Spring til indhold

Retsinformation

12-2000

KEN nr 12844 af 22/01/2001Endelig adm. afgørelseErhvervsministeriet17. februar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

KENDELSE

afsagt af

Tvistighedsnævnet den 22. januar 2001 i sag nr. 12.2000

Elev A mod Virksomhed B v/C

Mellem klageren, elev A, født den

20. maj 1982 og indklagede, virksomhed B ved C, blev der den 19. december

1998

indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som bager med

uddannelsesperiode fra den 4. januar 1999 til 3. marts 2002.

Klageren har ved sin faglige

organisation, NNF Håndværk/Industrigruppen, ved klageskrift modtaget den 23.

juni 2000 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at

indklagede tilpligtes at betale 44.431,08 kr. Beløbet udgør erstatning for

den

periode klageren har fået sin uddannelse forlænget svarende til løn i henhold

til svendeoverenskomsten.

Indklagede har påstået frifindelse.

Parterne har givet personligt møde

for Tvistighedsnævnet.

Den

15. marts 2000 skrev C således til A:

“Vi

føler os nødt til at give dig denne skriftlige advarsel, da vi ikke synes at

du

viser lyst og vilje til at forbedre dig.

Vi

har flere gange givet dig mundtlige advarsler, sidst var d. 28.-02.-2000.

Hvor

vi bad dig drøfte tingene igennem med dine forældre, om det måske var

tilfældet

Læs alt

at det ikke lige var noget for dig. Vi har ikke hørt noget videre, men vi

synes

ikke at tingene er blevet bedre.

Problemerne

er flere, men de ene og største er at du husker meget dårligt. En besked

givet

den ene dag, er som regel glemt dagen efter. Eller ting du har lavet det

sidste

år også pludselig er glemt eks. Hvordan ser et horn ud, eller at man skal

pudse

plader hver dag inden man går hjem, at glasuren ikke er så tynd så det løber

af

kagerne osv.

Vi

giver dig hermed en chance på yderligere 14 dage, og er der ikke sket nogen

forbedring, ser vi os nødsaget til [at] ophæve lærekontrakten.”

Den 29. marts 2000 skrev indklagede

således til klageren:

“I

fortsættelse af brev d. 15.-03.-2000, må vi konstatere, at der ikke har været

nogen forbedring angående det/de nævnte problemer. Vi giver dig hermed en

skriftlig advarsel, og er problemerne ikke forbedret væsentligt senest d.

05.-04.-2000, betragter vi læreforholdet som ophørt fra d. 06.-04.-2000”

Den 5. april 2000 skrev indklagede

således til klageren:

“Vi

må desværre meddele dig, at vi ikke har fundet nogen form for forbedring, af

de

problemer vi tidligere har beskrevet, dog er pladepudsnings eksemplet blevet

bedre, men da det ikke var det eneste problem, og der ikke er nogen form for

forbedring i det øvrige arbejde, ophæver vi derfor læreforholdet pr.

06.-04.-2000.”

Klageren har bl.a. forklaret, at de

første 3-4 måneder af elevtiden forløb uden problemer. Derefter begyndte det

at

gå skævt, måske nok fordi hun lavede nogle fejl. Indklagedes kone, D, der

også

arbejdede i bageriet, gjorde hende ofte nervøs og forvirret, fordi hun råbte

og

skreg ad hende. Desuden var D og Cs arbejdsanvisninger forskellige. Hun mener

ikke, at hun var speciel glemsom, men det er rigtigt, at hun nogle gange

lavede

de samme fejl med korte mellemrum. Skoleforløbet gik godt nok, hun fik

nogenlunde de samme karakterer som sine kammerater. Det er ikke lykkedes

hende

at finde en ny læreplads.

Indklagede har forklaret, at de

første 4 måneder af læretiden forløb tilfredsstillende. Derefter begyndte det

imidlertid at gå mindre godt. A virkede træt og ved siden af sig selv. Han

talte flere gange med hende om, hvorvidt hun havde problemer, og han drøftede

også situationen med As forældre. Alligevel blev det værre og værre, hendes

interesse for faget forsvandt, og hun blev mere og mere glemsom.

Bagersvend E har bl.a. forklaret,

at hun efter barselsorlov på ny begyndte at arbejde hos indklagede i august

1999. Hun arbejdede en del sammen med klageren. Indklagedes kone arbejdede

også

af og til i bageriet, og hun kunne godt hæve stemmen, når A havde lavet fejl.

Men det gjorde vidnet også selv. A var dårlig til at huske, og hun kunne ikke

selv se, at hun begik fejl. Man skulle tit instruere hende om de samme ting.

Det var som om A ikke rigtig tog sit fag alvorligt.

Klageren har til støtte for sin

påstand anført, at indklagede ikke havde fornødent grundlag for at ophæve

ansættelsesforholdet. De mangler og fejl ved klagerens arbejde, som der

ubestridt har været, er sådanne, som der almindeligvis vil være i en

uddannelsessituation. Samtidig har den måde, som oplæringen er foregået på,

bevirket, at klageren er blevet nervøs og forvirret. Klageren har således

ikke

gjort sig skyldig i grov misligholdelse, og indklagede har under alle

omstændigheder oversiddet sin reklamationsfrist, jf.,

Erhvervsuddannelseslovens

§ 61, stk. 3.

Indklagede har til støtte for sin

påstand anført, at klagerens arbejde var præget af omfattende glemsomhed,

gentagne fejl og manglende interesse. Klageren fik over en længere periode

tilrettevisninger, indklagede talte med hende for om muligt at afhjælpe

problemerne, og til sidst fik klageren flere skriftlige advarsler, men

kvaliteten af klagerens arbejde forblev alligevel uacceptabel. Det var derfor

berettiget, at indklagede til sidst ophævede ansættelsesforholdet. Klageren

har

først under sagens behandling i Tvistighedsnævnet gjort gældende, at

manglerne

ved hendes arbejde skulle skyldes indklagedes hustru. Bevisførelsen har ikke

givet belæg for denne påstand.

I sagens behandling har som faste

medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand),

ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn, advokat Tine B. Skyum (begge Dansk

Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Pernille

Leidersdorff-Ernst (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som

særlig sagkyndig dommer deltaget Erik Ellisgård, Danske Bager &

Konditormestre

og gruppeformand Svend Sørensen, Håndværk/Industrigruppen.

4 medlemmer

af nævnet udtaler:

Manglerne ved klagerens arbejde kan

ikke tilregnes hende som bevidst tilsidesættelse af rimelige krav til

påpasselighed og omhu. Det findes heller ikke godtgjort, at der på

ophævelsestidspunktet ikke var nogen udsigt til, at kvaliteten af klagerens

arbejde kunne forbedres. Vi finder derfor, at indklagedes ophævelses af

uddannelsesforholdet var uberettiget, og at indklagede som følger heraf

skal betale en erstatning på 25.000 kr. til

klageren.

3 medlemmer

af nævnet udtaler:

Det tiltrædes, at ophævelsen af

uddannelsesforholdet var uberettiget. Erstatningen findes under hensyntagen

til

klagers forhold at burde fastsættes til kr. 10.000.

Der afsiges kendelse overensstemmende

med flertallet.

T h

i

b e s t e m m e s:

Indklagede, virksomhed B ved C,

skal inden 14 dage til klageren, A, betale 25.000 kr.

Hver part betaler sine egne

omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger

efter modtagelsen indbringes for domstolene.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter