulighed

for fortsat at have fri om onsdagen, gav hun udtryk for, at hans krav kunne

opfyldes, og at de havde en aftale. Han havde imidlertid udbedt sig

betænkningstid og endte med at meddele, at han ikke ønskede at flytte. Han

var

glad for at være i Frederikssund, transporten, som han foretog i bil sammen

med

sin kæreste, ville blive mere besværlig til Holte, og han fandt det

uacceptabelt at der lå et moment af tvang i situationen. HK havde oplyst ham

om, at han kun kunne flyttes, hvis han selv var indforstået med det. Efter

hans

opfattelse var der ikke indgået nogen endelig aftale om flytning. Han har

ikke

fået nyt arbejde. Hvis han tager et almindeligt arbejde kan han miste sin

kollegieplads.

C

har

forklaret bl.a., at det ikke var en farbar løsning på de økonomiske problemer

at bortrationalisere de uddannede sælgere eller souschefen i Frederikssund,

da

de bl.a. var nødt til at opretholde en acceptabel uddannelsesstandard.

Problemet kunne heller ikke løses ved afskedigelse af ungarbejderne, da de

udførte opgaver, der ikke var elevrelevante.

D

har

forklaret bl.a., at man valgte at flytte A, da der i Frederikssund var mere

behov for den anden elevs særlige fotokompetence. Han talte med A om flytning

til butikken i Holte, men A afslog, primært på grund af transportproblemer.

Derefter overtog E drøftelserne.

E

har forklaret

bl.a., at der på grund af økonomien skulle foretages personalereduktioner i

Frederikssund. De overvejede at flytte A, bl.a. fordi han ikke ville få

længere

transport ved at skulle være i Holte. A ønskede i givet fald at kunne

fastholde

onsdagen som fridag. Hun talte med Holte herom og fik det bragt i orden.

Dette

meddelte hun A, og det var hendes bestemte indtryk, at han derefter

accepterede

at flytte til Holte. Hun foranledigede, at A fik tilsendt arbejdsplan for

Holte. Hun husker ikke, om man talte om flytningsmuligheden med den anden

elev

i Frederikssund.

Klageren

har til

støtte for sin påstand anført, at en elev ikke kan flyttes, hvis han ikke

accepterer det. Indklagede har ikke godtgjort, at der blev indgået

en aftale om flytning. Uddannelsesaftalen er

uopsigelig, og arbejdsstedet er fastlagt i aftalen. Desuden har indklagede

ikke

godtgjort, at en flytning var nødvendig af økonomiske grunde. Efter evt.

afskedigelse af f.eks. en sælger, ville butikken i øvrigt efter det faglige

udvalgs retningslinjer fortsat kunne have haft

2 elever. Der var således intet til hinder for, at klageren kunne

færdiggøre sin uddannelse på det aftalte uddannelsessted.

Indklagede

har til

støtte for sin påstand anført, at det må lægges til grund, at det som følge

af

økonomiske problemer var nødvendigt at reducere antallet af ansatte i

Frederikssund. Under disse omstændigheder var klageren ikke berettiget til at

nægte at flytte. Der er ikke påvist noget transportproblem, arbejdstiden

ville

være den samme og uddannelseskvaliteten ville ikke blive forringet,

tværtimod.

En flytning af klageren indebar således ingen væsentlig ændring i

ansættelsesforholdet. Det må endvidere lægges til grund, at der mellem

parterne

blev indgået aftale om, at klageren skulle flytte til Holte. Hvis nævnet

finder, at klageren ikke kunne flyttes mod sin vilje, bør en evt. godtgørelse

sættes meget lavt, da indklagede har gjort, hvad man kunne og havde en

berettiget forventning om, at klageren havde accepteret flytning.

I

sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget

Mogens Kroman (formand), og advokat Tine B. Skyum og Pernille Knudsen (begge

Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Ane K. Lorentzen

og konsulent Astrid Dahl (begge

Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndig medlem

deltaget advokatfuldmægtig

Illa

Westrup, DSH og

uddannelseskonsulent Bente Andersen, HK.

Tvistighedsnævnets

bemærkninger:

4 medlemmer

af nævnet udtaler:

Vi finder ikke at indklagede har

godtgjort, at der mellem klageren og indklagede blev indgået aftale om, at

klageren skulle flytte til Holte. Vi finder heller ikke, at indklagede har

godtgjort sådanne omstændigheder, at det var berettiget at flytte klageren

uden

hans accept. Vi lægger herved vægt på, at der ikke er forelagt nævnet særlige

oplysninger om de økonomiske forhold på det pågældende tidspunkt, ligesom

butikken i Frederikssund efter retningslinjerne herom godt kunne beskæftige

to

elever, også selvom man opsagde en af de uddannede medarbejdere. Herefter

anser

vi indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen for uberettiget. Under

hensyntagen til omstændighederne ved forhandlingerne mellem parterne om

flytning finder vi at den erstatning, som indklagede skal betale til klageren

bør reduceres i forhold til det almindelige niveau og fastsættes til 20.000

kr.

3 medlemmer

af nævnet udtaler:

På baggrund af de

afgivne forklaringer, må det lægges til grund, at der var saglige

begrundelser

for indklagedes flytning af klageren til butikken i Holte -

ligesom det må lægges til grund at

uddan-

nelsen

i Holte ville kunne

færdiggøres på et fagligt mindst ligeså højt niveau.

Yderligere må det

lægges til grund, at indklagedes transporttid ikke ville blive forlænget

– men

nærmere forkortet. Det er ikke påvist, at flytningen ville medføre objektive

ulemper af nogen art for klageren. På denne baggrund mener vi, at klageren

var

forpligtet til at flytte til Holte-butikken, hvorfor indklagedes ophævelse af

uddannelsesaftalen var berettiget.

Herudover finder vi det

efter bevisførelsen tillige godtgjort, at der mellem parterne var indgået

aftale om, at klageren skulle flytte til butikken i Holte.

Af disse grunde stemmer

vi for at frifinde indklagede".

Der træffes afgørelse efter

stemmeflertallet.

T h i

b e s t e m

m

e s

:

Indklagede, virksomhed B, skal

inden 14 dage til klageren, elev A, betale

20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den

10. marts 2003.

Hver part bærer sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger

efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter