23-2003
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 18. september 2003 i sag 23.2003
Elev A mod virksomhed B v/C
Mellem klageren, elev A, født den
24. april 1978, og indklagede, Det virksomhed B v/C, blev den 16. marts 2002
indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som
kok med uddannelsesperiode fra den 16. marts
2002
til den 16. juli 2003.
Uddannelsesaftalen blev gensidigt ophævet den 14. oktober 2002
Klageren har ved sin organisation,
RestaurationsBranchens
Forbund, ved klageskrift modtaget den
7. maj 2003 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at
indklagede tilpligtes at betale 35.119 kr. til klageren. Beløbet vedrører
manglende løn, overtid, kompensation for mistede fridage,
forskudttidstillæg
samt
søgne-
og helligdagstillæg, alt med tillæg af
feriepenge og pension.
Indklagede har påstået
delvis frifindelse, idet indklagede kan
anerkende, at der er blevet aflønnet med ukorrekt lønsats, at der ikke er
beregnet
søgne-
og helligdagstillæg og pension.
Indklagede bestrider klagerens overarbejdskrav og krav på betaling for
arbejde
Læs alt
på fridage.
Klagerens krav på overarbejde udgør
15.431 kr. og kravet for arbejde på tre fridage udgør 1.955 kr.
Parterne har givet personligt møde
for nævnet og afgivet forklaring.
Klageren
har
forklaret bl.a., at der ikke var nogen vagtplan. Hun arbejdede skiftevis 5
og
2 dage om ugen. Mødetidspunkterne lå
fast, hvorimod sluttidspunktet afhang af, hvornår man var endeligt færdig med
afrydning og rengøring. Hun har dag for dag i sin kalender noteret arbejdets
begyndelses- og afslutningstidspunkt. Hun har selvsagt ikke medtaget tidsrum
efter arbejdets færdiggørelse, hvor hun sammen med andre af de ansatte har
siddet og talt sammen over et glas vin. Under ansættelsen var hun ikke
nærmere
bekendt med reglerne for overtid, og det er ikke noget, der har været drøftet
med indklagede. Hun blev klar over, at hun havde et overtidskrav, da hun
efter
at være ophørt hos indklagede talte med sin fagforening om pension og arbejde
på fridage. Hun arbejdede tre dage, hvor hun ellers havde fri, fordi den
assisterende køkkenchef bad hende om det, idet indklagede simpelt hen
manglede
arbejdskraft de pågældende dage.
Indklagede
har
forklaret bl.a., at det er rigtigt, at sluttidspunktet for arbejdet ikke lå
fast, men afhang af det konkrete omfang af arbejdet den pågældende dag. De
konkrete arbejdstider er ikke blevet registreret af indklagede. Der er ikke
blevet betalt for overarbejde til nogen af de ansatte, idet man talte sig til
rette, således at de ansatte afspadserede
evt. overtid. Hans assisterende køkkenchef har sagt, at han ikke har
indkaldt klageren til arbejde på fridage. Det er rigtigt, at klageren har
arbejdet på tre fridage, men det var hendes eget tilbud om hjælp, som
virksomheden sagde ja tak til.
Klageren
har til
støtte for sin påstand anført, at der reelt kun er tvist om overarbejde og
arbejde på tre fridage. Efter klagerens forklaring og daglige notater i
kalenderen må det lægges til grund, at hun har haft overarbejde i det anførte
omfang. Der er ikke grundlag for at anse hendes arbejde på fridage som et
tilbud om at arbejde gratis.
Indklagede
har til
støtte for sin påstand anført, at klagerens overarbejde er udokumenteret, og
at
hun i øvrigt må antages at have afspadseret dette i lighed med de øvrige
ansatte. Klageren har arbejdet på fridage, men det skete frivilligt og uden
krav på betaling.
I
sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget
Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum, uddannelseskonsulent Simon
Neergaard-Holm (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Astrid Dahl
og konsulent Evelyn Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark).
Derudover
har som særligt sagkyndigt medlem deltaget advokatfuldmægtig
Karina Rasmussen, HTS- Arbejdsgiverforeningen
og faglig sekretær Mogens Frederiksen, RBF.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
Tvistighedsnævnet finder klagerens
forklaring om hendes daglige registreringer af arbejdstiden troværdig og i
øvrigt i harmoni med det, som indklagede har forklaret om vekslende
tidspunkter
for arbejdets ophør. Nævnet finder ikke grundlag for at antage, at klagerens
ubestridte arbejde på tre fridage er sket uden krav på vederlag herfor. Vi
stemmer derfor for at give klageren medhold i hendes krav.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Vi er enige med flertallet i, at
klager har krav på betaling for arbejde på tre fridage. Under
hensyntagen
til, at der først er rejst krav om overarbejdsbetaling efter
uddannelsesaftalens ophør, og at arbejdsgiveren derved ikke har haft mulighed
for at sørge for, at klagerens overarbejde blev afspadseret, finder vi
imidlertid, at det af klager rejste krav vedrørende overarbejde bør
reduceres skønsmæssigt. På baggrund af flertallets opfattelse finder vi det
dog
ufornødent at tage stilling til beløbets størrelse.
T h i
b e s t e m
m
e s :
Indklagede, virksomhed B v/C, skal
inden 14 dage til klageren, elev A, betale 35.119 kr.
Hver part bærer sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Lignende dokumenter
- Sager nr. 09.2004, 10.2004 og 11.2004 Retsinformation · 12. december 2007
- Sag nr. 33.2003 Retsinformation · 12. december 2007
- 33.2021 (Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. maj 2022
- Manglende løn. Lønbegrebet, jf. EUL § 55, stk. 2 Retsinformation · 24. juli 2010
- Manglende regulering af grundlønsatser. EUL § 55, stk. 2. Retsinformation · 22. juli 2010
- Kendelse Retsinformation · 8. november 2014