12-2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
KENDELSE
afsagt af
Tvistighedsnævnet den 22. januar 2001 i sag nr. 12.2000
Elev A mod Virksomhed B v/C
Mellem klageren, elev A, født den
20. maj 1982 og indklagede, virksomhed B ved C, blev der den 19. december
1998
indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som bager med
uddannelsesperiode fra den 4. januar 1999 til 3. marts 2002.
Klageren har ved sin faglige
organisation, NNF Håndværk/Industrigruppen, ved klageskrift modtaget den 23.
juni 2000 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at
indklagede tilpligtes at betale 44.431,08 kr. Beløbet udgør erstatning for
den
periode klageren har fået sin uddannelse forlænget svarende til løn i henhold
til svendeoverenskomsten.
Indklagede har påstået frifindelse.
Parterne har givet personligt møde
for Tvistighedsnævnet.
Den
15. marts 2000 skrev C således til A:
“Vi
føler os nødt til at give dig denne skriftlige advarsel, da vi ikke synes at
du
viser lyst og vilje til at forbedre dig.
Vi
har flere gange givet dig mundtlige advarsler, sidst var d. 28.-02.-2000.
Hvor
vi bad dig drøfte tingene igennem med dine forældre, om det måske var
tilfældet
Læs alt
at det ikke lige var noget for dig. Vi har ikke hørt noget videre, men vi
synes
ikke at tingene er blevet bedre.
Problemerne
er flere, men de ene og største er at du husker meget dårligt. En besked
givet
den ene dag, er som regel glemt dagen efter. Eller ting du har lavet det
sidste
år også pludselig er glemt eks. Hvordan ser et horn ud, eller at man skal
pudse
plader hver dag inden man går hjem, at glasuren ikke er så tynd så det løber
af
kagerne osv.
Vi
giver dig hermed en chance på yderligere 14 dage, og er der ikke sket nogen
forbedring, ser vi os nødsaget til [at] ophæve lærekontrakten.”
Den 29. marts 2000 skrev indklagede
således til klageren:
“I
fortsættelse af brev d. 15.-03.-2000, må vi konstatere, at der ikke har været
nogen forbedring angående det/de nævnte problemer. Vi giver dig hermed en
skriftlig advarsel, og er problemerne ikke forbedret væsentligt senest d.
05.-04.-2000, betragter vi læreforholdet som ophørt fra d. 06.-04.-2000”
Den 5. april 2000 skrev indklagede
således til klageren:
“Vi
må desværre meddele dig, at vi ikke har fundet nogen form for forbedring, af
de
problemer vi tidligere har beskrevet, dog er pladepudsnings eksemplet blevet
bedre, men da det ikke var det eneste problem, og der ikke er nogen form for
forbedring i det øvrige arbejde, ophæver vi derfor læreforholdet pr.
06.-04.-2000.”
Klageren har bl.a. forklaret, at de
første 3-4 måneder af elevtiden forløb uden problemer. Derefter begyndte det
at
gå skævt, måske nok fordi hun lavede nogle fejl. Indklagedes kone, D, der
også
arbejdede i bageriet, gjorde hende ofte nervøs og forvirret, fordi hun råbte
og
skreg ad hende. Desuden var D og Cs arbejdsanvisninger forskellige. Hun mener
ikke, at hun var speciel glemsom, men det er rigtigt, at hun nogle gange
lavede
de samme fejl med korte mellemrum. Skoleforløbet gik godt nok, hun fik
nogenlunde de samme karakterer som sine kammerater. Det er ikke lykkedes
hende
at finde en ny læreplads.
Indklagede har forklaret, at de
første 4 måneder af læretiden forløb tilfredsstillende. Derefter begyndte det
imidlertid at gå mindre godt. A virkede træt og ved siden af sig selv. Han
talte flere gange med hende om, hvorvidt hun havde problemer, og han drøftede
også situationen med As forældre. Alligevel blev det værre og værre, hendes
interesse for faget forsvandt, og hun blev mere og mere glemsom.
Bagersvend E har bl.a. forklaret,
at hun efter barselsorlov på ny begyndte at arbejde hos indklagede i august
1999. Hun arbejdede en del sammen med klageren. Indklagedes kone arbejdede
også
af og til i bageriet, og hun kunne godt hæve stemmen, når A havde lavet fejl.
Men det gjorde vidnet også selv. A var dårlig til at huske, og hun kunne ikke
selv se, at hun begik fejl. Man skulle tit instruere hende om de samme ting.
Det var som om A ikke rigtig tog sit fag alvorligt.
Klageren har til støtte for sin
påstand anført, at indklagede ikke havde fornødent grundlag for at ophæve
ansættelsesforholdet. De mangler og fejl ved klagerens arbejde, som der
ubestridt har været, er sådanne, som der almindeligvis vil være i en
uddannelsessituation. Samtidig har den måde, som oplæringen er foregået på,
bevirket, at klageren er blevet nervøs og forvirret. Klageren har således
ikke
gjort sig skyldig i grov misligholdelse, og indklagede har under alle
omstændigheder oversiddet sin reklamationsfrist, jf.,
Erhvervsuddannelseslovens
§ 61, stk. 3.
Indklagede har til støtte for sin
påstand anført, at klagerens arbejde var præget af omfattende glemsomhed,
gentagne fejl og manglende interesse. Klageren fik over en længere periode
tilrettevisninger, indklagede talte med hende for om muligt at afhjælpe
problemerne, og til sidst fik klageren flere skriftlige advarsler, men
kvaliteten af klagerens arbejde forblev alligevel uacceptabel. Det var derfor
berettiget, at indklagede til sidst ophævede ansættelsesforholdet. Klageren
har
først under sagens behandling i Tvistighedsnævnet gjort gældende, at
manglerne
ved hendes arbejde skulle skyldes indklagedes hustru. Bevisførelsen har ikke
givet belæg for denne påstand.
I sagens behandling har som faste
medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget landsdommer Mogens Kroman (formand),
ansættelsesretschef Anne Kathrine Schøn, advokat Tine B. Skyum (begge Dansk
Arbejdsgiverforening), konsulent Evelyn Jørgensen og konsulent Pernille
Leidersdorff-Ernst (begge Landsorganisationen i Danmark). Derudover har som
særlig sagkyndig dommer deltaget Erik Ellisgård, Danske Bager &
Konditormestre
og gruppeformand Svend Sørensen, Håndværk/Industrigruppen.
4 medlemmer
af nævnet udtaler:
Manglerne ved klagerens arbejde kan
ikke tilregnes hende som bevidst tilsidesættelse af rimelige krav til
påpasselighed og omhu. Det findes heller ikke godtgjort, at der på
ophævelsestidspunktet ikke var nogen udsigt til, at kvaliteten af klagerens
arbejde kunne forbedres. Vi finder derfor, at indklagedes ophævelses af
uddannelsesforholdet var uberettiget, og at indklagede som følger heraf
skal betale en erstatning på 25.000 kr. til
klageren.
3 medlemmer
af nævnet udtaler:
Det tiltrædes, at ophævelsen af
uddannelsesforholdet var uberettiget. Erstatningen findes under hensyntagen
til
klagers forhold at burde fastsættes til kr. 10.000.
Der afsiges kendelse overensstemmende
med flertallet.
T h
i
b e s t e m m e s:
Indklagede, virksomhed B ved C,
skal inden 14 dage til klageren, A, betale 25.000 kr.
Hver part betaler sine egne
omkostninger.
Denne kendelse kan inden 8 uger
efter modtagelsen indbringes for domstolene.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Kendelse af 6. september 2023 i FV2023-441 Arbejdsretten m.fl. · 6. september 2023
- 38.2003 Retsinformation · 16. december 2004
- Kendelse Retsinformation · 5. april 2011
- Kendelse i sag 08.2015 Retsinformation · 1. december 2015
- Uberettiget ophævelse af uddannelsesaftalen Retsinformation · 24. juli 2010
- Uberettiget ophævelse af ansættelsesforholdet da dette ikke var misligholdt, jf. EUL § 61, stk. 1 og 3. Retsinformation · 24. juli 2010
Lignende dokumenter
- 21-2000 Retsinformation · 17. februar 2004
- 13.2025 (Denne sag drejer sig om løn mv. og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 3. november 2025
- 29.2026 (Denne sag drejer sig om betaling af værktøjskasse og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 6. oktober 2026
- 38-1999 Retsinformation · 17. februar 2004
- 01.2023 (Denne sag drejer sig om løn mv. og godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. juni 2023
- 07.2022 (Denne sag drejer sig om betaling af løn mv. og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. juli 2022