21-2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse
afsagt af Tvistighedsnævnet i sag nr.
21.2000 den 6. februar 2001.
Elev A mod virksomhed B v/C og D
Mellem klageren, elev A, født den
1. februar 1978, og indklagede, virksomhed B v/C og D, blev der den 4.
september 1998 indgået en uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle
uddannes
som bagerlærling med uddannelsesperiode fra den 24. august 1998 til den 23.
oktober 2000.
Klageren har ved sin faglige
organisation, NNF Håndværk/Industrigruppen, ved klageskrift modtaget den 31.
august 2000 indbragt sagen med påstand om, at indklagede skal betale
42.950,04
kr. Beløbet udgør erstatning for indklagedes uberettigede ophævelse af
ansættelsesforholdet.
Indklagede har påstået frifindelse.
Parterne har givet personligt møde
for Tvistighedsnævnet.
Indklagede har den 13. juni 2000
underskrevet “Ophævelse af uddannelsesaftale” og anført, at
uddannelsen er
ophævet ensidigt af virksomheden den 7. juni 2000.
Klageren
har forklaret bl.a., at han den 7. juni 2000 om aftenen arbejdede alene i
bageriet sammen med en voksenlærling ved navn E. Klageren havde tidligere
flere
gange haft problemer med E, der har optrådt truende over for ham. Klageren
havde meddelt indklagede, at hvis det kom til vold fra Es side, ville han
ikke
Læs alt
arbejde videre, med mindre E blev fjernet. Indklagede, D, havde svaret, at
hvis
det kom dertil, ville E øjeblikkeligt blive fyret. Den pågældende aften
opstod
der et skænderi mellem klageren og E, og det endte med at E slog ham med
knytnæve på øret. Han ringede straks og fik fat i C og forklarede hende, hvad
der var sket. Derefter forlod han bageriet. Han var bange for E, der truede
med
at slå ham ihjel. Han har ikke selv slået E. Dagen efter sygemeldte han sig
og
han talte med D og C, men de ville ikke afskedige E. De indklagede opfordrede
ham
til at fortsætte uddannelsen, men det ville han ikke, når de ikke ville
skille
sig af med E. Han talte med F fra skolen nogle dage efter episoden. Han kan
ikke nærmere huske indholdet af samtalen, men F sagde i hvert fald, at han
ikke
skulle finde sig i det, der var sket. Han anmeldte ikke voldsepisoden til
politiet.
Indklagede,
C
,
har forklaret bl.a., at
klageren den 7. juni om aftenen ringede op og sagde, at han ikke længere
ville
være i bageriet, fordi E var ubehagelig over for ham. Der havde været
skænderi
og råben. Der blev ikke decideret talt om vold. Hun vækkede sin mand, der tog
hen til bageriet. Dagen efter havde de en samtale med klageren, der havde
sygemeldt sig. De foreslog ham, at han kunne blive hjemme nogle få dage i
pinsen, idet han derefter skulle på skole. Efter skolen kunne de, bl.a. fordi
der var sommerferie, arrangere det sådan, at klageren og E ikke behøvede at
have noget med hinanden at gøre. E skulle starte på skole den 10. august.
Klageren ville imidlertid ikke høre tale herom, han insisterede på, at E
skulle
afskediges. Det ville de ikke. Klageren ville gerne på skole, men han ville
ikke have noget tilknytningsforhold til bageriet. De kontaktede derfor dagen
efter F fra skolen og satte ham ind i situationen. F lovede at tale med
klageren.
Senere blev de ringet op af F, der sagde, at klageren ikke var til at rokke
og
nu måtte sejle sin egen sø. Han ville sende dem et skema om ophævelse af
uddannelsen. Da hun havde modtaget papirerne fra skolen kontaktede hun
klageren
på ny, for at prøve at få ham på bedre tanker. Det mislykkedes imidlertid, og
derfor blev ophævelsen afsendt.
Indklagede
D
har i det væsentlige bekræftet Cs forklaring. Om aftenen den 7. juni tog
han efter klagerens opringning hen til bageriet. Han mødte kun E, der sagde,
at
der havde været et skænderi, og at klageren havde slået ham og kastet med en
kniv. E var blå på overkroppen efter slag. Han måtte overtale E til ikke at
anmelde klageren til politiet.
Klageren
har til støtte for sin påstand anført, at klageren
flere gange havde klaget over Es truende adfærd og gjort det klart, at han
ikke
ville finde sig i vold fra Es side. Indklagede havde lovet klageren, at E
naturligvis ville blive afskediget, hvis han udøvede vold. Alligevel valgte
indklagede at holde hånden over E, selvom E
den 7. juni slog klageren i hovedet. Indklagede ville ikke afskedige E, og
under disse omstændigheder var klageren berettiget til ikke at genoptage
arbejdet. Det kan ikke tillægges betydning, at indklagede ville prøve at
holde
de to elever fra hinanden i resten af uddannelsestiden.
Indklagede
har til støtte for sin påstand anført, at det ikke var
E, der udøvede vold, men tværtimod klageren, der slog på E. De kunne
naturligvis ikke afskedige E, og de tilbød klageren en ordning, så han ikke
behøvede at være sammen med E. Klageren ville imidlertid ikke være med til
nogen løsning, og derfor havde de ikke anden udvej end at ophæve uddannelsen.
I sagens behandling har som faste
medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand),
advokat Tine B. Skyum, konsulent Pernille Knudsen (begge Dansk
Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen, konsulent Claus Jørgensen
(begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som særlig sagkyndige
dommer deltaget forbundssekretær Ole Wehlast, NNF og bagermester Steen Friis
Nielsen.
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
Det må efter bevisførelsen lægges
til grund, at de indklagede efter episoden den 7. juni tilbød klageren en
ordning, hvorefter han i en længere periode som følge af skoleophold ikke
skulle være sammen med E, ligesom vagtplanerne derefter kunne tilrettelægges
således, at de to elever ikke behøvede at arbejde sammen. Uanset om det
lægges
til grund, at E slog klageren, findes klageren under de nævnte omstændigheder
ikke at have været berettiget til at betinge fortsat ansættelse af, at de
indklagede afskedigede E. Vi finder derfor at indklagedes ophævelse af
uddannelsesaftalen uberettiget var fremtvunget af klageren, og at de
indklagede
følgelig bør frifindes.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Vi finder det efter bevisførelsen
godtgjort, at klageren den 7. juni blev slået af E. Det må ligeledes lægges
til
grund, at klageren tidligere havde gjort opmærksom på sine problemer med E og
havde gjort det klart, at han ikke ville arbejde sammen med E,
hvis denne udøvede vold over for ham. Efter
de indklagedes egen forklaring ville de ikke efter voldsepisoden fjerne E fra
arbejdspladsen, og klageren var derfor berettiget til at nægte at genoptage
arbejdet. Da det ikke kan antages, at indklagedes tilbud om at holde eleverne
adskilt ville kunne realiseres effektivt, finder vi, at der bør tilkendes
klageren en erstatning for uberettiget ophævelse af uddannelsen på 25.000 kr.
Der afsiges kendelse i
overensstemmelse med flertallet.
T h i
b e s t e m m e s:
De indklagede, virksomhed B v/C og
D, frifindes.
Hver part betaler sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger fra
modtagelsen indbringes for domstolene.
Lignende dokumenter
- 12-2000 Retsinformation · 17. februar 2004
- 38-1999 Retsinformation · 17. februar 2004
- 29.2026 (Denne sag drejer sig om betaling af værktøjskasse og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. oktober 2026
- 13.2025 (Denne sag drejer sig om løn mv. og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. november 2025
- 14.2022 (Denne sag drejer sig om godtgørelse til en virksomhed for en elevs ophævelse af uddannelsesaftalen) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 25. august 2022
- 01.2023 (Denne sag drejer sig om løn mv. og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2023