Spring til indhold

Retsinformation

1992 LSF 76 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKESKOLEN, AF LOV OM GYMNASIET M.V. OG AF LOV OM KURSUS TIL HØJERE FORBEREDELSESEKSAMEN OG OM STUDIEFORBEREDENDE ENKELTFAGSUNDERVISNING FOR VOKSNE M.V. (FRIT SKOLEVALG)

1992/1 LSF 76Lovforslag som fremsatFolketinget26. februar 1993

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992,

foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4 , affattes således:

»Stk. 4. Til børn, der er optaget i skolen eller har nået den

alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, kan der

tilbydes optagelse i en skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen kan

fastsætte retningslinier for optagelse i skolefritidsordninger.«.

2. § 25, stk. 6, , affattes således:

»Stk. 6. Elever, som undervises i en anden skole end

distriktsskolen, har ikke krav på befordring mellem skole og hjem eller

mellem skole og daginstitution mv. efter bestemmelserne i stk. 1.«.

3. § 36 affattes således:

»§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46,

indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5

år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter.

Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i det distrikt, hvor

barnet bor eller opholder sig. Stk. 3. Forældrene har endvidere krav

på, at barnet optages i en anden af kommunens skoler eller i en skole i en

anden kommune, hvis den pågældende skole erklærer sig villig til at optage

barnet. Det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om skoleskift

under skoleforløbet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastlægger retningslinier for

optagelse af børnene i tilfælde af, at ikke alle ønsker om optagelse i en

bestemt skole kan imødekommes.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om

optagelse skal indgives inden en vis frist.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen for børn, der er optaget

Læs alt

i en skole uden for bopælskommunen.«.

4. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For børn, der er optaget i en skolefritidsordning i

en anden kommune end bopælskommunen, kan undervisnings- og

forskningsministeren fastsætte regler om størrelsen af bopælskommunens

betaling til skolekommunen.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 2

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 2. juni 1992,

foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der

er plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor,

hvilke ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til

deres anden og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for den skole, som

ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og

rektorer for andre gymnasieskoler sikre, at ansøgere, der på grund af

pladsmangel ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på en

gymnasieskole.«.

2. § 8, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage

efter ansøgning.«.

3. I § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag

af skolens bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal elever på skolen og

i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling fra

rektor skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan.«.

4. I § 19, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. elev til private

gymnasieskoler, jf. § 18 a, stk. 3.«.

5. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om ordningen og kan herunder fravige lovens § 18 o.«.

6. § 27 b, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Amtskommunen kan kræve betaling, jf. stk. 1, fra en anden

amtskommune for undervisning af elever, der er hjemmehørende i amtskommunen,

men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.«.

§ 3

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende

enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 2.

juni 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 14 affattes således:

» § 14. Ansøgere optages på det kursus, de ønsker, hvis der er

plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor, hvilke

ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til deres

andet og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for det kursus, som

ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og

rektorer for andre kurser sikre, at ansøgere, der på grund af pladsmangel

ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på et kursus.«.

2. § 19, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage

efter ansøgning.«.

3. I § 20, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag

af kursets bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal kursister på kurset

og i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling

fra rektor kursets fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan.«.

4. § 28, stk. 1, affattes således:

»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et

kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.«.

5. § 36 a ophæves.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med optagelsen til skoleåret 1993/94.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Som led i bestræbelserne på at sikre en modernisering og forbedring af

den offentlige sektor sigtes der mod mere brugerindflydelse, mindre

bureaukrati og detailstyring. Indførelsen af en ret for borgerne til friere

valg af offentlige serviceydelser er en følge af disse bestræbelser.

Lovforslaget er en del af regeringens samlede lovpakke om sikring af

borgernes friere valg af offentlige serviceydelser.

Vedrørende folkeskolen

Ved ændringen af folkeskoleloven i 1990 blev der skabt mulighed for, at

kommunerne kunne indføre et frit valg mellem alle skoler i kommunen. Samtidig

blev det i bemærkningerne til lovforslaget understreget, at regeringen

forventede, at kommunerne udviste den størst mulige fleksibilitet i tilfælde,

hvor en elev ønskedes optaget i en skole i en anden kommune end

bopælskommunen.

Med lovforslaget går man et skridt videre i sikringen af, at ønskerne om

optagelse i en bestemt skole og skolefritidsordning kan opfyldes.

Lovforslaget indebærer, at forældrene har krav på, at deres barn optages i

en anden skole end distriktsskolen, hvad enten denne ligger i bopælskommunen

eller i en anden kommune, blot den ønskede skole erklærer sig villig til at

optage barnet. På tilsvarende måde medfører lovforslaget ret til at vælge en

anden skolefritidsordning.

Lovforslaget lægger op til, at kommunerne indgår en aftale om

bopælskommunens betaling til skolekommunen for børn, der er optaget i skoler

og skolefritidsordninger uden for bopælskommunen. Hvis en sådan aftale ikke

indgås, rummer forslaget en bemyndigelse til undervisnings- og

forskningsministeren om at fastsætte regler i disse tilfælde, herunder om

størrelsen af betalingen kommunerne imellem.

Borgernes ret til at vælge mellem offentlige serviceydelser har sammenhæng

med pligt til egenbetaling eller medfinansiering under en eller anden form.

Valg af en anden skole end distriktsskolen betyder således, at forældrene

fraskriver sig retten til transport mellem skole og hjem eller

daginstitution. Valg af en skolefritidsordning i en anden kommune end

bopælskommunen vil kunne betyde større forældrebetaling end

forældrebetalingen fra kommunens egne borgere.

Vedrørende gymnasieskolen og hf

Med de nye gymnasie- og hf-love i 1990 blev det frie skolevalg på

gymnasie- og hf-området slået fast i lovgivningen. Med dette lovforslag går

man et skridt videre i sikringen af, at ønskerne om optagelse på en bestemt

uddannelsesinstitution opfyldes.

Lovforslaget indebærer, at de fordelingsudvalg som efter de gældende

regler skal fordele alle ansøgerne til henholdsvis gymnasiet og hf inden for

en amtskommune, hvis der blot på en enkelt gymnasieskole eller hf-kursus ikke

er plads til alle ansøgere, kan afskaffes. Efter forslaget vil det være

rektor på den enkelte gymnasieskole eller kursus, der afgør, hvilke ansøgere

der optages på skolen eller kurset, hvis der er flere ansøgere end skolen

eller kurset kan rumme. Samtidig får ansøgerne mulighed for at angive tre

prioriterede ønsker om skole/kursus, og ansøgere skal optages på den højst

prioriterede institution, hvor der er plads. Hvis en ansøger kommer i den

situation, at der ikke er plads på nogen af de tre uddannelsesinstitutioner,

har rektor for den først prioriterede skole eller kursus ansvar for at finde

en plads til ansøgeren. Der er imidlertid intet i vejen for, at man lokalt

opretholder et samarbejde skolerne imellem i en art fordelingsudvalg.

Samtidig sikres den frie optagelse på gymnasieskolerne og hf-kurserne ved,

at det er institutionernes egne bestyrelser, der fastsætter kapaciteten på

skolen/kurset, dvs det er bestyrelsen, der ud fra de bygningsmæssige forhold

afgør, hvor mange elever der er plads til. Efter de gældende regler er det

amtskommunen, der fastsætter skolernes og kursernes kapacitet.

Der er eksempler på, at en amtskommune nedsætter skolernes kapacitet uden

bygningsmæssige begrundelser, hvilket kan føre til, at elever tvinges væk fra

skoler, de gerne vil gå på, og til skoler, som amtskommunen af regionale

grunde vil bevare.

Der er endvidere set, at en amtskommune ikke har ønsket at tillade en

overkapacitet med een klasse udover den overkapacitet, skolen i forvejen

havde, skønt der fysisk var plads på skolen. Dette indebar, at mere end en

klasses elever måtte flyttes til en anden by. Sådanne unødvendige flytninger

af elever vil med forslaget kunne hindres.

Endelig stilles der forslag om, at bestemmelsen om den mellemamtskommunale

betaling for undervisning af elever, der optages på en gymnasieskole eller et

hf-kursus i en anden amtskommune, gøres ens i de to love, således at der blot

er en hjemmel for ministeren til at fastsætte regler, herunder betalingens

størrelse. Der er imidlertid ingen aktuelle planer om at fastsætte sådanne

regler, da amtskommunerne og de to hovedstadskommuner har indgået en aftale

om betalingen, som alle parter er tilfredse med.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget indebærer en administrativ forenkling for så vidt angår

gymnasieskolen og hf, idet det efter forslaget er den enkelte skoles eller

kursus' rektor selv, der afgør, hvilke elever der optages på skolen/kurset,

og fordelingsudvalgene kan nedlægges.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

Vedrørende folkeskolen

Kommunerne vil ved hjælp af taxameterbevillinger dels kunne sikre, at

merudgifterne pr. elev ved den ene skole ikke overstiger besparelserne ved

den anden, dels sikre at kapaciteten afpasses efter borgernes ønsker. Derved

får de mindst søgte skoler en tilskyndelse til at forbedre deres forhold.

Ingen kommune er forpligtet til at oprette nye klasser som følge af

elevtilgang fra andre kommuner. De kommunale organisationer er ikke enige i,

at lovforslaget ingen økonomiske konsekvenser har.

Vedrørende gymnasieskolen og hf

Efter gældende regler skal elever optages på den ansøgte skole eller det

ansøgte kursus, hvis der er plads, og amtskommunen kan fastsætte skolens

henholdsvis kursets mindste størrelse samt - ud fra de bygningsmæssige

forhold - skolens/kursets kapacitet. Amtskommunen bevarer efter forslaget

retten til at fastsætte skolens/kursets minimale størrelse, og det forhold,

at det efter forslaget er bestyrelsen, der - ud fra de bygningsmæssige

forhold - fastsætter kapaciteten, vil ikke medføre ændringer i

beslutningsgrundlaget for kapacitetsfastsættelsen.

Kun i de tilfælde, hvor amtskommunen i strid med intentionen i de gældende

regler ændrer på kapaciteten og dermed fx tvinger elever fra meget søgte

skoler eller kurser til optagelse på mindre søgte skoler eller kurser, kan

man efter forslaget komme ud for merudgifter. Men da det efter gældende

regler ikke har været hensigten, at amtskommunen skulle kunne fastsætte

kapaciteten vilkårligt, medfører denne præcisering ikke merudgifter for

amtskommunen.

Hvis forslaget skulle medføre, at mindre skoler får færre og større skoler

flere elever, vil den besparelse på enhedsudgiften, der opnås ved at en stor

skole bliver større, opveje merudgiften ved at en lille skole bliver mindre.

De enkelte amtskommuner (bortset fra Bornholms Amtskommune) har i dag en

blanding af store og små skoler, hvor enhedsomkostningerne er forskellige -

og forslaget vil ikke i sig selv ændre på dette forhold.

Samtidig synliggør forslaget det forhold, at hvis en amtskommune vil

opretholde mange små gymnasier, så vil det medføre merudgifter, idet der er

større enhedsomkostninger på små skoler end på store. Noget tilsvarende er i

mindre omfang gældende for hf-kurserne.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

ad § 3, stk. 4.

Forslaget til ændring af stk. 4, skal ses i sammenhæng med forslaget til

ændring af § 36, hvorefter der indføres frit skolevalg både inden for

kommunens grænser og på tværs af kommunegrænser blot betinget af, at den

ønskede skole erklærer sig villig til at optage barnet. Hvis et barn i medfør

af § 36 er optaget i en anden skole end distriktsskolen, kan barnet på lige

fod med skolens øvrige elever optages i en skolefritidsordning. Hvis ikke

alle ønsker om optagelse i en skolefritidsordning kan imødekommes, kan

kommunalbestyrelsen fastsætte retningslinier for optagelse af børnene. Om

betaling for skolefritidsordning i en anden kommune end bopælskommunen

henvises til nr. 4 (§ 42, stk. 3,) med bemærkninger.

Til nr. 2

ad § 25, stk. 6.

Forslaget om ændring af stk. 6 betyder, at forældre, der vælger en anden

skole end distriktsskolen, samtidig fraskriver sig retten til befordring i

henhold til stk. 1 mellem skole og hjem eller skole og den daginstitution,

som barnet er anbragt i uden for skoletiden. Dette gælder, selv om afstanden

mellem skole og henholdsvis hjem eller daginstitution overstiger de afstande,

der er fastsat i stk. 1, nr. 1, og selv om skolevejen må betragtes som

trafikfarlig. Ved at vælge en anden skole end distriktsskolen påtager

forældrene sig ansvaret for selv at sørge for transport af barnet mellem

skole og hjem eller daginstitution.

Til nr. 3

ad § 36.

Bestemmelsen i stk. 1 er en uændret videreførelse af den gældende lovs §

36, stk. 1. Stk. 2 er en uændret videreførelse af den gældende lovs § 36,

stk. 3, 1. sætning og stk. 2, 1. punktum.

Ved at fjerne bestemmelsen i den gældende lovs § 36, stk. 3, om at

kommunalbestyrelsen træffer beslutning om, hvor mange klasser der kan

oprettes ved de enkelte skoler, sker der ikke nogen indskrænkning i

kommunalbestyrelsens kompetence. Kommunalbestyrelsen kan fortsat træffe

beslutning herom i henhold til § 39 a.

Som noget nyt er der i stk. 3 foreslået en bestemmelse om, at forældrene

har krav på at vælge en anden skole end distriktsskolen både inden for

kommunen og på tværs af kommunegrænser. Dette forældrekrav er alene betinget

af, at den pågældende skole erklærer sig villig til at optage barnet.

Afgørende for om en skole erklærer sig villig til at optage barnet vil først

og fremmest være, om der er plads på den ønskede skole, men også andre hensyn

kan gøre sig gældende. Den ønskede skole må imidlertid ikke anlægge ulovlige

kriterier ved afgørelsen af, om man vil optage barnet. Den tidligere

begrænsning, om at frit skolevalg var betinget af at kunne ske inden for de

af kommunalbestyrelsen fastsatte overordnede økonomiske retningslinier, er

hermed fjernet. Forældrenes ret til frit valg af folkeskole er et led i den

liberalisering, der har fundet sted i forbindelse med en udvidelse af

mulighederne for borgernes frie valg af offentlige ydelser. Børn fra

skoledistriktet vil altid have et krav på at blive optaget, jf. stk. 2. Ingen

kommune er forpligtet til at oprette nye klasser som følge af ønsker om

optagelse af børn uden for skoledistriktet, men kommunerne kan ved at anvende

taxameterbevillinger (et fast beløb pr. elev) sørge for, at kapaciteten på

skolerne tilpasses efter borgernes ønsker, og derved give de mindst søgte

skoler en tilskyndelse til at forbedre deres forhold.

Der er ikke med forslaget forudsat nogen egenbetaling fra forældrene.

Derimod skal bopælskommunen ikke sørge for befordring i henhold til § 25,

stk. 1, til børn, der søger til en anden folkeskole end distriktsskolen.

Hvis ikke alle ønsker om skolevalg kan efterkommes, må kommunalbestyrelsen

fastsætte retningslinier for fordelingen af børnene. Denne ret og pligt for

kommunalbestyrelsen foreslås nu fastslået i selve loven som stk. 4.

Kommunalbestyrelsens retningslinier kan både vedrøre optagelse i forbindelse

med skolestarten og skoleskift senere i skoleforløbet. Kommunalbestyrelsen

kan alene fastsætte fordelingsregler for optagelsen af andre børn i en skole

end de børn, der bor eller opholder sig i skoledistriktet. Forældrene har

altid ret til at få barnet optaget i distriktsskolen, jf. stk. 2.

Kommunalbestyrelsens retningslinier skal fremgå af bilag til vedtægt for

styrelse af kommunens skolevæsen, jf. § 39 b, stk. 3.

Bestemmelsen i stk. 5 er uændret i forhold til den gældende lovs § 36,

stk. 5.

Forslaget i stk. 6 indebærer, at bopælskommunen får pligt til at betale,

hvis der er forældre, der ønsker deres barn optaget i en anden kommunes

skole. Det forudsættes, at kommunerne indgår en aftale, der fastlægger

størrelsen af det beløb, der skal betales kommunerne imellem ved skolegang

uden for bopælskommunen. Hvis en sådan aftale ikke indgås, vil undervisnings-

og forskningsministeren fastsætte regler om størrelsen af betalingen,

herunder om hvornår en elev skal være optaget i en anden kommunes skole, for

at bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses. Størrelsen af den

mellemkommunale betaling fastsættes ud fra tilsvarende kriterier, som gælder

for bidraget til private skoler.

Til nr. 4

ad § 42, stk. 3.

Det foreslåede stk. 3 er en følge af forslaget til ændring af § 3, stk. 4,

og af § 36. Det forudsættes, at kommunerne indgår en aftale om størrelsen af

det beløb, der skal betales kommunerne imellem, hvis et barn går i en

skolefritidsordning i en anden kommune end bopælskommunen. Hvis en sådan

aftale ikke indgås, fastsættes regler om størrelsen af betalingen kommunerne

imellem for børn i skolefritidsordninger af undervisnings- og

forskningsministeren. Hvis forældrene vælger en skolefritidsordning i en

anden kommune end bopælskommunen, kan det medføre en større forældrebetaling

end forældrebetalingen fra kommunens egne borgere.

Til § 2

Til nr. 1.

Ad § 5, stk. 3.

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2 og 3.

Ad § 8, stk. 1, nr. 6 og § 10, stk. 3.

Kompetencen til kapacitetsfastsættelsen flyttes fra amtskommunen til

bestyrelsen, dog således at amtskommunen bevarer kompetencen til at fastsætte

skolens mindste størrelse, ligesom amtskommunen fortsat vil kunne disponere

over lokalerne til andre formål. Bestemmelsen giver således bestyrelsen

mulighed for at beslutte at ændre kapaciteten og således eventuelt skaffe

plads til flere ansøgere. Det forudsættes, at amtskommunens bevillinger

følger antallet af elever.

Til nr. 4 og 5.

Ad § 19, stk. 1 og stk. 2.

Disse forslag er dels en teknisk ændring af en henvisning fra en ophævet

lov til en bestemmelse i gymnasieloven, dels genindførelse af en hjemmel, som

ved en fejl er faldet ud ved den seneste ændring af gymnasieloven.

Til nr. 6.

Ad § 27 b, stk. 2.

Forslaget indebærer, at den særlige regel om mellemamtskommunal betaling

for studenterkursister ophæves, idet den er dækket af hjemlen i § 27 b, stk.

1, jf. de almindelige bemærkninger. Den nye bestemmelse, som allerede er

optaget i hf-loven, giver amtskommuner mulighed for at opkræve betaling for

elever, der af en anden amtskommune er anbragt i den pågældende amtskommune,

fx som led i institutionsophold eller lignende.

Til § 3

Der er tale om bestemmelser i hf-loven svarende til de i § 2 foreslåede

bestemmelser i gymnasieloven. Der henvises derfor til bemærkningerne til § 2.

Til nr. 4 og 5.

Ad § 28, stk. 1 og § 36 a.

Der er tale om en parallelisering til reglerne i gymnasieloven. Der

henvises til de almindelige bemærkninger.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 669 af 29. juli 1992,

foretages følgende ændringer:

1. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Til børn, der er optaget i skolen eller har nået den

alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse, kan der

tilbydes optagelse i en skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen kan

fastsætte retningslinier for optagelse i skolefritidsordninger.«.

§ 3. - - -

Stk. 4. Folkeskolen kan endvidere tilbyde børn optagelse i en

skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den

alder, hvor de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse.

2. § 25, stk. 6, , affattes således:

»Stk. 6. Elever, som undervises i en anden skole end

distriktsskolen, har ikke krav på befordring mellem skole og hjem eller

mellem skole og daginstitution mv. efter bestemmelserne i stk. 1.«.

§ 25. - - -

Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1, omfatter ikke elever, som

undervises i en anden skole end distriktsskolen.

3. § 36 affattes således:

»§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46,

indskrives i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5

år.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter.

Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i det distrikt, hvor

barnet bor eller opholder sig. Stk. 3. Forældrene har endvidere krav

på, at barnet optages i en anden af kommunens skoler eller i en skole i en

anden kommune, hvis den pågældende skole erklærer sig villig til at optage

barnet. Det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om skoleskift

under skoleforløbet.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen fastlægger retningslinier for

optagelse af børnene i tilfælde af, at ikke alle ønsker om optagelse i en

bestemt skole kan imødekommes.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om

optagelse skal indgives inden en vis frist.

Stk. 6. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen for børn, der er optaget

i en skole uden for bopælskommunen.«.

§ 36. Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 46, inskrives

i en skole fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det fylder 5 år.

Stk. 2. Forældrene har krav på, at deres barn optages i skolen i

det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig, jf. stk. 3. Forældrene har

endvidere krav på, at barnet optages i en skole uden for distriktet, hvis den

pågældende skole erklærer sig villig til at optage barnet, og hvis det kan

ske inden for de overordnede økonomiske retningslinier, der er lagt af

kommunalbestyrelsen. det samme gælder, hvis forældrene fremsætter ønske om

skoleskift under skoleforløbet.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger kommunens skoledistrikter

og kan træffe beslutning om, hvor mange klasser der kan oprettes ved de

enkelte skoler. Børn optages i skolen i det distrikt, hvor de bor eller

opholder sig. Kommunalbestyrelsen kan dog beslutte, at forældrene frit skal

kunne vælge mellem flere eller blandt alle kommunens skoler.

Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har besluttet, at forældrene frit

skal kunne vælge mellem flere eller blandt alle kommunens skoler, og det ikke

er muligt at opfylde alle ønsker om optagelse på en bestemt skole, skal

nærmestboende børn optages først. Kommunalbestyrelsen fastlægger eventuelle

andre nærmere retningslinier for fordelingen af børnene.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om

optagelse skal indgives inden en vis frist.

4. I § 42 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. For børn, der er optaget i en skolefritidsordning i

en anden kommune end bopælskommunen, kan undervisnings- og

forskningsministeren fastsætte regler om størrelsen af bopælskommunens

betaling til skolekommunen.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

§ 42. Kommunen kan kræve betaling af forældrene for elever, som

deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 3.

Stk. 2. Kommunen opkræver betaling af forældre til børn, der er

optaget i skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 4. der ydes søskendemoderation

på mindst 33 1/3 pct. af forældrebetalingen for børn i skolefritidsordninger

til familier med mere end eet barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner

m.v. Den samlede betaling for søskende kan dog ikke sættes lavere end taksten

før rabat for den dyreste dagtilbudsplads plus 200 kr. pr. efterfølgende

barn.

Stk. 3. Betaling efter stk. 2 kan inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter.

§ 2

I lov om gymnasiet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 443 af 2. juni 1992,

foretages følgende ændringer:

1. § 5, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, hvis der

er plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor,

hvilke ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til

deres anden og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for den skole, som

ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og

rektorer for andre gymnasieskoler sikre, at ansøgere, der på grund af

pladsmangel ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på en

gymnasieskole.«.

§ 5. - - -

Stk. 3. Ansøgere optages på den skole, de ønsker, såfremt der er

plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

fordelingen af elever mellem skoler.

2. § 8, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage

efter ansøgning.«.

§ 8. Amtsrådet træffer beslutning om

6) skolens maksimale antal klasser samt det mindste antal elever, skolen

er forpligtet til at optage efter anøgning.

3. I § 10, stk. 3, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag

af skolens bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal elever på skolen og

i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling fra

rektor skolens fagudbud, jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan.«.

§ 10. - - -

Stk. 3. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor det

maksimale elevtal i klasserne, jf. § 8, stk. 1, nr. 6, og skolens fagudbud,

jf. dog § 8, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover formidle

samarbejde mellem skole og hjem, medvirke ved løsningen af sociale opgaver i

tilknytning til skolen, fastsætte skolens ordensregler, medvirke ved

byggesager og kan stille forslag til amtsrådet om bygningernes forbedring mv.

4. I § 19, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Tilskuddet udgør det gennemsnitlige tilskud pr. elev til private

gymnasieskoler, jf. § 18 a, stk. 3.«.

5. I § 19, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler

om ordningen og kan herunder fravige lovens § 18 o.«.

§ 19. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler

om, at en elev kan få tilskud til undervisning i udlandet, der sigter mod en

tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående

uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør det gennemsnitlige rammetilskud pr.

elev til private gymnasieskoler, jf. lov om statsstøtte til visse private

skoler.

Stk. 2. Amtskommunerne betaler bidrag til staten for de i stk. 1

nævnte elever efter bestemmelserne i § 18 p.

6. § 27 b, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Amtskommunen kan kræve betaling, jf. stk. 1, fra en anden

amtskommune for undervisning af elever, der er hjemmehørende i amtskommunen,

men som ved beregning af kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner

og amtskommuner indgår i folketallet i den anden amtskommune.«.

§ 27 b. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en elev optages

på en gymnasieskole i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

Stk. 2. På grundlag af elevtalsoplysninger pr. 5. september kan

Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræve betaling for kursister ved

kommunens studenterkursus fra hjemamtskommunen. Betalingen svarer til den

gennemsnitlige årlige udgift pr. kursist tildriften af det pågældende kursus.

§ 3

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende

enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 2.

juni 1992, foretages følgende ændringer:

1. § 14 affattes således:

» § 14. Ansøgere optages på det kursus, de ønsker, hvis der er

plads. Hvis der er flere ansøgere, end der er pladser, afgør rektor, hvilke

ansøgere der optages. Ansøgere, der ikke kan optages, henvises til deres

andet og eventuelt til deres tredie ønske. Rektor for det kursus, som

ansøgeren har søgt som første ønske, skal i samarbejde med ansøgeren og

rektorer for andre kurser sikre, at ansøgere, der på grund af pladsmangel

ikke kan optages i henhold til deres ønsker, optages på et kursus.«.

§ 14. Ansøgere optages på den institution, de ønsker, såfremt der

er plads. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

fordelingen af kursister mellem kurserne

2. § 19, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) det mindste antal elever, skolen er forpligtet til at optage

efter ansøgning.«.

§ 19. Amtsrådet træffer beslutning om:

6) kursets maksimale antal klasser samt det mindste antal kursister,

kurset er forpligtet til at optage efter ansøgning.

3. I § 20, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

»Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor og på grundlag

af kursets bygningsmæssige kapacitet det maksimale antal kursister på kurset

og i de enkelte klasser; endvidere fastlægger bestyrelsen efter indstilling

fra rektor kursets fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan.«.

§ 20. - - -

Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter efter indstilling fra rektor det

maksimale antal kursister i klasserne, jf. § 19, stk. 1, nr. 6, og kursets

fagudbud, jf. dog § 19, stk. 2, samt ferieplan. Bestyrelsen skal herudover

medvirke ved løsningen af sociale opgaver i tilknytning til kursus, fastsætte

kursets ordensregler og medvirke ved byggesager og kan stille forslag til

amtsrådet om bygningernes forbedring m.v.

4. § 28, stk. 1, affattes således:

»Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om

betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist optages på et

kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.«.

§ 28. Den amtskommune, der på en amtskommunal institution optager

en ansøger med hjemsted uden for amtskommunen, kan kræve godtgørelse for de

hermed forbundne udgifter fra den amtskommune, hvor den pågældende er

hjemmehørende.

5. § 36 a ophæves.

§ 36 a. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte

regler om betaling amtskommunerne imellem i de tilfælde, hvor en kursist

optages på et kursus i en anden amtskommune end hjemamtskommunen.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har

virkning fra og med optagelsen til skoleåret 1993/94.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter