23-2001
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt
af Tvistighedsnævnet den 9. november 2001 i sag nr. 23.2001
Elev A mod
virksomhed B
Mellem
klageren, elev A, født den 15. november 1978, og indklagede, B, blev der den
31. maj 2000 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes
som
kontorelev med specialet administration med uddannelsesperiode fra den 1.
september 2000 til den 31. august 2002.
Uddannelsesaftalen
blev af indklagede ved skrivelse af 9. marts 2001 ophævet pr. 1. marts 2001
med
sidste lønningsdag den 28. februar 2001.
Klageren
har ved sin faglige organisation HK/Service ved klageskrift modtaget den 8.
juni 2001 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede
til klageren skal betale 28.337,95 kr. med tillæg af procesrente fra
indbringelsen af sagen for nævnet. Beløbet er sammensat af løn for perioden
1.
marts til 9. marts 2001, 2.967,05 kr., feriegodtgørelse heraf med 370,90 kr.
og
godtgørelse for uretmæssig ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen med 25.000
kr.
Indklagede
har principalt påstået frifindelse, subsidiært, at der tilkendes klageren et
mindre beløb end påstået.
Af
indklagedes ophævelsesskrivelse af 9. marts 2001, der er underskrevet af C,
Læs alt
fremgår bl.a:
“
Ophævelsen skyldes dine
manglende kvalifikationer, samt manglende evne til at kunne tilegne sig de
fornødne kundskaber for at kunne gennemføre uddannelsen hos B. Endvidere
ville
du efter endt elevtid, ikke kunne tiltræde en stilling som kontorassistent
Endvidere har du misligholdt
ansættelsesaftalen, idet du har forladt virksomheden onsdag den 28.02.01,
torsdag d. 01.03.01 og fredag d. 02.03.01 uden begrundelse.
Da du forlod virksomheden
fredag d. 01.03.01 afleverede du din nøgle til kontoret endvidere gik du
rundt
og sagde til de øvrige ansatte at du ikke ville komme mere.
Du har sygemeldt dig mandag
d. 05.03.01. På trods af dette har du deltaget i møde med HK d. 05.03.01. Den
07.03.01 ringede du og oplyste til en af de ansatte, at du fortsat var
sygemeldt du ønskede ikke at tale med undertegnede. Senere samme dag i
arbejdstiden
deltog du i specialundervisning på Handelsskole. Den 08.03.01 er du set på
Café Klein i Køge ved middagstid af selskabets driftschef.
Du vil ikke vedstå mundtlige
aftale indgået i forbindelse med udløbet af prøvetiden, vedrørende aftale om
gensidig ophævelse såfremt du eller selskabet måtte ønske dette ved
evalueringen efter 5 måneder.
”
Klagerens
læge har i en skrivelse af 13. august 2001 oplyst, at klageren var i
konsultation i begyndelsen af marts 2001, hvor der blev anbefalet en kortere
sygemelding grundet belastningsmæssige symptomer. Klageren blev tilrådet ro i
en periode, gerne i afstressende omgivelser.
Der er
under sagen afgivet forklaring af klageren, indklagedes forretningsfører C og
sagsbehandler hos indklagede D.
Klageren
har forklaret bl.a.,
at hun ved ansættelsessamtalen blev udspurgt
om nogle småfejl ved hendes ansøgning. Hun forklarede, at det bl.a. skyldtes,
at det var en standardskrivelse, og at hun ikke havde fået den korrigeret
under
hensyn til at den skulle sendes til indklagede. Hun havde en samtale med C
efter 1½ måneds ansættelse, men den drejede sig ikke om hendes
kvalifikationer.
Hun og C aftalte ved udløbet af prøvetiden i november 2000, at hun skulle
følge
et kursus på handelsskolen i . og læsning for at forbedre sin kunnen på
disse
områder. De var enige om, at uddannelsesaftalen skulle ophæves gensidigt,
hvis
hun ikke var blevet bedre efter 6 måneders kursus. Hun begyndte på kurset i
december 2000. Der var tale om et forløb på ca. 70 lektioner. Den 27. februar
havde hun og C en samtale om, hvordan det indtil da var forløbet med
undervisningen. Hun havde på det tidspunkt gennemført ca. halvdelen af
kurset,
idet der havde været nogle aflysninger bl.a. på grund af såvel hendes som
lærerens sygdom. Det var hendes opfattelse, at kurset havde forbedret hendes
kvalifikationer, men C var af en anden opfattelse og sagde til hende, at
ansættelsesforholdet måtte ophøre. Han ville senere komme med en aftale
herom,
der skulle underskrives. Hun kommenterede ikke dette. Hun fik ikke noget
tilbud
om, at hun kunne fortsætte i en periode og færdiggøre kurset. Hun fik det
dårligt på grund af samtalen og sagde til sine kolleger, at hun gik hjem.
Dagen
efter var hun på ny på arbejde og aftalte, at hun kunne holde fri den 1.
marts.
Senere på dagen var hun på kursus. Fredag den 2. marts ønskede C, at hun
skulle
underskrive en aftale om gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen. Hun
underskrev den ikke, men gik på ny hjem, fordi hun havde det skidt. Hun lagde
sine nøgler for det tilfælde, at hun ikke kom tilbage på arbejdspladsen, men
hun kan ikke huske om hun skulle have sagt farvel til kollegerne. Mandag den
5.
marts meldte hun sig telefonisk syg og samme dag afholdt hun møde med HK om
sagen. Den 6. marts kontaktede hun sin læge, der anbefalede hende at
koncentrere sig om noget positivt. Den 7. marts deltog hun for sidste gang i
stavekurset. Den 8. marts var hun på café med nogle veninder. Hun deltog ikke
i
HK´s møde med indklagede den 9. marts.
Indklagedes forretningsfører, C, har forklaret bl.a.,
at der var
flere fejl i klagerens ansøgning. Hun slog det hen som sjuskefejl. I november
2000 konstaterede de, at klageren havde problemer med stavning og skrivning.
Klageren fortalte, at hendes problemer stammede fra døvhed i barndommen.
Skolen
kunne bekræfte, at hun havde problemer med stavning, men man mente, at det
kunne forbedres på et kursus. Dette blev så iværksat. Der var tale om et
kursus
et par timer ugentligt over 3-4 måneder. Han og klageren aftalte, at de ville
ophæve uddannelsesaftalen gensidigt, hvis der ikke var forbedringer efter 2-3
måneder. Samtidig blev uddannelsesplanen lagt om, så klageren blev
beskæftiget
med opgaver, hun bedre kunne klare. I februar 2001 konstaterede de, at der
ikke
var sket forbedringer med klageren. Han drøftede situationen med en konsulent
fra skolen, der var enig i, at kurset ikke havde forbedret klagerens
kvalifikationer, og at klageren realistisk set ikke ville kunne gennemføre
uddannelsen. Han drøftede situationen med klageren den 27. februar 2001.
Klageren var ikke enig i hans vurdering. Han tilbød hende en gensidig
ophævelse
pr. 31. marts 2001 således, at hun kunne fritstilles, hvis hun ønskede det og
i
øvrigt færdiggøre kurset. Dette accepterede klageren, og det blev aftalt, at
han skulle gøre papirerne klar til den følgende fredag, den 2. marts.
Klageren
blev hjemme de mellemliggende dage, men det var jo i overensstemmelse med,
hvad
de havde aftalt, så det havde han ingen bemærkninger til. Om fredagen sagde
klageren, at hun ville aflevere ophævelsesaftalen i underskrevet stand den
følgende mandag. Hun afleverede sine nøgler, og han fik at vide, at hun havde
sagt farvel til det øvrige personale. Samme dag orienterede han HK om
ophævelsen. Han ophævede aftalen ensidigt fredag den 9. marts efter en
forhandling med HK, bl.a. fordi forudsætningerne for klagerens fravær ikke
var
til stede, når hun ikke ville vedstå den aftale, de havde indgået.
Sagsbehandler hos indklagede, D, har forklaret bl.a.,
at det
godt kan passe at klageren i slutningen af februar 2001 var halvvejs gennem
stavekurset. Under mødet den 27. februar var klageren ikke enig i Cs og
hendes
vurdering, men klageren var enig i, at ansættelsesforholdet skulle ophøre med
udgangen af marts måned. De tilbød hende lettere opgaver, men hun kunne også
vælge at holde fri. Efter at klageren havde været til møde med C den 2.
marts,
gik hun rundt til kollegerne og sagde farvel.
Klageren
har til støtte for sin påstand
gjort gældende, at det afgørende i indklagedes ophævelse ikke er klagerens
udeblivelser, men spørgsmålet om hendes kvalifikationer. Indklagede kunne
imidlertid ikke efter udløbet af prøvetiden ophæve uddannelsesaftalen under
henvisning til manglende kvalifikationer.
Indklagede
har til støtte for sin påstand
gjort gældende, at parterne den 27. februar 2001 aftalte gensidig ophævelse
af
uddannelsesaftalen. Dette afspejles også i klagerens adfærd i dagene
derefter.
Når klageren ikke ville vedstå aftalen var indklagede berettiget til at
ophæve
ansættelsesforholdet ensidigt. Subsidiært er ophævelsen berettiget under
henvisning til klagerens misligholdelse ved uberettiget udeblivelse.
Indklagede
har endelig gjort gældende, at klageren misligholdt ansættelsesforholdet ved
fra starten at fortie sine manglende kvalifikationer.
I sagens
behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer
Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Lise
Bardenfleth (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent Evelyn
Jørgensen
og konsulent Claus Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Herudover
har som særlig sagkyndigt medlem deltaget Jeanette Hahnemann, HK og Marianne
Søgaard Jensen, Dansk Handel & Service.
Tvistighedsnævnets bemærkninger:
Indklagede
var allerede inden udløbet af prøvetiden klar over, at klageren havde
problemer
med skrivning og stavning. Herefter kan indklagedes ophævelse af
uddannelsesaftalen i marts 2001 ikke begrundes i en påstand om, at klageren
skulle have fortiet manglende kvalifikationer ved ansættelsen.
Indklagede
har ikke ved bevisførelsen godtgjort, at der under mødet den 27. februar 2001
blev indgået en endelig aftale om gensidig ophævelse af uddannelsesaftalen.
Indklagedes ophævelse kan således ikke begrundes i en påstand om, at klageren
ikke har villet vedstå en aftale om gensidig ophævelse.
Ved
klagerens forklaring om sygdom, herunder erklæringen fra hendes læge samt
bemærkningen om sygemelding i ophævelsesskrivelsen, finder nævnet det
godtgjort, at klagerens fravær i dagene efter den 27. februar 2001 var
begrundet i sygdom. Indklagedes ophævelse af ansættelsesforholdet kan
herefter
heller ikke begrundes i klagerens fravær.
Klagerens
påstand tages herefter til følge.
T h i
b e s t e m m e s:
Indklagede,
virksomhed B, skal inden 14 dage til klageren, elev A, betale 28.337,95 kr.
med
tillæg af procesrente fra den 8. juni 2001.
Hver part
betaler sine egne omkostninger.
Denne sag
kan senest 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Lignende dokumenter
- 62.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. maj 2023
- Sagsnummer 56.2016 (afsagt den 18. maj 2017) (Denne sag drejer sig om efterbetaling af løndele, overtidsbetaling og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 18. maj 2017
- 33.2025 (Denne sag drejer sig om Tvistighedsnævnets kompetence og om løn). Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. oktober 2026
- 70.2022 (Denne sag drejer sig om løn mv. og om godtgørelse efter ansættelsesbevisloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 23. juni 2023
- 22-2002 Retsinformation · 17. februar 2004
- 10.2024 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og efterbetaling af løndele) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 14. januar 2025