22-2002
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse
afsagt af Tvistighedsnævnet den 20. november 2002 i sag
22.2002
Elev A mod virksomhed B v/C
Mellem klageren, elev A, født den
6. september 1957, og indklagede, virksomhed B v/C, blev den 25. april
2000
indgået uddannelsesaftale,
hvorefter klageren skulle uddannes som kontorelev med uddannelsesperiode fra
den 1. maj 2000
til den 30. april 2002.
Klageren har ved sin organisation,
HK/Service, ved klageskrift modtaget den 2. april 2002 indbragt sagen for
Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale til
klageren 41.179,63
kr. med tillæg af
procesrente fra sagens anlæg til betaling sker, subsidiært, at efterbetale
klageren et mindre beløb efter nævnets skøn samt feriepenge af beløbet og
herudover tilbagebetale fejlagtigt trukket løn under afholdt ferie i
ferieåret
2000/2001, 11.481,24 kr. med tillæg af procesrente og mere subsidiært
betaling
af 11.481,24 kr. med tillæg af procesrente.
Klagerens krav udgøres dels af
efterbetaling af løn og feriepenge i perioden
1. maj 2000 til
31. marts 2001 med
29.698,39 kr., dels af 11.481,24 kr. anført som tilbagebetaling af fejlagtig
trukket løn for afholdt ferie i ferieåret 2000/2001.
Over for klagerens krav om betaling
Læs alt
af 11.481,24 kr. har indklagede erklæret at ville tage bekræftende til
genmæle,
dog med regulering for de feriepenge, klageren har oppebåret fra tidligere
arbejdsgiver, og idet klageren samtidig skal erklære at ville tilbagebetale
feriedagpenge i det omfang disse dækkes af feriepenge fra indklagede.
Klageren har erklæret at have
modtaget 799 kr. i feriepenge fra tidligere arbejdsgiver og at ville
tilbagebetale feriedagpenge i det omfang, disse erstattes af feriepenge fra
indklagede.
Indklagede har herefter taget
bekræftende til genmæle for så vidt angår betaling af 10.682,24 kr.
Indklagede har i øvrigt principalt
påstået afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært frifindelse mod
betaling af et mindre beløb fastsat efter nævnets skøn.
Klageren har over for indklagedes
afvisningspåstand påstået sagen fremmet til realitetsbehandling.
Den resterende del af klagerens
krav, 29.698,39 kr. fremkommer som forskellen på den løn, klageren oppebar
hos
indklagede og klagerens løn beregnet efter
DA´s
StrukturStatistik
, almindelige lønmodtagere, Nordjyllands
Amt, kontorarbejde, nedre kvartil med 0-4 års erfaring. Klageren har herved
henvist til, at klagerens løn skal beregnes i medfør af § 7 f, jf. § 4 i
Landsoverenskomst 2000 Konto & Lager mellem DH&S og HK/Handel og
HK/Service.
Klageren og indklagede har givet
personligt møde for nævnet.
Tvistighedsnævnet
har i første række taget stilling til indklagedes afvisningspåstand:
Indklagede har begrundet sin
afvisningspåstand med, at en stillingtagen til klagerens lønkrav indebærer en
fortolkning af den overenskomst, der er grundlaget for klagerens beregning af
krav på yderligere løn. Der er tale om generelle overenskomstbestemmelser,
som
gælder for alle medarbejdere omfattet af overenskomsten, og
overenskomstparterne har selv fastsat særlige regler for behandling af
sådanne sager
ved et særligt sagkyndigt nævn, det paritetiske nævn. Selvom
Tvistighedsnævnet
måtte anse sig som kompetent til at anvende overenskomstens regler på
konkrete
sager, må anvendelsen af disse regler forudsætte, at der i øvrigt foreligger
fast praksis for, hvorledes en given påberåbt bestemmelse skal fortolkes. Det
gælder særligt overenskomstbaserede regler, som gælder alle lønmodtagere på
overenskomstområdet, og hvor overenskomstparterne selv har aftalt, at sådanne
tvister skal afgøres ved særlige sagkyndige organer. Der foreligger endelig
ikke fagretlig praksis for, hvordan den omtvistede
lønbestemmelse
skal fortolkes og anvendes i relation til den konkrete sag.
Klageren har til støtte for sin
påstand om, at sagen skal fremmes til realitetsbehandling
anført, at tvistighedsnævnssagens parter ikke
er parterne i overenskomsten, men klageren og indklagede. Indklagede er ikke
omfattet af overenskomsten, og derfor er det i overenskomsten omtalte
paritetiske nævn ikke kompetent i nærværende sag. Klagerens krav baserer
sig
på bestemmelsen i
erhvervsuddannelsesloven § 55, stk. 2, hvorefter lønnen mindst skal udgøre
den
løn, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet.
Klageren har krav på en retlig prøvelse af sin påstand og må ikke hensættes i
et retligt vakuum, jf. senest Højesterets dom af 27. juni 2002 i sag II
271/2001. Der er ikke i nærværende sag tale om, at overenskomsten skal
fortolkes, men alene et spørgsmål om en individuel vurdering af klagerens
forhold.
I sagens behandling har som faste medlemmer af
Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og
konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk Arbejdsgiverforening), samt konsulent
Claus Jørgensen og konsulent
Evelyn
Jørgensen (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særligt
sagkyndigt medlem deltaget advokat Rikke Skovlund, Dansk Handel og Service og
faglig sekretær Bente Andersen, HK.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
Klageren gør gældende, at en
anvendelse af overenskomstens § 4 på hendes individuelle forhold vil
indebære,
at hendes løn i ansættelsesforholdet skal ansættes til et større beløb end
sket
ved indgåelsen af uddannelsesaftalen. Vi finder ikke, at en stillingtagen til
dette spørgsmål indebærer en fortolkning af overenskomsten og stemmer derfor
for at fremme sagen til realitetsbehandling.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Vi finder ikke, at klagerens påstand kan
afgøres uden en samtidig fortolkning af overenskomsten. Da mindretallets
faste
nævnsmedlemmer ikke er indstillet på, at Tvistighedsnævnet i den foreliggende
sag skal fortolke overenskomsten, stemmer vi for at tage indklagedes
afvisningspåstand til følge.
Efter stemmeflertallet fremmes
sagen til realitetsbehandling.
Tvistighedsnævnet
har i anden række taget stilling til den del af indklagedes
frifindelsespåstand
over for lønreguleringskravet, der støttes på et anbringende om, at klagerens
organisation og indklagede allerede har indgået
et forlig vedrørende afslutning af
klagerens erhvervsuddannelse:
Klageren var sygemeldt fra december
2000. Den 22. marts 2001 skrev faglig konsulent D, HK således til indklagede:
“Som
fortsættelse af behagelig telefonsamtale d.d. kan bekræftes at såfremt
-
De fremsender ophævelse af elevkontrakt pr. 31.3.2001
-
At der er afkrydset at kontrakten ophæves af arbejdsgiver
-
Og at der er oplyst hvad eleven har lært i perioden 1.5.-30.11.2000 til brug
for senere reduktion i evt. ny
elevtid
ved anden
arbejdsgiver,
vil
dette afslutte sagen.
HK
formidler A kvittering for modtagelse af opsigelsen, og sagen betragtes som
afsluttet for Deres vedkommende.
Tilgodehavende
løn forventes afregnet, ligesom Feriegodtgørelse forventes afregnet i h. t.
ferieloven.”
Den
29. marts 2001 svarede indklagede således:
“
Der
vedlægges skema angående ophævelse af elevkontrakt.
Beskrivelse
af, hvad eleven har lært i perioden 1.5.-30.11.2000.
Løn
for marts 2001 er sendt via
DataLøn
. Der bliver først
afregnet feriepenge ved næste
lønkørsel
, da der ikke
var afklaring på sagen, da vi skulle videresende lønnen for marts 2001.03.29
Jeg
håber hermed, at sagen kan afsluttes.”
Klageren
har
forklaret bl.a., at hun ikke i forbindelse med spørgsmålet om ophævelse af
uddannelsesforholdet drøftede sine lønforhold med D i HK.
Indklagede
har forklaret
bl.a., at der i foråret 2001 blev afholdt et møde med klageren og klagerens
kommunale sagsbehandler. Det blev på dette møde i overensstemmelse med
klagerens ønske aftalt at ophæve uddannelsesaftalen. Efterfølgende kontaktede
klageren hende og sagde, at indklagede skulle ringe til D, HK. D sagde til
indklagede, at indklagede skulle sige klageren op. Det ville indklagede ikke,
da det jo var klagerens ønske at høre op, og dette var allerede aftalt. D
svarede, at hvis indklagede ikke sagde klageren op kunne indklagede bare
fortsætte med at betale løn til klageren. Herefter sagde indklagede til D, at
hvis hun slap for yderligere krav ville hun gøre, som D bad om, herefter
fremkom brevene af
22. og 29. marts
mellem parterne.
Indklagede
har gjort
gældende, at klagerens organisation på klagerens vegne i brevet af 22. marts
2001 klart og entydigt har meddelt indklagede, at sagen var afsluttet, hvis
nærmere angivne betingelser blev opfyldt. Dette skete ved indklagedes brev af
29. marts 2001.
Klageren tog ikke
forbehold om yderligere krav, selvom klageren utvivlsomt også på dette
tidspunkt var i stand til at se det krav, som man senere fremførte. På den
baggrund er klageren afskåret fra efterfølgende at fremsætte yderligere krav.
Klageren
har gjort
gældende, at den sag, man bragte til afslutning i slutningen af marts 2001,
var
spørgsmålet om ophævelse af elevforholdet. Spørgsmålet, om klageren i
elevtiden
var blevet korrekt aflønnet, var slet ikke et
tema for forhandlingerne. Klageren er derfor ikke afskåret fra at rejse dette
lønreguleringskrav efterfølgende.
Tvistighedsnævnets
bemærkninger:
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
Det må efter bevisførelsen,
herunder navnlig
Cs
forklaring, lægges til grund, at
det var klageren, der ønskede ansættelsesforholdet ophævet, og
at indklagede accepterede at ophæve
ansættelsesforholdet ensidigt på den betingelse, at hun ikke ville blive mødt
med yderligere krav fra klageren. Henset hertil og til formuleringen af
HK´s
brev af 22. marts 2001, hvorefter indklagedes opfyldelse
af nærmere angivne betingelser vil afslutte sagen, findes klageren at have
afskåret sig fra efterfølgende at rejse yderlige krav vedrørende
ansættelsesforholdet. Vi stemmer derfor for at tage indklagedes
frifindelsespåstand til følge.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Forhandlingerne mellem klager og
indklagede i marts 2001 drejede sig alene om ophævelse af
ansættelsesforholdet.
HK blev involveret i denne forhandling, og
HK´s
brev
af 22. marts 2001 kan således kun antages at omhandle en afslutning af sagen
om
ophævelse af ansættelsesforholdet. Forliget om ophævelsen af
ansættelsesforholdet afskærer således ikke klageren fra at fremsætte krav
vedrørende ansættelsesforholdet, der ikke har relation til ophævelsen.
Der afsiges kendelse efter
stemmeflertallet, således at indklagede frifindes i det omfang indklagede har
påstået frifindelse.
T h i
b e s t
e m
m
e s :
Indklagede, virksomhed B v/C, skal
til klageren elev A inden 14 dage betale 10.682,24 kr. med tillæg af
procesrente fra den 2. april 2002 til betaling sker.
Hver part bærer sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om hvorvidt efterbetaling af tjenestemandspensionsydelser er omfattet af forældelsesfrist Domsdatabasen · 11. juli 2018
- Sager om hvorvidt to afgørelser, truffet af Tvistighedsnævnet er ugyldige, som følge af nævnets sammensætning ved behandlingen af de pågældende sager Domsdatabasen · 15. november 2006
- Forlig Efter Tilkendegivelse af 5. marts 2013 i FV2012.0064 Arbejdsretten m.fl. · 5. marts 2013
- Protokollat med tilkendegivelse af 4. juli 2019 i FV2019.0004 Arbejdsretten m.fl. · 4. juli 2019
- Tilkendegivevelse af 2. maj 2017 i FV2016.0144 Arbejdsretten m.fl. · 2. maj 2017
- Kendelse af 29. marts 2016 i FV2015.0105 Arbejdsretten m.fl. · 29. marts 2016
Lignende dokumenter
- Sagsnummer 13.2017 (afsagt den 28. august 2017) (Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn, feriepenge, pension og S/H tillæg) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 28. august 2017
- 51.2017 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. maj 2018
- 57.2020 (Denne sag drejer sig om betaling af feriepenge) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 7. maj 2021
- 62.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftalen og løn mv.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. maj 2023
- Sagsnummer 52.2016 (afsagt den 30. august 2017) (Denne sag drejer sig om efterbetaling af løn, feriepenge og pension) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 30. august 2017
- 49.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. november 2021