17-2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 14. august 2003 i sag 17.2003
Elev A mod virksomhed B
Mellem klageren, elev A, født den
14. juni 1979, og indklagede, virksomhed B, blev den 9. februar 2001 indgået
uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med
specialet fotohandel med uddannelsesperiode fra den 1. februar 2001
til den 31. januar 2004. Det er i
uddannelsesaftalen anført, at arbejdsstedet er virksomhed B1, Frederikssund.
Klageren har ved sin organisation,
Handels- og Kontorfunktionærernes forbund i Danmark, HK/Handel, ved
klageskrift
modtaget den 10. marts 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig
påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 119.182,76 kr. til klageren
med
tillæg af procesrente af
4.941,63 kr.
fra den 30. november 2002 og af yderligere 114.241,13 kr. fra klagens
indbringelse for nævnet. Kravet er sammensat af manglende løn november 2002,
4.941,63 kr., godtgørelse for manglende
opsigelse, 29.649,75 kr., godtgørelse for uberettiget ophævelse af
uddannelsesaftalen, 29.649,75 kr., feriegodtgørelse af 39.533 kr., 4.941,63
kr.
og
godtgørelse for tab af
uddannelsesgode
50.000 kr.
Indklagede har påstået
frifindelse, subsidiært mod betaling af et
Læs alt
mindre beløb end påstået af klageren.
Klageren har givet personligt møde
for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af
personalechef hos indklagede, C, distriktschef D og tidligere
HR-konsulent
hos indklagede E.
Sagens
omstændigheder:
Den
5. november 2002 skrev personalechef C
bl.a. følgende til klageren:
“Med begrundelse i
virksomhedens manglende indtjening har vi været nødt til at foretage
nedskæringer i en række af virksomhed B-butikkerne, således også i butikken i
Frederikssund.
Vi har naturligvis et ønske
om, at disse nedskæringer i høj grad skal ske ved naturlig afgang samt ved
omflytninger. Da der ud fra Uddannelsesnævnet findes krav til fordelingstal
mellem faglærte og elever i en butik, er vi nødsaget til at finde
besparelserne
i butikken i Frederikssund i en elevstilling.
Derfor har vores
distriktschef, D og vores
HR-konsulent
, E, haft
samtaler med dig om at flytte butik. Først i maj hvor de tilbød dig at flytte
til butikken i Hillerød - hvor du bor - hvilket du dog ikke var interesseret
i,
herefter har D haft flere samtaler
med dig, hvor I til sidst blev enige om, at du skulle flytte uddannelsessted
til butikken i Holte med start mandag den 14. oktober 2002.
Mandag den 14. oktober 2002
valgte du alligevel at møde i Frederikssund, fordi du havde fortrudt din
aftale
med distriktschefen.
Som ovenfor beskrevet - er
virksomhed B ikke i stand til fremtidigt, at tilbyde dig uddannelsessted i
Frederikssund - men derimod i Holte. Efter det oplyste skulle dette ikke
forlænge din transporttid.
Vi skal derfor meddele dig,
at uddannelsesstedet pr. 11. november 2002 er virksomhed
Bs
butik i Holte beliggende Holte Midtpunkt.
Skulle du mod forventning
ikke ønske at flytte uddannelsessted ser vi os desværre nødsaget til at
ophæve
uddannelsesaftalen.”
Den 13. november 2002 skrev Dansk
Handel & Service til HK Nordsjælland bl.a.:
“Idet jeg henviser til flere
telefoniske samtaler inden for den seneste uges tid, skal jeg for god ordens
skyld bekræfte følgende.
Vort medlem virksomhed B
ophæver med virkning fra d.d. uddannelsesaftalen for A. Årsagen er, at A ikke
accepterer at flytte uddannelsessted til virksomhed
Bs
butik i Holte, jf. skrivelse fra virksomhed B til A af 5. november 2002.
Der er under sagen fremlagt kopi af
oplysningsskema til ansøgning om godkendelse af detailhandelskæder til
salgsassistent fra det faglige udvalg for detailhandelsuddannelser. Af
vejledningens pkt. 2.0 fremgår, hvorledes man beregner butikkens maksimale
antal elever. Det fremkomne tal rundes op eller ned efter almindelige
afrundingsregler. Der er mellem parterne enighed om, at det beregnede
elevantal
i butikken i Frederikssund, hvor der var 2 elever ansat, ville have været
1,6,
hvis man havde afskediget en sælger eller souschefen.
Klageren
har
forklaret bl.a., at han i maj 2002 blev tilbudt at flytte uddannelsessted til
Helsingør, men afslog, da uddannelseskvaliteten dér ikke var lige så god som
i
Frederikssund. I første omgang var der bare tale om et tilbud. Senere fik han
at vide, at der på grund af besparelser skulle flyttes en elev. Virksomhed B1
ønskede ikke at flytte den anden elev, fordi de mente at han var bedre til at
klare fotoopgaver. Han var dog kun lidt bedre end klageren hertil. Efter
drøftelser om Holte med E,
bl
. a. om hans mulighed
for fortsat at have fri om onsdagen, gav hun udtryk for, at hans krav kunne
opfyldes, og at de havde en aftale. Han havde imidlertid udbedt sig
betænkningstid og endte med at meddele, at han ikke ønskede at flytte. Han
var
glad for at være i Frederikssund, transporten, som han foretog i bil sammen
med
sin kæreste, ville blive mere besværlig til Holte, og han fandt det
uacceptabelt at der lå et moment af tvang i situationen. HK havde oplyst ham
om, at han kun kunne flyttes, hvis han selv var indforstået med det. Efter
hans
opfattelse var der ikke indgået nogen endelig aftale om flytning. Han har
ikke
fået nyt arbejde. Hvis han tager et almindeligt arbejde kan han miste sin
kollegieplads.
C
har
forklaret bl.a., at det ikke var en farbar løsning på de økonomiske problemer
at bortrationalisere de uddannede sælgere eller souschefen i Frederikssund,
da
de bl.a. var nødt til at opretholde en acceptabel uddannelsesstandard.
Problemet kunne heller ikke løses ved afskedigelse af ungarbejderne, da de
udførte opgaver, der ikke var elevrelevante.
D
har
forklaret bl.a., at man valgte at flytte A, da der i Frederikssund var mere
behov for den anden elevs særlige fotokompetence. Han talte med A om flytning
til butikken i Holte, men A afslog, primært på grund af transportproblemer.
Derefter overtog E drøftelserne.
E
har forklaret
bl.a., at der på grund af økonomien skulle foretages personalereduktioner i
Frederikssund. De overvejede at flytte A, bl.a. fordi han ikke ville få
længere
transport ved at skulle være i Holte. A ønskede i givet fald at kunne
fastholde
onsdagen som fridag. Hun talte med Holte herom og fik det bragt i orden.
Dette
meddelte hun A, og det var hendes bestemte indtryk, at han derefter
accepterede
at flytte til Holte. Hun foranledigede, at A fik tilsendt arbejdsplan for
Holte. Hun husker ikke, om man talte om flytningsmuligheden med den anden
elev
i Frederikssund.
Klageren
har til
støtte for sin påstand anført, at en elev ikke kan flyttes, hvis han ikke
accepterer det. Indklagede har ikke godtgjort, at der blev indgået
en aftale om flytning. Uddannelsesaftalen er
uopsigelig, og arbejdsstedet er fastlagt i aftalen. Desuden har indklagede
ikke
godtgjort, at en flytning var nødvendig af økonomiske grunde. Efter evt.
afskedigelse af f.eks. en sælger, ville butikken i øvrigt efter det faglige
udvalgs retningslinjer fortsat kunne have haft
2 elever. Der var således intet til hinder for, at klageren kunne
færdiggøre sin uddannelse på det aftalte uddannelsessted.
Indklagede
har til
støtte for sin påstand anført, at det må lægges til grund, at det som følge
af
økonomiske problemer var nødvendigt at reducere antallet af ansatte i
Frederikssund. Under disse omstændigheder var klageren ikke berettiget til at
nægte at flytte. Der er ikke påvist noget transportproblem, arbejdstiden
ville
være den samme og uddannelseskvaliteten ville ikke blive forringet,
tværtimod.
En flytning af klageren indebar således ingen væsentlig ændring i
ansættelsesforholdet. Det må endvidere lægges til grund, at der mellem
parterne
blev indgået aftale om, at klageren skulle flytte til Holte. Hvis nævnet
finder, at klageren ikke kunne flyttes mod sin vilje, bør en evt. godtgørelse
sættes meget lavt, da indklagede har gjort, hvad man kunne og havde en
berettiget forventning om, at klageren havde accepteret flytning.
I
sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget
Mogens Kroman (formand), og advokat Tine B. Skyum og Pernille Knudsen (begge
Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Ane K. Lorentzen
og konsulent Astrid Dahl (begge
Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt sagkyndig medlem
deltaget advokatfuldmægtig
Illa
Westrup, DSH og
uddannelseskonsulent Bente Andersen, HK.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
Vi finder ikke at indklagede har
godtgjort, at der mellem klageren og indklagede blev indgået aftale om, at
klageren skulle flytte til Holte. Vi finder heller ikke, at indklagede har
godtgjort sådanne omstændigheder, at det var berettiget at flytte klageren
uden
hans accept. Vi lægger herved vægt på, at der ikke er forelagt nævnet særlige
oplysninger om de økonomiske forhold på det pågældende tidspunkt, ligesom
butikken i Frederikssund efter retningslinjerne herom godt kunne beskæftige
to
elever, også selvom man opsagde en af de uddannede medarbejdere. Herefter
anser
vi indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen for uberettiget. Under
hensyntagen til omstændighederne ved forhandlingerne mellem parterne om
flytning finder vi at den erstatning, som indklagede skal betale til klageren
bør reduceres i forhold til det almindelige niveau og fastsættes til 20.000
kr.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
På baggrund af de
afgivne forklaringer, må det lægges til grund, at der var saglige
begrundelser
for indklagedes flytning af klageren til butikken i Holte -
ligesom det må lægges til grund at
uddan-
nelsen
i Holte ville kunne
færdiggøres på et fagligt mindst ligeså højt niveau.
Yderligere må det
lægges til grund, at indklagedes transporttid ikke ville blive forlænget
– men
nærmere forkortet. Det er ikke påvist, at flytningen ville medføre objektive
ulemper af nogen art for klageren. På denne baggrund mener vi, at klageren
var
forpligtet til at flytte til Holte-butikken, hvorfor indklagedes ophævelse af
uddannelsesaftalen var berettiget.
Herudover finder vi det
efter bevisførelsen tillige godtgjort, at der mellem parterne var indgået
aftale om, at klageren skulle flytte til butikken i Holte.
Af disse grunde stemmer
vi for at frifinde indklagede".
Der træffes afgørelse efter
stemmeflertallet.
T h i
b e s t e m
m
e s
:
Indklagede, virksomhed B, skal
inden 14 dage til klageren, elev A, betale
20.000 kr. med tillæg af procesrente fra den
10. marts 2003.
Hver part bærer sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Lignende dokumenter
- Sagsnummer 56.2016 (afsagt den 18. maj 2017) (Denne sag drejer sig om efterbetaling af løndele, overtidsbetaling og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. maj 2017
- 70.2022 (Denne sag drejer sig om løn mv. og om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. juni 2023
- 59.2020 (Denne sag drejer sig om rækkevidden af en indgået aftale om et efterbetalingskrav.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 16. juni 2021
- Sagsnummer 02.2017 (afsagt den 8. august 2017) (Denne sag drejer sig om et lønkrav, godtgørelse og erstatning i anledning af ophævelse af uddannelsesaftalen og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. august 2017
- 02.2025 (Denne sag drejer sig om ophævelse af uddannelsesaftalen, løn og mangelfuldt ansættelsesbevis.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. september 2025
- 62.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. maj 2023