Spring til indhold

Retsinformation

21-2000

KEN nr 12852 af 06/02/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet i sag nr.

21.2000 den 6. februar 2001.

Elev A mod virksomhed B v/C og D

Mellem klageren, elev A, født den

1. februar 1978, og indklagede, virksomhed B v/C og D, blev der den 4.

september 1998 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle

uddannes

som bagerlærling med uddannelsesperiode fra den 24. august 1998 til den 23.

oktober 2000.

Klageren har ved sin faglige

organisation, NNF Håndværk/Industrigruppen, ved klageskrift modtaget den 31.

august 2000 indbragt sagen med påstand om, at indklagede skal betale

42.950,04

kr. Beløbet udgør erstatning for indklagedes uberettigede ophævelse af

ansættelsesforholdet.

Indklagede har påstået frifindelse.

Parterne har givet personligt møde

for Tvistighedsnævnet.

Indklagede har den 13. juni 2000

underskrevet “Ophævelse af uddannelsesaftale” og anført, at

uddannelsen er

ophævet ensidigt af virksomheden den 7. juni 2000.

Klageren

har forklaret bl.a., at han den 7. juni 2000 om aftenen arbejdede alene i

bageriet sammen med en voksenlærling ved navn E. Klageren havde tidligere

flere

gange haft problemer med E, der har optrådt truende over for ham. Klageren

havde meddelt indklagede, at hvis det kom til vold fra Es side, ville han

ikke

Læs alt

arbejde videre, med mindre E blev fjernet. Indklagede, D, havde svaret, at

hvis

det kom dertil, ville E øjeblikkeligt blive fyret. Den pågældende aften

opstod

der et skænderi mellem klageren og E, og det endte med at E slog ham med

knytnæve på øret. Han ringede straks og fik fat i C og forklarede hende, hvad

der var sket. Derefter forlod han bageriet. Han var bange for E, der truede

med

at slå ham ihjel. Han har ikke selv slået E. Dagen efter sygemeldte han sig

og

han talte med D og C, men de ville ikke afskedige E. De indklagede opfordrede

ham

til at fortsætte uddannelsen, men det ville han ikke, når de ikke ville

skille

sig af med E. Han talte med F fra skolen nogle dage efter episoden. Han kan

ikke nærmere huske indholdet af samtalen, men F sagde i hvert fald, at han

ikke

skulle finde sig i det, der var sket. Han anmeldte ikke voldsepisoden til

politiet.

Indklagede,

C

,

har forklaret bl.a., at

klageren den 7. juni om aftenen ringede op og sagde, at han ikke længere

ville

være i bageriet, fordi E var ubehagelig over for ham. Der havde været

skænderi

og råben. Der blev ikke decideret talt om vold. Hun vækkede sin mand, der tog

hen til bageriet. Dagen efter havde de en samtale med klageren, der havde

sygemeldt sig. De foreslog ham, at han kunne blive hjemme nogle få dage i

pinsen, idet han derefter skulle på skole. Efter skolen kunne de, bl.a. fordi

der var sommerferie, arrangere det sådan, at klageren og E ikke behøvede at

have noget med hinanden at gøre. E skulle starte på skole den 10. august.

Klageren ville imidlertid ikke høre tale herom, han insisterede på, at E

skulle

afskediges. Det ville de ikke. Klageren ville gerne på skole, men han ville

ikke have noget tilknytningsforhold til bageriet. De kontaktede derfor dagen

efter F fra skolen og satte ham ind i situationen. F lovede at tale med

klageren.

Senere blev de ringet op af F, der sagde, at klageren ikke var til at rokke

og

nu måtte sejle sin egen sø. Han ville sende dem et skema om ophævelse af

uddannelsen. Da hun havde modtaget papirerne fra skolen kontaktede hun

klageren

på ny, for at prøve at få ham på bedre tanker. Det mislykkedes imidlertid, og

derfor blev ophævelsen afsendt.

Indklagede

D

har i det væsentlige bekræftet Cs forklaring. Om aftenen den 7. juni tog

han efter klagerens opringning hen til bageriet. Han mødte kun E, der sagde,

at

der havde været et skænderi, og at klageren havde slået ham og kastet med en

kniv. E var blå på overkroppen efter slag. Han måtte overtale E til ikke at

anmelde klageren til politiet.

Klageren

har til støtte for sin påstand anført, at klageren

flere gange havde klaget over Es truende adfærd og gjort det klart, at han

ikke

ville finde sig i vold fra Es side. Indklagede havde lovet klageren, at E

naturligvis ville blive afskediget, hvis han udøvede vold. Alligevel valgte

indklagede at holde hånden over E, selvom E

den 7. juni slog klageren i hovedet. Indklagede ville ikke afskedige E, og

under disse omstændigheder var klageren berettiget til ikke at genoptage

arbejdet. Det kan ikke tillægges betydning, at indklagede ville prøve at

holde

de to elever fra hinanden i resten af uddannelsestiden.

Indklagede

har til støtte for sin påstand anført, at det ikke var

E, der udøvede vold, men tværtimod klageren, der slog på E. De kunne

naturligvis ikke afskedige E, og de tilbød klageren en ordning, så han ikke

behøvede at være sammen med E. Klageren ville imidlertid ikke være med til

nogen løsning, og derfor havde de ikke anden udvej end at ophæve uddannelsen.

I sagens behandling har som faste

medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand),

advokat Tine B. Skyum, konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk

Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen, konsulent Claus Jørgensen

(begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særlig sagkyndige

dommer deltaget forbundssekretær Ole Wehlast, NNF og bagermester Steen Friis

Nielsen.

4 medlemmer

af nævnet udtaler:

Det må efter bevisførelsen lægges

til grund, at de indklagede efter episoden den 7. juni tilbød klageren en

ordning, hvorefter han i en længere periode som følge af skoleophold ikke

skulle være sammen med E, ligesom vagtplanerne derefter kunne tilrettelægges

således, at de to elever ikke behøvede at arbejde sammen. Uanset om det

lægges

til grund, at E slog klageren, findes klageren under de nævnte omstændigheder

ikke at have været berettiget til at betinge fortsat ansættelse af, at de

indklagede afskedigede E. Vi finder derfor at indklagedes ophævelse af

uddannelsesaftalen uberettiget var fremtvunget af klageren, og at de

indklagede

følgelig bør frifindes.

3 medlemmer

af nævnet udtaler:

Vi finder det efter bevisførelsen

godtgjort, at klageren den 7. juni blev slået af E. Det må ligeledes lægges

til

grund, at klageren tidligere havde gjort opmærksom på sine problemer med E og

havde gjort det klart, at han ikke ville arbejde sammen med E,

hvis denne udøvede vold over for ham. Efter

de indklagedes egen forklaring ville de ikke efter voldsepisoden fjerne E fra

arbejdspladsen, og klageren var derfor berettiget til at nægte at genoptage

arbejdet. Da det ikke kan antages, at indklagedes tilbud om at holde eleverne

adskilt ville kunne realiseres effektivt, finder vi, at der bør tilkendes

klageren en erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsen på 25.000 kr.

Der afsiges kendelse i

overensstemmelse med flertallet.

T h i

b e s t e m m e s:

De indklagede, virksomhed B v/C og

D, frifindes.

Hver part betaler sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger fra

modtagelsen indbringes for domstolene.

Lignende dokumenter