10-2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 23. juni 2003 i sag 10.2003.
Elev A mod virksomhed B v/C
Mellem klageren, elev A, født den
1. oktober 1981, og indklagede, virksomhed B v/C, blev den
21. november 1998 indgået uddannelsesaftale,
hvorefter klageren skulle uddannes som
kok med uddannelsesperiode fra den 1. januar 1999 til den 30. juni 2002.
Det fremgår af sagen, at
ansættelsesforholdet ophørte med udgangen af marts 2002.
Klageren har ved sin organisation,
RestaurationsBranchens
Forbund, ved klageskrift modtaget
den 14. februar 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at
indklagede tilpligtes at betale 22.315 kr. til klageren.
Kravet er sammensat af krav
vedrørende betaling for overarbejde,
friweekends
,
forskudt arbejdstid, søgnehelligdagstillæg, kost under skoleophold og
arbejdsmarkedspension og er opgjort på grundlag af den overenskomst, der er
indgået mellem
RestaurationsBranchens
Forbund og
HORESTA.
Indklagede har vedrørende sagens
formalitet gjort gældende, at sagen principalt skal behandles af
Tvistighedsnævnets formand alene, subsidiært af formanden og nævnets 4 faste
medlemmer alene og mere subsidiært, at de 2 medlemmer af nævnet, der i medfør
Læs alt
af
erhvervsuddannelseslovens § 64, stk.
2, udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer, for den enes
vedkommende skal udpeges af Restauratørernes Arbejdsgiverforening, der har
indgået en overenskomst for Hotel & Restauration med Kristelig
Fagforening,
og for den andens vedkommende ikke bør være udpeget af
RestaurationsBranchens
Forbund. Indklagede har i forlængelse heraf gjort gældende, at kravene i
sagen
skal opgøres på grundlag af Overenskomst for Hotel & Restauration indgået
mellem Kristelig Fagforening og Restauratørernes Arbejdsgiverforening, som
indklagede er medlem af.
Vedrørende sagens realitet har
indklagede påstået frifindelse for klagerens krav og selvstændigt påstået
klageren tilpligtet at betale 33.575 kr. til indklagede. Indklagedes krav er
opgjort på grundlag af
den nævnte
Overenskomst for Hotel & Restauration.
Parterne har givet personligt møde
for nævnet og har på nævnets anmodning i første række redegjort for de
formelle
spørgsmål, herunder hvilken overenskomst, der finder anvendelse ved
afgørelsen
af sagen.
Det fremgår af Overenskomst for
Hotel & Restauration § 24, at overenskomsten
er trådt i kraft pr. 1. oktober 2002.
Indklagede var ikke overenskomstdækket i den periode, hvori klageren var
ansat.
Indklagede
har om
sagens formalitet nærmere anført, at de organisationsvalgte medlemmer af
nævnet
ikke er uvildige, idet indklagede ikke er medlem af
nogen af de organisationer, der i medfør af
erhvervsuddannelseslovens § 64 har stillet medlemmer til nævnet i den
konkrete
sag, jf. herved også arbejdsretslovens § 8, der efter implementering af den
europæiske menneskerettighedskonvention regulerer spørgsmålet om uvildighed
så
situationer som den foreliggende undgås.
Indklagede har herunder anført, at den relevante overenskomst for
ansættelsesforholdet er Overenskomst for Hotel & Restauration, der er den
mest udbredte overenskomst inden for restaurationsvirksomhed på slotte og
herregårde.
Klageren
har
anført, at det er overenskomsten mellem
RestaurationsBranchens
Forbund og HORESTA, der finder
anvendelse på det foreliggende ansættelsesforhold. Klageren finder ikke, at
nogen af Tvistighedsnævnets medlemmer er inhabile.
Nævnet har besluttet at træffe
særskilt afgørelse om indklagedes indsigelser vedrørende nævnets
sammensætning
og spørgsmålet om, hvilken overenskomst, der regulerer ansættelsesforholdet.
I
sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget
Mogens
Kroman (formand),
og konsulent Pernille
Knudsen og uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge Dansk
Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Ane K.
Lorentzen
(begge Landsorganisationen i
Danmark). Derudover har som særligt sagkyndigt medlem deltaget
advokatfuldmægtig Anne
Rugaard
, HTS
Arbejdsgiverforeningen og faglig sekretær Mogens Frederiksen, RBF.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
Vedrørende
overenskomstspørgsmålet:
Elevforholdet ophørte den 31. marts
2002. Overenskomst for Hotel & Restauration trådte i kraft den 1. oktober
2002. Allerede som følge heraf findes denne sag at skulle afgøres på grundlag
af overenskomst mellem
RestaurationsBranchens
Forbund
og HORESTA.
Vedrørende
spørgsmålet om Tvistighedsnævnets sammensætning:
Det fremgår af
erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 1, at nævnet
“består af en formand, der skal være dommer, og 4 faste medlemmer,
hvoraf 2 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og 2
efter
indstilling fra Landsorganisationen i Danmark. Formanden og de 4 faste
medlemmer beskikkes for 4 år”
.
Af §
64, stk. 2, fremgår, at nævnet for hver sag tiltrædes af
“2
medlemmer, udpeget af
de
forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende
uddannelsesområde”.
Det fremgår af lovens § 64, stk. 4,
at undervisningsministeren efter indstilling fra Tvistighedsnævnet og
Erhvervsuddannelsesrådet
fastsætter nærmere regler om
Tvistighedsnævnets virksomhed. Denne bemyndigelse er udmøntet i
bekendtgørelse
nr.
896 af 6. november 1992 om
Tvistighedsnævnet. Efter bekendtgørelsen træffer nævnets formand alene
afgørelse om udsættelse af Tvistighedsnævnets møder og spørgsmål om klageren
har lovligt forfald, jf. bekendtgørelsen §§ 13 og 14.
Det fremgår således utvetydigt af
erhvervsuddannelseslovens § 64 og
bekendtgørelsen om Tvistighedsnævnet, at nævnet ved behandlingen og
afgørelsen af en sag består af 7 medlemmer.
Det vil således være ulovligt og ugyldigt, såfremt en afgørelse, som
begæret af indklagede, blev truffet af formanden alene eller af formanden og
de
4 faste medlemmer alene. Som følge heraf afvises den principale og subsidiære
del af indklagedes krav.
Herefter er spørgsmålet, om de to
medlemmer, der i medfør af § 64, stk. 2, er udpeget til den konkrete sag,
skal
udpeges som beskrevet af indklagede.
Af interesse for fortolkningen af §
64, stk. 2,
fremgår af forarbejderne
til
erhvervs- uddannelsesloven §§ 63 og
64 alene, at det foreslås, at det under efg-loven etablerede tvistighedsnævn
videreføres (FT 1988-89,
till
. A,
sp
.
126
1269). Af efg-lovens § 11, stk. 2, 2. pkt., fremgik, at nævnet for hver sag
skulle tiltrædes af
“2 medlemmer, udpeget af de
forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende
erhvervsområde.”
I de almindelige
bemærkninger til efg-loven, afsnit III om Undervisningsministeriets
bemærkninger til forslagene i betænkningen [Betænkning nr. 764/1976 om
Revision
af lov om erhvervsfaglige forsøgsuddannelser] hedder det:
“Undervisningsministeriet
kan tilslutte sig det af lovrevisionsudvalget i betænkningen, side 70-71, om
tvistighedsnævnet anførte. Uanset de betænkeligheder der fra flere sider har
været rejst over for et sådant nævn,
er
man enig i, at der må lægges afgørende vægt på den sagkundskab, som et
tvistighedsnævn får tilført gennem udpegning af repræsentanter for
arbejdsmarkedets parter som medlemmer af nævnet.”
( FT 1976-77, till. A, sp. 4039.
)
I betænkning 764/1976 s. 70 hedder
det bl.a.:
“Uanset den
kritik, der fra dommerside har været rettet mod
lærlingevoldgiftsretterne
,
en kritik som har peget i retning af afskaffelse af disse
voldgiftsretter
og overførsel af
sagsområdet til de
almindelige domstole, er det udvalgets opfattelse, at der må lægges afgørende
vægt på den sagkundskab, som
voldgiftsretterne
får
tilført gennem udpegning af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter som
medlemmer af retten. Udvalget mener derfor ikke, at de almindelige domstole
er
et velegnet forum til afgørelse af de særlige stridsspørgsmål, som en
lærekontrakt eller en praktikaftale kan medføre.”
Af bemærkningerne til efg-lovens §
11 fremgik blot, at bestemmelsen svarer til forsøgslovens § 14, bortset fra
en
bestemmelse om offentlige møder (
sp
. 4056).
Af lov om erhvervsfaglige forsøgsuddannelser
§ 14, stk. 2, 2. pkt.,
fremgik, at
nævnet for hver sag skulle tiltrædes af
“2 medlemmer med særligt kendskab til det
pågældende erhvervsområde, udpeget af Dansk Arbejdsgiverforening og
Landsorganisationen i Danmark.”
I
bemærkningerne til § 14 henvises til betænkningen side 33 (“Til §
13”), (FT
1971-72,
till
. A,
sp
.
318
3185). Den betænkning, der henvises til i bemærkningerne, er betænkning nr.
612/1971 om erhvervsfaglige grunduddannelser. Der er ikke det anførte sted
noget, der nærmere belyser baggrunden for indholdet af forsøgslovens § 14,
stk.
2 .
På baggrund af forarbejderne til
erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, herunder den forudgående lovgivning
som
omtalt ovenfor, finder Tvistighedsnævnet, at kriteriet for udpegning af
medlemmer af nævnet i medfør af bestemmelsen først og fremmest må være, at
disse medlemmer skal kunne tilføre Tvistighedsnævnet en sagkundskab
vedrørende
den konkrete sag. I det foreliggende tilfælde, hvor alene den overenskomst,
der
er indgået mellem
RestaurationsBranchens
Forbund og
HORESTA finder anvendelse, findes nævnets aktuelle sammensætning at være i
overensstemmelse hermed.
Efter det anførte skal sagen
herefter afgøres af nævnet i dets aktuelle sammensætning og således, at
grundlaget for afgørelsen er den overenskomst, der er indgået af
RestaurationsBranchens
Forbund og HORESTA .
T h i
b e s t e m
m
e s :
Indklagedes indsigelser over for
nævnets sammensætning tages ikke til følge. Sagen fremmes til afgørelse på
grundlag af den overenskomst, der er indgået
RestaurationsBranchens
Forbund og HORESTA.
Lignende dokumenter
- Sager nr. 09.2004, 10.2004 og 11.2004 Retsinformation · 12. december 2007
- Sag nr.: 43+44.2006: Uacceptabel behandling - erstatning - erbetaling af overtid, fridage mv. Retsinformation · 17. april 2009
- 26-2003 Retsinformation · 17. februar 2004
- 33.2021 (Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. maj 2022
- 23-2003 Retsinformation · 17. februar 2004
- 07-2000 Retsinformation · 17. februar 2004