Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Bekendtgørelse om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler
I medfør af § 20, stk. 8, § 36, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., og § 49, stk. 2, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2024, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 828 af 10. juni 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser:
Bopælskommunens betalingsansvar
§ 1. Udgifterne til folkeskolens undervisning m.v., jf. folkeskolelovens § 49, stk. 1, påhviler bopælskommunen, jf. dog § 7.
Stk. 2. Ved bopælskommunen forstås den kommune, hvor barnet er folkeregistreret.
Mellemkommunale betalinger for elever omfattet af frit skolevalg m.v.
§ 2. Indgås der ikke en aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen som nævnt i folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr. folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunen betaler den forventede udgift forbundet med elevens undervisning. Ved basisundervisning i dansk som andetsprog betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning.
§ 3. Indgås der ikke en aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen som nævnt i folkeskolelovens § 36, stk. 7, 4. pkt., er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, jf. dog stk. 2. Såfremt bopælskommunen ikke har skolefritidsordning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende nettodriftsudgift pr. barn i skolefritidsordning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. For elever, der er visiteret til specialundervisning, jf. folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 20, stk. 2, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunen betaler den faktiske udgift forbundet med elevens ophold i skolefritidsordningen.
§ 4. Skolekommunen skal kunne sandsynliggøre, at den udgift, som bopælskommunen skal betale, jf. § 2, stk. 2, og § 3, stk. 2, stemmer overens med de faktiske udgifter forbundet med elevens undervisning og ophold i skolefritidsordning inden for rammerne af bopælskommunens visitation.
Stk. 2. Hvis bopælskommunen træffer afgørelse om, at et specialundervisningstilbud i en anden kommune er mere vidtgående end det, bopælskommunen har henvist eleven til, jf. folkeskolelovens § 12, stk. 3, 3. pkt., skal bopælskommunen kunne sandsynliggøre, at de forventede udgifter ved det tilbud, som bopælskommunen har visiteret til, er lavere end de forventede udgifter ved det mere vidtgående tilbud i den anden kommune.
§ 5. Det skal fremgå af aftaler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 6, 2. pkt., og § 36, stk. 7, 4. pkt., hvornår betalingsforpligtelsen indtræder, og hvornår den ophører.
Stk. 2. Ved mellemkommunal betaling efter tilbagefaldsreglerne i § 2 udløses betalingsforpligtelsen for elever, der pr. 5. september i et givet skoleår er optaget eller forblevet i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleår.
Stk. 3. Ved mellemkommunal betaling efter tilbagefaldsreglerne i § 3, stk. 1 og 2, indtræder betalingsforpligtelsen, når barnet begynder i skolefritidsordningen og ophører, når barnet slutter i ordningen. Flytter barnet, men forbliver i skolefritidsordningen, overgår betalingsforpligtelsen til den nye bopælskommune fra og med datoen for folkeregisterregistreringen af flytningen.
§ 6. Forældrebetalingen for skolefritidsordningen, jf. folkeskolelovens § 50, stk. 2, opkræves af bopælskommunen, medmindre kommunerne indbyrdes aftaler andet.
Mellemkommunale betalinger i andre tilfælde
§ 7. Skolekommunen kan kræve betaling fra en anden kommune for udgifterne til undervisning m.v. af et barn, der ved offentlig myndigheds medvirken er anbragt i en institution eller i pleje i kommunen, og for hvilken den anden kommune er handlekommune eller refusionspligtig, jf. § 9 a, stk. 4, 6, 8 og 12 og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2. Krav på betaling efter stk. 1 omfatter alle udgifter i forbindelse med barnets undervisning, herunder eventuelle udgifter til undervisning i fritiden, til befordring og til ophold i en skolefritidsordning.
§ 8. Det er alene beliggenhedskommunen, der kan yde betaling med frigørende virkning for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem. Ved beliggenhedskommunen forstås kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor børne- og ungehjemmet med det tilknyttede specialundervisningstilbud er beliggende.
Stk. 2. Beliggenhedskommunen aftaler mellemkommunal refusion for betalinger efter stk. 1 med den kommune, som udgiften til folkeskolens undervisning mv. for den pågældende elev endeligt påhviler, jf. §§ 1 eller 7, stk. 1.
Stk. 3. Aftaler om refusion, jf. stk. 2, skal bl.a. omfatte aftaler om udgiftens størrelse, forfaldsdag, ophør og ophævelse af aftalen. Aftalerne skal indgås, før barnet begynder i specialundervisningstilbuddet på børne- og ungehjemmet.
§ 9. Udgifterne til sygeundervisning på sygehuse, hospitaler og andre institutioner, jf. folkeskolelovens § 23, stk. 2, af børn i alderen 6-18 år påhviler bopælskommunen.
Stk. 2. § 7, stk. 2, gælder tilsvarende for sygeundervisning på de i stk. 1 omfattede institutioner.
Børn af EU-grænsegængere m.v.
§ 10. For børn af en EU-, EØS- eller schweizisk statsborger, som er arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i Danmark efter EU-retten og bosiddende i en anden EU- eller EØS-medlemsstat eller Schweiz, påhviler udgifterne til undervisning m.v. af barnet i Danmark henholdsvis den pågældendes arbejdskommune og den kommune, hvor den selvstændige virksomhed har adresse.
Stk. 2. § 2-6 gælder tilsvarende for mellemkommunale betalinger for de i stk. 1 nævnte børn, der er omfattet af frit skolevalg m.v. Den i stk. 1 nævnte kommune træder i disse tilfælde i bopælskommunens sted i betalingsmæssig henseende.
Ikrafttræden
§ 11. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1000 af 15. september 2014 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt påhviler ophæves.
Læs alt
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, den 28. maj 2024
Cathrine Lindberg Bak
Vicedirektør
/ Janne Samuelsson
Lignende dokumenter
- Kommunes godtgørelse af afgift af elektricitet anvendt i bygninger, hvori der foregår momspligtige aktiviteter SKM-databasen · 5. december 2022
- Om et dagbehandlingstilbuds aktiviteter består i både undervisning og social forsorg og bistand, og dermed om, i hvilket omfang der skal svares lønsumsafgift… Landsskatteretten · 18. juni 2009
- SKAT har afslået ansøgning om fritagelse for registreringsafgift for busser, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 7, litra a Landsskatteretten · 30. marts 2016
- 1992 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN, AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (FRIT SKOLEVALG) Retsinformation · 26. februar 1993
- Forslag til Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine Retsinformation · 13. maj 2022
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2019/379 af 19. december 2018 om ændring af delegeret forordning (EU) 2015/2195 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 om Den Europæiske Socialfond for så vidt angår definitionen af standardskalaerne for enhedsomkostninger og faste beløb med henblik på Kommissionens refusion af udgifter til medlemsstaterne EU-lovgivning · 19. december 2018