Spring til indhold

Retsinformation

22-2002

KEN nr 10212 af 20/11/2002Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 20. november 2002 i sag

22.2002

Elev A mod virksomhed B v/C

Mellem klageren, elev A, født den

6. september 1957, og indklagede, virksomhed B v/C, blev den 25. april

2000

indgået uddannelsesaftale,

hvorefter klageren skulle uddannes som kontorelev med uddannelsesperiode fra

den 1. maj 2000

til den 30. april 2002.

Klageren har ved sin organisation,

HK/Service, ved klageskrift modtaget den 2. april 2002 indbragt sagen for

Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale til

klageren 41.179,63

kr. med tillæg af

procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært, at efterbetale

klageren et mindre beløb efter nævnets skøn samt feriepenge af beløbet og

herudover tilbagebetale fejlagtigt trukket løn under afholdt ferie i

ferieåret

2000/2001, 11.481,24 kr. med tillæg af procesrente og mere subsidiært

betaling

af 11.481,24 kr. med tillæg af procesrente.

Klagerens krav udgøres dels af

efterbetaling af løn og feriepenge i perioden

1. maj 2000 til

31. marts 2001 med

29.698,39 kr., dels af 11.481,24 kr. anført som tilbagebetaling af fejlagtig

trukket løn for afholdt ferie i ferieåret 2000/2001.

Over for klagerens krav om betaling

Læs alt

af 11.481,24 kr. har indklagede erklæret at ville tage bekræftende til

genmæle,

dog med regulering for de feriepenge, klageren har oppebåret fra tidligere

arbejdsgiver, og idet klageren samtidig skal erklære at ville tilbagebetale

feriedagpenge i det omfang disse dækkes af feriepenge fra indklagede.

Klageren har erklæret at have

modtaget 799 kr. i feriepenge fra tidligere arbejdsgiver og at ville

tilbagebetale feriedagpenge i det omfang, disse erstattes af feriepenge fra

indklagede.

Indklagede har herefter taget

bekræftende til genmæle for så vidt angår betaling af 10.682,24 kr.

Indklagede har i øvrigt principalt

påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod

betaling af et mindre beløb fastsat efter nævnets skøn.

Klageren har over for indklagedes

afvisningspåstand påstået sagen fremmet til realitetsbehandling.

Den resterende del af klagerens

krav, 29.698,39 kr. fremkommer som forskellen på den løn, klageren oppebar

hos

indklagede og klagerens løn beregnet efter

DA´s

StrukturStatistik

, almindelige lønmodtagere, Nordjyllands

Amt, kontorarbejde, nedre kvartil med 0-4 års erfaring. Klageren har herved

henvist til, at klagerens løn skal beregnes i medfør af § 7 f, jf. § 4 i

Landsoverenskomst 2000 Konto & Lager mellem DH&S og HK/Handel og

HK/Service.

Klageren og indklagede har givet

personligt møde for nævnet.

Tvistighedsnævnet

har i første række taget stilling til indklagedes afvisningspåstand:

Indklagede har begrundet sin

afvisningspåstand med, at en stillingtagen til klagerens lønkrav indebærer en

fortolkning af den overenskomst, der er grundlaget for klagerens beregning af

krav på yderligere løn. Der er tale om generelle overenskomstbestemmelser,

som

gælder for alle medarbejdere omfattet af overenskomsten, og

overenskomstparterne har selv fastsat særlige regler for behandling af

sådanne sager

ved et særligt sagkyndigt nævn, det paritetiske nævn. Selvom

Tvistighedsnævnet

måtte anse sig som kompetent til at anvende overenskomstens regler på

konkrete

sager, må anvendelsen af disse regler forudsætte, at der i øvrigt foreligger

fast praksis for, hvorledes en given påberåbt bestemmelse skal fortolkes. Det

gælder særligt overenskomstbaserede regler, som gælder alle lønmodtagere på

overenskomstområdet, og hvor overenskomstparterne selv har aftalt, at sådanne

tvister skal afgøres ved særlige sagkyndige organer. Der foreligger endelig

ikke fagretlig praksis for, hvordan den omtvistede

lønbestemmelse

skal fortolkes og anvendes i relation til den konkrete sag.

Klageren har til støtte for sin

påstand om, at sagen skal fremmes til realitetsbehandling

anført, at tvistighedsnævnssagens parter ikke

er parterne i overenskomsten, men klageren og indklagede. Indklagede er ikke

omfattet af overenskomsten, og derfor er det i overenskomsten omtalte

paritetiske nævn ikke kompetent i nærværende sag. Klagerens krav baserer

sig

på bestemmelsen i

erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, hvorefter lønnen mindst skal udgøre

den

løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.

Klageren har krav på en retlig prøvelse af sin påstand og må ikke hensættes i

et retligt vakuum, jf. senest Højesterets dom af 27. juni 2002 i sag II

271/2001. Der er ikke i nærværende sag tale om, at overenskomsten skal

fortolkes, men alene et spørgsmål om en individuel vurdering af klagerens

forhold.

I sagens behandling har som faste medlemmer af

Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og

konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent

Claus Jørgensen og konsulent

Evelyn

Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt

sagkyndigt medlem deltaget advokat Rikke Skovlund, Dansk Handel og Service og

faglig sekretær Bente Andersen, HK.

Tvistighedsnævnets

bemærkninger:

4 medlemmer

af nævnet udtaler:

Klageren gør gældende, at en

anvendelse af overenskomstens § 4 på hendes individuelle forhold vil

indebære,

at hendes løn i ansættelsesforholdet skal ansættes til et større beløb end

sket

ved indgåelsen af uddannelsesaftalen. Vi finder ikke, at en stillingtagen til

dette spørgsmål indebærer en fortolkning af overenskomsten og stemmer derfor

for at fremme sagen til realitetsbehandling.

3 medlemmer

af nævnet udtaler:

Vi finder ikke, at klagerens påstand kan

afgøres uden en samtidig fortolkning af overenskomsten. Da mindretallets

faste

nævnsmedlemmer ikke er indstillet på, at Tvistighedsnævnet i den foreliggende

sag skal fortolke overenskomsten, stemmer vi for at tage indklagedes

afvisningspåstand til følge.

Efter stemmeflertallet fremmes

sagen til realitetsbehandling.

Tvistighedsnævnet

har i anden række taget stilling til den del af indklagedes

frifindelsespåstand

over for lønreguleringskravet, der støttes på et anbringende om, at klagerens

organisation og indklagede allerede har indgået

et forlig vedrørende afslutning af

klagerens erhvervsuddannelse:

Klageren var sygemeldt fra december

2000. Den 22. marts 2001 skrev faglig konsulent D, HK således til indklagede:

“Som

fortsættelse af behagelig telefonsamtale d.d. kan bekræftes at såfremt

-

De fremsender ophævelse af elevkontrakt pr. 31.3.2001

-

At der er afkrydset at kontrakten ophæves af arbejdsgiver

-

Og at der er oplyst hvad eleven har lært i perioden 1.5.-30.11.2000 til brug

for senere reduktion i evt. ny

elevtid

ved anden

arbejdsgiver,

vil

dette afslutte sagen.

HK

formidler A kvittering for modtagelse af opsigelsen, og sagen betragtes som

afsluttet for Deres vedkommende.

Tilgodehavende

løn forventes afregnet, ligesom Feriegodtgørelse forventes afregnet i h. t.

ferieloven.”

Den

29. marts 2001 svarede indklagede således:

“

Der

vedlægges skema angående ophævelse af elevkontrakt.

Beskrivelse

af, hvad eleven har lært i perioden 1.5.-30.11.2000.

Løn

for marts 2001 er sendt via

DataLøn

. Der bliver først

afregnet feriepenge ved næste

lønkørsel

, da der ikke

var afklaring på sagen, da vi skulle videresende lønnen for marts 2001.03.29

Jeg

håber hermed, at sagen kan afsluttes.”

Klageren

har

forklaret bl.a., at hun ikke i forbindelse med spørgsmålet om ophævelse af

uddannelsesforholdet drøftede sine lønforhold med D i HK.

Indklagede

har forklaret

bl.a., at der i foråret 2001 blev afholdt et møde med klageren og klagerens

kommunale sagsbehandler. Det blev på dette møde i overensstemmelse med

klagerens ønske aftalt at ophæve uddannelsesaftalen. Efterfølgende kontaktede

klageren hende og sagde, at indklagede skulle ringe til D, HK. D sagde til

indklagede, at indklagede skulle sige klageren op. Det ville indklagede ikke,

da det jo var klagerens ønske at høre op, og dette var allerede aftalt. D

svarede, at hvis indklagede ikke sagde klageren op kunne indklagede bare

fortsætte med at betale løn til klageren. Herefter sagde indklagede til D, at

hvis hun slap for yderligere krav ville hun gøre, som D bad om, herefter

fremkom brevene af

22. og 29. marts

mellem parterne.

Indklagede

har gjort

gældende, at klagerens organisation på klagerens vegne i brevet af 22. marts

2001 klart og entydigt har meddelt indklagede, at sagen var afsluttet, hvis

nærmere angivne betingelser blev opfyldt. Dette skete ved indklagedes brev af

29. marts 2001.

Klageren tog ikke

forbehold om yderligere krav, selvom klageren utvivlsomt også på dette

tidspunkt var i stand til at se det krav, som man senere fremførte. På den

baggrund er klageren afskåret fra efterfølgende at fremsætte yderligere krav.

Klageren

har gjort

gældende, at den sag, man bragte til afslutning i slutningen af marts 2001,

var

spørgsmålet om ophævelse af elevforholdet. Spørgsmålet, om klageren i

elevtiden

var blevet korrekt aflønnet, var slet ikke et

tema for forhandlingerne. Klageren er derfor ikke afskåret fra at rejse dette

lønreguleringskrav efterfølgende.

Tvistighedsnævnets

bemærkninger:

4 medlemmer

af nævnet udtaler:

Det må efter bevisførelsen,

herunder navnlig

Cs

forklaring, lægges til grund, at

det var klageren, der ønskede ansættelsesforholdet ophævet, og

at indklagede accepterede at ophæve

ansættelsesforholdet ensidigt på den betingelse, at hun ikke ville blive mødt

med yderligere krav fra klageren. Henset hertil og til formuleringen af

HK´s

brev af 22. marts 2001, hvorefter indklagedes opfyldelse

af nærmere angivne betingelser vil afslutte sagen, findes klageren at have

afskåret sig fra efterfølgende at rejse yderlige krav vedrørende

ansættelsesforholdet. Vi stemmer derfor for at tage indklagedes

frifindelsespåstand til følge.

3 medlemmer

af nævnet udtaler:

Forhandlingerne mellem klager og

indklagede i marts 2001 drejede sig alene om ophævelse af

ansættelsesforholdet.

HK blev involveret i denne forhandling, og

HK´s

brev

af 22. marts 2001 kan således kun antages at omhandle en afslutning af sagen

om

ophævelse af ansættelsesforholdet. Forliget om ophævelsen af

ansættelsesforholdet afskærer således ikke klageren fra at fremsætte krav

vedrørende ansættelsesforholdet, der ikke har relation til ophævelsen.

Der afsiges kendelse efter

stemmeflertallet, således at indklagede frifindes i det omfang indklagede har

påstået frifindelse.

T h i

b e s t

e m

m

e s :

Indklagede, virksomhed B v/C, skal

til klageren elev A inden 14 dage betale 10.682,24 kr. med tillæg af

procesrente fra den 2. april 2002 til betaling sker.

Hver part bærer sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger

efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter