1992 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN, AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (FRIT SKOLEVALG)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4 , affattes således:
»Stk. 4. Til børn, der er optaget i skolen eller har nået den
alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, kan der
tilbydes optagelse i en skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte retningslinier for optagelse i skolefritidsordninger.«.
2. § 25, stk. 6, , affattes således:
»Stk. 6. Elever, som undervises i en anden skole end
distriktsskolen, har ikke krav på befordring mellem skole og hjem eller
mellem skole og daginstitution mv. efter bestemmelserne i stk. 1.«.
3. § 36 affattes således:
»§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46,
indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5
år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter.
Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i det distrikt, hvor
barnet bor eller opholder sig. Stk. 3. Forældrene har endvidere krav
på, at barnet optages i en anden af kommunens skoler eller i en skole i en
anden kommune, hvis den pågældende skole erklærer sig villig til at optage
barnet. Det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om skoleskift
under skoleforløbet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastlægger retningslinier for
optagelse af børnene i tilfælde af, at ikke alle ønsker om optagelse i en
bestemt skole kan imødekommes.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om
optagelse skal indgives inden en vis frist.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen for børn, der er optaget
Læs alt
i en skole uden for bopælskommunen.«.
4. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For børn, der er optaget i en skolefritidsordning i
en anden kommune end bopælskommunen, kan undervisnings- og
forskningsministeren fastsætte regler om størrelsen af bopælskommunens
betaling til skolekommunen.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 2
I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 2. juni 1992,
foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der
er plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor,
hvilke ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til
deres anden og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for den skole, som
ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og
rektorer for andre gymnasieskoler sikre, at ansøgere, der på grund af
pladsmangel ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på en
gymnasieskole.«.
2. § 8, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage
efter ansøgning.«.
3. I § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag
af skolens bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal elever på skolen og
i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling fra
rektor skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan.«.
4. I § 19, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. elev til private
gymnasieskoler, jf. § 18 a, stk. 3.«.
5. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om ordningen og kan herunder fravige lovens § 18 o.«.
6. § 27 b, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Amtskommunen kan kræve betaling, jf. stk. 1, fra en anden
amtskommune for undervisning af elever, der er hjemmehørende i amtskommunen,
men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.«.
§ 3
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 2.
juni 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 14 affattes således:
» § 14. Ansøgere optages på det kursus, de ønsker, hvis der er
plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor, hvilke
ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til deres
andet og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for det kursus, som
ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og
rektorer for andre kurser sikre, at ansøgere, der på grund af pladsmangel
ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på et kursus.«.
2. § 19, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage
efter ansøgning.«.
3. I § 20, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag
af kursets bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal kursister på kurset
og i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling
fra rektor kursets fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan.«.
4. § 28, stk. 1, affattes således:
»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et
kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.«.
5. § 36 a ophæves.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med optagelsen til skoleåret 1993/94.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Som led i bestræbelserne på at sikre en modernisering og forbedring af
den offentlige sektor sigtes der mod mere brugerindflydelse, mindre
bureaukrati og detailstyring. Indførelsen af en ret for borgerne til friere
valg af offentlige serviceydelser er en følge af disse bestræbelser.
Lovforslaget er en del af regeringens samlede lovpakke om sikring af
borgernes friere valg af offentlige serviceydelser.
Vedrørende folkeskolen
Ved ændringen af folkeskoleloven i 1990 blev der skabt mulighed for, at
kommunerne kunne indføre et frit valg mellem alle skoler i kommunen. Samtidig
blev det i bemærkningerne til lovforslaget understreget, at regeringen
forventede, at kommunerne udviste den størst mulige fleksibilitet i tilfælde,
hvor en elev ønskedes optaget i en skole i en anden kommune end
bopælskommunen.
Med lovforslaget går man et skridt videre i sikringen af, at ønskerne om
optagelse i en bestemt skole og skolefritidsordning kan opfyldes.
Lovforslaget indebærer, at forældrene har krav på, at deres barn optages i
en anden skole end distriktsskolen, hvad enten denne ligger i bopælskommunen
eller i en anden kommune, blot den ønskede skole erklærer sig villig til at
optage barnet. På tilsvarende måde medfører lovforslaget ret til at vælge en
anden skolefritidsordning.
Lovforslaget lægger op til, at kommunerne indgår en aftale om
bopælskommunens betaling til skolekommunen for børn, der er optaget i skoler
og skolefritidsordninger uden for bopælskommunen. Hvis en sådan aftale ikke
indgås, rummer forslaget en bemyndigelse til undervisnings- og
forskningsministeren om at fastsætte regler i disse tilfælde, herunder om
størrelsen af betalingen kommunerne imellem.
Borgernes ret til at vælge mellem offentlige serviceydelser har sammenhæng
med pligt til egenbetaling eller medfinansiering under en eller anden form.
Valg af en anden skole end distriktsskolen betyder således, at forældrene
fraskriver sig retten til transport mellem skole og hjem eller
daginstitution. Valg af en skolefritidsordning i en anden kommune end
bopælskommunen vil kunne betyde større forældrebetaling end
forældrebetalingen fra kommunens egne borgere.
Vedrørende gymnasieskolen og hf
Med de nye gymnasie- og hf-love i 1990 blev det frie skolevalg på
gymnasie- og hf-området slået fast i lovgivningen. Med dette lovforslag går
man et skridt videre i sikringen af, at ønskerne om optagelse på en bestemt
uddannelsesinstitution opfyldes.
Lovforslaget indebærer, at de fordelingsudvalg som efter de gældende
regler skal fordele alle ansøgerne til henholdsvis gymnasiet og hf inden for
en amtskommune, hvis der blot på en enkelt gymnasieskole eller hf-kursus ikke
er plads til alle ansøgere, kan afskaffes. Efter forslaget vil det være
rektor på den enkelte gymnasieskole eller kursus, der afgør, hvilke ansøgere
der optages på skolen eller kurset, hvis der er flere ansøgere end skolen
eller kurset kan rumme. Samtidig får ansøgerne mulighed for at angive tre
prioriterede ønsker om skole/kursus, og ansøgere skal optages på den højst
prioriterede institution, hvor der er plads. Hvis en ansøger kommer i den
situation, at der ikke er plads på nogen af de tre uddannelsesinstitutioner,
har rektor for den først prioriterede skole eller kursus ansvar for at finde
en plads til ansøgeren. Der er imidlertid intet i vejen for, at man lokalt
opretholder et samarbejde skolerne imellem i en art fordelingsudvalg.
Samtidig sikres den frie optagelse på gymnasieskolerne og hf-kurserne ved,
at det er institutionernes egne bestyrelser, der fastsætter kapaciteten på
skolen/kurset, dvs det er bestyrelsen, der ud fra de bygningsmæssige forhold
afgør, hvor mange elever der er plads til. Efter de gældende regler er det
amtskommunen, der fastsætter skolernes og kursernes kapacitet.
Der er eksempler på, at en amtskommune nedsætter skolernes kapacitet uden
bygningsmæssige begrundelser, hvilket kan føre til, at elever tvinges væk fra
skoler, de gerne vil gå på, og til skoler, som amtskommunen af regionale
grunde vil bevare.
Der er endvidere set, at en amtskommune ikke har ønsket at tillade en
overkapacitet med een klasse udover den overkapacitet, skolen i forvejen
havde, skønt der fysisk var plads på skolen. Dette indebar, at mere end en
klasses elever måtte flyttes til en anden by. Sådanne unødvendige flytninger
af elever vil med forslaget kunne hindres.
Endelig stilles der forslag om, at bestemmelsen om den mellemamtskommunale
betaling for undervisning af elever, der optages på en gymnasieskole eller et
hf-kursus i en anden amtskommune, gøres ens i de to love, således at der blot
er en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler, herunder betalingens
størrelse. Der er imidlertid ingen aktuelle planer om at fastsætte sådanne
regler, da amtskommunerne og de to hovedstadskommuner har indgået en aftale
om betalingen, som alle parter er tilfredse med.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget indebærer en administrativ forenkling for så vidt angår
gymnasieskolen og hf, idet det efter forslaget er den enkelte skoles eller
kursus' rektor selv, der afgør, hvilke elever der optages på skolen/kurset,
og fordelingsudvalgene kan nedlægges.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser
Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser.
Vedrørende folkeskolen
Kommunerne vil ved hjælp af taxameterbevillinger dels kunne sikre, at
merudgifterne pr. elev ved den ene skole ikke overstiger besparelserne ved
den anden, dels sikre at kapaciteten afpasses efter borgernes ønsker. Derved
får de mindst søgte skoler en tilskyndelse til at forbedre deres forhold.
Ingen kommune er forpligtet til at oprette nye klasser som følge af
elevtilgang fra andre kommuner. De kommunale organisationer er ikke enige i,
at lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser har.
Vedrørende gymnasieskolen og hf
Efter gældende regler skal elever optages på den ansøgte skole eller det
ansøgte kursus, hvis der er plads, og amtskommunen kan fastsætte skolens
henholdsvis kursets mindste størrelse samt - ud fra de bygningsmæssige
forhold - skolens/kursets kapacitet. Amtskommunen bevarer efter forslaget
retten til at fastsætte skolens/kursets minimale størrelse, og det forhold,
at det efter forslaget er bestyrelsen, der - ud fra de bygningsmæssige
forhold - fastsætter kapaciteten, vil ikke medføre ændringer i
beslutningsgrundlaget for kapacitetsfastsættelsen.
Kun i de tilfælde, hvor amtskommunen i strid med intentionen i de gældende
regler ændrer på kapaciteten og dermed fx tvinger elever fra meget søgte
skoler eller kurser til optagelse på mindre søgte skoler eller kurser, kan
man efter forslaget komme ud for merudgifter. Men da det efter gældende
regler ikke har været hensigten, at amtskommunen skulle kunne fastsætte
kapaciteten vilkårligt, medfører denne præcisering ikke merudgifter for
amtskommunen.
Hvis forslaget skulle medføre, at mindre skoler får færre og større skoler
flere elever, vil den besparelse på enhedsudgiften, der opnås ved at en stor
skole bliver større, opveje merudgiften ved at en lille skole bliver mindre.
De enkelte amtskommuner (bortset fra Bornholms Amtskommune) har i dag en
blanding af store og små skoler, hvor enhedsomkostningerne er forskellige -
og forslaget vil ikke i sig selv ændre på dette forhold.
Samtidig synliggør forslaget det forhold, at hvis en amtskommune vil
opretholde mange små gymnasier, så vil det medføre merudgifter, idet der er
større enhedsomkostninger på små skoler end på store. Noget tilsvarende er i
mindre omfang gældende for hf-kurserne.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
ad § 3, stk. 4.
Forslaget til ændring af stk. 4, skal ses i sammenhæng med forslaget til
ændring af § 36, hvorefter der indføres frit skolevalg både inden for
kommunens grænser og på tværs af kommunegrænser blot betinget af, at den
ønskede skole erklærer sig villig til at optage barnet. Hvis et barn i medfør
af § 36 er optaget i en anden skole end distriktsskolen, kan barnet på lige
fod med skolens øvrige elever optages i en skolefritidsordning. Hvis ikke
alle ønsker om optagelse i en skolefritidsordning kan imødekommes, kan
kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinier for optagelse af børnene. Om
betaling for skolefritidsordning i en anden kommune end bopælskommunen
henvises til nr. 4 (§ 42, stk. 3,) med bemærkninger.
Til nr. 2
ad § 25, stk. 6.
Forslaget om ændring af stk. 6 betyder, at forældre, der vælger en anden
skole end distriktsskolen, samtidig fraskriver sig retten til befordring i
henhold til stk. 1 mellem skole og hjem eller skole og den daginstitution,
som barnet er anbragt i uden for skoletiden. Dette gælder, selv om afstanden
mellem skole og henholdsvis hjem eller daginstitution overstiger de afstande,
der er fastsat i stk. 1, nr. 1, og selv om skolevejen må betragtes som
trafikfarlig. Ved at vælge en anden skole end distriktsskolen påtager
forældrene sig ansvaret for selv at sørge for transport af barnet mellem
skole og hjem eller daginstitution.
Til nr. 3
ad § 36.
Bestemmelsen i stk. 1 er en uændret videreførelse af den gældende lovs §
36, stk. 1. Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 36,
stk. 3, 1. sætning og stk. 2, 1. punktum.
Ved at fjerne bestemmelsen i den gældende lovs § 36, stk. 3, om at
kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvor mange klasser der kan
oprettes ved de enkelte skoler, sker der ikke nogen indskrænkning i
kommunalbestyrelsens kompetence. Kommunalbestyrelsen kan fortsat træffe
beslutning herom i henhold til § 39 a.
Som noget nyt er der i stk. 3 foreslået en bestemmelse om, at forældrene
har krav på at vælge en anden skole end distriktsskolen både inden for
kommunen og på tværs af kommunegrænser. Dette forældrekrav er alene betinget
af, at den pågældende skole erklærer sig villig til at optage barnet.
Afgørende for om en skole erklærer sig villig til at optage barnet vil først
og fremmest være, om der er plads på den ønskede skole, men også andre hensyn
kan gøre sig gældende. Den ønskede skole må imidlertid ikke anlægge ulovlige
kriterier ved afgørelsen af, om man vil optage barnet. Den tidligere
begrænsning, om at frit skolevalg var betinget af at kunne ske inden for de
af kommunalbestyrelsen fastsatte overordnede økonomiske retningslinier, er
hermed fjernet. Forældrenes ret til frit valg af folkeskole er et led i den
liberalisering, der har fundet sted i forbindelse med en udvidelse af
mulighederne for borgernes frie valg af offentlige ydelser. Børn fra
skoledistriktet vil altid have et krav på at blive optaget, jf. stk. 2. Ingen
kommune er forpligtet til at oprette nye klasser som følge af ønsker om
optagelse af børn uden for skoledistriktet, men kommunerne kan ved at anvende
taxameterbevillinger (et fast beløb pr. elev) sørge for, at kapaciteten på
skolerne tilpasses efter borgernes ønsker, og derved give de mindst søgte
skoler en tilskyndelse til at forbedre deres forhold.
Der er ikke med forslaget forudsat nogen egenbetaling fra forældrene.
Derimod skal bopælskommunen ikke sørge for befordring i henhold til § 25,
stk. 1, til børn, der søger til en anden folkeskole end distriktsskolen.
Hvis ikke alle ønsker om skolevalg kan efterkommes, må kommunalbestyrelsen
fastsætte retningslinier for fordelingen af børnene. Denne ret og pligt for
kommunalbestyrelsen foreslås nu fastslået i selve loven som stk. 4.
Kommunalbestyrelsens retningslinier kan både vedrøre optagelse i forbindelse
med skolestarten og skoleskift senere i skoleforløbet. Kommunalbestyrelsen
kan alene fastsætte fordelingsregler for optagelsen af andre børn i en skole
end de børn, der bor eller opholder sig i skoledistriktet. Forældrene har
altid ret til at få barnet optaget i distriktsskolen, jf. stk. 2.
Kommunalbestyrelsens retningslinier skal fremgå af bilag til vedtægt for
styrelse af kommunens skolevæsen, jf. § 39 b, stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 5 er uændret i forhold til den gældende lovs § 36,
stk. 5.
Forslaget i stk. 6 indebærer, at bopælskommunen får pligt til at betale,
hvis der er forældre, der ønsker deres barn optaget i en anden kommunes
skole. Det forudsættes, at kommunerne indgår en aftale, der fastlægger
størrelsen af det beløb, der skal betales kommunerne imellem ved skolegang
uden for bopælskommunen. Hvis en sådan aftale ikke indgås, vil undervisnings-
og forskningsministeren fastsætte regler om størrelsen af betalingen,
herunder om hvornår en elev skal være optaget i en anden kommunes skole, for
at bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses. Størrelsen af den
mellemkommunale betaling fastsættes ud fra tilsvarende kriterier, som gælder
for bidraget til private skoler.
Til nr. 4
ad § 42, stk. 3.
Det foreslåede stk. 3 er en følge af forslaget til ændring af § 3, stk. 4,
og af § 36. Det forudsættes, at kommunerne indgår en aftale om størrelsen af
det beløb, der skal betales kommunerne imellem, hvis et barn går i en
skolefritidsordning i en anden kommune end bopælskommunen. Hvis en sådan
aftale ikke indgås, fastsættes regler om størrelsen af betalingen kommunerne
imellem for børn i skolefritidsordninger af undervisnings- og
forskningsministeren. Hvis forældrene vælger en skolefritidsordning i en
anden kommune end bopælskommunen, kan det medføre en større forældrebetaling
end forældrebetalingen fra kommunens egne borgere.
Til § 2
Til nr. 1.
Ad § 5, stk. 3.
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
Til nr. 2 og 3.
Ad § 8, stk. 1, nr. 6 og § 10, stk. 3.
Kompetencen til kapacitetsfastsættelsen flyttes fra amtskommunen til
bestyrelsen, dog således at amtskommunen bevarer kompetencen til at fastsætte
skolens mindste størrelse, ligesom amtskommunen fortsat vil kunne disponere
over lokalerne til andre formål. Bestemmelsen giver således bestyrelsen
mulighed for at beslutte at ændre kapaciteten og således eventuelt skaffe
plads til flere ansøgere. Det forudsættes, at amtskommunens bevillinger
følger antallet af elever.
Til nr. 4 og 5.
Ad § 19, stk. 1 og stk. 2.
Disse forslag er dels en teknisk ændring af en henvisning fra en ophævet
lov til en bestemmelse i gymnasieloven, dels genindførelse af en hjemmel, som
ved en fejl er faldet ud ved den seneste ændring af gymnasieloven.
Til nr. 6.
Ad § 27 b, stk. 2.
Forslaget indebærer, at den særlige regel om mellemamtskommunal betaling
for studenterkursister ophæves, idet den er dækket af hjemlen i § 27 b, stk.
1, jf. de almindelige bemærkninger. Den nye bestemmelse, som allerede er
optaget i hf-loven, giver amtskommuner mulighed for at opkræve betaling for
elever, der af en anden amtskommune er anbragt i den pågældende amtskommune,
fx som led i institutionsophold eller lignende.
Til § 3
Der er tale om bestemmelser i hf-loven svarende til de i § 2 foreslåede
bestemmelser i gymnasieloven. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 2.
Til nr. 4 og 5.
Ad § 28, stk. 1 og § 36 a.
Der er tale om en parallelisering til reglerne i gymnasieloven. Der
henvises til de almindelige bemærkninger.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992,
foretages følgende ændringer:
1. § 3, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Til børn, der er optaget i skolen eller har nået den
alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, kan der
tilbydes optagelse i en skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen kan
fastsætte retningslinier for optagelse i skolefritidsordninger.«.
§ 3. - - -
Stk. 4. Folkeskolen kan endvidere tilbyde børn optagelse i en
skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den
alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.
2. § 25, stk. 6, , affattes således:
»Stk. 6. Elever, som undervises i en anden skole end
distriktsskolen, har ikke krav på befordring mellem skole og hjem eller
mellem skole og daginstitution mv. efter bestemmelserne i stk. 1.«.
§ 25. - - -
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, omfatter ikke elever, som
undervises i en anden skole end distriktsskolen.
3. § 36 affattes således:
»§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46,
indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5
år.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter.
Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i det distrikt, hvor
barnet bor eller opholder sig. Stk. 3. Forældrene har endvidere krav
på, at barnet optages i en anden af kommunens skoler eller i en skole i en
anden kommune, hvis den pågældende skole erklærer sig villig til at optage
barnet. Det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om skoleskift
under skoleforløbet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastlægger retningslinier for
optagelse af børnene i tilfælde af, at ikke alle ønsker om optagelse i en
bestemt skole kan imødekommes.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om
optagelse skal indgives inden en vis frist.
Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen for børn, der er optaget
i en skole uden for bopælskommunen.«.
§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46, inskrives
i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.
Stk. 2. Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i
det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig, jf. stk. 3. Forældrene har
endvidere krav på, at barnet optages i en skole uden for distriktet, hvis den
pågældende skole erklærer sig villig til at optage barnet, og hvis det kan
ske inden for de overordnede økonomiske retningslinier, der er lagt af
kommunalbestyrelsen. det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om
skoleskift under skoleforløbet.
Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter
og kan træffe beslutning om, hvor mange klasser der kan oprettes ved de
enkelte skoler. Børn optages i skolen i det distrikt, hvor de bor eller
opholder sig. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at forældrene frit skal
kunne vælge mellem flere eller blandt alle kommunens skoler.
Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at forældrene frit
skal kunne vælge mellem flere eller blandt alle kommunens skoler, og det ikke
er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på en bestemt skole, skal
nærmestboende børn optages først. Kommunalbestyrelsen fastlægger eventuelle
andre nærmere retningslinier for fordelingen af børnene.
Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om
optagelse skal indgives inden en vis frist.
4. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. For børn, der er optaget i en skolefritidsordning i
en anden kommune end bopælskommunen, kan undervisnings- og
forskningsministeren fastsætte regler om størrelsen af bopælskommunens
betaling til skolekommunen.«.
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
§ 42. Kommunen kan kræve betaling af forældrene for elever, som
deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3.
Stk. 2. Kommunen opkræver betaling af forældre til børn, der er
optaget i skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4. der ydes søskendemoderation
på mindst 33 1/3 pct. af forældrebetalingen for børn i skolefritidsordninger
til familier med mere end eet barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner
m.v. Den samlede betaling for søskende kan dog ikke sættes lavere end taksten
før rabat for den dyreste dagtilbudsplads plus 200 kr. pr. efterfølgende
barn.
Stk. 3. Betaling efter stk. 2 kan inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter.
§ 2
I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 2. juni 1992,
foretages følgende ændringer:
1. § 5, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der
er plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor,
hvilke ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til
deres anden og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for den skole, som
ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og
rektorer for andre gymnasieskoler sikre, at ansøgere, der på grund af
pladsmangel ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på en
gymnasieskole.«.
§ 5. - - -
Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er
plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fordelingen af elever mellem skoler.
2. § 8, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage
efter ansøgning.«.
§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om
6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen
er forpligtet til at optage efter anøgning.
3. I § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag
af skolens bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal elever på skolen og
i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling fra
rektor skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan.«.
§ 10. - - -
Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det
maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, og skolens fagudbud,
jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle
samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i
tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved
byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring mv.
4. I § 19, stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. elev til private
gymnasieskoler, jf. § 18 a, stk. 3.«.
5. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:
»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler
om ordningen og kan herunder fravige lovens § 18 o.«.
§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler
om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en
tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående
uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige rammetilskud pr.
elev til private gymnasieskoler, jf. lov om statsstøtte til visse private
skoler.
Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1
nævnte elever efter bestemmelserne i § 18 p.
6. § 27 b, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Amtskommunen kan kræve betaling, jf. stk. 1, fra en anden
amtskommune for undervisning af elever, der er hjemmehørende i amtskommunen,
men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner
og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.«.
§ 27 b. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages
på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.
Stk. 2. På grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september kan
Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræve betaling for kursister ved
kommunens studenterkursus fra hjemamtskommunen. Betalingen svarer til den
gennemsnitlige årlige udgift pr. kursist tildriften af det pågældende kursus.
§ 3
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende
enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 2.
juni 1992, foretages følgende ændringer:
1. § 14 affattes således:
» § 14. Ansøgere optages på det kursus, de ønsker, hvis der er
plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor, hvilke
ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til deres
andet og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for det kursus, som
ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og
rektorer for andre kurser sikre, at ansøgere, der på grund af pladsmangel
ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på et kursus.«.
§ 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der
er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
fordelingen af kursister mellem kurserne
2. § 19, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage
efter ansøgning.«.
§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:
6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,
kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.
3. I § 20, stk. 4, 1. pkt., affattes således:
»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag
af kursets bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal kursister på kurset
og i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling
fra rektor kursets fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan.«.
§ 20. - - -
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor det
maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets
fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover
medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte
kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til
amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.
4. § 28, stk. 1, affattes således:
»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om
betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et
kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.«.
§ 28. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager
en ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de
hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er
hjemmehørende.
5. § 36 a ophæves.
§ 36 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte
regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist
optages på et kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har
virkning fra og med optagelsen til skoleåret 1993/94.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1989 LSF 203 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN (AFBUREAUKRATISERING, DEREGULERING M.V., HERUNDER REGLER OM FRIT SKOLEVALG) Retsinformation · 14. juni 1990
- 2025-9. Skole kunne ikke optage barn mod den ene forælders vilje Retsinformation · 16. september 2025
- 1996 LSF 136 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN(STYRELSESREGLER M.V.) Retsinformation · 16. juni 1997
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - uddannelse - kommuner - sprog - ej medhold Retsinformation · 26. juni 2015
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnisk oprindelse, hudfarve og race - kommuner - sagsbehandling - ej medhold Retsinformation · 28. februar 2017
- Forslag til Lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine Retsinformation · 13. maj 2022